1 KRITISKE PSYKOLOGER: 20. OKTOBER

Transkript

1 ,.,,. ~. :FAGPOLI'TIK : '. REGNBUENOG AUTONOME PAPIRER FOR 1993 MAPPE D3b BZ. STBTTEERKLERINGEK I DOKUMENTER 1989 REFERAT FRA ANTI-FASCISTISK TREF I SEP 1992 EIJUO-FLAGSAYG 1 VALGET 92 BOYKOTTEN AF AUTONOME REVOLUTIONERE JAN 1993 LOKALE TEKSTER: INDLEDNING TIL FORUM KRITISK PSYKOLOGI NR.8, 1993 BENJkMIN SCHOU PKliSSI:\llDDFLIL'iL AS4RKISl'-TR.%F >IAl 9; GOK.\F\I \fit TIL \IOD\lr\GT I'LKSI'FKTIL-Kl.ILRAT JI:\I (i LRLING 0Lil.Y INIF.R\'II i\' I'OLITIRF'. :I:Gl:STri \I\RC RL.l)IS PR0JF.K I'LI'O(i DL\ KODL TR \I) LGL ST 93 HEJDIG!: ENBLOK FRA FOMR OG SOI+IER 1993: REFERAT FRA GULPPER TFM MBDET I FOLKETS HUS SLhW NR.62-M OPLEG RGB TIL SEM; OG KONKRET SAG Oh1 VOLDTEGT OG MISHANDLWG OM 0RC.AMSFRTN.IC.. FN \TNSTRFn.C)J AF ASSOCEPEDE??.ODL!CE?!TER! RGE EKSEMPEL PA REFERAT FRA AmI-EF-0.4GENE PROGR.&M FOR ANTI-EF-DAGENE INDKALOELSE TIL ANTI-EF-DAGEIUE I FOLKETS HUS DEN I&DE TR& NR. 25: OM NEDSK'iDmGEN AF DEMONSTRANTER 18XIhl93 OM K W E R PA SCT. HANS AFTEN DISKUSSIONSOPLBG TIL EF-TOPMQDET JUNI 93 I REVFEM. SLAMM NR 66: ET PAR ORD FRA RGB : KQJPSY-ARTIKLER-> AT BESTECI- HISTO- 22. mj 1985 Al- hle SIC SAhl- A2: MEN A3 - A7 : REGNBUESKRIFER. FLNiSbLES- STAR- TER CI - c2 : I~TELVE FAGLICE NWR-> FI - : EKSTERIW SKQJFTER > /-+ 1 KRITISKE PSYKOLOGER: 20. OKTOBER SPRISGET: &? // 3. S~ocmdn pi Siudenlerhusc~ 2-7 C: - : PRESSE. ADVO::\T &:\I > A'I- '2: AbT0?:0:.1 FAGPOLITIK -7 > C3 - : I?iTERXE FAGLICE HOTER - \\ A8 - : REC>XlbTSKRlFTER -2 REFERAT OM AUTO-MODE I SH I 8. JUL193 TIL MBDET I SH I 19. JULI 93 OPLBG TIL MBDET 19. JULI SRDENTERHUSEI

2 ~~~. ----pp-p-p ~-~pp~~~--~-~ 80 la3jnossan 'lunnp uaslalanapalsfl '8ue8! aunuoq u e e p y s! PEAH 'appy.anaj IoJuapu! la aq! nupua,,ah lap,, ie paw n!p!iws 'la!laaa1wl!m la,,ape% lap,, le apgur uepgs ua gd 141puanpaN '@!puanpm la amp +u doiau 'Su~plppnp mney mas s ~wp alau -sap -. axsem.. LA. uex. uels ua I!L -8elpuruS qspp!los gd lassa3old auuepy apuan ueq layoq LA uepjonq ~~ ~.. ~~~~.. so 'so manauq auqasaqn alq le 1!1 aunuot.uaq lassa3old-sb~wp wp~onq gd alauuau la442 u le,anan( pa -asoaquaunues salonp pn So a%qlg ua@sugs asua~l le I!I puels! annq aqsgm ueq p uapq -@ewp p uognpo~d as!ssamspuyums uap lano lanq aq! la!a '[!lpupn map So aluaiu! ap apgq /! 'allaa~ m aruamalqold 'a16 ie 103 S!s aunlsaq ueq i~adm!s wm lasou aleq a w p!valpp!! atlap la n.q srs~~d aqs!i!lod uap! sappnpam AX suaunuesa(p saon )E apgm uepp ua gd lap So 'B!s alasual gd alpueq auuq le ioj ~lumlaspruoj ua la su!gapsplaqle la~asps~o ua! uapueug p afq I Su!lpueqsallajp Su~ial! aam lapl!npn apgmo aqs!is!3sej! -que lap ed - auhaalpuaq an!qal[oq uap - paqisppq aqs!qeld uap la loj lano 1aH.assalaiu! sap - I 4n F~p,lprranpm la mas 'anesdo ua pam auap gs la launuoq laslam s!s~ld! laqsauuam addrus a[[![ "a IB id ladmasqa luepgs la la laysauuamp as[afyaq aqs!lsmcuaj uap loj uadmx aua@ mnsue sa~ap ajsa le+ ss-wqsua ayy! lap la 'xa,angp la emo a 8ou paw Jap!aqm m!pm uabou woalas JOS ~5ZgapowaAo lahgq s!sp~d! ap IE 'apgm uepgs ua?d awamalqoj a-a 11aq! p le sapap 'paw 8!s ~as!ya?saq ua8uaquaunues!,,a~pue,, mas ~ a~e8do s-a1 ie ~a1a1!a le 'la 1!1 pys la~yuoy p~uanq lap 'iapp ra8ou 80.lap ~-laps!l![oa lap a0 a a! [ u m ~ q pn p apuy ie la as01 &S p ape8 uap le 'as!s uew ueq aysgpq.~auo!i?a~lsq~ aqs!ialoal loj laploj 'lauo!lelal asqa?sau -oaunuallaur ap!3os ap! a[qas!lq lap Spau lapupsloj pahlap!pmj ',,qs!1![0du lasou sala3npal uvq aleq aq$ Jlallaq ap la aploqisej gsso u gm B!p!lures -1aqeqsuaSa alpu! as![laqs1oj uapueuq lanqspi uem 1e ioj lap~oj [!I 'apgm uap gd lapu!nsloj doiau a%!lsses alpulsmo lap!pmj '.,is!luoslad., la8ou sala3npaj uey aleq aq! doiau ap la aploqisej gm!a 'la%q!poy aluaiu! ap as01 So appn le lapgm! alu lapug s la 'B!pua~pm lap la 'I!ipepn anasdo aqs!i!lod uap aswl la 1!i puels! anyq leqs p s p ~,,lasupepa alu a& 'laap! alu ~opno auqg alan gm!a salffi leqs auasu!l uepmnq mo lasuppa 80 lamsop alum8! isej app!s le ayq! lq oauo!ssnqs!p alqppn uapi alaq gm!a. -,,ap[aq~e salon! lai!nu!luo? aneq So '~amalqo~d mas laiiejdo qloj penq pow! so alaluapo gm!a -paw ypj I!, SO apuaauaq p panq uam 'afi!~ So pnqslano 'lasuppa laq!a,,.,,asalsp[aqm ap q 'lapuqures! 1addruS paw qvluoq! aunuoq le a8!1+p '03 'a u!p1oj 'plkqs ua8a nlon la '! so lapuyaq p uo!lelos! uaa -1apunJwes! a[[ol ua ~alpds ys!i!lod uem le 'uasuq~ojaq! qas lsp la mq uem IU 8![aS1wplas ua aim IV,, oo!s~qs!~ aruam! asps alq le 1!110j - Alas ap~s ey - iaafi~! apes pow qtq ua 1ailal %pau nalq laa -uapunqaddrus ua aneq le sa& gsso uuogqqod aupunquoslad uap le 'sa@jl!l pqs laa imamls apuaannu lap pam ]&do qs!8ale1ls So laliapu lul%!ssuel la 1!1 you llaq I aq! la" 'a lap So - Jasuaqasuoq ays!inod amls g ueq laq!uuoy a~enpd ie So 'lauoslad alpmay! ap paw asuss uey uan!"lod IB 2sSo lap lapkaq uapunquos~ad la8am la q!1!1od CN.a8uaqua-s a8!1aysauuaunual[am ~altnds So lanfivapun lap 'laslatu!laq ap p Sq~pue1oj mo apua88!p m!qalloy la uros mpag 'asp lenpd oa sala3npa gs 'uapue as!laqsauuam uap pam lalanws 1 gd Jallas wur 8qlal as!ssamspuyums uap mos laglsloj 'q!l!lod lap! '8umpLlaq n!le8lau lop gs lej uapue g p!i BY -!led-mlsfilue S![anpn 80 lalppuojn - lappg 18!poslad la uapurus gs80 lan la awp So - :paw u a k la8ou aneq auuq lalla aneq le lauam la[[a lo11 ualahloj! uem mas 'lauos~ad! BY (pqap pi) ~a~ndsui(s pow! v?mpd lap sasel gs 'alqppn la mo alw.ajs uapueum les mq ueur.. z.. 1., I! 'SB ua ey pn lal~dsds alalnqs!p le lopa3 :uapunquoslad lasam m q!lnod SaJon le 'pan lalasp -aqvleq.ha14 iaqlpq 'saalrqs!p mas 'lawhp!! alup sasla~ lap 'lasu!n!lsmalqo~d aqlpq l%!plql!l ~ o8550 j lap la 'nu la lap mas so apa1aspeslo kz spq 'alaq~ais lasam gg alp IA 'laa!gds la lawg~. :aluam! lap gd srqoj lanm mas 'ni add&! uauo!ssrqs!p ey ynldpn la I S J ~ ~ 'mqsauuaur mallam ual%sm loj aluaslaauyaq lanqdo lap 'as(a8anaq as![aq+ uap alan gm ual%empopq.apuagsaq lap 111 xpimiie ip la mos sapppn urq ueq ua@empopq -uapueuq By so lalaps! lap 'lap alalos! gm!a -ual%euye gd lapq ual%e~ sapj - lap gd do laddog So lap gd a!# mj lapaquan!zaq ssep8!@ep gun ap! gsso IP 18(puahpou 1. lap uau tripes S!s l~ploqmj rap re jstra~o~~ ipos p?~!a s!sqojd! mi4uwsal sillaj apug IP lop~~o as!iszug so ~11!is 40 SO WJI~JWI PJU JPIS '~dwaj~q[a WOC 'U~CIJ)~(~UJPU~ So p~oq~oj~seur apuaqslaq ap lapew aql!nq pd So ueplohq SIISP(~ WJJJ SO J'>'IPUP s ~ s p?w e!a uaq 01?d?S re am1 pw!a :apuaqolap!c ploqloj ~ss! paw ~pbqle ie I!I pues! ahgq pw!a JUJJIE~~ rap pd p, & a~w.ut r~l,?.i almquj ir,ln~&is I; bi SL;;";~ us Jet in 2; -2s i;,,s!y~ S ~ LS IJP UJW 'py apujhpu! uew uej 'p~qs~laslq~las ux lasua13p ~JSOU wos SJS ~yq! uej 50 'IJIYILIUO)~/JJWJ~~OJ~ alual! ap p B3uavn aqq! la [!lpepn 1anuSdo aqs!l!lod ap paw lapcaq~ 'I!ipepn laploqloj mo lalpueq mas map slap So 'lawhv! lalq!&u0~1aoqvj apuauqds ap p alsou mo lalpueq mas luap slap 18oupow I8ewje afi ie lap loj ~~Su~suzlS~q ~Z!p~pq ~p JD J~SOU JJIP~~WO 5a iapoudo,~-:13 pow auas~psuo!ljo lapun snll slaylo:l! awauo!ssnjs!pss~puos oy rolaja~~(1y~dslad ~11 -so Suyo lapuryures So lanip mallam iap[oq~oj! gsso uam 'luallam! lauosladila~a So laddm8.xj 'w0!p! llualu! apgq ~aplas 'sapl!npn aunaalpueq aqs!qvld So aslapuaqla sap le i~%!lnm lap 'lauuoj-q!l!lod apuy ie uanasd0 -alp ~ oj apua%!lue sallaj la mas aqlam ie [an aliap So - ap[aqle aqs!l!lod salon loj s ~ aiaquoq q uap la mas 'lauo!le[a a8![aqsauuammal[am app 50! la8 -uppueloj allaal ~&S!puanpm lnos a.zesdossu!plppn 8!pos~ad-qs!i!~od ua paw +IS!A -lasuupu!qloj als1wj ap mas %!s lall!ls >d lasu!uso[ a8!ssamsploqpu! apuy lauuq leq alas!lp!l "as"! mas 'la1 -q!poq avqlsej ie 'paqs!puanpm auuap gd alpueq IU la8lssloj iayoq p qu gsso S!laSlap1as la lap So 'yen( qsgnod mas uaunuas lapug p le 1&S!puanpm paqs!lnms8u!lq!npn S!laqsauuam,anqua Bes wusp uasuy2ys pam as9 suapi!dex -mamas! ~apgmosplaqm salon alqupn So '! so aqoq ueq p mas 'luru a8!ssamspuyumsp lawa3o amq a n 1a lap - '&so pyq~oj gd ~ asuas aaas 'so mallam do launun alap - au~amalqo~dp pn so alalnqruis qs!l!lod ala8ual am! uaqqadm!~ la laa -ape= lasp!dsl!i gs ua gd pues! launuoq an! l%![nm lpp gs laq!poq le laq!"ap 'apgm ua gd lap aldd gslp u gm 'SuuaspeSlo-~l%smpomo-so saon laplppn p CN '.(!lpg paw i%!puaplo aplaqle laian leq a n lap mas '~a~esdo So lamalqold an!ieladooq 90 aqsuolesne81o 'aqs!i!lod alsou 103 yhpn la gsso - lawlly! laian ~eq So la lap 'laq!poq awe ap 80 - ~q!gooq alaquoq uap le ' la~p uap mams a~fi p FA laa ' u a w 1aSuaq la8uql!ismalqold 01 ap uep~onq >d alauuau as le allap So 'apnq~q auuap paw alapu aunuoq le aswsloj > p 8aldo atlap papq imo so alas!ueslo lapanoqlano p pqs peaq 103.amp? aunuoq awn3 p le azaq lap - q!poq alayoq uap 80 so 1aas!ue8lo 5 ueplonq - lam -a1qo~d 01 sapaes len laa '@ue[ 1S![1as aqq! moq So awus al(rqs u ueplonq 'luo awus le paw alpua p gs.q!poq uap gd 1nq a8el len an! lap le 'S!s lap alsu alauuapa So ualan! SF apalpls lap 'laddrus ol mallam q!poq Ua men lap ep 'pus auuap paw SwS! aunuoq Sop 8!s alsp iaa so m1aspslo l%!p!lmay > sapaponq 'luo ale1 allrqs > le 'ua8u~am lap mn apw lap gd ala~offir amr m -qwpoj apw aisp!s lap uep~onq uary.apm mo 8qdo la anel le gd so ~les apnaq m

3 -ue lap aq9 awry p ueplonq 8~1~103 la uam '4upssl ua mos la laa.xa~e8dos8wrwpn as!pua~pm apou aia[nwjoj uex uem ueplonq salasms lolq pv y~.qejssanzj!fe pn lapug + 1a4ou am?. pm 'alapp $9 wquo~ p + ueplo~~ tlawisxa lap 40 awlu! lap luos la nded auap! mos raa apm alsp!s paa UapueUq eg lppj lap 'amus ol ap laualoj ~?q uas[aqa~l~aqs@empomo luos pn lap las p - a8laj paw 'UalSemp lesaq n nu luos - lalpp!los 40 Bwpn B![aqsauuam ~ oiamruruje j 8vqola lapla8 uadm~ ie laploqisej p s p ~ 'awls le pals axsy la up "am 'paqs!pxa[ a~zuo!ln[o~a~ auai uap la pauuap lp le a m 'sasold uepes ua! lahe8 -dos%ywpn alaquoj ap ~ oappiapal j a[%ou paw amoj la lap uam 'ps8leds apuaplzh -lano axsues la o[ la laa 'pn uassaao~ds8~pn las UDPIOAH 'saao~ds8u!~ppu! U I awry lopam 1aAaqsaq la lap Saao~d uaa.abeql!l uas~ug~ asuz4 IP loj msuepau la ~abel alp ~ ~ q ~ any lana ~ mamum BB!s.~i IP rmc psa~ads s la am! la wa..,lap!a apuo,, uap! py apuajpueloj aq$ >!%o[ alpu! s~assaaold awepps 1at.o paqrepl [!I aunuoq IP pan Wq!A I xare2dm2o~:rpnroao~mpoyy :s!seq mos 18emp-Oem psm isrmojax!uoax 'Jaq!poJp aslapupano Bo Sempom mo pus I amp* ua roj s!mq amp awry pm a~[q 1!1 lalaslgs la lap la~ebdos%u!p(+pn ap ualu 'ale auxijn ue~ lapom ma IE 04 Bo ploqroj apamnpu! aldluuloj Buple mlu uex B!laBloplas 'auabq1 mo qaa y le 1!1 sa4ruq uex uap iaqg + ualu 'nqadse a%!s+ a14uem upq lap 'B!pullspln~ am! paqq!s la lapolu arruaa P. I i.near.n ~ Ila I pd q o j awls ps ueq launum mo uadweq 80 :uo!lelos! - uapueuqp Bupsuz~S'pn uos iaquox -?d a!# g uex uem 'rehsalpueq alsaua lap la[ lat.!yq lay!po~ fe Buuanqe, Bo - Alas B!r! p ~u Jailam5 wycl -1slaq mos labou ed ua-s aploq aleq lalla 'ajpue~oj le [!I ab!laqz~1smn la JaalnorsaI sans 1e la ra~ellnsa~ 'saao~ds8u~p!lsdo a%!p!suab auuap! saqel/sa8ruqdo la3mossal salp 40 is0 Suuas!pu~nm paos 'IqByu! 'qeqspua[~:ppnnp lap lalq ps SO ja%!lauaojn Bo apualanyoq s@!pua~p.prm lana~alu! abp~s~oj ap laa!lq 'larualqo~d mos rar,at.!lq axx! allap Bo 'wru ipv JOJ la lap +N.p lp!~ IOJ 'a lap 'LUN lap pd neqp 8u~~zsmawaS 1!r ~amamru~su! suap -new.. ~a~rlq...,axsarruay(l. -a6eq[!l laqsarruam w[[am uaauauyox lap la - ~asla8!spomp arlabztaq 1 wus lalyuoq - &!lll~d~jadslpue~ luos a%q! lllsp saploll ploqloj s%pp8!14~p plus l~pls8 lsp l?u ps40.- puwaq s~llzj ~~. uaje Su!lx!npn JOJ urm as!sowspuyws lap alqo~aa%eql!l le luo laplo% isp IP urpps ~~ sai!s esao wq laa.lauos~ad~a$w! So oallalu 40 nddru8! 80 mallalu apeq ',,Alas so palu p![ds!"am%, ua4a sa~or. mos apualals!qa lanpsa81~ uam ',,a~pue ap., Bo so rual[am ploq~oj a~pa la areq am!,a ploq~ojal(fi~s auaa -p[oq~op~lxls aiiap lalpueloj ~assaaold-sl%euy~ aphq IE 80 'apa~s~aqaq ap Bo apuaxslaq ap mallam ploq~op~fi~ apap(ppn xsuolsy IOJ ~ h ~ la p la n mrus8uqq!qn apual -8m rap... uarv -saawd s@euq'-@em ma luos ',,mrus8u!p(upn ap[ryla%uem,, lap mo uadq! qkpn \ rn,; ~aunuor ~ ~.~, mos 'las1a8unaasin... sanzl ao lano ~onuox... sana..-. aoua18wm. uao la ran - sa301d-@em ua la sa3a~d ue~s ua 40 ',,alap!n uap,$., ~e pan,,ua@eqe pamp addqs,, le abosloj le PI amruox mlu ue~ 'auap samad -s@tlpxo lexs laslasu!xaq aa!ssamspunjwes suamqe s~ 'sa1pueloj piitisempom qlaj lumarruae! mos ploqloj amp la lap re Zo 'ploqiojsuaplar.mo p 1a4vapmn la laslam.." IP nuluam mm suu two ed alouejol re Srmnmn anq... I~AII~ lap 'laal la am1... Seq@ uaslalsr -,..~. -.. ie agl.ed saloj ;apaqs!szqe apy uap pa salaanpal aleq am! 80-1ap?qS!lnms4u!~pn apua@gi ap 40 aruabupsuabaq! '~aslabm!laqsn!l anaualem apal! IapuruB mos saq9aq p1p plem S e w.apuawsq-aamnossa~ aqai!p la adumx a6!@u ap admax iv -uap!inup asla8uzpoj [adm!s ua la anq am! uap!lmag lonq lap -!doln alaquox uap la nu mos 'lap a ~ ziv 1 -wslaii![ds apryraao hole Sgnm lap Iangq apem uap pd ury IOJ 'Alas B!s paw pgds! launuoq la ysuoew... mos 'sualstsxa.. a8gaxsarrualu... alap axpq aaos~apun le pomuap uam - lauiwn i luo usdweq - lod uapue uap JJIIJ s ~ uap a sjau!m!la IP a%os~oj lp sqq! lopap 1s ~as~as!spo~ J%JOM~ Y ~~u(undpuelsassala~y alpulswo Jalla apuslq~~~oq wos A![ SaJOA! lalvoq 4!s 1a[pls_ras~a%lcpow ass!a -- arlamuao sajaot jrulula~ I.i:suaoun la raw* wos '~as~az~s~ow.. usp p asppppn B!ppls w~lnns! 'isp s~qo~s qsqssallzj 1 6 p~ 'IJUU~N wo sols IP JOJ tapaiq -x+pn ralon IOJ i~(unds8upspn u nsjnossaj ai.~laqqa~isl!~n 80 Jassalalu! aqaualojn.mru spusi%zi ~~~~~~~~~n ip a%enaq 'adz h Bga~sauuam pan uaalapual(suaszr. Bo ~azu~zs~&oj apua%alpum% a11 la IassalaiuI

4 JaieIajaI sariel lap eqonq 'laadru8! uo!ssnqs!p.e.lq so!n lall!lsaloj ~S!sszmsuuod -, I 'Su!lpueq qs!lqeld paw ~a11a muma lalquoq UIO leqap paw alap!n ips ; uam 'Xuuas!ueS~o mo uo!ssnqs!p auuap! ~IIZJI SO lalec aqq!!a IP sapalas 'XU!UI~I - uapuc ua lalla ; - auuap mo as~an!lq ueq uaue auuap apal~p!a le 'la qyq sa1o.t -salacnqs!p -. polulaq lapunqloj ; aruamalqold So - %'luialsxu!ml.rpn apalasl!qs lopano uap le 'sapalys Ja lapow I!! Xqdo saloh 1 'ualqold sallzj la 111 SalsS alrap ie uapn 'paqlatt!s apualruem na mwoj mo ia2u!u1ric1laq. ey pn aqs 'sqa] utq allpa 'la.mruoj! mamas! salwoll IE JayaXeq ~oj - ~a.uruoj tuouapn aqs!~eruatuelmd ua~ mos amwel gsax!~ so a108 le paw lapua lap -.uapaq8!g1uayo. yd Xuuaqy uasaru loj io lasrruoldmoq pan.e-lq - 'Su!u~a~sSu!~ar!le% ua a~qpam ueq caumo~ :iao!(pje uapuel ea~ qepsallzj! fiu!lanle.%a So q11uq loj puelsuas l!l sal0s ueq lalasue11e,lal0jpn laddm8 allaqua ap '1a~eSdo ap suam 'qeqssallzj! salasuelle ueq 'apylmospuelsuax saddm8 ]laqua ; ua lapun 1apleJ lx![lnleu am! 80.cao![!m alaq IOJ sallzj la lap '1aneZdo ap re 'laq la paqs!lnm uy -uo!leuuop! So nqap a%~lalen.~olq- nlla - UINOJIOSU~U~ SO -sbunlnlsaq je 1aqeleq aneq leqs.. 12 mruoj ipp lonq sa~ews lap pm ~S!pzs -ramppn So S~IOSJP p!lma~j SI~.UINOJ $UI arualleqap i elj pn!uo!u(uyssws~a~o ssels ua any 1e SueStuo alslej! [!I sapaws J~UNJO~ I~,UINO.J i, < do lagnp IW lasou ag! r!hq - afiues alszu ap laurwfiold ed PIS ym tuolaq. 'i laileqap IOJIOA~ '(uo!ienl!s apualznnu SO auoisy as!p!lpy spum8lapun aqs!l!lod amouorns uap I. 'uo!lenl!s So uo!l!sod sua@ua~lsuan Uolaq auap[oq~ojbem So apels apualznnu suams![e~!de?) uo!lenl!s apualannu xap je S U? ua ~ alzn ~ t I~,UINOJ u! apcaqfe alapp lap ioj ~aqundssuespn r uaq(!nq 'mo alsp!naq la!a joy 'appw ua gd appq 'Inl(ny alapalq ua! luamala,won SUel![p.. s!aald alaw ua JP uasu!m!npn e.lq ~amqapu! auaa -ah JOJ pszo - WOJ B!lanysmauuaX ua! rays allap IP IUIPS 'sa~pj salos J~UO(I~UUOJU! 80 lauo!ssnqs!p apuaq01 1e 'allap, lanzq I!lPepUI leqap axq~ua~o uap! alam so

5 iioen , HVOR DER I FORBINDELSE ME0 ANTI-TOPMEOENOBILISERINGEN, BLEV ~ ~ ~ ~ ~ E T S ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ O E -~-p-~ ~ ~ ~ U ~ T ~ E ~ ~ ~ ~ ~ S ~ I V ~ ~ ~ B ~ A ~ ~ Form og lndhold. %ERE MOOER FOR AT FBLGE OP Ph SNAKKEN. DESVERRE ER REFERATERNE FRA' TID-.IGERE NBDER IKKE NhET FnEM TIL SLAMM, MEN OET VIL OE Sh I FREMTIDEN. ILLE ER VELKOHNE TIL AT KONME OG GIVE DERES BIDRAG TIL DISKUSSIONEN! Referat af rn~rde i Studenterhuset torsdag den 8. juli. 3verskud. 'A sidsle made blev der nedsal en gruppe, som skulie komme med forsiag tii hvad /i kunne bruge de ca. BOO0 kr der var i overskud efler anli - lopm~de mobiliseringen il: Zruppen kom med Ire forsiag, lo al dem skal ses som generelle relningslinier ti1 lenylteise af pengene, del lredje er et konkret forslag. I. Pengene skal bruges lil amangementer, idel de gives som Ian der, savidl del er nuligt, lilbagebelales.!. De kan ogsb bruges ti1 betaling a1 udgifter, som vi ikke nmdvendigvis far ind igen, Leks i forbindelse med den~onslrationer. - I. Der bliver oivel 2000 kr i stmtte til Marc Rudin. Enkelte var usikre DA om detle ville fare rigligt, pi baggrund af problemerne med slmlleerklaringerne i. lemonslrationen lordaa - den 22. mai. Vi blev dog - eniae - om at de lo ling intet har nea hananden al gore, lae: vl som forum forocrcale aktiv!lelerne I Fo!kels Hus. lennemfons acm, o~ dcfor o~sb ma havf radcrel over ove:skuaaet r Vi var enige omat det prirkere formal med mmderne havde varet, og for fremliden matte vere, aludvikte en diskussion, der bragte os narmere begrebet modmagl. Der var mange forslag4remme. - En mente at det kunrie vare spandende al lase de gamle "klassikere", ogpruge dem pa den konkrete virkelighed idag. I forlengeise af delle mente en anden, at del der farst og fremmest er brug for er en anaiyse af de samfundsmaessige forhold som de ser ud idag, for overhovedel al kunne opbygge en modmagl. Pa baggrund a1 den 18. maj og begivenhederne derefler mente andre at del var vigtigt at forsth hvad der egenliig skete, bade den samfundsmzssige reaktion genereit, Og de eflerfalgende repressive og kriminaliserende tillag. Andre igen sa del som uoverskueligt at kaste sig ud i teoreliske diskussioner, og al nlan skutle holde diskussionen pa el mere "jordbundent" grundlag, f.eks lage fat ide ling der blev diskuleret i Folkels hus og udvikle diskussionen derfra. Omkring formen blev vi enige om at mmder hver 10. elier 14. dag var rimeligt. Vi skal forsage med flere gruppediskussioner, som vi jo har gode erfaringer med efler anti - topmade mobiliseringen. Desuden blev der kastet en ide pa bordet om nogle lengere seminarer, hvor vi virkelig kunne ga idybden med nogle ling. Vi blev desuden enige om al det er vigtigt at der til,hvert mmde er nogen der forbereder og st~klurerer diskussion, ligesom den samme gruppe ma tage sig af referal og distribution af delle. De to naesl9 mmder bliver i SlJdenterhuset, henholdsvis den 19. og den 29$1i. begge dage kl (i let blev desuden vedlaget al give 2000 kr. lil cafeen i Blagardsgade der mangler Nengelil materialer. Pengene gives som Ian. men tilbaaebelales - kun hvis vefskuddel efter feslenpa laydag er lilslr.&kkeligt. -onden" kaldes iavrigl for Papkassen. lemonstration i Wiesbaden. :fter likvideringen af RAF-manden Wolfgang Grahms bliver der alholdl en emonslralion i W~esbaden. Vi blev enige om al sende en slmlleerkiaring. lvordan skal delle fomm fungere..ile var enige om al del var nadvendigt med el samlende forum, der kunne lrtsalle med at fungere. Men vi var ikke enige om hvilket koncept og hvilken form raet skulle have. Skulie del vere et forum for alle inlerreserede. elier skuile det )rsl og fremmest vere for de organiserede grupper. Hvilken rolle skulle de rganiserede arupper spille? Del blev saot at folk fmrst 00 fremmesl skulle!prasenlereilg selv, ibet del olle, hvor>er er organiserede grupper sammen med ndre, bliver dlsse grupper der salter dagsordenen. PA den anden side biev det agl at folk selvfalgelig diskulerer de samme ling i deres grupper, og at delle odvendigvis rnalle pavirke diskussionen. -Men al vare organiseret i forvejen ma ldrig blive en hammer ti1 al 4.4 andre oven i hovedel med, del ma aldrig blive et rgument i slg selv. skuss~onen kom meget 111 at nandlc om fn konflikl me1 em lo grupper, som nar mske ~ gl vea a1 arbqde sammen tivoraan skal aen konflkt hanaleres I dette )rum, og erdel tii al forsage at lase den ilags konflikter her. Vi endie med pa at?i der farsl oa fremmesl er belvdende for hvordan delle fori~m kommer ti1 at Ti1 Slamm -;-!\-...-,. x< ~orreb;ro 12/ I/.:'..<.!I DeL var en sjov smae jee Ilk i munden da jeg lzste revolutionare feministers indlzg i slarnm nr 67 jee >ed mest marke, i det sidste anghendene kvinderoller i vores miljo der blev bland,: andet skrevet noget hen i retning af at kvinderne lavede maden i uneer'n og drengende slabte sl! Der er noget ei det vzrste pis jeg lange har Isst en koloenorm L0CN det er hvad det er!det er meget lang tid slden at jeg har set. en pige i unger'ns kokten ti1 gengald ser jeg dem tit sta i bar!vilket betyder (fcr dem der ikke sku' vide det) at de ogsa har med sl a t ore! For et klasse frit sarnfund. Fortsat kamp mod ulighed. fortsat kamp mod unionen. ROI:FRONT! hilsen en^ Revulution~r aktivist!

6 30. juli 1993 =RE DIG! Herrned lidt information fra den "autonome politiske undergrund". Materialet er samlet mhp at give et indblik i de diskusioner, der feres - det er arbejdet for socialismen, for frihed og menneskevard - samt ti1 at dementere det udbredte presseskabte billede af en gruppe "hattekladte voldspsykopater" - for i den grad der er sidanne deltagere, sb er de fra og skabt af det borgerlige samfund - som dettes reneste udtryk - hvorfor de heller intet har ned de autonome at gere. 1 - Slamm nr. 66, s Om kvinder pi Sct.Hans aften, s Den rede Trbd nr.25: Om nedskydningen afdemonstranter den 18.maj, s lndkaldelse ti1 Anti-EF-dage i Fokets Hus, s Program for Anti-EF-dagene, s Eksempel pi referat fra Anti-EF-dagene, s Om organisering: en venstreflq af associerede producenter 1 Regnbuen, s Stop manipulation: om nedrigheder mod mennesker, s Diverse plus en konkret sag om voldtagt og mishandling, s Slamm nr.64-62, s.22-34

7 I STORM!ilDE ONSDAG K UNGDOMSHUSET MEGET VIGTIGT STORMBDE!!!! Bliv rig pi Roskilde - saelg aviser neadline nr. 3 er lirsclag d. 6 juli. - slraighl kl Avisen udkomtner d. 15. juli. SLAMM HAR AF EN ELLER ANDEN GRUNO MOOTAGET: HUSK RETSGRUPPEN HVER MANDAG KL I UNGDOMSHUSET, JAGTVEJ 69 Beskidt by S~AboR6ifdU ~NJK-s~J~~\ ved et nyiigf bersg i Cremona hmrte jeg Ielgende a1 en lokal mand: rsidstc elierar rar jeg i ebenharn, mit larrte beasg hos Dcm. Hrilken rke@elig r~vsef by! Vie1 er det en m- FORSKELLIGE PRESSEMEDDELELSER, PLAKATER OG RYGTER OMHANDLENDE PRESSENS OG tererrmt by, men del Iorferdehge rrineri af graifiti overalt var chokerende. Se Dem omkring i Cremona, De ser il*e en OERONDER XRLIGE JOURNAUSTERS BEHANDLING AF ENKELTPERSONER I OG OMKRING tneste bygdng ransiret p4 den made. Papir og glrrrtumpr nd i grderne, der wr De ei heller her. Har den omentlige DET AUTONOME MILJ0, HAR PA DET SIDSTE CIRKULERET VILDT. EFTERHANOEN ER opinion og Derer myndigheder intet at rige W dette? Oprialigr &at, signore, jea har i@e rerlig lyrt ti1 at vende tabage DER MEST FORVIRRING I.F.T. VDRES FELLES HDLDNING TIL PROBLEMET OG DET SKAL lil Kubenham. rkonr man ellerr modrog mig venligl n0k.x I;@ :rirrcr n. 21.Lr:r.cn Flcmm n~ Slre#ken. Bl;mr. OER GORES NOGET VED!! \l-c\~h >d andre l~rb$,~er at vwhkc de tundt wvcn!e Pi b.i:,ln imr R1.n.i. m I. mvuotnhe~icr 1.1 I lu Ma. ic IfXtcr. ~kke blpr for vnre g~iterg, men oga for "or eaen skyld ""-,,.,.-'.,.- STORMEDE ONSDAG KL I UNGDOMSHUS r , ~,

8 30 JB!Ja! lej qua es - Jaap! Jarla JaJPlUaUUOq '~as[a~~jl!l paw amutoq f!n qla lalyalo~d ed paw a,zh [!A anla4 ap le 'pan nu apajalp uasou S!AH uaw -lu~s wauuas! map! ale1 es!a nsq elyap 40 - iaqlaya gd ISJOJ apow la I!] alaljhu! le ap!s suanqu4ax VJJ paw I., ~au4a~ mpaa ~a~yalo~d auelsdo ie iqundsp!~ rz!l~gp la 40 'Jawulos rap la nu :uar! uaw lasnq~a~uapnls a4ruq I.B paqr!lnw ua ajan S((!A lap 1s '!A JaFw ~?q 40 'lap a,;en le 111 "01 g 1" JOJ ~nsua3 qs!leqnealnq B!lnw IE so a84zl~apun leqs aqq!!a JOA~ 'pars la ajza lap p ~ E!p~lcue~ s,,~appnls qs!is"ansqa,, rabou wos ~alaye ueq anq Jojlap wos 40,,qr>r!lod-~lao -!~LIIIY,, ~ O lcuop~oj S 40 ~aldwars la pueqloj ed.ado suapaq4!lluayo,,! aqq! lap 'pars la lap aploq(e you fi (eys ~a4uac~uawwes an% samh >a.+o pn aqqm IV (!I luallla~uel~e luepgs la aneq leqs,,a s!nh laq a8!s ie ia8ou leuo!ieujalui hisauw es4o Jeq aysely hso ~auo!~uanuoq ajeuo!leujalu! ed pruq 'pruqhol aqs!~ewalshs s~a!~![od! uazu![qinpn ed uls salap :ry~ndpuels 14!ssarwsla~ la ejj $as ua4u!lq!hpn a~a4r!lanysuc ie 111 a4e~p!q uey lap.(;zu!ua,o~ ~s!lllods~a~] alpue la[[a iasolou!uuq '~arsun(ah!rsa~zo~d paw aplaqlewes la sa~alqera es4o lap u ~ ~3 q s o laslaploque pan qallojsaslapuaq alaquoy IWES ~a4u~j So ~a4essla~ Su!lqwo auaploqmj wo 'uapels ed la!~llod uo 'ed~aq au,auo!iqea~.so lew gl p sqaj loo alpueq auunq laa nso >a!januyr 'oapln.ro~oj '~aq3ueld:ale!laleu iz!llaqs~o~ JZ gbaq awnq laa -apuau8!1 Jalla 8u!Joq ua pato la>au!qwoy iha.auauaq ed 4u!ll!lspn ua a(qers le Ja ap! u3 4 u ~ m lpum o aijjaynysspjoq -a.yys! aqq ajeq ayq! leys lap 40.uojpn apaja[le Ja ap~aq~esuo!le~uawqop 40 -qxsasa, 1aSa~q uasaoula[[!a saulaj~qel-apaw je ran gd ladlnlq lpo4 :JaBeplue apalarulsuoq 80 u8sspnau -p!n aqslej :Jonal 40 Jalsrur 'aueq!qa 40 4u~4e.ua~o %!lno[n :aujallag! 40 uapes gd qszl pjzpag -odelsat) aqs!lewalsls sla!l!lod ajaruawnqop le paw ~aplaq~e uahq! aruzquaunues 80 ~addrufi ajalj ipp~sa~ads auap qd,,aladde[s 80 alaumns,, uaipm as~ali!lds mbu! Jap lalals!s~a 'selsed slalia lap pe~q lasmn 80.ap!ln 80 ap!~! 1asIaIappaurassa~d apuaspn'rfey lap 'as~apa~ pllua3 ua (-1st.d I~SIJOJ apuap!a ajpaq pow ua8ou PZA~) am a!yurau req!a.appxpu! le P!I 1a8e1 lap mos 2apburro~s la Ja,\arrT sasolds8u!mnpaq saloa le 'pau uaurures lap ~a8uaeq 'a8n Iaq ua ~8 Jap ZN.alaurrku ~appasaqq ama;euuaao a~aluaunuoy 80 - JaspelsJoJs!m asi(~aqt: 'e8d a101 lye~ nq apala[@.o! lap - asp[appaurassard uaaa saloa 103 apal alaurrau as08 I ~A!A lo~q 'Aasq la apuaspn!a I!A a8n ais~u 1 'IQIE~OAOJ~ JaIIa Bu!u@2 uaiua alan le 103 ualuaq~qs lasue!a ;pap ~ 1pue~sp 3 ~ b yla5~3 s ~OWQI=AI uau '~appasaqo~ a2uaaeuuaao paw ie nq!a ie 'lsej?is lopap I!A!A.saIs?aNoJ JasIaIappaw 01 ap le JOJ an3 sap la 'la~s!pruno! apalpueqtuo ys8o lap 'uaequaqox! laddm8 atuouolne aa![[a~s.:oj ZIJ as;a[appamassa~d UJ ipuaspn ia~a~q JZA uapuuoj l~oy lap ea ila~aqslapun ayy! la ualpasaq@?.,,l~~ly~lsspaq8~~oslad la[1a/8o pmjpe a8!luos~ad,, sajap mo pah uem peaq 'al088!11ua~~o ie IP ua~pasaqq! sa~p~o~do Jaa.iapa~~cp Ja E ap plo~q 'lais~pulno[ aur\!%uh-eu g t.d qa~8ue apa8saqlapunn So asauasn ava-' ua la IaPTorlPuT ',,S@? UddnlS 83 X3LVdOXASdSaTOA :navaav,, :ualjgslai\o pau l~~~d/[appasaqr?~ ua sap.10!88!pua~jo 6. q/zzp aeps~!~ ap[aj[!1,,az!plaqn,, apuaetsllava wos ishlaq ung p!lp 40 luaplzis JOJ lp auasap uaw 'alua!paw! way qa~4~anq samp mo ~ a l p JaWOq ~ a ~ a4ue4 ua80n p1ajpes18sullas az![aplo~ sajap iadde~ldo ia!ltlod leq - lelu 81 p apualau?jlnq 14!qo[aloJ - Jg alspls ap wauua!j 'Ja),sn lair JO~. Zu!usol oa apuy 1v a8osloj!a [!A 3s -so iqeluoq gs ',,dlzlqasq,, qs!4010ylsd 10j hoqaq Inxe la lap ~onq 'uo!rem!s ua! 51s nu ua4ou allnqs uaw 'uanqu4ax loj $30 'auayamos lap Ja nn aplaqle lapw allsrap!s[!l?w lapouad!!a 1s Japhlaq lap wonlas ~s4o 'Janolua~j amn le asos~oj es!a :w lap uaw - leu 81 p lauau~ns-e(~ayapailelslre~o~!1!1od ale4aplls lap 'uap wos '4!l~kln es uo!lenl!s ua ed 1paJaqJOJ aqy! 'addrubxu~h!%pej UOS 'JeA!A atlols ys!4oloqlsd qsuep!los JOJ hoqaq Jeq 'qaj4~aho!l![od JaUa lap 'Jaqsau -uaw ap [pi ploq~aj! apzn le [!I aslal8!qd~oj ua gdo!a Jeq JeJaq suahyasuoq R!lJnleu ua UOS all" ays!l!lod awouolne lap la ~uualuoljd lejlua3 U3 'yejysp(aqle SaJOA ajalu -opd glu!a is laalnossal apasure~saq es,eq!a rv jaslapuahuaq alleje so asel le [!I JaaJnossaJ ayy! JeLl 40 'Jaqsauualu p[rypu?q ua uny la!a Belpuru4, qs!ls!le!aos uauo!lnlonaj gd 40 lulhuout 's!rs14 laplaq~e lap 'addrusssu!u~~zpe~ qs!soloylsd ua.elq uanqu4ax Ja 'pan ayselu ua4ou wos :a,s,"j,2)>,"j 'napnen!q [Q xgm hgyrusnoy ah!% IE 103 lapals! uassald r pn lap a8ms le '(IaQ!rn)so Jallgds lap la8am lo~q vd aumosy~aurdo!a 1a'8np alpm a8rreur 80 ~ aqsnogye mo aspan la lnralq!a nro AI~S 'lsp!aaq lap J-J es8o 1aIp 'UAEU s18r?uranrsq I 80 lanogge an% paa PIOA a8ruq le VJJ prrelsp m8el lwndspp apmrenw vd in lonq 'namgod 18emarrrraq uro Iaygle la-8 na! lap lsar nalsmunol. rn. naluz ~--*.18es.&q lap so p nailu! lap Ja 1aa.l~~ ST nap anadurex en orre~sre 801 IA >e 12" VT~.TT=,~ napmre I -pn(.si nap 8epsm namgod I snqsmop;lnn-arrreq ahn saloa uro [amre ua lalja XasIapnanuaq alns led la laej req [A "r.,:" ---,

9 Sddon foregik en hekebrsnding i let. ~Hekren. blev bundet ti1 en sfige, som bleo refsf op og sfyrfef ned over def brsn- ; dende.. bdl. i

10 BRAND EN'KVINDE PA BALET "Hun skal rigtig marke flammernes bid, inden hun flyver ti1 Bloksbjerg". (Jens Jsrgen Nyg6rd,"Berneboqs forfatter" UDSPRINGER EN SYG TRADITION AF ET SYGT SAMFUND??..!! - TILSLBRET KVINDER - ENKEBRENDING - Er der ikke noget rident de steder (pi kloden) hvor man holder si syge traditioner i live; som at BRdNDE USKYLDIGE KVINDER pi bslet, for at f8 en SYNDEBUK, for de (i 1400 ti1 lp00 tal1et)"uforstielige" ting hosten slog fejl, pludselig dsdsfald; eller for at komme de kvinder ti1 livs der var en trudsel for PRESTEN,BISKOPPEN,DE FEUDkLSKE HERRE, osv. Denne syge tradition bliver stadig, i dagens Danmmark, holdt vedlige... idag er der h0 i "kvinderne, den gang vsr de mellem og kvinder der blev brandt af k0d og blod...!!! -- BEVISER DET NOGET --?!! ET SYGT SAMFUNO, EN SYG VERDENS ORDEN!!! 1 KVINOE SLIP DIN VREDE L0S SOM EN MEGTIG I STYRKE FOR REVOLUTIONEN!!! V I HAR RET TIL AT GBR OPRBR!!! BRAND SYSTEMET I STEDETFOR!I! I REVOLUTION I 908rne...KOM SA IGANG... I HEtE VEJEN!!! BRYD SYGE TRADITIONER

11 ('.-\ De radikale ferninisters manifesto,,den radikale feminisme erkender kvindernes undertrykkelse som en fundamental politisk undertrykkelse, hvor kvinderne udgor en lavere klasse pga af deres kgn. Det er den radikale ferninismes ma1 at organisere sig politisk for at tilintetggre dette system. Som radikale feminister erkender vi, at vi forer en magtkamp mod mzndene, og at vores undertrykker er manden, for sa vidt som han identificerer sig med mandsrollen og benytter deres privilegier, for samtidig med at vi ved, at kvinders befrielse i sidste ende ogsi vil medforer mzndens befrielse fra deres destruktive roller som undertrykker, nzrer vi ingen illusioner om, at mzndene vil hilse denne befrielse velkommen uden kamp.... Den radikale feminisme er politisk, fordi den erkender, at en gruppe enkeltpersoner (mzndene) har oprettet insiiiuiioner i hcle samfundet med et formil - at bevare denne magt." Juliet Mitchell: Kvinders befrielse. i I I I

12 HVORFOR DETTE OPLEG: Oplagget er en gengivelse af de diskussioner, tanker og holdninger, som vi - nogle organiserede kvinder - har udviklet sammen, dette vil vi gerne dele med andre, bade kvinder og mand. Analyser ma videreudvikles gennem diskussioner, og derigennem mi vi finde vej til handline. " Derfor oufodrer vi dig/ier -. ti1 atvaere en del af den politiske diskussion, b1.a. ved at dukke OD ti1 den mder~kke, vi arrangerer op il EF-topmodet i Knbenhavn d juni. Vier en revolutiongr kvindegruppe, der blev dannet for 1 Ar siden udfra et behov, vi alle havde for at studere vores egen historie som revolutionzsre hinder, for at bevidstgore os selv og andre om de kansklasseskel, der eksisterer i vores samfund. Vi har haft forskellige grunde ti1 at ga ind i kvindegruppen. Nogle har folt sig overset (fordi de er kvinder), undervurderet. tilsidesat - ikke bare i samfundct men ogsi p6 den poliriske xena blandr kammerarer. Allc har vi felt den direkte sexisme og denmere "skiulte". bm revolutionare feminister, mener vi, at for at bekampe det patriarkalske og kapitaliske system, hvor det viser sig i hverdagen nemlig i sexisme og racismen, ma vi tage de metoder i brug, som viser sig at vare mdvendige. Deter i systemets interesse, at folk organiserer sig i freds- og pacifistiske bwgeelser on ikke nk i offensiven i de tilr~lde, &or de; er mdvendigt at bruge modvold. Vi mener, det er en illusion at ko, at systemet kan andres parlamentarisk. Systemet/maendene, der bruger de privelegier og fordele, de far af at vgre mand eller have magt/penge, har aldrig varet interesseret i at give det fra sig uden kamp. Derfor er vi som hinder mdt til at organisere os for at forandre dette system. Vores nej ti1 EF er ikke et nationalistisk nei Dette oplag er ogsa skrevet som en del af enmobiliserine - til kamuen mod kauitalens EF-union. Vi ser EF som kapitalens redskab - mdplanen for at sikre dens fortsatte expansion og udbytning. Kampen mod kaplralismen kan rkke isoleres fra k3mpen mod pauiarkatet, da patriarkatet og kapitalen har bmg for hinanden for at bevare/opretholde deres videre dominans. Derfor er det vigtih, at vi som rwolutionaere er i stand cl at analysere og bekgmpe begge dele. De fleste af de organisationer, der i Danmark agiterer for et nej til unionen, fokuerer meget pi det nahnalistiske og appelerer ti! nationalfellelsen. Vores nej er ikke et nationalistisk nej. Vi ser kaapen mod EF-unionen som en anti-imuerialistisk kamp. Vi er imod den danske stat, da den medvirker til ouretholdelse af den impcnalistlske verdensorden, og vi uor heller ikke oi en national befrielse, da vi mener at kampen for befrielse er international. Bekamp diskrimineringen af mennesker pga kon, sexualitet, fame... For en stark revolutionar organisering "Nir vi angriber bide patriarkatet og kapitalismen, mi vi finde nye veje at forandre bade samfundets institutioner og vores dybeste rodfzestede vaner." Patriarkatet: Sexistisk og seksuel vold: Selve ordet patriarkat betyder mands Patriarkatet bruger ogsa sexistisk og hersken. Deter et hnsklassesystem, der seksuel vold for at bevare sin magt over bmnes - som model for alle andre kvinder. Med vold mener vi ikke kun udbytningssystemer. Pakiarkatet er en den fysiske vold, men ogsa den psykiske militant struktur. "Det at are magten vold si3 som fremmedgerelse, isolation, over alt andet er det samme som at vare delaggelse af identiteten - at kvinden villig ti1 at ofre alt andetfor magten." mister troen pa eget selvvard, at kvin- Der er mange, der har bud pa, hvordan den ingen historie har, men altid kun har pakiarkatet opstod, men det er desvarre varet en del af mandens historie (f.eks. h e til at vide pr~ds, si3 vi vil hellere historiebeger). vise, hvordan pakiarkatet virker og Den sexistiske vold og i sidste ende den undertrykker i nyere tid. seksuelle vold er mdvendige for at Pakiarkatet er hierakisk. Maend fra undertrykke op, udnytte kvinden forikellige klnsser og etntske grupper har maxtmilt. Et eksempler p6 sexistisk "old derfor forskellige pladser i patr~arkaret - er reklamer, hvor kvrnder bllver niort -. ti1 men de er alle forenet i faliesskab af sexobiekter uden hierne. dominans over kvinder. Det er vigtigt for pakiarkatet, at mgndene har kontrol over kvinders arbejdskraft bide i hjemmet og pa arbejdspladsen. Dette gwes effektivt ved hjglp af nogle af de vigtigste elementer i patriarkatet: heteroseksuelt ggteskab (og som konsekvens heraf homofobi - angst for homoseksuelle), kvinders barnepasning og huarbejde, kvinders akonomiske afhan- - gighed af mand, staten og forskellige soaale institutioner for mand (kirke, loger, fagforeninger, ditaer, politi osv.). Patriarkatet gk ud pa mands dominans, on - hinders underkastelse. Det bliver Med den seksuelle vold mener vi de I realiseret gennem opdragelse, udbredes direkte fysiske overgreb pa piger, drenge! nennem - ideolonien - on -. ouretholdes aen- - on - hinder. Den seksuelle vold er et nem staten direkte angreb pa piper, drenge og kvinders sjal og identitet for pa denmade at Sexisme: nedbryde og edelagge den. Sexisme er diskrimination u.z.a. kan eller Den seksuelle vold har manee ansieter seksualiret Begrcber sexism'kan sidesnl- llge fra bemarkninger, blikke, befakling i les med ordet "racisme" on betegner der ul direkre vold. De~e vold, som viser ene kans dominans over e;andgi hold- sig i sexchikane er meget udbredt. Det I nineer oe handinner; det vil size et har i de sidste manee k v-t kendt for sankmd-og en k&ur, der er dilt op af enhver, at hinder udsgttes for kansskel. sexchikane pa arbejdspladsen. Pi trods

13 ~. - - af kendseemineen har det vxet uholig svsrr at ksre sag p6 der og vinde den Ved srillingsansmhelser fravielgrs kv;nderofre. hvis dct vurderes. at de i lnber af de ferstkommende Ar kan finde PA at blive gravide Er par eksempler stammer fra arbeidspladser, hvor der er msnd, drr udger derthet; byggepladser og varks-, teder,hvor kvinder ma finde sig i at blive snakket ned til: "kvinder og mekanik passer ikke sammen!" "Du skde hellere vat blevet hjemme og fede nogle bem og passe manden!" Det er ikke kunpa de arbejdspladser, hvor miend udger flertal- ~ ~ - - ~ ~ ~ let, at hinder bliver udsat for Mnlige bemxkninger, befdger eller direkte vold, desvsre er det meget udbredt pa afbejdsmarkedet og sagar for nogles vedkomende ogsa i fritiden. Overalt hvol mmd og hinder arbejder sarnmen. er der sexchikane. Kvinder bliver udsat for sexchikane uanset fag og rang, men ufaglarte kvinder vil altid vsre de, der er vierst stillet, da de rangerer - nederst i hierakiet. Nir piger, drenge og hinder ikke vil beje sig for den sexistiske vold, dvs nar de offensivt begynder at forsvare~ sig, sa kan den seksuelle vold bruges for igen at gere piger, drenge og kvinder "fejelige", ;om dei hedder i mande;argon Scksuel vold er ogsi el magl- og reprnsionsmiddel. F.eks. bllver de rep;blikanske kvindelige fanger blive~ udsal for slrtp search (kropsvisitering) i de nordirske fmngsler. Fersl bliver fangerne afklsdt; hvis fangerne nagter, bliver de kladt af ved hjdp af vold, hvorefter fangwogteme udstiller fangernes hnsorganer for de mandlige fangevogtere, herefter stikker de fingre eller en he1 hand op i kvindens skede - andre gange ender det med andre slags brutale voldtiegter; det skal ogsa nsvnes, at det ikke kun er hindelige fanger, der udsiettes for deme form for tortur, bernog msnd er ogsi ofre. PA den made bruges seksuel vold ogsa som tortur, og voldtsgt bliver malretttet brugt som torhumiddel i offentlige rammer. Et nej er et nej Et nej skal altid respekteres, ogsa selv om man har vxet gift eller boet sammen i mange ar. De fleste voldtiegter sker indenfor hjemmets fire viegge, hvor manden ser kvinden som sin ejendom, og derfor mener at haverettighederne til hendes arbejdskraft og hendes krop, - nar det nu passer ham... Kvinder er tilbageholdende med at anmelde voldtiegt begiet af deres narmeste - sgtemsnd (agteskabelig voldtieet). -.. kxester (stavn~mdevoldtierl~ ", og siiegminge (mcest). Deter specielt vanskeli~t - at aendre msnds oofattelse af. at voldtsgten er legitim, at det er deres ret. Begge h n opdrages i en kulhu, som understwtter d e ~ tankegang. e Voldtagt indenfor sgteskabet eller under et stsvnemde bliver betragtet som umulig; voldtsgt af en fie-ed er offerekegen skyld; hun var ude alene, hun havde det forkerte tej eller de forkerte sko pa, hun havde drukket spirihs. Samfundets attitude til voldtiegt er at fortde, hvad den enkelte kvinde skal gere for at undga! det - ikke hvordan mmd skal mdre deres synpa voldtggt og kvinden i det hele taget. 1 NAr vi snakker om forskellen pa kvinder og miend, snakker vi om det biologiske h n ( de fysiske forskeligheder mellem ke~ene, de som er medfedte) og det sodale h n ( det som vi opdrige; til): I Det biologiske ken Kvinder har, fer fndselskontrollen blev kendt, vieret prisgivet deres biologi, ustandselige pinefulde fedsler, amning og spiedbirgpasning gjorde kvinderi fysiske overlevelse afkmgig af miendene. Dette ferte til den hbestemte arbejdsdeling: miend skaffer fede, kvinder feder og passer bern ( og hjem). Men det var ikke alle kvinder, der var underlagt deres biologi - hinder havde fundet praventionsmidler og Iiegeurter, der kunne helbrede, men der blev sat en effektiv stopper for, at kvinderne kunne give deres erfaringer videre. De blev nemlig udrabt til at vsre hekse, og dem brsndte man. Der blev ialt briendt 8 millioner! Kvinder er i dag ikke liengere bundet til deres krop pa same made. Biologien liegger ikke langere op til en kombination af bern-mad-hus-kvinde. Her skal det tilfnjes, at biologiske argumenter aldrig kan/skal bruges til at retfzerdiggerekiends domink over kvindereller anden form for underhvkkelse. Bioloeske faktore sstter bare ydre grsnser op for vores arbejde. Indenfor disse rammer er det frit foros at organisere vores samfund. De funktioner, som hinder i haft af deres biologi mi varetage nu som fnr, beher ikke at siette hende i afmiegtighed, hvis samfundet organiseres anderledes. Den hnsbestemte arbejdesdeling har resulteret i et oahiarkat - i underwkkelse af hinden. ~atriarkatet indebzere;en nedvurderine - af kvinder, en social OE - matriel underpriviligering, som strider mod alle alment acceuterede lighedsidealer. Det sociale kon Konsrolleindlarin~en - er en del af den generrlle socialiseringsproces, hvormed el barn aradvisl - feres ind i sarnfundet Vi opdrages i familien, skolen, institutioner, via medier og samhmdsnormer. Familiemnshet spiller en vigtig rolle i udviklingen af de personlighedstrsk, der darner grundlag for hnsrollerne. Familien er bade et spejlbillede af og et forbindelsesled til det store samfund; en patriarkalsk enhed inden for et patriarkalsk hele. Kernefamilien er systemets vigtigste forbrugerenhed, opb&aringsstedet for arbejdskraftresemen og garantien for, at normer og ideologier holdes i live og eks~ederes videre til den ny generation af arbljdskraft bag hjemmeh ;<srmede viegge.

14 ~-~~ Feminismen 0 ~ er ~ fascistisle: 3 hieraki, undertryk. -- Feminisme er ikke en ideologi, namere kelse, autori tare omgangsformer, smuigen filosofi. En af hinrnestene i hed. Deter et ovnwr med, hvad vi er feminismen er: DET PERSONLIGE ER opdraget ti1 i deiborgerlige samfund. POLlTISK OG DET POLITISKE ER Manee - memesker i de autonome miljeer I'FIGONLIC;T! og pi \,enstreilw:cn mener, der er nok at Der persaldl~.? oc det politiake - hvad.?r rerre deres opror/ nlodsrand mrxl sraren 5.5 det? ~istoriskhar det varet vigtigt at og kapitalen Men vi er alle prsder af pointere, at det persodige og det politi- sysremer og dets normer 36 mh derfor ske ikke ma skilles ad, hvis vi vil en reel 0gsi focandrc os..el\. i den poliriske forandring, hvis vi vil en revolution og udviklind. 1:orandringen er en personllg et andet sadund. Deter det stadig. Med forandrinr ~-~~~~ - for bide kvinder or - msnd. I det politiske mener vi de politiske ideer. denne proces ma vi selv skabe et alternade tanker om et andet samfund, vi hat. tiv ti1 det system, vi vil bek;empe og Med det personlige mener vi, hvordan vi 1;egge bag 0s. selv handler i konkrete sikuationer, op, Feminismen har mange udfonnnin~er hvilke memeskelige strukture vi opb;g- lige fra radikale femgster ti1 borg&ge eer. Det nvtter ikke enten at satte politi- feminister oe - reformister. Vi bruaer og - kksneler det persanltgs I h.>]srdsc - dcl.er tern.nismcn ira er revolulionsrr skal sammenksdes Sar VI krmper mod udranrjv~nkr kvinders pol~r!ske oc - fascismen, kan vi ikke rmjes med at sli sociale sihationvil kun kunne forandre ned pa fascisterne eller staten. Vi er sip ved at k;empe mod patriarkatet. samtidig mdt ti1 at andre de dele i vores kapitalismen, imperialismen - ved at egne strukture/ vores made at omg3es anaiysere og tydeliggore hvordan de hinanden, som i sin yderste konsekvens griber ind i og understwtter hinanden. Revolutionar feminisme At organisere sig som revolutionarr kvinde i en kvindegruppe ser vi som en mdvendighed og styrke. En mdvendighed fordi patriarkatet stadig eksisterer i bedste velgaende i hele verden, ogsa indenfor de revolutionare miljeer. Deter en styrke, fordi vi finder sammen med andre revolutionare kvinder, der vil en forandring. og derfor er det lettere for os at kombinere detpersonlige med det politiske OK omvendt Vi hat alle fwlt, at ivinders kamp far frihed og ~elvbe;remmelie tic er ble\,er glemr, negliceret eller jkubbe: om i bagcsre rskke. Dettc kan vi kun formdre ved at st5 sammen op,.\.are organiseret sammen. Vivil et kollektivt liv. Vi vil k;empe for at ophave privatheden: alt det vi hver isar gar rundt og hor og f~ler vores egne problemer helt alene og miske endda bilder os ind, at vi selv~er skyld i. Ensomhed, isolation, angst, ydmyhed, underda~ghed, tilbageholdenhed osv. - problemer som er en samhmdsbestemt dom over os kvinder. Men dette skal ikke fd os ti1 at nmke, at vi var mnd. Det ville vare det dummeste, vi kunne gwre. Det skal vende sig til vrede men ogss ti1 onsket om et bedre liv. Det skal bringe alternativer frem. Fnrst og fremmeste kollektivt. Vi mi kmpe sanunen mod den private og samfundsbestemte ensomhed, ism iamiliesmkturen med det den indeb* rer, nemlig tosomhed, individualisme, isolation og privathed. Dette konholerede "pane" liv, hvor enhver er sig selv narmest, mi vi g3 imod og nedbryde. Det har altid varet vigtigt for kvinder i historien at bevidstgwre sig, det s ame galder for 0s. I denne tid, hvor alle vensheorienterede kraher er svakkede, saligt de revolutionare, er det vigtigt, at vi holder fast i os selv som revolutio mre og kvinder. Det betyder for os, at vi bruger tid pi at studere, lase beger, diskutere og fd en falles bevisthed. Med bevistgwrelse mener vi, at vi organisere os, shdere feminisme og revolutionar politik og tager skridt, ikke bare for at realisere os selv men for at tage skridt sammen hen hod forandringer. Som organiseret kvindcgruppe i KBbenhavn, har vi stdet meget alene, vi savner tit node andre kvinder at vare 0rea~Seret m& ;have kontakr 181, diskute; og udvikle perspcktlver samnren med For som vi har sagr ridligere, cr vi organiserct tor ar vzcre s~mmen med andre OK ikke kunos selv. Vi mener IKKE, at deter skelsattende eller splittende at organisere sig, enten i kvinde- eller mandegrupper. Vi mener derimod, at det ofte er en stvrke for alle, som virkelig vil en forandring. Derfor er et af votes ma med dette initiativ, at vi Mber at blive flere, men isar et nnske om at folk organiserer sig.

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94