Et bedre liv gennem mad og motion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et bedre liv gennem mad og motion"

Transkript

1 Et bedre liv gennem mad og motion Nordisk Handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet Kortversion

2 Et bedre liv gennem mad og motion Indhold Ministererklæring fra Nordisk Ministerråd Baggrund fælles nordiske udfordringer Fælles nordiske målsætninger 2011 og 2021 Fælles nordiske værdier Prioriterede indsatsområder og nordisk samarbejde målgrupper og tiltag Fælles vidensudvikling i Norden Opfølgning på handlingsplanen Et bedre liv gennem mad og motion Nordisk Handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet ANP 2006:747 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN Tryk: Aka-print A/S, Århus 2006 Design: Par No. 1 A/S Omslagsfoto: PhotoDisc; Ingram; PhotoDisc; PhotoDisc Foto: Når ikke andet angives, arkivfoto fra Par No 1 Oplag: 1000 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 København K dk-1255 København K Telefon (+45) telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet styrker samhørigheden mellem de nordiske lande med respekt for de nationale forskelle og ligheder. Det øger mulighederne for at hævde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskab. Samarbejdet blev formaliseret i 1952 med Nordisk Råds oprettelse som forum for parlamentarikerne og regeringerne i de nordiske lande. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen, som siden har været den grundlæggende ramme for det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet som det formelle forum til at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de politiske ledelser i de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland. 0

3 Forord Sund mad og livsstil for alle Nordisk Ministerråd ministrene for fødevarer, fiskeri, land- og skovbrug samt social- og helseministrene har i juli 2006 vedtaget en nordisk handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet. Med handlingsplanen understreger de nordiske ministre vigtigheden af at arbejde for bedre sundhed og øget livskvalitet på lige vilkår for alle nordiske borgere. Udfordringerne er store usunde kostvaner, fysisk inaktivitet og overvægt er et voksende problem. Der skal derfor satses både nationalt, regionalt og internationalt for at vende udviklingen og sikre sundhed og livskvalitet for alle. Den nordiske handlingsplan lægger vægt på tiltag, hvor et nordisk samarbejde skaber synergi og tilfører værdi added value i forhold til de tiltag, de enkelte lande allerede har igangsat. Handlingsplanen udgør også et fælles nordisk indspil til den internationale debat om forebyggelse af overvægt og fremme af sund livsstil. For den komplette ordlyd af handlingsplanen, der er vedtaget af de nordiske ministre, henvises til den engelsksprogede fulde version Health, food and physical activity Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity (ANP 2006:745). Heri findes også en udførlig beskrivelse og vurdering af status i de nordiske lande set i et globalt perspektiv foruden nærmere baggrund for de valgte fælles nordiske tiltag. Hvis vi skal realisere handlingsplanens mål er det helt afgørende at sætte ind på mange fronter, og vi vil derfor lægge stor vægt på et bredt tværgående samarbejde indenfor alle relaterede politikområder i Nordisk Ministerråd samt med private interessenter. Vi ser frem til i fællesskab at arbejde for opfyldelsen af handlingsplanens ambitiøse målsætninger til gavn for den enkelte borger og samfundet! Denne publikation er en kort version af den nordiske handlingsplan, der skitserer de udfordringer, vi står overfor, de fælles nordiske værdier og målsætninger samt prioriterede indsatsområder og særlige fælles nordiske tiltag. På vegne af Nordisk Ministerråd, ministre for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Lars Barfoed, Danmark På vegne af Nordisk Ministerråd, ministre for socialog helsepolitik Sylvia Brustad, Norge 03

4 Et bedre liv gennem mad og motion Ministererklæring fra Nordisk Ministerråd Sikring af bedre sundhed og livskvalitet på lige vilkår for alle nordiske borgere er en overordnet målsætning for Nordisk Ministerråd. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har på globalt plan understreget vigtigheden af at finde løsninger på problemstillingen med usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt. Prognoser udarbejdet af WHO peger på en markant stigning i dødelighed som følge af ikke-smitsomme sygdomme. Usunde kostvaner, fysisk inaktivitet og overvægt er blandt de vigtigste årsager til denne udvikling. WHO anbefaler derfor udarbejdelse af nationale strategier og politikker om fremme af sund kost og fysisk aktivitet, samt om forebyggelse af overvægt. Udviklingen i Norden er lige så alarmerende, som beskrevet af WHO på globalt niveau. Hvert af de nordiske lande har allerede implementeret en lang række politikker og har udviklet eller er i gang med at udarbejde nationale strategier. De nordiske lande har fælles målsætninger og et fælles udgangspunkt i forhold til håndtering af de nævnte problemstillinger. Løsninger på problemerne med usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt skal primært findes nationalt og lokalt, men handling på nordisk og internationalt niveau er også nødvendig for at understøtte disse handlinger. De fælles nordiske standpunkter vil blive fremført i de kommende diskussioner i forbindelse med EU-Kommissionens Grønbog, samt i forbindelse med fremtidige drøftelser på en række EU-regulerede områder. Handlingsplanen vil også udgøre et nordisk perspektiv i forhold til WHO s ministerkonference i Istanbul i november 2006 om bekæmpelse af overvægt, samt i forhold til formuleringen af en WHO-Europa strategi om ikke-smitsomme sygdomme, der skal forelægges Regionalkomitéen for Europa i september Den nordiske handlingsplan vil dermed understøtte de respektive nationale indsatser ved at styrke samarbejdet om udvikling af de mest effektive politikker og ved at søge indflydelse på den internationale dagsorden. Nordisk Ministerråd for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug (MR-FJLS) og Ministerrådet for social- og helsepolitik (MR-S) 6. juli, 2006 Den nordiske handlingsplan indeholder specifikke nordiske initiativer, samt et antal fælles standpunkter i relation til nogle af de emner på området, der i øjeblikket diskuteres i EU- og WHO-regi. Foto: Ingram 04

5 0

6

7 Et bedre liv gennem mad og motion Baggrund fælles nordiske udfordringer 1) Usunde kostvaner, fysisk inaktivitet og overvægt er et voksende problem i hele den vestlige verden også i Norden. Udviklingen er en trussel mod både livskvaliteten for den enkelte og for samfundsøkonomien. De foreliggende data om kostvaner, fysisk aktivitet og overvægt fra de nordiske lande peger mod en entydig og foruroligende tendens, der kan opsummeres i følgende hovedproblemområder: Fotos: Johannes Jansson En stor del af de nordiske borgere spiser ikke i overensstemmelse med de officielle anbefalinger med hensyn til indtag af fedt (især mættet fedt) og sukker. Det er især bekymrende, at børn og unge indtager for meget sukker. Kun få indtager de anbefalede mængder frugt og grøntsager, og mange har et for lavt indtag af fisk og fuldkornsprodukter. Omkring halvdelen af befolkningen lever ikke op til anbefalingerne vedrørende daglig fysisk aktivitet, og særligt det faldende aktivitetsniveau blandt unge er kritisk. Antallet af overvægtige voksne er stigende og udgør nu over 40 %. Antallet af overvægtige børn er ligeledes stigende og udgør nu mellem 15 og 20 %. Der er en klar social dimension i relation til usunde kostvaner, fysisk inaktivitet og overvægt. Grupper med lang uddannelse og højere socioøkonomisk status har sundere kostvaner, er mere aktive i deres fritid og har en lavere forekomst af overvægt. De økonomiske konsekvenser for samfundet er store, og en fortsat negativ udvikling vil udgøre en trussel mod velfærdsniveauet i de nordiske lande. De samlede samfundsomkostninger, der kan knyttes til livsstilssygdomme forbundet med usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt må som minimum anslås at løbe op i 1-2 procent af BNP. Udviklingen er alarmerende, og der er samtidig mangel på valide og sammenlignelige nordiske data, der kan ses som en forudsætning for at håndtere og følge op på udviklingen. Der er ligeledes mangel på mere præcise og kvalificerede vurderinger af omkostningerne forbundet med usund livsstil for både den enkelte og samfundet. De nordiske regeringer er enige om, at problemets karakter og den alarmerende udvikling på området nødvendiggør en styrket indsats. En fælles nordisk handlingsplan med blandt andet opstilling af ambitiøse målsætninger for udviklingen ses som et vigtigt instrument til at støtte de politikker og handlinger, som allerede er igangsat i de enkelte nordiske lande. (1) Refererer til kapitel 1 i Health, food and physical activity Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity (ANP 2006:745) 07

8 Et bedre liv gennem mad og motion Fælles nordiske målsætninger 2011 og ) De nordiske regeringer har nationalt forpligtet sig til aktivt at gøre en indsats for at fremme sund livsstil. Nordisk Ministerråd har i fællesskab ønsket at understrege disse forpligtelser ved at opstille fælles nordiske målsætninger og visioner for arbejdet med at fremme sund kost og fysisk aktivitet, samt forebygge overvægt. De fælles mål skal gøre det muligt at sammenligne og vurdere de nationale indsatser. Fælles mål er til gavn for de nordiske lande, når de kombineres med fælles monitorering, øget vidensdeling, en fælles indsats for at identificere Best Practice, samt et styrket forskningssamarbejde. Målsætningerne er opstillet på baggrund af den eksisterende viden på området og vil blive revurderet, og om nødvendigt justeret, i takt med fremkomsten af nye relevante data. Foto: Lars Bahl, Fødevarestyrelsen (2) Refererer til kapitel 3 i Health, food and physical activity Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity (ANP 2006:745) 08

9

10 Et bedre liv gennem mad og motion Foto: Lars Bahl, Fødevarestyrelsen De fælles nordiske målsætninger og visioner er: Der skal ske en klar forbedring af de nordiske befolkningers kostvaner Mål 2011: Indtaget af frugt og grønt samt fuldkornsprodukter skal øges. Indtaget af fedt, særligt mættet fedt og transfedt, samt tilsat sukker skal reduceres. Saltindtaget skal falde eller være uændret afhængig af national sammenhæng. Vision 2021: Størstedelen af befolkningerne spiser i overensstemmelse med de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA). De nuværende referencer for visionen er: Mindst 70 procent af befolkningen over 10 år indtager dagligt mindst 500g frugt og grønt. Det gennemsnitlige indtag for børn mellem 4 og 10 år er mindst 400 g/dag. Befolkningens gennemsnitlige fødevareindtag lever op til NNA med hensyn til fedt, mættet fedt og transfedt (max. 30 E% (procentandel af samlet energiindtag) sammenlagt, heraf højst 1/3 mættet fedt ) og mindst 70 procent af befolkningen lever op til NNA hvad angår fedtindtag (E% mellem 25 and 35). 80 procent eller mere lever op til NNA med hensyn til maksimalt dagligt indtag af tilsat sukker (max. 10 E%). 70 procent eller mere spiser fisk eller fiskeprodukter svarende til et hovedmåltid to gange om ugen. Mindst 70 procent af den voksne befolkning har et dagligt indtag af fuldkornsprodukter, der udgør mindst halvdelen af deres samlede indtag af brød og cerealier. Befolkningens gennemsnitlige indtag af salt lever op til NNA. 10

11 Flertallet skal efterleve anbefalingerne vedrørende fysisk aktivitet og alle børn skal være fysisk aktive Foto: Ingram Mål 2011: Den nuværende udvikling, hvor en voksende andel af voksne og børn er fysisk inaktive, er stoppet eller helst vendt. Vision 2021: Mindst 75 procent af den voksne befolkning er fysisk aktive (moderat intensitet) i mindst 30 minutter om dagen. Alle børn mellem 1 og 12 år og mindst 85 procent af børn og unge mellem 12 og 16 år er fysisk aktive (moderat intensitet) i mindst 1 time om dagen. Antallet af overvægtige og svært overvægtige skal reduceres Mål 2011: Stigningen i andelen af overvægtige og svært overvægtige borgere er stoppet eller i bedste fald vendt. Vision 2021: Antallet af overvægtige og svært overvægtige voksne er reduceret med mindst 30 procent i forhold til det nuværende niveau. Antallet af overvægtige og svært overvægtige børn og unge er reduceret med mindst 50 procent i forhold til det nuværende niveau. Social ulighed i sundhed med hensyn til kost og fysisk aktivitet skal reduceres Mål 2011: De eksisterende forskelle mellem sociale grupper med hensyn til usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt er ikke vokset yderligere eller er blevet reducerede. Vision 2021: Forskellen mellem socialgruppernes efterlevelse af anbefalingerne vedrørende kost, fysisk aktivitet samt forekomst af overvægt udgør maksimalt 20 procent. Initiativerne i handlingsplanen støtter op om de enkelte landes indsatser for at realisere målsætningerne. Opfølgning på målsætningerne vil ske sideløbende med udviklingen af den fælles nordiske monitorering (se side 21). Det er hensigten, at der skal udkomme en rapport hvert andet år med status over udviklingen i forhold til de opstillede målsætninger. 11

12 12

13 Et bedre liv gennem mad og motion Fælles nordiske værdier 3) De nordiske lande har en lang tradition for samarbejde på fødevare-, sundheds- og ernæringsområderne. Siden 1982 har de nordiske lande eksempelvis udarbejdet fælles næringsstofanbefalinger, der udgør det videnskabelige grundlag for de enkelte landes officielle kostråd. Dertil kommer en række nye tiltag inden for andre politikområder som f.eks. miljø, jordbrug og skovbrug, der også kan bidrage til mere aktiv livsstil og større madbevidsthed. En styrkelse af det nordiske samarbejde er til fælles nytte for udviklingen i alle landene i indsatsen for at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet. I de enkelte nordiske lande er der i de seneste årtier nationalt og lokalt igangsat initiativer og politikker, der skal fremme sund mad og fysisk aktivitet. Ansvaret for området er delt mellem forskellige offentlige myndigheder på statsligt og kommunalt niveau. Størstedelen af de nordiske lande har udarbejdet nationale handlingsplaner rettet mod overvægt, kost og/eller fysisk aktivitet. Handlingsplanerne er forskellige med hensyn til omfang, anvendte midler og foreslåede instrumenter. De eksisterende handlingsplaner udgør et godt fundament for nordisk dialog og samarbejde og for udveksling af erfaringer. Nordiske værdier og principper hvem skal handle? Initiativerne i den nordiske handlingsplan er baseret på en række basale værdier, som deles af de nordiske lande og lægges til grund for de nationale og fælles indsatser på området: En multisektoriel tilgang Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet samt forebyggelse af overvægt er et kollektivt ansvar. Hvis der skal skabes resultater på området, er det nødvendigt at involvere en lang række sektorer og interessenter på alle niveauer i samfundet. De nordiske lande går ind for en multisektoriel tilgang og bakker op om de initiativer vedrørende samarbejde med private interessenter og NGO er, som foregår både på internationalt og europæisk niveau, såvel som i de enkelte nordiske lande på nationalt og lokalt plan. (3) Refererer til kapitel 2 i Health, food and physical activity Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity (ANP 2006:745) 13

14 Et bedre liv gennem mad og motion Foto: Lars Bahl, Fødevarestyrelsen Lokale initiativer De nordiske regeringer har fokus på at tilvejebringe den nødvendige støtte til udviklingen af multisektorielle løsninger i lokalsamfundene. De lokale myndigheder skal spille en central rolle i forhold til fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Den private sektors medansvar Fødevareindustrien, detailhandlen, cateringbranchen og medierne er vigtige aktører, når det handler om at påvirke individets valg. Dette gælder blandt andet via de produkter, der udbydes, deres tilgængelighed, portionsstørrelser, markedsføring osv. Det forventes, at de private interessenter påtager sig et medansvar og deltager i indsatsen for at fremme sundere kostvaner og øget fysisk aktivitet i Norden. Individets ansvar De nordiske lande anerkender, at individets valg af livsstil er centralt i forhold til at forstå baggrunden for usunde kostvaner, fysisk inaktivitet og overvægt. Individet har ansvaret for sine egne valg. Viden om konsekvenserne af usund livsstil varierer imidlertid meget og ydre faktorer spiller en stor rolle for individets valg, særligt hos børn og unge. I bestræbelserne for at skabe et miljø, der understøtter individets valg af sund livsstil vil de nordiske lande i særlig grad være opmærksomme på de socialt udsatte grupper i samfundet, der har de dårligste forudsætninger for at træffe sunde valg. De nordiske lande ønsker at udvikle og styrke offentlig/private partnerskaber som et centralt element i indsatsen for at fremme sund mad og fysisk aktivitet, og dialogen med fødevaresektoren skal fortsætte med henblik på at understrege sektorens rolle og medansvar. Statslige initiativer samt om nødvendigt vilje til regulering De nordiske regeringer har en fælles forståelse af, at den nuværende udvikling omkring kostvaner, fysisk aktivitet og overvægt er uacceptabel på grund af de negative konsekvenser for både individet og samfundet. Regeringerne er derfor indstillede på at lovgive på området, hvis udviklingen fortsætter uændret. De nordiske regeringer vil intensivere arbejdet med at sikre, at såvel national, europæisk som international lovgivning understøtter den fælles nordiske målsætning om at sikre sundhed og livskvalitet i den nordiske befolkning. 14

15 Nordisk merværdi på tværs af politikområder De nordiske lande vil bygge på det brede spektrum af nordiske netværk med relation til sundhed, mad og fysisk aktivitet for yderligere at styrke samarbejdet til fremme af sunde madvaner og livsstil og forebyggelse af overvægt. Fokus vil ligge på tiltag med nordisk nytte, dvs. hvor et nordisk samarbejde skaber synergi og merværdi i forhold til de enkelte nationale tiltag. Opgaven er kompleks alle er en del af løsningen National/global Politik Kultur Medier Lokalsamfund Job Skole Sundhedsvæsen Den private sektor Sociale netværk og relationer Boligforhold Fysiske omgivelser Økonomi Uddannelse Sundhedsadfærd & psyk. faktorer Fysiologi & biokemi Gener Individuel SUNDHED Lokal Fødsel Barndom Voksenliv Alder 15

16 Et bedre liv gennem mad og motion Prioriterede indsatsområder og nordisk samarbejde målgrupper og tiltag 4) Indsatsen for at fremme sund kost og fysisk aktivitet, samt forebygge overvægt tager udgangspunkt i en række fælles prioriteter i Norden. Indsatserne skal fokusere på at sikre, at: Børn og unge har forudsætningerne for at træffe sunde valg og ikke udsættes for et miljø, der opfordrer til usunde valg. Sunde valg bliver gjort lettere for alle. Initiativer målrettes mod sårbare og udsatte grupper. De nordiske landes indsatser på området og initiativerne i handlingsplanen er baseret på opfattelsen af, at fremme af sund livsstil bør fokusere på at gøre det sunde valg til det naturligt, nemme valg. Sunde alternativer skal ikke blot vælges, fordi de er tilgængelige, de skal også være de mest populære og forbindes med positive oplevelser. Et vigtigt element i den nordiske handlingsplan er etableringen af et fælles katalog over større initiativer i de nordiske lande til fremme af sunde madvaner og livsstil. Kataloget vil være etableret inden udgangen af 2006 og vil blive opdateret mindst hvert andet år. Der er og vil også i fremtiden være både forskelle og ligheder i de specifikke tiltag og initiativer, der igangsættes i de enkelte nordiske lande. Etableringen af en fælles nordisk monitorering og udviklingen af metoder til at vurdere Best Practice vil sikre, at optimale løsninger bliver identificeret til fordel for alle. Præsentation gennem et fælles nordisk katalog vil sikre, at de eksisterende erfaringer kommer alle til gode. Børn og unge Det er vigtigt at sikre børn og unge tilstrækkelig viden om og adgang til sund mad og fysisk aktivitet, hvis der skal skabes varige forbedringer i befolkningernes kostvaner og fysiske aktivitetsniveau. Daginstitutioner og skoler spiller en vigtig rolle i indsatsen for at fremme sunde vaner hos børn og unge. Det er vigtigt at sikre, at kvaliteten og omfanget af tilbuddene i daginstitutioner og skoler er tilstrækkelige i forhold til behovet. Samtidig skal det sikres, at undervisere har tilstrækkelig viden og uddannelse i sundhed, kost og fysisk aktivitet. Ingen af de nordiske lande har i dag erfaringer med systematiske tiltag på området. Nordisk Ministerråd vil søge samarbejde med uddannelsessektoren for at styrke indsatsen på området. (4) Refererer til kapitel 4 i Health, food and physical activity Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity (ANP 2006:745) 16

17

18 Et bedre liv gennem mad og motion Sunde valg gjort nemmere for alle Nordisk Ministerråd vil initiere, at de relevante informationsaktører på nationalt niveau vil mødes regelmæssigt for at udvikle forslag til, hvordan de nordiske lande i større omfang end i dag kan nyde godt af hinandens erfaringer, informationsmaterialer fra kampagner osv. Mærkning af fødevarer skal gøre det lettere for forbrugeren at vælge sunde produkter og træffe oplyste fødevarevalg. Undersøgelser har vist, at forbrugerne efterspørger en letforståelig mærkning, der forenkler informationerne fra næringsdeklarationen. Foto: Lars Bahl, Fødevarestyrelsen De nordiske EU-medlemmer vil anmode EU-kommissionen om at vurdere, om og hvordan den fælles landbrugspolitik kan bidrage til etableringen at skolefrugtordninger i EU, samt om skolemælksordningen kan omlægges, så den fremmer indtag af mælkeprodukter med lavt fedtindhold. De nordiske lande vil samtidig fortsætte indsatsen for at begrænse tilgængeligheden og indtaget af sukkersødede drikkevarer og snacks på skoler, daginstitutioner og andre steder, hvor børn opholder sig. De nordiske lande vil samarbejde om at fremme det nordiske forslag om bedre næringsdeklaration i forbindelse med den kommende revision af EU s næringsdeklarationsdirektiv og vil arbejde for, at næringsdeklaration gøres obligatorisk. Mulighederne for at harmonisere kriterierne bag de forskellige ernæringsmærkningsordninger, der benyttes i de enkelte nordiske lande, vil blive undersøgt nærmere. Markedsføring af usunde fødevarer påvirker børn og unges forbrug og holdninger i forhold til mad og bør derfor begrænses. De nordiske lande vil holde EU-Kommissionen op på sit ultimatum til industrien om at stoppe al markedsføring af usund mad rettet mod børn og vil i fællesskab kræve EU-regulering, hvis den nuværende adfærd ikke ophører via selvregulering. Foto: Johannes Jansson 18

19 Initiativer rettet mod at inspirere arbejdspladser til at investere i tiltag for at fremme sund kost og fysisk aktivitet blandt de ansatte vil blive opprioriteret i de kommende år. Lokale initiativer til fremme af sund kost og fysisk aktivitet skal ligeledes opprioriteres. Aktiv brug af de lokale naturomgivelser skal fremmes, og der skal i højere grad udveksles erfaringer og viden om fremme af et aktivt fritidsliv. Etableringen af et katalog over større nordiske initiativer og gode eksempler vil styrke vidensdelingen omkring fremme af lokale tiltag og særligt tiltag, der har vist sig at være effektive. De nordiske lande anerkender de hidtidige bidrag fra industrien og detailhandlen for så vidt angår fremme af sunde valg, men er samtidig enige om, at der er behov for en styrket indsats. Partnerskaber/samarbejde mellem det offentlige, NGO er, industri/detailhandel, restaurationsbranchen osv. er i den sammenhæng vigtige for at gøre sunde alternativer lettere tilgængelige. Målrettede initiativer Initiativer rettet mod socialt udsatte grupper og etniske minoriteter prioriteres højt. Det er målsætningen at reducere uligheden i sundhed relateret til kost, fysisk aktivitet og overvægt. Det fælles nordiske katalog over initiativer vil bidrage til et tættere nordisk samarbejde og erfaringsudveksling i forhold til indsatsen overfor disse målgrupper. Samtidig vil der også fremover blive givet information til grupper med særlige behov mht. kost og fysisk aktivitet. Der vil være speciel opmærksomhed på gravide og nye forældre for at fremme, bevare og støtte amning. 19

20 20

21 Et bedre liv gennem mad og motion Fælles vidensudvikling i Norden 5) Foruden samarbejdet nævnt i afsnittene om fælles nordiske værdier og prioriterede indsatsområder vil det tættere nordiske samarbejde til fremme af sund livsstil mest markant blive igangsat indenfor tre hovedområder: Monitorering af udviklingen i de nordiske befolkningers kostvaner og fysiske aktivitetsniveau, samt i forekomsten af overvægt Øget vidensdeling om effekten af eksisterende initiativer og på længere sigt samarbejde om Best Practice Forskning og metodeudvikling Fælles monitorering Nordisk Ministerråd har besluttet at udvikle en fælles nordisk monitorering af kostvaner, fysisk aktivitet og overvægt. Det er målsætningen, at der skal indsamles data hvert andet år, som på repræsentativ vis dækker køn, foruddefinerede aldersgrupper (blandt andet børn og unge) og sociale lag. Nuværende nationale dataindsamlinger vedrørende kostvaner, fysisk aktivitet og overvægt giver ikke mulighed for løbende at vurdere og sammenligne situationen i de enkelte nordiske lande. Adgangen til sammenlignelige og valide data er en væsentlig forudsætning for at følge op på de fælles nordiske målsætninger. Foto: Johannes Jansson (5) Referer til kapitel 5, 6 og 7 i Health, food and physical activity Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity (ANP 2006:745) 21

22 Et bedre liv gennem mad og motion Forekomst af overvægt og svær overvægt Frekvensen og sammenligneligheden af eksisterende nordiske data om BMI og talje/hofte ratio er ikke tilstrækkelige til løbende at vurdere indsatsen. Den fælles nordiske monitorering skal baseres på de eksisterende nationale dataindsamlinger, og skal tilrettelægges i den enklest mulige form. Den fælles monitorering erstatter således ikke behovet for mere omfattende dataindsamlinger om kostvaner, fysisk aktivitet og sundhed i de nordiske lande. De detaljerede nationale undersøgelser er nødvendige for at validere den fælles monitorering, skaffe mere udførlige informationer, samt identificere faktorer, der kan forklare de tendenser, der vil vise sig i den fælles monitorering. Den fælles monitorering skal ske på tre hovedområder: Kostvaner Gennemføres i dag hvert 3. til 10. år, hvilket ikke er hyppigt nok i forhold til den hurtige udvikling på området. Samtidig er der i dag store metodemæssige forskelle mellem de enkelte nordiske landes undersøgelser (årstal for og hyppighed af indsamling, aldersgrupper). Fysisk aktivitet Omfanget af eksisterende dataindsamlinger er meget begrænset sammenlignet med kostområdet, og de kan hverken sammenlignes over tid eller mellem landene. Den fælles monitorering vil indsamle data om voksne, børn og unge og vil give et repræsentativt billede af, hvordan det går med at realisere målsætningerne om udviklingen i befolkningernes kostvaner og fysiske aktivitetsniveau, samt i forekomsten af overvægt. Erfaringsudveksling/ Best Practice Den fælles nordiske monitorering af kostvaner, fysisk aktivitet og overvægt vil gøre det muligt at vurdere Best Practice i indsatsen på området. Resultaterne fra den fælles monitorering, kvalificeret ved mere detaljeret forskning og de større dataindsamlinger gennemført af de enkelte nordiske lande, vil bringe landene tættere på konklusioner om, hvad der virker og hvad, der ikke virker. Monitoreringen vil blive suppleret med en styrket erfaringsudveksling vedrørende effekten af initiativer i de nordiske lande. Et første skridt skal bestå i at etablere en fælles nordisk forståelse vedrørende metoder til bestemmelse af effekten af givne tiltag til fremme af sund kost, fysisk aktivitet og forebyggelse af overvægt. På længere sigt vil den fælles tilgang og samarbejde om evaluering kunne lægges til grund for udviklingen af et nordisk katalog over Best Practice. 22

23 Styrket forskningssamarbejde De nordiske lande har besluttet at styrke forskningssamarbejdet indenfor en række områder. Det gælder blandt andet: Validering og videreudvikling af den fælles nordiske monitorering Determinanter for usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt Sundhedsmæssige konsekvenser og samfundsmæssige omkostninger Sammenlignende undersøgelser og innovation med fokus på effektvurdering af tiltag Multidisciplinær forskning i fødevarer og fødevarekomponenter med henblik på forbedring af helbredet Nye epidemiologiske studier, kliniske undersøgelser og interventioner samt eksperimentelle studier på områder med generel interesse for de nordiske lande Metoder til at håndtere sociale uligheder i relation til kostvaner og fysisk aktivitet Forskning i forbrugernes holdninger til, hvilke tiltag der er nødvendige for at ændre livsstil. Inden for ministerrådene bag handlingsplanen vil man samtidig prioritere de forskningsmidler, der er til rådighed, til forskning inden for de listede temaer. Nordforsk, der er et selvstændigt organ under Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning, har besluttet at anvende 18 MDKK per år over 5 år ialt 90 MDKK til at fremme det nordiske forskningssamarbejde inden for området Food, nutrition and health. Nordforsk-programmet, Nordic Centre of Excellence Programme on Food, Nutrition and Heath vil omfatte nogle af temaerne relateret til handlingsplanen og vil gennem etablering af tværdisciplinære, nordiske forskerteam af topkvalitet bidrage til at skabe den nye viden, som er nødvendig for at opnå handlingsplanens målsætninger. 23

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Sundheds- og socialsektorer med et»e«

Sundheds- og socialsektorer med et»e« Sundheds- og socialsektorer med et»e«brugen af IT i sundheds-, pleje- og socialsektoren i de nordiske lande sammenfatning Dette hæfte indholder en sammenfatning af en undersøgelsesrapport, TemaNord 2005:531,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Jens Therkel Jensen Souschef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor Fødevarestyrelsen 1 Hvorfor er ernæringsmærkning på dagsordenen i indsatsen for at fremme sundere

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne 2008-2010 Rammerne har stor indflydelse på, hvor nemt og hvor oplagt det er, at opføre sig mere sundhedsfremmende. Citat af Bjarne Brun Jensen,

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU LEVS EP Valg 2014 12 maj. 14 Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU Mette Peetz-Schou meps@di.dk Fødevarer som vækstmotor i Danmark Fødevaresektoren eksporterede i 2012 for 148 mia.

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID

Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID 2 3 INDLEDNING Nationale og internationale organisationer, professionelle faggrupper og uafhængige opinionsdannere arbejder

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer 12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere