Forskellighed og fællesskaber i SFO en

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskellighed og fællesskaber i SFO en"

Transkript

1 Forskellighed og fællesskaber i SFO en Af forlagsredaktør Mette Johnsen Elbeck De senere år er SFO en i højere grad blevet tilknyttet skolen, som en integreret del af organisationen, og pædagogen er en stadig større del af det pædagogiske arbejde i indskolingen. Det betyder også, at det voksende fokus på inkluderende fællesskaber og lige muligheder for deltagelse er lige så relevant i SFO en som i skolen. I forhold til skolen har SFO en dog et særligt fokus på det hele barn. Her bliver børnenes forskellige interesser og forudsætninger måske endnu tydeligere og får mere plads. I artiklen Vi er fælles om at være forskellige beskriver inklusionskonsulent i Ringsted Kommune Anne Marie Østergaard Andersen SFO en som et sted, hvor forskelligheden har særlige vilkår: vores fritidsordninger er jo et af de få steder, hvor vi stadigvæk har en mangfoldighed, hvor der stadigvæk er mulighed for at møde forskelligheden og lære at acceptere og tolerere og udnytte forskelligheden I dette nummer af Fleksibel læring belyses forskelligheden og de muligheder for fællesskaber, der ligger heri. Både i børnegruppen og blandt de voksne her sættes der særligt fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. En fælles indsats Inklusion i skolen er blevet er lovkrav 1, og det står højt på den pædagogiske dagsorden. Det stiller krav til den enkelte professionelle voksne og ikke mindst til samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Her er det vigtigt, at der tales samme sprog om inklusion på tværs af professionerne, så parterne ikke taler forbi hinanden i den fælles indsats, som inklusionen kræver. I tidsskriftets første artikel kommer forfatterne med et bud på et fælles fagligt sprog, når ærindet er at modvirke eksklusion, hvilket kan siges at være definitionen af inklusion. De tager fat i en række centrale begreber som fællesskab, kompetencer og forskellighed og beskriver, hvordan en fælles forståelse af disse begreber må være udgangspunktet for inklusionsarbejdet på tværs af professioner. Forskel og fællesskaber I flere af dette nummers artikler ses forskelligheden netop som en styrke og en ressource. Børnene kommer i SFO en med forskellige forudsætninger, interesser og kompetencer, og her bliver det netop pædagogernes opgave at styrke de mange forskellige fællesskaber, der allerede er til stede i SFO en. Personalet kan også aktivt skabe muligheder for, at børnene kan indgå i nye fællesskaber med hinanden, hvor netop deres forskellige styrker og kompetencer bliver tydelige. I artiklen fra Nordbakkeskolens SFO møder vi for eksempel Rosa, som blandt andet har nogle udfordringer med finmotorikken efter en svulst på hjernestammen. I SFO en har pædagogerne dog formået at skabe nogle rum og nogle fællesskaber, hvor alt det andet, som Rosa er rigtig god til, bliver tydeligt for de andre børn. Det betyder, at Rosas muligheder for deltagelse fremmes, ligesom hendes bidrag til fællesskabet værdsættes af de andre børn og disse ting udgør netop kernen i inklusion. Dette nummer af Fleksibel læring giver læseren forskellige eksempler på, hvordan arbejdet med inklusion i SFO en kan gribes an både på uddannelsesniveau, i kommunen og i praksis. Arbejdet er nemlig i fuld gang, og håbet med dette temanummer er at give indblik i de forskellige tilgange og måske inspirere til at se nærmere på egen praksis. Til gavn og glæde for børnene, de voksne, mangfoldigheden og fællesskaberne. Nr. 5 august 2012, 11. årgang Tema: Inklusion i SFO Vi er fælles om at være forskellige Forfatterne til denne artikel er tidligere studerende på inklusionsuddannelsen på Professionshøjskolen, UCC. De er både lærer- og pædagogstuderende og fortæller her, hvor vigtigt det er, at lærere og pædagoger ikke taler forbi hinanden, når de samarbejder på tværs af professionerne. Samtidig beskriver de en række centrale begreber, som det er vigtigt at have samme forståelse af i inklusionsarbejdet. Hvad er en inklusionsvejleder i Aarhus Kommune? Aarhus Kommune arbejder i øjeblikket med at kvalificere både lærere og pædagoger til at være inklusionsvejledere for kolleger på deres skole eller i deres SFO. I denne artikel beskriver konsulent Stine Clasen, hvad det vil sige at være inklusions vejleder, og hvad kompetenceudviklingsforløbet indebærer. Inklusion i SFO i Aarhus Kommune Dorthe Andersen arbejder som procesansvarlig i kvalificeringen af pædagoger til at være inklusionsvejledere i Aarhus Kommune. Hun beskriver her sine erfaringer med selve udviklingsforløbet og fortæller også, hvilke erfaringer de allerede har gjort sig undervejs i processen, blandt andet angående samarbejdet på tværs af professioner. Inklusion i Nordbakkeskolens SFO Arbejdet med inklusion er en integreret del af hverdagen i Nordbakkeskolens SFO. Til grund for arbejdet ligger en anerkendende og positiv tilgang til børnene og et fokus på at styrke deres forskellige kompetencer i SFO ens mange forskellige fællesskaber. I artiklen fortæller tre pædagoger om det konkrete arbejde med inklusion Se LOV nr 379 af 28/04/2012 på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

2 Inklusion i SFO Af Aske A. Beck, Daniel Ø. Eriksen, Sidar Fener, Lars Frøhling, Cristina S. Gaard, Jannie Jensen, Ana ilosevic, Steffie R. Møller, Louise S. Schwartz, Mia Sternberg, og Carina Stiberg, tidligere studerende på inklusionsuddannelsen, UCC Vi er fælles om at være forskellige I august 2011 startede en forsøgsuddannelse under Professionshøjskolen UCC i daglig tale kaldet inklusionsholdet. Uddannelsens overordnede formål har været over en otte måneders periode at finde ud af, hvad inklusion i grunden er for en størrelse. Inklusionsholdet bestod ved opstarten af 16 vidt forskellige studerende fra henholdsvis Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn og Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS samt to faste undervisere fra hvert af de to uddannelsessteder. I denne artikel skriver en del af disse studerende om udfordringerne ved arbejdet med inklusion og ikke mindst det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere. Artiklen handler om, hvor vigtigt det er, at pædagoger og lærere ikke taler forbi hinanden, når de samarbejder på tværs af professionerne blandt andet med det formål at modvirke eksklusion. Den er med andre ord inklusionsholdets bud på et fælles fagligt sprog. Alle 16 deltagere kom til uddannelsen med forskellige forventninger og begrundelser for at vælge lige netop inklusionsuddannelsen. At være en del af et forsøg rummer desuden både fordele og ulemper. Undervejs i forløbet har det ikke altid stået krystalklart, hvad vi skulle, ej heller, hvor vi var på vej hen. Men på trods af snørklede stier, bump på vejen og sammenstød mellem logikker, er interessen for det tværprofessionelle samarbejde og ikke mindst for projektets formål forblevet intakt. Vi alle deler den samme interesse: Vi ønsker at sikre børn og unges deltagelsesmuligheder og deres ret til at være forskellige uden at deres eventuelle behov for særlig støtte overses. Inklusion mellem etik, politik og økonomi Salamanca Erklæringen (UNE SCO, 1994), hvor principper om en skole for alle, bekæmpelse af diskrimination og skabelse af trygge fællesskaber første gang er formuleret i lyset af et inklusionsperspektiv, understreger i indledningen (punkt 3), at skoler skal være i stand til at modtage alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige og sproglige situation. Skoler og institutioner bliver på den baggrund nødt til at finde nye metoder til undervisningen og udvikle en ny børnecentreret pædagogik. Dette kan ikke undgå at stille nye krav til lærere og pædagogers faglighed og det får os til at sætte spørgsmålstegn ved, om kommende og nuværende lærere og pædagoger er i stand til at leve op til de krav, samfundet vil komme til at stille, navnlig med hensyn til det øgede fokus på, at skoler og institutioner skal undgå at ekskludere. Begrebet inklusion har i den seneste tid været yderst populært. Men det er også i nogle af de sammenhænge, vi har været en del af, blevet brugt som dække for kommunernes spareplaner. Inklusionskonsulent i Ringsted Kommune Anne Marie Østergaard Andersen taler i et interview, vi har foretaget, om en etisk og politisk dimension i forbindelse med inklusion. Hun mener ikke, at den politiske dimension bør gå ud på at spare penge. Inklusion er, ifølge Anne Marie Østergaard Andersen, hverken dyrere eller billigere det er bare bedre: Det er bedre, hvis vi formår at håndtere det på den måde, at den enkelte oplever sig som deltagende og bidragende. Hun tilføjer: flere og flere børn ekskluderes på trods af, at vi snakker så meget om inklusion, og det er jo måske, fordi nogle har misforstået inklusion som en måde at spare penge på, ( ) eller man har stadigvæk troet, at det har drejet sig om integration; altså at det bare var barnet, der skulle tilpasse sig, eller eleven, der skulle tilpasse sig, og at man ikke skulle arbejde mindst lige så meget med det almindelige miljø ( ) vi bliver nødt til at tænke anderledes, vi bliver nødt til at have det der dobbeltperspektiv og kigge på relationerne og konteksten og på det sårbare barn. Ifølge Anne Marie Østergaard Andersen består den etiske dimension i, at lærere og pædagoger omfavner og accepterer de forskelligheder, de oplever i praksis: folkeskolen og ( ) vores fritidsordninger er jo et af de få steder, hvor vi stadigvæk har en mangfoldighed, hvor der stadigvæk er mulighed for at møde forskelligheden og lære at acceptere og tolerere og udnytte forskelligheden, og det er også en væsentlig etisk dimension, kan man sige. En anden inklusionskonsulent, som vi har interviewet, Stine Lykke Nielsen fra Københavns Kommune, understreger ligeledes 2 NR. 5 AUGUST 2012

3 den etiske dimension. Hun pointerer, at inklusion netop handler om, at sikre, at alle børn får opfyldt den rettighed, det er at være en del af det almene miljø og få lov at bidrage. Hun vil udvide normalitetsforståelsen, da inklusion angår ALLE børn, ikke kun dem med en diagnose: Inklusionsbegrebet bliver tit brugt til, at det kun handler om dem, der er anderledes, dem vi skal have ind i normalområdet. Jeg kan egentlig bedre lide at tænke det på hele gruppen. Inklusion det fælles mellem lærer og pædagog Der er dermed brug for ny næring og gode idéer udefra for at kunne håndtere en sådan opgave. Vores erfaring gennem inklusionsuddannelsen og vores praktikker er, at mange fagfolk får kastet begrebet inklusion i nakken uden den rette vejledning til at arbejde ud fra begrebet og ikke mindst uden at forstå vigtigheden deraf. Det bliver et fyldord i hverdagen, og man mister som professionel essensen af begrebet, nemlig det at fokusere på fællesskabet og på fællesskabers måde at fungere på. Idéen med inklusionsarbejdet i skoler og institutioner er, at børnene tager værdierne til sig og med sig videre ud i samfundet. Børnene skal selv være med og udvikle lysten til at opbygge og vedligeholde fællesskaber, og det er vores ansvar som lærere og pædagoger at vejlede dem heri. Et tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog er bestræbelsesværdigt ikke mindst for at gøre overgangen mellem institution og skole til så positiv en oplevelse for barnet som muligt. I et interview, vi har foretaget med Skoleleder på Valby Skole, Margrethe Frausing, understreger hun netop, at lærere og pædagoger skal finde det, der er fælles. Og det fælles er efter hendes opfattelse inklusionen. Hun mener, det er givtigt, at skole og institution snakker sammen, da parterne netop ser noget forskelligt. Dermed kan man se barnet fra alle sider og skabe en bredere forståelse. Margrethe Frausing understreger: Det handler ikke om vilje, det handler om evne til at gøre noget. Værktøjskassen et fælles fagligt sprog, når sagen er at modvirke eksklusion I dette afsnit præsenterer vi i kort form vores bud på et fælles fagligt sprog, der kan bruges på tværs af de to professioner, når den fælles opgave er at modvirke eksklusion. Vi har valgt nogle begreber, som vi har beskæftiget os med på inklusionsholdet, og som vi mener, må blive kernebegreber i inklusionsarbejdet. Inspireret af Madsen (2009, s. 37) og Kornerup (2009, s. 50), mener vi, at børn, for at være inkluderet, skal deltage i og være værdsatte for deres bidrag til et givent fællesskab. Derfor bør der tages højde for børnenes allerede eksisterende kompetencer samt for deres interesser. Hvis fagpersoner placerer børn i fællesskaber, som de ikke har kompetencerne til at fungere i, vil de uundgåeligt blive ekskluderet. Ergo er det for os at se vigtigt, at fagpersoner tænker i differentierede fællesskaber. Det vil sige, at fagpersonerne bør fremme fællesskaber, hvor der tages højde for børnenes allerede eksisterende kompetencer og interesser. Fællesskaber specielt designet til den givne børnegruppe giver børnene størst mulighed for udvikling. Eksempel på en praksis, hvor der tages højde for børns kompetencer i planlægning af aktiviteter: Kl. 8:15 kører en bus ind på børnehavens parkeringsplads for at samle en gruppe på seks børn og en pædagog op. Derefter kører bussen videre til to andre institutioner for ligeledes at samle børn og pædagoger op. Til sidst mødes alle i et stort indhegnet skovområde med en bygning tilknyttet kaldet Skovsatellitten. Børnene fra institutionerne er valgt ud fra deres legerelationer og deres kompetencer eller mangel på samme. Drengen Johan, fra institution Grotten, er et barn, som har brug for rutiner og faste rammer. På den anden side har han også et behov for at lege med jævnaldrende børn, da pædagogerne kan se en vigtig kompetenceudvikling i barnbarn-fællesskabet. Johan er alderssvarende til at deltage i Skovsatellitten, men pædagogerne i hans institution har vurderet, at han mangler udvikling af vigtige kompetencer, og derfor deltager han kun i Skovsatellitten tre dage om ugen. På den måde har institutionen tilgodeset Johans kompetenceudvikling, hans relationer til andre børn i institutionen og modvirket direkte eksklusion. I Skovsatellitten udvikler Johan kompetencer omkring naturforståelse og fællesskaber på kryds og tværs med børn fra andre institutioner. De to dage, han er i institutionen, er der fokus på dagligdagens rutiner. Barnets dagligdag, hvad enten det er i skole eller daginstitution, består af mange fællesskaber. Nogle af disse fællesskaber kan opstå spontant ud fra interesser og kompetencer, mens andre skabes af fagpersoner. Det kan anskueliggøres i følgende model (hentet fra Kornerup, 2009, s. 50): NR. 5 AUGUST

4 I vores fortolkning symboliserer den ydre cirkel barnets hverdag (institution eller skole), de indre cirkler symboliserer de mange fællesskaber, der findes i institutionen eller skolen. Pilene, som er placeret tilfældigt, markerer barnets bevægelse og deltagelsesmuligheder rundt i de mange forskellige fællesskaber. Fællesskaber Den Danske Ordbog (DDO) definerer et fællesskab som det, at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed. I daglig tale henviser fællesskabsbegrebet til, at flere personer er fælles om noget bestemt. Det er netop den fælles genstand, der definerer fællesskabet, og ofte associeres fællesskab til fælles ståsted, enighed og indbyrdes solidaritet mellem deltagerne. Denne forståelse af begrebet kan genfindes i flere socialpsykologiske teorier. Omvendt argumenterer andre teoretiske tilgange for, at fællesskab ikke er ensbetydende med, at deltagerne er enige om det, der foregår. (jf. php?n=5192) Alle fællesskaber har noget, de er fælles om, og så længe deltagerne respekterer de regler og værdier, der gælder for deltagelse i bestemte aktiviteter og udfoldelser, kan alle være med. Men ikke alle har forudsætninger for at leve op til regler eller forventninger enten fordi de mangler viden om, hvordan man handler, eller fordi de ikke magter at leve op til kravene eller måske ikke gives adgang på lige fod. Derfor er det en pædagogisk opgave at tilrettelægge og understøtte aktiviteter, som gør det muligt for alle børn at deltage på måder, der er acceptable for alle. (Madsen, 2009, s. 37) Det er bedre at tale om, at alle børn har forskellige forudsætninger, og disse forskelligheder skaber rige muligheder for at lære af hinanden. Alle børn vil kunne forøge deres sociale kompetencer i mødet med børn, der er anderledes end dem selv, når sådanne bestræbelser bliver en del af pædagogikken (Madsen, 2009, s. 36). Børn er forskellige, elever er forskellige og de har forskellige behov. Ved at være bevidst omkring børnenes forskellighed og deres forskellige behov, er der mulighed for at styrke deres kompetencer. Kompetencer Ifølge Den Danske Ordbog (DDO) handler kompetence blandt andet om besiddelse af kvalifikationer på et bestemt område. Men i bredere forstand skal børn også gennem opvæksten tilegne sig en række almenmenneskelige kompetencer, som socialpsykologen Lars Dencik oplister på følgende måde (Schou, 2008, s. 68): evnen til at tilpasse sig nye situationer social fleksibilitet evnen til at tage kritisk stilling at kunne vælge evnen til at reflektere over sig selv i forhold til andre at kunne tænke i relationer evnen til at integrere forskelligartede erfaringer til en sammenhængende helhedsforståelse mental fleksibilitet evnen til at udtrykke egne holdninger og at indtage andres perspektiv at kunne kommunikere effektivt evnen til at tage og stole på eget initiativ at have selvtillid evnen til at kontrollere sine følelser selvdisciplin I et inklusionsperspektiv er det vigtigt at se børns forskellighed både for at kunne imødekomme det enkelte barns behov og behovet i fællesskabet. At mennesker er forskellige er logisk. At arbejde med menneskers forskellighed som et spørgsmål om fællesskab er derimod alt andet end logisk. I en undervisningssituation har børn forskellige behov og forskellige kompetencer, som alle skal tilgodeses, for at læring kan finde sted. Institutioner og skoler har til formål at udvikle og fremme børns kompetencer, men dette skal gøres med stor respekt for det differentierede fællesskab, hvor alle har noget forskelligt og unikt at byde ind med. Bent Madsen (2009, s. 22) definerer differentierede fælleskaber på følgende måde: Det er fleksible fællesskaber, som afspejler, at børn har forskellige behov for støtte og mestrer kompetencer i forskellige grader i forskellige situationer. Eksempel på differentiering i praksis: 4.a har et forløb, hvor de i grupper på forskellige måder skal fremlægge Den Grimme Ælling. Klassens niveau er ujævnt, og det bliver besluttet, at alle grupper opdeles efter kunnen. Da det er en praktik, er der flere voksne i klassen, og alle grupper får derfor tilknyttet én til at holde overblikket. Hver voksen har forberedt en skabelon, som eleverne skal arbejde videre på. For eksempel en PowerPoint, et teaterstykke eller et skriveværksted. Til fremlæggelsen får alle fremlagt deres produkt, og selvom de faglige krav er varierede, får alle elever vist et produkt på lige fod med hinanden. Den gode lærer eller pædagog må altså hele tiden se børns kompetencer som noget, der er i udvikling men en udvikling, hvor der gives plads til forskellighed og forskellige interesser. Den Danske Ordbog (DDO) definerer interesse som en spontan og lystbetonet opmærksomhed eller optagethed af en person, en gruppe, et emne, en begivenhed; et ønske om at opnå eller gennemføre noget bestemt; entusiasme; engagement. Men interesser er jo netop forskellige, og derfor er refleksioner over både dilemmaer og magt så vigtige, når man har med mennesker at gøre. Disse to begreber er de sidste, vi vil behandle. Dilemmaer Historisk set har man behandlet det specialpædagogiske område ud fra tre perspektiver: det kom 4 NR. 5 AUGUST 2012

5 pensatoriske perspektiv, det kritiske perspektiv og dilemmaperspektivet (Nilholm, 2010). Den svenske professor i pædagogik Claes Nilholm beskriver dilemmaperspektivet som en måde at se dilemmaer og kompleksitet i pædagogiske situationer (Nilholm, 2010, s. 97). At anskue inklusion ud fra et dilemmaperspektiv giver i vores optik rigtig god mening, da vi anser det at skabe inkluderende miljøer for en ekstrem kompliceret proces fyldt med mange modsætningsfyldte interesser. Tankegangen i dilemmaperspektivet er ikke at komme frem til enighed eller at finde en bestemt løsning en gang for alle men snarere, at dilemmaer netop ikke kan løses og derfor bidrager til en udvidet refleksion, der bringer nye tanker, forståelser og dermed også handlingsalternativer frem. Ifølge ordbogen er et dilemma en situation hvor man skal træffe et vanskeligt valg, typisk mellem to lige dårlige eller gode muligheder; jf. knibe (DDO). Dilemma er et græsk ord for en tvedelt præmis, modsatrettede principper og værdier. Gennem handling udtrykkes værdier, der samtidig både kompletterer og udelukker hinanden: Man står i et dilemma, når to legitime og lige betydningsfulde værdier, såvel kompletterer som udelukker hinanden i den konkrete situation samtidig med at valget af enten den ene eller den anden værdi vil føre til vanskeligheder og personlige bekymringer (Pedersen, 2008, s. 23). For eksempel kan hensyn til individualitet og hensyn til fællesskab ses som et grundlæggende inklusionsdilemma for både lærere og pædagoger hvor overdrevne hensyn til det ene på det andets bekostning vil føre til udsathed og måske eksklusion. Følgende diagram kan støtte fagpersoner i at spore specifikke dilemmaer i refleksioner over bekymringssituationer i deres praksis (Pedersen, 2011, s. 264): Magt I fagpersoners refleksioner over bekymringssituationer er et magtperspektiv også afgørende. Der findes ifølge professor i filosofi Uffe Juul (1995, s. 47f) flere former for magt: Vi udøver ikke blot magt ved at få mennesker til at gøre noget. Vi udøver lige såvel magt ved at afstå fra at gøre noget. For mennesket kan fastholdes i en passivitet og afhængighed, hvis de afskæres fra mulighed for at tilegne sig færdigheder, som de har brug for at udfolde sig og løse deres problemer. Der er altså den direkte magt, hvor man tvinger nogen til at gøre noget, som de ikke ønsker. Og der er den indirekte magt, hvor for eksempel den professionelle afstår fra at gøre noget, hvilket kan resultere i barnets afhængighed af den voksne. Fagpersoner har en autoritetsposition, som medfører en vis magt, og det er derfor vigtigt, at disse personer er opmærksomme på, hvordan de udøver denne magt. Dertil kommer, at man også kan tale om magtmekanismer eller magtstrukturer, der rejser sig som vilkår og hindringer for inklusionsarbejdet, og som den enkelte fagperson, faggruppe eller organisation ikke er herre over: En grundlæggende erfaring er, at betingelser for en inkluderende pædagogik ikke er et anliggende for et enkelt fag eller en enkelt institution alene. Det giver først mening og effekt, når sektorer og forvaltninger samarbejder på tværs og involverer flere professioner om inklusion som et fælles mål (Madsen, 2009, s. 26). I inklusionsøjemed bør magt og samarbejde på tværs bruges som et middel til at fremme barnets udvikling og derved give barnet kompetencer til at deltage i et givent fællesskab: At være ekskluderet er ikke nogen eksklusiv position at være i for et barn. Der er tværtimod tale om at være i en uønsket situation, som barnet behøver hjælp til at komme ud af, skriver Bent Madsen (2009, s. 24). De fleste fagpersoner vil desuden før eller siden befinde sig i situationer, hvor de føler afmagt. Her er det vigtigt ikke at reagere uhensigtsmæssigt. En voldsom reaktion fra den professionelles side kan medføre, at barnet bliver bragt i en udsat position og derved bliver ekskluderet. Søgen efter et fælles tredje Vi har siden første dag på inklusionsuddannelsen oplevet, at lærer-og pædagogstuderende anvender fagbegreber forskelligt og at vi har hvert vores børnesyn. Det er kommet til udtryk både i undervisningen og i vores fælles praktik (vi har været i praktik i NR. 5 AUGUST

6 folkeskolen, lærer-og pædagogstuderende sammen). Det betyder, at vi tager udgangspunkt i hver vores uddannelsesmæssige faglighed, og dermed bliver vores samarbejde kompliceret. Vi bruger en masse fælles fagord, men vi anvender og forstår dem forskelligt, hvilket giver unødvendige misforståelser. Vi vil det samme, nemlig at optimere det enkelte barns udvikling og læringsmuligheder i sit nærmiljø, men vi gør det på forskellige måder. Pædagoger bruger ordet barnet om individet, og lærere bruger ordet elev om det samme individ. Begge professioner er nødt til at kunne italesætte de samme ting, så vi får en bedre forståelse og respekt for hinandens faglighed. I læreruddannelsen er der fokus på elevernes faglige resultater. Læreren forventer at få et skoleparat barn, som er klar til at modtage undervisning. Lærernes fokus er, at eleverne skal lære og modtage undervisning, der bliver bedømt senere. Derfor bliver det overvejende til et vertikalt relationsforhold (lærer-elev-relation, oppe fra og ned), da man skal vurdere børnenes faglige udvikling og give karakterer og dermed bliver også læreren selv i sidste ende bedømt. I pædagoguddannelsen arbejdes der mere ud fra et horisontalt relationsforhold (barn-barn, i øjenhøjde). Pædagogerne bliver ikke i samme grad hængt op på læring, og pædagogerne kan i højere grad prioritere de bløde værdier, såsom omsorg, trivsel og socialisering. Vi skal være bevidste om og have respekt for forskellen mellem vores to professioner. Vi skal udnytte hinandens kompetencer. Men det er ikke nok. Hvis vi skal have et fælles fagligt sprog, bliver vi nødt til at danne et fælles tredje. Det betyder, at vi skal finde nogle metoder og nogle måder at reflektere på, der giver bedre forudsætninger for, at både lærere og pædagoger kan udvikle et fælles barne-/elevperspektiv, hvor vi i fællesskab kan modvirke eksklusion. Både når vi taler om det sociale, og når vi taler om læring. Ved at arbejde mere sammen på tværs opnår vi en fælles forståelse og erkendelse af, hvad det er, vi gør, hvilket er en forudsætning for, at vi overhovedet kan begynde at tale om inklusion. Afrunding Hvad er så på spil for lærere og pædagoger, når inklusion rammer praksis i institutioner og skoler? Vi har set, at en fælles faglighed eller et fælles sprog er en nødvendighed for at lave en målrettet indsats for at modvirke eksklusion. Vi har ud fra den litteratur, vi har læst, de interviews, vi har foretaget, samt ud fra den undervisning, vi har modtaget, forsøgt at komme med et indhold til en fælles faglighed. Det har ikke været vores hensigt at opfinde den dybe tallerken, men at belyse inklusion på en måde, hvor det virker mindre uoverskueligt for (kommende) fagpersoner med samme interesse for inklusion som os selv. De nævnte begreber i denne artikel skal forstås som vores fælles værktøjskasse, der kan bruges til at identificere og fremme inkluderende miljøer samt til yderligere forståelse af, hvad der er på spil, når man som lærer eller pædagog udøver sin profession. Det er vores håb, at denne artikel kan bidrage til en måde at tale om inklusion på. En måde, som ikke udelukkende drejer sig om spareplaner, normeringer eller specialcentre, men derimod om en praktisk tilgang til inklusion, som skal hjælpe med at systematisere pædagogiske indsatser i institutionerne. Afslutningsvis vil vi selvfølgelig også gøre opmærksom på inklusion forstået som et menneskesyn, der går på, at vi som mennesker uanset kompetencer, positioner, behov, adgang til deltagelse, magt, fællesskaber osv., er fælles om at være forskellige. Referencer Den Danske Ordbog (DDO). sproget.dk/ Kornerup, I. (2009): Inklusion som begreb og styringsredskab. I: Pedersen, C., Inklusionens Pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. København: Hans Reitzels Forlag. Madsen, B. (2009): Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. I: Pedersen, C., Inklusionens Pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. København: Hans Reitzels Forlag. Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik. Aarhus: Forlaget Klim. Pedersen, C. (2008): Dilemmaer og brudlinjer at begribe samfundet i praksis. I: Schou, C. & Pedersen, C., Samfundet i pædagogisk arbejde et sociologisk perspektiv (2. udg.). København: Akademisk Forlag. Pedersen, C. (2011): Praksisfilosofi faglig refleksion på tværs af professioner. København: Akademisk Forlag. Schou, C. (2008): Familieliv og institutionsliv. I: Schou, C. & Pedersen, C., Samfundet i pædagogisk arbejde et sociologisk perspektiv (2. udg.). København: Akademisk Forlag. UNESCO (1994): Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning. Lokaliseret den 29. marts 2012 på 6 NR. 5 AUGUST 2012

7 Inklusion i SFO Af Stine Clasen, konsulent ved PPR og Specialpædagogik, Børn og Unge, Aarhus Kommune Hvad er en inklusionsvejleder i Aarhus Kommune? I Aarhus Kommune er de i fuld gang med at kvalificere inklusionsvejledere i skoler og SFO er. Men hvad er en inklusionsvejleder egentligt, og hvilket funktion skal de ud at varetage? Disse spørgsmål og flere besvares i denne artikel, samtidig med at den beskriver nogle af bevæggrundene bag det store kompetenceudviklingsprojekt Folkeskolens Fællesskaber. I sensommeren 2011 blev kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber i Aarhus Kommune iværksat. Formålet med projektet er at understøtte lærere og pædagoger på almenområdet til at imødekomme den fælles opgave, det er at arbejde mere bevidst inkluderende, således at flere børn over tid kan forblive i almenområdet og ikke segregeres til særlige tilbud. Kernen i Folkeskolens Fællesskaber er at bygge videre på den viden, der allerede findes ude i praksis. Kompetencerne og fagligheden til at arbejde inkluderende er til stede, de skal blot i højere grad gøres tilgængelige og synlige, således at de kan deles, forstærkes og blive grobund for udvikling af ny pædagogisk praksis der, hvor det måtte skønnes hensigtsmæssigt. Folkeskolens Fællesskaber er altså funderet på ideen om besøg i praksis og refleksioner over og i praksis. Kvalificeringen af såkaldte inklusionsvejledere er en del af dette projekt, og i øjeblikket omfatter det ca lærere og 250 pædagoger fra 49 skoler i kommunen. Forløbet tager halvandet år og omfatter følgende for den enkelte deltager: En læringsuge Fire årlige netværksmøder for inklusionsvejledere To årlige temadage for inklusionsvejledere 30 besøg hos kolleger på andre skoler/sfo er. I læringsugen er deltagerne på besøg hos hinanden, og hver dag i læringsugen har et særligt fokus: Mandagen indeholder oplæg om og drøftelse af det menneskesyn og den tankegang, der ligger bag inklusionsbegrebet, besøgsetik og dialogiske redskaber i forbindelse med refleksioner over og i praksis. Tirsdag, onsdag og torsdag er der besøg i praksis, hver dag med sit særlige faglige fokus på henholdsvis ledelse, relationer og didaktik. Fredagen er dedikeret til forældreperspektivet. Efter at lærere og pædagoger i løbet af læringsugen har fået mulighed for at se andres praksis, skal de efterfølgende også have mulighed for også at se egen praksis. Derfor får deltagerne i månederne efter læringsugen tre besøg: et med fokus på ledelse af børnegrupper og klasserumsledelse, et med fokus på relationskompetencen og et med fokus på den didaktiske dimension. Disse besøg i egen praksis varetages af en anden inklusionsvejleder. Hver inklusionsvejleder skal besøge ti kolleger på andre skoler, i alt 30 besøg. Først når disse besøg er gennemført, er inklusionsvejlederen færdig med sin uddannelse. Sideløbende hermed er der mulighed for en gang om måneden at deltage i frivillige temadage for inklusionsvejledere, der afvikles af medarbejdere i Pædagogisk Afdeling. Disse temadage var ikke tænkt ind i projektet fra start, men der viste sig ret hurtigt et behov for videntilførsel inden for nogle særlige områder. Da disse temadage er frivillige, er det op til de enkelte inklusionsvejledere at afgøre, hvad de deltager i. Inklusionsvejlederne vil derfor have individuelle kompetenceforløb alt efter behov og mulighed, ligesom de undervejs i forløbet vil blive brugt meget forskelligt på de 49 skoler, de kommer fra, alt afhængigt af lokale holdninger, behov og muligheder. Inklusionsvejlederens funktion Inklusionsvejledernes opgave og profil kan opleves anderledes end andre kendte vejlederprofiler. En inklusionsvejleder er ikke ekspert på svaret, men snarere på det eller de spørgsmål, der får den anden til at se muligheder og vokse. Måske kender inklusionsvejlederen end ikke spørgsmålet, men er trænet i at turde være der for den anden, være åben, nærværende og lyttende og møde den anden der, hvor han eller hun er. Inklusionsvejlederen tør være den, der i dialogen med kolleger undersøger, forstår og skaber mod til ændring. Det forudsætter, at inklusionsvejlederen er tryg i og fortrolig med rollen som den, der kan og vil facilitere udviklingsprocesser for kolleger. Måske ville betegnelse inklusionsproceskonsulent være en mere præcis beskrivelse af funktionen. NR. 5 AUGUST

8 I Aarhus kommune vil der formentlig kunne ses mindst 49 forskellige inklusionsvejlederprofiler. En for hver skole. Ideen med inklusionsvejlederne er netop, at de skal tage afsæt i de lokale vilkår herunder børnegruppen, forældregruppen, kollegagruppen og de fysiske rammer. Det har fra projektets side derfor ikke været beskrevet entydigt, hvad en inklusionsvejleder er og kan. Det har selvsagt givet en række spændende dialoger, da man typisk vedhæfter en arbejdsbeskrivelse på en ny funktion. En inklusionsvejleder i Folkeskolens Fællesskaber er i højere grad ekspert på de processer, der kan understøtte en kollegas holdninger og handlinger i forhold til øget inklusion, end en person, der har det rigtige svar parat. Samtidig er det klart, at når en inklusionsvejleder er rundt hos ti kolleger på andre skoler, vil disse besøg tilføre vedkommende en indsigt i, hvordan man arbejder andre steder. Inklusionsvejlederen vil derfor efter endt uddannelse have en stor viden med sig i det fortsatte arbejde og vil derfor også kunne bruges som inklusionsrådgiver. Allerede her halvvejs i projektet ses mange forskellige inklusionsvejlederprofiler. Nogle steder har man etableret en logistik og struktur, der indebærer, at inklusionsvejlederne på skolerne pr. automatik kommer rundt i alle skolens klasser og alle afdelinger af SFO en eller flere gange om året. Og efter besøget kommer en efterfølgende refleksion præcis som i læringsugen. Inklusionsvejlederne her bliver således ikke tilkaldt, når der er særlige omstændigheder, men bliver de ressourcepersoner, der kontinuerligt plejer de professionelles faglighed, herunder stolthed og selvværd. De åbne døres politik Folkeskolens Fællesskaber er nu omdøbt til Fællesskaber for Alle, fordi der aktuelt udvikles en besøgs- og refleksionslogistik for dagtilbud og klubber. Der vil derfor over tid være inklusionsvejledere på hele 0-18-års-området i Aarhus Kommune, Børn og Unge. Da de alle har understøttelse af den reflekterende praktiker som mål, vil platforme og rum for synliggørelse af viden og videndeling kontinuerligt udvikles og sprede sig. Det er allerede nu langt mere legalt at lære af hinanden, inspireres af hinanden og ikke mindst støtte hinanden. Det er de åbne døres politik. Inklusionsvejlederen er og vil fortsat være omdrejningspunktet for struktureret videndeling og udvikling. Inklusionsvejlederen kunne måske mere præcist navngives som Innovationsvejlederen forstået som den, der går forrest i en afdækning af, hvad vi allerede har, hvordan vi bruger det, vi har, og om det kunne give mening at bruge det, vi har, på nye måder eller måske sætte kendte ting sammen på nye måder. Innovation defineres netop som gentænkning og genforvaltning af det kendte. For grundlæggende findes der ikke noget nyt. Det handler om at finde de mange nye måder at bruge det kendte på. Øget inklusion er ikke den enkelte lærers eller pædagogs opgave. Det er en fælles opgave. Inklusionsvejlederne kan ses som det stillads, der er med til at understøtte holdning og handling til øget inklusion i betydningen bæredygtige fællesskaber, hvor alle oplever sig som og opleves som kompetente bidragydere. Skibet bygges, mens det sejler Kvalificeringen af inklusionsvejlederne i Aarhus Kommune er i skrivende stund ikke afsluttet. Det betyder ikke, at de pågældende personer ikke allerede anvendes. Det gør de alle steder. Så man kunne med en kendt kliche sige, at inklusionsvejlederskibet bygges, mens det sejler. På et tidspunkt i 2013 er det bygget færdigt, kompetenceforløbet er afsluttet, og da bliver opgaven at tilpasse skibene de retninger og ruter, de skal ud på. Det er derfor ønskeligt, at skibene ikke standardiseres og dermed kun kan bruges på bestemte farvande. De må fortsat holde sig dynamiske som ler, der er tilpas hårdt og blødt på samme tid, så det kan modstå forholdene, men samtidig ændre sig efter behov. Som det gerne skulle fremgå af ovenstående, er der i princippet ingen forskel på en inklusionsvejleder med lærer- eller pædagogbaggrund. Det er nemlig proceskonsulentrollen, der er i fokus. I Fællesskaber for Alle er det foreslået fra flere sider, at inklusionsvejlederne skal arbejde på tværs på hele 0-18-års-området, så en inklusionsvejleder fra en vuggestue i princippet lige så godt kan fungere i klubber, SFO er, i undervisning eller i børnehaver. Denne anvendelse af inklusionsvejlederne vil skabe kanaler systemerne imellem. Så når der på skoleområdet tales om åbne døre, kunne man i 0-18 års-perspektivet tale om åbne overgange eller døre på tværs. 8 NR. 5 AUGUST 2012

9 Inklusion i SFO Af Dorthe Andersen, specialpædagogisk vejleder ved Børn & Unge, Aarhus Kommune. Inklusion i SFO i Aarhus Kommune Inklusion er efterhånden blevet det nye mantra i mange sammenhænge. Men hvad vil det egentlig sige at arbejde inkluderende, og hvordan kan vi i fællesskab bidrage til at udvikle en mere inkluderende praksis, hvor det er aktiv deltagelse i fællesskaber, der er i højsædet? Det er nogle af de ting, som Aarhus kommune ønsker at sætte fokus på i projektet Fællesskaber for alle. Projektet Folkeskolens Fællesskaber går i al sin enkelthed ud på, at man gennem praksisnær læring skal videndele ud fra de erfaringer og kompetencer, den enkelte lærer/pædagog har. Man skal så og sige både mentalt og fysisk åbne sine døre for sig selv og hinanden. I hver SFO skal én pædagog gennemgå et læringsforløb som inklusionsvejleder, og på tilsvarende vis har hver skole to lærere, der er inklusionsvejledere. 1 Inklusionsvejlederne starter deres læringsforløb med en læringsuge 2, hvor de skal videndele med hinanden. Læringsugerne afvikles med fagkolleger, dvs. lærere er sammen med andre lærere og besøger forskellige klasser på værtsskolen 3. På samme vis er pædagoger sammen og besøger i løbet af læringsugen tre forskellige SFO er, hvor de skal reflektere med pædagoger det pågældende sted. Denne artikel omhandler SFO-pædagoger og deres læringsforløb som inklusionsvejledere. 1 Der er aktuelt 96 (lærere) og 48 (pædagoger) inklusionsvejledere på skoleområdet. 2 I projektet er det et bevidst valg at kalde det læringsuge frem for kursus, da deltagerne mentalt skal indstille sig på, at det ikke er et kursus i traditionel forstand, hvor der står en underviser og deler ud af sin viden. Det handler derimod om, at vi sammen skal videndele ud fra de kompetencer, der allerede er til stede blandt deltagerne. 3 Begrebet værtsskole benyttes om den skole, som er vært for læringsugen. Projektet skal være så praksisnært som muligt, derfor er skolerne på skift værter for en læringsuge. Inklusionsvejledernes læringsforløb Som procesansvarlig har jeg været ansvarlig for en læringsuge for 25 kommende inklusionsvejledere. Denne læringsuge løb af stablen i efteråret Mandag morgen mødte 25 motiverede, men også noget forvirrede pædagoger op. Hvad var nu det her for noget, det hed pludselig læringsuge og ikke kursus de skulle være inklusionsvejledere, men de havde ikke en definition på, hvad det var. Og var de nu dygtige nok til det? Spørgsmålene var mange og svarene var endnu ikke helt tydelige. En ting var alle dog enige om: Temaet inklusion er uhyre vigtigt. Ikke mindst i denne tid, hvor fritidsområdet har haft flere store udfordringer i de senere år. Af særlige udfordringer kan nævnes, at Aarhus Kommune siden 2006 har sat det frie skolevalg ude af kraft for en gruppe børn 4, som på baggrund af en sprogscreening vurderes at have et særligt sprogstøttebehov. Børnene er placeret på omegnsskoler, hvor andelen af børn med dansk som andetsprog er lav. Her har det senere vist sig, at pædagogerne, som modtager henviste børn, oplever store pædagogiske udfordringer i forhold til at inkludere de henviste børn i de sociale fællesskaber. Allerede et år senere i 2007 sammenlægges SFO med fritidshjemmene, og alle børn fra klasse i Aarhus Kommune går nu i SFO. De særlige fritidshjem, som indtil da har modtaget børn med særlige behov, bliver nu en del af skolens SFO. Det stillede igen store og nye krav til pædagogikken i SFO en, 4 Folkeskolelovens 5 stk. 8 udgør selve lovgrundlaget for at henvise elever med dansk som andetsprog, der har et sprogstøttebehov. og ikke mindst SFO ens fysiske og organisatoriske rammer blev udfordret. Selve læringsugen er tilrettelagt med baggrund i Maturanas tre forudsætninger for læring og udvikling: anerkendelse, tid til refleksion og tilpas forstyrrelse 5. Ugen er primært bygget op omkring procesøvelser, hvor deltagerne skal videndele og reflektere med hinanden. Derudover er der korte praksisoplæg fra værtssfo ens personale. I projektet tages udgangspunkt i de tre kompetencer: ledelses-, relationsog didaktisk kompetence 6. De tre kompetencer anvendes både hos lærerne og pædagogerne, primært med den begrundelse, at det er vigtigt at udvikle et fælles sprog de to faggrupper imellem. Da kompetencerne er fremhævet som de væsentligste lærerkompetencer på baggrund af undersøgelser i undervisningen, har det i projektet været vigtigt også at arbejde med begreberne ud fra den pædagogiske praksis i SFO. På trods af at der ikke umiddelbart er noget videnskabeligt belæg for, at de tre kompetencer også er de vigtigste i SFO-regi, viste det sig dog, at begreberne også var anvendelige for pædagogerne, når blot de blev omsat til deres egen hverdag. Det at have et specifikt og afgrænset fokusområde i forhold til kompetencebegrebet, var medvirkende til, at pædagogerne blev mere skarpe på, hvilke kompetencer der er vigtige at trække på i forskellige sammenhænge. 5 Hornstrup, C. (2009). Systemisk ledelse. Den refleksive praktiker. Dansk psykologisk forlag. 6 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, foretog i 2008 et systematisk review af den foreliggende forskning vedrørende de væsentligste lærerkompetencer. Det er denne undersøgelse, som ligger til grund for de valgte kompetencer. www. dpu.dk/clearinghouse NR. 5 AUGUST

10 Læringsugens omdrejningspunkt er altså deltagernes egen viden, og der er meget begrænset tilførsel af teoretisk viden. Dette efterlyste enkelte deltagere, men efterhånden, som deltagerne blev mere trygge ved hinanden, blev der delt erfaringer og diskuteret på livet løs. Da læringsugen var omme, var der især et usikkerhedsmoment, som fyldte meget hos de kommende inklusionsvejledere. Hvad forventes der af dem, når de er færdige med deres læringsforløb? Er de så eksperterne på inklusion? Grundtankerne bag projektet er, at selve definitionen på, hvad en inklusionsvejleder er, skal inklusionsvejlederne udarbejde i samarbejde med deres ledelse. Aarhus Kommune har foreløbig denne overordnede definition af en inklusionsvejleders rolle 7. De skal kunne: Møde kolleger åbent og anerkendende. Se, høre og anerkende den pædagogiske praksis, der allerede finder sted. Tage ledelse af dialoger, der har nytænkning ud fra eksisterende potentialer og vilkår som udgangspunkt. Få det bedste ud af det, der er. Sikre at der løbende finder videndeling og -skabelse sted mellem kolleger. Efter læringsugen består inklusionsvejledernes fortsatte læringsforløb i, at de skal på opfølgningsmodul hos nogle pædagoger, som også har deltaget på en læringsuge. Formålet med opfølgningsmodulerne er dels, at inklusionsvejlederne skal øve sig i at reflektere sammen med kolleger, dels at de skal lade sig inspirere af andres praksis. 7 Samarbejde med lærerne Flere pædagoger (inklusionsvejledere) efterlyste allerede ved projektets start et tættere samarbejde med de lærere, som også er inklusionsvejledere. I en skolekontekst er det yderst vigtigt, at sådan et samarbejde eksisterer, ikke mindst i forhold til de børn, der måske i kortere eller længere perioder kræver en særlig opmærksomhed. Både børnenes gode og dårlige erfaringer fra undervisningstiden bæres med ind i SFO en og omvendt. Overgangen mellem skole og SFO kan være forvirrende for nogle hvordan takles det bedst mulig i et samarbejde? Hvorfor trives nogle børn i skolen, men ikke i SFO en eller omvendt? Især i forhold til børnefællesskaber kan vi hente nogle af pædagogernes spidskompetencer. Pædagoger kan noget helt særligt, når de skal analysere børns deltagelse eller mangel på deltagelse. De er vant til at have øje for, hvad det er for nogle præmisser for deltagelse, der er gældende i de forskellige fællesskaber, og hvilke deltagelsesmuligheder de enkelte børn har. I et samarbejde pædagoger og lærere imellem vil der altså være optimale betingelser, hvis man kombinerede pædagogernes særlige evne til relationsarbejde og til at have øje for de inklusions- og eksklusionsmekanismer, der finder sted i ethvert børnefællesskab, med lærernes evner til klasserumsledelse og didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisning eller planlægning af andre aktiviteter. I forhold til forældresamarbejde tænker jeg, at pædagogerne også har noget særligt at bidrage med. De er som tidligere nævnt dygtige til relationsarbejde og formår også at tale til en forældregruppe, der ikke kun består af middelklasseforældre. Pædagoger er uddannede til at møde forældre på forskellig vis og tilpasse evt. krav alt efter, hvad det er for et forældrepar, de står overfor. Der er altså utrolig mange temaer i forhold til inklusion, som er nødvendige at samarbejde omkring, hvis vi skal skabe den bedst mulige trivsel og læring for alle børn, uanset hvilke betingelser de har med sig. I selve projektet var der af forskellige politiske og praktiske årsager ikke mulighed for at etablere læringsuger og besøg på tværs af faggrupper. Samarbejdet måtte derfor nødvendigvis udvikles ude på de enkelte skoler, samt ved de fælles netværksmøder 8. Her mødes inklusionsvejlederne uanset faglig baggrund i et områdebaseret netværk, hvor der drøftes inklusion og erfaringer med rollen som inklusionsvejleder. I løbet af dette første år, som projektet har varet, har det vist sig, at især på de skoler, hvor skoleledelsen aktivt går ind i at udvikle dette samarbejde på tværs af faggrupper, har der også været mest fokus på inklusionsvejledernes virke og inklusion i det hele taget på tværs af faggrupper. På andre skoler er man derimod ikke nået så langt, og det har været mere op til den enkelte inklusionsvejleder at få etableret et samarbejde, hvilket er lykkes i større eller mindre grad. Der er ingen tvivl om, at lysten til samarbejde er der, men der er behov for, at skoleledelsen aktivt skaber rum både fysisk og mentalt for dette samarbejde. Erfaringer med vejledere i praksis Ligesom det er forskelligt, i hvor høj grad samarbejdet mellem inklusionsvejlederne på tværs af faggrænser er blevet udviklet, er det også meget forskelligt, hvor meget inklusionsvejlederrollen fylder i det daglige. I nogle SFO er bliver arbejdet som inklusionsvejleder til tider nedprioriteret, når der er mangel på ressourcer. Andre SFO er derimod prioriterer arbejdet højt og har igangsat mange forskellige inklusionsinitiativer. Nogle steder har man oplevet denne videndeling med pædagoger fra andre SFO er så 8 Der er i øjeblikket fire om året. 10 NR. 5 AUGUST 2012

11 frugtbar, at man på egen hånd har arrangeret besøg i andre SFO er for de pædagoger, som ikke har været på læringsuge. Andre steder arbejder man med en værktøjskasse, hvor man kan hente idéer til inklusionsfremmende aktiviteter. Flere steder arbejder lærerne og pædagogerne nu også endnu tættere sammen om at lave små projekter klassevis. Nogle gange kommer idéerne fra lærerne, andre gange fra pædagogerne. Uanset hvor idéerne kommer fra, har nogle skoler fået skabt en kultur, der indebærer, at man bakker op omkring hinandens projekter uanset faglig baggrund og med de kompetencer, som den enkelte har. Et andet interessant tiltag, som er værd at fremhæve ikke mindst i en skolemæssig sammenhæng, er, at man et par steder har arbejdet med, at de pædagoger, som er inklusionsvejledere, tager på besøg i undervisningen og reflekterer sammen med kolleger, som er lærere. Og omvendt tager lærerne også på besøg i SFO en. Erfaringerne fra dette er jeg endnu ikke bekendt med, men jeg tænker, at det i allerhøjeste grad kan være med til at bringe en positiv forstyrrelse ind, som man måske ikke ville have fået på samme vis, hvis det var en fagfælle, som man fik besøg af. Afrunding Den endelige evaluering af projektet er endnu ikke foretaget, men der er ingen tvivl om, at projektet har været med til, at der bliver sat et særligt fokus på inklusion i skolen, også på tværs af faggrænser. Ansvaret for inklusionsfremmede initiativer er lagt ud til de enkelte skoler og understøttes af såvel inklusionsvejledere som skoleledelsen. Der er blevet en endnu større opmærksomhed på, at vi kan være med til at gøre en forskel, og det behøver ikke altid være de store og tidskrævende projekter. Ofte handler det om, at de professionelle bliver mere bevidste om egen og andres tilgang til børn med forskellige behov. Til tider skal der måske blot en ændret sprogbrug til, for at vi er med til at skabe en bedre trivsel. En lidt anden tilgang, som vi måske ikke selv hidtil har været opmærksomme på, men som kolleger gennem en reflekterende praksis sammen bliver bevidste om. Efter sommerferien starter et lignende projekt op i dagtilbudsregi. Det interessante i forhold til en skolekontekst er her, om det bliver muligt at få sat et særligt fokus på overgangen mellem børnehave og skole. En overgang, som ikke mindst for børn, der er i vanskeligheder af forskellig art, er særlig nødvendig at være opmærksom på. Hvordan kan vi uanset faglig baggrund være med til at støtte op omkring denne overgang? Det er et af de spørgsmål, som jeg ser frem til, at vi bliver endnu bedre til at takle. NR. 5 AUGUST

12 Inklusion i SFO Af Molla Friis-Mikkelsen, Kristine E. Aalling og Dorte Hammergren Inklusion i Nordbakkeskolens SFO Nordbakkeskolens SFO arbejder med inklusion på flere forskellige måder og niveauer. Der er både børn, som fra begyndelsen kræver noget ekstra for at kunne være en del af fællesskabet, og der er børn, som først længere inde i forløbet viser sig at have brug for noget ekstra. Uanset hvilke børn eller niveauer det drejer sig om, har de i flere år arbejdet bevidst med redskaber, der styrker relationskompetencerne og udvider fællesskaberne, både fællesskabet i de enkelte afdelinger og fællesskabet med de andre afdelinger. En fælles opgave Vi arbejder ud fra, at inklusion ikke er et individuelt projekt, men kræver et stærkt fællesskab, så inklusion er noget, vi arbejder med hver dag og med alle børn, uanset om de har specielle behov eller ej. For at dette skal kunne lykkes, har ledelsen i både skole og SFO besluttet, at alle medarbejdere skal arbejde med inklusion. I hverdagene arbejder vi med at styrke de fællesskaber, der i forvejen er på vores institution. Det kan for eksempel være igennem projekter eller rollespilsdage for hele institutionen eller helt ned i de små detaljer, når børnene bare leger i sandkassen. I SFO en har vi en dreng, der har lidt svært ved at kende forskel på dit og mit, og ved legobordet kommer han til at tage nogen af de andres klodser, hvilket forårsager en konflikt. Men da pædagogen forklarer børnene, at drengen i øjeblikket øver sig i at låne ting og aflevere dem igen, siger de nåh det er sådan det er, jamen så må du godt låne dem, og kort tid efter afleverer drengen dem tilbage og siger tak for lån. Dette er et eksempel på, at alle børn får noget ud af inklusionsarbejdet, og at fællesskabet bare ved små tiltag bliver styrket. Når vi arbejder med inklusion, er det engagerede og tydelige voksne, der giver børnene den tryghed, der skal til for at inspirere dem til at deltage i det fællesskab, som alle nyder godt af. Tilgangen til inklusionsarbejdet Vi har efterhånden fået integreret inklusionsarbejdet hos alle medarbejdere, så det er blevet en naturlig del af os, og vi behøver ikke tænke ret meget over, hvordan vi arbejder med børnene i hverdagen. Vi starter meget bevidst med relationsarbejdet, fordi vi mener, det er fundamentet for at kunne komme tættere på det enkelte barn og derigennem hjælpe det til at blive en del af fællesskabet. I vores dagligdag med børnene lægger vi stor vægt på at arbejde sådan, at vi: har en anerkendende tilgang til børnene har en positiv tilgang til børnene arbejder med differentieret pædagogik/justering arbejder med kompetenceudvikling Praksisfortællinger For at vi voksne skal kunne fastholde engagementet og hele tiden blive bedre til at arbejde med inklusion, bruger vi blandt andet praksisfortællinger, hvor vi drøfter forskellige situationer med vores kolleger. Gennem refleksion og vidensdeling får vi derved større mulighed for eventuelt at kunne arbejde videre på andre måder med den givne situation. Netværk Vi bruger ofte vores interne og eksterne faglige netværk, når vi arbejder med inklusion. Internt har vi mange fagligt kompetente medarbejdere og medarbejdere med efteruddannelse. Vi har blandt andet to pædagoger med en Marte Meo-uddannelse. Vores eksterne samarbejdspartnere, som blandt andet er psykologer fra UPPR (Udviklingsnetværket Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), motorikkonsulenter, talepædagoger og sundhedsplejerske, bruger vi til at sparre med for derigennem at få redskaber til at kunne arbejde videre med de enkelte børns udfordringer. Rosa en inklusionshistorie Et af de børn, som vi på forhånd vidste, ville komme til at kræve noget ekstra, er et barn med et fysisk handicap. Rosa har efter en svulst på hjernestammen pådraget sig en spasticitet i venstre sides hånd og fod, hvilket gør, at Rosa trækker på benet og har svært ved at bruge hånden. Vi startede med at holde møde med Rosas forældre og børnehavepædagoger om, hvilke forholdsregler der skulle træffes ved skolestart. Efter Rosas start fik vi lært, hvilke udstrækningsøvelser Rosa skulle igennem hver dag for at kunne beholde så meget smidighed som muligt. Her valgte vi, at der skulle være to af vores pædagoger, som primært tog sig af Rosa og de øvelser, der dagligt skulle laves. Dette gjorde vi blandt andet for at opnå en tættere kontakt med Rosa og hendes forældre. 12 NR. 5 AUGUST 2012

13 Vi startede med at lave øvelser med Rosa i et separat rum for at gøre hende mere tryg. Efter nogle uger valgte hun selv at tage en veninde eller to med, som kunne være en del af udstrækningsprocessen. Dette afmystificerede hele forløbet, idet de andre børn så, at det ikke var noget farligt. I dag har vi inkluderet de andre børn og laver øvelserne der, hvor det lige passer ind i de andre ting, der foregår i SFO en. Den følelse, Rosa har af at være inkluderet i denne situation, er skabt af tydelige voksne, der med en anerkendende og positiv tilgang har gjort børnene opmærksomme på hinandens kompetencer og derved skabt det inkluderende fællesskab, der var brug for i forhold til Rosa og hendes udfordringer. Endnu en inklusionshistorie Et andet barn, som havde gået her et stykke tid, viste sig at have Tre af børnene står ved siden af hinanden, drengen lægger sig tværs over bordet for at nå den røde maling. På vejen får han skubbet til sidemanden og får væltet en andens figur. Drengen registrerer ikke sine uheld og siger ikke undskyld, og de andre bliver irriterede på ham. Ved konstant at bruge triangulering 1 og benævnelse, hvilket vil sige at sætte ord på barnets initiativer, så det selv kan lære at formidle sig, og derved få styrket sine lege- og samarbejdskompetencer, lykkedes det at få skabt en fælles by og få lært drengen selv at skabe relationer, fordi han i større grad har lært at sætte ord på sine tanker og handlinger. I forhold til, at Rosa skulle føle sig som en naturlig del af fællesskabet, har vi blandt andet lavet værksteder, som hun kunne deltage i med de kompetencer, hun har. I vores juleværksted lavede børnene smykker. Nogle af smykkerne krævede god finmotorik af begge hænder, som er en af Rosas store udfordringer. Hun overlod dette arbejde til de børn, som var gode til det, og var i stedet den, de andre børn henvendte sig til, når de skulle have pakket deres gaver ind, fordi Rosa til gengæld var rigtig god til at lave krøller på pakkerne. svært ved relatere sig til andre børn. Vi blev i teamet enige om at gøre en ekstra indsats for at styrke hans relationskompetence. Vi lavede et projekt i ca. tre måneder med ham og fire andre børn, der skulle handle om at lave en fantasiby, fordi fantasi er en af hans stærke kompetencer. Meget hurtigt i projektet viste det sig, at en af hans store udfordringer var, at han havde svært ved at være tydelig over for de andre børn, fordi han havde svært ved at sætte ord på sine handlinger og derved bare gjorde tingene uden at inddrage andre i sine tanker. Alle fem børn står rundt om bordet, drengen rækker ud efter den store flamingokugle tværs over bordet, pædagogen siger: Niclas vil gerne have flamingokuglen, Tina du står tættest på, kan du række den til Niclas? Niclas ser helt overrasket på Tina, hun giver ham den og siger værsgo. Niclas svarer Tak og smiler. Mange lignende eksempler fulgte herefter, og i slutningen 1 Begrebet har navn efter musikinstrumentet triangel. De tre vinkler repræsenterer henholdsvis barnet, den voksne og det nye, barnet er optaget af. Den måde, den voksne triangulerer noget nyt ind i barnets verden på, er meget afgørende for dets opfattelse af tingen eller fænomenet. Triangulering eller at kæde sammen er også en måde at lære børn social interaktion og sociale færdigheder på. NR. 5 AUGUST

14 af projektet er børnene og pædagogen ved at planlægge, hvordan byen skal se ud. Niclas ser over mod byen og siger: Jeg kunne godt tænke mig en sø i midten med fantasidyr, som kravler op i mit hus og i dit hus, Jakob og ser smilende over på Jakob. Jakob svarer Du er god til at finde på, Niclas smiler og spørger Skal vi lege sammen?. Jakob svarer Det kan vi godt. I fællesskab får de løst deres opgave og er meget stolte over at kunne vise deres by frem for alle de andre børn i SFO en. Så selvom projektet var startet op for det ene barns skyld, fik de andre børn også meget ud af projektet. Tilgangen virker Det, der fungerer rigtig godt for os i vores inklusionsarbejde, er den positive tilgang til børnene og deres udfordringer. Hvor vi før i tiden var meget mere problemorienterede og ledte efter diagnoser for at kunne håndtere børnenes problemer, ser vi i dag udfordringer hos børnene og kigger efter kompetencer og styrker dem derigennem til at kunne være en del af fællesskabet. Ved at tage udgangspunkt i det, børnene kan, og møde dem anerkendende på det niveau, hvor de er, får vi glade børn, der selv lærer at tage initiativer. Det, at vi hele tiden differentierer vores pædagogiske tilgang til børnene og justerer os i forhold til deres udfordringer, gør, at børnene får udviklet deres kompetencer og derved føler, at de kan bidrage med noget til fællesskabet. Det, der gør os så engagerede i vores inklusionsarbejde, er, at vi kan se, at de ting, vi arbejder med i teamet, har en positiv virkning på børnene. Dette giver os en større arbejdsglæde og en samhørighed, som gør os til gode rollemodeller for børnene. Ved løbende at anvende kollegial refleksion sammen med praksisfortællinger får vi mere motivation til at videreudvikle vores arbejde. Vi gør også brug af de faglige netværk både eksternt og internt til både at blive klogere selv og til at hjælpe det enkelte barn. Inklusion er en kontinuerlig proces, som hele tiden skal holdes i gang. Nordbakkeskolen er en skole med ca. 225 børn. SFO en er aldersmæssigt delt op i tre afdelinger og rummer ca. 190 børn. Udgiver: Dafolo Forlag Redaktion: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf.: Fax: Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Fleksibel læring en del af Citater og uddrag fra nyhedsbrevet er tilladt, når artiklens forfatter og Fleksibel læring angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept af redaktionen og artiklens forfatter. Artikler i Fleksibel læring udtrykker forfatternes holdning og er således ikke nødvendigvis redaktionens synspunkt. 14 NR. 5 AUGUST 2012

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2015-2016 TEMADAG FOR ALLE PÅ SKOLEOMRÅDET PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE FOR ALLE INKLUSIONSVEJLEDERE SPECIALPÆDAGOGIK I PRAKSIS FOR INDSKOLINGEN OG MELLEMTRINNET

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

kitt Boel stine Clasen BIrgItte kornerup Jørgensen peter Westenholz dansk psykologisk forlag InklusIon I skolen praksisnær guide til fællesskaber

kitt Boel stine Clasen BIrgItte kornerup Jørgensen peter Westenholz dansk psykologisk forlag InklusIon I skolen praksisnær guide til fællesskaber kitt Boel stine Clasen BIrgItte kornerup Jørgensen peter Westenholz InklusIon I skolen praksisnær guide til fællesskaber dansk psykologisk forlag INKLUSION I SKOLEN KITT BOEL STINE CLASEN BIRGITTE KORNERUP

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere