Akademiet for talentfulde unge. Seminar K psykologi og intro

Transkript

1 Akademiet for talentfulde unge Seminar K psykologi og intro

2 Dagen i overskrifter Intro/velkomst Oplæg: psykologi og gruppedynamik Gruppearbejde Ca Aftensmad Mødeledelse/facilitering værktøjer Casepræsentation Gruppearbejde Tak for i dag

3 Forløbet - seminarerne Seminar K: Teamroller, team relation og teamkommunikation Seminar L: Projektledelsesfaser del I: Vision og idéudvikling Seminar M: Projektledelsesfaser II: Analyse og beslutninger Seminar N: Projektledelse i et videnskabsteoretisk/filosofisk perspektiv.

4 Præsentation I skal forvente praksisnære oplæg Efter præsentation af teori, vil der være mulighed for at forholde sig i grupper til stoffet Arbejd gerne mellem seminarerne, men det forventes ikke til gengæld vil jeres udbytte være større

5 PSYKOLOGI

6 Ekstroversion Får energi udefra Gøre-tænke-gøre Handling Taler ting igennem Udtryksfulde Bredde af interesser Søger bredde Behov for samvær med andre Åbne og snakkesalige Handler først introverte er uselskabelige vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs Introversion Får energi indefra Tænke-gøre-tænke Refleksion Tænker ting igennem Beherskede Dybde i interesser Søger dybde Behov for være alene Sværere at lære at kende Overvejer først ekstroverte er overfladiske

7 SELVVÆRD SELVTILLID SELVFØLELSE SELVRESPEKT KAN KUNNEN ER VÆREN GODKENDELSE ROS/RIS RIGTIGT/FORKERT DU udsagn At vurdere Opdragende sprog Fører til afstand Ydre styring ANERKENDELSE SE TAGE ALVORLIGT Jeg udsagn At være personlig Inddragende sprog Fører til nærhed Indre styring

8 Wilfred R. Bion FASER I EN GRUPPES LIV

9 Faser i en gruppes liv Pionerfasen - denne fase er præget af: Entusiasme Sammenhold vi følelse Frelsthed Sårbarhed i forhold til kritik Ingen konflikter Selvoptagethed (gruppen) God energi, men svag egenidentitet Stort komformitetspres og usikkerhed, da egenidentitet glemmes til fordel for samarbejde Sammenhørighed

10 Faser i en gruppes liv Modsætningsfasen Denne fase kommer som en reaktion på for stort pres på den personlige integritet. Den enkelte person markerer sig der opstår konflikter, kritik og ofte du-sætninger. Kampen for egenidentitet giver ofte spændinger og anstrengt stemning - jamen, det mener jeg altså. Hierarki opstår, dannelse af undergrupper, syndebuk, træthed og frustration Adskillelse

11 Faser i en gruppes liv Modenhedsfasen - denne fase er præget af: Frihed til at være sig selv Respekt for forskellighed Ansvarlighed Aller er vigtige og betydningsfulde Ingen er perfekte Rummelighed Integritet jeg og samarbejde vi er i balance Ligeværdigt samspil Respekt Synergieffekt Balance

12 Faser i en gruppes liv Afslutning - denne fase er præget af: Farvel Modsatrettede følelser (sorg, lettelse, glæde) Regression Nostalgi Gamle konflikter opfriskes Mathed Modløshed Svært ved at sige farvel Forandring og muligvis ny udvikling

13 KONFLIKTER

14 Definition på konflikter Konflikter er uoverensstemmelser, der fremkalder spændinger i og mellem mennesker Konflikter er livets udfordring til os, uundgåelige og dynamiske. De hører med til enhver forandring Center for konfliktløsning

15 Den basale konflikt (børn) Når voksne børn holder op op med med at at samarbejde, er er det, det, enten fordi fordi de de har har samarbejdet for for meget for for længe,, eller fordi deres integritet lider overlast. Det er aldrig, fordi de er usamarbejdsvillige INTEGRITET (selv, identitet, jeg...) KONFLIKT Børn vælger så vidt muligt at samarbejde. Voksne har også været børn engang SAMARBEJDE (at kopiere/efterligne) Jesper Juul: Dit kompetente barn s. 39

16 Teser om konflikter En konflikt kan og vil eksistere i et system i al den tid systemet eksisterer indtil konflikten bliver afsluttet eller løst, da konflikten vil blive givet videre fra den ene aktør til den anden aktør i systemet Dette til trods for at konflikten måske ikke er synlig for andre og til trods for, at de oprindelige aktører i konflikten ikke eksisterer eller lever længere. Hver led i systemet, der vil overgive konflikten til det nye led, vil udruste konflikten med ny energi. En uafsluttet konflikt binder en masse energi

17 Konflikttrappen Før konflikt Grænsen for selvhjælp Samtale opgives Konflikt om konfliktløsning Konflikt om konflikten 1 2 Skænderi Uenighed Manden Bolden 3 Handling Undgår manden 4 Alliancer Angreb Taber ansigt Professionel hjælp 5 6 Trusler 7 Destruktion Domstol 8 Eliminering af modpart 9 Ingen vej tilbage Parterne kan selv løse konflikten Hjælp fra kollega

18

19 GRUPPEARBEJDE

20 Opgave Gå ud i jeres grupper Forhold jer til det, I lige har hørt: o Hvad er I optaget af? o Hvad har det fået jer til at tænke på? o Hvordan vil I aktivt bruge det i jeres samarbejde o Hvilke aftaler/kontrakt skal der laves? o Hvordan følger I op?

21 AFTENSMAD

22 MØDELEDELSE OG -FACILITERING

23 Hvor udbredt er det? Find dig en partner - fortæl: Hvornår har du sidst være til et møde, der var kreativt og fornyende i sin måde at være på? Hvad gjorde det godt? Har du gode idéer, du gerne vil dele med andre?

24 Dansk mødekultur Vi kan noget unikt i Danmark, som vi ofte bliver beundret for i udlandet: organisering Mødekultur som i 50 erne med et tvist af de glade 60 ere (Kai Holger møder Jytte Abildstrøm modellen) Vi sidder om et bord (og der bliver vi siddende) Vi har en dagsorden med siden sidst og orientering Vi har alle ret til at sige noget, når vi føler for det Vi gentager gerne, hvad to andre lige har sagt Vi taler så længe vi har lyst

25 Dansk mødekultur Siden sidst og orientering er levn fra Kai Holger! Er en sag ikke vigtigt nok til at få et punkt, er det ikke vigtigt nok til at komme på bestyrelsesmødet! Det kan udsendes som skriftlig orientering. Siden sidst er dødsygt, for hvem gider spilde tiden på at høre om noget, der har fundet sted?

26 Mødeform Definer på forhånd: hvilke emner der skal tales om hvor lang tid hvert emne skal tildeles (og hvem der har ansvaret for at føre beslutningen ud i praksis) God mødeledelse er et spørgsmål om at gøre selve mødeformen lige så vigtig som mødeindholdet.

27 Det gode møde: rammerne Inden mødet: - 2 uger før mødet: formand sender mail med reminder om mødet + deadline for angivelse af ønsker om punkter til dagsorden og bilag - 1 uge før mødet: formand udsender endelig dagsorden på mail incl. alle relevante bilag + tidsramme for hvert enkelt punkt

28 Det gode møde: tovholder Vedr. dagsorden - Alle punkter skal have en tovholder - Alle punkter skal have et fremsendt bilag v. tovholder - Alle punkter har en tidsramme fastsat af formand efter ønske fra tovholder - Tovholder er mødeleder under punktet

29 Det gode møde: mødeleder Mødefacilitator (tovholder) Det er en mødeleder, som har ansvaret for mødets form, det vil sige den person, der er opmærksom på mødeprocessen og sørger for at holde fokus, altså vurderer om mødet bevæger sig fremad, om spørgsmål bliver afklaret, om tiden bliver holdt, om konklusionerne bliver draget, og om ansvaret bliver fordelt. Denne opgave behøver ikke nødvendigvis tilfalde chefen/formanden, tværtimod, for hvis en anden overtager denne rolle, giver det chefen/formanden bedre mulighed for at koncentrere sig om mødets indhold. Det lyder meget banalt, men Ib Ravn, Learning Lab Denmark understreger, at det ikke er ligetil at være facilitator: Det stiller særlige krav til at kunne styre processen stramt, samtidig med at alle skal høres. Man skal være i stand til at kunne jonglere med folks viden og vide præcist, hvornår man skal stille et spørgsmål til en bestemt person. Man skal kunne være diplomatisk og være i stand til at afbryde folk på en pæn og elegant måde. Og alt dette kan læres. Kilde: Learning Lab Denmark

30 Gruppearbejde: tovholder Hvad er en god tovholder? Hvad er personens opgave?

31 Det gode møde: rammerne Når du sidder til et møde i din forening/klub: hvor meget fylder drift og udvikling i procenter på dagsordenen?

32 Det gode møde: rammerne Tilrettelæggelse af dagsorden: - Udvikling: minimum 50% - Drift: maksimum 50%

33 METODER

34 Det gode møde: metoder Udviklingspunkter brug kreative mødeformer Driftspunkter få dem banket hurtigt af!

35 Det gode møde: metoder Walk and talk Man går to og to. Der tales ud fra et aftalt emne det kan fx være om et dagsordenspunkt, det kan være som optakt til en visions snak eller lign. Gå turen skal vare ca. 20 minutter. Det er ok at snakke om andet undervejs

36 Det gode møde: metoder Walk and talk Sæt deltagerne sammen to og to. Det er bedst, hvis de ikke kender hinanden på forhånd. Herefter skal de to deltagere gå en tur ud i det fri, rundt om blokken og tale om et emne. I får mest ud af walk and talk metoden, hvis I inden gåturen har defineret et emne eller et spørgsmål, som de to deltagere skal diskutere på turen. Denne metode kan være med til at give nogle nye indspark, da man ofte vil komme til at tale sammen på en anden måde end normalt. Det er en god måde til at få deltagerne i gang med at snakke sammen og lære hinanden bedre at kende og give dem mulighed for at forholde sig til emnet, inden det skal diskuteres i plenum. Omvendt kan man også bruge en walk and talk til at give modspil og kritik efter et gruppearbejde, hvor de enkelte grupper har fået til opgave at diskutere et emne og komme med forslag til en handlingsplan. Efter gruppearbejdet mixer man to deltagere fra forskellige grupper og bruger gåturen til at præsentere og diskutere de handlingsforslag, som de enkelte grupper er kommet frem til.

37 Det gode møde: metoder De Bonos tænkehatte Hvid: Find fakta om dit emne, jo mere des bedre. Vær ikke kritisk eller begejstret, men neutral: alt skal med. Der kan sorteres senere. Rød: Vær entusiastisk og ivrig. Hvordan har dine følelser det med sagen? Hvilke aspekter ved sagen taler til dig? Hvad begejstrer dig? Sort: Sig: ja, men.... Problematisér og tag den bekymrede mine på. Er der risici forbundet med sagen? Gul: Vær positiv og konstruktiv. Hvilke perspektiver åbner sagen, og hvilke værdier er der forbundet med sagen? Grøn: Vær sprudlende og kreativ. Nu er alle ideer gode, og selv de mest radikale forslag kan indeholde noget værdifuldt. Hvilke muligheder er der i sagen? Blå: Tænk over din tænkning. Vurder processen og organisér det videre forløb. Er der hatte du bør tage på igen, og er der hatte du er færdig med?

38 Det gode møde: metoder Open Space Technology blev skabt i midten af 1980érne af organisationskonsulent Harrison Owen da han opdagede, at de mennesker, der deltog i hans konferencer elskede kaffepauserne mere end de formelle præsentationer og gruppearbejder. Ved at kombinere denne opdagelse med hans erfaringer fra hans ophold i en afrikansk landsby skabte Owen en totalt ny form for konference: Open Space

39 Det gode møde: metoder Open Space deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager

40 Det gode møde: metoder Open Space 1. Hovedemnet/emnerne er udvalg på forhånd de præsenteres 2. Brainstorm proces (på papir med sprittusch) 3. Facilitatoren inddeler nu alle ideerne i kategorier 4. Efter pausen præsenteres kategorierne ved facilitator 5. Deltagerne går nu ud til de emner, som de har lyst til at snakke om 6. Noter undervejs, hvad I snakker om (referat) 7. Husk at bruge de to fødders lov undervejs 8. Når Open Space er slut og alle de mindre møder har været holdt sluttes mødet af - usædvanligt, men meget effektivt ved at referatet fra alle møder deles ud til deltagerne. Referatet kan bestå af flipover papirer eller af egentlige referater.

41 Det gode møde: metoder Vind to gratis konsulenter

42 Det gode møde: metoder Idéudvikling med LEGO

43 Sådan gør du: Café-dialog Hvad er Café-dialog Ønsker I at skabe en dialog, hvor en-vejskommunikation er bandlyst, er café-dialog metoden oplagt. Ideen er at lade dialogen blomstre, så nye tanker udvikles, og nye ideer kommer på bordet. Metoden giver mulighed for, at alle bliver hørt, alle lytter, og der kommunikeres på tværs af faggrænser, interesser, personlige splittelser og den slags. Hvornår er det oplagt at bruge café-dialogen Har I brug for at sætte fokus på et emne, og ønsker I, at det bliver undersøgt i dybden, kan café-dialog metoden bruges. Her gør I brug af erfaringer fra jeres forening og udveksler ideer mellem hinanden. Metoden er oplagt, hvis det er en stor forsamling, som er svær at splitte op i mindre grupper. Det gode ved metoden er, at den skaber mulighed for, at alle får udvekslet holdninger og erfaringer mellem hinanden. Café-dialog metoden er ikke særlig god, hvis jeres mål er at få vedtaget budgetter, konkrete projektplaner, prioriteringer af opgaver og lignende. Målet skal være at skabe ny viden og forståelse. Hvor meget tid kræver det Café-dialogen kan afvikles på et par timer. Erfaringer har derudover vist, at forløbet højst kan vare timer, da det er svært for deltagerne at være i en så intens fordybelses- og læreproces i længere tid end det.

44 Det gode møde: metoder Biografmøde Denne metode kaldes også visualisering. Det er en sjov lille øvelse, som går ud på at forestille sig sin idé udført i praksis. Biografen er jeres fantasi, og de billeder der vises, er jeres forventninger og inspiration til det kommende resultat. Begynd selv runden med at beskrive jeres idé. Start med at beskrive ideen med en række ord, der er meget billedlige. Helst så udførligt som muligt, både med lugte, fornemmelser, kulde og varme, så de andre kan se filmen for sig. Når den første er færdig med at beskrive den indre film, starter den næste. Metoden ligger også op til, at deltagerne kan tegne og male, dramatisere, fotografere og meget mere, når de viser deres film. Visualiseringsmetoden er god at bruge i idé-fasen, da den kan være med til at klargøre selve ideen. Samtidig kan den være med til at give et godt indblik i deltagernes billede af det endelige mål ( Fra idé til projekt ).

45 Det gode møde: metoder Astronautmetode Har I en idé, I gerne vil sætte i perspektiv og måske se nogle nye muligheder i, er dette en god metode. Den er velegnet, hvis I har en projekt-idé, som I ikke rigtig ved om holder til at blive realiseret. Helt konkret går metoden ud på, at man udsætter ideen for en række ekstreme påvirkninger. Påvirkninger som: Hvordan ser ideen ud i sin allermindste form? Hvordan vil den se ud, hvis det er en verdensbegivenhed? Hvordan ser ideen ud, hvis alt går galt? Hvad kan gå galt, hvis alt skal gå galt? Hvad er ideens kontraster/modsætninger? Dette er bare nogle forslag. Prøv selv at udvikle nogle flere påvirkninger.

46 Det gode møde: metoder Djævelens advokat Djævelens advokat er et enkelt rollespil, hvor en eller flere under en diskussion indtager "djævelens rolle" i forhold til en givet idé eller en beslutning. Djævelens rolle er at forsøge at sabotere et standpunkt, med alle tænkelige gode og mindre gode argumenter. Der skal selvfølgelig også være nogen, der påtager sig "forsvarerens" rolle, så det kan undersøges, om projektet kan forsvares imod djævelens advokat. Det kan være en idé at bytte roller undervejs i forløbet. Djævelens advokat kan være en måde, at undgå at kritik af en idé eller holdning bliver givet eller taget personligt. Personerne i rollespillet er jo ikke sig selv, men leger blot "djævle" eller "forsvarere" for en given idé.

47 Det gode møde: metoder Talking stick Har I brug for at pifte en plenumdiskussion op, kan I vælge at bruge en talking stick. I stedet for at have en traditionel ordstyrer, kan I introducere en talestav. Det betyder, at man kun kan få ordet, når man har talestaven. Det gør mødet lidt mere festligt, og talerækken holdes uden alt for mange formalia. Ordstyreren giver talestaven videre til den næste på talelisten og kan samtidig vælge at give den til nogen, som ikke har sagt noget endnu. Metoden fungerer bedst, hvis der ikke er for mange deltagere, da det ellers kan blive uoverskueligt og besværligt.

48 Det gode møde: metoder Tændstik: sig hvad du brænder for inden tændstikken brænder ud Stem med kroppen, ja/nej, enig i udsagn Relevant >< interessant et skilt med hhv. relevant og interessant på hver sin side. Skiltet vendes fra relevant til interessant, hvis der er problemer med at holde sig til sagen. Hvis det blot er er interessant skal der ikke bruges mødetid på det. Brainstorm, plenum, gå rundt og skriv på sedler i forskellige temaer, sig videre hvad du kommer til at tænke på ved den andens ord. Skriv noget anerkendende på de andres rygge, man ved ikke selv hvad der står Summe med sidemand/bord e.l. f.eks. Hvad er det vigtigste for jer ved at være medlemmer? Skriv ned/reflekter/hurtigskrivning over et emne eller nogle tanker Gå et andet sted hen hold møde det sted, det handler om (idé-udvikling: planlæg løbet der, hvor det skal være i stedet for rundt om et bord)

49 Det gode møde: metoder Visualisering Flip over Brunt papir Post it sedler

50 Pauser Brug pausen til aktiv netværksdannelse: 1. Hver person fortæller tre ting, som han er god til og tre ting, som han har brug for hjælp til 2. Tag en stak visitkort i lommen 3. Gå nu rundt til de, der kan noget du har brug for hjælp til, eller som mangler hjælp til noget af det, du kan

51 Individuel opgave Med oplægget in mente, er der da noget, du ønsker at ændre, ved de møder, du deltager i? Skriv ned for dig selv og del derefter med de andre

52 Litteraturliste Learning Lab Denmark: Den gule bog, Learning Lab Danmark v. Ib Ravn og Nina Tange. Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling af Ole Striim (Gyldendal) Idéudvikling ved kreativ innovation v. Henning Jakobsen & Simon Rebsdorf (Gyldendal) Corporate Governance:

53 CASEPRÆSENTATION

54 Casepræsentation I skal komme med anbefalinger til sommer campen lav dem som en aflevering til kommende generationer Udvælg jer et emne I skal ende ud i en præsentation Det er ikke et krav, at I laver noget på skrift, men I må gerne

55 Arbejde mellem seminarer? Valgfrit gruppearbejde mellem seminar K og L: Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) personlighedstest Brug det hvis I har lyst.

56 Gruppearbejde Gå ud i grupperne og snak om: o Hvilken del af casen, I gerne vil have fokus på o Evt. hvad er vigtigt for os som gruppe ift. gruppedynamik? Lav en kontrakt med hinanden skriv den ned

57 Opsamling: Vær tilbage hvor vi samler kort op Kl : tak for i dag