Markedsrapport Sverige

Transkript

1 Markedsrapport Sverige UDGIVET AF DANSK ERHVERV Baggrund Sverige er en åben økonomi, der handler meget med andre lande. Økonomien står stærkt, efter at have klaret sig relativt godt igennem finanskrisen, sammenlignet med resten af Europa og USA. I de seneste år har væksten i Sverige været høj delvist forårsaget af et lavt renteniveau, lav inflation og stigende produktivitet. De oplever dog også stigende huspriser og større gæld på boligmarkedet, hvilket kan udgøre en risiko, når renten begynder at stige. Der eksisterer et tæt sammenspil mellem fagforeninger og staten. Fagforeningerne har stor indflydelse på lønforhandlinger, mens staten finansierer generøse velfærdsprogrammer til de arbejdsløse gennem høje skattesatser og modarbejder arbejdsløshed ved hjælp af en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Sverige er generelt en vidensbaseret økonomi med store kompetencer indenfor teknologi. Svenskerne er derfor store indenfor servicesektoren, ingeniørvidenskab og kemikalier. Desuden nyder råder Sverige over store naturressourcer, som f.eks. træ, jern og vandkraft. Økonomiske nøgletal for Sverige (skøn) 207 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) -,2 2,7 3,9 3, 2, Inflation CPI (pct.) 0,89-0,04-0,8-0,05 0,87 - Statsfinanser, saldo af BNP (pct.) -0,9 -,3 -,5-0, -0, -0,3 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 45,8 48,0 54,8 52,0 49,8 47,9 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) 5,6 5,3 4,6 5,2 4,4 4,5 Arbejdsløshed (pct.) 8,0 8,0 7,9 7,4 7,0 6,7 Valutakurs SKK:DKK 0,84 0,88 0,83 0,8 0,8 0,8 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt & inflation.eu Økonomisk udvikling Sveriges BNP-vækst har ligget over,8% i alle kvartaler i 205 og 206 og har endda haft nogle bemærkelsesværdigt høje vækstniveauer på over 4% i 3. og 4. kvartal af 205 og. kvartal af 206. Væksten forventes dog at aftage til omkring 2% i de kommende kvartaler og vil nærme sig % i Lave niveauer på rente, arbejdsløshed og inflation, samt en stigning i den nominelle løn, giver en øget disponibel indkomst til svenskerne. Dermed er der gode forudsætninger for en vækst i privatforbruget, som i 205 udgjorde 45% af det samlede

2 BNP. Effekten bliver dog modarbejdet af øgede inflationsforventninger, som følge af Riksbankens arbejde for at hæve inflationen. På trods af høj vækst i de seneste år, har Sveriges output gap ligget på svagt negative værdier senest med -0,7% i 205. Det forventes dog, at output gap et vil vende til positive værdier i 206 og 207, som følge af regeringens plan for at få de mange flygtninge hurtigt ind på arbejdsmarkedet. Hvis planen lykkes, kan det gøre en stor forskel for Sveriges langsigtede økonomiske vækst, da de fleste af flygtningene er unge, og økonomien generelt døjer med en aldrende befolkning. På nuværende tidspunkt udgør servicesektoren 72% af Sveriges økonomi, mens industri og landbrug ligger på hhv. 27% og %. Det øgede pres fra emerging markets på industrien vil sandsynligvis medføre, at servicesektoren vil udvide sig yderligere over de kommende år. I takt med gode økonomiske vilkår, delvist pga. en lav selskabsskat, forventes det desuden, at Sverige generelt vil kunne tiltrække flere investeringer. Sveriges eksport er steget, siden eurozonen generelt begyndte at komme på fode igen, men det afspejler sig ikke på betalingsbalancen. Det skyldes, at den høje indenlandske efterspørgsel har skabt en øget import, der udligner balancen. Faktisk er Sveriges handel opdelt på 52% eksport og 48% import, hvorfor nettoeksporten i 205 kun udgjorde 4% af det samlede BNP. Sveriges handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Svenske investeringer i Danmark (beholdning 205) Danske investeringer i Sverige (beholdning 205) Dansk vare- og serviceeksport til Sverige 205 Dansk vareeksport til Sverige 205 Dansk service eksport til Sverige (sæsonkorrigeret) 205 Dansk vare- og serviceimport fra Sverige 205 Dansk vareimport fra Sverige 205 Dansk serviceimport fra Sverige (sæsonkorrigeret) 205 Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Ja 8,8 mia. DKK 24,7 mia. DKK 5 mia. DKK 74 mia. dkk 4 mia. DKK 03 mia. DKK 7 mia. DKK 3 mia. DKK Den svenske Riksbank har i oktober d.å. besluttet at holde renten uændret på -0,5%, da inflationen stadig er meget lav og ikke ser ud til at kunne nå det officielle mål på 2% i slutningen af 207. For at hæve inflationen forventes det, at Riksbanken vil holde renten på det nuværende niveau indtil medio 208. Det er dog ikke uden konsekvenser. Der er bekymringer for, at når rentesatsen holdes lavt i så lang tid, vil det forårsage en yderligere stigning i husholdningsgælden. Når renten på et tidspunkt stiger, kan det potentielt ramme en masse udsatte forbrugere, og det vil bidrage negativt til den indenlandske efterspørgsel. MARKEDSRAPPORT SVERIGE 2

3 Sverige har oplevet et stort investeringsboom i byggesektoren, der til dels skyldes det store antal flygtninge, som landet har modtaget. Det forventes, at denne kraftige udvikling vil aftage, da huspriserne muligvis har nået sit toppunkt. Det lave renteniveau vil dog fastholde en sund efterspørgsel i byggebranchen. Politisk udvikling Den svenske regering under ledelse af statsminister Stefan Löfven har siden september 204 bestået af en koalition mellem Socialdemokraterne og det Grønne Parti. Socialdemokraternes sejr i 204 skyldtes bl.a. utilfredshed med den forrige regerings fokus på lavere skatter og offentlige udgifter, der medførte en forringelse i kvaliteten af sundhedsydelser og uddannelse. Partiet Sverigedemokraterna klarede sig samtidig godt, hvilket indikerer, at indvandrerpolitikken forbliver et vigtigt politisk tema. Sverige på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 4 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index 2 (ud af 28) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 9 (ud af 90) 5 (ud af 90) 75 (ud af 90) 9 (ud af 90) 8 (ud af 90) 22 (ud af 90) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 6 (ud af 38) Transparency Internationals Corruption by country v (efter lavest niveau) 3 (ud af 68) Markedsmuligheder Det svenske marked er et af de vigtigste eksportmarkeder for danske eksportvirksomheder. Sveriges stabile økonomi og flotte vækstrater samt svenskernes stærke købekraft og geografiske nærhed er med til, at det svenske marked kan være oplagt for danske virksomheder at satse på. Danske virksomheder eksporterer for seks gange mere til Sverige målt pr. indbygger end til Tyskland. Det svenske forbrugsmønster ligner også det danske, så det man kan sælge i Danmark til en konkurrencedygtig pris, kan man som regel også sælge i Sverige. I Sverige er danske virksomheder kendt for deres kvalitet og know-how, punktlighed og fleksibilitet. Derfor går svenskerne tit efter et langsigtet samarbejde karakteriseret af loyalitet og stabilitet Sundhedssektoren Den svenske sundhedssektor har de seneste år oplevet en stigende privatisering, og ledelsen af adskillige hospitaler og plejehjem er overgået til den private sektor. Sverige står også overfor flere strukturelle udfordringer, som kræver MARKEDSRAPPORT SVERIGE 3

4 handling. Det gælder ikke mindst befolkningens aldring, der vil åbne nye afsætningsmuligheder for forskellige typer af sundhedsmidler, handicapudstyr og serviceydelser til ældreplejehjem og generel ældrepleje. Der er især behov for ITløsninger og andre tidsbesparende produkter. De eskalerende omkostninger i sundhedssektoren, der har øget fokus på præventive behandlinger samt en skærpet konkurrence fra det introducerede frit-valg - initiativ, betyder, at der er yderligere muligheder for danske virksomheder på det svenske marked. Fødevareindustrien Det svenske marked er et vigtigt eksportmarked for danske fødevareproducenter. Sveriges fire største fødevareleverandører, ICA Group, COOP, Axfood og Bergendahls står for cirka 75 pct. af markedet. Dog har nyligt ankomne aktører som Netto og Lidl haft en mindre betydning for konkurrencen. Blandt forbrugerne er der en tendens henimod mere corporate social responsibility og økologi. Økologisk mad er ikke længere kun for de veluddannede. Den svenske befolkning er blevet mere oplyst omkring deres spisevaner og har ikke noget imod at betale ekstra for økologiske og bæredygtige fødevare. Dette åbner et stort vindue for danske økologiske fødevareproducenter. ICT Det svenske IT-marked er et af de mest avancerede og modne i Europa og kreerer både muligheder og trusler for danske IT-virksomheder. Det svenske ITmarked forventes at vokse med 5 pct. i de kommende år, og derfor, er der udsigt til fortsat stigende efterspørgsel efter supplerende produkter og serviceydelser. Svensk energi og industri De svenske energi- og industrisektorer var hårdt ramte af den finansielle krise, men har i de seneste år oplevet rekordhøje investeringer. I energisektoren er disse investeringer centreret omkring vedvarende energikilder, for eksempel havvindmøller, solenergi samt el-nettet inkl. smart-grid. Dermed giver den store industrisektor danske eksportvirksomheder gode muligheder for at sprede deres risici. 0 største danske eksportvarer til Sverige. Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, 4,9 mia. kr. 2. Gasolie 4,3 mia. kr. 3. Motorbenzin af lette olier 3,0 mia. kr. 4. Lægemidler bestående a blandede el ublandede produkter 2,8 mia. kr. 5. Fortroligt,6 mia. kr. 6. Bærbare digitale databehandlingsmaskiner max 0 kg,, mia. kr. 7. Videospilkonsoller og -maskiner, undtagen varer henhørende 752 mio. kr. 8. Generatorer, elektriske, vinddrevne 475 mio. kr. 9. Ost, fedtindhold i massen max 40 vægt%, 450 mio. kr. 0 Affald og skrot af jern og stål, i.a.n. 420 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT SVERIGE 4

5 Dansk vareeksport til Sverige fra august 205 til august 206 og vekselkurs Mia. kr DKK pr. SEK 0,82 0,8 0,8 0,79 0,78 0,77 0,76 0,75 Kilde: Danmarks Statistik og US Forex Eksport Vekselkurs Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Sverige fra januar til august 206 Færdigvarer og andre varer 8% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 6% Maskiner og transportmidler 20% Mineral, brændselsog smørestoffer o.l. 9% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 2% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Sverige Kemikalier og kemiske produkter 5% MARKEDSRAPPORT SVERIGE 5

6 Dansk vareeksport til Sverige fra 202 til 207 med vekselkurs Mia. DKK. Dkk. pr. 00 SEK 65,00 64,00 63,00 62,00 6,00 60,00 59,00 58,00 57,00 56,00 55, Basisvareeksport fra Danmark DKK pr. 00 SEK Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. Skøn Udviklingen i den svenske valutakurs fra januar 200 til november 206 USD pr. 00 SKK DKK pr. 00 SKK USD pr. 00 SK DKK pr. 00 SK MARKEDSRAPPORT SVERIGE 6

7 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Sverige Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten Jan- Aug , , , , ,9 Vækst mio. År-t-dato 2.698, , ,0-358,2-4,0-4,0 3,5% -5,3% -,9% -0,5% -0,2% -0,2% - Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv..449,6.980,.30, 0.959, ,3 233,9 Kød og kødvarer 2.857, 2.859, , ,4.545,8 45,5 Mejeriprodukter og fugleæg 2.27,4 2.60,8.99,2.860,8.372,9 37,8 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf.737,.763,9.656,9.825,6.239,3 28,5 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 2.099,5.998, , 2.074,2.6,3 95, Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 782,4 768,3 67,5 638,7 520,4 60,6 Malme og metalaffald 457, 432,7 805,3 682, 603, 45,5 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l , , ,5 4.93, , ,8 Kemikalier og kemiske produkter 9.456, , , , ,2 377,0 Medicinske og pharmaceutiske produkter 4.26,0 4.52, ,4 4.66,6 3.9,6 324,0 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler.660,7.727,9.787,3.574,9.069,6 58,2 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 962,5.35,5.099,.03, ,2 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 8.324, , ,9 8.87, ,0 42,3 Metalvarer, i.a.n , , , ,5.72,8-7,7 Jern og stål.26,8.53,9.250,4.272,6 864,2 27,5 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n..067,8.34,5.230,0.92,8 85,3 02,5 Maskiner og transportmidler 4.978, , , ,2 9.04,6 547,7 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n , 3.25,8 3.94,2 3.43,7 2.20,3 0,8 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehø 2.572, , , ,9.472,8 58,9 Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr.803, ,3 2.28, ,4.524,5-7, Færdigvarer og andre varer.906, , ,8 3.24, ,9 89,0 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 4.95,8 4.40, , , ,4-5,2 Beklædningsgenstande og -tilbehør 3.279,8 3.40, , ,7 2.34,3-2,5 Møbler.40,2.437,.399,0.642,9.53,7 0,3 Kilde: US Forex Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT SVERIGE 7

8 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden ( British Chamber of Commerce in Denmark ( Dansk-Tysk Handelskammer ( Embassy of the United States of America ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / [email protected]. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 00 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 89 lande, klik her: World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 40 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT SVERIGE 8