Defensiv og konstruktiv fængselssikkerhed
|
|
- Karl Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 4/1996 Defensiv og konstruktiv fængselssikkerhed Af Hans Jørgen Engbo Fængslernes sikkerhedsopgaver Fængslernes sikkerhedsopgaver går ud på ved forebyggende arbejde og akut indgriben at forhindre, at indsatte unddrager sig frihedsberøvelsen ved at undvige eller udeblive fra udgang, begår kriminalitet under frihedsberøvelsen begår brud på fængslets ordensregler, og begår selvmord eller selvbeskadigelse. Denne brede definition omfatter også opgaver, som traditionelt går under betegnelsen ordensopgaver. At forhindre undvigelse kan navnlig ske ved at minimere de indsattes motivation til at undvige, at true med ubehagelige sanktioner/konsekvenser, eller at vanskeliggøre undvigelse. Når der står vanskeliggøre og ikke umuliggøre undvigelse, skyldes det, at undvigelse aldrig kan forhindres med fuld garanti. Jo mere undvigelse vanskeliggøres, des mere udvikles metoderne og midlerne. Det vil altid kunne lykkes at undvige med tilstrækkelig massiv brug af fantasi og ressourcer. I 1962 undveg tre indsatte efter mere end et års forberedelser fra det berygtede californiske fængsel Alcatraz, der med sin beliggenhed på en lille klippeø i et hajfyldt farvand ellers var betegnet som garanteret flugtsikkert. Fra England kan nævnes to indsattes opsigtsvækkende undvigelse i 1987 fra HM Prison, Gartree, ved hjælp af en helikopter. I Danmark huskes den spektakulære undvigelse i 1995, da en entreprenørmaskine ( gummiged ) brød igennem ringmuren ved Statsfængslet i Vridsløselille, så tretten indsatte kunne flygte. Mere atypisk, men dog ikke mindre illustrativ i denne principielle sammenhæng, er danske modstandsfolks masseundvigelse fra Gestapos særdeles velbevogtede fængsel i Shell-huset i København i Denne undvigelse blev som bekendt muliggjort ved bombning af fængslet fra luften.de følgende betragtninger om fængselssikkerhed afgrænses til kun at vedrøre sikkerhed mod undvigelse (herunder undvigelse fra åbent fængsel, som i statistisk sammenhæng kaldes bortgang ). I alt væsentligt gælder de samme betragtninger dog principielt også de øvrige nævnte forhold.
2 2 Sikkerhedsstrategierne Defensiv sikkerhedsstrategi Når man taler om fængslernes sikkerhedsopgave, anskues opgaven normalt ud fra en defensiv sikkerhedsstrategi, som går ud på at opstille forskellige typer af værn for at forebygge og hindre undvigelse, herunder trusler om disciplinære sanktioner mv. Den defensive strategi har rod i den kendsgerning, at der altid vil være mennesker, som vil forsøge at undvige - eller i det mindste gøre sig overvejelser herom. Det er et uundværligt led i driften af et fængselsvæsen at råde over bl.a. lukkede fængsler med effektive værn, der dels kan få nogle til på forhånd at opgive tanken om at gennemføre en undvigelse, dels kan forhindre, at iværksatte undvigelsesforsøg lykkes. Der er visse grænser for, hvor effektive værn, der skal/kan etableres mod undvigelse. Som nævnt ovenfor, kan man aldrig gardere sig fuldt ud, og i erkendelse heraf gælder det om at undgå en så effektiv sikring, at de undvigelsesmetoder, der bliver nødvendige, i sig selv rummer risici, der klart overgår risikoen ved en undvigelse. Hvis undvigelse kun er mulig ved nedskydning eller gidseltagning af fængselspersonale eller tilfældige mennesker (flypassagerer, skolebørn, etc.), er det nok værd at overveje, om den reelle samfundsmæssige risiko ved, at de(n) indsatte slipper ud, er så stor, at den er så høj en pris værd. Historien kender adskillige eksempler på terroristaktioner - også med tilfældige mennesker som tragiske ofre - der som eneste mål har haft frigivelse af frihedsberøvede personer. Men det er unægtelig svært at foretage en sådan afbalancering af forskellige risici. På det strategiske plan er det klart en politisk og ikke en fængselsfaglig opgave. Konstruktiv sikkerhedsstrategi Den konstruktive sikkerhedsstrategi går ud på at opbygge et afsoningsmiljø, der ikke i sig selv animerer til undvigelse, men tværtimod kan aflede eventuelle tanker herom. Tidligere var afsoningens indhold i væsentlig grad tilrettelagt ud fra pønale hensyn. Skrabede livsvilkår, en pauver dagligdag og adskillelsen fra familie og venner skulle være med til at markere opholdets karakter af straf. Det var forplejningen, tristessen og trivialiteten og ikke alene selve frihedsberøvelsen, som fangerne ønskede at flygte fra; eller også var det (samtidig) familien, man ønskede at flygte til i mangel på rimelige muligheder for udgang, besøg og brevveksling. I nutiden er de pønale hensyn alene rettet mod bevægelsesfriheden, ikke mod de daglige livsvilkår og principielt heller ikke mod kontakten med de nærstående. Den konstruktive sikkerhedsstrategi tager udgangspunkt i følgende grundlæggende antagelser: Jo mere den indsatte accepterer den idømte straf som rimelig og retfærdig, des mindre er risikoen for undvigelse mv.
3 3 Jo bedre den indsatte forstår og accepterer de enkelte principper og elementer i straffuldbyrdelsen, des mindre er risikoen for undvigelse mv. Jo større personlige og sociale skadevirkninger fængselsopholdet har for den indsatte (og hans nærmeste), des større er risikoen for undvigelse mv. Jo større ubehag og meningsløshed den indsatte føler ved fængselsopholdet, des større er risikoen for undvigelse mv. Som en fællesnævner for de nævnte antagelser kan man uddrage bl.a. følgende elementære sikkerhedsforudsætning: Jo stærkere den indsatte oplever fængselssystemet som sin modstander, des større er risikoen for ordensbrud, herunder undvigelse. Man kan ganske vist hævde, at det fængselssystem, som med magt berøver den indsatte friheden, nærmest pr. definition er hans modstander. Men en modstander kan godt optræde fair og ufjendsk. Hvis fængslet overholder spillereglerne, vil det ikke fremstå alene som en vogter af ufriheden, men også som en instans, der bestræber sig på at forsvare den indsattes menneskerettigheder, personlige integritet og normale livsvilkår under straffuldbyrdelsen. Det skal for en ordens skyld understreges, at de opstillede antagelser vedrører typiske sammenhænge, der ikke kan forventes at optræde i hvert eneste konkrete tilfælde. Det skal også understreges, at adskillige andre faktorer end de nævnte spiller en rolle, bl.a. den enkeltes modenhed, psykiske habitus og karakteregenskaber. Sikkerhedsmidlerne Defensive midler Traditionelt har man sondret mellem døde værn, dvs. bygningsmæssige sikkerhedsmidler (ringmure, vinduesarmering, låsesystemer etc.) og tekniske/elektroniske sikkerhedsmidler (TV-overvågning, laserstråler, bevægealarmer etc.), og levende værn, dvs. opsynspersonalets påpasselighed, årvågenhed og konkrete sikkerhedsrutiner (optælling, visitation, armatureftersyn, ind- og udlåsningsrutiner etc.). Arten og karakteren af de døde værn - også kaldet statiske sikkerhedsmidler - bestemmes navnlig af de til enhver tid rådende etiske og politiske normer i samfundet. At disse normer hele tiden ændrer sig, ser vi fx gennem løbende revisioner i retningslinier om brug af stave, håndjern, tåregas, skjolde, etc. Ikke-godkendte statiske sikkerhedsmidler er navnlig sådanne, som rummer stor risiko for skade eller lemlæstelse på personer, fx strømførende ledninger, miner og såkaldt NATOpigtråd. (Montering af NATO-pigtråd på et lille, sårbart stykke af ringmuren ved Statsfængslet i Horsens, må indtil videre betragtes som en enkeltstående undtagelse, der bekræfter reglen). Der
4 4 er i Retsplejelovens kap. 71 hjemmel til for politiet under bestemte betingelser at benytte skjulte mikrofoner og hemmelig telefonaflytning i efterforskningen i straffesager. Fængselspersonalet har ikke hjemmel til at benytte sådanne midler i sikkerhedsarbejdet under straffuldbyrdelsen; Til de levende værn henregnes traditionelt kun arbejdsrutiner og anden adfærd, som særligt er indarbejdet med henblik på at tjene sikkerhedsmæssige formål. I de senere år har man med idéen om dynamisk sikkerhed udvidet den sikkerhedsmæssige forståelse af fængselspersonalets rolle, således at man kalkulerer med en række sikkerhedsmæssige sidegevinster ved personalets - også det civile personales - deltagelse i aktiviteter, der primært handler om andet end sikkerhedstjeneste. Det er vigtigt at holde sig for øje, at sikkerhedsvirksomheden er flerstrenget, det vil sige, at den ikke alene beror på fysiske og tekniske midler af forskellig art (statisk sikkerhed) men også på personlig kontakt og overblik over, hvad der foregår i institutionerne (dynamisk sikkerhed). (Kriminalforsorgens principprogram, 1993.) Generelt må man antage, at fængselsfunktionærernes evner og praktiske muligheder for at løse sikkerhedsmæssige opgaver øges, når de inddrages i flere dele af fængselslivet, hvorved de får et bedre og mere nuanceret kendskab til de enkelte indsatte, får et bedre overblik over, hvad der foregår i fængslet, og dermed får mulighed for i højere grad at afdække sikkerhedsmæssige svagheder uden for afdelingslivet. Fængslernes nye personalestruktur ( AUF-strukturen ) må således ud fra idéen om dynamisk sikkerhed antages at kunne bidrage til en betydelig kvalitativ forbedring af den defensive sikkerhed i fængslerne, idet den netop går ud på at involvere opsynspersonalet aktivt i både beskæftigelses-, fritids- og sagsbehandlingsaktiviteter. De samlede defensive sikkerhedsressourcer beror ganske vist også på antallet af opsynsmedarbejdere, men AUF-strukturen må i sin fulde udmøntning antages at rumme så væsentlige dynamiske sikkerhedsforbedringer, at det samlede sikkerhedsberedskab må anses for styrket snarere end svækket, selv om de kvantitative personaleressourcer er reduceret. Hertil må yderligere lægges de konstruktive sikkerhedsfordele, som må antages at følge med en velgennemført strukturændring, jfr. nedenfor. Konstruktive midler Med udgangspunkt i de ovenfor i afsnit II, B, omtalte sikkerhedsmæssige forudsætninger kan man inddrage en række aktiviteter og andre afsoningskomponenter blandt de konstruktive sikkerhedsmidler. Det er vigtigt at understrege, at disse komponenter hver for sig har en egen selvstændig begrundelse. De er normalt ikke indført i fængslet fordi de har sikkerhedsmæssig betydning, men af andre grunde. Men medens man tidligere har ment, at flere af disse elementer ligefrem truede sikkerheden, har man nu indset, at de indirekte har en umiddelbar konstruktiv sikkerhedsfunktion, således at de traditionelle sikkerhedsmidler i virkeligheden kan ses placeret i andet geled som defensive garderinger.
5 5 Det fornuftigste og mest effektive sikkerhedsmiddel er måske til syvende og sidst eksistensen af et positivt aktivitetsprogram for de indsatte, dvs. et program, der omfatter bl.a. arbejde, fritidsadspredelse og uddannelse... Man antager ofte sådanne aktiviteter for at rumme sikkerhedsrisici. Men rent faktisk er disse aktiviteter blevet vigtige sikkerhedsfaktorer i veldrevne institutioner af alle typer og er blevet det primære sikkerhedselement i mange institutioner som fx åbne fængsler... Indsatte, der får god forplejning, behandles humant og er travlt optaget af nyttig beskæftigelse, velorganiserede og målrettede fritidsaktiviteter og selvudvikling søger sjældent tilflugt til uroligheder eller gør forsøg på at undvige. Det må understreges, at selv om man råder over nok så moderne bygninger, sikre hjælpemidler, effektive arbejdsrutiner og veluddannet personale, kan sikkerhed ikke opnås, hvis den kun er baseret på rutiner og procedurer, der udelukkende er vendt imod de indsatte. Hvis de indsatte er henvist til inaktivitet, moralsk forfald, ydmygelse og psykisk meningsløshed, vil trangen til at undvige eller sprænge disse snærende bånd blive så stærk, at sikkerhedsmæssige værn og rutiner før eller senere vil blive brudt. (Oversat fra A Manual of Correctional Standards, udgivet af The American Correctional Association, New York 1954). Det må klart tilkendegives offentligheden, at man i alt fald ikke løser problemerne om narkotika og vold ved enkle restriktive foranstaltninger - man må snarere forvente, at ulemperne ved sådanne forenklede foranstaltninger vil overstige fordelene. Det må således forudses, at løsninger på det restriktive plan vil medføre en fuldstændig ændring af de indsattes anstaltsvilkår, der også i de lukkede anstalter er resultatet af en lang udvikling, der har sit udspring i et fastholdt ønske om at menneskeliggøre anstaltstilværelsen mest muligt inden for de givne sikkerhedsmæssige vilkår. (Indstilling om foranstaltninger mod vold, indsmugling og handel mod narkotiske stoffer m.v. i kriminalforsorgens lukkede anstalter, afgivet i december 1979 af den af justitsministeriet den 22. december 1978 nedsatte arbejdsgruppe). Den konstruktive sikkerhed opnås som nævnt navnlig indirekte via serviceydelser, der har som selvstændige mål at skabe normalisering i fængselstilværelsen. Det drejer sig bl.a. om følgende: Udgang og besøg er vigtige afsoningskomponenter i bestræbelserne på at afbøde frihedsberøvelsens værste skadevirkninger. Muligheder for kontakt med familien, løsning af akutte personlige problemer, uddannelse, arbejdstræning mv. beror i meget væsentlig grad på udgangsinstituttet. Der er ingen tvivl om, at undvigelsesrisikoen reduceres væsentligt for indsatte, som har - eller har udsigt til - udgangstilladelse. Ganske vist rummer udgang en selvstændig sikkerhedsrisiko (bl.a. udeblivelse), men tager man alle fordelene i betragtning, bliver udeblivelsesproblemet af relativ mindre betydning. Flere pønologiske forskere (bl.a. Donald Clemmer i The Prison Community) har påvist, hvordan indsatte udsættes for prisonisering, dvs. tilegner sig de særlige subkulturelle normer, der har udviklet sig i fængselssamfundet. Jo længere tid, der går, des dybere forankrer den indsatte sig i en særlig fangekultur - i visse tilfælde dog med en tendens til at nærme sig samfundets almindelige normer igen, når løsladelsen er i sigte (Stanton Wheelers såkaldte U-kurve ). Når en sådan prisonisering kun findes i de nordiske lande i en noget modificeret form sammenlignet med forholdene i fx USA, er det nærliggende at antage, at det bl.a. skyldes udgangsinstituttet. Det må være svært at distancere sig afgørende fra samfundets almindelige normer og værdier, når man med regelmæssige mellemrum har tilladelse til at færdes ude i samfundet. Kriminalforsorgens åbenhedsprincip må derfor betragtes som et vigtigt (sikkerheds)våben i kampen mod prisoniseringen. Hensynsfuld/serviceorienteret sagsbehandling, herunder social vejledning og rådgivning, bidrager ikke blot til konkret problemløsning, men også til opnåelse af et rimeligt tillidsforhold mellem den indsatte og fængslet. Ikke mindst åbenhed i form af fuld aktindsigt og fyldige begrundelser
6 6 er med til at opbygge en sådan tillid og til at modvirke frustrationer og mytedannelser og dermed spændinger og konflikter, som kunne bringe sikkerheden i fare. Beskæftigelse (ved arbejde og uddannelse) havde tidligere sin væsentligste begrundelse i behandlingsmæssige nyttesynspunkter, men ses i nutiden i første række som en engagerende og inspirerende aktivitet, der bidrager til at skabe struktur og rytme i dagligdagen både til glæde for de indsatte og til gavn for fængselssikkerheden. Fritidsaktiviteter har tilsvarende som hovedformål at tilbyde indhold og engagement for de indsattes i fritiden, men herved opnås en vigtig sikkerhedsmæssig sidegevinst, som vil kunne reducere tyngden i de traditionelle defensive sikkerhedsopgaver. Navnlig for indsatte med lange afsoningsforløb er det vigtigt, at trivialiteten og monotonien brydes for at undgå apati, depressioner, misbrug, prisonisering etc. med deraf følgende øget risiko for undvigelse, ulovligheder eller selvmord mv. Særlige idrætsprojekter, ekskursioner, sejlskibstogter, teaterprojekter, åbent hus-arrangementer, familiedage og andre ekstraordinære kultur- og oplysningsarrangementer har vist sig at være velegnede hertil. Sikkerhed og disciplin opretholdes bedst ad indirekte vej. Hvis den indsattes vågne timer er fyldt med aktivitet ved arbejde, undervisning, fritidssysler, samtaler og andet, vil der ikke være så meget tid til at spekulere over flugten. (Carl Aude: Fra fængsel til frihed, 5. udgave 1972). Arbejdsgruppen finder.., at det.. kan være et selvstændigt mål for beskæftigelsen at fremme trivslen og klimaet i den enkelte institution Set i relation til arbejdsgruppens kommissorium kan der henvises til, at undervisningen i en række tilfælde har kunnet engagere indsatte af den voldelige type, som ellers kunne have givet anledning til problemer. (Indstilling om foranstaltninger mod vold, indsmugling og handel mod narkotiske stoffer m.v. i kriminalforsorgens lukkede anstalter, afgivet i december 1979 af den af justitsministeriet den 22. december 1978 nedsatte arbejdsgruppe). Beskæftigelsen ved arbejdsdriften er et mål i sig selv, idet den bidrager til, at afsoningen får et så problemfrit forløb for den indsatte som muligt. Den indsatte undgår kedsomhed, tiden går hurtigere for ham, såvel fysisk som psykisk holdes han i gang, når han beskæftiges på en meningsfuld måde. Beskæftigelsen er dermed også.. indirekte en vigtig faktor for opretholdelsen af sikkerhed og orden i anstalten. (Betænkning nr. 1058/1986 om Arbejde, Uddannelse og Fritid). Helseservice er af stor betydning for de indsatte. Oplevelse af utilfredsstillende lægehjælp kan være en direkte årsag til undvigelse. Behandlingstilbud til misbrugere kan have afgørende indflydelse på den ordens- og sikkerhedsmæssige trussel fra disse indsattes side. Kirkelig virksomhed, herunder gudstjenester og sjælesorg, er med til at gøre dagligdagen tålelig for mange indsatte, ikke mindst blandt de langtidsdømte. Der er naturligvis grænser for hvilke konstruktive tiltag, der kan anses for legitime. Normaliseringsprincippet opstiller ikke blot positive mål for tilværelsen i fængslerne, men afgrænser også negativt fængslernes muligheder. Det vil ikke være acceptabelt at indrette fængselslivet mere luksuspræget end dansk normaltilværelse for at lokke de indsatte til at blive i fængslet.
7 7 Det ville også stride mod normaliseringsprincippet, hvis Kriminalforsorgen med det ene formål at modvirke undvigelser, kriminalitet og anden ordensforstyrrende adfærd uddelte metadon, ketogan, rohypnol og andre eftertragtede medicinpræparater i rigelige mængder. Der har også været forslag fremme om at udlevere heroin til narkomaner i fængsler og arresthuse, hvilket uden tvivl ville bidrage til at reducere problemerne med illegale stoffer og de deraf afledte ordensforseelser og kriminelle handlinger. Det kunne ganske vist være en interessant tanke, men en gennemførelse af forslaget vil først være en legitim løsning den dag, tildeling af heroin legaliseres i hele samfundet. (Forbudet mod udlevering af sterile sprøjter i fængslerne kan næppe tages som udtryk for en generel praksis, der tillader Kriminalforsorgen at føre sin egen sundhedspolitik i fængslerne - dirigeret delvis af sikkerhedsmæssige hensyn - frem for at følge officiel dansk sundhedspolitik.) Sammenhængen mellem de enkelte led i fængselssikkerheden kan illustreres ved følgende figur: Intensivt opsyn LUKKET FÆNGSEL TV-overvågning Mikrobølger Visitationer ÅBENT FÆNGSEL Disciplinærstraf Låste døre Superceller (Pigtråd) Optællinger Overførsel Skjolde Beskæftigelse Fritidsaktiviteter Udgang og besøg Social vejledning Helseservice Kirke Isolationscelle Håndjern Stave Tåregas Ringmur Vinduesbøjler Udgangskarantæne Tremmer Nataflåsning af afdelinger Sikringscelle Indlåsning i celler om natten Kernen i sikkerhedsarbejdet - de centrale afsoningskomponenter i indercirklen - bør så vidt muligt kunne skabe en menneskevenlig normaltilværelse, der ikke i sig selv fører til tanker om undvigelse, men tværtimod kan gøre frihedsberøvelsen så tålelig, at lysten/trangen til at undvige træder i baggrunden. Den lysegrå cirkel rummer de åbne fængslers defensive midler, der fungerer som en slags gardering bag indercirklens konstruktive sikkerhedsmidler. Den mørkegrå ydercirkel illustrerer de ekstraordinære defensive sikkerhedsmidler, som et lukket fængsel er udstyret med. Det er indlysende, at de åbne fængsler har bedre muligheder end de lukkede for at gøre hverdagen indholdsrig og engagerende for de indsatte. Men de åbne fængsler er også mere afhængige af
8 8 konstruktive sikkerhedsmidler, da man pr. definition må undvære de mest effektive defensive midler. Sammenhæng i opgaverne Den traditionelle opfattelse går ud på, at fængslerne har to hovedopgaver, sikkerhedsopgaven og serviceopgaven (undertiden noget misvisende kaldet behandlingsopgaven ), som er i indbyrdes modstrid, idet det hævdes, at løsningen af den ene opgave modarbejder løsningen af den anden. Ideen om konstruktiv sikkerhed bryder radikalt med denne opfattelse, idet den går ud på, at der er en indre sammenhæng i opgaveløsningen derved, at sikkerhedsopgaven ikke modarbejdes, men tværtimod lettes ved løsningen af serviceopgaverne. Humane forhold, social støtte og hjælp etc. har tidligere i historien haft karakter af redskaber i bestræbelserne på at sænke recidivprocenterne. I dag er humanitet, normalitet, etc. vigtige mål i sig selv i fængselsarbejdet. Men bevidstheden om, at de tillige indirekte er nyttige elementer for opnåelse af god sikkerhed, er vigtig. Dette gælder ikke blot sikkerhed mod undvigelse, men også sikkerhed mod ordensbrud og kriminalitet, bl.a. narkotikakriminalitet, vold og trusler mod medindsatte og personale, samt sikkerhed mod selvmord. Blandt de vigtigste ingredienser for straffuldbyrderen, når det gælder om samtidigt at fremme løsningen af både sikkerheds- og serviceopgaverne, må nævnes normalitet og empati: Normalitet betyder i denne sammenhæng tilpasning af de indsattes vilkår under frihedsberøvelsen til normale vilkår for borgere i Danmark. Det er ikke blot i sig selv et servicemål at fjerne flest mulige begrænsninger i den indsattes muligheder for at fungere som en almindelig samfundsborger og være i kontakt med livet uden for fængslet. Det er også en klar fordel i sikkerhedsmæssig henseende. Jo bedre det lykkes at neutralisere frihedsberøvelsens skadevirkninger og modarbejde prisoniseringen, des mindre fjendtligt må den indsatte antages at opfatte fængselssystemet, og des mindre påtrængende vil risikoen for undvigelse mv. være. Empati betyder evnen til at leve sig ind i andre menneskers sociale roller og holdninger. Hvis man skal yde tilfredsstillende service for andre mennesker, og hvis man skal kunne forudsige andre menneskers reaktioner, er det vigtigt at have evnen til at forholde sig empatisk til disse mennesker. På alle planer - det politiske, det administrative og det praktiske - er det derfor vigtigt, at beslutningstagerne er i stand til at leve sig ind i de indsattes situation. Hvordan skal vi behandle dem? plejer spørgsmålet at lyde med tanke på de indsatte. Ofte burde vi i stedet spørge: Hvordan ville jeg som indsat opleve denne praksis, denne afgørelse - eller denne tilværelse? Eller: Ville jeg acceptere, at min far/datter/bror som indsat blev behandlet på denne måde? Et tilsvarende tankeeksperiment bør indgå som en integreret del af hverdagen for beslutningstagere/- medarbejdere på alle planer i enhver kontrol- og serviceinstitution, fx toldvæsen, politi, sygehuse, transportselskaber, kommunale instanser - og fængsler.
KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM
KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne
Læs mereKriminalforsorgens Principprogram
Kriminalforsorgens Principprogram Kriminalforsorgens Principprogram Forord Kriminalforsorgen har et formål. Når vi skal opfylde dette formål, er der visse almene krav fra samfundets side, som vi skal
Læs mereFalsk tale om fængslerne
Kronik i Politiken den 27. marts 1996 Falsk tale om fængslerne Af Hans Jørgen Engbo Hvis nogen udover den enkelte selv kan siges at have fiasko, når han begår ny kriminalitet efter løsladelsen, hviler
Læs mereStatsfængslet ved Horserød Normalreaktionsskema august 2010
Statsfængslet ved Horserød Normalreaktionsskema august 2010 Typen af forseelse, jf. straffuldbyrdelseslovens 67 Gerningsindholdet Disciplinærstraframme, jf. staffuldbyrdelseslovens 68 Normalreaktion Hvad
Læs mereAlt optaget. Af Hans Jørgen Engbo
Kronik i Politiken den 6. oktober 2003 Alt optaget Af Hans Jørgen Engbo I dag styrer man snarere et menneskepakhus end en institution, der arbejder med straffuldbyrdelse, skriver dagens kronikør. Han er
Læs mereFristfastsættelse ved»karantæne«i forbindelse med udgangsforbud
Fristfastsættelse ved»karantæne«i forbindelse med udgangsforbud Udtalt overfor Direktoratet for Kriminalforsorgen, at det ikke burde komme en indsat til skade, at en visitationsrapport ikke indgik i anstaltens
Læs mereAnstalten Ved Herstedvester
Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.
Læs mereRetsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs merebenzodiaz Undvigelse Arbejdsvægring Påvirket i institutionen Alkohol Hash... 16
Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Udgangsmisbrug... 4 Forsinkelse... 4 0-4 timers forsinkelse... 4 4-12 timers forsinkelse... 5 12-24 timers forsinkelse... 5 Udeblivelse... 6 Udeblivelse i 1-3 dage... 6
Læs mereBekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen)
3. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at fællesskabet i en fængselsafdeling eller et arresthus, som er udpeget til anbringelse af ind- Dato: 7. juni 2018 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereJeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet
Læs mereDemokratiske og etiske fordringer til fængslernes magtudøvelse
Foredrag på Præstehøjskolens kursus for nordiske fængselspræster den 13. maj 1991. Optrykt med noter i NTfK 1991, nr. 4, side 225 ff. Demokratiske og etiske fordringer til fængslernes magtudøvelse Af Hans
Læs mereInspektion af statsfængslet i Ringe
Inspektion af statsfængslet i Ringe Efter en inspektion af statsfængslet i Ringe henstillede jeg til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) og statsfængslet i Ringe, at der gennemførtes
Læs mereKriminalforsorgen Kort og godt
Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1411 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 15. september 2010 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2010-792-1407
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til
Læs mereBEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til
Læs mereBEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015
BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til
Læs mereBrev- og besøgskontrol
Brev- og besøgskontrol Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: varetægtsfængsling; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 12.7.2017 Status: Gældende Udskrevet: 10.1.2019 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste
Læs mereElektronisk fodlænke
Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform
Læs merePrøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1
Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med
Læs mereHensynet til ansattes og indsattes sikkerhed kunne begrunde afslag på aktindsigt i oplysninger om lukning af fængsel
2016-17 Hensynet til ansattes og indsattes sikkerhed kunne begrunde afslag på aktindsigt i oplysninger om lukning af fængsel En journalist klagede til ombudsmanden over, at Direktoratet for Kriminalforsorgen
Læs mereJeg anmodede anstalten om at oplyse nærmere om praksis for anbringelse af beskæftigelsesvægrende på afdeling D.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 25 med denne forsøgsordning. Anstalten har oplyst at ordningen anvendes meget sjældent, og at anstalten derfor ikke har ret mange erfaringer med ordningen. Anstalten har videre
Læs mereInstitution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej Albertslund Ombudsmandens tilsynsbesøg den 22.
Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej 39 2620 Albertslund Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereBEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015
BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til
Læs mereUdlevering af håndvægt og fingerfjedre til indsat
Udlevering af håndvægt og fingerfjedre til indsat I en sag om udlevering af fingerfjedre m.m. til en varetægtsarrestant udtalt, at det havde været rigtigst, om arrestforvareren/arrestinspektøren - for
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs merePrøveløsladelse eller internering
KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire
Læs mereLI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
LI N DA KJÆR M I NK E Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Fængslets indre liv Linda Kjær Minke Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Linda Kjær Minke Fængslets
Læs mereAd pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet
Læs mereBekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
LBK nr 1242 af 11/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0110 Senere ændringer
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 834 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 834 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. juli 2014 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Læs mereKriminalpolitisk program
Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper
Læs mere1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere
1. Social farming 1.1 Definition på social farming Social farming er en konstellation, der bygger på flere aspekter, som alle bygger på beskæftigelse specielt inden for landbrugs eller fødevaresektoren.
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 872 af 25/06/2018 Udskriftsdato: 20. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j. nr. 18-61-0042 Senere ændringer til forskriften
Læs mereReaktioner på forandringer
Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereBEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017
BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0036 Senere ændringer til
Læs mereInformation om anholdelse og varetægtsfængsling
Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.
Læs mere"Hemmelig" ransagning.
- 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten
Læs mereMinisteren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
Læs mereFængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013
Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereUdelukkelse fra fællesskab under afsoning de menneskeretlige og retssikkerhedsmæssige problemer ved anvendelsen heraf
Udelukkelse fra fællesskab under afsoning de menneskeretlige og retssikkerhedsmæssige problemer ved anvendelsen heraf Af Marta Warburg Det Juridiske Fakultet Københavns Universitet 1 INDHOLD 1. INDLEDNING...
Læs mereS 3999 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K
S 3999 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 4. juli 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2007-152-1114 Dok.: ANS41691 Hermed sendes
Læs mereBekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
LBK nr 1491 af 13/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-220-0010 Senere ændringer til forskriften LOV nr 713 af 08/06/2018
Læs merePeter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky
Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435
Læs mereInformation om anholdelse og varetægtsfængsling
Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. februar 2019
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. februar 2019 Sag 173/2018 Anklagemyndigheden mod T (advokat Erbil Gökhan Edge Kaya) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 13. juni
Læs mereH Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N
Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T
Læs mereH Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R
Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004
Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 -Høringssvar fra DRF Ved skrivelse af 5. november 2004 har Justitsministeriet udbedt sig en udtalelse fra Dansk Retspolitisk
Læs mereOfrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel
Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende
Læs mereKriminalforsorgen Ellebæk Præsentation
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 81 Offentligt Kriminalforsorgen Ellebæk Præsentation Udvidet præsentation Kriminalforsorgen Ellebæk Rev: januar 2012 Set fra oven
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereR E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)
1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed
Læs mereMission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8
Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Strategiske pejlemærker 3 Én stærk og fælles koncern 3 Styrket sikkerhed og tryghed for de ansatte 3 Modernisering og fremtidssikring af afsoningssteder
Læs mereVi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård
Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan
Læs mereGENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 202 Offentligt GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION NÅR UNGE BRYDER LOVEN SSP-SAMRÅDETS FAGUDVALG FOR GENOPRETTENDE RET OG PRAKSIS CHARLIE LYWOOD,
Læs mereEtiske regler for alle medarbejdere i DLBR:
Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Læs mereTIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE
TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereKønsfællesskab ved visitation af indsatte
Kønsfællesskab ved visitation af indsatte Fundet det beklageligt, at en mandlig indsat under strafudståelse i Statsfængslet i Vridsløselille blev visiteret i overværelse af et kvindeligt vidne. FOB nr.
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 317 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 11. juni 2013 Kontor: Budget- og planlægningskontoret Sagsbeh:
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereElektronisk husarrest
Indlæg på Kriminologisk Selskab møde den 29. oktober 1997 Elektronisk husarrest Af Hans Jørgen Engbo Det har ingen mening generelt at tale om at være for eller imod den form for kriminalforsorg, som ved
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål
Læs mereRigspolitiet har imidlertid fundet anledning til at begrænse din adgang til aktindsigt i oplysningerne, som anført nedenfor.
Christian Panton Fremsendt via e-mail (christian@panton.org) 15. april 2016 Sagsbehandler: SQU J.nr.: 2016-042-335 KONCERNSTYRING KONCERNSERVICE SEKRETARIATET Polititorvet 14 1780 København V Telefon:
Læs mereFag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879.
UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879 Side 1 af 13 Anslag:15.868 m. mellemrum Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Kriminelle under og over 15 år...
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk
Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs merePsykologikonferencer i foråret. Videosupervision. Fredag d. 15. februar Opsamling på midtvejsevaluering
Psykologikonferencer i foråret Fredag d. 15. februar 2013 v. Britt Riber (pdf version modificeret af Rod Moore) Videosupervision Opsamling på midtvejsevaluering Konflikthåndtering og gruppedynamikker Mandag
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
2008/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 25. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-730-0749 Fremsat den 28. januar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Læs mereDen arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?
I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede
Læs mereKommissorium. Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Lovafdelingen Dato: 5. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0908 Dok.: FRM40874 Kommissorium Arbejdsgruppen om en
Læs mereFNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets
Læs mereBekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)
BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer
Læs mereAd pkt. 2.2. Cellerne
1 Den 13. september 1999 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion af Arresthuset i Holstebro den 15. januar 1999. I rapporten bad jeg arresthuset om nærmere underretning mv. vedrørende forskellige
Læs mereAktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3
2011 5-4. Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3 Talsmanden for en gruppe indsatte i et statsfængsel klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over en fast
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs merePensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 20. august 2004 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 24. marts 2004 af Kontraktpensionen Fyn, og den 18. april 2005 afgav jeg den første opfølgningsrapport.
Læs mereHøringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge
Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til
Læs mereBekendtgørelse om udgang til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen)
BEK nr 1157 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-1321-181 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE
LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre
Læs mereR E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter
Læs mere