Vold i nære relationer. Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold i nære relationer. Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale"

Transkript

1 Vold i nære relationer Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale 2012

2 Tillid er en forudsætning Som praktiserende læge møder Tine Fog, Tåstrup lidt af hvert i sin praksis. Hun har ikke svært ved at tage en nødvendig samtale om vold i hjemmet, men det forudsætter, at man kender sine patienter rigtig godt. Et nært forhold til sine patienter er ifølge praktiserende læge Tine Fog, Tåstrup afgørende for, at man kan opfange de signaler, der kan betyde, at de er udsat for vold. Det er yderst sjældent, at nogen kommer og siger direkte, at de er blevet udsat for vold, men fordi jeg kender dem så godt, kan jeg ofte mærke, at der er noget galt, fortæller hun. Forudsætningerne er, at man kender hinanden godt og at man som læge har lyst til at lære sine patienter at kende. Måden hun griber det an på, er ifølge hende selv ganske enkel. I og med, at jeg kender dem godt, kan jeg som regel mærke, hvis der er noget galt og så falder det naturligt at spørge ind til, hvordan deres liv er for tiden. Er det arbejdet, børnene, helbredet eller ægteskabet, der halter? Og så lukker de op, fortæller Tine Fog. Lyst til at hjælpe og lytte I forhold til sine patienter gør Tine Fog meget ud af, at hun ikke er en autoritet, men et ligeværdigt menneske, der interesserer sig for deres liv. Forudsætningerne er, at man kender hinanden godt og at man som læge har lyst til at lære sine patienter at kende og det er jo en proces, der starter den første gang, de kommer i min konsultation. Derfor oplever jeg det heller ikke som svært at spørge ind til, om de f.eks. er udsat for vold, siger hun og understreger, at der ikke er nogen opskrift eller en konkret vejledning, man som praktiserende læge kan følge. Som læge synes jeg opgaven er at skabe tillid og udvise lyst til at hjælpe og lytte, siger hun og tilføjer, at en vigtig del af det er, at hun ikke optræder som en autoritet. Jeg husker oftere mine patienter for de små ting i deres dagligdag end deres egentlige sygdomshistorie. På den måde ved de, at jeg er et menneske ligesom dem, der interesser mig for dem og gerne vil høre om deres liv, siger Tine Fog. De gange, hvor hun har opdaget partnervold, har hun sørget for at få nogle konstruktive samtaler med de voldsramte ligesom hun i samråd med dem, har sørget for at henvise dem videre til enten et krisecenter, samtaleterapi eller psykolog, alt efter behov. Skal hjælpes der, hvor de er Tal fra krisecentre viser, at de kvinder, der er udsat for vold, i stigende grad er kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og ofte har de også andre problemer end volden. Man skal passe på ikke at være fordømmende. Det er meget forskelligt, hvordan man vælger at leve sit liv, så for mig er det vigtigt at hjælpe kvinderne der, hvor de er og ikke ud fra, hvordan jeg synes, de skal leve, siger Tine Fog, der også arbejder en dag om ugen for Tåstrup Kommune som lægefaglig konsulent. Det har også givet mig et indblik i og en forståelse for, at der selvfølgelig ikke er nogen, der slår for sjov. De er frustrerede, måske arbejdsløse og på kontanthjælp og deres frustrationer går ud over den, der er tættest på. Så jeg ser det som min opgave at hjælpe hele familien, slutter hun. 2 Vold i nære relationer

3 Tegn og signaler på vold i familien Fysiske tegn Mavepine, hovedpine, generelt dårligt helbred, fysiske skader, der ikke kan forklares, udseende og kropsvægt forandrer sig drastisk, har meget tøj og/eller kraftig makeup på, som kan dække mærker på kroppen. Psykiske tegn Svingende humør, dårligt selvværd, skyld og skamfølelse, angst, depression, nervøsitet, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og symptomer på PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion). Sociale tegn Isolation, mister sit netværk, forringet eller manglende evne til at passe et arbejde, samarbejdsproblemer, aflyser eller glemmer aftaler, giver utroværdige forklaringer. Tal sammen på tomandshånd Den voldsramte lever med den latente vold en konstant frygt for ny vold og lader sin adfærd styre af frygt. For eksempel ved ikke at turde sige noget, når parret er til møde sammen. Derfor er det vigtigt, at du kan tale med den voldsudsatte alene. I etniske minoritetsfamilier skal du være opmærksom på den ekstra dimension, at kvinden kan have et familiemedlem eller måske voldsudøveren med som tolk til en samtale. Også her er det vigtigt at komme til at tale med den voldsudsatte alene. Om nødvendigt, sammen med en anden tolk. Vær åben og støttende Mange af de nævnte tegn og signaler kan være generelle symptomer på, at en person har andre problemer men det kan også være tegn og signaler på vold. Det afgørende er, at du forholder dig åbent til, hvad årsagen er til, at personen ikke trives, og at du forsøger at støtte og hjælpe ham eller hende. kilde: Socialstyrelsen Opmærksomhedspunkter BØRN Børn belastes alvorligt af vold i familien. Det gælder både, når de er ofre for volden, og når de oplever volden. Derfor bør man altid: Spørge om der er børn i familien Vurdere børnenes sikkerhed og situation Vurdere om de sociale myndigheder skal underrettes eventuelt akut. Læge Tine Fog ØGET RISISKO FOR VOLD Der er øget risiko for vold i familier med psykisk sygdom og i familier med alkohol- og andre rusmiddelproblemer. Vold i nære relationer 3

4 Personalet hjalp mig videre Kirsten blev brutalt overfaldet af sin kæreste og gennemtævet i timevis. Personalet på skadestuen og det efterfølgende krisecenter gjorde en kæmpe indsats og har betydet, at hun trods alt er kommet videre. Da Kirstens kæreste gennem et halvt år i september 2011 gik i kiosken efter cigaretter, havde hun aldrig oplevet ham som andet end en dejlig og kærlig mand. De to havde mødt hinanden seks måneder forinden og var fornylig flyttet sammen i hans hjem på Fyn. Da han kom hjem fra kiosken den aften, var han forvandlet til en voldsmand. Det starter med, at jeg helt umotiveret får en knytnæve direkte i ansigtet, der brækker min næse. Herefter følger en række slag i hovedet, der flækker min overlæbe og mine øjenbryn inden han tager mig i håret og slæber mig gennem huset til en grusplads udenfor, hvor han tager mine bukser og trusser af, sætter sig ovenpå mig og siger, at han vil kvæle mig. Og det gør han så, fortæller Kirsten om den grusomme dag, hvor hendes liv blev forandret for altid. Som ved et mirakel får Kirsten umenneskelige kræfter og får sparket ham hårdt i ryggen, hvilket gør, at hun kan flygte ind til en nabo, der ringer Kompetent og omsorgsfuldt personale Hendes første møde med systemet er da ambulancen ankommer og to bastante omsorgsfulde reddere kommer hende i møde. Den ene ser med det samme, hvor ydmygende det er for mig, at jeg ikke har noget tøj på underkroppen og løber straks hen til ambulancen for at hente et håndklæde, jeg kan dække mig bag, husker Kirsten, der bliver kørt med udrykning til Odense Universitetshospital. Her kommer hun i behandling med det samme og bliver igen mødt af kompetent og omsorgsfuldt personale. 4 Vold i nære relationer

5 I den situation er jeg jo ekstremt sårbar. Jeg er ydmyget, jeg har to blå øjne, en brækket næse, kvælningsmærker og intet tøj og ingen sko. Den måde de tog imod mig på med en blanding af omsorg og ekstrem professionalisme, var helt afgørende for mig i den situation, husker Kirsten. Deres måde at være på betyder alt i den situation. Jeg fik lige præcis den følelse, at jeg ikke var alene, selvom jeg var nøgen og gennembanket. At der var nogen til at tage beslutninger for mig. Nogen der viste omsorg og besluttede, hvad der skulle ske, siger Kirsten og fortæller, at det var personalet på skadestuen, der sørgede for at kontakte og skaffe plads til hende på et krisecenter, som politiet kørte hende videre til samme aften. Mareridtet fortsætter Kirsten blev kørt til Fredericia Krisecenter, der ifølge hende er mere sikkert end Pentagon. Du kan ikke åbne vinduerne, der er ståldøre, vagter, kameraovervågning. Alt, husker hun. Hun anmelder efterfølgende sagen til politiet og hendes ekskæreste bliver tiltalt for vold af særlig farlig karakter samt drabsforsøg. Da Kirsten senere skal vidne mod ham i retten, er hun også beskyttet massivt af vagter. Deres måde at være på betød alt i den situation. Jeg fik lige præcis den følelse, at jeg ikke var alene, selvom jeg var nøgen og gennembanket. Men Kirstens mareridt er ikke slut endnu. Hendes ekskæreste ringer hende op og fortæller hende, at så længe hun lever, er hans job ikke gjort færdigt. På grund af gps-systemet i moderne mobiltelefoner, finder han også ud af, hvor hun befinder sig og hun må videre til et andet krisecenter. Nyt liv, ny mand I dag er der gået præcis et år siden den forfærdelige aften og Kirsten er kommet videre. Hun har mødt en ny mand og flytter sammen med ham snart. Ekskærestens ugerning og efterfølgende trusler skal ikke få lov til at ødelægge resten af hendes liv. Men hun glemmer aldrig de dage, hvor livet slog en kolbøtte og set i bakspejlet, har hun en opfordring til alle, der møder voldsramte kvinder. Man skal ikke ynke os, ikke se os som ofre. Min overbevisning er at os, der flygter fra voldsramte forhold er stærke, ikke svage. Vi skal have støtte, forståelse og omsorg, så kan vi komme godt videre, slutter hun. Støtte og henvisningsmuligheder Står du og har brug for et tilbud om rådgivning, behandling eller ophold til en person, der enten har været udsat for vold i familien eller selv udøver vold? Socialstyrelsen har lavet en del materiale, der er lige til at læse og printe ud. Bl.a. en liste med kontaktoplysninger på tilbud i hele landet til børn og voksne. Lige til at hænge op eller have liggende i skrivebordsskuffen og den opdateres løbende. Specifikt for voldsramte kvinder: LOKK Landsorganisationen af Kvindekrisecentre Tlf er åben døgnet rundt. Specifikt for voldsramte mænd: Landsforeningen for kriseramte mænd. Tlf Hvis den voldsramte giver udtryk for at ville anmelde voldsforbrydelsen, kan du være den der tager kontakt til politiet. Herefter tager politiet stilling til om de vil tage imod anmeldelsen fx på skadestuen, eller om personen skal henvende sig på politistationen. Politiet vil som oftest stille nærgående spørgsmål for at få de rette oplysninger. Her er det en fordel for den voldsramte, hvis sundhedspersonalet har forberedt ham/hende på det. Det behøver ikke være den voldsramte, der anmelder volden. Kilder: LOKK og Socialstyrelsen Lægeattest Scan eller se mere på udsatte/vold-i-familien/ oversigt-over-tilbud Hvad enten den voldsudsatte ønsker at anmelde volden eller ej, er det vigtigt, at der udfærdiges en lægeattest på skaderne til eventuel senere brug. Lægeattesten styrker den voldsudsattes troværdighed og er en vigtig dokumentation ved fremtidige retssager, hvad enten det gælder spørgsmål om opholdstilladelse, fortrinsret til lejlighed eller strid om forældremyndighed over børn. Bemærk at det ikke er tilstrækkeligt grundlag for retslig bevisførelse kun at lave påtegnelser i en journal. Vold i nære relationer 5

6 Vi kan ikke frelse verden, men så et frø Jordemoder Anne-Mette Schroll har skrevet en ph.d. om, hvad vold betyder for gravide kvinder. Hun opfordrer sine kolleger til at være opmærksomme på små og vage signaler hos gravide kvinder, der kan betyde, at de er udsat for vold. Det er kommet bag på Anne- Mette Schroll, hvor mange danske kvinder, der er eller har været udsat for vold. Den opdagelse gjorde hun, da hun var i gang med at skrive speciale på sin sundhedsfaglige kandidatuddannelse for nogle år siden. Via en kollega blev jeg spurgt om jeg ville have adgang til en række af de spørgsmål, hun havde stillet kvinder om vold. Jeg regnede ikke med at finde nogle særligt hyppigt forekommende tal. Men der viste sig en anden virkelighed. Jeg fandt ud af, at forekomsten af overgreb og betydningen af dem i forhold til graviditeten og fødslen var meget større end jeg hidtil havde troet, og det gav afsæt til den ph.d. jeg efterfølgende valgte at skrive, fortæller Anne-Mette Schroll. Hun var på det tidspunkt godt klar over, at internationale studier viste, at ca. hver tredje kvinde i løbet af sit liv udsættes for vold, men regnede ikke med, at tallene for danske kvinder var sammenlignelige. Man skal jo regne med, at de skadestuerapporter og politirapporter, der findes kun omhandler den allerøverste top af isbjerget, siger Anne-Mette Schroll, der i dag arbejder som udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen. Så hendes budskab til kollegerne er, at voldsramte kvinder findes og at jordemødrene nok møder flere end de lige går og tror. Læg mærke til det usædvanlige Næste opgave er således at finde frem til, hvordan man spotter dem. Det er svært at give præcise anvisninger på dette. Men grundlæggende skal man være opmærksom på det, der er usædvanligt. Beder kvinden måske om at man tager blodtrykket på den anden arm end man umiddelbart skal til, har de make-up på, der synes at skjule over mærker, er de igen gået ind i en dør, er faldet ned af trappen eller har fået cykelstyret i maven for tredje gang, så bør man som jordemoder blive ekstra opmærksom, fortæller Anne- Mette Schroll og fortsætter. Det samme gælder, hvis kvinden har en mand med som er ekstra meget opmærksom på hende, meget kontrollerende og ikke vil lade hende være alene. Her er der også en advarselslampe, der bør blinke, siger hun. Netop fordi det er så svært at spotte signalerne, anbefaler man i mange lande, at man rutinemæssigt spørger alle kvinder, om de udsættes for vold. Det er dog grundlæggende nødvendigt, at sundhedspersonalet er tilstrækkeligt klædt på til at kunne spørge ind, og at de føler, at de har konkrete handlemuligheder. At spørge ind til, om kvinden er udsat for vold i hjemmet, kan være en kæmpe barriere for sundhedspersonalet, der kan føle, at de krænker kvinden og kommer til at overskride hendes grænser. Som sundhedspersonale er man jo bange for, at man traumatiserer voldsramte kvinder yderligere ved at rippe op i noget, som kan skade kvinder yderligere. Nogle kvinder er så psykisk belastede, at de oplever volden som det normale, siger Anne-Mette Schroll. 6 Vold i nære relationer

7 Jordemoder Anne-Mette Schroll Vold medfører komplikationer Men det er ifølge Anne-Mette Schroll helt i orden at spørge ind til vold og faktisk mener hun, at man skal gøre det. Internationale studier viser, at hverken kvinder, der er udsat for vold eller kvinder, der ikke er det, har noget i mod at blive stillet disse spørgsmål. Og man har som jordemoder et ansvar for at informere de voldsramte kvinder om, at volden medfører mange komplikationer. Ikke blot for dem selv, men i høj grad også for deres kommende barn, siger Anne-Mette Schroll. Hertil kommer ifølge Anne-Mette Schroll, at de fleste kvinder ønsker deres ufødte barn det bedste. Som jordemoder er du i en situation, hvor vi møder kvinder, der er ekstra modtagelige og gerne vil ændre deres liv, så det også bliver til det bedste for deres barn siger Anne-Mette Schroll, der mener, at det i den situation kan være lidt lettere at nå kvinderne, fordi det ikke kun handler om dem, men også deres børn. Vi skal være meget påpasselige med ikke at fordømme kvinderne. Samtidig skal vi være meget påpasselige med ikke at fordømme kvinderne, hvis de f.eks. vælger at blive hos deres mand. Vi kan ikke tvinge dem, men være med til at give noget styrke og selvtillid, siger Anne-Mette Schroll. National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Omkring kvinder og mænd bliver hvert år udsat for partnervold. Derfor har regeringen i 2010 udarbejdet en National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Strategien rummer 30 konkrete initiativer til bekæmpelse af vold i nære relationer og skal bidrage med at forebygge, at volden overhovedet opstår og til at sikre, at færre kvinder og mænd udsættes for partnervold. Samtidig skal færre børn vokse op med vold i hjemmet. Blandt initiativerne er bl.a.: Voldsudøvere skal oplyses om, hvor og hvordan de kan komme i behandling. Vold i familien er ikke et privat problem, og alle skal være med til at stille op, sige fra og sige nej til partnervold. Skadestuepersonale og praktiserende læger skal have mere information og viden om de eksisterende støttemuligheder, så de kan vejlede og henvise voldsofrene til den bedst mulige hjælp. Kilde: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vi kan ikke redde verden og det skal vi heller ikke. Men hos hver en af de kvinder, vi taler med, kan vi så et frø, der gør, at de på længere sigt kan blive i stand til at tage bedre vare på sig selv og deres børn, slutter hun. Vold i nære relationer 7

8 Stil de rigtige spørgsmål Nedenfor er angivet eksempler på rutinespørgsmål, generelle spørgsmål og direkte spørgsmål til samtalen om vold i familien. Afhængigt af situationen vil nogle typer af spørgsmål være mere velegnede end andre, når du taler med mennesker, der er udsat for vold. Eksempel på rutinespørgsmål: Jeg ved ikke, om det er et problem for dig, men mange af de mennesker, jeg taler med, har oplevet forskellige problemer med vold i deres nære relationer. Derfor spørger jeg nu helt rutinemæssigt alle, jeg taler med: Har du været udsat for vold eller oplevet problemer med vold i din familie/parforhold? Eksempel på generelle spørgsmål, der kan åbne op for en samtale om volden: Hvordan har du det i dit parforhold? Du virker bekymret vil du fortælle hvorfor? Fortæl, hvad du ser, og hvorfor det bekymrer dig. For eksempel: Jeg har lagt mærke til, at du af og til ser ud, som om du har slået dig. Det bekymrer mig. Vil du tale med mig om det? Eksempel på direkte spørgsmål: Har din partner nogensinde udsat dig eller andre i din familie for vold? Er din partner meget jaloux, og hvordan opfører han/hun sig så? Har din partner nogensinde hindret dig i eller direkte forbudt dig at deltage i noget på grund af jalousi (fester/arbejde/møde venner)? Vold i nære relationer Udgivet af Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Oktober 2012 Emneord: Vold, overgreb, almen praksis, rådgivning Kategori: Faglig rådgivning Oplag: Redaktion: Sidse-Marie Toubroe Tekst: Journalist Trine Baadsgaard Foto: Poul Madsen Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S ISBN (trykt): ISBN (elektronisk): Generelle råd til samtalen om vold Spørg hellere en gang for meget end en for lidt. Det kan være en lettelse at blive spurgt og få en anledning til at åbne op for det, som er svært. Forhast dig ikke. Det kræver nænsomhed og tålmodighed at nærme sig andre menneskers privatliv. Det er vigtigt, at du som fagperson er rolig og lyttende og undgår at dramatisere. Vær en nærværende og opmærksom lytter til den voldsramtes fortælling. Brug et ressourceperspektiv Fokusér på personens ressourcer og beskriv dem. For eksempel: Godt, at du har fået børnene af sted hver dag i skole/at du kom til mødet/at du har passet dit arbejde. Tal om volden Hvis den voldsudsatte ikke har erkendt, at hun/han bliver udsat for vold, kan det være nødvendigt at bruge andre ord om volden for at komme i dialog. Tal for eksempel om, at hun/han er blevet slået eller truet. Fortæl den voldsramte, at der er mange andre, som også har/har haft erfaringer med vold i deres nære relationer, så problematikken gøres almen. Spørg ind til, hvordan det er at være i parforholdet med den voldsudøvende. Hjælp den voldsudsatte med at se sin situation i en helhed. Nogle voldsudsatte opfatter volden som det normale. Hjælp den voldsudsatte til bedre at forstå sin situation ved at stille hvem hvad - hvordan-spørgsmål. Via fortælling kan personen komme frem til en afklaring af sin egen situation. Fortæl, at alle mennesker skal kunne føle sig trygge i deres nære relationer, og at psykisk såvel som fysisk vold mod andre er ulovligt. Dialog om hjælpen Tilbyd aldrig fuld fortrolighed, da der kan komme ting frem i samtalen, som du er nødt til at gå videre med. Vær særligt opmærksom på juridiske forhold i forbindelse med personer uden statsborgerskab og forhold, hvor forældremyndighed ikke er afklaret. Mød den voldsramte med konkret hjælp, anerkendelse og opmærksomhed. Vær opmærksom på, at hjælp til den voldsramte er en anerkendelse af voldsproblemet. At undlade at hjælpe kan opfattes som en legitimering af volden. Skab rammen for dialog Vær bevidst om dit kropssprog, lokalets indretning og strukturen på samtalen om vold i familien. Det er vigtigt at overveje, hvordan du bedst skaber en rolig og uforstyrret ramme for samtalen om vold i familien. Spejl og match den voldsudsattes kropssprog At spejle og matche betyder ikke, at man direkte kopierer den andens kropssprog. Derimod afstemmer man sit toneleje, mimik og gestik efter den sindsstemning, man oplever og fornemmer hos den anden. Kilde: Socialstyrelsen Scan eller se mere på voldifamilien

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter!

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter! Er din kollega... reserveret? passiv? træt? fraværende? VOLD har mange ansigter! Arbejdspladsen gør en forskel Undersøgelser viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle for at en kvinde kommer

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder i sundhedssektoren Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 Kendetegn... 8 KVINDENS SIGNALER... 9 KVINDENS STRATEGIER FOR AT OVERLEVE...

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere