Statsfængslet i Vridsløselille

Transkript

1 Statsfængslet i Vridsløselille Informationshæfte 2014

2

3 Forord Informationshæftet omhandler Statsfængslet i Vridsløselille. Hæftet henvender sig både til studiebesøgende med et vist forudgående kendskab til fængsler og fængselsforhold generelt, men lige såvel til personer, der ikke har disse forudsætninger. Fængslet har eksisteret siden 5. december 1859 og fejrede dermed 150 års jubilæum i Samtidig kan der ses frem til, at en æra slutter, når fængslet forventes lukket i Som erstatning for den gamle institution bygges et nyt super moderne fængsel på Falster. Eksemplarer af hæftet kan fås ved henvendelse til Statsfængslet - se adresse og telefonnumre bag i hæftet. Hæftet kan også findes på fængslets hjemmeside. Jeg håber, at indholdet tilfredsstiller læsernes behov for information om fængslet. Eventuelle forslag til ændringer og tilføjelser er velkomne. Tak til såvel Jarl Pettersson for fotoillustrationer og til Hans Jørgen Engbo, der var den egentlige ophavsmand til hæftets tilblivelse i Vridsløselille, juli 2014 Kim Andersen Fængselsinspektør

4

5 Indholdsfortegnelse Fængslets historie... 1 Opgaver og principper... 3 Organisation... 7 Økonomi De indsatte Afsoningens forløb Kontanter i fængslet Rådgivning og sagsbehandling Indsattes kontakt med omverdenen Sikkerhed og disciplin Beskæftigelse Fritidstilbud Religiøs virksomhed Fangekoret Helseservice Løsladelse Medindflydelse Oplysningsvirksomhed... 48

6

7 Fængslets historie Frihedsstraf er et relativt nyt fænomen. Før reformationen forekom frihedsstraf næsten ikke. I de gamle danske landskabslove, Skånske Lov, Sjællandske Lov samt Jyske Lov, eksisterer fængselsstraf ikke, men i Skånske Lov tales om trældom, en straf, der stort set fuldbyrdedes i kongens gård. Lovens værste nidding, den eneste der måtte bindes, brændemærkes, hænges på tinge, var tyven, den laveste af alle levende. Manddrab blev ofte mødt med en bøde, der havde en sådan størrelse, at ikke blot gerningsmanden selv, men hele hans slægt måtte deltage i betalingen ganske som de i tidligere tider havde måttet betale ved blodhævn. Blev bøden ikke betalt, blev gerningsmanden erklæret fredløs, hvorefter enhver havde lov at dræbe ham. Andre former for afstraffelse var almindelige fx pryglestraf og lemlæstelse. Tyve fik normalt den ene hånd hugget af ved første forseelse. En recidivist mistede ofte livet. Først i løbet af det 16. og 17. århundrede vandt fængselsstraffen indpas. I midten af det 16. århundrede befalede kongen, at stærke og ledige lovovertrædere skulle tvangsudskrives til arbejde på Holmen. En sådan udskrivning kunne finde sted uden dom for et ulovligt forhold. Meningen med denne strafform har uden tvivl været, at skaffe kongen billig arbejdskraft. Danmarks flåde var dengang det vigtigste led i kongens forsvar af landet. Under Christian IV oprettedes et egentlig tugthus. Formålet var at etablere en industri, og til dette krævedes en større arbejdsstyrke. Denne industri skulle i stor udstrækning gøre landet nogenlunde selvforsynende med materialer, der ellers skulle importeres. Tugthuset lå bag Helligåndskirken i København. Den eneste rest, der i dag er tilbage af komplekset, er salen ved siden af kirken, nu kaldet Helligåndshuset. Denne sal fungerede især som spindestue for de mange kvinder, der var indsat for løsgængeri. Sidst i århundredet skete der en generel mildning af dommene. Dødsstraf og kagstrygning blev nu i flere tilfælde afløst af frihedsstraf. Kagstrygning havde siden middelalderen været et meget udbredt straffemiddel. Hver større by havde sin egen kag, en pæl på byens torv, hvortil den dømte blev bundet, medens vedkommende fik et vist antal piskeslag. Afstraffelsen skete i fuld offentlighed og ofte under stor 1

8 opmærksomhed fra byens befolkning. Kagstrygning blev i 1751 ændret til 6-8 års tugthusstraf. En offentlig afstraffelse fandt man også i gabestokken, hvor den dømte blev udstillet for folkets hån og foragt. I slutningen af 1700-tallet blev der gjort op med den gamle afstraffelsesform. Formålet var nu ikke alene at beskytte samfundet mod forbrydere, men også at forbedre fangerne. Ved tyveriforordningen af 20. februar 1789 bestemtes det, at strafudmålingen skulle gradueres efter forbryderens alder og opdragelse. Hensigten med straffen for tyveri var forbryderens forbedring. Mens man hidtil havde haft generalprævention, afskrækkelse og isolering af den dømte fra det øvrige samfund i tankerne, tænkte man nu mere på specialprævention, forbryderens forbedring. Mottoet for straffen blev ikke alene afskrækkelsen, men også et håb om at forbedringen kunne bruges i fangebehandling eller kriminalitetsforebyggelse. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte nye tanker at komme til landet udefra. Især amerikanske idéer om afsoning vandt genklang i Europa. Der blev udarbejdet planer og skitser for en ny fængselsstruktur. På grund af landets dårlige økonomi gik der dog adskillige år, før den praktiske udformning af idéerne blev påbegyndt. Først i 1850 erne kom den reform inden for fængselsvæsnet, som havde været ventet længe. Denne reform medførte, at der i 1853 blev bygget et tugthus i Horsens efter det amerikanske Auburn-system, som gik ud på, at fangerne skulle arbejde i fællesskab, men var ellers isoleret den øvrige tid. Arbejdet var afgjort det vigtigste middel til forbedring af fangernes fysiske og mentale tilstand. I 1859 blev Forbedringshuset på Vridsløselille Mark taget i brug efter det såkaldte Philadelphia-system. Det betød total isolation døgnet rundt. Formålet var, at fangerne skulle have tid og mulighed for at angre deres synder, og forlige sig med Gud. Både arbejdstid og fritid blev tilbragt i cellen. Når fangen færdedes uden for cellen, skulle han bære maske, der beskyttede ham mod at blive genkendt af de andre fanger. Masketvangen holdt til 1924, hvorefter det så blev frivilligt, om man ville bære maske eller ej. Al samtale og kontakt mellem fanger var forbudt. I skolen og i kirken var fangerne placeret i små båse, hvorfra de kunne se lærerne eller præsten, men ikke hinanden. Isolationsprincippet blev bevaret et godt stykke ind i 1900-tallet. 2

9 Opgaver og principper Statsfængslet benyttes i dag til fuldbyrdelse af fængselsstraf og til gennemførelse af varetægtsfængsling. Der spørges ofte, hvorfor vi bruger straf? Et kort svar på dette spørgsmål er, at det er retsbevidstheden eller retsfølelsen, der som et kulturbestemt fænomen kræver straf for forbrydelser. Vi kan ikke undvære straffesystemet. Hvis staten ikke påtog sig at straffe, ville ofrene selv eller andre overtage opgaven. Om denne pønale (dvs. strafbetonede) retsfølelse så bygger på forestillinger om hævn, misbilligelse, moralsk fordømmelse, troen på en forebyggende effekt eller andet, er genstand for en løbende diskussion, hvis ofte diffuse konklusion næppe har den store betydning for måden at tilrettelægge afsoningen på. Det vigtigste i denne sammenhæng er at fastslå, at det ifølge nutidig opfattelse ikke er hensynet til den dømte selv (forbedring, resocialisering, soning etc.), der har bragt ham i fængsel. Det er hensynet til befolkningens og ikke mindst ofrenes retsfølelse eller krav om retfærdighed. Vender vi os dernæst til spørgsmålet om, hvordan vi straffer, er det væsentligt at slå fast, at hovedsynspunktet bag straffuldbyrdelsen i de sidste 35 år har været, at det er frihedsberøvelsen i sig selv indespærringen og kun den som udgør strafelementet. Dette hovedsynspunkt finder vi også i FN s og Europarådets fordringer til medlemslandene. Tidligere indebar et fængselsophold yderligere en række indskrænkninger i livsvilkårene med det formål, at straffens karakter af lidelse skulle træde tydeligt frem. I vore dage reguleres fængselsstraffens strenghed alene gennem dens varighed, og ikke som tidligere ved den måde, den fuldbyrdes på. 3

10 Den gradvise lempelse af frihedsberøvelsens intensitet i løbet af afsoningstiden kan dog ses som udtryk for, at den pønale retsfølelse sætter nogle grænser for sådanne lempelser og derved påvirker afsoningens strenghed. Straffuldbyrdelsesopgaven i snæver, specifik forstand består herefter i gennemførelse af det pønale indgreb berøvelsen af den dømtes bevægelsesfrihed. Herunder hører også de accessoriske (medfølgende eller tilhørende) fuldbyrdelsesindgreb, fx brug af håndjern, isolation og disciplinærstraf. Da en fængselsstraf som udgangspunkt skal afsones i åbent fængsel, kan placering i lukket fængsel ses som et accessorisk indgreb, som i den enkelte sag er fundet nødvendigt for, at det primære pønale indgreb kan gennemføres eller fastholdes. De straffuldbyrdende myndigheder har imidlertid også vigtige opgaver, som rækker udover den egentlige fuldbyrdelsesopgave, og som normalt medregnes i en bredere definition af straffuldbyrdelsesopgaven. Disse opgaver har karakter af accessoriske ydelser, som skal løses enten i uomgængelig forbindelse med frihedsberøvelsen (fx kost og logi) eller ud fra bredere hensyn, som skal varetages parallelt med og på trods af frihedsberøvelsen (fx undervisning, værkstedsarbejde, socialrådgivning og misbrugsbehandling). Det er disse ydelser, som før i tiden bar samlebetegnelsen behandling, men som med nutidens sprogbrug kaldes aktiviteter, programtilbud og lignende eller blot fængslernes (bruger serviceydelser). 4

11 Sigtet med fængslernes serviceydelser illustreres i figuren, hvor de mest fremtrædende ydelser står oplistet: NORMALITET DISCIPLIN Arbejde Undervisning Fritidsaktiviteter Socialrådgivning Helseservice Kirkelig virksomhed mv. Besøg, udgang mm. REINTEGRATION Figuren skal illustrere, at fængslets serviceydelser navnlig tjener til at opnå: normalitet, hvilket betyder, at de indsatte trods frihedsberøvelsen så vidt muligt skal kunne opretholde en normal tilværelse med almindelige borgervilkår og -rettigheder; reintegration, hvormed menes, at de indsatte skal have gunstige muligheder for at forberede en tilfredsstillende integration i samfundet efter løsladelsen; disciplin, dvs. adfærdsmæssig indordning under fængslets ordens- og sikkerhedsregler. De fleste serviceydelser tjener alle de tre nævnte formål. Der kan næppe være tvivl om, at normalitetshensynet i sig selv fremstår som en fyldestgørende begrundelse for at etablere eller opretholde de fleste ydelser. Hensynene til reintegration og disciplin har herefter deres særlige betydning, når der skal prioriteres ressourcer til de enkelte serviceområder. 5

12 6

13 Organisation Organisationsdiagram for Statsfængslet i Vridsløselille. DIREKTION Kim Andersen Marianne Secher SIKKERHED Lars Bo Jensen HR Per Skelvig ADMINISTRATION Jette Lindestrøm DIREKTIONS- SEKRETARIAT BEHANDLINGS- KONSULENT Anette Eller IT, KIRKE, HELSE, BUTIK MV. CENTRAL- OG SIKKERHED Lars Bo Jensen Vagtmester kontoret Centralen Hovedport Kørsel AFDELING 1 Bjarne Kjer BI, BII, BIII, C1 (arrest), CIII (arrest), DIII, Besøg Depot Skole og fritid Kokkeskole Udehold Byggeteknisk afdeling AFDELING 2 Carsten Munkholm J, DI, DII, CII AI (modtagelse/særlig sikret), AII (arrest), AIII (arrest) Tekstilværksted Pakkeri Cellearbejde P-værksted Bagport/lager 7

14 PERSONALE Statsfængslet har i 2014 i alt ansat 288 fuldtidsmedarbejdere fordelt på følgende kategorier: Kategorier Antal fuldtidsmedarbejdere Ledelse og administration 38 Opsynspersonale 177 Værkmestre 43 Sundhedspersonale 9 Socialrådgivere 6 Lærere 10 Andet 5 Kilde: Personalesystemet, Kriminalforsorgen 2014 AFDELINGERNE Afdeling 1 (plads til 130 indsatte) Afsnit BI Negativt stærke Afsnit BII Beskyttet med begrænset fællesskab Afsnit BIII Almindeligt fællesskab Afsnit CI Arrest Afsnit CIII Arrest Afsnit DIII Almindeligt fællesskab Besøg Indsattes mulighed for besøg af pårørende Afdeling 2 (plads til 111 indsatte) Afsnit J Behandling af indsatte misbrugere Afsnit DI Efterbehandling af indsatte misbrugere Afsnit DII Almindeligt fællesskab Afsnit CII Almindeligt fællesskab Afsnit AI Isolation, modtagelse og særligt sikring af indsatte Afsnit AII Arrest Afsnit AIII Arrest 8

15 CENTRAL- OG SIKKERHEDSAFDELINGEN Central- og sikkerhedsafdelingen Vagtmesterkontoret (VK) Den koordinerende rolle for hele fængslet. Centralen Hovedporten Kørselsafdelingen Adgangskontrol Bindeled mellem VK og afdelingerne; Centralen tager sig af de indsattes færden inde i fængslet, såvel som ind og ud af fængslet, bl.a. ved indsættelser, løsladelser, udgange og transporter. Centralen har mange andre vigtige og sikkerhedsmæssige opgaver, som for eksempel visitation af indsatte i forbindelse med besøg, og tjenesteplanlægning udenfor normal arbejdstid. Ind- og udlukning af alle personpassager Transport af de indsatte eksempelvis transport af indsatte til diverse speciallæger, retsfremstillinger, overførsler til andre fængsler og institutioner samt andre fængselsrelaterede opgaver. Fra den 2. januar 2008 blev der indført adgangskontrol i fængslet, hvilket bevirker, at alle ansatte, gæster m.m. altid skal detekteres, inden man kommer ind i selve fængslet. Denne detektering foregår på samme måde som i lufthavne, og er realiseret for at sikre, at der ikke indføres bl.a. mobiltelefoner og andet ulovligt i fængslet. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at uberettiget besiddelse af mobiltelefon i lukkede fængsler, udover en disciplinærstraf, siden 2004, har været strafbelagt i medfør af straffeloven. 9

16 10

17 Økonomi I 2012 kostede det godt 151,6 mio. kr. at drive Statsfængslet i Vridsløselille. Hertil kommer satspuljemidler på omkring 4,5 mio. kr.. Med et budgetteret gennemsnitsbelæg på 224 indsatte kan udgiften i 2012 pr. indsat pr. dag beregnes til knap kr. ekskl. satspuljemidler. Heraf udgør lønudgifter ca. 75 %. Se nedenstående tabel for fængslets resultatkontrakt 2013: Emner I alt (mio. kr.) Heraf løn (mio. kr.) Grundtilskud 23,8 8,3 Aktivitetsafhængige tilskud 199,4 106,5 Videreførelse af foretagne korrektioner i ,1-4 Flerårsaftalens effektiviseringer -1,9-1,9 Kongens Ø 7,7 Overførsel til investeringsbudget -0,7 Afskrivninger 1,8 Resultatkrav/bevilling til produktionsvirksomhed 0,7 I ALT 144,8 109,3 Videreførelse af merforbrug eller mindre forbrug TOTALBUDGET 144,8 109,3 Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgen 2013 Hertil kommer kontrakttillæg på samlet 1,9 mio. kr., samt bevilgede satspuljemidler. 11

18 De indsatte Fængslets arrestafsnit modtager varetægtsarrestanter, hvis sager fortrinsvis behandles af Københavns Vestegns Politi. Afsoningsafsnittene modtager fortrinsvist mænd over 23 år, som skal afsone i et lukket fængsel og som kommer fra Bornholm, Lolland Falster, Sjælland og Storkøbenhavn. Behandlingsafsnittene kan dog modtage misbrugere fra hele landet. Størstedelen af de indsatte afsoner lange fængselsstraffe. Ca. 40 % af de indsatte har straffe på 8 års fængsel eller mere. Den 17. juli 2014 fordelte den pådømte hovedkriminalitet for de 240 indrullerede indsatte sig således: Kategorier Antal indsatte Forsætligt manddrab 31 Forsætlig vold i øvrigt 21 Anden personlig kriminalitet 12 Grov narkokriminalitet 64 Voldtægt (inkl. forsøg) 2 Anden sædelighedskriminalitet 1 Røveri 25 Berigelseskriminalitet 1 Andet 21 Kilde: Klientsystemet, Kriminalforsorgen

19 Afsoningens forløb Normaliseringsprincippet går som nævnt ud på, at selve frihedsberøvelsen skal være den eneste tilsigtede indskrænkning i de indsattes tilværelse. Frihedsberøvelsens styrke eller intensitet er derfor af afgørende betydning for afsoningens forløb. Frihedsberøvelsens intensitet beror dels på hensynet til selve straffens funktion, dvs. tilfredsstillelse af de pønale krav (= krav om straf), der indgår i den almindelige retsfølelse, dels på hvad der er praktisk nødvendigt for at kunne gennemføre indespærringen og modvirke ulovlig adfærd. Hertil kommer behovet for at forberede løsladelsen bedst muligt. Kort sagt er det pønale hensyn, risikohensyn og udslusningshensyn, der bestemmer indespærringens intensitet i løbet af afsoningen. Man kan i en meget forenklet form illustrere afsoningsforløbet for en 3 års dom på følgende måde: Total frihedsberøvelse Total frihedsberøvelse Ledsaget udgang udgang 3 års fængsel Uledsaget udgang udgang Frigang Frigang Udstationering Udstationering Prøveløsladelse Prøveløsladelse 1/4 1/3 1/2 2/3 13

20 Hvert af trinene symboliserer et normalt led i en afsoning. Afvigelser fra dette normalforløb vil ikke sjældent komme på tale i konkrete tilfælde, enten af risikohensyn (ordens- og sikkerhedshensyn), som ændrer forløbet i skærpende retning, eller af humanitære hensyn, som kan mildne retsfølelsens pønale krav til frihedsberøvelsens intensitet. Det kan eksempelvis nævnes, at prøveløsladelse ifølge straffeloven normalt skal finde sted, når to tredjedele af straffen er afsonet, men under ganske særlige omstændigheder kan løsladelse ske tidligere - når der foreligger påtrængende humanitære grunde eller lignende eller senere - når risikoen for ny kriminalitet findes væsentlig og løsladelse til normal tid derfor skønnes utilrådelig. I år 2002 blev afsoningsforløbet for straffe på 5 år eller mere skærpet, idet påbegyndelse af udgang blev udskudt til et senere tidspunkt under afsoningen. For at illustrere dette ses her en model for afsoning af en 12 års dom: Total frihedsberøvelse Total frihedsberøvelse Ledsaget Ledsaget udgang udgang Uledsaget udgang udgang 12 års fængsel 12 års fængsel Frigang Frigang 1/4 1/3 1/2 2/3 Udstationering Udstationering Prøveløsladelse Prøveløsladelse Det fremgår af figuren, at tilrettelæggelse af en gradvis udslusningsplan, inden to tredjedele af straffen er afsonet, er betydelig vanskeligere ved en 12 års dom end ved en 3 års dom. Det betyder, at adskillige indsatte nægtes ordinær prøveløsladelse med den begrundelse, at de ikke har kunnet gennemføre et tilfredsstillende udslusningsforløb. 14

21 Kontanter i fængslet Statsfængslet i Vridsløselille er et kontantløst fængsel. Det vil sige, at de indsatte - afsonerne - ikke må være i besiddelse af kontanter inde i fængslet. Medbragte, tilsendte og optjente penge indsættes således på en eller flere konti i fængslets økonomisystem. Når den indsatte ønsker at handle, fx hos købmanden, handles der på kort et kort der tillige fungerer som ID-kort - og beløbet trækkes direkte på den indsattes konto. Der udleveres kun kontanter i forbindelse med udgang/orlov. Varetægtsarrestanter er undtaget ovenstående, idet de i henhold til genstandsbekendtgørelsen kan få udbetalt kontanter. 15

22 16

23 Rådgivning og sagsbehandling Sagsbehandling varetages grundlæggende af afdelingspersonalet, dvs. af afdelingsledelsen, fængselsbetjentene, afdelingssekretæren og ikke mindst af socialrådgiverne. Sagsbehandlingsopgaverne består dels i at træffe afgørelse vedrørende afsoningens forløb (udgang, frigang, overførsel til åbent fængsel, udstationering, prøveløsladelse m.v.), og dels i at præstere og formidle rådgivning samt andre serviceydelser i samarbejde med andre myndigheder (fremskaffelse af bolig, arbejde, uddannelse mv. samt misbrugsbehandling og lignende). Der er blandt fængselsbetjentene udpeget en kontaktperson for hver indsat. Kontaktpersonen har ansvaret for, at sagsbehandlingen i de tildelte sager gennemføres i overensstemmelse med de givne generelle og konkrete instrukser. De specialfaglige medarbejdere ved statsfængslet (socialrådgivere og lærere) medvirker aktivt i sagsbehandlingen ved deltagelse i de ugentlige sagsbehandlingsmøder, og ved konkret vejledning og rådgivning både af sagsbehandlerne og direkte i forhold til de indsatte. Opgavefordelingen mellem kontaktpersoner, socialrådgivere og afdelingsledelse aftales dels generelt inden for den enkelte afdeling, dels konkret i de enkelte sager. Behandlingskonsulenten bistår direktionen med koordinering og udvikling af den socialfaglige opgaveløsning, og kan også rådgive i den konkrete sagsbehandling. Direktionen dvs. vicefængselsinspektøren bistået af fængselsfuldmægtigen - medvirker i sagsbehandlingen på et overordnet plan, navnlig i sager vedrørende langtidsdømte, hvis sager i betydeligt omfang skal afgøres af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra fængslet. 17

24 Indsattes kontakt med omverdenen De indsattes kontakt med verden uden for fængslet, navnlig med de pårørende, kan ske via: besøg udgang brevveksling telefonsamtaler Kontakt via e-post er ikke mulig i lukkede fængsler. BESØG Besøg af familie eller bekendte kan finde sted på stort set alle ugens dage for indsatte på almindelige afdelinger. På behandlingsafsnittene og arrestafdelingen er der kun besøg visse dage. Besøgende skal have en af fængslet godkendt besøgstilladelse, før besøg kan etableres og iværksættes. Som led i risikovurderingen indhenter fængslet oplysninger om den besøgende i politiets centrale kriminalregister. Børn under 15 år kan normalt kun komme på besøg i fængslet sammen med en voksen, der har besøgstilladelse. Børn under 18 år skal desuden have tilladelse fra forældremyndighedens indehaver. UDGANG Helt grundlæggende gælder om udgang dels, at der som tidligere beskrevet skal foreligge et anerkendt formål med udgang, dels at fængslets personale skal vurdere, om udgangstilladelse vil være utilrådelig på grund af fare for misbrug. I visse tilfælde er fængslet forpligtiget til at indhente politiets vurdering, inden der tages endelig stilling. I særlige tilfælde skal afgørelsen om udgang træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det omhandler bl.a. de fleste udgange til indsatte, hvis straf er mindst 8 års fængsel. 18

25 Misbruges udgang ved overtrædelse af de fastsatte vilkår eller ved forsinkelse, udeblivelse eller kriminalitet, kan udgangstilladelsen tilbagekaldes for en periode Antal udgange pr. år Kilde: Kriminalforsorgens Ledelsesinformationssystem (LIS), 2014 WEEKEND-UDGANG Weekend-udgang kan gives til indsatte med mindst 5 måneders fængselsstraf. Normalt kræves mindst 10 ugers samlet fængselsophold og mindst 7 ugers ophold i Statsfængslet i Vridsløselille, før der gives udgang. Endvidere skal en fjerdedel af straffen være afsonet. Hvis straffen er mindst 5 års fængsel, kan uledsaget udgang først tillades, når en tredjedel af straffen er afsonet. 19

26 Er straffen 8 års fængsel eller mere, påbegyndes ledsaget udgang tidligst efter en tredjedel, og uledsaget udgang efter halvdelen af straffetiden. Weekend-udgang hedder officielt udgang til besøg hos bestemte personer, men kaldes i daglig tale ofte orlov. Formålet er altså, at den indsatte kan besøge en nærtstående person, som på forhånd af fængslet er godkendt som udgangsadressat. Det forudsættes derfor, at den indsatte først og fremmest benytter udgangen til samvær med udgangsadressaten, men den indsatte har lov til også at være sammen med andre mennesker, og at deltage i offentlige arrangementer af forskellig art. Udgang gives normalt i perioden fra fredag kl til søndag kl Der gives tilladelse til en udgang for hver periode af 3 ugers varighed. Man kan springe en eller flere 3-ugers perioder over, og på denne måde opspare udgange til senere afholdelse eventuelt sammenlagt til én lang udgang. Man kan dog højst opspare fire udgange. Den indsatte kan frit vælge at afvikle 12-timers udgange i stedet for weekendudgange efter en omregningstabel, der forvandler én weekend-udgang til tre 12- timers udgange. UDGANG I SÆRLIGE TILFÆLDE Der kan endvidere gives såkaldt 31-udgang i tilfælde, hvor særlige akutte problemer gør det nødvendigt, for eksempel ved: nærtstående personers alvorlige sygdom eller begravelse nødvendigt møde i retten eller for anden offentlig myndighed lægebehandling eller lignende eller med henblik på: at besøge nærtstående personer ved vigtige familiebegivenheder og at varetage personlige interesser, når særlige omstændigheder taler derfor. 20

27 FRIGANG Frigang indebærer, at beskæftigelse under afsoningen foregår ved undervisning eller arbejde uden for fængslet. Fritiden skal tilbringes i fængslet. Tilladelse til frigang kan gives til indsatte, der afsoner straf i 5 måneder eller mere. Frigang forudsætter, at de tidsmæssige betingelser for weekend-udgang er opfyldt, og kan normalt ikke tillades, før en tredjedel af straffen er afsonet. Der er også grænser for, hvor langvarig en frigang kan være. Frigang til undervisning kan have indtil 1 års varighed, mens frigang til arbejde højst kan gives i 3 (undtagelsesvis 6) måneder. Frigang tidligere eller længere end normalt og frigang til egen virksomhed kan dog gives med særlig tilladelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Frigang iværksættes normalt i forbindelse med overførsel til åbent fængsel, men kan også kombineres med anbringelse i et arresthus, der ligger nærmere uddannelseseller arbejdsstedet. Enkelte frigangsforløb foregår direkte fra statsfængslet, navnlig fra efterbehandlingsafsnittet (D1) og fra rocker-afdelingen, hvis beboere ikke kan overføres til åbne fængsler. UDSTATIONERING Udstationering kan betragtes som en udvidet form for frigang, der indebærer at man ikke længere tilbringer fritiden i fængslet, men opholder sig på en pension eller lignende. Tilladelse til udstationering kræver en særlig begrundelse, fx at det er praktisk umuligt at klare en skolegang eller et arbejde under frigang. Tidspunkt og varighed for udstationering er endnu mere begrænset end ved frigang. BREVVEKSLING En indsat har ret til brevveksling med følgende begrænsninger: 21

28 Breve til og fra den indsatte åbnes for at modvirke indsmugling af narkotika. Brevene åbnes og lukkes normalt i den indsattes påsyn. Gennemlæsning af breve til og fra den indsatte kan ske, hvis det af fængslet skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen. I tilfælde, hvor gennemlæsning har fundet sted, kan et brev efter bestemmelse af fængslets leder eller den, der bemyndiges dertil, tilbageholdes, hvis det af ordens- eller sikkerhedshensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen ikke bør afsendes. Gennemlæsning og tilbageholdelse af breve sker sjældent. TELEFONERING En indsat har ifølge loven ret til at føre telefonsamtaler i det omfang, det er praktisk muligt. I afsoningsafdelinger med almindeligt fællesskab kan den enkelte indsatte få generel tilladelse til at telefonere til 10 telefonindehavere, som forinden skal godkendes af fængslet. Det forudsættes, at den indsatte og telefonindehaverne forinden er vejledt om, og har accepteret, at der foretages aflytningskontrol. Efter skriftligt samtykke fra telefonindehaveren skal der forud være indhentet oplysninger om denne i Kriminalregistret. Det kan fastsættes som vilkår for tilladelsen, at telefonsamtaler, som føres efter tilladelsen er givet, skal føres på et sprog, som den, der påhører eller aflytter samtalen, kan forstå. Hvis forholdene taler derfor, kan der i helt specielle og konkrete tilfælde anvendes tolk. Aflytning foretages således, at indholdet af alle telefonsamtaler optages og efterfølgende kontrolleres stikprøvevis eller hvis dette konkret findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde, eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen. 22

29 Sikkerhed og disciplin Fængslernes sikkerhedsopgaver går ud på, ved forebyggende arbejde og akut indgriben, at forhindre at indsatte: unddrager sig frihedsberøvelsen ved at undvige eller udeblive fra udgang begår kriminalitet under frihedsberøvelsen begår brud på fængslets ordensregler begår selvmord eller selvbeskadigelse Denne brede definition omfatter også opgaver, som traditionelt går under betegnelsen ordensopgaver. Sikkerhedsopgaverne i et fængsel løses ud fra en: konstruktiv sikkerhedsstrategi, der går ud på at opbygge en fængselstilværelse, hvis indhold ikke i sig selv animerer til undvigelse og andre regelbrud, men tværtimod kan gøre opholdet tåleligt og dermed aflede eventuelle tanker om regelbrud, og en defensiv sikkerhedsstrategi, som går ud på at opstille de forskellige typer af værn for at forebygge og for at hindre undvigelse m.v. Der opereres med statiske værn, dvs. bygningsmæssige, tekniske og elektroniske sikkerhedsmidler, samt de dynamiske værn, hvilket vil sige personalets sikkerhedsrutiner og iagttagelser. Den konstruktive sikkerhed er bl.a. beskrevet af Den Europæiske Torturkomité (CPT):»Konstruktive relationer mellem indsatte og personale vil i modsætning til relationer præget af konfrontation tjene til at mindske de spændinger, som er indbygget i ethvert fængselsmiljø, og vil tillige mindske risikoen for voldsomme episoder. Kort sagt ønsker Torturkomitéen, at positiv kontakt og omsorg/service går hånd i hånd med kontrol og indespærring. En sådan tilgang til fængselsarbejdet vil snarere forbedre end forringe sikkerheden.«23

30 Blandt de defensive sikkerhedsmidler har man traditionelt sondret mellem: døde værn, dvs. lukkede fængslers ringmure, svære bygningsmure og døre, armerede vinduer, sikkerhedshegn, elektroniske alarmsystemer og lignende, og levende værn, dvs. et system af poster, der ved påpasselighed og stor årvågenhed hindrer, at de døde værn forceres. De døde værn kaldes også med en nyere betegnelse statiske sikkerhedsmidler. KONSTRUKTIVE MIDLER DEFENSIVE MIDLER Venligt og trivselsfremmende miljø Dynamiske værn Personalets sikkerhedsrutiner Personalets opmærksomhed via involvering Hensynsfuldt og retfærdigt regime Gode muligheder for kontakt med pårørende Statiske værn Bygninger Teknisk værn Elektroniske værn Til de levende værn henregnes traditionelt kun arbejdsrutiner og anden adfærd, som særligt er indarbejdet med henblik på at tjene sikkerhedsmæssige formål. I de senere år har man med idéen om dynamisk sikkerhed udvidet den sikkerhedsmæssige forståelse af fængselspersonalets rolle, således at man kalkulerer med en række sikkerhedsmæssige sidegevinster ved personalets også det civile personales deltagelse i aktiviteter, der primært handler om andet end sikkerhedstjeneste, jfr. følgende citat fra Kriminalforsorgens Principprogram (1993): 24

31 »Det er vigtigt at holde sig for øje, at sikkerhedsvirksomheden er flerstrenget. Det vil sige, at den ikke alene beror på fysiske og tekniske midler af forskellig art (statisk sikkerhed), men også på personlig kontakt og overblik over, hvad der foregår i fængslerne (dynamisk sikkerhed).«til de defensive midler kan også regnes sikkerhedsmæssigt begrundede indgreb i de indsattes rettigheder og vilkår samt pønale indgreb, dvs. disciplinærstraf og konfiskation. DEFENSIVE SIKKERHEDSMIDLER Fængslet kan anvende magt over for indsatte med brug af greb, skjold, stav, og peberspray og tåregas. Fængslet råder desuden over håndjern til brug ved passivisering af indsatte, der udviser voldelig adfærd. Se nedenstående diagram for antallet af magtanvendelser pr. år: Antal magtanvendelser pr. år Kilde: Kriminalforsorgens Ledelsesinformationssystem (LIS),

32 Ved risiko for hærværk og ved behov for særlig observation kan benyttes en af fængslets observationsceller, som er særligt udrustet til formålet. Som det ultimative sikkerhedsmiddel virker sikringscellen, som kun er møbleret med en fastboltet seng med bælte, hånd- og fodremme samt handsker til fastspænding af den indsatte. Sikringscellen bruges, hvis det er nødvendigt: for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse Der kan også foretages andre indgreb i de indsattes afsoningsvilkår, herunder udelukkelse fra fællesskab og tilbagekaldelse af udgangs- eller besøgstilladelse. Endvidere kan der ikendes disciplinærstraf, jævnfør afsnittet om Disciplinære reaktioner. KONKRETE ORDENS- OG SIKKERHEDSBRUD Narkotikakriminalitet Det er umuligt helt at afværge lovovertrædelser i fængslet. Det gælder også overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer. Defensive sikkerhedsmidler i bestræbelserne på at modvirke (eller dog i det mindste at begrænse) narkotikakriminalitet i fængslet består bl.a. i: hyppige visitationer af lokaliteter (undertiden med hjælp af narkohunde) og personer, bl.a. efter besøg og udgang. Der gennemføres årligt ca cellevisitationer begrænset adgang til at indføre private effekter kontrol af tilsendte breve (det er kuverterne, der kontrolleres for skjult indhold og ikke teksten, der censureres) Personvisitation af besøgende urinprøvekontrol stikprøvevis (kontraktkravet er gange årligt) og ved konkret mistanke om misbrug særlige udgangsvilkår, når der foreligger en konkret misbrugsfare. Ved fund af illegale stoffer ikendes disciplinærstraf (bøde eller strafcelle) og forholdet anmeldes til politiet. 26

33 Overførsel til andet fængsel kan blive nødvendig, hvis der findes stofmængder, der meget tyder på handelsvirksomhed i større omfang. Vold og trusler mod personalet I nedenstående diagram ses antallet af vold og trusler pr. år i Statsfængslet i Vridsløselille: 35 Antal vold og trusler pr. år Kilde: Kriminalforsorgens Ledelsesinformationssystem (LIS), 2014 Kvantitativt er problemet med vold og trusler således ikke så stort, men den enkelte episode kan virke meget traumatisk, og den konstante risiko for vold/trusler kan for nogle medarbejdere udgøre en betydelig mental belastning i det daglige arbejde. Reaktionen vil næsten undtagelsesfrit være overførsel til et andet lukket fængsel. Samtidig vil forholdet blive anmeldt til politiet. 27

34 DISCIPLINÆRE REAKTIONER Som disciplinærstraf kan der anvendes advarsel, bøde og strafcelle (isolation). Disciplinærstraf kan anvendes ved: lydighedsbrud tilsidesættelse af beskæftigelsespligten nægtelse af afgivelse af urinprøve indtagelse af rusmidler strafbare ordens- og sikkerhedskrænkelser forseelser, som kan straffes efter regler fastsat af justitsministeren (brud på reglerne om genstande, udgang og fotografering). Disciplinærstraf bruges også i tilfælde af brud på fængslets ordensregler. Tvangsmæssig overførsel til andet (lukket) fængsel kan iværksættes ud fra risikohensyn efter nærmere regler herom i straffuldbyrdelsesloven. 28

35 29

36 Beskæftigelse En indsat har pligt (og ret) til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet, jævnfør Straffuldbyrdelsesloven 38, stk. 1. Tidligere talte man om arbejdspligt, men efter at undervisning og arbejde blev ligestillet, bruger man betegnelsen beskæftigelsespligt. Uanset om beskæftigelsespligten foregår som arbejde eller undervisning, betales der dusør for indsatsen. En 37 timers arbejdsuge udløser ca. 550 dk.kr.. Pengene udbetales på kort, der bruges som betalingsmiddel internt i fængslet. Fængslet er altså kontantløst. De indsatte beskæftiges indenfor 2 hovedområder, Undervisning og Arbejde : UNDERVISNING Området består fysisk af 3 skoler. I den ene skole, hvor hovedparten af de indsatte holder til, foregår undervisningen på folkeskolens afgangsniveau (og under det). I den anden skole er der mulighed for at deltage i undervisning på HF-niveau som enkeltfagsundervisning, med et eller flere fag af gangen. En mindre gruppe indsatte selvstuderer på højere niveau. Den tredje skole har fokus mod erhvervsuddannelsesområdet (EUD/AMU) og i daglig tale kaldet kokkeskolen. Undervisningen handler primært om tilberedning af mad inden for uddannelsesområdet Mad til mennesker. I samarbejde med andre fængsler (i København og Jyderup) og Meyers Madhus, arbejdes der hen imod at udbyde hele uddannelsesforløbet, der kan give indsatte kompetencer og praktikpladser til et arbejde som fx kok eller bager. Ud over de 3 skoler, råder området også over en modtagelsesafdeling, hvor nytilkommende indsatte bliver placeret og testet, inden de enten skal begynde i skolen, eller ud på en af fængslets andre arbejdspladser. Fra og med efteråret 2013 arbejdes der med en styrkelse af området med fokus på systematisk vejledning i forbindelse med hele afsoningsforløbet. Skoleområdet er Statsfængslet i Vridsløselilles største arbejdsplads med ca. 40 indsatte. Der er tilknyttet 6 værkmestre og 1 undervisningsansvarlig. 30

37 Til at undervise benytter man fængslets egne lærere, som er seminarieuddannede og har lang erfaring i arbejdet med indsatte. Undervisningen på HF-niveau bliver varetaget af lærere fra det lokale VUC, som kommer til fængslet. Derudover er der tilknyttet et antal timelærere og lektiehjælpere, fra fx Røde Kors eller andre Ngo er. Skolen har følgende tilbud: FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING Undervisningen forbereder de indsatte til prøver i læsning trin 1-4 og matematik trin 1-2. Der tilbydes også engelsk og IT. ALMEN VOKSENUDDANNELSE Der undervises i dansk, matematik og engelsk. Desuden tilbydes IT-undervisning (pckørekort). Undervisningen i bl.a. samfundsfag er for mange af deltagerne en forberedelse til HF-klassen. HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN Der undervises i 2 til 3 fag i hvert skoleår. Kursisterne har derudover mulighed for at selvstudere yderligere 1 til 2 fag. De vil således kunne tage en fuld HF-eksamen på 3 til 4 år. Dog vil det kræve, at de tager fysik og kemi efter løsladelsen. Vridsløselille er det eneste fængsel, der har dette tilbud. Undervisningen varetages af lærere fra VUC-Vestegnen. ERHVERVUDDANNELSER Der undervises på grundforløbsniveau i samarbejde med Meyers Madhus inden for uddannelsen mad til mennesker. Hertil kommer en række AMU-kurser og nogle enkelte andre erhvervsuddannelsestilbud inden for tømrerfaget. SELVSTUDIER Indsatte, som ønsker at studere fag eller uddannelser, som fængslet ikke tilbyder, kan på særlige vilkår få tilladelse til selvstudium. ORDBLINDEUNDERVISNING Undervisningen tilbydes via skolens uddannede ordblindelærer. Skolen har ligeledes også en række tilbud, som ikke er knyttet til holdene: Idræt, billedkunst, erhvervsøkonomi og musik. Man kan enten følge undervisningen på fuldtid eller kombinere det med arbejde på en anden arbejdsplads. 31

38 ARBEJDE Formålet med arbejde i fængslet er: at den indsatte kan vedligeholde eller forbedre sine arbejdsevner og færdigheder at den indsatte kan oplæres og optrænes i sådant arbejde, han kan regne med at finde beskæftigelse som efter løsladelsen at afsoningen får et så problemfrit forløb for den indsatte som muligt at den indsatte holdes fysisk og psykisk i gang med meningsfuld beskæftigelse, så han undgår kedsomhed, og tiden går hurtigere for ham at bidrage til at gøre den daglige tilværelse mindre institutionspræget og mere normal. Der er i fængslet mulighed for beskæftigelse på følgende arbejdshold: MODTAGELSEN Nye indsatte starter her og bliver vejledt og testet inden for grundlæggende skolefærdigheder, samt arbejdsprøvning. De indsatte vil via Modtagelsen på afsnit A1 blive tilbudt arbejde, uddannelse eller behandling. PAKKERI Værkstedets arbejdsopgaver består af diverse pakke- og samleopgaver for eksterne firmaer. Som eksempel kan nævnes pakning og mærkning af asfaltrør, medicinæsker og lydbøjler. Der er 2 værkmestre på værkstedet, der kan beskæftige 10 indsatte. P-VÆRKSTED Værkstedet arbejder fortrinsvis med fremstilling af trævarer. Der produceres bl.a. kravlenisser til haven, så- og plantepinde, sangskjulere, her vogter jeg skilte, sporflag og meget mere til hundetræning. Alt er håndlavet og håndmalet. Pakkeopgaver laves såfremt, der er kunder, der efterspørger dette. Der er 3 værkmestre på værkstedet, der kan beskæftige 14 indsatte. 32

39 TEKSTILVÆRKSTED Værkstedet syr gardiner, betræk til madrasser og hynder, muleposer og solsejl. Trykkeriarbejde efter kundens ønske (f.eks. på muleposer) kan også laves. Diverse læderarbejde, polstring af stole og ryglæn, ilægning af madrasser og hynder er flere af værkstedets mange arbejdsopgaver. Der er 2 værkmestre på værkstedet, der kan beskæftige 9 indsatte. BYGGETEKNISK AFDELING Afdelingen varetager bygningsmæssige vedligeholdelses- og udviklingsopgaver i fængslet. Der udføres vvs, låse-, tømrer-, maler-, murer- og elektrikerarbejde. Der er 10 værkmestre, der kan beskæftige 15 indsatte. CELLEARBEJDE Indsatte, der sidder på specialafdeling og ikke kan være ude på et værksted, tilbydes arbejde, som kan udføres på cellen. Arbejdet består i diverse samle-, monterings- og pakkeopgaver. Det kan være alt fra skruer, der skal tælles og lægges i poser og til gardinsnore og stænger, som skal samles. Alt arbejde udleveres og afhentes ved celledøren. Der er tilknyttet 1 værkmester, der tilbyder beskæftigelse på cellen. SERVICEAFDELING Afdelingen varetager rengøring af fællesarealerne i fængslet, renholdelse af udeområderne indenfor muren, snerydning og græsslåning. Transportopgaver såsom op- og nedbæring af varer, papir og møbler mellem lager og fængsel, presning og sortering af pap og plast, udlevering af arbejdstøj til indsatte, sortering og vask af fængslets vasketøj sørger serviceafdelingen også for. Der er 4 værkmestre, der kan beskæftige 10 indsatte. UDVENDIG HOLD Afdelingen varetager renholdelsen af udeområdet udenfor muren. Snerydning, græsslåning, fejning, lugning og oprydning er nogle af arbejdsopgaverne. Her forefindes traktor og elektriske hjælpemidler, som også skal passes og efterses. Da området ligger udenfor skal man som indsat være i et udgangsforløb. Efter en individuel vurdering af afsoningssituationen bestemmes det, om en indsat kan arbejde på udvendig hold. Der er 1 værkmester, der kan beskæftige 4 indsatte. 33

40 DEPOT Alle effekter tilhørende indsatte, der skal ind og ud af fængslet skal via depotet. Her bliver effekterne visiteret og registreret. Nogle effekter må udleveres til den indsatte og andre hensættes på depotet til løsladelsestidspunktet. Depotet indkøber også hårtrimmere og ventilatorer mm., som indsatte kan få lov at købe. Der er 2 værkmestre på depotet. D1 VÆRKSTED D1 er et specialafsnit for indsatte, der ønsker at komme i behandling for et misbrug. D1 værkstedet har derfor et tæt samarbejde med behandlere og fængselsbetjente. Beskæftigelsen er en vigtig del af de indsattes behandling på afdelingen. Arbejdet på værkstedet er meget kreativt og der satses på at lave ting ud af genbrugsmaterialer. F.eks. produceres der træningsredskaber af brugte bil slanger og sikkerhedsseler. Der arbejdes også med gængse materialer som læder, stof, papir og træ. Her fremstilles bl.a. tasker og armbånd. Der polstres stole og udføres syopgaver for eksterne firmaer. Pakkeopgaver efter aftale udføres i begrænset omfang. Der er 2 værkmestre, der beskæftiger de indsatte, der afsoner på afsnit D1. INDKØB Alle indkøb til fængslet foretages igennem indkøb. LAGER Til fængslet er tilknyttet et lager på 900 m2. Gode tilkørselsforhold gør, at fængslet kan modtage store lastbiler. Derudover er der en videoovervåget modtageplads med plads til 40 fods containere. Én af lagerets mange opgaver er modtagelse og afhentning af de pakkeopgaver, værkstederne har forarbejdet. BAGPORT Bagporten står for adgangskontrol af alle køretøjer, der skal ind på fængslet i dagtimerne. Dette kan være transport af indsatte, renovationsbiler og eksterne håndværkere. Bagporten modtager og sørger for omdeling og visitation af alle pakker til fængslet; til brug for dette arbejde, rådes der over en bagagescanner, der kan scanne hele paller. Indkøb, lager og bagport har tilknyttet 3 værkmestre og 1 specialarbejder. 34

41 Fritidstilbud Det forudsættes, at de indsatte som andre mennesker bruger en del af fritiden på nødvendige aktiviteter, som fx tilberedning af måltider, rengøring og vask. Fængslet yder kun i meget begrænset omfang service på disse områder. De indsatte får udbetalt et kostbeløb til indkøb af fødevarer i fængslets butik og et selvforvaltningsbeløb til udgifter til personlig hygiejne, tøj m.v., som tidligere var gratis. De indsatte skal have mulighed for mindst 1 times dagligt ophold i fri luft kaldet gårdtur. Om sommeren udvides gårdturen, ligesom der afvikles sommerskole over 6 uger i juli og august. Under gårdturen er der mulighed for boldspil m.m. Med hensyn til øvrige fritidsaktiviteter, er der i fængslet mulighed for at dyrke: hobbyvirksomhed musik styrketræning spinning og flere andre sportsaktiviteter På fængslets bibliotek kan de indsatte låne bøger. Findes en bestemt bog ikke på fængslets bibliotek, bestiller bibliotekaren den hjem fra kommunebiblioteket. Endelig er der mulighed for, at personalet kan arrangere gruppevise udflugter til kulturelle formål, fiskeri, idræt, naturoplevelser, etc. Deltagelse forudsætter, at indsatte har opnået tilladelse til individuel, typisk uledsaget udgang. Sådanne muligheder praktiseres desuden på behandlingsafdelingerne som led i behandlingen. 35

42 Religiøs virksomhed Den gejstlige virksomhed i fængslets kirke varetages af fængselspræsten, som har en organist til hjælp ved afvikling af gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Med jævne mellemrum afholder fængselspræsten arrangementer af forskellig art, herunder også familiearrangementer. Det gælder også for indsatte på specialafdelinger, som ikke har adgang til kirkens ordinære tilbud. En meget væsentlig virksomhed for præsten er sjælesorgen, dvs. samtaler med indsatte og eventuelt tillige pårørende om deres personlige forhold. Præstens uafhængige position i fængslet, herunder tavshedspligten og uafhængigheden af fængslets normale journalføring, er en væsentlig forudsætning for denne virksomhed, som mange indsatte benytter sig af. Indsatte, som tilhører andre trossamfund, har ligeledes adgang til at få besøg af en præst eller lignende. Det talmæssigt mest dominerende trossamfund uden for den luthersk-evangeliske kirke er islam. Fængslet har tilknyttet en imam, som bl.a. afvikler fredagsbøn, sjælesorgs virksomhed og muslimsk studiekreds. 36

43 Fangekoret Fangekoret, som har eksisteret siden 1996, er et kirkekor, der synger ved de ugentlige gudstjenester i fængslet. Koret ledes af fængslets organist. I 2004 indspillede koret sammen med en række kendte kunstnere cd'en Forbryderalbummet, hvorved koret fik megen medieopmærksomhed. Dette affødte en stor efterspørgsel efter koret i kirker uden for murene. Korets medlemmer, med tilladelse til udgang, begyndte så småt at optræde ved koncerter flere steder i landet. De sangere, der er blevet løsladt, er fortsat med til at synge i koret for at støtte op omkring projekt Fangekor. Det samme gælder kormedlemmer, som er overført til åbne fængsler, i det omfang, de kan få udgangstilladelse til korvirksomheden. Fangekoret beskrives af de indsatte som et resocialiserende projekt, idet deltagerne oplever at blive modtaget af et begejstret publikum udenfor murene. Den positive respons betyder meget for de indsatte. Publikums nysgerrighed og barrierer bliver brudt ned af Fangekorets energiske og glædesfyldte sang. Overgangen til livet udenfor murene bliver mindre, når man kan fortsætte med at synge og indgå i det forpligtende fællesskab, som koret har udviklet sig til. Det skal tilføjes, at det eventuelt resocialiserende aspekt ved koret med fængslets øjne må ses som en glædelig sideeffekt, og ikke som selve målet med korets virksomhed. Målet er derfor som for ethvert andet kirkekor at medvirke til at berige salmesangen ved afholdelsen af gudstjenesterne, og tillige virke som en engagerende fritidsaktivitet for et antal indsatte. Lone Hertz er protektor for Fangekoret. Hun har anbefalet koret i forskellige sammenhænge og har beskrevet, hvilken betydning sangen har for det indespærrede menneske. Ved hendes anbefaling fik koret samlet midler ind til at få produceret korets første cd. 37

44 I 2008 udkom så den seneste nye cd Fangenumre, hvor samtlige numre er skrevet af Fangekorets sangere. Fangekoret har i 2008 udgivet en gratis dvd til børn af indsatte med hjælpemateriale og information. På dvd en virker Peter Mygind som vært. Korets repertoire uden for fængslets mure består først og fremmest af gospel, og flere af teksterne er skrevet af de indsatte. Flere i koret er således blevet meldt ind i Koda, og skriver løbende nye tekster. Fangekoret har med dets cd-udgivelser valgt at støtte Børns Vilkår, og har hidtil doneret mere end kr. til Børnetelefonen. Koret har sin egen hjemmeside 38

45 Helseservice SYGEPLEJE OG LÆGEBEHANDLING Fængslet har ansat læger og sygeplejersker med henblik på at kunne yde de indsatte sundhedsservice på samme niveau, som den ydes ude i samfundet. Fængselslægen kan som enhver praktiserende læge henvise patienterne til specialbehandling (speciallæge, fysioterapeut etc.), der i et vist omfang foregår i fængslet. Alle udgifter til lægebehandling afholdes af fængslet. De indsatte har principielt samme ret til frit sygehusvalg som andre borgere i Danmark. Der er dog visse praktiske vanskeligheder, som i mange tilfælde gør, at ikke alle ønsker kan imødekommes. Fængslet har også ansat en psykiatrisk konsulent, der dels fungerer som almindelig psykiatrisk speciallæge for de indsatte, dels udfører konkrete konsulentopgaver for fængslet bl.a. i form af afgivelse af udtalelser til brug ved behandlingen af sager om udgang, prøveløsladelse, overførsel til anden institution m.v. Den daglige sundhedstjeneste varetages af fængslets sygeplejersker, som har en vigtig koordinerende rolle. Medarbejdere inden for helseområdet har den samme tavshedspligt over for det øvrige fængselspersonale, som læger og sygeplejersker i almindelighed har bl.a. over for offentlige myndigheder. TANDBEHANDLING Tandbehandling foregår i en tandklinik i fængslet. Undersøgelse og nødbehandling er gratis for de indsatte, medens anden behandling kun delvis betales af fængslet. MISBRUGSBEHANDLING Det fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens Klientundersøgelse 2011, at 64 % af de nyindsatte har indtaget rusmidler inden for 30 dage inden indsættelsen. 71 % af de nyindsatte har haft et hashforbrug, 43 % har indtaget centralstimulerende stoffer, og 36 % har indtaget alkohol. 39

46 19 % af de indsatte, (med et rusmiddelforbrug), har indtaget opioider, 13 % har indtaget benzodiazepiner, 3 % har indtaget hallucinogener og endelig svarer 5 %, at de har indtaget andre stoffer. De indsatte har haft mulighed for at afgive mere end ét svar, hvorfor totalen overstiger 100 %. Misbrugere tilbydes forskellige former for behandling. Det er karakteristisk, at Kriminalforsorgen ikke selv laver behandlingen, men samarbejder med eksterne behandlingsinstitutioner og organisationer, og importerer behandlingskoncepter. Kriminalforsorgen tilbyder en bred vifte af behandlingstilbud strækkende fra Metadon og substitutionsbehandling til stoffri behandling og med metoder, der strækker sig fra psykoterapi til Minnesota trinarbejde. Siden 1997 har Statsfængslet i Vridsløselille tilbudt behandling af narkomaner på en særlig afdeling, som i den forløbne periode er blevet udvidet. Afdelingen har nu 23 pladser og er hjemmehørende på afsnit J, som ligger adskilt fra fængslets hovedfløje. Behandlingen varetages i tæt samarbejde med afdelingspersonalet af den private behandlingsinstitution Kongens Ø. Behandlingen tilrettelægges efter et 12-trins program i overensstemmelse med den såkaldte Minnesota-model. Behandlingen er autoriseret af Kriminalforsorgens akkrediteringspanel. Der er tillige etableret en efterbehandlingsafdeling (kaldet Halvøen) på afsnit D-1. Også her varetages den behandlingsfaglige opgave af Kongens Ø i tæt samarbejde med afdelingspersonalet. Behandlingen på afsnit J og DI er døgnbehandling. Der foregår udover dette ambulant behandling i fængslet. KABS laver ambulant misbrugsbehandling på tværs af afdelingerne i fængslet. Rådgiverne fra KABS har indsatte i samtaleterapi, og der udbydes kurser i mindfulness. 40