STATUSRAPPORT FOR 2009

Transkript

1 STATUSRAPPORT FOR 2009 Arbejdsgruppe: NKMT (Den Nordiske arbejdsgruppe for Kosthold, Mad og Toksikologi) aktiviteter: Tværgående projekter Fødevarer, miljø og klima NORDIRA Opfølgende aktiviteter på Nøglehullet Mål et analyserer med baggrund i livscyklusanalyser (LCA) betydningen af konsumption af læskedrikke, chips og slik på miljø og klima. At undersøge fødevaregruppen læskedrikke-chips-slik med hensyn til miljøbelastning og sammenligne resultaterne med andre fødevaregrupper. Resultaterne forventes at vise sammenhængen mellem et sundt fødevareforbrug og lav miljø- og klimapåvirkningen. Livscyklusanalyser er dyre. Et homogent nordisk fødevareforbrug betyder, at resultaterne af den svenske undersøgelse kan overføres på øvrige nordiske lande. Resultaterne bliver unikke og kan få stor international bevågenhed. Frembringelsen af disse data kan give de nordiske lande et et Challenges of Nordic Dietary Survey Methodologies in the Framework of Risk Assessment (NORDIRA) samler et netværk af eksperter fra alle de nordiske lande med indsigt i kostundersøgelser og risikovurderinger. Fungere som platform for kapacitetsopbygning inden for kostundersøgelser og risikovurdering. Følge og bidrage til udviklingen af dette felt på EUniveau samt formidle projektets resultater ved Den 10. Nordiske Ernæringskonference i 2012 (Reykjavik) Behovet for et tæt nordisk samarbejde på disse i national sammenhæng relativt små faglige område er afgørende i forhold til en effektiv ressourceudnyttelse. et understøtter dette samarbejde. Kontakt til den Europæiske Fødevare-sikkerhedsautoritet (EFSA) og fagligt relevante EUstøttede netværk. Den frivillige mærkningsordning Nøglehullet på fødevarer blev indført i Sverige i Ordningen indføres nu i Norge og Danmark som et fælles nordisk ernæringsmærke. et skal gennem forbrugerundersøgelser og markedsanalyser undersøge effekterne af mærkningsordningen. Evalueringen skal klarlægge om kommunikationstiltagene når ud til forbrugerne og måle anvendelsen af mærket. Nøglehulsmærket og evalueringen af mærket har stor nordisk nytte. Ernæringsmærkning diskuteres i stor stil internationalt. Derfor vurderes det som meget positivt, at tre lande er nået til enighed om 1

2 Kommunikationsvirksomhed forspring inden for forskning og udvikling. Resultaterne publiceres i Nordisk Ministerråds rapportserie samt om muligt som videnskabelige artikler. Resultaterne formidles gennem workshops, seminar i 2010 såvel som i videnskabelige tidsskrifter. En trykt nordisk rapport overvejes. 4 strategier 1,2,3,4 1,2,3,4 1,2,3,4 en fælles ordning. Erfaringerne med ordningen vil bidrage til diskussioner i arbejdsgrupper i EU. Det skal oprettes internettløsninger, der giver forbrugerne og industrien information om ordningen. Resultater fra evalueringsprojekter offentliggøres på internettet. 5 prioriteringer 1,2 1,2,3,5 1,2,3,5 Samarbejde på tværs et har modtaget 50% finansiering fra puljen til Bæredygtig Udvikling Bevilling ( DKK fra NKMT og DKK fra BU). Forener NKMT s kompetencer inden for ernæring og toksikologi og alle nordiske lande deltager. Puljen til Bæredygtig Udvikling (BU) har bevilliget DKK DKK ( DKK fra NKMT og DKK fra BU). Puljen til Bæredygtig Udvikling (BU) har bevilliget DKK. et følger samtidig op på Den Nordiske Handlingsplan for kost og motion DKK ( DKK fra NKMT og DKK fra BU). Status FORVENTET AFSLUTNING JUNI 2010 FORVENTET AFSLUTNING APRIL 2012 FORVENTET AFSLUTNING JUNI 2010 er om fødevaresikkerhed (international regeldannelse) Nordisk kortlægning af kosttilskudsområdet Fælles nordisk tilnærmelse til berigelse Kortlægning og analyse af status for kosttilskudsområdet i Norden. Nordisk kortlægning og analyse af udfordringer på berigelsesområdet. 2

3 Mål Med baggrund i analyserne at vurdere behov for at gennemføre risikovurdering af stoffer med ernæringsmæssig og fysiologisk effekt med henblik på fælles nordisk indspil til regulering. Kortlægning af kosttilskudsområdet, som har været i stærk vækst i Norden gennem de seneste år er relevant for myndighederne i hele Norden. et kan danne grundlag for fælles nordisk påvirkning af regeludviklingen i EU. Kortlægning af markedet for berigede produkter for at vurdere beskyttelsesniveau samt behov for risikovurdering for nye regler. Kortlægning af berigelsesområdet er relevant for myndigheder såvel som for forbrugere i hele Norden. et kan danne grundlag for fælles nordisk påvirkning af regeludviklingen i EU. Kommunikations-virksomhed Resultaterne offentliggøres som minimum i en TemaNord- rapport. Resultaterne offentliggøres som minimum i en TemaNord- rapport 4 strategier 1,2,3,4 1,2,3,4 5 prioriteringer 2,3 2,3 Samarbejde på tværs et er relevant for myndighederne i alle de nordiske lande samt for forbrugerne. NKMT støtter Kosttilskudsnetværket. et er relevant for myndighederne i alle de nordiske lande samt for forbrugerne. Bevilling DKK DKK Status, FORVENTET AFSLUTNING APRIL 2010 FORVENTET AFSLUTNING APRIL 2010 Sportsprodukter Kortlægge status for brugen af sportsprodukter, som har relevans for alle lande i Norden og er et politisk vigtigt område. Spisesvampe i Norden et skal vurdere fødevaresikkerheden ved spisesvampe. Den nordiske forbruger skal kunne købe sikre spisesvampe på markedet. 3

4 Mål Kortlægge status for sportsprodukter med hensyn til forbrugere, produkttyper, ingredienser, omsætningstal, salgskanaler og markedsføring. Fælles problemer i Norden med hensyn til forvaltningen af sportsprodukter. Fælles retningslinjer og holdninger til, hvordan fremtidige udfordringer på området løses kan styrke det nordiske samarbejde. Resultater fra projektet vil kunne bruges som et fælles indspil til EU når arbejdet med udvikling af regler vedrørende sportsprodukter indledes. Positivliste med sikre spisesvampe i Norden. Svampe indgår regelmæssigt i den nordiske kost og købes på markedet/ samles af forbrugeren. Virksomheder skønnes at have et begrænset kendskab til svampe ligesom personer i fødevare-kontrollen mangler viden om spiselighed og kvalitet af svampe. En fælles nordisk vejledning kan få indflydelse på et større internationalt samarbejde på området, der ikke er reguleret hverken i regi af EU eller Codex. Kommunikationsvirksomhed Trykkes som en TemaNord rapport. Resultaterne publiceres dels som en elektronisk rapport og dels som en kort brochure. Trykkes som TemaNord-rapport. 4 strategier 1,2,3,4 1,2,3,4 5 prioriteringer 2,3 2,3,4 Samarbejde på tværs ets resultater vil være relevante for myndighederne og forbrugere i hele Norden. Samarbejde på tværs mellem de nordiske myndigheder. Relevant for forbrugere og virksomheder. Bevilling DKK DKK Status RAPPORTER PUBLICERET JUNI 2009 FORVENTET AFSLUTNING DECEMBER

5 er der følger op på Den Nordiske Handlingsplan for kost og motion Home Economics - Fællesnordisk efteruddannelse Nordisk nytte i kommunikation om sund mad og livsstil Mål Kommunikationsvirksomhed Dette projekt skal undersøge hvordan kompetencerne for sund nordisk mad med mange kulinariske kvaliteter via en efteruddannelse kan tilbydes undervisere i home economics (hjemkundskab). et vil komme med forslag til indhold og til, hvordan en efteruddannelse for undervisere kan gennemføres. Der er stor mangel på uddannede undervisere i faget home economics i Norden. Dette projekt søger at udvikle undervisernes kompetencer parallelt med at der sættes fokus på Ny Nordisk Mad og nordiske råvarer. Kompetence og stolthed over egen madkultur er afgørende for at hævde vores særkender internationalt. En elektronisk rapport med resultaterne af denne forundersøgelse overvejes. Afhænger af projektets økonomien. 4 strategier 1,3,4 1,2,3,4 et skal medvirke til at udvikle det nordiske samarbejde med hensyn til kommunikation om sunde madvaner og livsstil. Den overordnede målsætning med projektet er at skabe nordisk nytte og synergi til gavn for de enkelte lande. Dette sker gennem samarbejde om oplysningsindsatser, idéudvikling samt erfaringsudveksling. et skal skabe nordisk nytte og synergi til gavn for de enkelte lande. Gennem et nordisk kommunikationssamarbejde vil de nordiske lande stå stærkere i drøftelser i EU og WHO, hvor der også er fokus på partnerskaber og kommunikation om sund mad og livsstil. Rapporten Internet som arena for sundhedsfremmende arbejde blev præsenteret på workshop i København januar prioriteringer 1,2,5 2,3,5 Samarbejde på tværs et finansieres af tværsektorielle midler til opfølgning på Den Nordiske Handlingsplan for kost og motion. Der er etableret kontakt til Ny Nordisk Mad (NNM). Netværksdannelse omkring kommunikation af sund mad og livsstil er et af projektets delmål. 5

6 Bevilling DKK DKK Status FORVENTET AFSLUTNING APRIL 2010 FORVENTET AFSLUTNING DECEMBER 2010 NNR- revision (5. udgave) Fælles nordisk monitorering (del II) Mål Kommunikationsvirksomhed NNR danner grundlag for arbejdet med ernæringsspørgsmål i Norden. Et tidligere projekt finansieret af NKMT har tydeliggjort, at der var et behov for og et stort ønske om en opdatering af NNR. Gennemse og opdatere den 4. udgave af NNR publiseret i 2004, særligt på områder, hvor der vurderes, at være nye videnskabelige landvindinger. Ernæring til særlige målgrupper og eventuelt viden om appetitregulering og ernæring i relation til miljøaspekter medtages. NNR har spillet en vigtig rolle for arbejdet med ernæringsspørgsmål i hele Norden siden det første oplag kom i NNR publiceres på engelsk og giver et grundigt videnskabeligt fundament for arbejdet med ernæringsspørgsmål også internationalt. Resultaterne publiceres og præsenteres på den 10. nordiske ernæringskonference på Island i strategier 1,2,3,4 1,2,3,4 Nordisk Ministerråd har besluttet at udvikle en fælles nordisk monitorering af kostvaner, fysisk aktivitet og overvægt. Det er målsætningen at indsamle data hvert andet år. Målsætningen med projektets del II er at validere det spørgeskema der blev udviklet i projektets del I. Hvis finansiering tilvejebringes vil den første dataindsamling bliver gennemført i alle de nordiske lande i projektets del III. Monitoreringssystemet giver de nordiske lande mulighed for løbende at vurdere udviklingen i kostvaner, fysisk aktivitet og overvægt i Norden. Disse data kan vurdere effekten af politiske tiltag og sammenholde dette med visioner og målsætninger angivet i Den Nordiske Handlingsplan for kost og motion. En fælles nordisk monitoreringsmetode kan yde et vigtigt bidrag til EU-arbejdet samt påvirke EU s fremtidige planlægning på området. Resultaterne af projektets del II præsenteres i internationale videnskabelige tidsskrifter ultimo Metoder og videre planer beskrives i en nordisk rapport foråret

7 5 prioriteringer 1,2,5 2,5 Samarbejde på tværs Bevilling Status et understøtter et værdifuldt samarbejde på tværs af de nordiske myndigheder på ernæringsområdet DKK (samlet budget for perioden ), heraf DKK for midlerne administreres fra august 2009 af NKMT- sekretariatet. Årlige bevillinger uden for NKMT- budget. et har relevans for flere sektorer i Nordisk Ministerråd DKK fra NKMT (herudover har Nordisk Innovations Center (NICe) bevilliget DKK) FORVENTET AFSLUTNING 2013 FORVENTET AFSLUTNING JUNI 2010 Forklaringer: Mål: Herunder beskrives kort målet og det forventede resultat : Angivelse af sammenhængen til nationale prioriteringer og opnåelse af nordisk nytte, dvs. om der er merværdi og synergieffekter ved at udføre aktiviteterne nordisk frem for nationalt. : Aktiviteter hvis konkrete resultater skal bruges ved internationale forhandlinger/møder. Informationsvirksomhed: Informationsaktiviteter beskrives kort, dvs. publikation, hjemmeside, workshops, seminar, artikler, kronikker, pressemeddelelser, og i forhold til hvilke modtagere. ets opfyldelse af de 4 strategier: 1. Fokus på politisk vigtige områder 2. Fremme samarbejdet med erhverv, forbrugere og myndigheder 3. Anvende ressourcer på nogle få prioriterede områder 4. Sprede viden ets opfyldelse af de 5 prioriteringer: 1 Miljö- och klimatrelaterade frågor som är relevanta för Livsavdelningens ansvarsområde och som också kan återspeglas i arbete med följande punkter (klima) 2 Fortsatt samarbete om kost- och hälsofrågor med särskild prioritering av den kommande översynen av de nordiska näringsrekommendationerna samt uppföljningen av ministerrådets handlingsplan för mat och motion (kost og motion) 3 Riskhantering och utvecklingen av en likvärdig tillsyn på livsmedelsområdet (Risikohåndtering og tilsyn) 4 Samarbete kring aktuella beredskapsfrågor inom Livsavdelningens ansvarsområde (beredskab) 5 Utveckling av befintliga och nya nätverk inom livsmedelsområdet som en effektiv arbetsform med stor gemensam nytta (netværk, se næste punkt) 7

8 Netværk: Navn på netværk Netværket for særlige ernæringsmæssige spørgsmål (PARNUT) Netværket for kosttilskud Netværket drøfter spørgsmål i tilknytning til særlig ernæring, herunder ernæringsaspekter med betydning for regler og normer, samt for forhandlinger om fælles EU-regler eller drøftelser i Codex. Omfatter levnedsmidler til specielle medicinske formål, berigelse af levnedsmidler til diætformål, børnemad, spørgsmål af relevans for allergi med videre. Deltagere i netværket er personer fra fødevare og lægemiddelmyndigheder som arbejder med kosttilskud og klassificering af droger og andre aktive stoffer. Der diskuteres blandt andet klassificering, grænsen mellem kosttilskud og lægemidler, kontrol og renhedskriterier. Gruppens sammensætning: Navn Titel Organisation Land Else Molander Head of Division, Division for Danish Veterinary and Food Administration DK elmo@fvst.dk (chairman) Nutrition (Fødevarestyrelsen) Jens-Jørgen Head of department, Toxicology Technical University of Denmark, National Food DK jjla@food.dtu.dk Larsen and Risk Assessment Institute (Fødevareinstituttet) Anne Kathrine O. Senior adviser, Nutrition Norwegian Directorate of Health (Helsedirektoratet) N aka@helsedir.no Aarum Merethe Steen Head of Section Norwegian Food Safety Authority (Mattilsynet) N meste@mattilsynet.no Kimmo Peltonen Head of the research unit, Finnish Food Safety Authority Evira FI kimmo.peltonen@evira.fi Chemistry and Toxicology (Elintarviketurvallisuusvirasto) Suvi Virtanen Head of Nutrition Unit, Depart. National Institute for Health and Welfare FI suvi.virtanen@thl.fi of Lifestyle and Participation (Terveyden ja Hyvinoinnin Laitos) Ingibjörg Officer - Contaminants in food Icelandic Food and Veterinary Authority (Mast) IS ingibjorg.jonsdottir@mast.is Jonsdottir Hólmfríður Project manager, nutrition Public Health Institute of Iceland (Lýðheilsustöð) IS holmfridur@lydheilsustod.is Þorgeirsdóttir Health Promotion and Prevention Rickard Bjerselius Head of Toxicology Division, National Food Administration (Livsmedelsverket) S ribj@slv.se R&D Department Annica Sohlström Head of the Nutrition Depart. National Food Administration (Livsmedelsverket) S annica.sohlstrom@slv.se Gregers Hummelmose Secretary Danish Veterinary and Food Administration (Fødevarestyrelsen) DK gdhu@fvst.dk 8