Markedsrapport Kina. Baggrund

Transkript

1 Markedsrapport Kina UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKSPORT KREDIT FONDEN Baggrund Kinas økonomiske vækst er faldet til det laveste niveau i 25 år i 2015 og landet gennemgår for øjeblikket en økonomisk tilpasning og omstilling fra eksportdrevet statskapitalisme til en forbrugerdrevet økonomi. De lavt hængende frugter er plukket gennem de seneste tre årtiers historiske vækst og nu begynder det at gøre ondt at få taget de næste skridt såsom at få lukket urentable statsejede industrier, afmontere en mulig ejendomsboble og tage de svære skridt længere op i værdikæden. Det gælder ikke mindst om at finde en ny og miljømæssig bæredygtig vækstmodel. Omstillingen har vist sig vanskelig, og de kinesiske myndigheders pludselige indgreb i aktie- og kapitalmarkederne afspejler vanskelighederne. Men under overfladen og de lidt lavere væksttal er der fortsat tale om en væksthistorie i særklasse og Kinas marked vil med stor sandsynlighed fortsætte med at udvikle sig og åbne muligheder for danske eksportvirksomheder. Økonomisk udvikling Kina har skabt overskrifter i verdens medier siden august 2015, hvor aktiemarkederne efter nogle år med store stigninger begyndte at falde brat. Som svar greb Kinas regering lidt kluntet ind i aktiemarkedet for at bremse kursfaldene, men uden held. I samme øjeblik blev Kinas valuta, renminbi, optaget i den eksklusive klub blandt verdens reservevalutaer af Den Internationale Valutafond, hvilket indebærer, at en valuta skal være fuldt konvertibel. Overgangen til en mere konvertibel valuta har resulteret i stor volatilitet og kursfald over for den amerikanske dollar. Tilliden til Kinas økonomi er generelt også aftaget i takt med svækkelsen af en række nøgletal henover 2015, der tegner et billede af en økonomi, der bremser op. Det har længe været kendt, at Kinas økonomi har været præget af en række ubalancer, herunder store stigninger på aktie- og ejendomsmarkederne og voldsomt store infrastrukturinvesteringer - alt sammen drevet af en lempelig kreditgivning, som har resulteret i et samlet gældsniveau på godt 280 pct. af BNP ifølge en rapport fra McKinsey - verdens højeste. Kreditgivningen er primært givet til tvivlsomme infrastruktur- og ejendomsprojekter og til ineffektive statsejede virksomheder. Det har ikke været bæredygtigt og resulterer nu i ringe eller negative afkast og dårlige betalere. Noget kunne tyde på, at Kina står over for en potentiel finansiel krise.

2 Årsagerne til det svagere væksttempo er hovedsageligt strukturelle, og det bliver svært at presse mere ud af den gamle kinesiske formel med billig arbejdskraft, enorme investeringsplaner og rovdrift på naturressourcerne. Landets ejendomssektor er overophedet, og der er en reel fare for et priskollaps. Der er stor gældsætning i både regioner og i statsejede selskaber. Der er behov for at effektivisere og skabe mere konkurrence. Kinas konkurrencefordel er også gradvist mindsket, og derfor skal økonomien i fremtiden drives mere af indenlandsk forbrug og ikke af eksport. Denne omstillingsproces bliver vanskelig blandt andet på grund af den store gældsbyrde, og fordi en omstrukturering af økonomien, herunder lukning af virksomheder, kan blive politisk betændt. Der vil derfor være en periode med mismatch mellem kompetencer og efterspørgsel på arbejdsmarkedet og potentielt stigende ledighed. Økonomiske nøgletal for Kina Real BNP-vækst (pct.) Inflation (pct.) Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) Privat kreditgivning-vækst Valutakurs NIS:USD Kilde: The Economist Intelligence Unit, januar Politisk udvikling 2016 (skøn) 9,5 7,7 7,7 7,3 6,9 6,5 5,5 2,6 2,6 2,1 1,5 2,1-1,1-1,6-1,9-1,8-2,8-3,2 15,0 14,5 14,7 14,9 16,9 19,2 1,8 2,5 1,6 2,1 3,2 2,5 9,5 8,9 9,1 9,2 9,2 10,1 17,1 17,1 15,1 16,2 23,8 16,4 6,3 6,3 6,1 6,1 6,5 6,6 Hvorvidt Kinas høje vækst stagnerer eller fortsætter, er efter EKF s vurdering i høj grad et politisk spørgsmål. Kommunistpartiet, der har monopol på den politiske magt, har med Deng Xiaopings markedsreformer vist, at det er i stand til at træffe langsigtede beslutninger om markedsreformer og har på pragmatisk vis tilpasset disse til partiets ideologiske program. Men den valgte model har været statsstyret kapitalisme, hvor kun en mindre del primært eksporterhvervene har været i privateje. Store statslige mastodonter dominerer stadig økonomien. Spørgsmålet er nu, om partiet tør løsne op for kontrollen med økonomien og lade markedet råde i langt højere grad. Det er et nødvendigt skifte, fordi de statsejede virksomheder er ineffektive og udøver monopolmagt, som hæmmer konkurrencen og produktiviteten. Partiet besluttede allerede i 2013, at det nu var tid at lade markedskræfterne bestemme, men styret har ikke for alvor leveret på reformer. En væsentlig grund er formentlig, at liberalisering af markedet kan blive en udfordring for partiets magtmonopol, idet partiets kontrol over økonomien gennem de statsejede virksomheder kan blive svækket. MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 2

3 Statsejerskabet er også en kilde til korruption. Skal Kina for alvor fortsætte væksten er det kommercielle klima også helt afgørende, især opbyggelse af en egentlig retsstat, der sikrer ejendomsretten og et uafhængigt retsvæsen. Det står heller ikke højst på partiets ønskeseddel. Spørgsmålet er således, om partiet politisk kan levere de nødvendige vækstreformer, som uundgåeligt vil svække dets magtmonopol. Omvendt, hvis ikke regeringen leverer fortsat økonomisk vækst kan den miste opbakning i befolkningen. Det er EKF s vurdering, at reformarbejdet fortsætter, men at processen vil gå frem i stop-go-tempo. Udenrigspolitisk betyder Kinas opstigning også, at landet i stigende grad synes at udfordre den eksisterende orden i Asien og på sigt potentielt USA s stilling i den globale magtbalance. Dette har udmøntet sig i stigende kinesisk aktivisme i udenrigspolitikken bl.a. i Afrika, Centralasien og senest Mellemøsten. Det kan være positivt, men også give anledning til voksende spændinger især mellem Kina og dets stærkere naboer i Østasien, herunder Japan og Rusland samt nære lande i Sydøstasien. Kina handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Kina som dansk eksportør/importør Ja Nej/Nej Kinesiske investeringer i Danmark (beholdning i 2012 i millioner USD) Danske investeringer i Kina (beholdning i 2012 i millioner USD) Dansk vare- og serviceeksport til Kina 2015 (sæsonkorrigeret serviceeksport) Dansk vareeksport til Kina 2015 Dansk serviceeksport til Kina 2015 (sæsonkorrigeret serviceeksport) Dansk vare- og serviceimport fra Kina 2015 (sæsonkorrigeret) Dansk vareimport fra Kina 2015 Dansk service import fra Kina 2014 (sæsonkorrigeret) 42,3 mia. DKK 26,8 mia. DKK 15,5 mia. DKK 55,2 mia. DKK 43,9 mia. DKK 11,3 mia. DKK Gennemsnitlig anvendt Kinesisk MFN-toldsats på industrivarer (2014) 8,6% Gennemsnitlig anvendt Kinesisk MFN-toldsats på landbrugsvarer (2014) 15,2% Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Markedsmuligheder Med en middelklasse på 300 mio. og en voksende overklasse der et anseeligt marked for luksusvarer og fødevarer i Kina. Luksusprodukter. Kinas nye middel- og overklasse efterspørger importeret luksus, og stærke mærkevarer har meget høj status. Her kan danske luksusmærker og underleverandører kile sig ind i den voksende købestærke overklasse, der især efterspørger vestlige produkter. Fødevarer. Fødevareskandaler har stået i kø i Kina, og derfor er der stor efterspørgsel efter rene og økologiske kvalitetsvarer fra lande som Danmark. Producenter af MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 3

4 kvalitetsprodukter kan derfor med fordel kigge mod Kina, hvor dronning Margrethe sidste år stod i spidsen for et dansk erhvervsfremstød og hjalp med at promovere de danske spidskompetencer på fødevareområdet. Klima/miljø. Den gamle vækstmodel har opbrugt ikke-fornybare naturressourcer og spildt energi i uset omfang og dermed presset Kina enormt på miljøfronten. Miljø og klima er derfor blevet stadigt vigtigere, og landet har vist stor interesse for danske helhedsløsninger og kompetencer inden for vedvarende energi, energieffektivisering og affalds- og vandhåndtering. Udfordringen er at komme i mål med aftaler og sikre danske eksportordrer. Kina på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) i 14 (ud af 36) WIPO s Global Innovation Index ii 29 (ud af 141) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) iii Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 84 (ud af 189) 136 (ud af 189) 79 (ud af 189) 134 (ud af 189) 96 (ud af 189) 7 (ud af 189) World Economic Forum s Global Competitiveness Indexiv 28 (ud af 144) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 100 (ud a 175) Kommercielt klima Ifølge EKF s model for kommercielt klima ligger Kinas kommercielle klima midt i feltet i et internationalt perspektiv på linje med lande som Indien og Indonesien. Korruption og sikring af ejendomsrettigheder er nogle af de helt store udfordringer i forhold til det kommercielle klima. En langvarig antikorruptionskampagne, der blev lanceret af præsident Xi, søger at rydde op og en stribe embedsmænd og ledere i de statslige virksomheder er blevet fængslet og dømt. Men processerne er meget lukkede og flere forretnings- og embedsmænd er forsvundet under kampagnen. Forretningsklimaet er også præget af kinesiske kulturkoder, der er meget anderledes end danske, fx et stærkt hierarki i beslutningsgange og lange beslutningsprocesser. Der skal også investeres meget i at opbygge et stærkt tillidsforhold til sin samarbejdspartner i og med, at retssystemet ikke fungerer optimalt. MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 4

5 Finansiering Banksektoren i Kina er primært statsejet, og der er mange godt-ratede banker. Sektoren lever dog ikke op til de højeste internationalt standarder. Banksektoren vil formentlig også opleve en stigning i dårlige lån i de kommende år pga. den aftagende vækst og en boligbole, der brister i nogen byer. EKF har særlig fokus på kvaliteten i regnskaber i forhold at kreditvurdere såvel på banker som på private selskaber. EKF er generelt åbent for at stille garanter i Kina på de bedre banker og stærkere private købere. 10 Største eksportvarer til Kina 1. Pelsskind af mink, rå, hele ,00 2. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter , ,00 4. Spiselige slagtebiprodukter af svin, frosset ,00 5. Tilberedte næringsmidler til børn, i detailsalgspakninger ,00 6. Kød af tamsvin, ikke udbenet, i.a.n., frosset ,00 7. Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer ,00 8. Instrumenter og apparater, til måling el kontrollering mv, elektroniske ,00 9. Dele til dampkedler og kedler med overhedning ,00 10 Rejer ,00 Kilde:. Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 5

6 Dansk vareeksport til Kina fra februar 2015 til februar 2016 og vekselkurs Mia. kr. 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 DKK pr. 1 CNY 1,15 1,1 1,05 1 0,95 0,9 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og US Forex Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Kina inkl. Hong Kong fra januar til februar 2016 Færdigvarer og andre varer 10% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 20% Maskiner og transportmidler 26% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 7% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 5% Kemikalier og kemiske produkter inklusiv medicisnske varer 32% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Kina inkl. Hong Kong MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 6

7 Dansk vareeksport til Kina fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. DKK. 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 DKK. pr. 100 CNY Skøn Total eksport år DKK pr. 100 CNY Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. Udviklingen i den kinesiske valutakurs fra januar 2010 til april 2016 DKK pr. 100 CNY USD pr. 100 CNY 17 16, , , ,5 DKK pr. 100 CNY USD pr. 100 CNY Kilde: US Forex MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 7

8 Toldprofil Den danske vareeksport til Kina, inklusiv Hong Kong, udgør en af de største successer for dansk erhvervsliv siden årtusindeskiftet. I år 2000 eksporterede danske virksomheder varer for 5,5 mia. kr. til Kina, inklusiv Hong Kong, og i 2015 lå det tal på godt 30 mia. kr. Det er en stigning på 445 pct. og afspejler naturligvis en rivende økonomisk udvikling på det kinesiske fastland i denne periode. Den danske eksportsucces i forhold til Kina er opnået uden nogen frihandelsaftale mellem EU og Kina og uden mulighed for at opnå en præferencetold. Danske eksportører har således måttet indkalkulere Kinas anvendte MFN-toldsatser, som de fremgår af tabellen, i deres prissætning. Den højeste kinesiske toldbeskyttelse finder man inden for sukker, alkohol og tobak, kornprodukter og bomuld, men også beklædning ligger med en relativt høj toldsats på 16 pct. Kina og EU forhandler p.t. om en investeringsaftale, hvorimod det har lange udsigter med hensyn til en egentlig frihandelsaftale. Barrierer Kina er et restriktivt land i forhold til forretningsbetingelserne og investeringsvilkårene for udenlandske virksomheder på det kinesiske marked. På samtlige 22 undersøgte erhvervssektorer er Kina mere restriktiv end gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande. I forhold til udenlandske investeringer eksisterer der et særligt restriktivt system, der opdeler investeringerne i følgende fire kategorier: 1) Dem, som er opmuntret, 2) Dem, som er reguleret, 3) Dem, som er tilladte under bestemte betingelser og 4) Dem, som er forbudte. Udenlandske tjenesteydelser og investeringer indenfor byggeri, visse ITtjenester, revision, logistik, vejtransport og maritim transport er opmuntrede, mens eksempelvis alt i forhold til medier er forbudt. Udenlandske serviceudbydere på en midlertidig kontrakt skal autoriseres og screenes af lokale myndigheder for at se, i hvor høj grad deres ydelser bidrager positivt til den kinesiske økonomi. Lokale kinesiske leverandører har en eksplicit fortrinsstilling fremfor udenlandske konkurrenter i forhold til den offentlige indkøbspolitik, og der eksisterer ligeledes begrænsninger på kapitaloverførsler fra Kina samt begrænsninger på fusioner og virksomhedsopkøb på tværs af Kinas grænser. Tjenesteydelser udgør kun ca. 50 pct. af Kinas BNP, hvilket er væsentligt lavere end andre middelindkomstlande, og tjenesteydelser udgør også en ekstraordinær lav andel af den kinesiske udenrigshandel (14 pct. af importen og kun 9 pct. af eksporten). MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 8

9 Kinas toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri andel i pct. Import Andel i pct. Toldfri andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2015 MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 9

10 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Kina inkl. HK Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten janfeb Vækst mio. År-t-dato , , , , , , , , ,1-779,3-779,3 16,1% 10,5% -7,5% 22,6% -14,8% -14,8% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv , , , ,0 919,3 114,2 Kød og kødvarer 1.951, , , ,1 536,5 160,4 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 821,1 932,0 744,9 957,6 114,4 28,7 Diverse næringsmidler i.a.n. 295,2 595,6 724,2 756,0 136,5 37,6 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel , , , ,5 298, ,9 Huder,skind og pelsskind, uberedte 9.903, , , ,5 154, ,7 Malme og metalaffald 392,4 313,6 273,8 239,8 27,1-13,8 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 500,0 0,5 1,5 1,0 0,0-0,2 Kemikalier og kemiske produkter 4.283, , , , ,5 42,3 Medicinske og pharmaceutiske produkter 3.376, , , , ,8 32,5 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 435,5 476,5 613,1 583,9 96,6-12,3 Organiske kemikalier 307,1 280,4 324,6 445,9 94,1 39,8 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 559,9 648,7 856,8 944,0 237,5 112,9 Metalvarer, i.a.n. 209,1 199,1 243,2 323,4 117,7 79,8 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 60,5 97,6 115,7 122,9 24,3 9,7 Jern og stål 48,3 46,6 123,8 120,0 15,3-2,3 Maskiner og transportmidler 6.133, , , , ,6 156,3 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n , , , ,6 421,0 41,6 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehø 881,0 953, , ,8 232,5 23,5 Specialmaskiner til forskellige industrier 810,9 928, ,0 982,5 173,8 46,2 Færdigvarer og andre varer 2.372, , , ,2 445,4 72,5 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n , , , ,4 227,7 19,4 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 440,8 441,4 490,7 702,1 132,4 38,5 Fotografiske og optiske artikler, i.a.n.; ure 150,0 159,9 163,3 234,7 29,4 1,4 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 10

11 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden ( British Chamber of Commerce in Denmark ( Dansk-Tysk Handelskammer ( Embassy of the United States of America ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / [email protected]. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: i Kilde: OECD s indikatorer for forsknings- og udviklingsintensitet i enkeltlande. Ranglisten er baseret på både offentlige og private investeringer. For mere om metodologien bag klik her: ii The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: iii For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: iv World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: /competitiveness-rankings/ V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT KINA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 11