Redska bsvifte =11\ .,., -f

Transkript

1 Redska bsvifte 1. Livsfortælling - sataleguide Døgnryteur Aktiviteter i dag livsførelse - ADL Sociale, kulturelle og interessebetonede aktiviteter Interesser og foretrukne aktiviteter Analyseodellen Analyse af konkret aktivitet Målskea Træningsdagbog Plan for instruktion af aktivitet Kounikationsredskaber ed deenshandicappede Retningslinjer for aktivitetsarbejde ed eget gale borgere ADL-cirklen 261 ;u ti 11\ :o;» =11\ <.,., -f 241

2 Redskab nr. 1 Livsfortælling - sataleguide Lad fortælleren selv bestee, hvad der skal siges og i hvilken rækkefølge. Lyt aktivt ed uddybende spørgsål. Fordel eventuelt fortællingen over flere dage. Stikord, der kan hjælpe fortællingen i gang: Barndoshje. By eller land. Gård, hus, lejlighed, baggård osv. - bed o nærere beskrivelse af hjeets indretning. Kvarter, naboskab, ogivende natur. Forældre, søskende, bedsteforældre, andre betydningsfulde voksne. Hverdagslivet i hjeet: Hve lavede hvad? Skulle børnene hjælpe til? Fester og højtider - betydningsfulde begivenheder. Skolegang: første skoledag, kaerater, forhold til lærerne. Legen i frikvarteret, arbejde før og efter skoletid. Ungdostid: konfiration, fester. Hvor saledes de unge? Hvornår flyttede an hjeefra? Første arbejdsplads. Ude so karl eller ung pige i huset, ude at sejle eller "på valsen"? på højskole eller landbrugsskole? Faglig uddannelse. Første arbejdsplads: Hvordan fik du arbejde? Bestete du selv? Pardannelse, forlovelse, ægteskab, ugift or, ungkarl. Det første hje - hjeets indretning. Børnefødsler, børnenes opvækst, børnebørn og oldebørn. Fælles venner og naboer: Hvad foretog Ijer saen? Interesser og hobbyer, udflugter og rejser, soerferier. Betydningsfulde begivenheder og vendepunkter i livet. Afrunding: Har livet været svært? Er noget lykkedes? Hvad er der at glæde sig over i dag? ::a C li> ::o:: Cll li> < 'TI 243

3 Redskab nr. 2 Døgnryteur Kan bruges til at skabe klarhed over fordeling af aktivitet og hvile døgnet igenne Udfyld døgnryteuret saen ed borgeren/patienten i løbet af døgnets 24 tier ed lagkagesnit ud fra følgende aktiviteter, so angives ed farver: Rød Gul Grøn Blå 1. Arbejde eller arbejdsaktiviteter. 2. Daglige gøreål eller personlig aktivitet. 3. Fritidsaktiviteter, sociale eller kulturelle aktiviteter. 4. Hvile, rekreation og søvn. Vurder efterfølgende saen ed borgeren/patienten følgende: A. Er der balance elle de forskellige aktiviteter? For egen aktivitet? For lidt aktivitet? For ensidige aktiviteter? For afbrudte aktiviteter? 244

4 B. Fordeling elle aktivitet og hvile Er der en fornuftig fordeling elle dag og nat? Saves der for eget eller for lidt? Er der for eget aktivitet, for ange opgaver på sae tid eller for lidt at tage sig til? Er hvilepauser jævnt fordelt dagen ielle? Bruges der ange kræfter fysisk eller psykisk på daglige arbejdsopgaver? c. Er døgnryten ændret i forhold til tidligere? Udfyld to eller flere døgnryteure på situationen før og nu. Det kan være ved pensionering, arbejdsløshed, sygdo eller handicap. Er ændringerne koet gradvist eller pludseligt? De udfyldte døgnryteure skal danne baggrund for en satale ed personen o, hvad der kan gøres for at rette op på en døgnryte, so ikke opleves so tilfredsstillende. Hvilke aktiviteter fylder for eget? Hvilke aktiviteter fylder for lidt? Hvilke aktiviteter kan undlades, ændres eller erstattes ed andre? Er der nogle forer for aktivitet, so slet ikke er repræsenteret på tegningen, og er det udtryk for en bevidst undladelse eller et savn? :lo C Ul ;O;,. Ul <... Resultatet af satalen kan unde ud i en handlingsplan. For en sertepatient kan det fx være, at aktivitet og hvile fordeles ere jævnt over dagen. For et sindslidende enneske kan planen gå ud på at vende en skæv døgnryte, så det tilstræbes, at han sover o natten og ikke o dagen. Døgnryteuret kan også bruges til at arkere, hvor ofte personen har brug for andres hjælp til personlig pleje eller aktivitet. Døgnryteuret kan endvidere bruges i grupper, der har fælles probleer, fx unge kvinder ed så børn og dobbeltarbejde eller en gruppe alkoholisbrugere, der har det fælles proble, at de kun kan opnå kontakt ed andre, når de er påvirkede. 245

5 Redskab nr. 3 Aktiviteter i daglig livsførelse - ADL Satale- og vurderingsark Udfyldes saen ed patienten eller borgeren: Skriv kort, hvordan aktiviteten udføres: Helt eller delvist selvhjulpen? Sikker eller usikker i udførelsen? Brug for hjælp til udførelsen? Hvilken hjælp? Hvad opfatter patienten eller borgeren selv so det væsentligste proble? Personlig hygiejne - øvre Personlig hygiejne - nedre ;lo ti Ul :o:: > Ul < Toiletbesøg Påklædning Spisning Mobilitet i seng Forflytning Færdes indendørs Færdes udendørs Kounikation, tale eller høre 246

6 Bruge telefon Høre radio eller se tv Læse avis eller bøger Skrive huskeseddel eller brev Lave ad Købe ind Gøre rent Passe have ;a C Bruge offentlig transport Køre bil VI ;o:» =VI <."

7 Redskab nr. 4 Sociale, kulturelle og interessebetonede aktiviteter Skeaet udfyldes for hver dag i ugen (eventuelt for en åned). Navn... Dato... Uge...

8 ;lll C VI ::o: > al VI <

9 Redskab nr. 5 Interesser og foretrukne aktiviteter Listen kan bruges til at spørge ind til interesser, hobbyer, fornøjelser og rekreative aktiviteter, so personen tidligere har haft eller har på nuværende tidspunkt. Hvilke interesser har været betydningsfulde? Er der nogle vigtige interesser, so bør vedligeholdes, eventuelt i tilpasset for? Er der nogle tidligere interesser, so kan genoptages? Hvordan kan dette gøres? Listen kan danne grundlag for en aktivitetsanalyse og en handlingsplan. :IO c VI ;:o:: li:l VI... Bolig, hus, have == Lave ad, bage Sylte eller fryse bær og grønt Indrette, sy gardiner og betrække øbler Strikke, brodere og sy tøj Dekorere, pynte til fest og højtid Bygge til, ale og vedligeholde Reparere bil eller otorcykel Beskære træer, hugge brænde Køkkenhave, drivhus Blosterhave, altankasser og blosterkrukker Hund, kat, hest, høns Andet. 250 Aktiviteter ed failie og venner Failieiddage Passe børn eller børnebørn Selskabelighed, fester Naboskab Kortklub Kolonihave, soerhus, caping Ferier, rejser Andet.

10 Motion, sport og idræt Gynrrnastik,yoga Folkedans, selskabsdans, seniordans Fodbold, håndbold, basketball, volleyball Badinton, tennis, golf Roklub, sejlsport Fiske, gå på jagt Svøning i svøehal, i naturen, vinterbadning Dykke, klatre Gå ture, vandreture, stavgang Løbetræning Cykelløb Bowling, petanque Andet. Kulturelle interesser Musik, sang, korsang Spille usikinstruent - hvilket? Tegne, ale, fore Museusbesøg, kunstudstillinger Teaterklub, aatørteater Fritidsundervisning, studiekreds Frivilligt socialt arbejde, besøgsven Foreningsliv, græsrods- og iljøarbejde Højskoleophold, rejser Freedsprog - hvilke? Bygge odeljernbane eller odelfly Blosterbinding, dekoration Patchwork, knipling, andet håndarbejde - hvilket? Sale på friærker, ønter, antikviteter eller andet - hvilket? Lægge kabale, løse krydsord Læse avis, bøger, tidsskrifter og blade, bruge bibliotek Lytte til radio, lydbånd og se tv, bruge pc og internet Banko, tips, lotto ;IO Cl \Il ;O; c:l \Il <

11 Slægtsforskning, skrive erindringer Politisk arbejde, organisationsarbejde Religiøs tilknytning, kirkegang, enighedsrådsarbejde Andet. ;IO C VI "> llil VI < "TI -l 252

12 Redskab nr. 6 Analyseodellen A. Dataindsaling Borgerens ressourcer og belastninger. Behov og otivation eller interesse for aktiviteten. Social- og sundhedsassistentens viden, erfaring og interesse. Miljøet - indretning, raer og pladskrav. Personalets holdning, ressourcer og tid. B. Aktivitetsanalyse Forål. Mål på kort og langt sigt. Aktivitetens delprocesser. Fysiske, psykiske, sociale og kulturelle krav til aktiviteten so helhed og i delprocesser. Materialer, hjælpeidler, lokaler, økonoi og transport c. Kobling elle A og B Aktivitetens krav kobles til borgerens ressourcer og belastninger. Tilpasning af aktivitet i forhold til borgerens belastninger. D. Udførelse af aktivitet Planlægningsfase. Udførelse. E. Evaluering og refleksion Gennegang og vurdering af punkterne A-D. Refleksion over aktivitetens udførelse og ålopfyldelse. Nye handlingsplaner. '" C '" ::o: ;1:0 llll := '"... -i 253

13 Redskab nr. 7 Analyse af konkret aktivitet Aktiviteten opdeles i delprocesser punkt for punkt i den rækkefølge, so de forekoer. For hver delproces angives de generelle krav - fysiske, psykiske og sociale krav. Der angives ulighed for tilpasning og særlige hensyn. Delprocesser Fysiske krav Psykiske krav Sociale krav Tilpasning/hensyn 254

14 Redskab nr. 8 Målskea Det er en støtte for otivationen til at træne, når an har sat sig realistiske ål og fører dagbog over, hvor langt an er nået i at realisere ålene. Hver dag eller uge kan an se tilbage og sige: Har jeg virkelig gjort alt dette? Det vil inspirere til at gøre endnu ere. Det hjælper også at give sig selv en lille belønning - gøre noget godt for sig selv. Navn. Langsigtede ål Langsigtede reserveål Grad af opfyldelse Belønning? Ugentlige ål Ugentlige reserveål Grad af opfyldelse Belønning? Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 ;lo C VI ;o: > ljl VI :: Uge 5 Fortsættes Daglige ål Daglige reserveål Grad af opfyldelse Belønning? Fortsættes. 255

15 Redskab nr. 9 Træningsdagbog Navn Mål: Dag i ugen Dato Hensyntagen Konditionstræning Tid Distance fx otionscykel fx stavgang Tid Distance :o C <Il :o; Styrketræning til <Il <... ;;1 fx håndvægte Vægt Antal gange Opvarning Udstrækning Afslapning Notater: 256

16 Redskab nr. 10 Plan for instruktion af aktivitet Aktivitetens navn/ene (fx otionsprogra). Mål for aktiviteten.. Sted/lokale.. Klokkeslæt fra/til. Materialer. Redskaber. Leder: navn, stilling. Deltagere: antal, navne. KI./inuttal Hvad?. Deleleent Hvordan?. Nøgleord i Støtte/hensyn ;lcl C II> ;:o; :to llil II> < "TI Fortsættes

17 Redskab nr. 11 Kounikationsredskaber ed deenshandicappede Der er en bred vifte af redskaber, so du kan bruge i dit arbejde ed deenshandicappede ennesker. Når den ene part i et saarbejde lider af en deenssygdo, stiller det større krav til den andens færdigheder i kounikation. Her bliver kounikationsredskaberne nævnt kort. Det kan også kaldes epatisk kounikation. Centrering Centrering betyder at lægge sine egne følelser til side for helt at kunne koncentrere sig o den andens budskab. Man skal kunne koncentrere sig o at være saen ed borgeren der, hvor borgeren er rent entalt. ;:I:l C '" ::o;» III '"< "TI Spejling Spejling er at være et spejl for borgeren - at vise, hvordan ting gøres, så borgeren ikke taber ansigt, fordi han ikke kan finde ud af det. Matche At atche betyder at passe saen. Man gør det sae so den borger, an ønsker god kontakt ed. Man spejler sig i borgerens bevægelser, taleåde, iik og åndedræt. Det giver ulighed for en bedre kounikation. Misatch Det odsatte af at atche. Hvis an bevæger sig anderledes, taler anderledes, sidder eller står anderledes end den, an kounikerer ed, og undgår øjenkontakt. OBS! Dette kan føre til aggressivitet hos den anden part. Kalibrering Betyder at aflæse en persons steeføring, kropssprog, iik og øjenbevægelser og saenkæde denne aflæsning ed personens følelsesæssige tilstand. Du skal lægge ærke til hudfarve, åndedræt, ansigtets syetri eller asyetri, ændringer af underlæbens størrelse, øjenfokus, øjenbevægelser og pupilstørrelse, hændernes bevægelse, skuldrenes position, kropsvægtens fordeling og tonefald. 258

18 Guidning Guidning betyder at føre og vise vej. Man kan guide ed kroppen, steen og/eller sproget. At guide udspringer af princippet "hjælp til selvhjælp". Ved kropslig guidning fx en hånd skal du være opærkso på, o borgeren accepterer berøring. Reiniscensarbejde Reiniscens betyder at huske og indes eller at vække genklang. Man arbejder ed at frekalde inder ud fra en lugt, en sag eller noget, an hører, ser eller føler. Validering Validering betyder, at an opfatter det deente enneskes udsagn so gyldigt og troværdigt. Med validering accepteres det deente enneskes anderledes opfattelse af verden. De følelser der udtrykkes af den deenthandicappede i en given situation tages alvorligt og bearbejdes. ;o:l C VI ;:o: ca VI <

19 Redskab nr. 12 Retningslinjer for aktivitetsarbejde ed eget gale borgere Gerotranscendens er en tilstand, hvor en ældre person vælger at trække sig tilbage fra sociale kontakter for at reflektere over det, han har nået i sit liv, over sin relation til andre ennesker, til safundet og til selve tilværelsen. Ud fra teorierne o gerotranscendens er der udarbejdet en vejledning i ogang ed eget gale ennesker og o, hvilke aktiviteter an kan bruge, hvis de befinder sig i en tilstand af gerotranscendens. Det er en naturlig personlig udvikling, der kan forekoe, når borgeren når en høj alder, fx over 90 år. Gerotranscendens udvikler sig genne hele voksenalderen og under ud i en stor livstilfredshed, hvor borgeren føler sig i pagt ed naturen, ikke ønsker overfladiske sociale kontakter, har indsket interesse for aterielle ting, er uden angst for døden, en ønsker fred til at være alene og tænke, en positiv ensohed, hvor han kan editere. "" C VI ;o: :I> III VI... <... Derfor er vejledningen følgende: Accepter, at tegn på gerotranscendens er en naturlig udvikling i en høj alder. Accepter, at borgeren ikke er så optaget af sin egen krop so tidligere. Undgå fx sataleener, der berører helbredet og fysiske begrænsninger. Introducer aktiviteter, der understøtter udviklingen af gerotranscendens. Lad borgeren bestee, o han ønsker at deltage i en aktivitet. Introducer ener so det at blive gael og uligheden for at udvikle gerotranscendens. Brug reiniscens i arbejdet ed livshistorie. Skriv og tegn livshistorie både saen ed en enl<elt borger eller ed en gruppe af borgere. Arranger editationskurser, hvis det ønskes. Vær ed til at skabe fredfyldte oråder for den enkelte borger, og sluk evt. for radio og tv. Sørg for, at gale borgere altid får ulighed for at tage afsked ed døde personer. 260

20 Redskab nr. 13 ADL-cirklen Tag en kopi af cirklen, og arker ed farver, hvor langt borgeren er nået i træningen, for eksepel: Blå, når borgeren kan selv. Gul, når borgeren kan ed hjælp. Rød, når borgeren ikke kan selv. (Kilde: Wæhrens, E.: ADL-taksonoien. Ergoterapeutforeningen. 1998) Spise og drikke Tøjvask Tungere vask i askine Forflytninger Ugerengøring Rengøring ;J:J C <Il ;O;» llil <Il < Z ToiletbesDg Ugeindkøbl storindkøb Indkøb Madlavning Negleplejehænder Læser Kører bil! MC Personlig hygiejne Negleplejefødder Skriver Transport Anden kropspleje Kounikation 261

21 Idekatalog Procesorienterede aktiviteter 265 Produktorienterede aktiviteter 267 Specielle aktiviteter ed deenshandicappede 268 Stiulationsgrupper

22 Procesorienterede aktiviteter Motion, sang og usik Gynastik Tilpasset træning Dagligt tilbud o otion, sang og usik, så alle kan få en chance for at røre både krop og steebånd. Mindst et ugentligt tilbud o gynastik ed bl.a. bækkenbundsøvelser for både ænd og kvinder. Vandrehold At bevæge sig fornuftigt ed et handicap kræver ofte eget træning. Det kan være stiulerende og otiverende at træne ed andre ed funktionsnedsættelse, så an ikke er alene ed sit handicap. Ergo- og fysioterapeuter kan være gode ledere eller supervisere på dette oråde. Et otionstilbud kan være at arrangere gåture. Nogle ennesker kan lide at gå lange ture saen ed andre. Svøning Dansegrupper Sanggrupper Det kan være svært at koe af sted alene. Derfor kan aftaler o at følges ofte få flere til at deltage. Til gavn for borgere eller patienter, der ikke bevægersig så hurtigt, findes der i ange svøehaller vartvandsbassiner, så der er ulighed for alle at benytte de. Dans er en sjov åde at få otion og være saen ed andre på. Der findes ange forer: folkedans, squaredance, avedans, oderne dans, kørestolsdans osv. Du kan bruge usikbånd, og endnu bedre kan du åske via Ældre Sagen eller fagforbundenes pensionistklubber skaffe usikanter. Det er eget inspirerende. Syng saen er en god aktivitet. Der er ange åder at arrangere det på. Med akkopagneent synger de fleste bedre og får ere ud af aktiviteten. Vejrtrækningsteknik og siddestilling er også væsentlig. En sangpædagog kan ofte være et trækplaster. 265

23 Kor En god korleder kan få de fleste til at bruge deres stee på en god og konstruktiv åde. Spørg fx den lokale organist. Enegrupper eller studiekredse En gruppeleder, der er engageret i enet, vil få ange til at blive interesserede. Det gale land eller den gale by Gruppen beskæftiger sig ed landsbyen eller byen, so den var, da de var unge. De har åske selv billeder fra dengang. I ange enegrupper er det nødvendigt ed en gruppeleder. Erindrings- eller reiniscensgrupper Sproggrupper De historiske ener, der kan stiulere hukoelsen, er angfoldige. Ideer kan hentes alle steder, specielt useer og biblioteker. Der kan oprettes så sproggrupper under aftenskoleloven (i kategorien "hensyntagende undervisning"), hvor an kan rekvirere en sproglærer. Afasigrupper Social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og talepædagoger kan være gode ressourcepersoner ved genoptræning af talefærdigheder for afatikere. Vægtvogtergrupper Det er neere at overholde regler, når de gælder for flere på sae tid. Man holder øje ed hinanden so en slags kontrollanter og støtter hinanden i hjælp til selvhjælp. Ledelse af grupperne kan ed fordel foregå i et tværfagligt saarbejde elle køkkenpersonale, terapeuter og andre. Spillegrupper 266 Der findes uådelig ange spil, so kan være kilde til fælles orskab. Desuden er der alle de elektroniske spil, so tiltrækker især yngre ennesker.

24 Oplæsningsgrupper Oplæseren bør være interesseret i at læse op på en forståelig og alende åde. En ikrofon kan være et godt hjælpeiddel, så alle kan høre oplæseren. Kunstgrupper Der findes ange forer for kunst, og ofte er det sjovere at være saen o at opleve kunst, fx ved at arrangere udflugter til kunstuseer og gallerier Revyklubben Tekstforfattere, vittige hoveder sat folk, der kan spille koedie og gerne vil optræde, kan slå sig saen til glæde for sig selv og deres publiku. Salerklub Mange ennesker saler på et eller andet, og det kan være sjovt at saenligne, bytte eller handle ed de forskellige objekter. Soerferie- og udflugtsgruppe Når udflugter og ferier holdes i fællesskab er en stor del af glæden at planlægge det så eget so uligt i fællesskab efter interesser og økonoi. c......» r o " Produktorienterede aktiviteter Billedvævningsgrupper Det er ofte inspirerende at arbejde saen i en gruppe. Man kan få gode tips og inspirere hinanden til nye aterialer, farver og faconer. Madlavningsgrupper Mad er en vigtig bestanddel af alle kulturer, og adlavning kan være forbundet ed regler, religion og historie. Der er ulighed for at fordybe sig i en bestet adkultur fx fra et andet land eller en anden tidsperiode. 267

25 Porcelænsaling En aktivitet, der kræver akkuratesse, en ikke uskelstyrke. Coputerarbejde Coputeren kan bruges til genoptræning, en også til ange andre ting, fx tegning, udskrivning af fotos, oplagring af inforationer, skrivning og regning, indhentning af inforationer fra nettet, styring af bibliotekslån, spil og eget andet. Drivhusgrupper Man planlægger o vinteren og arbejder o soeren. Hvad skal der dyrkes? Måske vil ellerkan nogle kunvære ed til at planlægge, ens andre helst vil arbejde praktisk. Avisgrupper Der er ange forskellige aktiviteter, når der skal produceres en avis eller andet inforationsateriale. Aktiviteter for ænd Alle værkstedsaktiviteter er brugbare. Reparationer af cykler, trillebøre, sko og så askiner. Alt udendørsarbejde. Lavet værested for ænd. Tænk på, at i sundhedssektoren er ændene ustandseligt ogivet af kvinder. Andre aktiviteter kan være coputerarbejde, udforning af inforationsateriale eller spillegrupper, fx billard, pool, dart. Bagning er ofte ænds indgangsvinkel til køkkenarbejde. Specielle aktiviteter ed deenshandicappede For kvinderne 268 Alle aktiviteter i et køkken er brugbare: skrælle kartofler, vaske op, stege frikadeller osv. Selvo ennesker har fået en deenssygdo, kan de have bevaret deres evne til at håndtere køkkenredskaber, da den er grundigt indlært genne hele livet. Bagning er en aktivitet, ange kan deltage i. Benyt dig af traditionerne okring højtiderne. Ind under jul, kan du spørge til deltagernes gale opskrifter. Andre eksepler er at vaske tøj, stryge, hænge tøj op, stive, lægge saen osv. Er der angel på aktivitet, kan personalets tøj åske bruges.

26 Men an kan også gøre rent, tørre støv af, pudse sølvtøj, pudse sko, vaske vinduer, støvsuge, ryste tæpper, rede seng osv. Hvis aktiviteterne er glet, kan de genlæres, hvis borgeren er stærk nok fysisk. Alle ADL-aktiviteter kan bruges. For ændene Vaske biler, støvsuge de og polere de. Her kan personalets biler også bruges. Have- arbejde: feje blade og slå græsplæne, grave, plante, så, luge eller blot køre en tur ed en trillebør. Husdyr so kaniner, grise, får, høns, katte, hund osv. Værkstedsarbejde: fx at slå sø i, skrue, save, ale. Det er ikke absolut nødvendigt, at det bliver et fint resultat. Her er det processen, der tæller. Stiulationsgrupper Begynd ed usik og derefter sang. Før dagbog over, hve der koer: Navneopråb efterfulgt af en runde o, hvad hver deltager oplever? Hvilke reaktioner har der været - og på hvad? So ener i stiulationsgrupperne kan bruges usik, sanseposer, årstidernes traditioner, failiebegivenheder, failiebilleder, fælles begivenheder so konfiration, bryllup, barnedåb, ferieål. I satalen o enet lægges vægt på deltagernes sanseoplevelser. Syng og drik noget saen. = oc'i ;o.,., ;O Rytegrupper Der kan laves en usikgruppe, hvor alle får instruenter at spille på. Det kan ikke gøres ed deente i første stadie, der ikke er i stand til at deltage. Køkken arbejde Livretter laves på skift og ofatter: indkøb (en udflugt), satale o, hvad det koster, spise saen, rydde op saen, vaske af, tørre af og sætte på plads. 269

27 Kreative aktiviteter Lav collage eller al noget saen. Pas på tøjet; det skal kunne vaskes. Spil Ludo, kort, Tre på stribe osv.; åske puslespil, hvis det ikke giver nederlag. Gynastik De, der er i god fysisk for, kan sagtens lave ere gynastik. Brug din fantasi. Rollespilsgrupper Alle deente kan spille ange roller, en at holde sig til en er en kunst. Af og til lykkes det foridabelt, en under alle ostændigheder er det orsot. c... ;o: )o r o Cl Udflugter Koe af sted, også ed adpakker. At færdes udendørs At færdes udenfor i alt slags vejr kræver den rigtige påklædning. Der er eget stiulation i at færdes ude i regn, stor, blæst, sne, solskin og i at se, hvad der gror. At få en snebold i hånden, træde i en vandpyt, ærke solens vare og se dens skygger, opleve stjernebilleder, kunne sidde på en grøftekant, sale visne blade, opleve fuldånen, plukke en blosterbuket, lytte til fuglenes sang osv. At lære nyt At lære at gå en rute til et sted, so de deente kender. Lære kendeærker, so fortæller de deenshandicappede, at de er på rette vej, så de ikke bliver utrygge. Lære de at hjælpe hinanden ed at fastholde ruten, både ude og inde. 270

28 Gæster Hjælpe den deenshandicappede ed at invitere gæster, gøre parat, bestee, hvad de skal have, gøre det hyggeligt, indtage rollen so vært, odtage gæsterne og byde de ind. Det kan fx være til vin ed såkager. Byture At købe ind saen, fx noget nyt tøj. Det kan være krævende af personalet, en giver gruppedeltagerne en oplevelse og stiulation. Fortsæt selv idekataloget. c... ;o: > ro " 271