SUNDHEDSPLAN v/1.0. Godkendt i direktionen d Sagsnr. 13/ Dokumentnr

Transkript

1 SUNDHEDSPLAN v/1.0 Godkendt i direktionen d Sagsnr. 13/ Dokumentnr

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Implementering af sundhedspolitikken i organisationskulturen - side 3 Strategispor 1 / Den mentale trivsel styrkes - 6 Strategispor 2 / Større lighed i sundhed - 8 Strategispor 3 / Sunde rammer der gør det sunde valg let 10 Strategispor 4 / Borgernes sunde livsstil styrkes 12 Strategispor 5 / Et stærkt nært sundhedsvæsen - 14 Strategispor 6 / Sundhed som fælles opgave

3 Implementering af sundhedspolitikken i organisationskulturen Visionen i Skanderborg Kommunes nye sundhedspolitik udfordrer vores hidtidige forståelse af kommunens opgaver og af de kommunale ydelser på dette område. Ved at betone trivsel, fællesskaber, ansvar, aktivt medborgerskab og handlekompetencer som karakteristika ved den sundhedstilstand, som vi er på jagt efter, er der således lagt op til, at arbejdet med sundhedsfremme og med implementering af sundhedspolitikken skal være bredt forankret og lægges til grund i alle dele af den kommunale opgaveløsning. Implementeringen af sundhedspolitikken indebærer dermed den udfordring, at hele den kommunale organisation skal inficeres med denne nye forståelse af sundhed og af de sundhedspolitiske strategier, der med politikken er udlagt i 6 spor. Med denne første sundhedsplan lægges der derfor vægt på at understrege og at adressere såvel de ledelsesmæssige som de styringsmæssige udfordringer og tiltag i implementeringen af den nye sundhedspolitik. Den ledelsesmæssige indsats. Med konstateringen af, at implementeringen af den nye sundhedspolitik fordrer en større forandringsproces i den forstand, at den fordrer et nyt sundhedspolitisk fokus i hele den kommunale organisation bliver det centralt for implementeringen, at ledelsessystemet effektivt kan formidle budskabet om visionen med sundhedspolitikken og forklaringen på de sundhedspolitiske strategier. ( Følelsen af nødvendighed ) Derfor skal der arbejdes med kommunikation som implementeringsværktøj. Der skal udarbejdes en konkret kommunikationsstrategi, der kan understøtte den ledelsesmæssige indsats, som er nødvendig. Det konkrete udkomme af arbejdet med en kommunikationsstrategi skal være, at kernefortællingen i den nye sundhedspolitik bliver formuleret og formidlet Kernefortællingen har Byrådet og direktionen som afsender. ( Den ledende koalition ) Ud over, at kernefortællingen skal repræsentere og illustrere den helt grundlæggende forandring i sundhedspolitikken, så skal fortællingen også bidrage til at skabe et fælles sprog om sundhed, begrebet det dobbelte kram osv. Ligeledes skal kernefortællingen illustrere vigtigheden af den nye tilgang til sundhed og til arbejdet med sundhedsfremme. Kernefortællingen skal omsættes i konkrete kommunikationsværktøjer, der kan anvendes på stormøder og personalemøder, på medarbejderportalen, og på plancher / Go Cards osv. kommunikationsstrategien skal endvidere indeholde en drejebog og en tidsplan for såvel den interne kommunikations- og forandringsproces, som den eksterne kommunikation. Denne del af kommunikationen skal i den forstand give svar på spørgsmålene HVAD? og HVORFOR? at der udvikles konkrete kommunikationsredskaber til brug for hele ledelsessystemet. Det forudsættes, at alle relevante ledelsesfora identificeres, og at det vurderes og planlægges, hvordan disse i 2014 kan arbejde med implementering af sundhedspolitikken. Ligeledes skal MEDsystemets rolle i implementeringen af sundhedspolitikken planlægges. Herudover er det den enkelte leders opgave at oversætte sundhedspolitikken (kernefortællingen), så den bliver meningsfuld for den enkelte medarbejder og omsat i forhold til dennes opgaveløsning. 3

4 Til dette formål udvikles via arbejdet med kommunikationsstrategien en række konkrete arbejdsredskaber, som er relevante og brugbare for den lokale kommunikation og for arbejdet med at afklare, hvordan sundhedspolitikken konkret omsættes. Kommunikationsstrategien skal/kan her indeholde følgende elementer: o Interessent- / målgruppeanalyse o Definition af konkrete mål for kommunikationsindsatsen i forhold til forskellige medarbejdergrupper o Spørgsmål/svar på relevante og kritiske spørgsmål o Bud på konkrete kommunikationselementer f.eks. plancher Denne del af kommunikationen skal i den forstand give svar på spørgsmålet HVORDAN? Udarbejdelse af kommunikationsstrategien igangsættes ultimo 2013 og forankres i den sundhedspolitiske styregruppe. Strategiarbejdet sker med ekstern bistand og med deltagelse af den centrale kommunikationsenhed. Finansieringen af kommunikationsstrategien samt dennes afledte aktiviteter i 2014 søges dækket via midler fra OIKpuljen, hvoraf der i 2013 er reserveret 1 mio. kr. til implementering af sundhedspolitikken. Der søges om frigivelse af kr. til kommunikation som implementeringsværktøj for sundhedspolitikken. Den styringsmæssige indsats. De styringsmæssige tiltag til implementering af sundhedspolitikken påbegyndes med en række konkrete projekter, der administrativt og med baggrund i DIA 2014, projekt dagsordenssætter en række konkrete forandringer i hvert af de 6 strategispor. Der lægges ved behandling af sundhedsplanen i direktionen op til en drøftelse af, hvorledes disse projekter håndteres i forhold til udviklingskontrakter og -aftaler for Alle elementer i vores aktuelle styrings-setup skal vurderes i forhold til hvordan disse evt. kan bidrage til implementering af Sundhedspolitikken. Med styrings-setup tænkes der på alle styringsdokumenter (eks. kommuneplan, håndbøger m.v.), relevante skabeloner og lignende (eks. skabelon for dagsordener, projektskabelon m.v.), eksisterende årshjul og lignende (eks. årshjulet for den dialogbaserede kontraktstyring). Blandt andet skal det sikres, at sundhedspolitikken dagsordensættes i følgende fremadrettede styringstiltag: Det kommende Byråds arbejde med Udviklingsstrategien for Her skal det bemærkes, at det nuværende Kultur- og Sundhedsudvalg allerede har udpeget sundhedspolitikken som et af de elementer, som det nuværende Byråd bør pege på i depechen til det kommende Byråd. Årsplanlægningen for 2014 i de stående udvalg Sundhedspolitikken har status af tværgående politik. Dermed er politikkontrol af sundhedspolitikken potentielt på dagsordenen i alle de stående udvalg, og det skal derfor sikres, at den politikkontrollerende indsats på dette felt drøftes i alle udvalg som et led i årsplanlægningen. Budgetlægningen for 2015 Med fastlæggelse af budgetproceduren for budget afklares det, hvordan udvalgene i foråret skal arbejde med forslag til nye forandringer for 2015 herunder justeringer af de gældende standarder. Også her skal det sikres, at sundhedspolitikken implementeres ved at indgå i grundlaget for udvalgenes og senere i Byrådets drøftelse af forslag til forandringer. 4

5 På den baggrund og på baggrund af sundhedspolitikken tværgående karakter gøres introduktion til Skanderborg Kommunes økonomi og til sundhedspolitikken til emnet for et fælles introduktionsmøde for det nye Byråd allerede den 7. januar Arbejdet med øvrige styringsdokumenter Videre frem skal det sikres, at sundhedspolitikken også indgår i grundlaget for udvalgenes og Byrådets arbejde med øvrige politikker, Kommuneplan og med lokalplaner Udarbejdelse af udviklingskontrakter og -aftaler for Sundhedspolitikkens indarbejdelse i udviklingskontrakter og aftaler for 2015 herunder fastlæggelsen af eventuelle obligatoriske kontraktmål - sker til den tid på grundlag af budgettet for samt DIA Opfølgning på den aktuelle sundhedsplan og de tilhørende projekter forankres i den sundhedspolitiske styregruppe. Sikring og fastholdelse af ovenstående elementer i den fremadrettede styringsindsats forankres i direktionen og varetages på direktionens vegne af Byråds- og Direktionsekretariatet. Planlægningen skal foregå inden udgangen af 2013, således der ved indgangen til 2014, foreligger en konkret plan for

6 1. MENTAL TRIVSEL TITEL MÅLGRUPPE INDSATS MÅL EJER 1.1. a. Børn er klar - hvordan gør vi de voksne klar? b. Ny skole med fokus på bedre læringsmiljøer og mental trivsel 1.2. Inklusion i fritidslivet via a. Fritidsguides b. Fritidspas 1.3. Gadesyge -plejerske for socialt udsatte du fortjener det samme sundheds tilbud som alle andre. Lærere, pædagoger og forældre Elever, lærere og pædagoger i folkeskolen. Borgere med funktionsnedsættelse,impl. borgere med handicap eller psykiatriske lidelser (børn, unge og voksne) Udsatte børn og unge i alderen 6-18 år. Socialt udsatte borgere, der ikke benytter etablerede sundhedstilbud. (misbrugere, alkoholiker, hjemløse og psykisk syge mennesker fra det 18. år) Fokus på den gode overgang mellem dagtilbud/skolen. Fokus på det mentale mellemrum mellem dagtilbud og skole. Børn gøres robuste ved at deltage i mange forskellige fællesskaber. Udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer med fokus på: Udvikling af den gode elevsamtale Tydeliggørelse af læring gennem elevernes øjne Tydelige differentierede læringsplaner for den enkelte elev Den enkelte elev oplever mening med tilbuddet i skolen a.implementering af Fritidsguiden med udgangspunkt i en norsk metode 1. Fritidsguider er en systematisk metode som understøtter inklusionsprocessen af mennesker med funktionsnedsættelser i det almindelige foreningsliv. Metoden anvender værdierne: Ligebehandling, selvbestemmelse og inklusion. Metoden fokuserer på at styrke borgernes evne til at handle på egne vegne for derigennem at styrke selvværd og selvtillid hos borgerne. Metoden er bygget op af 6 trin: det første møde, ønsker og drømme, fritidsaktivitet, valg af fritidsaktivitet, kontaktperson i foreningen, inklusion. Indsatsen vil med fordel kunne iværksættes indenfor det frivillige sociale arbejde i Skanderborg Kommune. b. Forsat udmøntning af fritidspasordningen med henblik på at øge kendskabet til ordningen og fritidslivets betydning for børn og unges trivsel. Ordningen består i fritidsvejledning og økonomisk støtte til medlemskab af en forening (betaling af kontingent (max kr. pr. år) + evt. nødvendigt udstyr, tilskud til deltagelse i stævner o.l.). Fritidspasset tildeles af Kultur og Fritid efter indstilling af en kontaktperson/voksen, der har direkte kontakt til barnet/den unge - særligt lærere, pædagoger, sundhedsplejen, men også trænere eller andre frivillige i foreningslivet, boligsociale medarbejdere m.fl. kan indstille et barn/en ung til fritidspas. Ansættelse af gadesygeplejerske Alle børn starter i skolen det år de bliver seks år Bedre trivsel og læring for eleverne i folkeskolen At flere borgere inkluderes i fritidslivet. A. 40 % af borgerne som har gennemført forløbet deltager i en selvvalgt aktivitet på lige fod med andre medlemmer i foreningslivet. 2 B. Målgruppen sikres mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende. 50 % af borgerne opnår forbedret sundhedstilstand. Øget lighed i sundhed for socialt udsatte - i forhold til kramfaktorer, ubehandlede sygdomme og smerter B&U B&U B&S Stab. Kultur, Borg.. og Plan. Æ&H 1 Den norske metode hedder Fritid med Bistand 2 Projekt Fritidsguide i Københavns kommune viser, at 11 ud af 26 borgere (42,3 %) har gennemført forløbet og kommet i gang i en forening (Din fritid et tilbud til dig, Københavns Kommune) 6

7 Mental trivsel 1.1.a a. Børn er klar - hvordan gør vi de voksne klar? 1.1.b b. Ny skole med fokus på bedre læringsmiljøer og mental trivsel 1.2. Inklusion i fritidslivet via a.fritidsguides, b.fritidspas 1.3. Gadesygeplejerske for socialt udsatte du fortjener det samme sundhedstilbud som alle andre. BAGGRUND hvorfor er tiltaget prioriteret! Skolen skal være klar til alle børn. I Skanderborg skoleudsætter vi ml 7-8 procent af en årgang. Tallet har været stabilt over de seneste fire år - men det er stadig for højt relateret til ambitionen om, at skolen skal være klar til at modtage alle børn. Som professionelle omkring børn - skal vi skabe reelle deltagelsesmuligheder for alle børn i skolen. For at det bliver muligt, er vi nødt til at lave fokuserede indsatser, som arbejder ind i et nyt narrativ. Børn er klar - nu skal vi sikre de voksne også bliver klar... Vi ved, at børn som har succesfulde overgange - klarer sig bedre i skole og uddannelsesforløb. Skolereformen, med lancering af en ny skole fra august 2014, byder på en række udfordringer og muligheder. Det overordnede mål er at skabe bedre læring og trivsel i skolen, og midlet er en ny ramme for skolen, som i højere grad åbner muligheder for den nødvendige praksis. Skolen skal i højere grad fremadrettet fokusere på differentierede læringsdagsordner, som skaber forståelse og mening hos den enkelte elev. Den nye skolehverdag skal skabe plads og indeholde aktiviteter, som understøtter trivsel og udvikling hos den enkelte elev. Eleverne skal opleve en reel indflydelse på en forpligtende dagsorden om læring. Der skal udtrykkes respekt og forventning til pædagogerne og lærernes professionelle rolle samtidig med, at eleverne oplever sig selv som de vigtigste aktører i læringsprocessen. a. Erfaringerne fra metodeafprøvningsprojektet Fritidsguider 3 har vist, at det er muligt at inkludere mennesker med handicap og sindslidelser i det almindelige foreningsliv ved at gøre en lille, men målrettet indsats. Erfaringerne fra Norge samt projektet i Danmark viser, at indsatsen er beskeden. I gennemsnit har fritidsguiderne brugt 28 timer på et inklusionsforløb fra første kontakt til borgeren er inkluderet i foreningen (Socialstyrelsen, ) b. Det overordnede mål med fritidspasordningen er at sikre, at alle børn får mulighed for at få et aktivt og meningsfyldt fritidsliv, uanset hvilke sociale, etniske og økonomiske forhold, der ligger til grund for hjemmets muligheder og prioriteringer. Øget trivsel og tilegnelse af sociale kompetencer vil kunne højnes gennem deltagelse i fritidslivet. Al forskning viser, at børn og unges deltagelse i organiserede faglige og sociale aktiviteter styrker dem i deres udvikling også på områder, hvor der ikke er umiddelbar sammenhæng.det kræver en særlig indsats i forhold til at rekruttere og fastholde udsatte børn og unge i en fritidsaktivitet. Dette sker i tæt og forpligtende samarbejde med såvel foreningslivet og deres netværk som de ressourcepersoner, der måtte omgive børnene og de unge. I samarbejdet med det frivillige foreningsliv medvirker kommunen til at sikre rammerne for, at udsatte børn og unge får et bedre og mere aktivt fritidsliv. Ideen er at skabe en proaktiv sundhedsfaglig indsats ved ansættelse af en gadesygeplejerske organiseret i den eksisterende opsøgende indsats ( 99). Gadesygeplejersken skal fungere som brobygger til eksisterende sundhedstilbud bl.a. tandlæge, praktiserende læge, kommunens akutteam, hjemmesygepleje, hospitaler, speciallæger. Den store undersøgelse af sundheden hos udsatte grupper, kaldet SUSY Udsat 4, viser, at udsatte har markant flere kroniske lidelser, at flere har astma og ryglidelser, er nedtrykte eller deprimerede og oplever ængstelse, uro, nervøsitet eller angst. Den viser også, at udsatte spiser mindre og mindre varieret, ryger mere og er mindre fysisk aktive end resten af befolkningen. Den overordnede konklusion er, at det nytter noget. Et sundhedsperspektiv i det sociale arbejde kan skabe et løft også socialt. Både når det gælder brugernes viden, handlekompetencer og helbredstilstand. Nøgletal 5 : Patienter med depression har dobbelt så stor risiko for at få iskæmisk hjertesygdom Patienter med depression har 65 % øget risiko for at udvikle diabetes Patienter med skizofreni har 3 gange større risiko for diabetes Patienter med skizofreni har dobbelt så stor dødelighed pga. hjerte-karsygdom 3 Socialstyrelsen har gennemført Projektet Fritidsguider i Esbjerg, Vejle, Sorø og København 4 SUSY Udsat, Et sundt liv for udsatte borgere, Sundhedsstyrelsen Kilde: Danske regioner, Bidrag til projektet Højere kvalitet I Psykiatrien fra arbejdsgruppen om Højere middellevetid for psykiatriske patienter (2011) 7

8 2. Større LIGHED i sundhed TITEL MÅLGRUPPE INDSATS MÅL EJER 2.1. Unges vej til uddannelse En god begyndelse Forældregrupper for nybagte forældre Unge 15-29årige, der har vanskeligheder ved at påbegynde og fastholdes i uddannelse Vordende og nybagte forældre i Skanderborg Kommune. (Nb. ikke kun 1.gangsforældre) - sundhedsindsats integreres i uddannelsesindsatsen - Kompetenceudvikling af relevante medarbejdere med henblik på en styrkelse af en sundhedsfremmetilgang - Medborger/netværksindsatser: ung til ung( bridging ), mentorfamilier m.fl. Tiltaget involverer såvel mødre som fædre og er et supplement og delvist alternativ til de traditionelle mødregrupper og Sundhedstjenestens hjemmebesøg. Sammensætningen af forældregrupperne vil lægge vægt på, at der kan skabes relationer på tværs af sociale skel, og indsatsen vil bestå af eks. foredrag, sociale arrangementer, m.v. som planlægges i samarbejde med forældregruppen. En større andel af unge påbegynder og gennemfører uddannelse. Flere unge kontanthjælpsmodtagere påbegynder og gennemfører uddannelse Kort sigt: Deltagelse + tilfredshed Mlm.langsigt: Viden om forældrerollen og mestringsstrategier+ det gode børneliv + etablering af netværk Lang sigt: Færre skilsmisser, samfundsøkonomi.. B&S B&U 2.3 Røgfrihed for alle En socialt differentieret og proaktiv tobaksforebyg gelses-strategi - Rygere, m. særlig fokus på psykosocialt sårbare og udsatte grupper. - Unge endnu ikke rygere Udarbejdelse af langsigtet tobaksstrategi i samarbejde med relevante parter. Tobaksstrategien skal leve op til "Ti skridt til god kommunal tobaksforebyggelse - den gode kommunale model" og stile imod, at 5 % af kommunens rygere tilbydes et rygestopkursus årligt. Udarbejdelse af plan for: - differentierede tilbud til psykosocialt sårbare og udsatte grupper - en proaktiv forebyggelsesindsats målrettet unge Kompetenceudvikling i rygestoprådgivning til relevante medarbejdergrupper, så psykosocialt udsatte og sårbare borgere løbende kan få støtte til rygestop i hverdagen Indtænkning af aktivt medborgerskab i indsatserne Langsigtet mål: Andelen af daglig rygere i Skanderborg Kommune reduceres til 10 % (HHDD 2016) Mål for 2014: -Strategien og tilhørende plan udarbejdes i samarbejde med f.eks. Æ&H, B&U samt HR Kompetenceudvikling igangsættes. B&S 8

9 Større lighed i sundhed 2.1. Unge på vej til uddannelse 2.2. Fra mødregrupper til forældregrupper BAGGRUND hvorfor er tiltaget prioriteret! I forlængelse af den nye reform på kontanthjælpsområdet skal uddannelsesindsatsen udvikles for at sikre, at så mange unge som muligt gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er fokus på at udvikle tilbud, der hurtigt kan give de unge forudsætninger for at påbegynde uddannelse på ordinære vilkår. En stor af del af de unge har dog både sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som udfordrer chancerne for, at indsatsen lykkes. En stærk helhedsorienteret sundhedsfaglig indsats vil derfor være vigtig for at kunne styrke både de unges sundhed og mentale trivsel og mulighederne for at opnå uddannelse. Det vil også vægtes, at der tages fat på ensomhed og initiativer, der kan understøtte de unges netværk og et aktivt fritidsliv. I overensstemmelse med forebyggelsespakken vedr. mental sundhed vil der også være fokus på medarbejdernes kompetencer indenfor sundhedsfremme og mental sundhed. Tiltaget er desuden i direkte overensstemmelse med sundhedspolitikkens prioritering af uddannelse som strategi overfor social ulighed i sundhed Der vil i udmøntningen af tiltaget blive lagt vægt på, at der udarbejdes målsætninger, der også giver mulighed for en tæt og løbende opfølgning på indsatsens resultater. At føle sig tryg og tilpas i forældrerollen er afgørende for at kunne understøtte en god udvikling for barn og familie. Dette nye tiltag tager afsæt i habilitering, hvor indsatsen skal styrke forældrenes egne kompetencer gennem undervisning, sociale aktiviteter m.m. Det vægtes, at både mor og far er på banen, og at forældre deler oplevelser og erfaringer med andre forældre. Det konkrete indhold af forløbene vil blive tilrettelagt i samarbejde med de pågældende forældre, og der vil være mulighed for at inddrage ex. virksomheder, banker, prakt. læger, boligforeninger, m.fl. i aktiviteterne. Det forventes, at der ligger er et stort potentiale i at bringe forældrenes ressourcer i spil, - netop også gennem netværksdannelse på tværs af sociale skel. Tiltaget bygger på en række best practice erfaringer fra bl.a. Holstebro Kommune og den svenske Leksan-model. Tiltaget er ligeledes i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. social lighed i sundhed og mental sundhed (forebyggelsespakke) Røgfrihed for alle En socialt differentieret og proaktiv tobaksforebyggelsesstrategi Rygning er den største risikofaktor for for tidlig død. Der er signifikant flere dagligrygere blandt unge og blandt lavtuddannede end i hele befolkningen. Da både forekomsten og effekten af tobaksrygning er socialt skævt fordelt, har den en stor betydning for ulighed i sundhed i den danske befolkning. Blandt alle voksne dagligrygere ønsker 74 % at stoppe. Blandt unge dagligrygere gælder det 81 %. I ressourcesvage borgergrupper ønsker henholdsvis 59 % (i svageste gruppe) og 70 % (i mellemste gruppe) at holde op med at ryge. Borgere med psykisk sygdom har en rygeprævalens, der er to til tre gange så høj som den øvrige del af befolkningen. I forhold til rygestop er der evidens for, at en kort intervention foretaget af læge eller en sundhedsperson, der møder borgeren via deres arbejde, har effekt på rygestopraten. Der er endvidere evidens for, at rygestopkurser i grupper eller som individuelle tilbud øger andelen, der stopper med at ryge. Erfaringer viser, at opsøgende rekruttering og målrettede rygestoptilbud tæt på borgeren øger antallet, der deltager i et rygestopforløb, og disse tilbud bidrager derved til at øge andelen af rygere, der stopper. 9

10 3. SUNDE RAMMER TITEL MÅLGRUPPE INDSATS MÅL EJER 3.1. Brug det der allerede er Alle borgere i Skanderborg Kommune (og ansatte i Skanderborg Kommune) Kortlægning og synlighed: Kortlægning af ledig offentlig kapacitet via fritidsportalen Inklusiv overblik over offentlige udearealer, stier, strande osv. til rekreativ benyttelse via udbygning af fritidsportalen. Skabe overblik på fritidsportalen i sit nærområde Annoncering af ledig kapacitet, bl.a. via dialog med skoler og foreninger. Afsøge mulighederne for udvikling af fritidsportal-app til smartphones, tablets osv. Kom og vær med tiltag : Inddragende tiltag med henblik på at sikre at særlige sårbare målgrupper også anvender mulighederne. fx gennem de mange frivillige grupper, som er etablerede i kommunen fx facilitere, at de foreninger, der findes i dag, skal tage flere med under armen. Hjælpe idrætsforeningerne til at tage initiativ, evt. via midler fra idrætssamvirket At skabe bedre betingelser for det uorganiserede idræts- og aktivitetsliv med en nemmere adgangsform og overblik over ledige lokaler, baner, offentlige stier og ruter, hvilket medfører, at flere bliver fysisk aktive. Staben for Kultur, Borg. og Plan Aktiv transport Børnefamilier, store børnehavebørn, skolebørn klasse. Opskalering af kommunens eksisterende pilotprojekter gennem: informationsindsatser og dialog med børnenes forældre Permanente bilfri zoner nær skoler og daginstitutioner (Jf. De Ualmindelige) samt Udvikling af gåbus-tanken til også at omfatte cykelbusser (med hjælp fra både større børn og frivillige voksne) Flere børn bliver fysisk aktive og får en god start på dagen inden skoledagen T&M 3.3. Bevægende rum Skoler, fritidstilbud, daginstitutioner og dagpleje (dagstilbud) Afprøve nye muligheder for fysisk indretning og eksperimentere med at skabe mere bevægelse i de daglige rutiner Kompetenceudvikling af de ansatte (motorik) Sikre gensidig erfaringsudveksling Forældreinddragelse Afsætte en pulje, hvor målgrupperne kan søge midler til at etablere bevægende rum (fysiske tiltag og undervisning af personale) Flere børn i bevægelse B&U 10

11 3. Sunde rammer 3.1. Brug det der allerede er BAGGRUND hvorfor er tiltaget prioriteret! Det næsten færdige projekt Fritidsportalen, som man finder på kommunens hjemmeside, er stedet, hvor man via én indgang, får overblik over ledige kommunale arealer, herunder haller, idrætsbaner, torve, pladser osv., som man kan benytte og booke i sin fritid via borgerens eget nemid. Fritidsportalen forventes færdig til fuld benyttelse med betaling inden udgangen af dette år, Fritidsportalen kan med stor fordel udbygges til også at udstille kommunens offentlige stier, løberuter, cykelstier og mountainbike områder, som mange borgere efterspørger et overblik over. Ved at samle disse oplysninger på fritidsportalen forenkler man borgerens overblik ved, at der kun er én indgang til de offentlige faciliteter. Portalen kan på sigt omfatte at vise plejehjemmenes træningslokaler, så også disse kan benyttes, når rummene står ledige. Det næste store og betydelige skridt for fritidsportalen er, at synliggøre portalen blandt kommunens borgere. Der skal lægges stor vægt på annonceringen, synliggørelse og formidling af portalen og dens smarte muligheder, herunder booking- og betalingsværktøjet. Målgruppen er alle borgere, i særlig høj grad dem, der ikke er en del af organiseret idræt, og dem der bevæger sig for lidt. Nogle borgergrupper skal tages i hånden og hjælpes til at bruge fritidsportalen, hvilket kan være gennem kommunens mange frivillige grupper, som kan hjælpe med til at benytte portalen. Der skal også tages fat i at nå ud til de borgere, som fritidsportalen ikke rammer. På ældreområdet handler bevægelse i høj grad om motivation og det sociale fællesskab. Det kan være i form af vandreture med indhold, kend din by, at gå efter noget, Under armen-projekter det kan fx være yngre demente, som tages i hånden af løbevenner (Frivilligt socialt arbejde). Byvandringer på frivillig basis Aktiv transport Fritidsportalen giver borgere mulighed for selv at tage initiativ til at arrangere byvandringer, sportsaktiviteter, turneringer, træning, løb m.m. ved brug af kommunens faciliteter. Hvilket er i tråd med et af målene for Kommune 3.0, som er, at bidrage til at gøre Skanderborg Kommune til et aktivt fællesskab. Der er rigtig gode erfaringer med projektet Gåbus, en ordning som startede i 2012, der giver børn i de mindste klasser mulighed for at få en sikker, sund og social start på dagen. Forskning viser, at børn, der går eller cykler til skole, koncentrerer sig bedre i skolen. Der er en dokumenteret effekt på øget koncentration i op til fire timer efter endt morgenmotion. Det er dokumenteret, at børn, der er fysisk aktive til og fra skole, også er mere aktive resten af dagen. Studier viser, at det er af afgørende betydning for børn og unges aktive vaner, at de modtager de rette tilbud, og at tilbuddet indeholder et socialt aspekt. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Tanken er at udbygge Gåbusser til også at omfatte Cykelbusser, så man får større rækkevidde. Ideen om at lade frivillige voksne eller større børn/unge ledsage de mindre børns vej til og fra skole går hånd i hånd med visionen om Kommune 3.0, hvor målet blandt andet er at inddrage borgerne i opgaveløsningen og bidrage til at gøre Skanderborg Kommune til et aktivt fællesskab. Hvis man skal udvide pilotprojektet til alle kommunens 18 skoler, vil det være en udgift på kr, som dækker over udgifter til uddannelse af Gåbus- instruktører og to lærere pr skole, veste og eventdag.(der er ansøgt om støtte fra Trygfonden) 3.3. Bevægende rum Blandt børn er der tegn på, at den reducerede fysiske aktivitet medfører øget incidens for bevægeapparatproblemer. Når børn sidder stille gennem en hel dag i skolen giver det fx flere rygproblemer. Børn lærer bedre gennem kroppen, og er de jævnligt fysik aktive, vil det kunne skærpe koncentrationsevnen. Dette stiller nye krav til de fysiske rammer og lærermidlernes interaktion med disse, med henblik på at fremme fysisk bevægelse og læring i undervisningstiden. Via etablering af en pulje, som den interesserede institution ansøger, sikres det, at forskelligheden i de forskellige institutioner bevares. På den vis undgås det at institutionerne ikke bliver ensporede. Med puljen vil det være institutionerne, der aktivt tager initiativ til bevægende rum og ikke noget, som trækkes ned over målgruppen. 11

12 4. SUND LIVSSTIL TITEL MÅLGRUPPE INDSATS MÅL EJER 4.1a. Indsats overfor B&U unges rusmiddelforbrug A. Politik og handleplan overfor unges rusmiddelforbrug 4.1.b. B. Behandling Familieinddragende rusmiddelbehandling 4.3. Sundhed på arbejdspladserne Primær målgruppe: Unge i 9/10. klasse + unge på ungdomsuddannelserne. Unge årige med behandlingskrævende misbrug Borgere med rusmiddelproblemer med børn under 18 år. Udvalgte virksomheder Fælles politik og handleplan overfor unges rusmiddelforbrug/rusmiddelkultur udarbejdes i samarbejde m. ungdomsuddannelser m.fl. - Evidensbaseret behandling - Opsøgende og synlig indsats - Fysisk og mental tilgængelighed til behandlingsindsatsen - Kontinuitet i behandling - Forældresamarbejde - Udvikling og implementering af familieinddragende behandling i den generelle rusmiddelbehandling - Flytte fokus fra et individperspektiv til et relationsperspektiv Fokus på samarbejdsrelationer, der kan være med til at motivere målgruppen for behandlingsindsats Kombineret sundheds- og beskæftigelsesindsats tilrettelagt i samarbejde med den enkelte virksomhed, - og målrettet den enkelte virksomheds sundhedsudfordringer. Procesmål: Politik/strategien udarbejdes Effektmål: Unges rusdrikkeri reduceres Unges storforbrug reduceres Andelen af unge som har prøvet at ryge hash reduceres. En større andel af unge skal sikres en tidlig og effektiv behandling. Direkte eller indirekte inddragelse af partner og børn i behandling hos de borgere, der har børn under 18 år med henblik på at mindske belastningsgraden hos hele familien. Nedbringelse af sygefravær + Fremme af sundhed på den enkelte arbejdsplads B&S B&S B&S 12

13 Borgernes livsstil 4.1.a Indsats overfor unges rusmiddelforbrug A. Politik og handleplan overfor unges rusmiddelforbrug BAGGRUND hvorfor er tiltaget prioriteret! Manglende fællesskab i indsats: Der kan være forskellige holdninger til nødvendigheden af en indsats i forhold til at forandre unges rusmiddelkultur, en del af disse holdninger kan være bundet op af andre faktorer, så som bekymring for anseelse, berøringsangst, manglende viden om problemernes omfang, eller manglende viden om hvordan man skal handle. En fælles strategi er afsættet for at kunne sikre en fælles linje, som bliver et klart og entydigt signal fra såvel offentlige myndigheder, som uddannelsesinstitutioner, fritids- og kulturinstitutioner. De unge skal opleve at blive mødt af en fælles holdning, og at de voksne, der er omkring dem, har en klar viden om, hvad der kan gøres for at hjælpe unge ud af et rusmiddelproblem. Vi er i Skanderborg Kommune også særlig udfordret i forhold til unges rusmiddelforbrug af hash og andre stoffer. Der er ganske få, der ved starten af en ungdomsuddannelse har et begyndende eller bekymrende rusmiddelforbrug men dette ændrer sig få måneder inde i uddannelsen. Det er derfor væsentligt, at der fra starten arbejdes med at danne en sund rusmiddelkultur. Oplevelsen er oftest præget af overdrevne forventninger til andre unges rusmiddelbrug. Vi skal kunne bekæmpe denne kulturforandring og yde den modstand, også når den dukker op blandt kulturdannere og voksne, som har ansvar for at hjælpe unge til et godt liv b B. Behandling Tiltaget er en politisk besluttet forandring Familieinddragende rusmiddelbehandling 4.3. Sundhed på arbejdspladserne Når et menneske er i misbrug påvirkes hele familien, og konsekvenserne er store for alle familiemedlemmer. Borgere med misbrug af rusmidler og deres partnere belaster således sundhedsvæsenet og almen praksis i højere grad end andre. Samtidig belastes de kommunale udgifter til overførselsindkomster, ligesom udgifterne til støtteforanstaltninger til børn og unge øges. Der er evidens for, at vi ved at tilrettelægge en behandlingsindsats med fokus på hele familien øger den misbrugendes motivation og behandlingsprognose, men samtidig også forbedrer trivslen i hele familien Tiltaget er en politisk besluttet forandring

14 5. ET STÆRKT NÆRT TITEL SUNDHEDSVÆSEN 5.1. Tidlig opsporing A. KOL MÅL- GRUPPE Borgere med udiagnosticeret KOL INDSATS MÅL EJER Målrettet opsporing af KOL ved o Kampagner og tilbud om LFU i relevante arenaer og eller Socialpsykiatrien; Kompetencecentret; udvalgte kommunale arbejdspladser (i samarbejde med HR); udvalgte private arbejdspladser (i forbindelse med projekt Sundhed på arbejdspladsen ); Udvalgte lokaliteter som f.eks. Stark, Bloms, apoteker o Systematisk screening af præcis målgruppe. Kompetenceudvikling til medarbejdere, så de registrerer og reagerer på tegn på KOL. Blandt andet med afsæt i de værktøjer der allerede anvendes til tidlig opsporing, fx triagering i ældreområdet. Samarbejde med hjemmesygeplejersker og almen praksis om tidsafgrænsede kampagner Langsigtet effektmål: - Nedbringelse af antallet af borgere med KOL i moderat, svær og meget svær grad - Nedbringelse af antal indlæggelser og genindlæggelser med KOL som aktionsdiagnose Kortsigtet effektmål: - Tidlig opsporing af KOL hos borgere med tidlige tegn på sygdommen Procesmål for 2014: Formulering, planlægning og igangsættelse af indsatsen i samarbejde med udvalgte arenaer. B&S B. Når tiden efter fødsel er svær Nybagte mødre - At opspore mødre der har det svært psykisk efter fødsel, herunder opsporing mødre med alvorlig psykisk sygdom. Hertil bruges evidens baserede metode, EPDS Screening. - Bistå med at mødre med alvorlig psykisk sygdom får relevant læge/psykolog faglig bistand - At nybagte mødre med følelsesmæssige udfordringer ikke sygeliggøres, men får lov at udvikle sig i rollen som forældre. Dette gøres ved samtalegrupper for mødre Svært efter fødsel samtalegrupper. - Øget selvforståelse, mestring og mental sundhed for nybagte mødre til gavn for mor- barn relationen og familien som helhed - At nybagte mødre med følelsesmæssige udfordringer ikke sygeliggøres - At mødre med alvorlig psykisk sygdom opspores og får relevant læge/psykolog faglig bistand B&U 5.2.a. Færre genindlæggelser i psykiatrien Borgere, der er indlagt på psykiatrisk afdeling eller udskrevet fra en psykiatrisk afdeling indenfor de seneste 30 dage (def. genindlæggels er) fra det 18. år (voksen psykiatri) ( proaktiv) Kommunale udskrivningskoordinatorer samarbejder med borger og psykiatrisk afdeling, så snart borgeren indlægges, med henblik på at kvalificere udskrivelsesplan eller koordinationsplan ift. sundhedsaftaler 6 som suppleres med en kommunal fremadrettet rehabiliteringsplan. (inkl. sundhedsfaglig vinkel) (reaktiv) AKUT Indsats via 3 trin (mindsteindgrebsprincippet) 1. telefonisk rådgivning (kl ) (evt. webopkobling KMD Care online) 2. Akut hjemmebesøgsteam ( ) (evt. i samarbejde i akut sygeplejeteam) 3. Stabiliseringsforløb (Kjærsholm/ aflastningspladser) - 30 % reduktion af antal genindlæggelser på de psykiatriske afdelinger (regionshospital Horsens eller Risskov) indenfor 1 (2) år. - Nedsat dødelighed (forebyggelse af selvmord) Æ&H 6 Sunddhedsaftalerne for Det psykiatriske område, Region Midt A6s_Lommeh%C3%A5ndbog.ashx 14

15 5.2.b. Færre genindlæggelser /Somatik Den ældre medicinske patient SST`s def Udvidet brobygger-funktion. a. Udvidelse af brobyggerfunktion på HEH fra en sygeplejerske til et tværfagligt team bestående af en sygeplejerske og en terapeut. b. Udarbejdelse af en kommunal rehabiliteringsplan med et retningsgivende mål. Der arbejdes mod, at genoptræningsplanen indarbejdes i rehabiliteringsplanen. Vedr. 5.2 b - 1 Borgere understøttes til rehabilitering og den rette indsats hurtigst muligt efter indlæggelse. Borgere og pårørende har en oplevelse af kunne klare sig derhjemme, med den rette indsats. Forebyggelse af genindlæggelser. Æ&H c. Styrkelse af sammenhængen i og koordination af de indsatser, der skal igangsættes efter udskrivelse, for at borgerene når det fastsatte mål. Vedr. 5.2 b -2 Borgere og pårørende oplever kvalitet og er trygge ved behandlingsforløb i eget hjem. 2. Udvidet akutteam. Ny etableret akutteam øges fra 3 til 6 ansatte, for således at kunne dække ugens 7 dage fra kl. 7 morgen kl. 23 aften og hermed styrke det akutte beredskab i Kommunen. Færre genindlæggelser og færre forebyggelige indlæggelser samt kortere indlæggelser. Øget kompetenceniveau hos sygeplejersker og plejepersonale. 7 Den ældre medicinske patient er karakteriseret ved høj alder og typisk flere af nedenstående faktorer: Svær sygdom flere samtidige sygdomme (komordbiditet,), nedsat funktionsniveau fysisk og/ eller kognitivt, begrænset egenomsorgskapacitet, multimedicinering (polyfarmaci) og behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser er hentet fra National handleplan for den ældre medicinske patient.22/ / Sundhedsstyrelsen (side 2), 15

16 5. Et stærkt nært sundhedsvæsen 5.1.a Tidlig opsporing KOL 5.1.b Tidlig opsporing fødselsdepression 5.2. a Færre genindlæggelser i psykiatrien BAGGRUND hvorfor er tiltaget prioriteret! % af rygere udvikler KOL Ca danskere skønnes at have KOL halvdelen véd det ikke Der er en tydelig social gradient i forekomsten af KOL Ofte er lungefunktionen nedsat med halvdelen af det normale, når diagnosen stilles KOL kan ikke helbredes men forebygges KOL er blandt de kroniske sygdomme, der har den højeste hyppighed af genindlæggelser Den offentlige merudgift for en borger med KOL er i gennemsnit kr. / år Diagnosen KOL kan stilles på baggrund af en enkel og smertefri undersøgelse I sundhedsstyrelsen seneste udgave Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og Unge bliver der tydeliggjort, at på trods af at småbørnsfamilierne indenfor barnets første leveår ofte er i kontakt med både sundhedsplejersken og den praktiserende læge, tyder undersøgelser på at mere end halvdelen af kvinder med en fødselsdepression forbliver uopdagede. I Skanderborg Kommune er det årlige fødselstal på ca. 700 nyfødte børn. Dvs., at omtrent 70 kvinder ifølge statistikken vil blive ramt af en fødselsdepression, hvilket er et langt højere tal end det vi ser i vores praksis i sundhedstjenesten. Sundhedsplejerskerne har længe set et behov for at få øget fokus på, samt opkvalificeret indsatsen omkring, hvordan vi får øje på fødselsdeprimerede mødre. Ligeledes hvordan vi bedst muligt kan hjælpe mødrene og deres familier gennem et ofte vanskeligt forløb, som let kan påvirke både relationen mellem mor og barn og familiedynamikken som helhed. Nøgletal fra KL (2009) viser, at 22,3 % af alle patienter fra de psykiatriske afdelinger bliver genindlagte indenfor 30 dage i Region Midt. Ifølge registerforskningen er den gennemsnitlige levetid for mennesker med psykisk sygdom er ca. 20 år kortere end for resten af befolkningen. Ca. 40 % af overdødeligheden skyldes eksterne årsager (primært selvmord) mens ca. 60 % kan tilskrives somatiske sygdomme/medicinske tilstande. Overdødelighed gælder for alle psykiatriske diagnosegrupper (3 Regeringens rapport: En moderne, åben, indsats for mennesker med psykiske lidelser, oktober 13 8, fremhæver følgende væsentlige udfordringer på landsplan: Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering som en væsentlig udfordring. Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem. Ulighed i sundhed og levetid. Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb. Utilstrækkelig sammenhæng mellem sektorer og fagområder Begrænset (tvær-)faglig konsensus og tendens til fokus på den medicinske behandling. Behov for fokus på kompetencer og efteruddannelse. Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser. Manglende reduktion i tvangsanvendelse. Mangelfuld planlægning og styring og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner. Ifølge kontanthjælpsreformen har personer, der er omfattet af målgrupperne i lovens 2, og som er indlagt på grund af psykiske lidelser, ret til en udskrivningskoordinator, som er en mentor med særlige kompetencer i forhold til målgruppen, i forbindelse med deres udskrivelse. Sundhedsvæsenet skal hurtigst muligt efter, at tidspunktet for udskrivning bliver kendt, meddele kommunen, at en person udskrives, samt oplyse tidspunktet herfor. Det er herefter kommunens pligt at sørge for, at der knyttes en mentor til personen /En%20moderne,%20åben%20og%20inkluderende%20indsats%20for%20mennesker%20med%20psykiske%20lidelser/En%20moderne%20åbe n%20og%20inkluderende%20indsats.pdf 16

17 5.2.b. Færre genindlæggelser /Somatik Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient 9 består af 11 konkrete initiativer, der særligt skal føre til at: reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Blandt initiativerne er oprettelse af fælles regionale og kommunale forløbskoordinatorer, med fokus på et øget samarbejde i at borgerens forløb koordineres meste hensigtsmæssigt, både på sygehuset, ved overgangen fra indlæggelse til udskrivelse samt efter hjemkomst i egen bolig. Andre initiativer er blandt andet hvordan Kommuner i samarbejde med praksislæger og hospitalerne kan etablere nye akutte og subakutte tilbud, som forebygger indlæggelse af den ældre medicinske patient. KL, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen har sammen defineret hvad der skal forstås ved akut og subakut kommunal indsats 10 : Akut indsats: Leveres inden for få timer. Skal kunne iværksættes på alle tider af døgnet og alle dage i løbet af ugen, herunder også på søn- og helligdage. Subakut indsats: Leveres næste dag. Skal kunne iværksættes alle dage i løbet af ugen. Aftale herom bør normalt kunne ske på alle tider af døgnet. Udvidelse af akutteamet kan udover en bredere døgndækning på sigt muliggøre andre udvidelser, blandt andet af målgruppen og af faglige tilgange heriblandt virtuel akutsygepleje. Viborg Kommune som har flere års erfaring med akutteam og dækker tidsrummet 7-23 med 9 akutsygeplejerekser, har den erfaring at behovet spreder sig over hele tidsrummet Notat Den Definition af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser til ældre patienter - Definitionen er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL. 17

18 6. Sundhed som FÆLLES OPGAVE 6.1. Mestring skal altid være perspektivet for mødet med borgeren 6.2. Mere sunde møder TITEL MÅLGRUPPE INDSATS MÅL EJER Alle medarbejdere der involveres i indsats 2.1, 2.3, 4.1 og Kompetenceudvikling i sundhedsfremme og processer med afsæt i at dyrke de forskellige fagligheder og egen motivation for at arbejde i et sundhedsfremmende 3.0- perspektiv på alle arbejdspladser, der involveres i indsats 2.1, 2.3., 4.1 og Udarbejdelse af et sundhedsforståelses -kit, men henblik på, at der udbredes en sundhedsforståelse baseret på sundhedspolitikken i hele organisationen. Medarbejdere - Afprøvninger af forskellige typer mødefaciliteter forud for Fælledbyggeriet (starter i foråret 2014) - Udvide Projekt Værdiskabende møder med et sundhedsperspektiv- - HR s koncept Krop og Job, der kører på forskellige arbejdspladser. Gennemførte kompetenceudviklingsforløb og reflekterende processer på de berørte arbejdspladser. Et materiale, der efterfølgende kan anvendes til at udbrede sundhedsforståelse i hele organisationen. Erfaringer med forskellige mødefaciliteter. Erfaringer fra 4-5 pilotforløb med værdiskabende, sunde møder bredt i organisationen Udbredelse af koncept Krop og Job til xx arbejdspladser i Beskæftigelse og Sundhed Økonomi, Analyse og Innovation samt HR 6.3. Vurdering af de sundhedsmæssi ge konsekvenser af alle politiske beslutninger. Medarbejdere, der skriver dagsordenspunkter til politiske fora Implementering af et fast punkt i alle dagsordenspunkter, herunder Hvad indebærer en sundhedskonsekvensvurdering? Hvem kan hjælpe mig? At der er implementeret et procesdesign for sundhedskonsekvensvurderinger. Byråds- og Direktionssekr. Hvem vurderer, og kravet er opfyldt? Hvordan evaluerer vi, at det lyykkes. 18