Det offentlige som foregangsbygherre

Transkript

1 Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af bygningsbestanden Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

2 Det offentlige som foregangsbygherre Fra mange sider udtrykkes ønske om, at det offentlige går forrest med energirenovering af egne bygninger for at inspirere med det gode eksempel I praksis er der større potentale for energibesparelser i offentlige bygninger end gennemsnitligt i danske bygninger Dette skyldes en række særlige barrierer, som afholder offentlige bygningsejere fra at energirenovere

3 Taberne i Årets Energispare-kommune 2006

4 Status for energieffektivisering i de offentlige bygninger COWI s rapport 1 viser, at den statslige bygningsmasse har reduceret deres varmeforbrug med 1,4% fra 2002 til 2006, mens elforbruget er vokset med 0,4 % på trods af et fald i antal beskæftigede på 0,2 % Birch og Krogboes rapport fra 2004 med opdatering af energibesparelsespotentialet i statens bygninger viste rentable tiltag på 8,6 % af varmeforbruget og 8,3 % af elforbruget Rapporten er lavet af COWI for DI Byggematerialer, Dansk Byggeri, FRI, Tekniq og Danske Ark

5 Status for energieffektivisering i de offentlige bygninger Mange offentlige bygninger har ikke gyldigt energimærke De offentlige bygningsejere overholdt ikke kravet om energimærke af bygninger over 60 m 2 inden Der er nu givet udsættelse til MEN energimærkets anbefalinger var netop grundlaget for kravet om gennemførelse af energibesparelser med maks. 5 år tilbagebetalingstid

6 Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor Ovenstående rapport fra BYG DTU maj 2008 viser, at der er betydeligere rentable energibesparelser at hente i offentlige bygninger Mange tiltag med tilbagebetalingstid over 5 år er rentable Energistyrelsens levetider for renoveringer er for konservative Rentabilitetskriteriet er en alvorlig hæmsko og bør revideres eller fjernes

7 Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor Stilles der anderledes og vidtgående krav i cirkulærer og bekendtgørelser vurderes følgende: Et privatøkonomisk energisparepotentiale på 74 % af dagens energiforbrug - svarende til et samfundsøkonomisk energisparepotentiale på 43 % Et investeringsbehov på 2,9 mia. kr. /år og en besparelse i energiudgifter på 3,8. mia. kr. / år Beregninger viser, at dette ville reducere udslippet af CO2 med knap 1 mio. ton CO2 om året

8 Økonomien i energibesparelser bliver bare bedre og bedre Kulpris Oliepris Gasprisen forventes at stige 40 % i løbet af et år

9 Hvorfor energiforbedrer det offentlige ikke? Utrendy: Lavt energiforbrug taber til nye skoler og institutioner og sociale udgifter Ulyst: Det giver en masse besvær og kan udsættes - politikerne gør det, når de får penge men der er altid lige noget andet, der skal klares først Uengagement i økonomi: Der er tilsyneladende for få penge at spare ved energibesparelser til, at det alene kan drive et engagement?

10 Hvorfor energiforbedrer det offentlige ikke? Usikkerhed: Tror vi på energieffektive bygninger? og kan projekterende og udførende lave det ordentligt? Usynlighed: Politikerne og især vælgerne bemærker ikke energiforbruget Uvidenhed: Der er mange ikke-økonomiske fordele ved energioptimering indeklima, komfort, vedligeholdelse som politikerne overser

11 Hvorfor energiforbedrer det offentlige ikke? Organisation: Drift af offentlige institutionsbygninger er ofte overladt til institutionsledere Ejer / lejer: Især statslige bygninger er ejet af en ejer organisation, mens brugerne optræder som lejere Manglende krav: Det offentlige er vant til at opfylde regler mangler kravene sker der ikke nok Politisk benspænd: regeringens anlægsstop omfatter også energibesparelser og brug af ESCO

12 De bløde værdier Energirigtige bygninger har ikke træk, ingen kuldebroer (og dermed ingen mug og skimmel) og et effektivt behovsstyret ventilationssystem Energirigtige bygninger er meget bedre at bo, at arbejde i (større produktivitet og færre sygedage) og at undervise i (bedre indlæringsevne) Det er lettere at få kvalificeret arbejdskraft til energirigtige bygninger med et godt indeklima Og så kan det, som dokumenteret, ofte betale sig

13