Huntingtons Sygdom KLINISKE RETNINGSLINJER FOR FYSIOTERAPI VED HUNTINGTONS SYGDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huntingtons Sygdom KLINISKE RETNINGSLINJER FOR FYSIOTERAPI VED HUNTINGTONS SYGDOM"

Transkript

1 KLINISKE RETNINGSLINJER FOR FYSIOTERAPI VED HUNTINGTONS SYGDOM Huntingtons Sygdom Det Europæiske Netværk for Huntingtons Sygdom Fysioterapiarbejdsgruppen

2 Klassifikation af fysioterapeutisk patienthåndtering ved Huntingtons Sygdom Klinisk gennemførelsesstrategi Mennesker med Huntingtons Sygdom (HS) har en række fysiske, kognitive, psykologiske og sociale plejebehov over en længere periode. En af vanskelighederne ved at udvikle kliniske retningslinjer for komplekse neurodegenerative sygdomme som HS er, at de kliniske tegn og symptomer er heterogene. Selvom stadieinddeling af sygdommen (f.eks tidlig, intermediær, sen) kan give en generel ramme for intervention, er der stadigvæk en bred vifte af potentielle funktionsnedsættelser inden for hvert stadie, der kan påvirke en persons funktionelle aktivitetsniveau og deltagelse i livet. Dette gør strukturering af ensartede terapeutiske tilgange problematisk. Dette problem er ikke enestående for HS og er blevet dokumenteret i andre fysioterapipatientgrupper, især patienter med lænde- og nakkedysfunktion, og patienter under generel neurorehabilitering [1-3]. Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger for klinisk praksis for specifikke lidelser [4, 5]. Tilgængeligheden af kliniske retningslinjer fremmer ensartethed af pleje og standarder for praksis med det formål at forbedre kvaliteten af plejebestemmelser. Det er afgørende for sundhedspersonalet at være i stand til at definere og dokumentere deres vurdering og interventionsstrategier. Anvendelsen af passende retningslinjer i praksis, samt systematisk resultatevaluering, kan potentielt fremme evidensbaseret levering af pleje til gavn for personen med HS. Det Europæiske Netværk for Huntingtons Sygdoms (EHDN) Fysioterapiarbejdsgruppe (PWG) er fortalere for en behandlingsbaseret klassifikationstilgang til specifikt at foreslå interventionsstrategier ved HS. Brug af behandlingsbaserede klassifikationer kan medvirke til at synliggøre de heterogene svækkelser og aktivitetsbegrænsninger der ses hos mennesker med HS, og skabe en struktur for standardiseret dataindsamling af interventioner og resultater. Det er håbet, at terapeuter kan forbedre udfaldet for deres patienter ved at skabe under klassifikationer af patienternes svækkelser og problemer. De følgende syv klassifikationer er blevet udviklet for bedre at kunne kategorisere patienter med HS, der kan optræde med en bred vifte af funktionelle, fysiske, kognitive og adfærdsmæssige problemer. For PWG er formålet, at disse behandlingsbaserede klassifikationer efterfølgende vil danne grundlag for evaluering af komplekse interventioner og fremme forskning i pleje og evidensbaseret levering af service til mennesker med HS. Da den komplekse karakter af HS gør det usandsynligt, at én person vil have alle de nødvendige færdigheder for at udføre bedste praksis, indeholder disse klassifikationer også en henvisning til relevante medlemmer af det tværfaglige team. Terapeuter bør gennemgå tegn og symptomer under hver klassificering for at afgøre den bedste løsning for en given patient. Når en klassificering er fastsat, bør terapeuter bruge det som en guide til valg af passende evaluerings- og interventionsstrategier. Det er vigtigt at huske, at disse klassifikationer ikke er designet til at træde i stedet for uafhængige kliniske beslutningsprocesser baseret på den enkelte patients særlige tegn og symptomer, men snarere bør skabe en ramme for en mere ensartet patientbehandling igennem hele sygdommens spektrum. Klassifikation Beskrivelse Stadie A. Motionskapacitet og ydeevne B.Planlægning og prioritering af opgaver C. Mobilitet, balance og risiko for fald D. Sekundære tilpasningsændringer og dekonditionering E. Abnorm kropsholdning [siddeog liggepositur; manuel håndtering] F. Respiratorisk dysfunktion G. Palliativ pleje Fravær af motorisk svækkelse eller ingen specifikke begrænsninger af funktionelle aktiviteter; potentielt kognitive og/eller adfærdsmæssige problemer Tilstedeværelse af apraksi eller hæmmet motorisk planlægning, langsomme bevægelser og/eller ændret kraftproduktionskapacitet, der resulterer i vanskeligheder og langsommelighed ved udførelse af funktionelle aktiviteter. Oppegående i nærmiljøet og/eller inden for husets 4 vægge; svækkelse af balance, styrke eller træthed, der resulterer i begrænset mobilitet og øget faldrisiko Muskuloskeletale og/eller respiratoriske ændringer, der resulterer i fysisk dekonditionering, og efterfølgende nedsat deltagelse i dagligdagsaktiviteter eller sociale arbejdsmiljøer. Uhensigtsmæssig alignment som følge af tilpasningsændringer, ufrivillige bevægelser, muskelsvaghed og manglende koordination, der resulterer i begrænsninger i funktionelle aktiviteter involveret i det at sidde. Nedsat åndedrætsfunktion og kapacitet; begrænset udholdenhed, svækket luftvejsclearance, der resulterer i begrænsninger i funktionel aktivitet og risiko for infektion Begrænset aktiv og passiv ROM og dårlig aktiv bevægelseskontrol, der resulterer i hindring af gang; afhængig af hjælp til de fleste ADL; besvær med at fastholde oprejst siddestilling Præ-manifest/tidlig Tidlig-midt Tidlig-midt Tidlig-midt Midt-sen Midt-sen Sen 2 3

3 Tegn og symptomer / centrale problemer og potentielle problemer A. MOTIONSKAPACITET OG YDEEVNE Beskrivelse : Fravær af motorisk svækkelse eller ingen specifikke begrænsninger af funktionelle aktiviteter ; potentielt kognitive og/eller adfærdsmæssige problemer / Stadie : Præ-manifest/tidlig Deltagelse: Muligvis ændret livskvalitet Aktiviteter : ingen problemer Funktionsnedsættelser: Potentielt: tidlige gangændringer, dårlig udholdenhed eller form, mild chorea, kognitive og/eller adfærdsmæssige problemer, dårlig udholdenhed og begrænset fysisk aktivitet, manglende motivation og/eller apati, angst og/eller depression [6, 7]; søvnforstyrrelser hvilket kan forværre ovenstående funktionsnedsættelser Facilitere viden om sundhed og rådgivning - dette inkluderer generel sundhedsfremmende strategier, henvisning til vederlagsfri motion, og sætte dagsordenen for at optimere ydeevnen. Uddannelse af patient og familie - fokus på betydningen af tidlig indgriben i HS. I dyremodeller af HS, blev tidlig berigelse af miljøet (dvs. motion) vist at forsinke symptomdebut og sværhedsgraden af HS [8]. Øget fysisk aktivitet i HS-mus var afgørende for et vellykket udfald af sygdomsmodificerende behandlinger såsom celletransplantationer, gentilslutning af transplanteret væv og dopaminpåvirkning. [9]. Fremme en aktiv livsstil - dette menes at forsinke sygdomsdebut hos personer med HS- [10] og at mindske risikoen for andre neurodegenerative sygdomme såsom Alzheimers sygdom [11] og Parkinsons sygdom [12]. Derudover vil regelmæssig motion potentielt medføre øget styrke, kondition, træningstolerance, funktionalitet, mobilitet og humør. En grundlæggende test til vurdering af sundheden bør udføres før der henvises til vederlagsfri motion. Overvej at informere om træthed og planlægning af øvelser/træning i løbet af dagen samt grundig instruktion i sikkerhed under træning. Identificer barrierer og facilitatorer for at indlede og fastholde et øvelsesprogram [13]. Teknikker, såsom adfærdsmæssig motivation kan bruges til at hjælpe patienten med at identificere barrierer og facilitatorer og undersøge strategier til at håndtere dem [14]. Inddragelse af en omsorgsperson/ven/ægtefælle kan gøre programmet mere vellykket. Øvelser i et motionscenter kan være til gavn for personer, der fysisk er i stand til det, samt personer med langvarige neurologiske tilstande som Parkinsons sygdom [15]. Kasuistikker om HS [16, 17] viser, at hvis folk med HS hjælpes tilstrækkeligt så får de de sundhedsmæssige fordele ved fysisk aktivitet. Interessant nok er patientydelser i den tidlige HS-fase underudnyttede [18]. Motion i den tidlige HS-fase bør omfatte: Individuelle målsætninger og anbefalinger af hjemmetræningsprogrammer med optimering af tjenesteydelser under en livslang sygdomsproces. Et fokus på opgave-specifikke funktionelle aktiviteter integreret i træningsprogrammet. En opvarmning og udstrækning. Omhyggelig monitorering af vitale tegn, dyspnø, træthed, bleghed, svimmelhed og specifikke HS-relaterede symptomer i hvile, under og efter træning. Frekvens, intensitet, varighed og metode er afhængig af den enkeltes træningstilstand, men fokus bør være på ACSMs mål for motion for både aerobic og styrketræning. Effektmål : PAR-Q : The Physical Activity Readiness Questionnaire (PAR-Q) kan anvendes som en indledende screeningsmetode til at bestemme eventuelle kontraindikationer for motion. Hvis der er nogen tvivl om sikkerheden i at deltage i motion, bør fysioterapeuten henvise personer til deres praktiserende læge for en fuldstændig vurdering [21]. IPAQ : International Physical Activity Questionnaire: er et nyttigt spørgeskema til at få oplysninger om det ugentlige aktivitetsniveau i hjemmet, på arbejde og i fritiden. Det er pålideligt og gyldigt i år gamle, raske voksne som en epidemiologisk måling. Det er ikke gyldigt som et mål for forandring eller for at vurdere effekten af en intervention [22]. Aktivitetsmonitor : Hvis det er tilgængeligt, er et nyttigt måleredskab for fysisk svækkelse i HS (set som hypokinesi) relateret til funktionsevne i HS. Kan også bruges til at vise ændring i aktivitetsniveau over tid [23-26]. Borg RPE (eller CR-10 ) : Er et nyttigt objektivt måleredskab for opfattet anstrengelse. Desuden giver det patienterne mulighed for at overvåge sig selv i løbet af øvelsesrutinen. Denne RPE (Rate of Perceived Exertion) skala er blevet en standardmetode til evaluering af opfattet anstrengelse i motionstests, træning og rehabilitering, og er blevet valideret mod objektive markører for træningens intensitet [27, 28]. Goal Attainment Scale : Hjælper med at sætte passende mål, kvantificere præstationer, og endda afveje mål for at afspejle den personlige betydning af målet for patienten og/eller en udtalelse fra terapeuten om vanskeligheden ved at nå målet [29]. 6 minutters gangtest (6MWT) til måling af udholdenhed og kondition [30] Tværfagligt : Ernæring: Vurdering og styring af kalorieindtag, kostbehov og ændringer til kost under motion. Psykologi: Vurdering og styring af adfærdsmæssige problemer. Ergoterapi: Vurdering og styring af ADL-relaterede mangler. Tale- & Sprogterapi: For tydelig kommunikation af trykte motionsrutiner. Aerobictræning: Frekvens : 3 til 5 gange om ugen; Intensitet: 65% til 85% af den maksimale puls, 55% til 65% af maksimal puls for inaktive personer ; Varighed : mindst 30 minutters uafbrudt eller periodisk træning per dag (minimum 10-minutters træningsintervaller akkumuleret i løbet af dagen); Metode: enhver aktivitet den enkelte nyder, der aktiverer store muskelgrupper, som kan vedligeholdes løbende, og er rytmisk og aerob (f.eks vandreture, jogging, svømning og cykling). Styrketræning : Frekvens & Varighed : 8 til 12 gentagelser per øvelse; Et sæt på 8 til 10 træningsøvelser, der involverer de store muskelgrupper 2 til 3 gange om ugen ; Intensitet : 65% til 70% af 1 rep max for overkroppen og 75% til 80% af 1 rep max for nedre kropsdele; Metode : styrketræning bør være progressiv og individuel. Ideer til træningsprogram: Gang (løbebånd og almindelig), motionscykling, ridning, styrketræning, balancetræning, kernestabilitet, videospilsbaserede øvelser (Nintendo Wii, Dance Dance Revolution) [20]. Yoga, pilates, tai chi og afspænding anbefales også. 4 5

4 B. PLANLÆGNING OG FORLØB AF OPGAVER Beskrivelse : Tilstedeværelse af apraxi eller hæmmet motorisk planlægning, langsomme bevægelser og/eller ændret kraftproduktionskapacitet resulterer i vanskeligheder og langsommelighed i udførelsen af funktionelle aktiviteter / Stadie : Tidlig-midt Tegn og symptomer /centrale problemer og potentielle problemer Deltagelse : Patienten kan opleve en nedsat selvstændighed under de daglige rutiner, og kan opleve besvær med at styre tidligere automatiske opgaver, såsom at rejse sig fra en stol eller at gå. Aktiviteter : Vanskeligheder og langsommelighed i udførelsen af funktionelle aktiviteter (påklædning, badning, gå på trapper, at gå indendørs/udendørs, ADL) Svækkelser: Apraxi - hæmmet motorisk planlægning [31] Hastighed - langsommere bevægelseshastighed under målrettet opgave Kraftudvikling - generaliserede og/eller specifikke muskelsvagheder, forsinket start af muskelrespons Bevidsthed om sikkerhed og indsigt i mangler Oprettelse af individualiserede patientcentrerede mål, der fokuserer på patientens specifikke funktionsnedsættelser. Som eksempler kan nævnes: Forbedre evnen til at udføre funktionelle opgaver Øge hastigheden af bevægelsen Maksimere sikkerheden Opgave-specifik træning for at afhjælpe problemer med planlægning og tilrettelægning. Kunne omfatte: Strategisk træning i dagligdagsaktiviteter : denne teknik lærer patienten interne (for eksempel læres patienten at sætte ord på og gennemføre opgaven på samme tid) eller eksterne (for eksempel, når hjælpemidler benyttes til at overvinde en funktionel barriere) kompenserende strategier som muliggør at en funktionel opgave kan afsluttes [32] ; Spaced retrieval and errorless learning teknikker kan være en hjælp til træning af motoriske aktiviteter og indlæring af svære aktiviteter [33]. sensorisk stimulation : dybe tryk og let berøring bruges på patienternes ekstremiteter; terapier der anvender en multi-sensorisk stimuleringstilgang konstaterede betydelige forbedringer i humør og stimulering som akkumulerede over flere sessioner sammenlignet med kontrolgruppen [34]. Cueing: Visuelle, verbale eller fysiske handlinger : muliggøre opgaveafslutning. Verbale handlinger kan omfatte opmærksomhedsstrategier med eksterne påvirkninger og/eller opmærksomhedsstrategier med interne påvirkninger. Nedbrydning (frem eller tilbage) : opgaven er brudt ned i dens enkelte dele. Ved baglæns nedbrydning udføres opgaven med hjælp fra terapeuten bortset fra den sidste komponent, som patienten udfører uden hjælp. Hvis det lykkes, introduceres yderligere skridt i de efterfølgende forsøg. Outcome Measures : SF-36 : Et hurtigt og nemt administreret måleredskab for livskvalitet der ofte benyttes i HS; robust konstruktionsvaliditet og test-retest pålidelighed er blevet påvist [35] 10 Meter Gang : bruges som et måleredskab for ganghastighed [36]. Fysisk Test af ydeevne (PPT) : bruges til at måle evnen til at udføre ADL opgaver, herunder brug af køkkenredskaber, skrivning, ifører sig/afføre sig en jakke, gåture og gå op ad trapper. Målopfyldelsesskala : se A : For beskrivelse af motionskapacitet og ydeevne Timed Up & Go (TUG ) : [37] Deltageren instrueres i at rejse sig fra en stol, gå 3 meter, gå tilbage til stolen og sætte sig. Tider længere end 13,5 sekund forudsiger med 90% nøjagtighed hvilke ældre, der vil falde. TUG er blevet valideret i HS. [26, 37] TUG Manuel, gennemfør TUG, mens de bærer en fuld kop vand, en tidsforskel på > 4,5 sekunder imellem TUG og TUG Manuel angiver en øget risiko for fremtidige fald hos ældre. TUG Kognitiv [38] (Ganghastighed; evne til at håndtere to opgaver samtidig) gennemfør TUG og tæl samtidig baglæns fra et tilfældigt valgt tal imellem 20 og 100. Four Square Step Test (4SST) : Deltagerne træder et skridt fremad, sidelæns og baglæns over lave forhindringer (normalt stokke) i en sekvens, et nyttigt måleredskab for balancen, trædeevne og motorisk planlægning [39]. Apraxitesten : består af to subtests, der vurderer evnen til at bruge objekter eller pantomime og evnen til at efterligne gestikulationer [40] Tidsafhængig Sidde-til-Stå Test : Patienter bliver bedt om at stå op og sidde ned 5 gange fra en stol, der når til caput fibula. Tiden, det tager at fuldføre 5 gentagelser registreres. Sidde-til-Stå testen er almindelig anvendt til at vurdere benstyrke og balance og har vist sig at være et pålideligt og validt måleredskab til ældre voksne og andre patientpopulationer [41]. Tværfagligt : Ergoterapi: problemløsning og strategier for en vellykket gennemførelse af ADL. Kompensationsstrategier for at korrigere for nedsat øjenbevægelser [42] og begyndende kognitive handicap. Tale- og sprogterapi: vurdering og styring af kommunikation (dysartri og apraxi af tale; betydning af kognitive evner ved særlige vanskeligheder i de styrende funktioner og i sproglig arbejdshukommelse, tale og kommunikationsfærdigheder); vurdering og styring af synkebesvær og enhver relation til motoriske problemer / planlægningsproblemer. 6 7

5 C. MOBILITET, BALANCE OG FALDRISIKO Beskrivelse : Oppegående i nærområdet og/eller i bopælen ; problemer med balance, styrke eller træthed resulterende i begrænset mobilitet og øget faldrisiko / Stadie : Tidlig/midt Tegn og symptomer / centrale problemer og potentielle problemer 8 Deltagelse : Frygt for at falde kan resultere i mere uvilje imod at deltage i hjemlige- og arbejdsmæssige aktiviteter og aktiviteter i lokalsamfundet. Besvær med at deltage i sport (fx cykling, løb, fodbold, basketball), der kræver balance og mobilitet Aktiviteter : Gangbesvær i visse miljøer (dvs. åbne miljøer) Gangbesvær baglæns eller sidelæns Besvær med at dreje og skifte retning Besvær med at sætte og rejse sig fra stole og senge på grund af nedsat balance, nedsat excentrisk kontrol Gangbesvær under udførsel af sekundær kognitiv eller motorisk opgave på grund af opmærksomhedsmangler [43] Høj faldrisiko [26, 44] Svækkelser: bradykinesi [45] dystoni - påvirker truncus (lateralt shift, ekstension), ankler / fødder (inversion) [46] Chorea * / rigiditet [47-49] Muskelsvaghed eller nedsat kraftproduktion [50] Nedsat motorisk kontrol (dvs. dysfunktion i kraftgraduering, der forårsager pludselige overdrevne bevægelser, svækket excentrisk motorstyring) Nedsat koordinering af legemsdele, der resulterer i asymmetrisk gang. Træthed og dens tilknyttede indflydelse på fysisk ydeevne kan føre til fald Balanceforringelse (øget svaj i kropsholdning og under funktionelle opgaver i dagligdagen, forsinkede reaktioner på forstyrrelser/ændringer, vanskeligheder ved at stå med parallelle fødder og ved gang [16, 51, 52] Svækket gangfunktion (nedsat hastighed, skridtlængde, skridtbredde, øget variabilitet i gangparametre) [53, 54] Kognitive og adfærdsmæssige problemer, der omfatter ikke at anerkende deres egne dysfunktioner og udføre handlinger der ikke er sikre på grund af impulsivitet, opmærksomhedsbesvær og problemer med at håndtere to opgaver samtidig [44, 55, 56] Problemer med rumopfattelsen forårsager at folk med HS går ind i vægge eller borde [57] Synsforstyrrelser, såsom problemer med saccaderne og ujævne øjenfølgebevægelser kan påvirke balance og gang [58] Forbedre mobiliteten (øge uafhængighed; øge hastighed, øge gå-afstand) Reducere faldrisiko eller faktiske fald ** Fastholde uafhængig bevægelighed, herunder forflytninger og at gå så længe som muligt Reducere frygten for at falde, som i sig selv kan forårsage inaktivitet. Effektmål : SF 36 : se B Funktionsvurdering som del af UHDRS : som består af Skala for Funktionel Kapacitet, Uafhængighedsskalaen, og en tjekliste over almindelige dagligdagsopgaver til vurdering af de grundlæggende ADLs og IADLs. Den samlede score på Skala for Funktionel Kapacitet rapporteres som den samlede funktionelle kapacitetsscore (TFC). Uafhængighedsskalaen vurderes fra 0 til 100. Højere score indikerer bedre funktion [65] HD-ADL : Et informantstyret instrument til at følge sygdommens udvikling. En samlet ADL score er beregnet ved at addere alle værdierne for de fem områder, personlig pleje, pasning af hjemmet, arbejde og penge, sociale relationer og kommunikation. Validitet og pålidelighed er blevet påvist for patienter med HS på de sytten elementer af adaptiv funktion. Scoren spænder fra 0 (uafhængig) til 24 (maks. handicap) [66] 10m gang : se B TUG : se B 6MWT : se A ABC skala : mål for sikkerhed ved udførelse af forskellige dagligdags færdigheder; deltagervurderinsskala [67] Bergs Balanceskala : Måler balance på 14 opgaver; grænseværdi for faldrisiko i HS er en score på 40 [68, 69] Tinetti bevægelses og mobilitetstest : Måler grundlæggende balance og evnen til at gå [70,71] Gang, rumlige og tidslige mål : ved brug af GaitRite [72] Faldhistorie UHDRS motor afsnittet [65] Vurderinger af forskellige apparater og udstyr, der anvendes under funktionelle aktiviteter, herunder sikkerheden under brug, alignment, pasform, og patientens evne til at passe på deres apparater eller udstyr Tværfagligt : sygepleje, OT, neuropsykolog, neurolog *Se håndtering af chorea **Se holdninger til fald og mobilitet, EHDN Fysioterapi Arbejdsgruppen Træning af svækkelser : Øget styrke; generel kondition, udholdenhed, udvalg af bevægelsesaktiviteter for at modvirke virkningerne af dystoni, koordineringsøvelser, undervise folk med HS i strategier til at identificere hvornår trætheden vil øge deres faldrisiko [58, 59] Balancetræning for at øve opretholdelse af postural kontrol i en række forskellige opgaver og miljøer Træn patienter i at træde med fart og præcision som reaktion på pertubation i alle retninger Øv aktiviteter, der kræver automatiske reaktioner (f.eks kaste bold) at fremkalde ændringer i kropsholdningen og træn hurtigere bevægelser Progredier aktiviteter fra bred til smal BOS, statiske til dynamiske aktiviteter, lav til høj COG, stigende grader af frihed Opgave-specifik praksis for funktionelle aktiviteter såsom forflytninger, at nå højt og lavt, gå på trapper, osv. for at træne balancekontrol under ADL. Opgavespecifik træning for at afhjælpe udfordringer med gang, ideelt set i specifikke miljøer (f.eks udendørs, med forhindringer), ekstern cueing [16, 59, 60] Træn patienter til at gå forlæns, baglæns og sidelæns ved forskellige hastigheder og over forskellige overflader Anvend metronom [55, 61, 62], streger på gulvet for at fremme igangsætning af skridt, større skridt, hurtigere hastighed og gangsymmetri Undervis i strategier for, hvordan man rejser sig op fra gulvet, hvis man falder Undervis i sikkerhedsbevidsthed og tilpasning til miljø (reducerer forhindringer, glatte overflader, løse tæpper, dårlig belysning, skarpe eller knuste objekter), møbler Levering af hjælpemidler (4-hjulet rollator med bremser), når det er relevant, hvis patienten er usikker med hjælpemidler kan menneskelig støtte som at holde personens arm være nyttig [63] Familie/pleje-uddannelse for overvågning og/eller hjælp under gang Adaptive apparater/udstyr Ordinering af kørestol (langdistancemobilitet) Sko/orthopædisk evaluering (sko med ankelstøtte såsom høje tennissko eller støvler; hælkile og/eller lateral kile til ankeldystoni i inversion/eversionsretning; ankel fod ortose til ankeldystoni i dorsiflexion/plantarflexionsretning; specialfremstillede skoindlæg til personer, der krummer tæer under gang) Henvise til beskyttelsesudstyr - hjelme, albue/benbeskyttere til personer med HS, der har risiko for at falde Undervis i kompenserende strategier for kognitive funktionsnedsættelser og manglende evne til multitasking Lær patienterne at fokusere deres opmærksomhed på at opretholde balancen, før de udfører en opgave, der udfordrer deres balance [64] Få mennesker med HS til at øve to aktiviteter på samme tid under forskellige forhold og kontekst i tidlige stadier [55, 56] Lær patienterne at nedbryde komplekse opgaver i enklere opgaver og varetage én opgave ad gangen i de midterste- og sene stadier 9

6 D. SEKUNDÆRE OG ADAPTIVE ÆNDRINGER OG DEKONDITIONERING Beskrivelse : Muskuloskeletale og/eller respiratoriske ændringer, der resulterer i fysisk dekonditionering, og efterfølgende nedsat deltagelse i ADL eller sociale arbejdsmiljøer / Stadie : Tidlig/midt Tegn og symptomer centrale problemer og potentielle problemer Deltagelse : Nedsat fysisk formåen Nedsat deltagelse i ADLs, sociale- eller arbejdsmiljøer Aktiviteter : Færre daglige gåture og nedsat fysisk aktivitet hos personer med HS sammenlignet med raske individer [24] Daglig gå-afstand er betydeligt reduceret hos mennesker med HS, der er faldet flere gange i forhold til dem, der ikke er faldet [26]. Funktionsnedsættelser : Muskuloskeletale ændringer - tab af ROM, tab af styrke på grund af inaktivitet [50] Respiratoriske ændringer - nedsat udholdenhed Kognitive problemer såsom hukommelsesdysfunktion, tab af initiativ eller indsigt i problemer [43] Psykologiske problemer såsom depression, apati, angst Vægttab på grund af flere faktorer kan bidrage til svaghed, træthed [73] Smerter forårsaget af dystoni, muskelubalancer, traumer fra fald eller efter at ramme genstande, immobilitet [74] Balance og gangforringelser resulterer i hyppige fald (se Mobilitet, Balance, og Faldrisiko) Forhindre yderligere fysisk-, kognitiv- og psykisk forværring Forbedre styrke, balance-strategier, og udholdenhed Motivere patienterne til at genvinde en vis kontrol over deres liv ved at indføre en sund livsstil Øge patientens og plejepersonalets bevidsthed om fordelene ved regelmæssig motion og skadelige virkninger af inaktivitet Vægtkontrol Smertebehandling Undervis patienten og pårørende om fordelene ved motion for mennesker med HS og negative konsekvenser af inaktivitet Igangsæt vedligeholdelsesprogram for at forhindre sekundære adaptive ændringer og dekonditionering [75, 76] Opmuntre personer med HS til at starte/genstarte træningsprogram og føre motionslog eller dagbog for at registrere fremskridt Overvej formelle eller uformelle træningsprogrammer : individuelle eller gruppetræningsprogrammer i samfunds/hospitalsomgivelser [60], motionsvideo eller skriftlige instruktioner med billeder for at øge kompliance mhp. hjemmemotion Vurder passende ganghjælpemidler, apparater (fx hjælpemidler, fleksible, orthopædiske) Behandl balance- og gangproblemer, frygt for at falde, kan ligge til grund for aktivitetsbegrænsninger [77] Uddan de pårørende i strategier til at motivere (indarbejd motion i den daglige rutine, positiv opmuntring, deltag i træning med patienten, vælg fysiske aktiviteter som patienten nyder) og hjælpe deres kære (dvs. cueing, vogte, bruge gangbælte) med træningsprogrammer [78] Opfordre patienterne til at opsøge stimulusberigede miljøer, der er fysisk- og kognitivt stimulerende og fremmer den sociale interaktion Undervis i vejrtrækningsøvelser for at opretholde fuld respiratorisk funktion Undervis patienten i vigtigheden af korrekt ernæring og vedligeholdelse af passende vægt Håndter smerter hensigtsmæssigt ud fra retningslinjer [79], ROM øvelser, korrekt positionering, beskyttelse mod skader, medicin, osv. Effektmål : SF-36 (se A) Bergs Balanceskala (se C) 6MWT (se A) Mål for funktionsnedsættelse : Aerob kapacitet under funktionelle aktiviteter eller under standardiserede øvelsestests (tidlige stadier), Kardiovaskulære og pulmonale tegn og symptomer som reaktion på motion eller øget aktivitet, vægtmålinger, Mini Mental State Examination (MMSE) [80], manuel muskeltest eller håndholdt dynamometer til mål af muskelstyrke; Numerisk smerteskala, Visuel Analog Smerteskala (VAS), Wong-Baker FACES smerteskala [74]; UHDRS afsnit om adfærdsvurdering [65]; Goniometri, end feel vurdering og multisegment fleksibilitetstest til ROM-vurdering; Respirationsfrekvens, rytme og mønster, Stetoskopering af vejrtrækningslyde, hosteeffektivitetstest, vital kapacitetstest (VC) i liggende og stående positioner eller forceret vital kapacitet (FVC) testning for vurdering af respiration Tværfagligt : diætist, OT, psykolog, personlige trænere 10 11

7 E. ABNORM KROPSHOLDNING [SIDDE- OG LIGGEPOSITUR ; MANUEL HÅNDTERING] Beskrivelse : Uhensigtsmæssig alignment som følge af tilpasningsændringer, ufrivillige bevægelser, muskelsvaghed og manglende koordination, der resulterer i begrænsninger i funktionelle aktiviteter involveret i det at sidde / Stadie : midt/slutningen Tegn og symptomer / centrale problemer og potentielle problemer Deltagelse : Øget byrde for pårørende Tilbagetrækning fra samfundet Aktiviteter : Besvær med ADL herunder at vaske sig, klæde sig på Vanskeligheder med at spise og synkebesvær Manglende evne til at stå eller sidde selvstændigt Funktionsnedsættelser : Uhensigtsmæssig muskuloskeletal alignment Indskrænket ROM (aktiv og passiv) Adaptive ændringer i bløddele Ændret BOS fører til: -Ændringer i dystoni/chorea -Dårlig balance -Dårligt koordineret bevægelse Trykområder på grund af friktion Potentiale for at falde og skade bløddele Risiko for aspiration og respiratoriske komplikationer Undgå eller begrænse ændringer af bløddele Minimere risiko for infektion og nedbrydning af huden Maksimere uafhængighed i siddende position og fremme hensigtsmæssig positionering Maksimere funktionsevne - at spise, række ud efter, tage tøj på, egen positionering, forflytninger Undersøgelse til vurdering af faldrisiko Lav positioneringstidsplan for patienter med begrænset aktiv bevægelse Muskuloskeletal justering og facilitering af mere effektive bevægelsesmønstre [81]. Mulighederne omfatter : Stræk, hvor det er relevant Aktive og passive ROM-øvelser Positionering (24 timers overvejelser) Fiksering Styrkelse Specifikke truncusstabilitetsøvelser Vurder egnetheden af siddeplads ; evaluer rullestol Respiratorisk vurdering som det er passende [82] Uddan de pårørende og patienter: risiko for aspiration Tilpasning i hver stilling [81] Effektmål : Skala for vurdering af byrden på den pårørende : Bruges til at vurdere plejebyrden for den pårørende. Det er en 29-punkt skala designet til at måle hvordan byrden føles for den pårørende til ældre personer med senil demens [83]. Målopfyldelsesskala (se A) : nedsat afhængighed i ADL, tid tolereret i stol Tværfagligt : Sygepleje, fortykningsmiddel til sluge/synkevurdering, respiratorisk fysioterapeut, OT, holde kontakt til specialiseret OT angående sidde- og hejseudstyr

8 F. RESPIRATORISK DYSFUNKTION Tegn og symptomer / centrale problemer og potentielle problemer Deltagelse : Deltagelse i sociale aktiviteter, fx shopping, familieaktiviteter Deltagelse i motionsaktiviteter Aktiviteter : Nedsat motionstolerance, begrænset evne til at udføre ADL, gå optimere respiratorisk funktion for funktionelle aktiviteter optimere kardiorespiratorisk funktion fastholde PCF 270 l / min mens man har det godt, PCF 160 L / min, når man er utilpas med forkølelse/luftvejsinfektion [84] optimere clearance af sekretion Beskrivelse : Nedsat respiratorisk funktion og kapacitet; begrænset udholdenhed, svækket luftvejsclearance der resulterer i begrænsninger i funktionelle aktiviteter og risiko for infektion / Stadie : midt/slutningen funktionel motion positionering til at håndtere åndenød [85] åndedrætsøvelser, maksimal indånding/udånding; glossopharyngeal vejrtrækning [84, 86] luftvejsclearance teknikker [87] styring af kropspositur [88] afslapning hjælp til udpegning af passende ganghjælpemidler fx rollator kardiovaskulær træning [86] funktionsnedsættelser : åndenød ved anstrengelser eller i hvile nedsat motionskapacitet ineffektiv hoste tilbageholdte sekreter øget arbejde for at trække vejret cyanose reduceret iltmætning dystoni af truncus muskulatur Effektmål : Borgs åndenødsskala/mrcs åndenødsskala (Australiens Lungefond) 6MWT : (se A) Peak hosteflow (PCF) [84] Stetoskopi/observation/mætningsmonitorering Forceret Vital Kapacitet Tværfaglig : SALT [89], sygepleje, respiratorisk terapeut, lungespecialist 14 15

9 G. PALLIATIV PLEJE Beskrivelse : Begrænset aktiv og passiv ROM og dårlig kontrol af aktive bevægelser resulterer i hindring af gang; afhængig af hjælp til de fleste ADL; Problemer med at opretholde siddeposition / Stadie : sen Tegn og symptomer / centrale problemer og potentielle problemer Deltagelse : fuldstændig afhængighed i funktionelle færdigheder, social isolation Aktiviteter : Kan ikke gå; afhængig af andre ved de fleste ADL, besvær med at fastholde oprejst siddestilling Funktionsnedsættelser : Begrænset viljesbestemt kontrol af lemmer og krop chorea og/eller rigiditet begrænsninger i passiv ROM risiko for aspiration/luftvejsinfektion risiko for tryksår, smerter på grund af positionering eller tryksår eller kontakturer vanskeligheder med-eller manglende evne til at kommunikere nedtrykthed eller depression smerter Minimere risiko for aspiration/infektion i luftvejene Minimere risiko for liggesår Fremme evne til at fastholde oprejst siddestilling Fremme optimal komfort i sengen Fastholde/øge ROM opretholde eksisterende ADL Støtte og informere plejepersonale eller pårørende Hvis det er nødvendigt: at yde støtte til at organisere hjælp udefra (hjemmesygepleje-ydelser) eller flytning til en specialiseret institution Positionering [75] I sengen - benytte trykaflastende madrasser og puder for optimal positionering; benytte positioneringstidsplan i sengen for at fremme stillingsændring (ligge på siden og rygleje) Opretstående hjælp til valg af passende understøttende stol. Vigtige funktioner omfatter polstrede støtter (for at undgå skader sekundært til ufrivillige bevægelser), hjælpe på plads for at opretholde hensigtsmæssig hoftevinkel og give mulighed for trykaflastning, tilstrækkelig understøttelse af truncus og hovede; tilstrækkeligt polstrede fodstøtter et tæt samarbejde med plejepersonalet/den pårørende for at forbedre forflytninger, spisestilling, kommunikation, vask og påklædning og for at bevare så meget af patientens uafhængighed som muligt i forbindelse med ADL. Rådgive om tegn på aspiration. ROM [75]- udarbejd ROM træningsplan der skal udføres dagligt af plejepersonalet, hjælpere eller familiemedlemmer. Regelmæssig fysioterapi anbefales Aktiv bevægelse [75] - - hvis muligt, opmuntre til at stå op med støtte (overvej brug af vippeleje), sidde på kanten af sengen (med støtte), aktive øvelser i sengen for at forebygge muskelatrofi og forhindre nedbrydning, arbejde med de eksisterende evner for at opretholde nuværende ADL Luftveje (se Respiratorisk TC) Effektmål : Bradens risikovurderingsskala : klassificeringsværktøj til vurdering af risiko for tryksår [90] Det nationale rådgivende panel om tryksår (NPUAP) stadieinddeling af tyksår [91]; respirationsfunktionsvurdering; evne til at sidde oprejst i stol, der kan tilpasses i målbar tidsperiode; LE/UE ROM vurdering ved brug af goniometer; smertevurdering med FACES smerteskala [74]; Skala til vurdering af byrden på den pårørende [83] hvis patienten forbliver i hjemmet Tværfagligt : Sygepleje, respirationsterapi, SALT, præster til åndelig støtte, psykologer til sorgrådgivning, OT til siddepladser, socialrådgivere til livstestamenter, fuldmagt 16 17

10 1. Fritz, JM, Brennan GP: Preliminary examination of a proposed treatment-based classification system for patients receiving physical therapy interventions for neck pain. Physical Therapy 87(5), (2007). 2. Scheets PL, Sahrmann SA, NortonBJ: Use of movement system diagnoses in the management of patients with neuromuscular conditions: a multiple-patient case report. Physical Therapy 87(6),654-69, (2007). 3. Bello-Haas, VD: A framework for rehabilitation of neurodegenerative diseases: planning care and maximizing quality of life. Neurology Report 26(3), (2002). 4. Ramaswamy B, Ashburn A, Durrant K et al: Quick reference Cards (UK) and guidance notes for physiotherapists working with people with PD. Parkinson Disease Society (2009). 5. Royal Dutch Society for Physical Therapy: KGNF Guidelines for Physical Therapy in Patients with Parkinson s Disease. Dutch Journal of Physiotherapy 114, Supplement 3 (2004). 6. Vaccarino AL,.Sills T, Anderson KE et al: Assessment of Day-to-Day Functioning in Prodromal and Early Huntington Disease. PLoS Curr. 3, RRN1262 (2011). 7. Morton AJ, Wood NI, Hastings MH, Hurelbrink C, Barker RA, Maywood ES: Disintegration of the sleep-wake cycle and circadian timing in Huntington's disease. J Neurosci 25(1), (2005). 8. van Dellen A, Cordery PM, Spires TL, Blakemore C, Hannan AJ: Wheel running from a juvenile age delays onset of specific motor deficits but does not alter protein aggregate density in a mouse model of Huntington's disease. BMC Neurosci, 9,34 (2008). 9. Dobrossy MD, Dunnett SB: Training specificity, graft development and graft-mediated functional recovery in a rodent model of Huntington's disease. Neuroscience 132(3), (2005). 10. Trembath MK, Horton ZA, Tippett L et al: A retrospective study of the impact of lifestyle on age at onset of Huntington disease. Mov Disord. 25(10), (2010). 11. Scarmeas, N, Levy G, Tang MX, Manly J, Stern Y: Influence of leisure activity on the incidence of Alzheimer's disease. Neurology 57(12), (2001). 12. Thacker, EL, Chen H, Patel AV et al: Recreational physical activity and risk of Parkinson's disease. Mov Disord 23(1), (2008). 13. Quinn L, Busse M, Khalil H, Richardson S, Rosser A, Morris H et al: Client and therapist views on exercise programmes for early-mid stage Parkinson's disease and Huntington's disease. Disability and Rehabilitation 32(11), (2010). 14. van Nimwegen M, Speelman AD, Smulders K et al: Design and baseline characteristics of the ParkFit study, a randomized controlled trial evaluating the effectiveness of a multifaceted behavioral program to increase physical activity in Parkinson patients. BMC Neurol 10, 70 (2010). 15. Goodwin V, Richards SH, Taylor RS, Taylor AH, Campbell JL: The effectiveness of exercise interventions for people with Parkinson's disease: A systematic review and meta-analysis. Movement Disorders 23(5), (2008). 16. Quinn L, Rao A: Physical therapy for people with Huntington disease: current perspectives and case report. Neurology Report 26(3), (2002). 17. Meaney, A, Busse M, Dawes H, Rosser A: Response to a structured exercise programme for Huntington s Disease; a single case study. British Association of Sports and Exercise Medicine Journal of Sports Science (2008). 18. Busse M, Khalil H, Quinn L, Rosser A: Physical Therapy Intervention for People With Huntington Disease. Phys Ther 88(7), (2008). 19. American College of Sports Medicine. Guidelines for exercise testing and prescription. 8th edition, Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins (2009). 20. Kloos A, Kostyk S, Kegelmeyer D: The effect of video game-based exercise on dynamic balance, mobility and UHDRS neuropsychiatric test scores in individuals with Huntington s Disease. The Journal of the American society for experimental neurotherapeutics 8(1), 139 (2011). 21. Thomas S, Reading J, Shephard RJ: Revision of the Physical Activity Readiness Questionnaire (PAR-Q). Can J Sport Sci 17(4), (1992). 18 References 22. Craig C, Marshall AL, Sjostrom M et al: International physical activity questionnaire: 12-country reliability and validity. Med Sci Sports Exerc 35(8), (2003). 23. van Vugt JP, Siesling S, Piet KK et al., Quantitative assessment of daytime motor activity provides a responsive measure of functional decline in patients with Huntington's disease. Mov Disord 16(3), (2001). 24. van Vugt JP, Piet KK, Vink LJ et al: Objective assessment of motor slowness in Huntington's disease: clinical correlates and 2-year followup. Mov Disord 19(3), (2004). 25. Busse ME, van Deursen RW, Wiles CM: Activity indices for measuring mobility in neurologically impaired patients. Journal of neurology neurosurgery and psychiatry 74(10), (2003). 26. Busse ME, Wiles CM, Rosser AE: Mobility and falls in people with Huntington's disease. Journal of neurology neurosurgery and psychiatry 80(1), (2009). 27. Noble BJ, Robertson RJ: Perceived Exertion. Champaign, IL: Human Kinetics (1996). 28. Day ML, McGuigan MR, Brice G, Foster C: Monitoring exercise intensity during resistance training using the session RPE scale. Journal of Strength and Conditioning Research, 8(2), (2004). 29. Turner-Stokes L: Goal attainment scaling (GAS) in rehabilitation: a practical guide. Clin Rehabil, 23(4), (2009). 30. Enright PL:The six-minute walk test. Respiratory Care 48(8), (2003). 31. West C, Bowen A, Hesketh A, Vall A: Interventions for motor apraxia following stroke. Cochrane Database Syst Rev, 2008(1), CD (2008). 32. Donkervoort M, Dekker J, Stehmann-Saris FC: Efficacy of strategy training in left hemisphere stroke patients with apraxia: a randomized clinical trial. Neuropsychological Rehabilitation, 11(5), (2011). 33. Melton AK, Bourgeois MS. Training compensatory memory strategies via telephone for persons with TBI. Aphasiology.2005,19, Leng TR, Woodward MJ, Stokes MJ, Swan AV, Vareing LA, Baker R: Effects of multisensory stimulation in people with Huntington's disease: a randomized controlled pilot study. Clinical Rehabilitation.17(1), (2003). 35. Ho AK, Robbins AO, Walters SJ, Kaptoge S, Sahakian BJ, Barker RA: Health-related quality of life in Huntington's disease: a comparison of two generic instruments, SF-36 and SIP. Mov Disord 19(11), (2004). 36. Watson MJ: Refining the ten-metre walking test for use with neurologically impaired people. Physiotherapy 88(7), (2002). 37. Podsiadlo D, Richardson S: The timed "Up & Go": a test of basic functional mobility for frail elderly persons. J Am Geriatr Soc, 39(2), (1991). 38. Rao AK, Muratori L, Louis ED, Moskowitz CB, Marder KS: Clinical measurement of mobility and balance impairments in Huntington's disease: validity and responsiveness. Gait Posture, 29(3), (2009). 39. Whitney S, Marchetti GF, Morris LO, Sparto PJ: The reliability and validity of the four square step test for people with balance deficits secondary to vestibular disorder. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation. 88, 99 (2008). 40. VanHeugten CM, Dekker J, Deelman BG, Stehmann-Saris JC, Kinebanian A: A diagnostic test for apraxia in stroke patient: internal consistency and diagnostic value. The Clinical Neuropsychologist 13, 182 (1999). 41. Whitney SL, Wrisley DM, Marchetti GF, Gee MA, et al. Clinical measurement of sit-to-stand performance in people with balance disorders: validity of data for the five-times-sit-to-stand test. Phys Ther 2005;85(10): Lasker AG, Zee DS: Ocular motor abnormalities in Huntington's disease. Vision Res 37(24), (1997). 43. Lemiere J, Decruyenaere M, Evers-Kiebooms G, Vandenbusche E, Dom R: Cognitive changes in patients with Huntington's disease (HD) and asymptomatic carriers of the HD mutation--a longitudinal follow-up study. Journal of Neurology, 251(8), (2004). 44. Grimbergen Y, Knol MJ, Bloem BR, Kremer BP, Roos RA, Munneke M: Falls and gait disturbances in Huntington's disease. Mov Disord 23(7), (2008). 45. Aubeeluck A, Wilson E: Huntington s disease. Part 1: essential background and management. British Journal of Nursing 17(3), (2008). 46. Louis ED, Lee P, Quinn L, Marder K: Dystonia in Huntington's disease: prevalence and clinical characteristics. Mov Disord 4(1), (1999). 47. Penney, JB, Vonsattel JP, MacDonald ME, Gusella JF, Myers RH: CAG repeat number governs the development rate of pathology in Huntington's disease. Ann Neurol 41(5), (1997). 48. Rosenblatt A, Abbott MH, Gourley LM et al: Predictors of neuropathological severity in 100 patients with Huntington's disease. Annals of Neurology 54(4), (2003). 49. Vonsattel JP, Keller C, Cortes Ramirez EP: Huntington's disease - neuropathology. Handbook Clin Neurol 100, (2011). 50. Busse M, Hughes G, Wiles CM, Rosser AE: Use of hand-held dynamometry in the evaluation of lower limb muscle strength in people with Huntington's disease. J Neurol 255(10), (2008). 51. Tian J, Herdman SJ, Zee DS, Folstein SE: Postural stability in patients with Huntington's disease. Neurology 42(6), (1992). 52. Panzera R, Salomonczyk D, Pirogovosky E, et al: Postural deficits in Huntington's disease when performing motor skills involved in daily living. Gait Posture 33(3), (2011). 53. Rao A, Muratori L, Louis L, Moskowtiz C, Marder K: Spectrum of gait impairments in presymptomatic and symptomatic Huntington's disease. Mov Disord 23(8), (2008). 54. Hausdorff, JM: Gait variability and basal ganglia disorders: strideto-stride variations of gait cycle timing in Parkinson's disease and Huntington's disease. Mov Disord 13(3), (1998). 55. Delval A, Krystkowiak P, Delliaux M et al: Effect of external cueing on gait in Huntington's disease. Mov Disord 23(10), (2008). 56. Delval A, Krystkowiak P, Delliaux M et al: Role of attentional resources on gait performance in Huntington's disease. Mov Disord 23(5), (2008). 57. O'Donnell BF: Visual perception in prediagnostic and early stage Huntington's disease. J Int Neuropsychol Soc 14(3), (2008). 58. Hicks, SL, Robert MP, Golding CV, Tabrizi SJ, Kennard C: Oculomotor deficits indicate the progression of Huntington's disease. Prog Brain Res 171, (2008). 59. Peacock IW: A physical therapy program for Huntington's disease patients. Clinical Management in Physical Therapy 7(1), (1987). 60. Zinzi P, Salmaso D, De Grandis R et al: Effects of an intensive rehabilitation programme on patients with Huntington's disease: a pilot study. Clin Rehabil 21(7), (2007). 61. Thaut MH, Miltner R, Lange HW, Hurt CP, Hoemberg V: Velocity modulation and rhythmic synchronization of gait in Huntington's disease. Mov Disord 14(5), (1999). 62. Churchyard AJ, Morris ME, Georgiou N, Chiu E, Cooper R, Iansek R. Gait dysfunction in Huntington's disease: parkinsonism and a disorder of timing. Implications for movement rehabilitation. Advances in Neurology 87, (2001). 63. Kloos A, Kegelmeyer D, Kostyk S: The Effects of Assistive Devices on Gait Measures in Huntington s Disease. Neurotherapeutics 6(1), (2009). 64. Bilney B, Morris ME, Denisenko S: Physiotherapy for people with movement disorders arising from basal ganglia dysfunction. New Zealand Journal of Physiotherapy 31(2), (2003). 65. Huntington Study Group. Unified Huntington s Disease Rating Scale: reliability and consistency. Mov Disord 1996; 11: Bylsma FW, Rothlind J, Hall MR, Folstein SE, Brandt J. Assessment of adaptive functioning in Huntington s disease. Mov Disord 1993;8 (2): Powell LE, Myers AM: The Activities-specific Balance Confidence (ABC) Scale. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 50A(1), M28-M34 (1995). 68. Rao A et al: Clinical measurement of mobility and balance impairments in Huntington's disease: validity and responsiveness. Gait Posture 29(3), 433, 6 (2009). 69. Berg KO et al: Measuring balance in the elderly: validation of an instrument. Can J Public Health 83 Suppl 2, S7-11 (1992). 70. Tinetti ME: Performance-oriented assessment of mobility problems in elderly patients. J Am Geriatr Soc 34(2), (1986). 71. Kloos AD et al :Fall risk assessment using the Tinetti mobility test in individuals with Huntington's disease. Mov Disord 25(16), Rao AK, Quinn L, Marder KS: Reliability of spatiotemporal gait outcome measures in Huntington's disease Mov Disord 20(8), (2005). 73. Aziz NA : Weight loss in Huntington disease increases with higher CAG repeat number. Neurology 71(19), (2008). 74. Wong D: Pain in children: comparison of assessment scales. Pediat Nurs 14, 9-17 (1998). 75. Jackson J: Specific treatment techniques. In Physical Management for Neurological Disease, M Stokes & E Stokes (Eds). Churchill Livingstone Elsevier, (2011). 76. Haas BA: Physical Activity and Exercise in Neurological Rehabilitation. In Physical Management for Neurological Disease, M Stokes & E Stokes (Eds). Churchill Livingstone Elsevier, (2011). 77. Kunkel, DSE: Falls and their management. In Physical Management for Neurological Disease, M Stokes & E Stokes (Eds). Churchill Livingstone Elsevier, (2011). 78. Jones F: Self management. In Physical Management for Neurological Disease, M Stokes & E Stokes (Eds), (2011). 79. Watson, P, Pain management in Neurological Rehabilitation. In Physical Management for Neurological Disease, M Stokes & E Stokes (Eds), (2011). 80. Folstein MF, Robins LN, Helzer JE: The Mini-Mental State Examination. Arch Gen Psychiatry 40(7), 812 (1983). 81. Kilbride CC : Physical Management of Altered Tone and Movement. In Physical Management for Neurological Disease, M Stokes & E Stokes (Eds), (2011). 82. Bruton A: Respiratory Management in Neurological Rehabilitation. In Physical Management for Neurological Disease, M Stokes & E Stokes (Eds), (2011). 83. Zarit SH, Reever KE, Bach-Peterson J. Relatives of the impaired elderly: correlates of feelings of burden. Gerontologist 1980;20: Bott J: Guidelines for the physiotherapy management of the adult, medical, spontaneously breathing patient. Thorax 64(Suppl 1), i1-i52 (2009). 85. Moxham J: Breathlessness, fatigue and the respiratory muscles. Clinical Medicine, Journal of the Royal College of Physicians 9(5), (2009). 86. Jones U, Enright S, Busse M: Management of respiratory problems in people with neurodegenerative conditions: A narrative review. Physiotherapy (in press). 87. McCool FD, Rosen MJ: Nonpharmacologic airway clearance therapies: ACCP evidence-based clinical practice guidelines. Chest 129 (1 Suppl), 250S-259S (2006). 88. Innocent DM, TF: Dysfunctional breathing, in Physiotherapy for respiratory and cardiac problems, PA Prasad (Ed), Churchill Livingstone: Oxford (2008). 89. Yorkston KM, Millar RM, Klasner ER: Huntington s Disease. In Management of Speech and Swallowing in Degenerative Disease. KM, Yorkston KM, RM Millar & Stroud EA (Eds). PRO-ED: Austin TX, (2004). 90. Braden BJ Bergstrom N 1994 Predictive validity of the Braden scale for pressure sore risk in a nursing home. Res Nurs Health 17: European Pressure Ulcer Advisory panel (EPUAP and national Pressure Ulcer Advisory Panel (NPUAP). Pressure Ulcer Treatment: Quick Reference Guide. 19

11 Huntingtons Sygdom Det Europæiske Netværk for Huntingtons Sygdom Fysioterapiarbejdsgruppen* Send venligst kommentarer, forslag eller anden feedback til: Besøg vores hjemmeside: for mere information om fysioterapi og Huntingtons Sygdom (på engelsk). Imprint : 2013 European Huntington s Disease Network, Formand, Prof. G.B. Landwehrmeyer, Oberer Eselsberg 45/1, Ulm, Tyskland, Skrevet på vegne af EHDNs fysiotereapiarbejdsgruppe af : Lori Quinn og Monica Busse med bidrag fra, Maggie Broad, Helen Dawes, Camilla Ekwall, Nora Fritz, Anne-Wil Heemskerk, Carol Hopkins, Una Jones, Deb Kegelmeyer, Hanan Khalil, Ann Kloos, Charmaine Meek, Jane Owen, Ashwini Rao, Ruth Sands, Sheila Watters. Oversat til dansk af : Thaddeus Joseph William Jones, Bente Annie Sørine Andersen, Mette Gilling Nielsen. Billeder venligst stillet til rådighed af Karin Bunnig Tak til : Raymund Roos and Sheila Simpson Informationen I denne brochure er underlagt EHDNs ansvarsfraskrivelse som beskrevet her Konsultér venligst en læge for lægelig rådgivning. Medmindre andet er angivet er dette arbejde licenseret under Creative Commons Attribution-No Derivative Works 3.0 Unported License. *Redigeret af Lori Quinn, EdD, PT og Monica Busse Første udgave af dette dokument blev udarbejdet af en undergruppe af fysioterapeuter : Lori Quinn, Monica Busse, Hanan Khalil, Una Jones, Angela Hall, Sue Armstrong. Efterfølgende udvikling og afprøvning blev gennemført af medlemmer af EHDNs fysioterapiarbejdsgruppe med specifikke bidrag fra: Karin Bunnig, Maggie Broad, Katy DeBono, Camilla Ekwall, Hanne Fossmo, Nora Fritz, Karen Jones, Una Jones, Deb Kegelmeyer, Hanan Khalil, Anne Kloos, Rodolfo Vera, Alexandra Schuler, og Jessie van der Bent. Første version September 2013.

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel: Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Forfattergruppe Forfattergruppe: Signe Versterre, fysioterapeut, Neurologisk afdeling,

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Quick card. Diagnostisk proces. Quick card 1. Anamnese. Patientens behov og motivation Generelle behov og motivation

Quick card. Diagnostisk proces. Quick card 1. Anamnese. Patientens behov og motivation Generelle behov og motivation Quick card Diagnostisk proces Quick card 1 Anamnese Patientens behov og motivation Generelle behov og motivation Sygdommen og dens forløb Sygdomsdebut, tidspunktet for diagnosen Parkinsons sygdom, sygdomstegn

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Pacing Hvad er pacing?

Pacing Hvad er pacing? Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind BEÆEDELIGHED KØRSEL www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Mobilitet Mobilitet defineres som vores evne til at bevæge os baseret på vores egen muskelkraft, koordination,

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Seba: Rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen løsning

Seba: Rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen løsning Seba: Rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen løsning Kun Seba gør dig i stand til sikkert og ubesværet at flytte en plejemodtager fra rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital

Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Regions- og højtspecialiserede funktioner Østdanmark Neurorehabilitering

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Plejestandarder for personer med leddegigt

Plejestandarder for personer med leddegigt Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

3.26 Parkinsons sygdom

3.26 Parkinsons sygdom 3.26 Parkinsons sygdom Baggrund Mellem 5.000 og 6.000 mennesker i Danmark lider af Parkinsons sygdom. Sygdommen starter typisk i 65-års alderen, men hos 5-10 % er sygdomsdebut før 40-års alderen. Sygdommen

Læs mere

Helhedsindsats for borgere med Parkinson

Helhedsindsats for borgere med Parkinson Helhedsindsats for borgere med Parkinson Aktivitet og træning 27.03.2009 Målgruppe: Borgere der har Parkinson, og deres pårørende i Skive kommune. Kriterium: De skal bo i eget hjem og selv kunne klare

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Sjældnere demenssygdomme med udfordrende adfærd

Sjældnere demenssygdomme med udfordrende adfærd Sjældnere demenssygdomme med udfordrende adfærd Lena E. Hjermind overlæge, phd Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk Klinik Rigshospitalet København Lena E. Hjermind Agenda Definition:

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser GMFCS og GMFM - Planlægning og evaluering af indsatser Lene Bruun - Fagforum for Børnefysioterapi Kirsten Nordbye-Nielsen - CPOP Helle Mätzke Rasmussen - CPOP Hvor mange er fysioterapeut for et eller flere

Læs mere

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter.

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. Basisoplysninger: Pt. navn:... adr.... cpr. nr.: afd. stue.. hjemme dato dato for apopleksiens opståen: symptomer: højresidig

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Genoptræning af Achillessenen

Genoptræning af Achillessenen Lægedage 2015 Genoptræning af Achillessenen v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Achillessene smerter? Diagnosen vig4g for behandlingen Tendinopa4 (1) Peritendini4s (2) Entesopa4 (3) Tennis

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer Kære For at kunne hjælpe dig bedst mulig med dine vandladningsproblemer, bedes du udfylde dette spørgeskema side 1 - side 7. Læs hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem, inden du svarer. Hvis du har behov

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Stole-øvelser til din hjemtræning

Stole-øvelser til din hjemtræning Stole-øvelser til din hjemtræning Sikkerhed Tjek at den stol du bruger er sikker og stabil. Tag behageligt tøj på og fodtøj der giver dig den rette støtte. Vær sikker på at du har plads nok til din træning,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens Træning af patienter med KOL Stefan Clausen Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens 1 Undervisningsplan Lektion 1: Arbejdet med patienter med KOL; problemstillinger ud fra erfaringer i det daglige arbejde

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold NYHEDSBREV 1/2012 Faggruppen For Bassinterapi Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold Så kommer her det første nyhedsbrev som udelukkende udsendes i elektronisk udgave. Der

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.

Læs mere

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens 2015 - Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere