Alexandra modellen Erfaringer med forskningsbaseret innovation

Transkript

1 Alexandra modellen Erfaringer med forskningsbaseret innovation Version 1 November 2012

2 ALEXANDRA-MODELLEN // INDLEDNING Erfaringer med forskningsbaseret innovation Alexandra-modellen I debatten om hvad Danmark skal leve af i fremtiden, indgår som et væsentligt element betragtninger om, hvordan den viden og teknologi, der opstår som resultaterne af forskning, kan omsættes til værdi for samfundet herunder erhvervslivet. Denne beskrivelse samler de erfaringer, Alexandra Instituttet har haft gennem mere end 10 år som brobygger mellem offentlig forskning og private og offentlige virksomheder 1. Målgruppen for notatet er personer der beskæftiger sig med offentlig/privat samarbejde i forbindelse med at omsætte forskning til værdi. Instituttet har gode erfaringer med, at det direkte samarbejde mellem virksomheder, universiteter og Godkendt Teknologisk Service (GTS) omkring anvendelsesorienteret forskning og innovation er et effektivt redskab til at omsætte forskning til værdi. I en rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation 2 dokumenteres, at man med direkte samarbejde kan påvise en produktivitetsstigning for virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, hvorimod køb af ydelser ikke kan måles på produktiviteten. Der har i mange år været fokus på techtrans-funktionen på universiteterne som hovedredskabet til at omsætte forskning til værdi. Her har hovedfokus været på patenter og licenser samt på salg af disse til private virksomheder men kun med en begrænset effekt. Instituttet anbefaler, at man undersøger mulighederne for at etablere rammer, der styrker mulighederne for offentlig/privat samarbejde omkring anvendelsesorienteret forskning og innovation i et samspil mellem virksomheder, universiteter og GTSinstitutter. Dette skal ses som et supplement til den grundforskning og (langsigtede) anvendelsesorienterede forskning, der allerede finder sted på universiteterne, ligesom det heller ikke skal erstatte den brede indsats omkring videnspredning til specielt små- og mellemstore virksomheder (SMV er) som GTS erne varetager. Vi er sikre på, at en styrkelse af rammerne for anvendelsesorienteret forskning og innovation kan bidrage til at skabe bro mellem den basale forskning og konkrete anvendelser samt virksomhedernes behov for adgang til den nyeste viden og teknologi. 1 Med mindre andet fremgår dækker betegnelsen virksomhed fremover private og offentlige virksomheder herunder offentlige institutioner som f.eks. hospitaler, kommuner og regioner. 2 fi.dk/publikationer/2011/oekonomiske-effek- ter-af-erhvervslivets-forskningssamarbejde- med-offentlige-videninstitutioner 1

3 ALEXANDRA-MODELLEN // OM ALEXANDRA INSTITUTTET Alexandra Instituttet arbejder med anvendt forskning og innovation inden for IKT Alexandra Instituttet udvikler interaktive installationer og forskellige skærmbaserede løsninger med datterselskabet Redia Instituttet er en almennyttig virksomhed og har status som et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS). Instituttets væsentligste opgave er at fremme samarbejdet mellem offentlig forskning og virksomheder og derigennem omsætte den nyeste viden og teknologi til værdi i form af nye innovative ikt-baserede produkter, services og processer, samt medvirke til at forskningen inspireres af relevante samfundsmæssige problemstillinger. Instituttets primære ydelse er forskningsbaseret innovation i form af fælles forsknings- og innovationsprojekter, levering af forskningsbaserede ydelser på kommercielle vilkår samt bred videnoverførsel det sidste bl.a. i form af vidennetværk og matchmaking mellem forskere og virksomheder. Vores aktiviteter er i høj grad baseret på modeller for gensidigt samarbejde mellem forskere, virksomheder og brugere, hvor alle partnere bidrager til resultaterne og er sikret et fornuftigt udbytte. Tværfagligt samarbejde er endvidere centralt for vores projekter, og dette afspejles i instituttets medarbejderkreds, der dækker over en bred vifte af discipliner. Instituttet beskæftiger pt. ca. 100 medarbejdere og har hovedkontor i IT-byen Katrinebjerg i Aarhus. Instituttet har en afdeling på IT-Universitetet i Ørestaden. Instituttet er en almennyttig virksomhed, hvilket betyder, at der ikke skal genereres overskud til instituttets ejere. Baggrund for arbejdet på Alexandra Instituttet Instituttet er stiftet på initiativ af Center for IT-forskning (CIT) som var et center under Videnskabsministeriet, der havde til formål at styrke dansk it-forskning med udgangspunkt i de bedste forskningsmiljøer og i samarbejde med dansk erhvervsliv. CIT eksisterede i perioden CIT var et eksempel på en effektivt dynamisk organisation og fik for alvor gang i offentlig/privat samarbejde. CIT havde hovedkontor i Aarhus med afdelinger i København, Ålborg og Aarhus. Bl.a. som resultat af CIT s arbejde nedsatte man et It-råd for Aarhus-regionen med borgmestrene for Aarhus Kommune og Aarhus Amt som formænd, repræsentanter fra en række virksomheder og organisationer, samt Aarhus Universitet og andre uddannelsesinstitutioner. Formålet var at styrke Aarhus-regionen mht. vækst på ikt-området gennem offentlig/privat samarbejde. Et helt afgørende resultat af It-rådets arbejde var etableringen af IT-byen Katrinebjerg. I forbindelse med etableringen af IT-byen Katrinebjerg blev der givet en præsentation af Viktoria-Instituttet fra Göteborg, og der var bred enighed blandt erhvervsfolk, politikere og forskere om, at det ville være en god ide med et tilsvarende institut i Aarhus. Dette ledte til etableringen af Alexandra Instituttet som nævnt på initiativ af CIT 3. Det oprindelige formål med instituttet var at være katalysator for offentlig/privat samarbejde i Aarhus-regionen herunder Katrinebjerg. Organisering og faglig profil instituttets karakter ændrede sig fra en ren netværks- og matchmaking organisation til et anvendelsesorienteret forsknings- og innovationsinstitut. I 2007 opnåede instituttet GTS-status. Instituttet arbejder med ikt, specielt med fokus på pervasive computing, som handler om, at ikt i stigende grad bliver indlejret i vores omgivelser, at brugen af mobile enheder (laptop, tablet, mobiltelefon) er i stærk stigning, og flere og flere enheder kommer på nettet. Vi forventer adgang til data og applikationer uanset hvor vi er, på ethvert tidspunkt og fra enhver enhed. Dette stiller store krav til den tekniske såvel som den brugsmæssige del af stort set ethvert ikt-baseret system. Udviklingen inden for ikt har betydet, at vi lever i et digitalt samfund, som er gennemsyret og stærkt afhængigt af ikt. Instituttet er organiseret i 4 forretningsområder, som hver består af et eller flere faglige labs, der dækker ikt-feltet bredt. Herudover er der afdelinger, der håndterer kommunikation og sekretariat samt økonomi. Instituttets labs er bemandet med en række F&I-specialister, der alle er specialister inden for deres område, og tilsammen spænder fagligheden over en bred vifte af kompetencer, som omfatter datalogi, ingeniørfag, informations- og medievidenskab, antropologi, industriel design, forretningsforståelse, samfundsfag og sundhedsfag. Det er endvidere afgørende, at instituttets medarbejdere har erfaring i at arbejde i interdisciplinære teams, da innovation typisk sker, når flere fagligheder arbejder sammen. Det gælder også på tværs af virksomheder, brugere, universiteter og GTS er. Se også afsnittet om tværfagligt samarbejde på side 11. Redia er en design- og softwarevirksomhed, som udspringer af forsknings- og innovationsarbejdet på Alexandra Instituttet. Redia hjælper kulturlivet og større virksomheder med at kommunikere levende. Med udgangspunkt i brugerdrevne processer skaber virksomheden digitale formidlingsløsninger til blandt andet museer og oplevelsescentre. Redia arbejder i et spændingsfelt mellem rum, design og teknologi og skaber helhedsløsninger, hvor fysiske installationer og digitale virkemidler ofte smelter sammen. Redia har i samarbejde med Alexandra Instituttet udviklet flere løsninger heriblandt en interaktiv oplevelsesinstallation sammen med Vestas Wind Systems A/S og Designit. Installationen blev udstillet i forbindelse med den danske pavillon under Verdensudstillingen EXPO 2012 i den sydkoreanske by Yeosu. Når de besøgende pustede til modellerne af Vestas møller på en 11 meter lang stand, tændtes lysene i visualiseringen af EXPO-byen Yeosu s skyline på bagvæggen. På den måde fik budskabet om, at 10 Vestas vindmøller kan forsyne byen og dens knapt indbyggere med strøm, en ganske særlig gennemslagskraft. Kronprinsparret blæste udstillingen i gang. Installationen var en del af den samlede danske indsats, der skulle demonstrere, hvordan danske virksomheder arbejder innovativt og bæredygtigt. Den Danske Pavillon repræsenteredes foruden Vestas af A.P. Møller Mærsk, Grundfos og LEGO. Et evt. overskud anvendes til at investere i forskning og innovation herunder udvikling I de første år arbejdede Alexandra Instituttet af nye teknologiske serviceydelser samt til primært med matchmaking og etab- at opbygge en egenkapital, der kan sikre lering af fælles F&I-projekter og var ikke instituttets drift fremadrettet. selv aktiv deltager i projekterne. Senere, da antallet af projekter voksede, blev der 3 CIT anbefalede, at der blev lavet sådanne 2 ansat egentlige projektmedarbejdere og institutter flere steder i Danmark. 3

4 ALEXANDRA-MODELLEN // FORSKNINGSBASERET INNOVATION Forskningsbaseret innovation skaber nye værdier til gavn for borgere og virksomheder B&O samarbejder med Alexandra om mobile medier til luksusbil Instituttets primære ydelse er forskningsbaseret innovation. Formålet bidrager med at skabe nye værdier baseret på forskning til gavn for borgere og virksomheder gennem udvikling af nye innovative ikt-baserede produkter og services. Det handler om at hjælpe virksomhederne med at bruge forskningen til at tilføre værdi til nye produkter, services og processer. Omvendt skal det sikres, at forskningen inspireres af relevante problemstillinger fra samfundet/virksomhederne. Det er velkendt, at der er et gab mellem forskning og nye anvendelser, ofte benævnt dødens dal. Danmark scorer højt på EU s barometer mht. innovation, hvilket i høj grad skyldes, at vi har et velfungerende forskningssystem, men vi kunne være bedre til at omsætte forskning til nye produkter og services. Forskernes opgave er selvsagt at levere nye forskningsresultater, hvilket betyder, at målet for et forskningsprojekt ofte er at kunne levere et proof-of-concept på f.eks. en ny teknologisk mulighed. I praksis er der lang vej fra proof-ofconcept til en egentlig anvendelse, og ofte skal man igennem en række faser med udvikling og afprøvning af prototyper og mere forskning, før man rammer rigtigt. Alexandra fungerer som katalysator i dette samspil mellem forskning og nye innovative anvendelser. Instituttet arbejder med forskningsbaseret innovation inden for følgende tre områder: Fælles forsknings- og innovationsprojekter Fælles forsknings- og innovationsprojekter Formålet med fælles forsknings- og innovationsprojekter er at skabe et direkte samarbejde mellem virksomheder, brugere, og forskere om at bruge den nyeste viden og teknologi til at skabe innovative produkter og services. Instituttets rolle er her at bringe de rette partnere sammen og sikre et ligeværdigt samarbejde mellem alle partnere, så alle får et fornuftigt og konkret udbytte af projekterne. På den ene side har man virksomheder og brugerorganisationer, der har en konkret problemstilling, hvor man har behov for nye innovative løsninger. Formålet med at samarbejde med forskere er behovet for ny viden og teknologi eller en forventning om, at ny viden og teknologi kan løfte innovationshøjden af løsningerne. Derudover er der forventning om, at samarbejdet med forskerne kan generere ny viden til virksomheden uafhængigt af, om projektet giver basis for nye produkter eller services. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne og brugerorganisationerne kan se et formål i forhold til deres forretningsområde, for at samarbejdet kan blive en succes. Forskerne på den anden side er generelt interesseret i at arbejde med projekter, hvor der kan opnås ny viden, som kan publiceres i internationale tidsskrifter eller ifm. konferencer. Mange forskere er, på trods af diverse myter, stærkt interesseret i, at den forskning, de laver, leder til konkrete anvendelser. Erfaringen fra instituttet er, at deltagelse i samarbejdsprojekter er en god kilde til at inspirere til ny forskning. behov hos én eller flere virksomheder. Det er endvidere et krav, at der skal være et forskningsbehov, der retfærdiggør, at man etablerer et F&I-projekt. Instituttets opgave er derfor ofte at vurdere, om der er basis for et fælles F&I-projekt, hjælpe med at formulere et sådant projekt og bringe de rette forskningskompetencer ind i projektet. Det kan være i form af samarbejdspartnere på universiteterne eller egne medarbejdere. For instituttet gælder endvidere, at hovedparten af F&I-projekterne er basis for udviklingen af forskningsbaserede kommercielle ydelser, der kan tilbydes en bred kreds af virksomheder. De fleste F&I-projekter har behov for ekstern finansiering, da hovedparten af virksomhederne ikke har mulighed for at stå for hele finansieringen. Instituttets rolle er derfor ofte at rådgive om, hvilke råd, organer, eller andre finansieringskilder der evt. kan søges om finansiering, ligesom Alexandra Instituttet medvirker til at udarbejde selve ansøgningen. Instituttet har deltaget i et stort antal F&Iprojekter. Hovedparten af projekterne er beskrevet på instituttets webside alexandra.dk, under projekter. Alle projekter følger den samme skabelon som omfatter: En beskrivelse af projektet, forskningsresultater, forretningsresultater, anvendte metoder og teknikker, samarbejdspartnere, finansieringskilder, samt kontaktpersoner. I afsnit 4 beskrives de samarbejdsmodeller, som Alexandra anvender for at sikre et effektivt udbytte for alle partnere. Sammen med udviklere fra B&O har Alexandra Instituttet været med til at skabe mobile medieoplevelser til en luksusbil. Konceptbilen blev præsenteret på biludstillingen Beijing Motor Show Luksusbilen er designet til, at en chauffør kan transportere to passagerer i en overdådig kabine med en 40 tommer B&O-skærm og et lydanlæg i verdensklasse. Alt kan styres fra en App på en ipad eller iphone, så kabinen enten kan fungere som luksusbiograf og koncertsal eller højteknologisk kontor med videokonference og direkte link til passagerernes arbejdscomputere. Startskuddet til dette projekt var Mobile Home Center-projektet støttet af Højteknologifonden, hvor der blev udviklet en infrastruktur og en række applikationer, der gør det muligt at gøre hjemmets medier mobile og indrette sig med disse medier, uanset hvor man er. Så hvad enten det gælder tv-kanaler, samlingen af film, musik og billeder til privat eller forretningsbrug, så skal de aldrig være længere væk end mobiltelefonen og dermed til rådighed i sommerhuset, på hotellet eller i bilen. B&O, Institut for Datalogi - Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet var partnerne i Mobile Home Center. Forskningsbaserede kommercielle ydelser F&I-projekter, som instituttet involverer sig i, tager altid udgangspunkt i samfundsmæssige 4 Bred videnoverførsel problemstillinger og/eller konkrete 5

5 ALEXANDRA-MODELLEN // FORSKNINGSBASERET INNOVATION Brede videnspredningsarrangementer, innovationsnetværk Innovationstjek, videnkuponer, kommerciel rådgivning Forprojekter, rådgivning og konsulentbistand Fra Forsknings & Innovationsprojekter samt kommercielle udviklingsprojekter kan viden bogstaveligtalt sprede sig som ringe i vandet gennem mange typer af videnspredningsaktiviteter. ikraft tilbyder små og mellemstore virksomheder den nyeste forskningsbaserede viden om it, mulighed for netværk, matchmaking og innovative projektsamarbejder Forskningsbaserede kommercielle ydelser Instituttet er leverandør af en række ydelser baseret på den nyeste viden og teknologi. Disse er i mange tilfælde baseret på resultaterne af instituttets F&I-projekter og er derfor af natur ofte foran eller nye for markedet hvilket er i tråd med, at vi som GTS-institut har en forpligtigelse til at kunne levere sådanne ydelser til dansk erhvervsliv. F&I projekter/ kommercielle udviklingsprojekter Instituttet medvirker dermed til, at ny viden og teknologi fra forskning bliver hurtigere tilgængelig for virksomhederne. Ydelserne leveres på alm. kommercielle vilkår, så der ikke opstår konkurrenceforvridning i forhold til andre udbydere på markedet. Instituttets ydelser falder i flg. kategorier: Konsulentydelser som omfatter rådgivning, teknologivurdering, studier af brugeradfærd, idégenereringsworkshops, effektvurdering, udviklingsassistance m.m. Kompetenceudvikling som omfatter efteruddannelse, foredrag, operatør på faglige netværk etc. Løsninger og produkter rettet mod specifikke problemstillinger. Spin-off virksomheder Bred videnoverførsel Formålet er at gøre virksomheder og andre interessenter opmærksomme på de muligheder, der er for at anvende nyeste viden og teknologi i nye produkter og services. Dette omfatter derfor også perspektiverne ved forskningsbaseret innovation i form af at anskueliggøre, hvad en virksomhed kan få ud af at samarbejde med en videninstitution. Og i den forbindelse informere om hvilke muligheder og rammer, der er for at samarbejde med videninstitutioner. Det er her væsentligt at påpege, at det ikke er en envejs kommunikation, da aktiviteterne også i høj grad er med til at identificere problemstillinger, der er relevante for forskningen og et GTS-institut som Alexandra. Ud over gensidig videnudveksling er det afgørende, at aktiviteterne leder til konkrete samarbejder mellem virksomheder, forskere og GTS er. Således er aktiv matchmaking med henblik på at afdække mulighederne for samarbejde helt central. Samarbejde kan være i form af fælles F&I-projekter eller ved køb af ydelser hos en videninstitution. Instituttet har som andre GTS er speciel fokus på SMV er mhp. at sikre, at den nyeste teknologi er til rådighed for dem. Det kræver en speciel indsats, da de har begrænsede resurser til at deltage i aktiviteter med videninstitutioner, hvad enten det gælder deltagelse i netværk, fælles F&I-projekter og/eller køb af forskningsbaserede ydelser. De konkrete aktiviteter omfatter: Faglige netværk, f.eks. innovationsnetværk finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), hvor der fokuseres på en bestemt målgruppe af virksomheder og et specifikt fagområde. Innovationsagenter, også finansieret af RTI, hvor SMV er tilbydes besøg af en konsulent med henblik på at vurdere virksomhedens muligheder for at deltage i innovationsprojekter. Regionale erhvervsfremmeprojekter, finansieret af regionernes vækstfora, hvor formålet er at fremme erhvervsudviklingen vha. samarbejde med videninstitutioner. Et eksempel på dette er IKRAFTagenterne, finansieret af Region Midt og kommunerne i regionen, hvor SMV er tilbydes besøg af en agent / konsulent med henblik på at inspirere og skabe kontakter til videninstitutioner for at bruge IKT som innovativ drivkraft. Målet er at skabe øget forretningsudvikling ved at tænke IKT ind i processer, produkter eller forretningsmodel. Deltagelse i konferencer, workshops, arbejdsgrupper med det formål at præsentere ny viden og teknologi og arbejde med mulighederne i disse. Formidling af ny viden og teknologi ved brug af hele viften af medier fra web, nyhedsbrev, nyhedsmedier, tidsskrifter etc Foredrag og besøg hos eller af virksom- ikraft (it som innovativ drivkraft) er et tilbud til alle små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland, uanset branche. Formålet er at skabe yderligere vækst og udvikling i regionen ved at fremme den innovative anvendelse af it. Fokus er på udvikling af nye it-baserede forretningsmodeller, produkter og processer til gavn for virksomheder. ikraft er igangsat af Vækstforum og støttes af Region Midtjylland i samarbejde med kommuner i regionen. Formålet med ikraft er at bygge bro, inspirere, sparre med virksomhederne, hjælpe dem med at finde midler og skubbe til dem for at få skabt forretningsmæssig innovation gennem øget brug af it. En vigtig del af ikraft er at gøre den nyeste it-viden lettere tilgængelig for regionens virksomheder - med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete situation og behov. Projektet råder over en række netværksagenter, der har til opgave at øge de lokale virksomheders fokus på at bruge it til at udvikle deres forretning. Netværksagenterne er placeret rundt om i regionen i henholdsvis Silkeborg, Horsens/Hedensted, Viborg, Randers og Midt-Vest. ikraft kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med blandt andet: Kontakt til relevante it-videnmiljøer Matchmaking Projektsamarbejde Formidling af nyeste internationale viden på it-området Bag projektet står Alexandra Instituttet, Innovation Lab og vidensnetværket it-forum midtjylland. Projektet er af 5 års varighed og udløber juni Vi giver dig et forspring med it-innovation Instituttet arbejder generelt med formidling af ny viden og teknologi til danske virksomheder, offentlige institutioner og befolkningen 6 i almindelighed. heder, brancheforeninger etc. 7

6 ALEXANDRA-MODELLEN // FORSKNINGSBASERET INNOVATION Partner Development of the solar elements was initiated by Swiss embroidery company Forster Rohner AG and conducted in a joint research project between the Hochschule für Technik Rapperswil (CH) and the NTB Buchs (CH). The Solar Handbag was created by Diffus Design (DK), in collaboration with the Swiss partners and The Alexandra Institute (DK) and Center for Software Innovation (DK). InfinIT, Innovationsnetværk D i f f u s D e s i for g n : IT, har iværksat samarbejdsthe Danish design studio DIFFUS is working with interactive tangible technologies and is always in an ongoing projektet Solcelletasken investigation to exploit new and traditional materials and ways to handle those. Within our journey with Forster Rohner and the Alexandra Institute the focus has been on textiles, computer generated systems and sensor technology in the field of solar energy, soft circuits and low energy light. This exploration have been driven by curiosity and a need for investigation in the different fields, so we thereby can create new, different and unique Infinit landsdækkende innovationsudfordring eller et specifikt behov, virkdesign solutions such aserasetthe Climate Dress netværk finansieret af Rådet for Teknologi somhederne står Solar med. Handbag.. ( and the og Innovation. Netværket er forankret i en række af Danmarks stærkeste it-forskeksempelvis har Alexandra Instituttet i ningsmiljøer og drives af et konsortium samarbejde med Diffus og det schweiziske Hanne-Louise Johannesen and Michel Guglielmi, Owners bestående af CISS - Aalborg Universitet, broderifirma Forster Rohner i InfinIT-regi T: DTU / Informatik - Danmarks Tekniske udviklet en række produkter baseret på Universitet, Institut for Datalogi - Aarhus intelligente it-tekstiler. Heriblandt en E: info@diffus.dk Universitet, Knowledge Lab, Center for solcelletaske, hvis hundrede solcellepailw: Innovation - a part of DELTA, letter indgår i et sirligt broderi, der via IT-Universitetet i København og Alexandra strømførende tråde sørger for, at der bliver Blog: Instituttet. genereret energi til at oplade en mobiltelefon og lagre mere energi på et lille batteri Twitter: diffusdesign Den primære form for samarbejdsprojekter, gemt i tasken. Når tasken åbnes, aktiveres Photography: Lisbeth Holten / som InfinIT tilbyder, er miniprojekter. Her en række optiske fibre, der udsender et samarbejder mindst to virksomheder med lysskær, som hjælper taskeejeren til lettere en række af forskningskompetencerne i at finde sine nøgler, pung etc. InfinIT om et samarbejdsprojekt af kortere varighed med udgangspunkt i en konkret h Becomes Fashion Spin-off virksomheder le power station when miniaturized solar cells and o function energy harvesting surface that offers maximum design freedom while still being force behind The Solar Handbag. Working around existing technologies is not an ducts surface areassolar available thin film solarphone cells have ness,have bagslimited with integrated cellsand to therefore charge your mobile or cy and aesthetics. The technology behind The Solar Handbag is based on usual approach of placing flexible thin film solar modules onto st efficient photovoltaic material, monocrystalline silicon, into oversized sequins rily led to products in a raditional textile techniques. outdoor/leisure category. Diffus Design has ecialist Forster Rohner and Alexandra institute (DK) to challenge this es the story between the relationship between the sun and moon between light fore the shape mimics an eclipse where the moon the enlightened interfere or ht source. The surface is embroidered with an integrated combination of normal mbroidery that is able to convey the energy harvested for the solar sequins to the Instituttet har i en række tilfælde medvirket til opstart af nye virksomheder baseret på resultaterne af F&I-projekter. Her kan der være tale om nystiftede virksomheder, som deltager i et fælles F&I-projekt med det formål at tilføre værdi til den forretningside, som virksomheden er stiftet på grundlag af. Som eksempler kan nævnes Liwas og Goalref (se side 10). le, helps you find your keys and looks amazing! lar power stations distributed on The Solar Handbag generate enough ture powerful lithium ion battery hidden in a small compartment. At night the first development step towards highly efficient, textile based solar cell activates optical shows fibresanattached insideconverting of the bag that giveinto a of solar elements efficiencytoofthe 9% when solar energy solar elements distributed Solar Handbag are ys, purse or other objectsonofthe vital importance. able to generate 2 Watts, harge a mobile device, even at low daily exposure to sunlight. The next generation romising - the new developments will double the efficiency. contact: Diffus Design, info@diffus.dk, / I fælles F&I-projekter er der ofte flere partnere, der har fælles ejerskab til resultaterne. Det kan være forskningsinstitutioner, virksomheder og Alexandra Instituttet selv. Her kan det være hensigtsmæssigt at stifte en ny virksomhed, der får ansvaret for en egentlig produktudvikling, forretningsudvikling og markedsføring og salg. Som eksempel kan nævnes Partisia, der ejes af en kreds af de forskere, der var med i F&Iprojektet og Alexandra Instituttet. Der er eksempler, hvor de deltagende forskere har stiftet en ny virksomhed, og der er ligeledes eksempler, hvor instituttet sammen med forskerne har stiftet en ny virksomhed. Her kan nævnes ebag Solutions og Cetrea. Cetrea har sidenhen haft stor succes med at udvikle og sælge sine produkter. I et enkelt tilfælde har der ved afslutningen af et F&I-projekt været et produkt, som blev efterspurgt af en kundegruppe, men hvor der ikke har været et forretningsgrundlag for at stifte en selvstændig virksomhed. Her blev der lavet en aftale om at etablere virksomheden som en afdeling af Alexandra Instituttet, indtil der var et forretningsgrundlag. Alexandra Instituttet har i disse tilfælde fungeret som kuvøse for en start-up virksomhed dette uddybes på side 31. Målgrupper Ikt er den væsentligste driver af økonomisk udvikling, innovation, vækst, velfærd, bæredygtighed og kan skabe en sammenhængskraft i samfundet både nationalt og internationalt. Det gælder en lang række brancher som f.eks. social- og sundheds området, energi, landbrug og fødevarer, transport, finanssektoren, kulturområdet samt den offentlige sektor. Der gælder endvidere, at ikt-sektoren er et erhverv i sig selv, som har behov for at være på forkant med den nyeste udvikling. Der er derfor på den ene side behov for ydelser rettet mod specifikke brancher og på den anden side meget specifikke tekniske ydelser på tværs af brancher. Dette afspejles i instituttets faglige labs som både dækker over brancher og spidskompetencer. Pervasive Healthcare og Smart City er brancheorienterede, mens de øvrige labs primært er fagspecifikke. Instituttet har derudover en del erfaring og ydelser rette mod brancher som f. eks. energi og service. Det er et led i instituttets strategi at udbygge kompetencer og ydelser både i forhold til brancher og de fagspecifikke områder. Da ikt er relevant for stort set alle brancher, er målgruppen for instituttets ydelser meget stor. Der er også meget stor forskel på typen af de virksomheder, som instituttet samarbejder med det kan være både små, mellemstore og store virksomheder, private og offentlige virksomheder, og etablerede såvel som nystartede firmaer. Der er også stor variation i, hvordan ikt indgår i virksomhederne, og dette spænder over virksomheder, der er brugere af ikt til virksomheder, der har egen udvikling af (dele af) deres ikt-systemer. I den sidste kategori er der stor forskel på niveauet i forhold til at være i frontlinje mht. state-of-art. 9

7 ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER Det interaktive hospital som basis for virksomheden Cetrea A/S Samarbejdsmodeller på Alexandra Instituttet Det Interaktive Hospital var et projekt, hvor man fokuserede på, hvordan it kunne understøtte arbejdet på en operationsstue og kommunikationen mellem operationsstuen, operationsafdelingen og resten af hospitalet. Projektets oprindelige formål var at udvikle en prototype, der kunne afprøves på Regionshospitalet Horsens. Afprøvningen af prototypen var dog så vellykket, at de involverede forskere fra Aarhus Universitet dannede virksomheden Cetrea A/S, der siden har udviklet prototypen til et egentligt produkt og fortsat udvikler nye innovative løsninger til hospitalssektoren. I dag har Cetrea mere end 30 ansatte og har leveret løsninger til 4 ud af 5 regioner i Danmark. Projektet blev gennemført i regi af det jysk-fynske it-kompetencecenter ISIS Katrinebjerg, som Alexandra Instituttet var operatør på. GoalRef er den intelligente fodbold Det internationale fodboldforbund FIFA har godkendt brugen af mållinjeteknologi i international fodbold. Den ene af de to godkendte løsninger er Goalref fra Aarhusvirksomheden Mercon. GoalRef har været undervejs i næsten 12 år, og den første prototype blev udviklet i regi af det jysk-fynske it-kompetencecenter ISIS Katrinebjerg. Allerede ved starten af projektet havde man en forventning om, at FIFA ville indføre mållinjeteknologi, men først i sommeren 2012 tog FIFA en beslutning og godkendte to teknologier, hvoraf GoalRef er den ene. Det ultimative mål i form af det blå stempel fra FIFA er således nået. GoalRef-løsningen består i korte træk af en bold, der ved hjælp af kobberspoler og antenner kan kommunikere med antenner på målet samt en it-infrastruktur, som analyserer data om boldens placering og sender det krypterede signal videre til en modtager på dommerens arm. Alt sammen inden for 0,4 sekunder. Samarbejde er nøglen til arbejdet med at udvikle nye produkter, serviceydelser og processer. Brugerinddragelse og tværfaglighed er to af ingredienserne, som er nødvendige i Alexandra Instituttet projektmodel. Forskningsbaseret brugerdreven innovation For at sikre innovationshøjden i nye produkter er det væsentligt, at der er et effektivt samarbejde mellem virksomheder, forskere og brugere. Instituttet har stor erfaring i at etablere projekter, hvor disse tre grupper arbejder sammen. Det er væsentligt at: Virksomhederne deltager for at sikre den kommercielle tilgang. Forskerne deltager for at sikre at den nyeste viden og teknologi inddrages. Brugerne er med for at sikre anvendeligheden af resultaterne. personale i regioner, kommuner og staten alt efter projektets indhold. Brugerinddragelse foregår på mange forskellige måder, der spænder over etnografiske feltstudier, workshops og lab-test med brugere, afprøvninger af prototyper i praktiske omgivelser, lead-users etc. De metoder, der anvendes går under betegnelsen brugerdreven innovation. Teknikkerne til brugerinddragelse er i høj grad baseret på den forskning der er bygget op ved bl.a. Institut for Datalogi og Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet gennem de sidste år. I mangel af bedre anvendes betegnelsen forskningsbaseret brugerdreven innovation for at understrege, at det er innovation baseret på den nyeste forskning (og teknologi), samt at brugerne involveres som aktive deltagere i projektet. Tværfagligt samarbejde Tværfaglighed er helt afgørende for, om set lykkes at skabe nye innovative produkter. Det er sjældent, at en enkelt faglig disciplin er tilstrækkelig. Udvikling af et nyt produkt eller service kræver for det meste både teknologiske, brugerorienterede og forretningsmæssige kompetencer ligesom fysisk design i stigende grad er væsentlig. Instituttet kan tilbyde kompetencer inden Dette omfatter et bredt spektrum af teknologiske spidskompetencer, der sikrer effektive, pålidelige og sikre løsninger. De brugerorienterede kompetencer omfatter brugerinddragelse, anvendelighed, interaktionsdesign og fysisk design. Vores forretningsmæssige kompetencer dækker elementer af forretningsudvikling, forretningsmodeller, effektvurdering, og strategisk rådgivning om innovation. Tværfaglighed betyder i denne sammenhæng ikke, at alle skal kunne lidt af hvert. Alle vore medarbejdere skal være specialister inden for deres eget faglige felt men have træning og erfaring i at samarbejde med folk fra andre discipliner herunder at kunne forstå og respektere, hvad andre fagligheder kan bidrage med og forstå sine egne begrænsninger. Instituttet har medarbejdere inden for en bred vifte af discipliner, bl.a. datalogi, ingeniørfag, informationsvidenskab, medievidenskab, antropologi, industriel design, samt erhvervs- og samfundsvidenskab. Herudover har instituttet et samarbejde med en lang række forskere fra primært universiteterne, der dækker spidskompetencer, som instituttet ikke besidder. Dette samarbejde er med til at sikre at Alexandras medarbejdere altid er på højde med den nyeste forskning. I efteråret 2011 indgik Mercon på vegne Brugere skal her forstås bredt og omfatter af GoalRef en licensaftale med Fraunhofer aftagere af resultaterne, medarbejdere hos Institute i Tyskland. Fraunhofer skal bringe aftagerne og evt. kunder hos aftagerne. løsningen på markedet. For århusianske Hvis der arbejdes med virksomheder inden Mercon ser innovationssatsningen nu ud for sundhedssektoren, kan det f.eks. være til at kunne give afkast i form af licensindtægtersonale, sundhedspersonale, administrativt per- 10 patienter, pårørende, politikere og for alle disse områder. 11

8 ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER Brugerne udgør den ene spids i trekanten, som illustrerer metoden for forskningsbaseret brugerdreven innovation på Alexandra Instituttet. De tre parter brugere, virksomheder og forskere indgår alle i forskningsog innovationsprojekterne. Den mobile EPJ gør sundhedsarbejdet fleksibelt Hvis arbejdet er mobilt, skal værktøjet også være det. Sundhedsprofessionelle sidder sjældent ved skrivebordet. Derfor er det en udfordring, at deres it-værktøj befinder sig dér. Alexandra Instituttet har været med at finde ud af, hvordan data fra Systematics EPJ-system Columna og Capgeminis Book- Plan kan være tilgængelige på mobilenheder som smartphones og tablets. Sundhedspersonalet kan nu se og opdatere den vigtige information mobilt. Udviklingen af den mobile løsning er foregået i en iterativ proces mellem etnografer, udviklere og sundhedspersonale. Den mobile patientjournal er et vigtigt skridt på vejen til at frigøre læger og sygeplejersker fra computeren på kontoret, så de i stedet kan være hos patienterne og samtidig have de vigtigste informationer lige ved hånden. Det er også med til at styrke den rettidige og hurtige behandling, der er særlig vigtig for de akutte patienter og giver dermed en endnu større patientsikkerhed. Projektet er gennemført i regi af Caretech Innovation som er finansieret af Region Midtjylland og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Virksomheder Brugere Forskning 12 13

9 ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER Forskning og innovationsprojektet Galileo åbner muligheder for at indbygge positioneringsbestemmelse i næsten alting Galileo-projektet fokuserer på opbygning af viden og kommerciel udnyttelse af Galileo den europæiske pendant til det amerikanske GPS-system. Når Galileoinfrastrukturen er på plads i 2014, giver systemet både større nøjagtighed end GPS og bedre muligheder for indendørs lokalisering. Galileo åbner mulighed for at introducere positionsbestemmelse overalt, og meget tyder på, at positionsbestemmelse bliver en ny general purpose technology på linje med dampmaskinen eller internettet. Der har de seneste år været en rivende udvikling inden for brugen af elektroniske landkort og udendørs positionering med GPS. Med den nye europæiske Galileo-satellitnavigation bringer projektet denne udvikling indendøre, bl.a. illustreret i cases om indendørs navigation og overvågning af brandmænd i aktion. Projektet foregår mellem følgende partnere: Videncentret for Landbrug, Terma A/S, Systematic Software Engineering, Aalborg Universitet, Institut for Datalogi - Aarhus Universitet, Business and Social Sciences Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet og er den del af Højteknologifond-platformen. VES træner ørekirurger i at udføre komplicerede kirurgiske indgreb The Visible Ear Simulator er en simulator, der træner ørekirurger i at udføre komplicerede og risikofyldte kirurgiske indgreb. Simulatoren er udviklet af Alexandra Instituttet i samarbejde med overlæge dr.med. Mads Sølvsten Sørensen fra Rigshospitalets ørenæse-halskirurgiske klinik og er støttet af Oticon-fonden. Der findes allerede et antal øresimulatorer på markedet, men The Visible Ear Simulator har nogle klare fordele: Den største fordel er den meget realistiske visualisering af anatomien omkring tindingebenet og de indre øreorganer. Det er helt unikt, at man kan gengive knoglernes gennemsigtighed. Det betyder, at man rent faktisk kan se de organer inde bag ved knoglerne, som man skal styre udenom. Derudover er VES baseret på standardkomponenter, så hvis man har en fornuftigt udstyret pc, et godt grafikkort og en Phantom Omni joystick, kan man umiddelbart begynde at anvende softwaren. Interaktionen foregår via det avancerede joystick Phantom Omni fra firmaet SensAble. Joysticket er udformet som en pen i et bevægeligt ophæng, og når man borer med pennen på skærmbilledet af tindingebenet, får man en tydelig fornemmelse af den modstand, som knoglevævet giver. EU-projektet OUTSMART gør tilværelsen lettere for europæiske borgere OUTSMART er et EU-projektsamarbejde mellem private og offentlige virksomheder om fremtidens internetservices og -teknologier på miljø- og forsyningsområdet i smarte byer. Målet med OUTSMART er at bidrage til fremtidens internet (FI) gennem udvikling af fem innovative økosystemer. Disse økosystemer skal bane vej for en lang række pilotservices og -teknologier, der skal bidrage til optimering af energiforsyningen og lette adgangen til services og ressourcer i byområder. Dette vil sikre en mere bæredygtig forsyning, hvorved belastningen på ressourcer og miljø mindskes. OUTSMART services og teknologier vil være baseret på en åben og standardiseret serviceinfrastruktur udviklet til miljø- og forsyningsområdet. OUTSMART ledes af et konsortium af offentlige og private virksomheder fra Danmark og udlandet. Omdrejningspunktet for aktiviteterne i projektet er fem europæiske byer og byområder kaldet klynger: Aarhus, Danmark: Vand og spildevand Berlin, Tyskland: Affaldshåndtering Birmingham, Storbritannien: Transport og miljø Trento, Italien: Vandforvaltning Santander, Spanien: Gadebelysning Alexandra Instituttet står i spidsen for Aarhus-klyngen og arbejder sammen med Amplex og Aarhus Vand om at levere innovative offentlige services inden for vand og spildevand. Disse services vil stille en række udfordrende krav til Fremtidens Internet. Alexandra Instituttet er ligeledes ansvarlig for generelle formidlingsaktiviteter i projektet og for samarbejde med andre projekter under EU-programmet Future Internet Private Public Partnership, som OUTSMART er en del af

10 ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER Alexandra Instituttets projektmodel bygger på den anvendelsesorienterede tilgang til forskning og innovation. Modellen tilgodeser både virksomheds- og forskningsinteresser ved at samle projektets delelementer i to dimensioner - en virksomhedsdimension og en forskningsdimension. Temaer i forskningsdimensionen TEMA TEMA TEMA Cases i anvendelsesdimensionen CASE CASE CASE Forskningsresultater F.eks. inspiration, videnskabelige artikler eller teoriudvikling Forretningsresultater F.eks. prototyper af it-systemer, design eller kompetenceudvikling Samarbejdsmodellen Der er nogle overordnede krav, der er gældende når, der etableres et fælles F&Iprojekt med deltagelse af virksomheder og forskere fra universiteterne: Der skal være forskningsudfordringer på et niveau, der gør, at de deltagende forskere kan publicere deres resultater i velanskrevne internationale tidskrifter og/ eller konferencer. Det er her afgørende, at forskerne ikke bare fungerer som konsulenter men udfører reel forskning. Der skal være en klar erhvervsmæssig interesse. Det betyder, at virksomheden skal have en interesse i at udnytte de resultater, der måtte fremkomme i projektet. Et mål for interessen er ofte, hvor meget virksomheden vil investere i projektet i form af virksomhedens egne ressourser eller kontante midler. Der skal udvikles ny viden og teknologi, der kan danne basis for udvikling af forskningsbaserede kommercielle ydelser, som Alexandra Instituttet kan levere til en bred kreds af virksomheder. Instituttets forsknings- og innovationsprojekter tager altid udgangspunkt i problemstillinger hos de deltagende virksomheder i tråd med, at instituttet bedriver anvendelsesorienteret forskning. Virksomhedsdimensionen: Her er projektet organiseret som et udviklingsprojekt, hvor man med udgangspunkt i den enkelte virksomheds særlige udfordringer og behov opstiller en række relevante cases. I mødet med de forskningsmæssige temaer munder de forskellige cases i sidste ende ud i resultater som f.eks. analyser, prototyper og design disse danner ofte basis for nye produkter, services eller processer hos de deltagende virksomheder. Forskningsdimensionen: Her er projektet organiseret som et forskningsprojekt, hvor der vælges forskellige temaer, som er interessante fra et forskningsmæssigt synspunkt og selvfølgelig relevante for projektet. Når de forskningsmæssige temaer i løbet af projektet bliver bragt i spil i forhold til virksomhedernes behov, kan dette f.eks. munde ud i nye teorier, teknologier og metoder. For virksomheden fungerer projektet som et udviklingsprojekt organiseret i arbejdspakker med milepæle og endelige leverancer. Forskerne indgår som en form for specialkonsulenter, men i og med at de ikke er betalt af virksomheden, indgår de på en anden måde og er med til at sikre at virksomheden faktisk udfordres i forhold til produktudviklingen. For forskerne gælder, at projektet fungerer som et forskningsprojekt med et højt element af empirisk afprøvning og studier af brugssituationen. Og da virksomhederne er med som selvstændige partnere, er de med resultater, der kan anvendes af virksomheden. Og hvor forskerne udfordrer virksomhederne, gælder tilsvarende at forskningen udfordres af problemstillinger fra anvendelsesområdet. I modellen fokuseres på samspillet mellem virksomhederne og forskerne. Brugernes behov kommer her ind på linje med virksomhederne, dvs. anvendelighed i forhold til brugerne indgår i de enkelte cases. Og ligesom forskere og virksomheder gensidigt udfordrer hinanden, gælder det samme selvfølgelig i forhold til brugerne. Matrix-organiseringen betyder ikke, at projekterne kører som separate aktiviteter med henholdsvis forskning og udvikling. Det er væsentligt, at et projekt består af en integreret gruppe af personer fra de deltagende partnere, der arbejder sammen, selvfølgelig med hvert sit udgangspunkt og fokus. Modellen fungerer på flere niveauer alt afhængig af, om samarbejdet er et konkret projekt med en enkelt virksomhed, en familie af projekter med en eller flere virksomheder eller et center. For et projekt med en enkelt virksomhed vil de enkelte cases ofte handle om udvikling af en specifik prototype. For større projekter eller centre med flere virksomheder og forskningsinstitutioner kan en case omhandle et specifikt anvendelsesområde, hvor der undervejs identificeres konkrete udviklingsprojekter. Det afgørende er, at virksomhedsdimensionen tager udgangspunkt i faktiske anvendelser (domæner, temaer), og at forskningsdimensionen Projekterne organiseres efter en model der sikrer både virksomhedernes og forskernes interesser: 16 til at sikre, at projektet faktisk leverer tager udgangspunkt i forskningsområder. 17

11 ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER Pasteurs Kvadrant øverst til højre illustrerer forholdet mellem forskning, der er motiveret af både ønsket om at finde ny viden og samtidig er inspireret af konkrete ønsker om anvendelser. Tidsperspektivet mellem anvendelsesinspireret og anvendelsesorienteret forskning Inspiration for forskning Tidsdimensionen Anvendelser NEJ JA Anvendelsesinspireret Langt sigt Søgning efter ny viden NEJ JA Ren grundforskning (Bohr) Anvendelsesinspireret forskning (Pasteur) Ren anvendelsesinspireret forskning (Edison) Anvendelsesorienteret Mellem sigt Kort sigt Anvendelsesorienteret forskning Som nævnt er instituttet karakteriseret som et anvendelsesorienteret forskningsinstitut, og det er derfor vigtigt at præcisere, hvad der i den forbindelse forstås ved forskning. Alle F&I-projekter, der udføres i regi af instituttet, er baseret på problemstillinger hos de deltagende virksomheder. Instituttet udfører ikke forskning udelukkende med det formål at udvide erkendelsen (finde ny viden), dvs. ingen forskning for forskningens skyld. Pasteurs Kvadrant 4 illustrerer på udmærket vis forholdet mellem forskning, der er motiveret af henholdsvis ønsket om at finde ny viden og/eller inspireret af anvendelser. opnå ny viden uden nødvendigvis at have mulige anvendelser i tankerne. Niels Bohr bruges ofte som et eksempel på denne type forsker. I øverste højre hjørne finder vi Pasteur, hvor man både er drevet af interessen for ny viden og mulige anvendelser. Den er opkaldt efter Louis Pasteur, der på den ene side ønskede at forstå de fundamentale mikrobiologiske processer og samtidig ønskede at kontrollere disse, f.eks. i forbindelse med gæringsprocesser i bl.a. vin og øl, ligesom han var optaget af udvikling af vaccinationer og sera mod sygdomme udløst af bakterieinfektioner. I nederste højre hjørne finder vi Edison. Her er man primært drevet af nye anvendelser og Thomas Edison nævnes ofte som et eksempel her, da han i forbindelse med at opfinde, udvikle og udbrede brugen af det elektriske lys, herunder en væsentlig forbedring af glødepæren, udelukkende havde interesse i anvendelserne og ikke de underliggende fundamentale principper. Det er ikke sådan, at forskningen i Bohrhjørnet ikke kan lede til anvendelser - eller at forskning i Edison-hjørnet ikke leder til nye viden. Det er i høj grad tilfældet, at ren grundforskning leder til (ofte revolutionerende) nye anvendelser; ligesom ren anvendelsesorienteret forskning leder til grundlæggende ny erkendelse. Kvadranten illustrerer udelukkende, hvilke motiver der primært driver forskningen. Som anvendelsesorienteret forskningsinstitut fokuserer Alexandra Instituttet primært på den nederste højre rubrik, hvor det handler om at bringe den nyeste forskning og teknologi i anvendelse til gavn for samfundet. Men måske i modsætning til Edison ser instituttet det også som en væsentlig opgave at dokumentere de forskningsresultater, der kommer ud af projekterne; ligesom det er en væsentlig opgave for instituttet at bidrage til, at forskningen ved universiteterne inspireres af relevante problemstillinger i samfundet. Det er vigtigt, at der er en tæt integration mellem forskning og innovation, så der ikke opstår adskilte aktiviteter. Det kan være svært i praksis alt afhængig af de deltagende virksomheder og forskere. Som nævnt er alle projekterne rettet mod specifikke anvendelser/behov for løsninger inden for relevante områder. Ofte foregår projekterne i samspil med andre forskningsprojekter på universiteterne, som kan have mere langsigtede mål. Det enkelte projekt kan også indgå som et delprojekt på vej mod et større mål. Figuren viser tidsdimensionen for de forskellige typer af projekter, som instituttet kan være med i. F&I-projekter, der kører i regi af instituttet, er som nævnt fokuseret på konkrete anvendelser og har derfor ofte et kort sigte fra få måneder til 2-3 år, men sjældent en længere horisont. Det betyder, at det er vigtigt at kunne opnå synergi mellem de forskellige projekter, så de enkelte projekter ikke optræder som isolerede øer men hænger sammen. Det gælder både for projekter, der kører i forlængelse af hinanden og for projekter, der overlapper i tid. Når der samarbejdes med universitetsforskere, er det selvfølgelig helt afgørende, at man kan se en progression i forskningen over en længere tidsperiode. På den anden side er det selvfølgelig vigtigt at sikre, at hvert enkelt projekt yder et bidrag og ikke blot er en forsættelse, hvor man ikke kommer med væsentlige nye bidrag. 4 Donald E. Stokes: Pasteur s Quadrant Basic Science and Technological Innovation, Brookings Institution Press, Washington DC, Bogens primære formål er at gøre op med den udbredte forestilling om at alle teknologiske fremskridt starter med basal forskning, anvendelsesinspireret forskning, anvendelsesorienteret forsk- I øverste venstre hjørne finder vi Bohr, der ning og egentlig udvikling. eksemplificerer forskning, hvor man primært 18 tager udgangspunkt i ønsket om at 19