nr. 203 december 2014 tema: Vikingerne i nyt lys

Transkript

1 nr. 203 december 2014 tema: Vikingerne i nyt lys

2 Anmeldelser Noter 203 december 2014 Klik på titlen for at komme direkte til anmeldelsen af bogen Henrik Wiwe Mortensen & Lars Peter Visti Hansen: Verden. Det 20. og 21. århundrede Lindhardt og Ringhof Hanne Mortensen & Dorte Chakravarty: De danske kvinders historie, Systime Deniz B. Serinci & Serdal Benli: Tyrkiet fra Atatürk til Erdogan. Frydenlund Thorkil Smidt & Christian Vollmond: Verdenshistorie 1 - Fra klassisk til førmoderne tid. Lindhardt & Ringhof H.H. Fafner, B. Linke & H. W. Mortensen: Israel Palæstina historie, samfund, religion. Systime 2014 Mette Holm: Kina fra kejserdømme til kapitalisme. Frydenlund sider, 139 kr. Peter Nedergaard: Tyskland en grundbog i politik og økonomi. Systime Martin Zerlang: Gad Abdullah Simsek: Atatürk og den tyrkiske revolution. Aarhus Universitetsforlag Curt Sørensen: Stat, nation, klasse. Bind 3. Frydenlund 2014 Sven Arvid Birkeland: Kina kalder. En familiesaga. Historia Jonas Fruensgaard: Brasiliens forvandling den nye stormagt bag facaden. Mellemgaard Liv Egholm: Videnskabsteori. Perspektiver på organisationer og samfund. Hans Reitzels Forlag Gerd Stolz: Det tysk-danske skæbneår Konflikten, krigen og følgerne. Forlaget Ellekær Tom Buk-Swienty: Kaptajn Dinesen. Til døden os skiller. Gyldendal Inge Adriansen: Øjenvidner sønderjyske soldaters beretninger. Lindhardt og Ringhof Adam Smith: Teorien om de moralske følelser. Informations Forlag Jens Hjorth (red.): Magiske Grønland. Død og drama på indlandsisen. Gyldendal Ludvig Holberg: Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Staat. Vandkunsten Jørgen Green: Kampen om Norge Forlaget Grifo

3 Poul Arly Pedersen: Schweiz historie. Fra oldtid til nutid. Historia Jakob Andersen (red.): Magiske Grønland død og drama på Indlandsisen. Eventyrenes klub fortæller Gyldendal Nils Aage Jensen: Polarsvindlerne. Sohn Jon A. P. Gissel: Konservatisme og kulturkamp - Det radikale stormløb i kulturkampen i Danmark i sidste trediedel af 1800-tallet og konservatismens svar. Munch og Lorenzen André Raymond: Arabiske storbyer i Det Osmanniske Rige. Forlaget Vandkunsten John T. Lauridsen: Tysk besættelsespolitik i Danmark Museum Tusculanum. Ole Steen Hansen: Bombemål Berlin. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Glenn Greenwald: Overvåget. En insiderberetning om Edward Snowden, NSA og den amerikanske overvågningsstat. Informations Forlag Leif Hansen Nielsen: Tyske flygtninge i Nordslesvig Udg. af Historisk samfund for Sønderjylland, Lulu Anne Hansen og Martin Rheinheimer (red.): Bunkers. Atlantvoldens perspektiver i Danmark. Syddansk Universitetsforlag. Anonyma: En kvinde i Berlin med forord af Antony Beevor. Lindhardt og Ringhof Anders Ellegaard: Kold Krig. Kulturstyrelsen, Joachim Gauck: Fra vinter til vår. Mit livs rejse. Fra præst i DDR til præsident i det genforenede Tyskland. Gyldendal Morten Møller: Ellen og Adam. En fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva. Gyldendal Helge Nielsen: Roskildebispens byggeri. Kirker, klostre og borge på Sjælland-Møn mellem ca og Forlaget Bogværket Knud Jakobsen: Heksen fra Fjaltring. Den sandfærdige beretning om en børnemishandling. Forlaget Mellemgaard. 2

4 Agnete Birger Madsen: Et barnelig i en kuffert. Om fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelse i Danmark Kvindemuseet i Danmark. Hillary Rodham Clinton: Svære valg. Politikens Forlag Robert Fischermann: At forstå er ikke at tilgive. En dansk kz-overlevers livslange rejse. Gyldendal. Tim Panduro & Maya Schuster: De asociale. KZ-lejrenes glemte danskere. Gad Barbara Beuys: Amsterdam. At leve med fjenden Informations Forlag. Lars R. Møller: Tak for turen! Lindhardt og Ringhof. Hanne Mølby Henriksen: De danske legionærer. Ære og troskab i fremmedlegionen. Gyldendal Verden ifølge Lindhardt og Ringhof HENRIK WIWE MORTENSEN OG LARS PETER VISTI HANSEN: Verden. Det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof, sider. Illustreret, 295 kr. ex. moms. Med Verden. Det 20. og 21. århundrede har Lindhardt og Ringhof som nyt historieforlag gennemført en samlet udgivelse af grundbøger til både Verdens- og Danmarkshistorie. Sidste skud på stammen behandler ifølge bogens forord nøje udvalgte historiske begivenheder og sammenhænge i de sidste 100 års verdenshistorie. Bogen vil etablere grundlag for at forstå og reflektere over aktuelle konflikter og udviklingstendenser. Det vil de andre forlags historiegrundbøger formentlig også. Så det afgørende spørgsmål må være, hvordan og i hvilket omfang det nye tilbud leverer en vare, der ikke allerede er på markedet i forvejen. Den grafiske tilrettelæggelse bærer et stærkt præg af vilje til at undgå det mere traditionelle lærebogs-look. Omslagsbilledet viser en rustningsklædt Hitler til hest og tilmed skamferet af en amerikansk soldat. Det er et blikfang, der vil noget. Og der er markeret en gennemgående farve til hvert af de tolv kapitler, så man som i en telefonbog let kan slå op. Udvalgte kildecitater fremtræder på mærkesedler, som var de forsendelser. Sammen med poststempler fra 20. og 21. århundrede hilsner til fremtidens elev fra den svundne fortid. Illustrationerne får lov at stå og vippe lidt på skrå eller er indlagt i cirkler. Det kan godt være, det umiddelbart virker appetitvækkende på en ung læser. Men det er et layout, der har betydelige omkostninger. En del billeder er ganske små og specielt de cirkelanbragte er uheldigt beskårne. Helt 3

5 katastrofalt er det for kortmaterialet. Det er jo ikke så godt, når man f.eks. vil vise faserne i USA's ekspansion gennem 19. århundrede og så ikke kan få plads til New Mexico og Californien på grund af det valgte cirkelprincip. Og mange af kortene er så små, at det vil kræve en betydelig indsats at afkode dem. Det er heller ikke så godt, når en linje s.23 nederst er faldet ud, så ingen kan vide, hvem der er ophav til den indsatte citat-mærkeseddel på følgende side. Den gode lærer kan selvfølgelig nok finde ud af, at det er Benjamin Disraeli, der er klippet væk. Men alligevel! De enkelte kapitler er stærkt opdelt i ofte ganske korte afsnit med hver sin overskrift. Indimellem fremtræder siderne næsten som et katalog af overskrifter med lidt informerende tekst under. Det er på sin vis meget elevvenligt. Hun/han kan meget hurtigt orientere sig i bogen. Og der skal ikke investeres meget tid i læsning af de enkelte afsnit. Til gengæld er eleven ikke hjulpet ret meget, når det gælder om at få en helhedsforståelse og en forklaring ud af læsningen. Det bliver let en atomiseret oplevelse. Her kan man godt stille sig lidt tvivlende over for, om fremstillingen kan leve op til det, der ifølge eget udsagn er bogens hovedsigte. Fremstillingsformen appellerer til den moderne elev ved at gå uden om tunge begreber og definitioner. Omkostningen er så, at den egentlige forståelse kan gå tabt. Når det f. eks. om 1930ernes krisebekæmpelse hedder: Den lempelige finanspolitik var endnu ikke udbredt, så har fremstillingen faktisk sløret det nybrud i den nationaløkonomiske tænkning, der også var et produkt af krisen. Bogens makrostruktur følger langt hen ad vejen det traditionelle mønster med et bredt indledende kapitel, der karakteriserer verdens tilstand omkring En lidt spændende fornyelse er, at forfatterne vælger at lade kapitlet om Første Verdenskrig omfatte den revolutionære epoke frem til Tilsvarende lader de kapitlet om Anden Verdenskrig begynde med Østrigs Anschluss i Udgangspunktet er som forordet også signalerer det europæiske perspektiv, men det lykkes på en afbalanceret måde at få udviklingen på de andre kontinenter inddraget. Den danske udvikling dukker jævnligt op, og det bidrager naturligt til at give læseren en historisk rumfornemmelse. De sidste to kapitler, der behandler udviklingen efter 1989, er velskrevne og etablerer en god sammenhængsforståelse. Her har forfatterne tilsyneladende følt sig i mere fri dressur. Verden. Det 20. og 21. århundrede tilbyder også et sæt kilder til hvert af kapitlerne. Udvalget består af centrale kilder, der vil egne sig godt til at problematisere eller uddybe nogle af de temaer, den fremstillende tekst åbner for. Man kan så diskutere, om det er hensigtsmæssigt at bruge plads (3-5 sider pr. kapitel) på kilder, der i dag er tilgængelige på en række platforme. Til gengæld er der ikke ofret plads på hverken et register eller en perspektiverende fortegnelse over litteratur eller hjemmesider til uddybende studier. I gamle dage hed det en lærebog. Nu kalder man det gerne en grundbog. Historieundervisningen har ændret sig ganske meget gennem de seneste år ikke mindst i lyset af it-revolutionen. Det er i dag langt fra entydigt, hvordan en grundbog skal bruges: er det til hjemmeforberedelse? Er det til arbejdet i selve læreprocessen på skolen? Er det som støtte for en digitaliseret undervisning? Er det til en afsluttende opsamling og måske eksamensforberedelse? Forlagene og forfatterne arbejder i disse år lidt i blinde. En bred fagdidaktisk debat gerne i NOTERs spalter om fænomenet grundbog og de behov, den skal opfylde, ville være til stor gavn. 4

6 Et kækt layout og en lidt frisk fremstillingsmåde - som i den foreliggende Verden. Det 20. og 21. århundrede - er selvfølgelig i sig selv en åbning. Men der skal mere til! Knud Holch Andersen De danske kvinders historie DORTHE CHAKRAVARTY OG HANNE MORTENSEN: De danske kvinders historie. Systime sider, 188 kr. ex. moms. Det er forfatternes intention at beskrive og forklare den udvikling, danske kvinders levevilkår har gennemløbet fra slutningen af tallet frem til i dag. For at forstå, hvordan den danske udvikling er forløbet, gøres det med udblik til begivenhederne i Frankrig, England og USA. Bogen er disponeret, så der på de første ca. 100 sider gives en fremstilling af kvindernes historie. Den resterende del rummer kilder, som er grupperet omkring fem forskellige temaer på tværs af tidsperioderne. Fremstillingsstoffet beskriver udviklingen kronologisk: Den tidlige kvindesag, fra grundlov til stemmeret, seksualitet og børnebegrænsning, kvinder i krigstid og fredstid, velstandsboom og kvinder i protest samt den danske kvinde i et nyt årtusinde. Der er gjort meget for at gøre teksten let tilgængelig for eleverne. Fremstillingen er brudt op af små kildeuddrag, som er sat på rastet baggrund eller i kasser og er med til at give teksten autenticitet, selv om uddragene er ganske korte. Teksten er sat med fyldige mellemrum, så siderne fremstår meget åbne. Kildeafsnittene behandler følgende temaer: Arbejdsmarkedet, stemmeretten, familien, rødstrømpebevægelsen og abort. I disse afsnit gives en præsentation af det pågældende tema og der gives spørgsmål til kilderne, inden selve kildeteksterne følger. I disse afsnit er kildeteksterne fyldigere og giver bedre mulighed for sammenhængende analyse end de korte kildeuddrag i grundteksten, som mest har illustrativ karakter. Mange af kilderne et let tilgængelige, f.eks. tegneserier, erindringsstof og enkle tabeller. Illustrationerne i bogen er mange og gode og indgår i nær sammenhæng med teksterne. Bogen vil først og fremmest være anvendelig i starten af gymnasieforløbet 1.g/1. HF. På de efterfølgende klassetrin vil der være behov for stof, som i højere grad giver mulighed for at komme i detaljen og give mere komplekse forklaringer. Bente Thomsen 5

7 Kortfattet bog om Tyrkiet DENIZ B. SERINCI & SERDAL BENLI: Tyrkiet fra Atatürk til Erdogan. 112 sider, illustreret. Forlaget Frydenlund 2014, 129 kr. Bogen er ifølge forordet beregnet på ungdomsuddannelserne, og den er skrevet i et let forståeligt sprog. Den er efter min mening alt for kortfattet. På de første 11 sider beskrives Osmannerrigets fald samt Atatürks etablering af den tyrkiske stat og dens ideologi kemalismen. Det er så overfladisk, at man nok ikke vil forstå meget af det, hvis man ikke kender stoffet i forvejen. Derefter kommer bogens længste kapitel på 22 sider, der beskriver de forskellige regeringer og militærkup fra Atatürks død til 2013, herunder invasionen på Cypern. De nævnte sidetal er lidt for store, for jeg har ikke taget hensyn til de mange billeder. Derpå kommer små kapitler om kulturen, herunder popmusikken og filmstjernerne. Mere tyngde er der i kapitlerne om mindretallene: kurderne og den religiøse gruppe alevierne. Bogen slutter med korte kapitler om forholdet til EU og til Mellemøsten. Dette sidste kapitel er dog helt blevet overhalet af udviklingen i Syrien og Irak siden bogen blev skrevet. Erdogan har også ændret landets forfatning siden bogen blev skrevet. Til sidst kommer korte biografier af de vigtigste politikere samt litteraturlister. Der er ingen kilder, men man kan gå til kildeteksterne ved at scanne QR-koden. Bogen afsluttes med en liste over de kilder man kan finde på denne måde. Bogen virker ret kritisk over for Tyrkiet. Den fortæller om folkemordet på armenerne og om den diskriminerende behandling af alevierne. Bogens næstlængste kapitel handler om forholdet til kurderne, først forbuddet mod kurdisk sprog og kultur, dernæst de mange angreb, massakrer og landsbyafbrændinger med beskrivelse af tabstal, voldtægt og tortur. Det nævnes et par gange, at PKK førte guerillakrig, men det fylder ikke noget. Det ligner et defensorat for PKK. Desuden fortælles om glidningen væk fra Atatürks sekulære stat. Derimod står der ikke meget om erhvervsliv og økonomi, kun en smule i afsnittet om forholdet til EU. I det hele taget sidder man med en tom smag i munden efter at have læst bogen. Faktisk synes jeg at den er småkedelig, måske fordi det hele holdes på et beskrivende niveau. Man kommer ikke op på et analyserende niveau, og man kommer ikke tæt på nogen mennesker. Måske kan bogen bruges som en indgang til emnet. Ud fra kilderne og de nævnte bøger kan man komme dybere ned i landets historie og dets problemer. Derved kan bogen føre frem til både opgaveskrivning og undervisningsforløb. Jørgen Krøigård 6

8 Udfordrende grundbog THORKIL SMITT & CHRISTIAN VOLLMOND: Verdenshistorie 1 - fra klassisk til moderne tid. Lindhardt & Ringhof Illustreret, 184 sider, 199 kr. Bogen er bind 1 i en verdenshistorie beregnet for gymnasiet. Den er inddelt i 5 kapitler, der nok er bygget op kronologisk, men i højere grad tematisk, så nogle begivenheder især i de sidste kapitler overlapper hinanden. Det er hensigten at inddrage det globale aspekt, så der brydes med det traditionelle Europas historie, selv om denne verdensdel naturligvis spiller en stor rolle i verdenshistorien. Derudover gør den sig bemærket ved at hele første kapitel er helliget de tidligste civilisationer, så den ikke starter med det gamle Egypten, men ved homo sapiens. De såkaldte flodkulturer og den historie, der lå før, er nok et emne, de færreste historielærere i gymnasiet bruger megen tid på i undervisningen, hvilket bl.a. hænger sammen med tidsforbruget og timetal. Til hvert kapitel er foruden en årstalsliste knyttet få, velvalgte kilder og nogle udfordrende spørgsmål. Det sidste vender jeg tilbage til. Det første kapitel om udviklingen fra jægere og samlere til de tidlige civilisationer er ganske spændende, men vil nok stå som et mere eksotisk end et egentligt brugbart indslag i historieundervisningen. Det er forfriskende at se et kort, hvor ikke kun de 4 kendte flodkulturer omkring Nilen, Eufrat og Tigris, Indus og Huang He, men også den nubiske, minoiske, olmeciske og zapotetiske er med. Oldtidens Rom er hovedtemaet i kapitel 2, der dækker perioden fra 1000 f.kr. til 500 e. kr. Vægten er lagt på den politiske udvikling, herunder den romerske forfatning, det romerske imperium og dets fald samt slaveri og religion. Kapitlet er udmærket og dækker over mange aspekter af Romerriget, men man skal ikke forvente en egentlig samlet fremstilling fra republikken til faldet. Det er en gammel diskussion, om man kan spare Hellas historie væk, når nu alle klasser har oldtidskundskab, men som både historie- og oldtidskundskabslærer, ville jeg nok foretrække også et større afsnit om de gamle grækere. Mange har forsøgt sig med oversigter over det politiske system i Rom. Smitts og Vollmonds udgave på side 33 viser mest relationer imellem forskellige instanser og grupper. Til gengæld vil mange elever formentlig sidde tilbage med uafklarede spørgsmål. Forfatternes udfordrende spørgsmål til oversigten er da også: Find andre skematiske oversigter over, hvordan det romerske politiske system hang sammen. Sammenlign nogle af disse, og diskutér, hvor godt de viser, hvordan det romerske demokrati fungerede. I kapitel 3 er vi nået til Muhamed, Monoteisme og handel, og det dækker perioden med undertitlen den første globale civilisation. Omdrejningspunkterne er ikke overraskende den islamiske udbredelse og korstogene. Her skabes ud fra materialet mange muligheder for at arbejde videre og aktualisere stoffet: Et tidligt billede af Muhamed på en mønt, kalifatet, retfærdig krig og senere tiders brug af korstogene for blot at nævne nogle eksempler. Et af de udfordrende spørgsmål stilles i forbindelse med en plakat for TV-serien Saladin. The Hero Who Became a Legend : Hvad menes med seriens undertitel, hvordan fremstilles Saladin figuren på plakaten, hvordan fremstilles den kvindelige ven? 7

9 Renæssance, reformation og rejser bliver til den førmoderne europæiske civilisation i kapitel 4 og dækker perioden Foruden det oplagte emne renæssancens kunst hører vi om renæssancens styreformer med sammenligning af Machiavelli og Thomas More. Desuden er reformation og modreformation samt verdensbillederne med her. Opdagelserne centreres naturligt om Spanien (Columbus) og Portugal (Vasco da Gama) og forskellene på de to landes strategier. Kapitlet rummer også korte, men tankevækkende afsnit om mayaerne, aztekerne og inkaerne. Det femte og sidste kapitel har undertitlen den første globalisering og dækker perioden Guld, slaver og krydderier er nøgleordene, og konsekvenserne af opdagelserne og koloniseringen belyses fra flere vinkler. Antallet af slaver, der blev transporteret over Atlanten, og ikke mindst antallet af dem, der omkom undervejs, kan få selv en garvet historielærer til at græmmes. Totalt (ifølge bogens tal) var der i perioden fra 1501 til 1866 tale om 12½ millioner, og af disse nåede 10,7 millioner frem. Knap 2 millioner døde altså under transporten. Tallene er for Danmarks vedkommende: , der blev afskibet, og , der nåede frem, altså ca omkomne undervejs. Desuden er der en oversigt over de store europæiske landes flåder og verdensøkonomien (de enkelte verdensdeles andel af verdens BNP fra ca. år 1000 til i dag). Kapitlet rummer udover afsnit om f.eks. merkantilisme og liberalisme, konsekvenser af koloniseringen i såvel Europa som den ikke-europæiske verden meget spændende afsnit om Afrika, Amerika, Asien og sågar Australien og Oceanien. I en lærebog eller grundbog vil man altid være nødt til at udelade noget på bekostning af noget andet, og det er Smitt og Vollmond naturligvis bevidste om. Således stiller de ved hver årstalsliste spørgsmålet: Diskutér, hvorfor årstallene / begivenhederne er udvalgt. Find eksempler på andre årstal / begivenheder du/i mener, burde have været med. Et sådant og andre spørgsmål stiller udfordringer til eleverne, og det er godt. Til gengæld er det mindre heldigt i afsnittet om reformationen at bede eleverne om at tjekke Canossa og Investiturstriden for kampen imellem pavemagten og kongen. Det burde forfatterne da have beskrevet i grundbogsteksten. Ligeledes snydes læseren for, hvorfor Filip II s angreb mod Elizabeths England blev en fiasko. Man spises af med Af mange forskellige grunde blev det stort anlagte angreb på England en total fiasko og markerede begyndelsen til enden på Spaniens århundrede. Den meget inspirerende bog er flot illustreret og indeholder en del udmærkede faktabokse. Det kan dog irritere læseren, at de sættes ind over en side midt i teksten og må nødvendigvis irritere eleverne under lektielæsningen. Man kan diskutere det rimelige i at bringe citater ind i selve teksten i stedet for at gemme dem til kilderne efter hvert afsnit. Og mens vi er ved det kritiske, synes jeg, det er en smule malplaceret at anbringe en gengivelse af Kristus på et ortodokst kors i fremstillingen af Australien og Oceanien (side 153). Disse småkritiske bemærkninger skal imidlertid ikke være de sidste ord. Thorkil Smitt og Christian Vollmond har skrevet en meget god bog med flotte illustrationer, med andre kilder end de traditionelle og lavet et godt forsøg på at se vores europæiske historie i en global sammenhæng. Og det er dejligt at se udfordrende spørgsmål til eleverne og ikke de sædvanlige ofte intetsigende. Bogen anbefales varmt både til samling og bibliotek, men også som klassesæt. Kai Verner Nielsen 8

10 Forsøg på at belyse Palæstinakonflikten lider slagside H.H. FAFNER, B. LINKE & H. W. MORTENSEN: Israel Palæstina historie, samfund, religion. Systime sider, 240 kr. Den på alle måder ulykkelige palæstinakonflikt fremstår som umådelig forvirrende for den gennemsnitlige gymnasie og HF elev. Mange historie- og samfundsfagslærere har gennem tiderne gjort sig store anstrengelser for at gøre emnet forståeligt for eleverne. Skal undervisningen lykkes, må man have en god og gennemtænkt bog til eleverne. En god bog om emnet er kendetegnet ved en klar og sammenhængende fremstilling, hvor de enkelte begivenheder, grupperinger og andre facts refererer så klart og logisk, som det er muligt, til hinanden. Derudover må forfatteren, uanset sine personlige holdninger, tilstræbe objektivitet for derved at undgå manipulation i fremstillingen. Forfattere til en hvilken som helst bog om konflikten bevæger sig altså ud på hajfyldt farvand. Risikoen for, at det går galt på et eller andet plan, er stor. I det aktuelle tilfælde går det desværre galt på flere planer. Bogen er skrevet til kultur og samfundsfagsgruppen (historie, samfundsfag og religion). Bogens disposition følger ikke nogen streng faglig opdeling, men er derimod emneopdelt fx under temaerne religiøs terrorisme, fredsplaner, radikalisme og ny nationalisme, det arabiske forår etc. Det betyder, at flere fag kan hente stof fra det samme kapitel. Det er glimrende. Desværre er indholdet kun undtagelsesvis velskrevet og sammenhængende. Manglen på et index gør det heller ikke mere sammenhængende! Det virker som om, at man har taget uddrag fra en større tekst og sat det ind, uden at det efterfølgende er blevet gennemredigeret. De korte kapitler virker ofte tilfældigt sammensat og der mangler ofte en logisk overgang. Som historielærer kommer man uvægerligt til at stå overfor udeladelser i bogen, som man selv skal følge op på. Suez krisen og krigen er ikke nævnt, ligesom årsagen til Israels angreb på de arabiske naboer i 1967 heller er ikke forklaret. Når overskriften er Israel Palæstina må man gå ud fra, at bogen fokuserer stramt på dette omfattende emnefelt. Det er ikke altid tilfældet. Der er mange digressioner, som virker forstyrrende og gør, at eleverne risikerer at tabe tråden. Man inddrager fx et langt stykke om den danske sag om støtte til den colombianske terrorgruppe FARC (Fighter+Lovers) og et brev fra 9-11-teroristen Mohammed Atta gør det ud for en kilde til emnet. På den måde strejfer afsnittet om religiøs terrorisme kun Israel-Palæstina konflikten momentvis, og kommer dermed til at handle om alt mulig andet. Hvorfor er jøder dog sådan nogen dumme svin? Det spørgsmål må undervisere, som har tænkt sig at bruge Systimes nye bog om palæstinakonflikten, forberede sig på at komme med en fornuftig respons på, når eleverne spørger. Det er ikke fordi, bogen er bevidst antisemitisk eller heroiserer PLO eller Hamas, men fordi bogen har svært ved at skildre parterne i Palæstinakonflikten på en nogenlunde nuanceret måde. I kapitlet om Jødiske grupperinger optræder således kun grupper, der refererer til bosætterbevægelsen og religiøse grupper, der afviser det moderne samfund. Når det nu skal bruges i samfundsfag og historie, var det vel også på sin plads at omtale initiativer som fred nu bevægelsen og andre dialogorienterede grupper blandt Israelerne og palæstinensere. I kapitlet, der introducerer konflikten tilbage fra dannelsen af 9

11 den zionistiske bevægelse, kan man læse om Den amerikanske pro-israelske lobby. Det kan let efterlade ubefæstede sjæle med indtrykket af fæle jøder, der mere eller mindre bestemmer USA s Mellemøsten politik. Der er derimod ikke et ord om den støtte, som Hamas m.fl. modtager fra arabiske diktatorer og rige mæcener, heller ikke om de penge, som familierne til selvmordsterrorister kan få fra de samme glade givere. Det er som om, at nogle af forfatterne ligger under for den herskende tendens til at anskue den palæstinensiske side som desperate ofre, der er drevet til ekstreme handlinger. En ureflekteret synsmåde, som for øjeblikket er ret fremherskende i den danske offentlighed. I bogen nedtoner man den palæstinensiske terror mod den israelske civilbefolkning, mens de israelske ekstremister bliver et synonym for den samlede israelske befolkning. Denne tendens kommer til udtryk i valget af informationer. M. Begin sættes i relation til Irgun, men ikke til Camp David aftalerne. Årsager til at man byggede Muren henstår i det uvisse. Der er ingen oplysninger om de 887 civile israelere, der blev dræbt af palæstinensiske terrorgrupper under Al-Aqsa-intifadaen, ligesom de over 8000 sårede er heller ikke nævnt. Jeg har i øvrigt personligt et problem med formuleringer som Jødisk terrorisme og Muslimsk terrorisme. Jeg vil selv foretrække at tale om jøder og muslimer som mennesker, der følger en religiøs tro. Kombinationen af religion og terrorisme er et udtryk for sekterisme og altså at nogen udskiller sig fra majoritetsgruppen. Det er gennem generaliserede italesættelser af andre kulturer, at vi forbinder enhver mørkglødet mand med skæg med terrorisme og vold mod kvinder. På de danske ungdomsuddannelser har vi som undervisere pligt til at udbrede et nøgternt og nuanceret kenskab til enhver minoritetskultur og enhver konflikt, der er genstand for undervisning. Hvilke konklusioner vores elever drager omkring skyld og offerroller er deres egen sag, men vi skal for alt i verden sørge for ikke at optræde som ekkoer af en fremherskende diskurs. Skal man bruge en bog om konflikten mellem israelere og palæstinensere, så vil jeg anbefale, at man ser sig om efter andre muligheder end denne bog. Jørgen Lassen 10

12 Kina - den enøjede magtkyklop METTE HOLM: Kina - fra kejserdømme til kapitalisme, 2.udgave, Frydenlund sider (ill.), 139 kr. Forlaget betegner ganske ubeskedent journalist og Kinakender Mette Holms førsteudgave fra 2001 som en bestseller. Alt er jo relativt, men Mette Holms Kina-bog fortjener at blive brugt som baggrund for et Kina-forløb i bedste gymnasietradition. Det er befriende, at Frydenlund har valgt ikke at plastre deres bøger til med kilder, som grænsende til det trivielle bruges i alle Kina-bøger og alle udgaver af samme bog. Og det gælder også for andre temaer. Det er ganske unødvendigt og derfor helt logisk at lægge dem på nettet. Frydenlunds kildesamlinger på er et godt at sted at hente kilder til undervisningen, blot man accepterer de pudsige dobbelthenvisninger, der dukker op i ny og næ. Dem tager vores elever dog ikke ilde op, fordi de simpelthen ikke gennemskuer dem, hvilket giver læreren mulighed for at brillere med lidt faglig skarpsindighed. Til Mette Holms bog henvises der til en række relevante kilder, der øger fremstillingens værdi ganske betydeligt og kan udfordre eleverne. Det er en trend i tiden, at journalister går ind på traditionel historieskrivning, og det kan måske bekymre en faguddannet, at der ofte kommer god formidling ud af det, blottet for alt for mange akademiske krumspring. Det er tydeligt, at Mette Holm er bevidst om modtageren, og hun vælger at bruge en clifhanger som anslag. De unge kineseres opgør med det gamle styre i 1989, kulminerende med massakren på Den Himmelske (ikke så) Fred (-elige) Plads. Derfra fortsætter hun til det moderne Kina, der træder ind i det nye årtusinde med høje væksttal, udenrigspolitiske ambitioner og en stadig udtalt mangel på almindelige borgerrettigheder. Først derefter flashes tilbage til tiden o.1900, begyndende med bokseropstanden. Det er en velskrevet beretning, der fokuserer på de centrale temaer og formidler dem godt. Forfatterens syn for sagn og sag bærer igennem bogen, der ganske kløgtigt vælger at slutte med forholdet til omverdenen, hvor i hvert fald undertegnede er noget uvidende om, hvor Riget i Midten vil bevæge sig hen de kommende årtier og nok er blevet lidt klogere nu. Hans-Henrik Christensen 11

13 Godt begyndt PETER NEDERGAARD: Tyskland - en grundbog i politik og økonomi. Systime 2014, 206 sider, illustreret i farver, 220 kr. I denne bog giver professor i statskundskab ph.d. Peter Nedergaard sit bud på en introduktion til den politiske og økonomiske udvikling i Tyskland. Bogen er opdelt i fire kapitler, som gennemgår Tysklands historie fra Middelalderen til i dag. Dette afsnit fylder 117 sider, hvorefter følger tre kapitler som behandler Forbundsrepublikkens politiske og økonomiske system på i alt 71 sider. Bogen er skrevet på et godt fagligt og pædagogisk niveau med faktabokse, grundige opsummeringer til hvert kapitel, arbejdsspørgsmål til læsningen, velvalgte illustrationer og tabeller. Derudover er det et gode, at bogen undervejs med fodnoter dokumenter kilderne til sin viden og et godt apparat bagest i bogen med både liste over forkortelser, et mini-leksikon og en litteraturliste til videre læsning bidrager alt i alt til, at man tydeligt mærker at man sidder med en gennemarbejdet og ambitiøs bog. Når det er sagt, lider bogen under, at den hverken indeholder kilder eller rigtigt kommer i dybden med noget. Som bogen også selv angiver i forordet, vil der derfor kræves inddragelse af andre kilder for rigtig at komme i kødet på de problemstillinger bogen tager op. Der er dog ikke hjælp at hente i bogen til at finde disse kilder og selv mere erfarne lærere kommer til at arbejde for at kunne bruge bogen i undervisningen. Samlet set er Tyskland derfor godt på vej til at blive en god bog, men mangler enten en hjemmeside med tilhørende kilder eller bedre henvisninger til at komme videre før den bliver rigtig god som undervisningsbog. Før dette sker, bliver den i for høj grad et pædagogisk veltilrettelagt leksikon Bogen anbefales til skolens bibliotek. Rasmus Østergaard 12

14 1914 MARTIN ZERLANG: Gads Forlag og Golden Days, sider, 350 kr. Kulturfestivalen Golden Days har i år 1914 og 1. Verdenskrig som tema, og Martin Zerlang (Gads Forlag) har som optakt hertil udgivet et storværk som appetitvækker. Bogen er en ordentlig kleppert i stort format på små 350 sider. Bogen er opsat med et meget gennemført og smukt layout, og den er alene som følge af de mange billeder, (som jeg personligt ikke har set før) bestemt værd at bladre igennem. Martin Zerlang (mag. art professor i litteraturvidenskab ved KU, forfatter og journalist) behøver ikke nogen nærmere præsentation. Han er en af de store formidlere i dansk kulturliv, men måske et lidt overraskende valg for en historisk bog om optakten til 1. Verdenskrig, for det er jo ikke fordi, der ikke findes glimrende formidlere blandt Danmarks historikere, man kunne have valgt i stedet. Der er dog ikke tale om en traditionel historisk analyse. Selv kalder Zerlang sin fortælling en mentalitetshistorisk beskrivelse af året 1914 med Danmark som udgangspunkt, og i indfangelsen af denne mentalitet benytter Zerlang sig primært af medierne som kilder dvs. aviser, film og i en vis grad romaner og fortællinger. Hermed virker valget af Zerlang som forfatter til en beskrivelse af året 1914 mere naturligt. Begrebet fortælling som jeg anvendte tidligere synes også at være en mere oplagt varebetegnelse for værket end fx historiske analyse eller undersøgelse. Det er umådeligt veloplagt og underholdende skrevet med anvendelse af mange af fiktionsgenrens fortælletekniske virkemidler. På bogens bagside beskrives værket som en tour de force gennem året 1914, og det er bestemt ikke en underdrivelse. Hold da fast for et overblik Zerlang har og hold da fast, hvor har han læst sig grundigt ind på det skelsættende år Man har lidt fornemmelsen af at sidde med en stærkt komprimeret version af alle danske aviser, der er udgivet i året 1914 med fyldige beskrivelser og uddrag af de væsentligste kulturhistoriske begivenheder, udgivelser og udviklingstendenser. Zerlang har imidlertid ordnet materialet for læseren, så det præsenteres i 10 dele med underafsnit, der hver har sit tema fx: Filmen, Tiden, Kønnet og Hjemmet. Dette medfører imidlertid også, at bogen til tider kan have et lidt springende præg. Historikerens væsentligste anke mod bogen er (selvfølgelig fristes man til at sige), at den virker ekstremt bagklog. Hvem ville nogensinde sætte sig ned og lave en så grundig mentalitetshistorisk beskrivelse af ét år (Hvem, hvad, hvor findes jo ikke længere!), hvis ikke året netop blev skelsættende. Og om et år er skelsættende eller ej, kan man logisk set først vide mange år efter anskuet med eftertidens ulideligt klare briller. Dette fornemmer man hele bogen igennem. Mange afsnit er netop skrevet med den bagvedliggende pointe for øje at afsøge, om man på en eller anden måde kan finde spor på, at krigen er på vej. Konklusionen er som oftest, at året er overraskende roligt og fredeligt, og at ingen i 1914 med ærligt klarsyn kunne sige, at krigen var om hjørnet. Om end der alligevel altid er mentalitetsmæssige spor (set 13

15 med eftertidens blik) som eksempelvis den generelt positive opfattelse af krig som fænomen i de europæiske samfund. Bogen er desuden ret elitær og kræver en stor forhåndsviden om perioden for for alvor at give mening for læseren. Jeg synes også personligt, at skildringen har for meget fokus på kultureliten og alt for lidt fokus på almindelige mennesker anno 1914 hvad tænkte de om krig og er skildringen af kultureliten repræsentativ for resten af samfundet? Bogen er dermed ikke interessant for vores elever i gymnasieskolen. Hertil er den alt for detaljeret og alt for fokuseret. Man kunne dog ikke afvise, at enkelte elever i forbindelse med den klassiske SRP/SSO opgave om årsagerne til udbruddet af 1. Verdenskrig ville kunne have glæde af bogen, men dette emne findes selvsagt langt mere overskueligt og elevrettet formidlet andre steder. For historielæreren derimod med interesse for 1. Verdenskrig er bogen et meget spændende og relevant bidrag til den traditionelle krigsforskning med et helt andet udgangspunkt og et helt andet perspektiv! Anders Bærholm Frikke Moderniseringsbestræbelser som nøgle til Tyrkiets historie ABDULLAH SIMSEK: Atatürk og den tyrkiske revolution. Aarhus Universitetsforlag sider, 250 kr. Denne bog er blevet til på Simseks ph.d.-afhandling fra 2013 samt arkivarbejde i Tyrkiet. Udgivelsen dækker de afgørende år i den tyrkiske republiks historie, hvor Kemal Atatürk reformerede Tyrkiet eller forvandlede resterne af Osmannerriget til en sekulær stat. Atatürk og hans reformpolitik udgør i dag den republikanske, tyrkiske stats grundidentitet. Den omtales som kemalismen, der er kendetegnet ved sekularisme og tyrkisk nationalisme. Den tyrkiske forfatning kræver af sine borgere, at de er loyale overfor Atatürk og hans reformer. Han er nationens store fører og frelser og dyrkes som et nationalt ikon og det former den dag i dag tyrkernes identitet, verdensanskuelse, historieopfattelse og deres politiske, ideologiske og kulturelle tilhørsforhold. Alt dette er under pres i Tyrkiet nu: Indefra af en regering under det proislamiske, konservative AK-parti med Erdogan i spidsen, som netop ved valget i marts i år af den tyrkiske befolkning blev belønnet for storstilet korruption, forfølgelse af den regeringskritiske presse, lukninger af Twitter og YouTube og en nærmest total afskaffelse af de statslige magters tredeling. Udefra i form af fx EU og en markedsorienteret økonomi. 14

16 I Simseks ret kronologiske bog gennemgås Atatürks revolution Inkilap og den styrke og voldsomhed, som Atatürk bar den igennem med. Det er bogens påstand, at henvisningerne til vestliggørelse var et mummespil, som blot dækkede over realpolitisk virkelighed og magtbrynde, at reformerne kunne gennemføres ret uproblematisk fordi de foregik i et politisk system, der til en vis grad var løsrevet fra befolkningen og måske i særlig grad fra de forskellige befolkningsgrupper, mens de synlige tegn på reformerne Atatürks fuldstændigt tåbelige forbud mod at bære fez, der skulle erstattes med en vestlig hovedbeklædning gav uro og i virkeligheden kom til at vise, hvem der var med og hvem der var mod, da den blev gennemført kunne give uro på bagsmækken. Konfliktakserne var dengang som i dag: religion overfor sekularisme, tradition overfor fornyelse og statsideologi overfor folkekultur. Atatürks reformer blev indført med radikalitet og bogens styrke er netop, at den tager en nationaltyrkisk historieskrivning ved vingebenet den historieskrivning, der fremstiller denne periode i landets historie i et alt for ukritisk lys og hele tiden diskuterer sig op mod påstande og fremstillinger, der ikke tåler megen granskning før de falder som fluer. Det er samtidig bogens problem, at den diskuterer op mod en historieskrivning, som i hvert fald denne anmelder ikke kender, hvorved Simsek kommer til at fremstå som en mand med et projekt, en smule vred og tendentiøs - endda formentlig med rette et langt stykke ad vejen. Det er blot uklart, hvornår han spænder skruen for stramt. Bogen kan anbefales til den læser, der er kendt med Tyrkiets nyere historie. Den fremstår systematisk og diskuterende i sin gennemgang og forsøger at gøre op med gængs viden på en indforstået måde sine steder nogle gange i et lidt tungt sprog og hele vejen sat med en alt for lille skrifttype, der generer læsningen. Et stikordsregister ville øge bogens nytte betragteligt fordi udgivelsen som sådan er et leksikon af viden om 1920 ernes og 30 ernes tyrkiske historie. Stefan Emkjær Et truende sammenbrud CURT SØRENSEN: Stat, nation, klasse. Bind 3. Frydenlund sider. 399 kr. Dette tredje bind af Curt Sørensens kæmpeværk dækker perioden fra 1945 til Det er stadig Mellem- og Østeuropa der er i centrum, men måske i lidt mindre grad end før de generelle betragtninger er blevet forholdsvis flere. Ligesom bind 1 og 2 rummer dette bind en grundig litteraturgennemgang, men forfatteren er dog lidt mere synlig end før med hensyn til konklusioner og synspunkter, hvilket er med til at gøre fremstillingen lidt mindre tung at læse. Der er dog stadig ikke just tale om sengekantslæsning. 15

17 Bind 3 bringer os ikke videre med hensyn til evolutionismen, som forfatteren kalder det synspunkt, at historiens forløb er bestemt til at følge en bestemt kurs hen imod et fastlagt endemål. Det påpeges og gentages at mange ting kunne være gået anderledes og at evolutionismen derfor er forkert, men hele diskussionen virker lidt ørkesløs, for nu blev tingene jo engang som de blev, og det er vel en historikers opgave at forklare hvorfor det gik sådan. Og gør man det på en tilstrækkelig overbevisende måde, ender man vel let som evolutionist. Forfatteren har dog unægtelig en pointe i argumentationen mod evolutionismen: I samspillet mellem struktur og aktør er aktørsiden blevet styrket kolossalt og styrkes stadig i forhold til strukturen. Den tekniske udvikling har gjort os så dygtige, at den enkelte aktørs enkelte beslutninger kan få meget voldsommere konsekvenser end før. Curt Sørensen er ikke meget for at vove sig ud i en beskrivelse af konkrete scenarier, men hvad sker der f.eks. den dag det lykkes en terrorbevægelse at sprænge en atombombe i en amerikansk storby? Har Francis Fukuyama så stadig ret i at historien er slut? Slutningen af bogen rummer en fremstilling af det som forfatteren selv kalder tabernes historie, alt det der kunne være gået godt og dog endte galt. Det er først og fremmest arbejderbevægelsens historie, forfatterens kernekompetence. Der er et par afsnit med om andre antisystembevægelser, men de er ikke behandlet med samme grundighed, og man mærker at forfatteren står lidt tøvende overfor dem. De bruges mest til at dokumentere at det nuværende samfund er kriseplaget og truet af sammenbrud. Et af krisetegnene er den succes som de folkelige (eller populistiske, om man vil) konservative partier og bevægelser oplever. Curt Sørensen følger almindelig sprogbrug og kalder dem højreorienterede, selv om dette udtryk bliver mere og mere meningsløst i en tid hvor socialdemokratiske partier jf. ham selv er blevet neoliberalistiske og de folkelige konservative partier i konkrete spørgsmål somme tider er nærmest socialistiske. Jeg minder om, at den også her i landet ret udskældte ungarske statsminister Viktor Orban har vovet at sætte sig op mod bankerne i en sådan grad at flere har truet med at forlade Ungarn (men selvfølgelig ikke har gjort det), og at han er gået i præcis den modsatte retning af den danske socialdemokratisk ledede regering ved at renationalisere forsyningsselskaberne. Vel, Curt Sørensen mener ikke at vi får fascisme igen, eller i hvert fald at den bliver i en anderledes form, måske legitimeret ved vælgernes opbakning. En strømning der på verdensplan er nok så vigtig, nemlig den islamiske renæssance, spiller tilsyneladende ikke nogen rolle i Curt Sørensens verdensbillede. Til gengæld er der ind imellem overvejelser over menneskets natur og dens betydning. Det er usikker grund for (os) historikere, og det kunne kalde på et nyt fagsamarbejde. Ganske vist er mennesket verdensmester i læring og tilpasning, men måske er der grænser. Vores medfødte udstyr er tilpasset den tilværelse som jægere og samlere, som vi har levet i langt den overvejende del af vor korte historie. De få tusinde år der er forløbet siden vi skiftede over til landbrug, og senere til industri, har næppe kunnet forandre vore gener i synlig grad. Måske er vi ved at skabe et samfund der for flere og flere mennesker ligger udenfor hvad man kan tilpasse sig. 16

18 I et værk af denne imponerende størrelse er det svært at komme hele vejen rundt, og der er mange dele af det jeg må efterlade ukommenteret. Generelt står forfatteren stærkt i sin beskrivelse af udviklingen i Central- og Østeuropa, og specielt er beskrivelsen af overgangen til kapitalisme interessant. Hovedsynspunktet er at den overvejende var en elitetransformation: Stats- og partibosserne, der for længe siden var holdt op med at tro på den officielle ideologi, så deres interesse i at forvandlede sig til kapitalister. Curt Sørensen betoner lighederne snarere end forskellene mellem markedsøkonomierne og planøkonomierne (som han nok ville sætte i citationstegn). Markedsøkonomierne indeholder megen planlægning, og planøkonomierne var ikke så planlagte endda, de var snarere kommandoøkonomier, i et system der snarere skal kaldes statskapitalisme end socialisme. Han er derfor heller ikke umiddelbart med på at de skulle være strukturelt svagere end markedsøkonomierne. For eksempel beskæftiger han sig ikke meget med teorien om eksternsiv vs. intensiv vækst, altså at en planøkonomi/kommandoøkonomi er stærk så længe hovedproblemet er uudnyttede ressourcer, men kommer til kort når de sidste ressourcer er bragt i arbejde og det gælder om en så effektiv udnyttelse af dem som muligt. Axel Moos En missionærlæge i Kina SVEN ARVID BIRKELAND: Kina kalder En familiesaga. Historia sider, 249 kr. Denne bog handler om den danske læge Peder Pedersen, der sammen med sin skotske kone Barbara blev sendt ud til Kina for Det danske Missionsselskab i Peder Pedersen blev udstationeret i Manchuriet, hvor han i mange år fungerede som læge i mange forskellige funktioner, men hans vigtigste indsats blev tiden som underviser på universitetet i Mukden, hvor han blev en meget respekteret og afholdt lærer. Peder Pedersen og familie kom til at opleve de mange forandringer i det kinesiske samfund i disse turbulente år ikke mindst den japanske okkupation af først Manchuriet og senere store dele af Kina. Med en imponerende udholdenhed og dedikation et kald fortsatte Peder og hans hustru deres store arbejde med at hjælpe dem, der bad om deres hjælp. Der var mange svære år. Ikke mindst under Anden Verdenskrig. Peder Pedersen og hans kone var nærmest i husarrest og fik kun spredte informationer om, hvad der skete udenfor i verden. Japanerne optrådte som et herrefolk, og de satte Peder Pedersen i fængsel, og hans hustru måtte ydmyge sig for at kunne bringe sin mand mad, så han kunne overleve under de kummerlige vilkår. Samtidig svævede de i uvished om deres to voksne børns skæbne. Deres datter Jenny var på vej fra Østen til Europa, da hendes skib blev angrebet af japanerne, og Jenny kom til at opleve en stor del af krigen i en 17

19 krigsfangelejr i Fukushima, som i dag er kendt af helt andre grunde, nemlig tsunamien og det beskadigede atomkraftværk. Sønnen Niels blev ligesom sin far uddannet til læge og meldte sig ved krigens udbrud til den engelske hær. Han blev sendt til mange af de engelske krigsskuepladser under krigen, og ydede bl.a. en stor indsats for de sårede i Burma. Hele familien overlevede krigen, men Peder Pedersen var mærket af sit fængselsophold. Han ville egentlig have fortsat sin gerning på hospitalet og universitetet. Men Peder Pedersen og hans kone var nødt til at erkende, at de måtte forlade Kina, og i 1946 forlod de landet for at slå sig ned i Australien. Det blev kun til nogle få år, inden Peder Pedersen døde i 1951 på vej hjem for at se Danmark igen. Bogen bygger hovedsagelig på Peder og Barbaras egne beretninger, som forfatteren har oversat fra engelsk. I mange af kapitlerne er der lange uddrag fra dagbøger og breve. Det er på den ene side interessant at læse deres egne ord, men den litterære kvalitet er ikke særlig høj, og det bliver ganske trættende at læse om hverdagens små og store fortrædeligheder. Man sidder tilbage med spørgsmålet om, hvorfor man skal læse dette? Man må naturligvis beundre missionærlægen og hans Barbara for deres indsats, opofrelse og udholdenhed, men det er tvivlsomt, om denne beretning bringer meget nyt for dagen. Jeg savner en redaktør, der kunne have skåret bogen bedre til, så den både form- og indholdsmæssigt var blevet mere relevant for os i dag. Forfatteren Sven Arvid Birkeland (f. 1939) virkede i 35 år som læge og overlæge med speciale i nyretransplantationer. Han er siden blevet tilknyttet det internationalt kendte Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre. Fra 2007 har han kastet sig over forfatterskabet og på Gyldendal udgivet en række dokumentariske bøger. Hovedparten af hans værker har beskæftiget sig med danskere under og efter Besættelsen, som er blevet mærket for livet af deres indsats og oplevelser. Blandt disse er en af de vigtige bøger om de danske krigssejlere og deres indsats. Sven Arvid Birkeland har også fået ros for to bøger om nutidens danskere i krig. Han har interviewet både udsendte soldater og deres pårørende, hvilket har været med til at sætte fokus på et af de ømme punkter i den nyeste danske krigsindsats. I den forbindelse har han særlig påpeget de problemer, som rammer børnene af de udsendte soldater. Ulrik Grubb 18

20 Denne gang lykkes det sikkert nok JONAS FRUENSGAARD: Brasiliens forvandling. Den nye stormagt bag facaden. Forlaget Mellemgaard sider. 299,95 kr. Der er ikke nogen vrimmel af bøger om latinamerikanske lande på det danske bogmarked, så man er parat til at byde velkommen, når der kommer en, og da ikke mindst når den handler om et så spændende land som Brasilien. Den foreliggende bog er skrevet af Kristeligt Dagblads Latinamerika korrespondent, der oven i købet er bosiddende i São Paulo. Bogen sigter jf. forlagsbeskrivelsen ganske bredt, lige fra ferielekture og til anvendelse i gymnasiet. Der er en 7 siders litteraturliste, med bøger på engelsk og portugisisk og en enkelt på dansk (Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensens bog på forlaget Columbus). Listen ser tillidvækkende ud, men der er ikke i bogen henvisninger eller andre antydninger af, hvor man skal lede hvis man vil have uddybet konkrete afsnit. Der er mange talmæssige oplysninger i bogen, men ingen diagrammer eller tabeller, bortset fra en enkelt tabel over forskellige landes CO2 udledning og en om udviklingen i de sociale klasser. Billedmaterialet består af en række fotos, for en dels vedkommende taget af forfatteren selv. Fremstillingsformen er typisk journalistisk, dvs. episodisk og stærkt personcentreret, med helte og i mindre grad skurke og ofre i fokus. Store begivenheder indenfor elitesport spiller en stor rolle, f.eks. verdensmesterskab i fodbold og olympiske lege. Det er sikkert beregnet på at gøre bogen underholdende og attraktiv for et bredt publikum. Man må da også medgive at bogen er letlæst og underholdende. Et kortfattet historisk afsnit fører os op til 1956, hvorefter fremstillingen bliver grundigere frem til i dag. Fra og med kapitel 4 bliver fremstillingen rent tematisk, med overskrifter som ulighed, kriminalitet, VM og OL, kultur, immigration, religion, energi og miljø samt udenrigspolitik. Det er ofte interessant læsning, ikke mindst kapitlet om kriminalitet. Ikke desto mindre er der dog nogle mangler ved bogen hvis man tænker på at anvende den i undervisningen. Først og fremmest forlanger vi en høj grad af korrekthed, i stort og småt. Vi vil nødig se en forfatters større og mindre sjuskefejl gengivet af vore elever. Nogle eksempler: To af bogens billeder viser angiveligt personer fra den katolske kirke (s. 43 og 199) det er personer med langt, vildtvoksende skæg, overdådigt guldbroderet tøj og kuppelformet hovedbeklædning! Forfatteren anvender konsekvent ordet immigranter, både når han mener immigranter og emigranter. På s. 228 står der at floddeltaer opdæmmes, og på s. 243 skrives der om Brasiliens og USA s præsidenter på koalitionskurs. Forfatteren er i øvrigt på fornavn med Brasiliens præsident, undtagen i kapitel