Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
|
|
- Jette Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet, på finansområdet, på klimaområdet og ikke mindst på det pædagogiske område. Vi er i folkeskolen, daginstitutionerne og klub- og fritidsområdet en del af en global bevægelse hen imod større sammenhængskraft, større bæredygtighed og mere kraftfulde og forpligtende tilhørsforhold. For at kunne imødekomme udviklingen på de globale temaer, er det nødvendigt at skabe nogle fællesskaber, der både kan og vil. Nr. 5/ Årgang 32 Politisk blev det for nogle år siden meldt ud, at skolen skulle kvalificere sig til at være mere inkluderende. Segregering til specialforanstaltninger i et omfang, som det hidtidige, er ikke bæredygtigt, hverken etisk eller økonomisk. Alle har brug for at høre til. Alle har brug for at indgå i fællesskaber, hvor de har en betydning, hvor de forventes at bidrage, og hvor de bliver hørt og set som dem, de er. Og som dem, de kunne blive, i SPECIALPÆDAGOGIK de rette vækstbetingelser. - tidsskrift for specialpædagogik og inklusion 34 Formål Formålet med Aarhus Kommunes kompetenceudviklingsprojekt Fællesskaber for Alle er at være medvirkende til, at de kompetencer, der allerede er til stede blandt de professionelle i daginstitutionerne, i skolen og i klub- og fritidsområdet, i 0-18 års området, i højere grad bliver gjort tilgængelige for videndeling og nyudvikling. Den faglighed, der skal til for at så mange børn som muligt Tema: Inklusion Inklusion i praksis - Man skal handle før mælken bliver sur - Fællesskaber for alle kan inkluderes i de lokale tilbud, kan gennem refleksion i og over praksis, suppleret og understøttet af teoretiske input, udvikles i en grad og i et tempo, der matcher det, virkeligheden kalder på. Nemlig lærere og pædagoger, der er trygge ved både at gøre mere af det, der virker, men som også er trygge ved at begive sig ud i pædagogiske terræner, de ikke har været i før. Trygge ved individuelt og sammen at forsøge nye løsninger, der, hvor de gamle ikke længere er tilstrækkelige.
2 Principper Det grundlæggende princip i projekt Fællesskaber for Alle er balanceprincippet. Fordi ingenting eksisterer uden sin modsætning. Fordi ingen nat uden dag. Fordi mennesket fundamentalt set er mest tryg der, hvor modsætningerne mødes. Der, hvor det maskuline møder det feminine, der opstår det nye tredje. Og det er netop i spændingsfeltet mellem modsætninger, at den radikale nye pædagogiske praksis kan opstå. Således som det aktuelt er et fælles anliggende at finde og udvikle en mere inkluderende hverdagspraksis i hele 0-18 års perspektivet. Når lærere og pædagoger er ude i praksis for at se andres praksis og på dette grundlag sammen reflekterer over det sete og over, hvad de selv gør, vil de efterfølgende få besøg i egen praksis. For sammen med den besøgende, en inklusionsvejeleder, at reflektere over, hvad jeg selv gør og hvorfor. Og når der i projektet er skabt rammer og logistik for, at praktikere kan møde praktikere ude i klasseværelset, i sfo en, i vuggestue, i børnehaven og/ eller i klubber, så er der sideløbende mulighed for at få tilført viden. I form af pædagogiske arrangementer samt tilførsel af ressourcer til understøttelse af lokale faglige initiativer. Balanceprincippet bliver også tydeligt, når praktikere møder praktikere for sammen og i en guidet proces at blive skarpere på og bevidste om optimal udnyttelse og anvendelse af ressourcer og skiftevis får input og efterfølgende bidrager med egen holdning, viden og erfaring. Man får og man giver. I en stadig spadserende vekselvirkning og balance. Et andet grundlæggende princip er tilfældighedsprincippet. Ud fra ideen om, at alle kan lære noget af alle på alle steder i alle sammenhænge. Såfremt villigheden til at forholde sig åbent, ufordømmende og nysgerrigt til omgivelserne er til stede. Med det formål at se det, der allerede er og acceptere det som et nødvendigt afsæt for at gå nye veje. Tilfældighedsprincippet lægger sig tæt op ad serendipitetsbegrebet, hvor det er selve processen med at turde åbne sig for det muliges kunst, der er i fokus. Og samtidig ikke bare at se bagud reflekterende, men også fremad proflekterende. Uden at kende svaret. Måske end ikke spørgsmålet. Modellen I Fællesskaber for Alle møder praktikere praktikere i praksis, for sammen at reflektere og proflektere. Mødet finder sted i den ramme, der er døbt en læringsuge. Det er ikke et kursus, men en uge fra mandag morgen til fredag eftermiddag, hvor 20 professionelle, der ikke nødvendigvis kender hinanden, men er tilfældigt sammensat som gruppe, er gæster på en skole, i en institution, et dagtilbud eller en klub. I løbet af denne læringsuge, bliver gruppen introduceret for værtsskolens/værtsinstitutionens holdning og handling i forhold til inkluderende pædagogisk praksis. Der gives hen over ugen oplæg og praksisbeskrivelser fra de lokale praktikere som introduktion til læringsugebesøg i klasser/sfo/vuggestuer/børnehaver/klubber. Herudover tilføres gruppen kortere 35
3 36 teoretiske oplæg om de faglige emner, der er de fire hjørnesten i læringsugen: Ledelseskompetencer, relationskompetencer, didaktiske/metodiske/organisatoriske kompetencer og forældresamarbejde/forældreperspektivet. Oplæg om disse faglige temaer leveres af en proceskonsulent, der også er gennemgående faglig ansvarlig for hele ugen. Læringsuge med opfølgningsmoduler Mandag: Lokale oplæg om inkluderende praksis, teoretiske oplæg herunder besøgsetik, videndeling og refleksion Tirsdag: Lokale oplæg/praksisbeskrivelser om ledelseskompetencer. Besøg i praksis. Videndeling og nyudvikling Onsdag: Lokale oplæg/praksisbeskrivelser om relationskompetencer. Besøg i praksis. Videndeling og nyudvikling Torsdag: Lokale oplæg/praksisbeskrivelser om didaktik og organisering af pædagogik Fredag: Oplæg/praksisbeskrivelser om forældreperspektivet. I månederne efter deltagelse på en læringsuge, vil de pågældende få besøg af en inklusionsvejleder. Besøget/besøgene vil danne udgangspunkt for en dialog om det, der virker og hvad der eventuelt skal til, for at får noget andet til at virke, skønnes der behov herfor. Inklusionsvejlederen bliver derved en vækstfremmer, en innovationsfremmer for den lærer/pædagog, vedkommende er på besøg hos. Disse udvekslinger adskiller sig fra traditionel supervision derved, at værtslæreren ikke nødvendigvis har noget problem eller noget, vedkommende gerne vil have sparring på. Inklusionsvejlederen kommer for at være medvirkende til at understøtte det, der allerede er der som forudsætning og platform for at turde gå nye veje, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. En radikal anderledes vejlederrolle. En vejlederrolle, der tænkes anvendt kontinuerligt understøttende, som den gødning, der regelmæssigt tilføres planter, ikke bare når det er påkrævet, men hver anden time/dag/ uge/måned/år Inklusionsvejlederne er særligt trænede til at varetage understøttende og innovative dialoger med praktikere. Effekt Effekten af Fællesskaber for Alle er tredelt: 1. Større faglig stolthed 2. Mere mod til at turde gå nye veje 3. De åbne døres politik Fællesskaber for Alle er en ny betegnelse fra maj Før det hed projektet Folkeskolens Fællesskaber. Fordi det hele begyndte i folkeskoleregi. Men en politisk udmelding om og ressourcetildeling til at kompetenceudvikle lærere og pædagoger til at arbejde mere inkluderende. Den første læringsuge gennemførtes oktober på nuværende tidspunkt maj 2012 har 800 lærere og pædagoger været igennem en læringsuge og er i gang med de efterfølgende besøg i egen praksis. Evalueringerne taler deres eget
4 tydelige sprog og er medvirkende til den udvidelse af projektet, der fra august 2012 er virkeligheden: dagtilbud, klub- og fritidsområdet er nu også med i projektet, derfor er omdøbt til Fællesskaber for Alle. Større faglig stolthed. Når lærere og pædagoger besøger hinanden og sammen guides i refleksioner over og i praksis, sker der det ikke særligt overraskende og dog alligevel: de opdager/ser/bliver bevidste om, hvor kompetente, deres kolleger er, og ikke mindst hvor kompetente de selv er. Hvor meget de allerede gør, og hvor meget de er parate til at gøre og hvor meget, der kunne, kan og måske skal gøres, når de kommer tilbage efter læringsugen. De får øje på så mange områder i den pædagogiske praksis, som de godt vidste, men alligevel ikke havde fremme i handlingsdomænet. De lytter ikke til andres fortælling om, hvad der ville kunne give mening i en inkluderende pædagogisk sammenhæng, nej, de ser det ske, lige foran øjnene på dem. De ser i løbet af en uge mange kolleger varetage pædagogik, og de får mulighed for i faglig kontekst at dele tanker om og ideer til det, de ser og oplever. Besøg i praksis med efterfølgende guidet videndeling og udvikling har vist sig som en meget kraftfuld kilde til faglig bevidsthed og stolthed, både på egne og andres vegne. Større faglig stolthed. Når lærere og pædagoger besøger hinanden og sammen guides i refleksioner over og i praksis, sker der det ikke særligt overraskende og dog alligevel: de opdager/ser/bliver bevidste om, hvor kompetente, deres kolleger er, og ikke mindst hvor kompetente de selv er. Hvor meget de allerede gør, og hvor meget de er parate til at gøre og hvor meget, der kunne, kan og måske skal gøres, når de kommer tilbage efter læringsugen. De får øje på så mange områder i den pædagogiske praksis, som de godt vidste, men alligevel ikke havde fremme i handlingsdomænet. De lytter ikke til andres fortælling om, hvad der ville kunne give mening i en inkluderende pædagogisk sammenhæng, nej, de ser det ske, lige foran øjnene på dem. De ser i løbet af en uge mange kolleger varetage pædagogik, og de får mulighed for i faglig kontekst at dele tanker om og ideer til det, de ser og oplever. Besøg i praksis med efterfølgende guidet videndeling og udvikling har vist sig som en meget kraftfuld kilde til faglig bevidsthed og stolthed, både på egne og andres vegne. Modet til at gå nye veje næres af to ting: Dels accepten af det, der allerede er, den jeg allerede er, en klargøring af det afsæt, de muligheder og det vilkår, der er lige her, lige nu og dels at se ting ske i den virkelige verden. Læringsugen inviterer til begge dele. Deltagerne guides af en procesansvarlig til at se, hvad der allerede er både hos dem selv, hos de ca 19 kolleger på læringsugen og hos de fagfæller, de er på besøg hos. Samtidig med, at de inviteres til indgå i kreative og innovative ideudviklingsprocesser med henblik på at undersøge om det kendte grundlag måske kunne give afsæt for nye tiltag. 37
5 Eller sagt anderledes: læringsugen og opfølgningsmodulerne skærper deltagernes bevidsthed omkring: Hvad har vi Hvordan får vi mest muligt ud af de vilkår og kompetencer, vi allerede har Kan vi bruge det, der er og det, vi har, på nye måder alternativt udvikle noget radikalt nyt De åbne døres politik. En kollega sagde det så ligefremt: Om ti år er der én ting fra Fællesskaber for Alle, der vil stå tilbage: De åbne døres politik. Psykolog Vibe Strøyer sagde det for år tilbage: Vær opmærksom på i PPR at få skabt en stilladsering for lærere og pædagoger, så de ikke kommer til at stå alene med udvikling og understøttelse af den inkluderende opgave, der dengang lå foran, og som vi nu står midt i. Fællesskaber for Alle er lige præcis den stilladsering, der inviterer til at synliggøre og anvende de kompetencer, der allerede er til stede. Og samtidig udvikle lokale platforme for udvikling af radikal ny inkluderende pædagogisk praksis i 0-18 års perspektivet, der hvor det skønnes hensigtsmæssigt eller nødvendigt. Når dørene er åbne, er det muligt at komme ind og komme ud. At se ind og ud. Med de åbne døre bliver det anderledes tilgængeligt og legalt at lære af hinanden og støtte hinanden. Det er i al enkelhed essensen i Fællesskaber for Alle. 38
I Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereKompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag
Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej 19. 4450 Jyderup. Ca.52. 5 12 år. Kl. 6.30 8.
PAU-studerende PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE den pædagogiske assistentuddannelse Buerup Skole og SFO BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse Postnr. og by. Tlf.nr. Mail- adresse. Hjemmeside.
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE
FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereKompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber
Kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber Inklusionsvejledere 29. aug. 2011 Program 29.8.2011 kl. 8.30 15.00 Kaffe og hjemmebagt brød. I salen Velkomst ved chefpsykolog Jan Kirkegaard Information om
Læs mereOmrådeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.
Områdeledelse Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere. Styrke den strategiske ledelse og effektivisere den administrative ledelse Matche krav og forventninger
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereSOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING
SOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING MELLEM DAGPLEJE - DAGTILBUD SFO ER SKOLER- KLUBBER Alle dagtilbud, SFOer og skoler har siden 2001 arbejdet med Brobygning fra afgivende institution til modtagende institution
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereUNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM
UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Uddannelsesforbundet April 2011 Malene Rix www.malenerix.dk Mette Rix www.metterix.dk Formål Personlig afklaring omkring egne udfordringer og roller i.f.m. de vanskelige samtaler
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereJOBANALYSE TIL STILLINGEN SOM Pædagog ved Børneinstitution Abildgård, Børnehuset Planteskolen.
JOBANALYSE TIL STILLINGEN SOM Pædagog ved Børneinstitution Abildgård, Børnehuset Planteskolen. DET PRAKTISKE Stillingens titel? Pædagoger - 1 stilling på 37 Hvem er den nærmeste leder/ chef? Hvor er arbejdsstedet?
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereInklusion og eksklusion Kendskab giver venskab
Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE
PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereSAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN
SAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN TO DAGES TRÆNING FOR LEDERE OG LEDERGRUPPER I PRAKTISK HÅNDTERING AF LEDELSESDILEMMAER MED UDGANGSPUNKT I SAMTALEN En leders mange samtaler, både formelle og uformelle, med
Læs mereTÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015
4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE
VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FREDERIKSBERG DAGPLEJE 3 DAGPLEJENS KERNEYDELSER 3 DAGPLEJENS ÅBNINGSTIDER 4 LUKKEDAG 5 GRUNDLAGET FOR FREDERIKSBERG
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereSTÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE
STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereUddannelsesplan som uddannelsessted
Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: kontor@kornmodrealskole.dk Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereDette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.
Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,
Læs mereProtokol Skolebestyrelsen Suldrup Skole
Protokol Skolebestyrelsen Suldrup Skole Dagsorden: Elevrådet 212 Tilbagemelding fra Dialogmøde den 26. september 17.30-19.30 i Byrådssalen i Terndrup Lisbeth, Kim, Dennis og Marianne deltog i mødet. Referat
Læs mereIndtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012
Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første
Læs mereLP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen
LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen Når man mødes på kryds og tværs af teams, så bliver pædagogikken hævet et niveau fra det subjektive til
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014
F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereSTU-FORLØB I PGU - DAGTILBUD :
STU-FORLØB I PGU - DAGTILBUD : - En almentdannende ungdomsuddannelse med fokus på udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer: PGU tilbyder STU-forløb i dagtilbud. Pris: Forløbet koster kr:
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereTJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00
TJØRNEGÅRDSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE Dato: 22. oktober 2004 Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Kære forældre! Tjørnegårdskolen inviterer til informationsmøde på skolen Mandag
Læs mereElevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration
Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mereUddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016
Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016 Klubben Rosenhøj (Fritids og ungdomsklub) Søndervangs Alle 40 8260 Viby J Telefon: 51235934 www.uiaa.dk Fritidsleder: Merete Poulsen Mobil: 29209083 Mail: mpou@aarhus.dk
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereKompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015
Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereKurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger
Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mere