Markedsrapport USA. Baggrund

Transkript

1 Markedsrapport USA UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKSPORT KREDIT FONDEN Baggrund USA er som verdens største økonomi og Danmarks tredjestørste eksportmarked et meget interessant marked for danske virksomheder. Samtidig er der forholdsvis gode vækstudsigter og et særdeles godt kommercielt klima. Donald Trumps valgsejr ved præsidentvalget i november 2016 kan dæmpe den grønne omstilling, som USA allerede er godt i gang med, hvilket kan ramme danske eksportører af grønne løsninger. Trumps aftryk på den grønne omstilling ventes dog at blive begrænset, da den grønne omstilling i USA primært foregår på by- og delstatsniveau. Økonomi Det forventes, at USA vil få en økonomisk vækst på 1,6 pct. i år, og at væksten vil stige til omkring 2,3 pct. om året i 2017 og 2018, hvilket er et moderat niveau. USA har nydt godt af den økonomiske fremgang i landet siden finanskrisen i , og arbejdsløsheden har været støt faldende og ventes at lande på 4,8 pct. i USA s offentlige gæld er mere end fordoblet i de seneste 10 år, men har nu stabiliseret sig omkring de 75 pct. af BNP, hvilket er relativt højt, men acceptabelt. Ratingbureauerne Fitch, Moody s og Standard & Poor s vurderer staten USA s kreditværdighed som meget høj og rater USA henholdsvis AAA, Aaa og AA+. USA har i en række år haft underskud på de offentlige finanser, og underskuddet forventes at blive omkring 3 pct. i år. USA s underskud på betalingsbalancens løbende poster er aftaget i det seneste årti som følge af USA s øgede produktion af skifergas og olie, som har mindsket behovet for import af energivarer. I 2014 forventes et underskud på 2,4 pct. på betalingsbalancens løbende poster. US-dollaren er blevet styrket overfor euro og danske kroner i de senere år, hvilket bl.a. skyldes højere vækst i USA end i Europa og pengepolitiske stramninger i USA. Den stærke dollar betyder, at europæiske varer er blevet billigere for amerikanerne, hvilket vil gavne eksporten til USA, mens USA s eksport hæmmes, hvilket vil lægge en dæmper på væksten i landet. USA har en lav inflation, der dog ventes at stige lidt i år og næste år. I år forventes en inflation på 1,7 pct. Det ventes, at Trump vil føre en ekspansiv finanspolitik og foretage massive investeringer i infrastrukturen. Dette kan øge inflationen yderligere og føre til rentestigninger.

2 Økonomiske nøgletal for USA (skøn) Real BNP-vækst (pct.) Inflation (pct.) Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) Arbejdsløshed (pct.) Valutakurs USD:Euro Kilde: Economist Intelligence Unit Politik 2017 (skøn) 2,2 1,7 2,4 2,6 1,6 2,3 1,8 1,5 0,7 0,7 1,7 2,2-6,8-4,1-2,8-2,5-3,2-3,2 70,4 72,6 74,2 73,3 74,7 74,8-2,8-2,2-2,3-2,6-2,5-2,6 8,1 7,4 6,2 5,3 4,8 4,5 1,32 1,38 1,21 1,09 1,10 1,10 Ved valget i november 2016 vandt republikanerne præsidentposten og fik flertal i begge kamre i Kongressen Senatet og Repræsentanternes Hus. Dermed har den nyvalgte præsident Trump gode muligheder for at gennemføre sin politik, da Demokraterne ikke vil kunne blokere hans udspil i Kongressen. Der er dog fortsat stor usikkerhed om, hvilken politik Trump vil føre, da han ikke har fremlagt et sammenhængende politisk program i valgkampen. Hertil kommer, at han efter valget har blødt nogle af sine udmeldinger fra valgkampen op. Det er forventningen, at Trump på visse politikområder vil føre traditionel republikansk politik, herunder indføre skattelettelser, stramme immigrationsregler, styrke USA s grænse mod syd, lempe miljøregulering og rulle store dele af Obamacare tilbage. På andre politikområder er Trump imidlertid uenig med store dele af sit eget parti. Det gælder ikke mindst international handel, hvor Trump har talt for øget protektionisme og indskrænkning af frihandel. Trump har bebudet, at han vil genforhandle den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA og trække USA ud TPP-handelsaftalen med en række Stillehavslande. Det forventes tillige, at TTIP-handelsaftalen mellem USA og EU skrinlægges. Valget af Trump skaber usikkerhed om USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Trump har bebudet, at USA s interesser vil komme i første række med ham som præsident. Dette understreges af hans udmelding om, at USA ikke per automatik vil beskytte sine NATOallierede europæiske partnere, så længe de ikke lever op til NATO s mål om, at hvert land skal bruge 2 pct. af BNP på forsvarsudgifter. MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 2

3 USA s handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Frihandelsaftale med EU/Danmark Amerikanske investeringer i Danmark (beholdning 2015 i DKK) Danske investeringer i USA (beholdning 2015 DKK) Dansk vare- og serviceeksport til USA 2015 (sæsonkorrigeret serviceeksport) Dansk vareeksport til USA 2015 Dansk service eksport til USA 2015 (sæsonkorrigeret) Dansk vare- og serviceimport fra USA 2015 (sæsonkorrigeret serviceeksport) Dansk vareimport fra USA 2015 Dansk serviceimport fra USA 2015 (sæsonkorrigeret) Ja Nej 64 mia. 121 mia. 99 mia. DKK 54 mia. DKK 45 mia. DKK 52 mia. DKK 16 mia. DKK 35 mia. DKK Gennemsnitlig anvendt amerikansk MFN-toldsats på industrivarer (2014) 3,2% Gennemsnitlig anvendt amerikansk MFN-toldsats på landbrugsvarer (2014) 5,1% Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Markedsmuligheder USA har et befolkningstal på over 320 mio. og er et af verdens rigeste lande, hvorfor der er et enormt potentiale for dansk eksport. Sundhedssektoren. USA har nogle af verdens største sundhedsudgifter pr. indbygger og er verdens største marked for medicinalvarer. USA er derfor et meget vigtigt marked for danske virksomheder i sundhedssektoren. I 2015 blev der solgt medicinalvarer for USD 333 mia. i USA, og omsætningen forventes at stige med 6 pct. i år. USA har verdens højeste medicinudgifter per indbygger, hvilket bl.a. skyldes et stort medicinforbrug og en stærk præference for innovative mærkevareprodukter. Patenterede medicinalvarer udgør 73 pct. af markedet i USA, mens generiske lægemidler ( kopimedicin ) står for resten. Business Monitor International forventer, at salget af medicinalvarer vil stige til USD 470 mia. i 2025, svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 3,8 pct. Energi. Med udsigt til et stigende elforbrug og øgede investeringer i vedvarende energikilder i USA i de kommende år er der gode eksportmuligheder for danske virksomheder inden for fx vindenergi og biomasse. EKF er involveret i flere biomassesager i USA. Trump har bebudet, at han vil satse på fossile brændstoffer, hvilket kan dæmpe den grønne omstilling, men de amerikanske byer og delstater er allerede i gang med den grønne omstilling, og prisudviklingen på vedvarende energi har gjort disse energiformer konkurrencedygtige sammenlignet med fossile brændsler. Forbrugsvarer. Som verdens næststørste økonomi er USA et kæmpe marked for forbrugsvarer, hvilket danske virksomheder kan nyde godt af. MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 3

4 USA på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 1 9 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index1 4 (ud af 128) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 8 (ud af 190) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 51 (ud af 190) 2 (ud af 190) 41 (ud af 190) 35 (ud af 190) 20 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Index1 3 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 16 (ud af 168) Kommercielt klima og finansiering USA har et meget godt kommercielt klima, der får en samlet score på 0 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst og 6 er dårligst). Delscorerne på operationelt klima, juridisk system, kontraktbrud, korruption, ekspropriation og finansielt system er alle 0 (det bedst mulige), hvilket understreger det gode kommercielle klima. USA s banker er velregulerede. EKF kan tage risiko på kreditværdige virksomheder og banker i USA, og EKF har stillet garanti i forbindelse med dansk eksport til en række sektorer i USA. Danske eksportvirksomheder kan med fordel kontakte EKF for at høre, hvordan EKF kan hjælpe med finansiering i forbindelse dansk eksport til USA og de fleste andre lande i verden. 10 største danske eksportvarer til USA 1. Lægemidler 16.1 mia. kr. 2. Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 5.5 mia. kr. 3. Høreapparater, 1.6 mia. kr. 4. Generatorer, elektriske, vinddrevne 1.1 mia. kr. 5. Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer 939 mio. kr. 6. Fortroligt 795 mio. kr. 7. Kanyler, katedre, nåle 712 mio. kr. 8. Tandhjulsudvekslinger 580 mio. kr. 9. Flyvemaskiner og luftfartøjer (ej helikoptere) 567 mio. kr. 10. Kam og stykker deraf af tamsvin 541 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 4

5 Dansk vareeksport til USA fra august 2015 til august 2016 med vekselkurs Mia. kr DKK pr. 1 USD 7,2 7,1 7 6,9 6,8 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2 6,1 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og US Forex Hovedkomponenter i den danske vareeksport til USA fra januar til august 2016 Færdigvarer og andre varer 13% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 5% Maskiner og transportmidler 22% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 4% Kemikalier og kemiske produkter inklusiv medicinske varer 56% Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for USA MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 5

6 Dansk vareeksport til USA fra 2011 til 2017 med vekselkurs Mia. DKK. 60,00 Dkk. pr. 100 USD Skøn , , , , , Basisvareeksport fra Danmark DKK pr. 100 USD Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. Toldprofil Vigtigheden for udenlandske virksomheder af en nem og billig markedsadgang til verdens største økonomi med over 320 mio. købestærke og købelystne forbrugere kan vanskeligt overdrives. De amerikanske toldtariffer spiller en væsentlig rolle for internationale handelsstrømme, og graden af protektionisme kontra handelsliberalisering indgår som et fast element i den politiske debat i Washington. De amerikanske toldsatser er relativt høje på mejeriprodukter, sukker, tobak, spiritus og beklædning, mens der ikke er nævneværdig told på industrivarer, kemiske produkter og kødvarer, jf. tabellen med de gennemsnitlige amerikanske MFN-satser. USA har siden 1994 været en del af NAFTA-handelsaftalen med Canada og Mexico, og såvel republikansk- som demokratiskledede regeringer fører generelt en meget aktivistisk handelspolitik. Donald Trump har efter sin valgsejr annonceret, at USA ikke vil ratificere en frihandelsaftale med 11 stillehavslande (TPP-aftalen), og det forekommer på nuværende tidspunkt ikke sandsynligt, at forhandlingerne mellem USA og EU om en frihandelsaftale (TTIP) kan afsluttes de næste par. Barrierer USA er en relativt åben økonomi for udenlandske serviceudbydere. Ifølge OECD s indeks over restriktioner i forhold til udenlandske serviceudbydere har USA færre restriktioner MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 6

7 end gennemsnittet af OECD s 34 medlemslande indenfor 13 af 22 undersøgte erhvervssektorer. Særligt indenfor juridiske tjenester, revision, telekommunikation og banksektoren er USA ét af de mindst restriktive lande overhovedet i Vesten. Omvendt er det især indenfor byggeri, luftfart, maritim transport og logistik, at udenlandske serviceudbydere oplever diskriminerende barrierer på det amerikanske marked. Der eksisterer et loft på andelen af udenlandsk ejerskab i servicevirksomheder indenfor luftfart, maritim transport, mobiltelefoni og filmproduktion. Med undtagelse af disse sektorer nyder udenlandske virksomheder og investorer de samme rettigheder og er underlagt den samme offentlige regulering som deres lokale amerikanske konkurrenter. Det er bemærkelsesværdigt, at USA er ét af de lande, hvor de offentlige myndigheder blander sig mindst i økonomien gennem offentligt ejerskab, det være sig på føderalt eller på delstatsniveau. Udover et enkelt stort postfirma er der i de 22 af OECD undersøgte erhvervssektorer ingen store føderalt eller delstatsejede virksomheder. Tjenesteydelser udgør 30 pct. af USA s bruttoeksport og næsten 60 pct., hvis man fraregner værdien i eksporten af importerede komponenter og råvarer. Det indikerer, at den amerikanske vareeksport i høj grad hviler på importeret serviceinput. Der er ikke tvivl om, at omkostningseffektive tjenesteydelser udefra leverer et væsentligt bidrag til den amerikanske industris konkurrenceevne. Tjenesteydelser udgør omkring 80 pct. af det amerikanske BNP og en endnu højere andel af beskæftigelsen, hvilket igen indebærer, at virksomhedernes indtjening og den indenlandske efterspørgsel i høj grad afhænger af produktiviteten i servicesektorerne og i de industrivirksomheder, der anvender serviceinput i deres produkter. MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 7

8 Udviklingen i den amerikanske valutakurs fra januar 2010 til november DKK pr. 100 USD Kilde: US Forex MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 8

9 USA s toldsatser: Produktgrupper Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer MFN anvendte toldsatser Import Gns. Toldfri andel i pct. Andel i pct. Toldfri andel i pct Kilde: WTO World Tariff Profiles 2015 MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 9

10 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til USA Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten i mio. kr. Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 1. Kød og kødvarer 2. Diverse næringsmidler i.a.n. 3. Mejeriprodukter of fugleæg Råstoffer, ikke spiselige undt brændsel 1. Animalske og vegetabilske materialer 2. Tekstilfibre (undt. Uldtops) og affald Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. Kemikalier og kemiske produkter 1. Medicinske og farmaceutiske produkter 2. Kemiske materialer og prudukter i.a.a. 3. Organiske kemikalier Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 1. Metalvarer, i.a.n. 2. Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 3. Tekstilgarn, tekstilstof, tekstilvarer Maskiner og transportmidler 1. Kraftmaskiner og motorer 2. Maskiner og tilbehør til industrien i.a.n. 3. Elektriske maskiner og apparater i.a.a; tilbehør Færdigvarer og andre varer 1.Diverse forarbejdede varer i.a.n. 2. Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 3. Møbler janaug , , , ,6 35,144,4 Vækst mio. År-t-dato 7.524, , , ,3 716,3 716,3 20,0% -9,2% 3,0% 27,7% 2,1% 2,1% 2.331, , , , ,7-21,9 992,2 885,2 966, ,7 695,2 2,9 384,4 725,3 535,0 578,8 393,5 1,8 352,5 377,5 398,8 359,7 256,4 16,1 253,3 293,5 306,2 366,8 232,3-1,1 214,3 251,7 250,5 293,5 195,3 16,8 9,2 9,7 22,5 42,4 19,6-13, , ,9 243,3 377,5 262,3 11, , , , , , , , , , , , , , , , ,7 584,3-210, , , , ,0 803,4-63, , , , , ,2 96,6 737,0 464,2 587,2 696,7 537,0 58,8 590,4 236,9 301,3 372,6 272,6 26,9 232,7 176,5 170,3 203,9 124,6-14, , , , , ,2-801, , , , , ,6-374, ,8 945, , , ,9-101, , , , , ,8-146, , , , , ,7-482, , , , , ,3-480, , , , , ,6 44,0 588,6 650,2 687,8 878,4 516,2-31,2 - Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 10

11 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden The British Chamber of Commerce in Denmark Dansk-Tysk Handelskammer Embassy of the United States of America, Denmark /US Commercial Service Udenrigsministeriet Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / e- mail: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: /competitiveness-rankings/ V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT USA DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 11