D O M. afsagt den 15. maj 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Hanne Aagaard og Rasmus Damm (kst.

Transkript

1 D O M afsagt den 15. maj 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Hanne Aagaard og Rasmus Damm (kst.)) i ankesag V.L. B Haderslev Kommune (advokat Erik Gram, Haderslev) mod A, B, C, D, E, F, G og H (alle advokat Gert Lund, Aarhus) Retten i Sønderborg har den 19. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS C2-1942/2010). Påstande For landsretten har appellanten, Haderslev Kommune, i forhold til de indstævnte, A, C, D, E, F og G, gentaget sine påstande for byretten om principalt afvisning, subsidiært frifindelse. I forhold til de indstævnte, B og H, har Haderslev Kommune påstået frifindelse over for disse indstævntes principale påstand og afvisning, subsidiært frifindelse over for deres subsidiære og mere subsidiære påstande. De indstævnte, A, B, C, D, E, F, G og H, har principalt påstået dommen stadfæstet og har i øvrigt gentaget deres subsidiære og mere subsidiære påstande for byretten.

2 - 2 - Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt følgende oversættelse af et grundbogsdokument fra Hejsager Grundbog: Hejsager 107 Forhandlet i den kongelige amtsret afd. II den 13. februar Der fremmøder: Sognerådsformand Falle Langkjer fra Hejsager overrækker en ejendomsudskrift over de Hejsager sogn tilhørende offentlige veje og vandløb og erklærer: Jeg anmoder om oprettelse af et grundbogsblad over de i den overrakte ejendomsudskrift opførte og Hejsager Sogn tilhørende grundstykker. Sognet har ejendomsret over disse grundstykker, hvilket er attesteret i udskriften. Dokumenter over tidligere ejere er ikke for hånden, ej heller dokumenter over ejendomsretten. Grundstykkerne er ikke belastet med lån, blivende byrder eller ejendomsindskrænkninger af nogen art. Forklaringer A, B, C, F, senior, G og landinspektør Jens Kristian Petersen har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af J og E. A har supplerende forklaret, at der på den grund, hvor hans sommerhus ligger i dag, tidligere lå et feriehjem, hvor han i perioden holdt sommerferie hvert år. Billederne i ekstrakten side har han taget i sommeren Billedet side 250 er taget ud for hans ejendom og illustrerer, hvordan de bruger strandarealet til oplægning af både. Billedet side 251 er taget ca. 50 meter længere mod øst, og man kan på billedet se det omstridte areal, som går fra bevoksningen med roser og ca. 5 meter ned mod vandet. Nogle gange går vandet helt op til roserne. Billederne i ekstrakten side viser den østlige ende af den vestlige del af strandstien, hvor der efter skelforretningen er lavet kystsikring. Der har ham bekendt aldrig været nogen markering af en sti på den vestlige del af stranden, og han har aldrig spekuleret over, hvem der reelt var ejer af det omtvistede areal. Kommunen har aldrig rådet over arealet

3 - 3 - på nogen måde. J har forklaret, at hun er gift med A, som hun har givet fuldmagt til at føre sagen på sine vegne. De købte sommerhuset sammen i Hun er dog kommet i området siden 1990, idet de på dette tidspunkt havde et andet sommerhus i området. Der har hende bekendt aldrig været en markering af en sti på stranden. Hun og familien har gennem årene brugt stranden til solbadning, ligesom de har haft både liggende på stranden. B har supplerende forklaret, at den betonklods, som han omtalte i byretten, fortsat er der. Stranden ændrer sig uafbrudt, og vandet slår af og til op på det areal, hvor den omtvistede strandsti er. Hvis man laver en befæstet sti, vil den efter hans opfattelse forsvinde ca. fire gange hver vinter. Der har ham bekendt aldrig været nogen markering af en sti på den vestlige del af stranden. Han er kommet i området hver sommer siden 1951, og han har aldrig oplevet, at kommunen har anvendt stranden. Der kommer mange gæster fra byen og benytter stranden, og det har aldrig givet problemer. C har supplerende forklaret, at der hende bekendt aldrig har været antydning af en vej eller sti på stranden. På den nordlige side af sommerhuset gik der i 1940 erne en markvej, som de i hendes barndom benyttede som adgangsvej til sommerhuset. Hun kan ikke erindre at have set de elmaster, som fremgår af billederne i ekstrakten side 302. Hendes familie havde elektricitet i sommerhuset. Hun fik som barn en optimistjolle af sine forældre, og hendes far havde også en jolle liggende på stranden. Hun mener ikke, at Kirsten Petersen havde en båd liggende på stranden. F, senior har supplerende forklaret, at han er født i I nærheden af det sommerhus, som hans far byggede, lå der nogle fiskerhuse. Der var i hans barndom ingen vej ved sommerhuset og fiskerhusene, men der gik en sti på nordsiden af husene. Der var ikke nogen vej eller sti på stranden. Som barn legede han med fiskernes børn, og en af fiskerne nævnte på et tidspunkt, at der fandtes et kort fra tyskernes tid, hvorpå der var nogle streger, som måske var en sti. E har forklaret, at hendes farfar i 1920 købte matr. nr. 56, som hendes forældre overtog i 1950 erne. Hun overtog selv ejendommen i slutningen af 1980 erne. Hun er født i 1956 og har sine første erindringer om stedet fra ca Billedet i ekstrakten side 303 øverst viser

4 - 4 - den grusvej, der i 1930 erne gik bagved husene. Der var trukket elmaster ind til husene, men hende bekendt var der ikke elmaster på strandsiden af husene. Billederne i ekstrakten side 90 er taget i 1920 erne. På billederne kan man se den mur, som hendes farfar og farmor fik opført i , fordi vandet kom helt op til huset. Muren er ca. ½ meter bred og er placeret på det sted, hvor den omtvistede sti går. Billederne i ekstrakten side 263 er taget i nedenfor hendes farmor og farfars hus. Billederne i ekstrakten side 265 er taget i vinteren og viser, at sommerhuset var overiset, og muren var revnet og væltet udad. Billederne i ekstrakten side er fra 1962 eller 1963 og viser hende og hendes bror bygge sandslotte på det sted, hvor den omtvistede sti er. På billederne i ekstrakten side 276 kan man se, at vandet når helt op til muren ved huset. Billederne i ekstrakten side 279 er fra vinteren 1989 og viser, at stranden har ændret sig. Billederne i ekstrakten side 284 er taget i 1998 og viser, at stranden på daværende tidspunkt kun var ca. 3-4 meter bred, fordi vandet stod så højt. Hendes farfar og farmor har fortalt, at der var adgangsvej til huset fra nordsiden, og hun har aldrig hørt sin farfar, farmor eller far fortælle om en sti på stranden. G har supplerende forklaret, at hans ejendom ligger ud for det sted, hvor man på billedet i ekstrakten side 250 kan se et gyngestativ. Gyngestativet blev sat op i Da han selv var barn, havde hans far også sat et gyngestativ op på stranden til ham og hans søskende. På billedet i ekstrakten side 287 kan man se ham og hans søster gynge i dette stativ. Billedet er taget i Landinspektør Jens Kristian Petersen har supplerende forklaret, at han har været landinspektør siden Det var den vestlige del af matr.nr. xxx, han blev kontaktet om af A, og ikke den østlige del som angivet i byrettens dom. Han begyndte at undersøge sagen nærmere, da Haderslev Kommune oplyste, at kommunen havde skøde på matr. nr Det viste sig, at der ikke var noget skøde, men at kommunen var registreret som ejer. Han fandt ud af, at der, da området hørte under Tyskland, havde eksisteret et system, hvor alle matrikelnumre skulle være registreret med en ejer, hvorfor veje og vandløb mv. var blevet registreret med kommunen som ejer. Efter genforeningen i 1920 blev noteringen overført til den danske tingbog, og efterfølgende, da tingbogen blev elektronisk, blev der anført en standardtekst om, at kommunen havde endeligt skøde på arealet. Der findes dog som nævnt ikke noget skøde. Han havde nogle drøftelser med Knud Villemoes fra Kort & Matrikelstyrelsen om, hvad noteringen i tingbogen betød. Han fik svaret, som fremgår af en i ekstrakten side 359, og syn-

5 - 5 - tes, at det var et klart svar. Senere sendte han en i ekstrakten side 107 og spurgte, om Villemoes havde skiftet holdning vedrørende ejerskabet, og han fik svaret, som fremgår af ekstrakten side 108. Villemoes er ikke hvem som helst og er nærmest guru for danske landinspektører. I Danmark bliver private fællesveje ofte matrikuleret til de tilgrænsende matrikler, men sådanne veje kan også have særskilte matrikelnumre. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Der er fremlagt skriftlige fuldmagter fra de ejere og medejere af de omhandlede ejendomme, som ikke har været sagsøgere i sagen, og de indstævnte må på den baggrund anses for at have haft fuldmagt til at anlægge sagen også på disses vegne. Der kan ikke stilles krav om, at sådanne fuldmagter for at være gyldige skal foreligge skriftligt forud for sagsanlæg til afbrydelse af fristen i udstykningslovens 36, stk. 2, nr. 2. Allerede af denne grund tager landsretten ikke Haderslev Kommunes påstand om afvisning af sagen for så vidt angår de indstævnte A, C, D, E, F og G til følge. Det omtvistede areal udgør en del af matr.nr. xxx, Hejsager, Halk, der i 1893, hvor området var tysk, blev registreret som offentlig vej i Hejsager Grundbog med Hejsager Sogn (nu Haderslev Kommune) som ejer. Det lægges til grund, at arealet siden da til stadighed har været registreret som vej/sti med kommunen som ejer. Efter forarbejderne til udstykningslovens 31, stk. 4, sammenholdt med 26 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder lægger landsretten til grund, at det var karakteristisk for den sønderjyske matrikel, der blev etableret i tysk tid, at blandt andet strandbredder men også visse private fællesveje blev tildelt matrikelnumre, som blev registreret med den pågældende kommune som ejer, uden at dette nødvendigvis var udtryk for en ejendomsret til disse. Dette

6 - 6 - understøttes endvidere af de udtalelser fra Kort & Matrikelstyrelsen, der indgår i sagen, hvoraf det blandt andet fremgår, at de nævnte matrikelnumre efter Kort & Matrikelstyrelsens opfattelse alene blev parkeret hos det lokale sogneråd, nu kommunen, uden at der var tale om et reelt ejerskab. Der er heller ikke efter bevisførelsen for landsretten grundlag for at antage, at der er dannet en sædvane i Sønderjylland, der afviger fra den nævnte retstilstand. Uanset om det herefter måtte lægges til grund, at Haderslev Kommune ikke har ejendomsretten til det omtvistede areal, er dette imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ejendomsretten til arealet i stedet tilkommer de indstævnte. Det fremgår af forarbejderne til udstykningslovens 31, stk. 4, at det i århundreder har været gældende ret i Danmark, at strandbredder hører under kystejendommene, og efter 26, stk. 1, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder kan matrikelmyndigheden, når der ikke foreligger særligt grundlag for ejendomsret til en strandbred i Sønderjylland, registrere strandbredden under kystejendommene i overensstemmelse med reglerne for det øvrige land. Det omtvistede areal er som ovenfor nævnt registreret som vej, og arealet grænser ikke op til havet. Arealet er herefter ikke omfattet af ordlyden i 26, stk. 1, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, og de indstævnte har ikke godtgjort, at arealet på trods af de anførte forhold skal behandles som strandbred i lovens og bekendtgørelsens forstand. Der er efter det foreliggende således ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det omtvistede areal under henvisning til reglerne om strandbredder og kystejendomme hører til de indstævntes ejendomme. Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at almenheden har haft fri adgang til stranden foran de indstævntes ejendomme, herunder til det omtvistede areal, ligesom de indstævnte har benyttet dette til almindelige strandaktiviteter. G har forklaret, at der i såvel hans ejertid som forud herfor har været opsat et gyngestativ på den del af det omtvistede areal, som ligger neden for hans ejendom, og andre af de indstævnte har efter det oplyste benyttet stranden, herunder det omtvistede areal, til oplægning af både.

7 - 7 - Landsretten finder ikke, at det oven for anførte om de indstævntes brug af arealet udgør en sådan råden over arealet, at de indstævnte herved har vundet ejendomshævd over arealet. De indstævnte har herefter ikke godtgjort, at ejendomsretten over det omtvistede areal tilkommer dem, hvorfor Haderslev Kommune frifindes for de indstævntes principale påstand. De indstævntes subsidiære påstand, første led, har ikke en sådan klarhed, at spørgsmålet kan påkendes af landsretten, og denne del af påstanden afvises derfor, jf. princippet i retsplejelovens 349, stk. 1. Der er endvidere ikke hjemmel til at tilpligte Haderslev Kommune at anerkende, at det areal, der er anført i påstandens andet led, skal omdefineres til strandbred, hvorfor kommunen frifindes for denne del af påstanden. Af de samme grunde, som er anført oven for vedrørende ejendomshævd, finder landsretten, at de indstævntes brug af det omtvistede areal ikke udgør en sådan råden over arealet, at de indstævnte herved har vundet hævd på ophold mv. som anført i de indstævntes mere subsidiære påstand, og kommunen frifindes derfor også for denne påstand. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal de indstævnte solidarisk betale sagsomkostninger for begge retter til Haderslev Kommune med i alt ,50 kr. Beløbet omfatter kr. til retsafgift for landsretten, kr. til udgifter til advokatbistand for begge retter og ,50 kr. til udgifter til vidneførelse for byretten. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Haderslev Kommune ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang og udfald. T h i k e n d e s f o r r e t: Den subsidiære påstand, første led, der er nedlagt af A, B, C, D, E, F, G og H, afvises. Haderslev Kommune frifindes.

8 - 8 - A, B, C, D, E, F, G og H skal solidarisk betale sagens omkostninger for begge retter til Haderslev Kommune med ,50 kr. Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens 8 a, skal betales inden 14 dage.