Jægersborg Vuggestue og Børnehave. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Transkript

1 Jægersborg Vuggestue og Børnehave Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 30.juni

2 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud, så det i højere grad tager udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Læreplanen er fælles for alle dagtilbud og har det enkelte barn i centrum. De kompetencespor, som vi kender fra den fælles matrix for børn og unges udvikling og potentialer, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet er i den yderste cirkel. De tre sfærer er rammerne, som skal sikre indfrielsen af det enkelte barns fulde potentiale. Dermed sættes forventningerne højt til både styrkelse af forældre- og familiekompetencer, af ledelse og organisering og den faglige kvalitet i alle dagtilbud. Under hvert kompetencespor er der opstillet tre mål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen i mod. 2

3 Fælles pædagogiske læringsmål De fælles pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde potentiale indenfor hvert af de i alt 12 delmål. 3

4 Jægersborg Vuggestue og Børnehaves værdier Jægersborg Vuggestue og Børnehaves pædagogiske fundament er ressource- og værditænkning. Det betyder, at vi ser muligheder frem for begrænsninger i forhold til børn, forældre og kollegialt. Vi vægter en positiv indgangsvinkel til hverdagen og dens udfordringer - og har smil og humor som en del af fagligheden, da vi mener, dette har en positiv indvirkning på det enkelte barns udvikling. Vores faglige arbejde hviler på systematiske og pædagogiske/metodiske sikringer af læring i dagligdagen. I forældresamarbejdet har vi fokus på ligeværdig dialog, åbenhed og respekt i forhold til, at forældrene kender deres børn bedst. Vi ser familien som en helhed og arbejder ud fra de ressourcer og behov, der er i familien. Målet er, at samarbejdet munder ud i en sammenhængende og tydelig hverdag for barnet, hvor vi sammen kan styrke barnets kompetencer og muligheder. Jægersborg Vuggestue og Børnehaves pædagogiske principper Vi arbejder med en inkluderende pædagogik, som betyder at alle børn har ret til deltagelsesmuligheder i det sociale fællesskab, uanset hvilke særlige behov eller udfordringer det enkelte barn måtte have. For os er det en måde at forholde sig til vores medmennesker på, og inklusion skal derfor ikke kun ses i børnehøjde, men som et generelt menneskesyn. Vores pædagogik skal kunne tilgodese alle børns behov for accept, inddragelse, ligeværdighed og det at være en del af et hele. Vores arbejde er at formidle inklusionstankegangen gennem vores pædagogiske praksis til børnene, således at det bliver en naturlig omgangsform i institutionen, at kunne rumme og evne at inddrage de forskelligheder, der er med til at skabe gruppen. Herved stadfæstes en institutionskultur, hvor ressourceog værditænkning er omdrejningspunktet. Institutionen har gennem flere år arbejdet med begrebet inklusion. Inklusion betyder, at man som individ føler sig indbefattet, accepteret og bidragende i det sociale fællesskab. For os omhandler det også en bestræbelse på, at alle børns potentiale bliver udnyttet og udfordret. Vi ønsker at skabe et inkluderende miljø. Der er ingen, der er et problem, selvom man godt kan have et problem. Forældrebestyrelsen bliver løbende inddraget i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan, og vores pædagogiske principper. Jægersborg Vuggestue og Børnehaves pædagogiske praksis I Jægersborg Vuggestue og Børnehave arbejder vi med pædagogisk organisering, det betyder at vi har en daglig struktur, der bl.a. indebærer faste siddepladser, fast tur-ven og planlagte aktiviteter. Her tager personalet ansvar for de ydre rammer, så barnet kan bruge sine ressourcer på leg, venskaber m.m. Denne forudsigelighed i dagligdagen gør, at det enkelte barn finder ro til læring. Vi arbejder med indretning af det fysiske rum, så vores stuer giver mulighed for en inkluderende pædagogik. Eksempelvis at der for alle er mulighed for at finde et sted, der tilgodeser barnets behov: ro og fordybelse, en aktivitet, en vild leg osv. Derfor skaber vi små rum i rummene. 4

5 Det er personalets ansvar at barnet og forældre føler sig velkomne i institutionen, så børnene får en god start på hverdagen. Dette gøres ved at anerkende barnets tilstedeværelse, via smil og velkomst og ro på stuen, til at kunne overskue tilbud og legemuligheder. Vi lærer alle på forskellige måder. Derfor tilrettelægges pædagogikken således at det enkelte barns læringsstil tilgodeses. Eksempelvis lærer nogle børn bedst ved at røre ved tingene, andre ved at det fortælles, andre ved at se forløbet. 5

6 Jægersborg Vuggestue og Børnehaves handleplan og evaluering Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] udvikler sit kendskab til og passer på sin krop udfordrer sin krops formåen befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Indsatser/ aktiviteter At barnet dagligt er aktivt, nysgerrigt, finder glæde ved og afprøver kroppens muligheder og begrænsninger inde som ude. At barnet udvikler sin kropsbevidsthed og kan benævne hvor kropsdelene sidder og hvad de hedder. At barnet udvikler sit kendskab til egne fysiske behov, eksempelvis sult, tørst, varme, kulde, træthed og energi. At barnet reagerer på sine sanser, er nysgerrige efter at undersøge hvordan ting føles, smages og lugtes, og kan udtrykke det verbalt og nonverbalt. At barnet udvikler sit kendskab til sunde vaner, herunder at være bevidst om forskellige former for mad, hvad der er sundt og usundt, eksempelvis i forbindelse med kost, søvn, og bevægelse. At barnet er selvhjulpent, eksempelvis ved toiletbesøg, ved egen påklædning, samt selvstændigt kan bede om hjælp af andre, når det har brug for det. At barnet er bevidst om hvilken påklædning, der passer til vejr og årstid. At barnet er bevidst om hygiejne og dens betydning At barnet er i positiv udvikling og i trivsel Vi hopper, danser og synger bl.a. knoglesangen og hoved, skulder, knæ, tå og fagtesange. Vi skaber rammer og aktiviteter der gør, at børnenes kroppe bliver udfordret, f.eks. ved at lave motorik og rytmik, forhindringsbaner og balancelege. Både børn og voksne inspirerer til nye muligheder. Vi bruger dagligt institutionens legeplads, hvor vi har mulighed for at løbe, gå, cykle, rulle, kravle, klatre, bygge og få udfordret balanceevnen. Derudover benytter vi også institutionens naturlegeplads. Vi tager på ugentlige ture, med fokus på kropslige udfordringer og udvikling. Vi hjælper barnet til at sætte ord på egne behov og følelser, bl.a. ved 6

7 Dokumentationsmetode visuel understøttelse i form af piktogrammer. Vi giver barnet mulighed for at udfordre og udforske alle sine sanser, herunder eksempelvis taktilsansen (modellervoks, sand, mudder og giver mulighed for bare fødder på legepladsen mm.) og vestibulærsansen (gynger, tummelumsken, kolbøtter mm.). Vi giver via vores madordning barnet mulighed for at smage på forskelligt slags mad. Vi taler om maden f.eks. om hvordan den smager og om maden er sund og hvad maden gør for kroppen Vi taler om hvor maden kommer fra, hvilket bl.a. understøttes af vores årlige bondegårdstur. Vi laver mad på bål og bager med barnet. Vi opmuntrer, guider og udfordrer barnet til at gøre tingene selv, f.eks. at barnet selv kravler op på stole og pusleborde, er med til at dække bord og selv tager tøj på. Vi benytter os bl.a. af piktogrammer i forhold til passende påklædning. Vi opfordrer børn, forældre og personale til at vaske hænder/desinficere, når de møder i institutionen. Vi vasker hænder før mad, efter toiletbesøg, når vi har været på legepladsen og efter behov. Vi taler om hvordan vi passer på hinanden ved fx host og nys. Vi bruger Børnegenvej til information og dokumentation om ugens aktiviteter og fokuspunkter. Derudover bruger vi stuernes skærme og forundringsskabe til dokumentation Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbreve og daglig kontakt. Vi bruger Socialt Inkluderende Praksisfortællinger/iagttagelser (SIP) og bruger det til refleksion bagefter. Sundhed, krop og bevægelse samt trivsel er faste punkter i vores forældresamtaler. I samarbejde med forældrene dokumenterer vi barnets liv og udvikling via barnets mappe 7

8 Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi ser at børnene afprøver deres krops formåen både inde og ude. Vi ser at børnene kan benævne kropsdele. Vi ser at børnene udtrykker deres fysiske behov, når de opstår. Vi ser at børnenes sansemæssige udvikling udvides Vi oplever at børnene bliver bevidste omkring hvad der er sundt og usundt Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Vi erfarer at pædagogiske rammer og aktiviteter gør, at barnet dagligt er aktivt og motiveret til at udfordre deres krops formåen. Vi erfarer at når vi har kroppen som emne i bl.a. tværgrupper, børnehavens førstehjælpsuge og motorikforløb, får barnet en større kropsbevidsthed. Vi erfarer, at når vi guider og sætter ord på barnets behov og følelser, øges barnets kendskab og opmærksomhed på egne fysiske behov. Vi erfarer at via pædagogiske igangsatte aktiviteter samt daglig opmærksomhed og fordybelse af små oplevelser, udvides barnets sansemæssige udvikling. Vi erfarer ved daglig opmærksomhed omkring kost og hygiejne, at barnet opnår en bevidsthed om hvad der er sundt og usundt. Vi erfarer, at når barnet udvikler kendskab til og passer på egen krop, samt aktivt udfolder sig og søger fællesskaber, viser det bl.a. tegn på trivsel. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil forsat planlægge, organisere og udføre pædagogiske aktiviteter, der har særligt fokus på, at udvikle barnets sundhedskompetencer. Vi vil fortsat have øget fokus på motorikken, bl.a. som en del af KIB og Action på legepladsen, samt uddannelse af personale. Vi vil fortsat være anerkendende i vores møde med barnet og sætte ord på følelser og behov. Vi kunne fremtidig godt tænke os, en mere ensartet koordinering af motoriske forløb på stuerne. 8

9 Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] udfolder og udvikler sin vilje til at handle udfordrer og udvikler egne personlige udtryk udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At barnet tør tale i samlinger og fortælle om sig selv. At barnet selv kan sætte ord på følelser via sprog og det nonverbale/ kropssprog At barnet begynder at trøste og hjælpe andre og på den måde udviser empati At barnet evner at bruge egne kompetencer og udvikler sin bevidsthed om egne ressourcer. At barnet selv bliver i stand til at kunne sige til og fra, verbalt som nonverbalt At barnet bevæger sig rundt på egen hånd efterhånden som det bliver mere trygt, og er deltagende i hverdagen. At barnet viser engagement og lyst til at deltage i fællesskaber enten ved aktiv deltagelse eller observerende. At barnet ser refleksivt på sig selv og kan afspejle sig i andre At barnet bruger sine erfaringer i forskellige kontekster At barnet kan se forskelligheder som en ressource. At barnet udvikler sine personlige kompetencer ved at turde øve sig Indsatser / aktiviteter Vi skaber rammer og situationer, så det enkelte barn bliver set og hørt. Vi anerkender det enkelte barns følelser og derved støtte det i at give udtryk, både verbalt og nonverbalt, for disse. Vi opfordrer barnet til at hjælpe og trøste andre. Vi støtter barnet i at aflæse andre Vi anerkender og ser barnets ressourcer og styrker. Vi støtter barnet i at se egne og andres kompetencer og i at udvikle sin forståelse for andres adfærd og meninger, der opstår i forskellige fællesskaber. Vi støtter og stiller relevante krav til barnet og tilpasser derved udfordringerne indenfor barnets nærmeste udviklingszone. Vi støtter barnet i hverdagen og hjælper det til at indgå i legefælleskaber, hvis barnet har behov for det. Vi positionerer os; ved siden af barnet, foran barnet eller bag ved barnet, i forhold til det enkelte barns behov. 9

10 Vi taler om forskelligheder og anerkender disse Dokumentationsmetode Vi bruger Børnegenvej til information og dokumentation om ugens aktiviteter og fokuspunkter. Derudover bruger vi stuernes skærme og forundringsskabe til dokumentation Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbreve og daglig kontakt. Vi bruger socialt inkluderende praksisfortællinger/iagttagelser (SIP) og bruger det til refleksion bagefter. Barnets personlige kompetencer er fast punkt i vores forældresamtaler. I samarbejde med forældrene dokumenterer vi barnets liv og udvikling via barnets mappe Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Evaluering Vi ser at børnene er mere glade og smilende når både børn og voksne er anerkendende og ser det enkelte barn. Vi ser at vores børn er mere motiverede til at deltage i aktiviteter og lege når udfordringer og kompetencer er i tilpas overensstemmelse. Vi ser at børnene søger fællesskaberne. Der er flere differentierede fællesskaber, både voksen- og børneskabte, hvor børnene kan deltage på egne præmisser og udvikle og udfolde deres alsidige personlige kompetencer. Børnene er blevet mere socialt ansvarlige. Vi kan se at børnene lærer at der er nogle der har andre behov og at de er blevet sikrere på egne behov. Vi ser at børnene hjælper/trøster hinanden på egen hånd. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi erfarer, at vi kan skabe rammer for differentierede fællesskaber ved, at vi er ressource- og kompetenceorienterede i vores daglige pædagogiske organisering. Vi erfarer, at når vi i-tale-sætter og anerkender børnenes egne og andres behov, at den emotionelle sammenhæng synliggøres; dette kan danne grundlag for udvikling af barnets personlige udtryk og kompetencer. Vi er blevet mere bevidste om vores pædagogiske faglighed, da de inkluderende værdier og begreber har skabt et fælles fagsprog og udgangspunkt. 10

11 Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi arbejder fortsat med at videreudvikle vores inkluderende pædagogiske praksis for dermed at skabe et miljø med grobund for både tryghed, trivsel og læring hvor hvert enkelt barn har mulighed for at udvikle egne personlige kompetencer og eget selvværd. 11

12 Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] har mod på og lyst til at danne relationer og venskaber udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At barnet kan samarbejde, tage initiativ, udvise fantasi og indgå i sociale sammenhænge At barnet, alsidigt er i stand til at lege, invitere til leg, at det er nysgerrigt og gerne vil lege med de andre børn i gruppen At barnet kan udvise empati trøste, se andre og rumme forskelligheder At barnet er en del af et fællesskab, hvor man kan til gode se hinanden kunne vente på tur, samarbejde og udvise ansvarsfølelse At barnet kan positionere sig i differentierede fællesskaber og kan navigere i forskellige niveauer, roller og kontekster At barnet kan indgå i hverdagens aktiviteter med nysgerrighed og engagement At barnet kan handle på kollektive og individuelle beskeder, og være i stand til at udsætte sine egne behov for en stund At barnet kan evne at håndtere mangfoldigheden, ved at se værdien i forskelligheden, fx bruge de andres kompetencer Indsatser / aktiviteter Dokumentationsmetode Vi indretter stuerne med rum i rum så de indbyder til leg Vi støtter barnet i at igangsætte lege efter behov Vi arbejder ud fra det enkelte barns kompetencer og behov Vi møder barnet i dets verden ud fra barnets interesser og betingelser Vi sætter ord på og fremhæver de ting, vi gerne vil bygge videre på. Vi hjælper alle hinanden Vi behandler børnene forskelligt fordi deres betingelser/udgangspunkt er forskelligt Vi udvikler kendskab til den danske og andre kulturtraditioner og sange, fx fejre vi fødselsdage og højtider Vi bruger Børnegenvej til information og dokumentation om ugens aktiviteter og fokuspunkter. Derudover bruger vi stuernes skærme og forundringsskabe til dokumentation Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbreve og daglig kontakt. Vi bruger socialt inkluderende praksisfortællinger/iagttagelser (SIP) 12

13 og bruger det til refleksion bagefter. Barnets sociale kompetencer er fast punkt i vores forældresamtaler. I samarbejde med forældrene dokumenterer vi barnets liv og udvikling via barnets mappe Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi har set at rum-i-rum inddelingen har betydet noget for børnenes legerelationer og det skærmer deres koncentration omkring legen. Børn udvikler sig gennem deres relationer og lege og vi er blevet bekræftet heri ved at videreudvikle rumi-rum tanken. Det, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov betyder, at det enkelte barns nærmeste udviklingszone tilgodeses, fx omkring leg, kompetenceudvikling og interesser. Det at vi sætter ord på børnenes handlinger ved fx verbalt at beskrive deres intentioner, fremmer deres muligheder for deltagelse i fællesskaber. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Vi har været med i /projekt Rum i Rum med arkitekt/ og det har givet os ny inspiration og viden, bl.a. omkring forskellige aktivitetszoner og at se rummet i børneperspektiv og det har gjort at vi har foretaget konkrete ændringer i indretningen. Via implementeringen af teorien om nærmeste udviklingszone, har vi set at det enkelte barns behov bliver tilgodeset. Når vi sætter ord på børnenes handlinger og intentioner udvikler det vores erfaringer med børnenes forudsætninger for deltagelse i fællesskaber og øger dermed også de voksnes handlemuligheder. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil fortsætte med at dele vores erfaringer med rum-i-rumindretning mellem stuerne for på den måde at få et fælles løft. Vi har fået nye redskaber til at evaluere i fremtiden, fx det at se det i børneperspektiv. Vi vurderer, at det at tilgodese det enkelte barns behov, er positivt og vil fortsætte med at evaluere vores praksis omkring det. Vi vil fagprofessionelt sætte yderligere fokus på sikringen af potentialet for deltagelse i fællesskaber på legepladsen. Vi vil også have fokus på vigtigheden af arbejdet med sikringen af de sociale 13

14 kompetencer i de nye læringstiltag, der er blevet indført, så som engelsk, sundhed og IT. 14

15 Læringskompetencer: At blive til noget Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] er kreativ, eksperimenterende og reflekterende udvikler sin evne til at fordybe sig er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At barnet øver sig i at give udtryk for egne følelser og oplevelser. At barnet udvikler sin evne til at lære af sine erfaringer, og det prøver sig frem søger nye løsninger. At barnet øver sig i at bruge sproget i sociale relationer og udviser nysgerrighed overfor sprog og kommunikation. At barnet øver sig i at sige til og fra og kan formulere sig fx i konfliktsituationer. At barnet eksperimenterer med det verbale og det nonverbale sprog og udviser interesse for bogstaver, tal og symboler. At barnet øver sig i at genfortælle en historie/oplevelse og udviser interesse for højtlæsning, historiefortælling og dialog. At barnet tilegner sig viden om højtider og traditioner. At barnet ser styrken i at vi alle er, og bidrager med noget forskelligt. At barnet udviser interesse for, og har lyst til at udtrykke sig kreativt og skabende. At barnet tilegner sig viden om skiftende årstider og naturfænomener fx regn, torden, blæst og sne. At barnet udviser nysgerrighed for naturen, og tilegner sig kendskab til dyr og planter udseende, navn, lugt, smag, lyde og begreber. At barnet udviser respekt for naturen og miljøet og tilegner sig viden om forurening og dens konsekvenser for naturen At barnet øver sig i at fuldføre aktiviteter At barnet udviser interesse for det engelske sprog At barnet udvikler sine evner til at anvende forskellige digitale udtryksformer. Indsatser / aktiviteter Vi anerkender og hjælper med at sætte ord på følelser, handlinger og oplevelser Vi tilrettelægger forskellige læringsrum for børnene Vi arbejder i tværgrupper hvor børnene er opdelt efter alder, som giver mulighed at kunne målrette børnenes læringspotentialer og kompetencer. Vi udviser begejstring og engagement i hverdagen og spejler 15

16 hinandens følelser Dokumentationsmetode Vi skaber rum og mulighed for fordybelse og læring. Vi respekterer igangværende aktiviteter og lukkede døre, vi opdeler børnene i mindre grupper bevidst, for at understøtte læringen mest muligt Vi har fokus på læring og tilegnelse af viden i vores dagligdag fx samlinger, på ture, emneuger og ved måltiderne Vi læser bøger, synger sange, bruger rim og remser, finder på historier og præsenteres for bogstaver og tal. Også på engelsk Vi anerkender børnene i deres sprogtilegnelse ved at gentage de vanskelige ord og fonologiske lyde som børnene siger Vi taler åbent om forskelligheder som en ressource. Vi arbejder med forskellige materialer og udtryksformer Vi opfordrer til kreativitet i hverdagen kridt, mudder, blade og pinde kan også bruges. Vi sætter pris på kunst og kunstneriske projekter egne og andres Personalet brugerderes personlige kendskab til naturen Tilrettelægger ture som indeholder forskellig læring. Lange gå-ture eller små ture hvor fokus er på fordybelse Vi inddrager de forskellige digitale udtryksformer i dagligdagen Vi bruger Børnegenvej til information og dokumentation om ugens aktiviteter og fokuspunkter. Derudover bruger vi stuernes skærme og forundringsskabe til dokumentation Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbreve og daglig kontakt. Vi bruger socialt inkluderende praksisfortællinger/iagttagelser (SIP) og bruger det til refleksion bagefter. Barnets læringskompetencer er fast punkt i vores forældresamtaler. I samarbejde med forældrene, dokumentere vi barnets liv og udvikling via barnets mappe Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Evaluering Der kommer gode tilbagemeldinger fra skolerne. Vores børn er rummelige. De har lært at omgås børn, med forskellige personligheder, udfordringer og kompetencer. De kan forstå at nogle har brug for ét, andre noget andet. Motivation fra de voksnes side er afgørende for børnenes udbytte af en given aktivitet. Børnene er modtagelige for ny læring fx engelsk, fart på sprog, fri for mobberi, tal, bogstaver og symboler, sang Børnene viser bl.a. deres kreativitet i legen. De blander legetøj og legeuniverser, de eksperimenterer med jord og vand, de bruger tidligere erfaringer, hvad kan de forskellige materialer? Vi oplever at tidligere læring og erfaring 16

17 kommer frem i en ny og anden kontekst. Emnet fra en samling eller fra hjemmet er pludselig med i en leg. Evnen til fordybelse ser vi både i planlagte, voksenstyrede aktiviteter og i børnenes selvvalgte lege og aktiviteter. Børnenes kropslige og hjernemæssige udvikling skal passe til aktiviteten, hvor er barnets interesse? Børnene er kommunikerende på mange måder, lige fra at de små hiver i hagesmækken når de er færdige med at spise, til at trøste kede af det venner til børnehavebørn der detaljeret kan fortælle om en tur til Lalandia eller læser bog op for sig selv. De er ikke kun i stand til selv at kommunikere men kan også aflæse andres kommunikation, både verbal og nonverbal. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Børnene er mest modtagelige for læring når en voksenstyret aktivitet er vel planlagt Vi får meget ud af vores evalueringer. Hvad virkede, hvad vil vi have mere af, hvad kunne vi gøre anderledes næste gang, nåede vi det vi ville? Børnene lærer af gentagelse Planlægning-udførsel-evaluering er et nyttigt og brugbart pædagogisk redskab som vi bruger i Jægersborg Vuggestue og Børnehave Vi voksne skal præsentere mange forskellige læringsrum i forskellige situationer, så børnene får mulighed for at være kreative og eksperimenterende. Børnene skal opleve og afprøve forskellige materialer, inde og ude, deltage i planlagte og spontane aktiviteter, så der bliver rum til at inddrage tidligere erfaringer og refleksioner. Dette giver mulighed for at børnene finder områder og aktiviteter hvor de kan fordybe sig i længere tid, og vi skal som voksne være opmærksomme på at aflæse og lytte til børnenes kommunikation. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vores koncentrerede indsats har en betydning for børnenes mulighed for læring. Fokus på at kommunikation skal ses bredt. Det skal være med i hele hverdagen, vi skal sætte ord på vores og børnenes handlinger og intentioner. Vi vil fortsat læse højt og synge, vi vil igangsætte fastlagte temaer men også følge børnenes spor. Vi skal være alvorlige og fjollede. Vi vil gerne udveksle erfaringer og ideer med andre institutioner, komme på inspirationsbesøg og bruge nye medarbejdere. Opfordre dem til at komme på banen med 17

18 undring og et andet syn på vores rutiner og kommunikation med børnene og kollegaer. Det har betydning for børnene at den voksne er motiveret for opgaven som den enkelte påtager sig. Det handler om at alle får brugt deres kompetencer og udviser engagement. Vi vil også fremadrettet bruge hinandens ressourcer, dels i planlægningen og i udførelsen af aktiviteten, både fagligt og praktisk. 18

19 Den overordnede ramme for dagtilbuddets arbejde med den pædagogiske læreplan Det er Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det er derfor væsentligt at der tages højde for følgende områder: Det tematiske arbejde Selvom den nye læreplan er opbygget om fire temaer i stedet for tidligere seks, så er alle seks temaer at finde i den nye læreplan. Sproglig udvikling findes mest under Læring Natur og naturfænomener findes både under Sundhed og Læring, idet man udfordrer sin krops formåen såvel som er kreativ, eksperimenterende og reflekterende i relation til natur Kulturelle udtryksformer og værdier findes både under Sociale kompetencer og Læring, idet det kræver mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber såvel som mod på at kommunikere Når der under Læring står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås meget bredt fx. kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde dette ift. deres praksis og forskellige læringsrum. Børn med særlige behov I forhold til børn med særlige behov, så indeholdes de i hele læreplanen, idet der ikke er sat specifikke mål op for alderssvarende udvikling. Et hvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan. I forhold til den pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitetsrapporten 1 som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres på både dagtilbuddets egen hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er institutionen selv, der skal lægge den på egen hjemmeside, og det er Gentofte Kommune, der sørger for, at den kommer på kommunens hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere på deres pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds tilrettelæggelse af handleplaner for det pædagogiske arbejde forbundet med at opfylde de indsatser, der er påkrævet for at nå målene i den pædagogiske læreplan. Indsatserne skal tænkes ind i alle tre sfærer: Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet, således at barnets fulde potentiale sikres bedst muligt. 1 I Økonomiaftalen for 2010 mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. I Gentofte Kommune sker det i form af en Kvalitets- og resultatrapport, der udarbejdes for første gang i efteråret

20 Handleplan og evaluering skal sammen med hver enkelt institutions beskrivelse af eget værdigrundlag lægges i et dertil beregnet dokument, der samler institutionens forskellige data sammen. Det er den enkelte leders ansvar at lægge informationerne heri. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er fortsat lederen af dagtilbuddet, der skal sørge for at inddrage forældrebestyrelsen i evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 20