Pervasive Healthcare. Et visionært bud på fremtidig anvendelse af teknologi inden for sundhedsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pervasive Healthcare. Et visionært bud på fremtidig anvendelse af teknologi inden for sundhedsområdet"

Transkript

1 Pervasive Healthcare Et visionært bud på fremtidig anvendelse af teknologi inden for sundhedsområdet Århus-regionens IT-råd Januar 2003

2 Pervasive Healthcare Et visionært bud på fremtidig anvendelse af teknologi inden for sundhedsområdet Januar 2003

3 Pervasive Healthcare et visionært bud på fremtidig anvendelse af teknologi inden for sundhedsområdet Januar 2003 Redaktion: Niels Boye og Jeppe Spure Nielsen Niels Boye er speciallæge i intern medicin og endokrinologi og ansat som forskningslektor i klinisk informatik ved Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning, Aarhus Universitet. Han er ekstern lektor ved Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik ved Aalborg Universitet. Jeppe Spure Nielsen er cand. scient. pol. og ansat i Århus Amts Erhvervsafdeling med arbejdsområde inden for erhvervsmæssige styrkepositioner, herunder IT og IT-byen Katrinebjerg i Århus. Udgivelse: Århus-regionens IT-råd (www.it-raad.dk) Finansiering: ISIS Katrinebjerg (www.isis.alexandra.dk) ISBN: Oplag: Forsidefoto: Lise Preuss, AV-gruppen, Århus Kommunehospital Tryk: Århus Amts Trykkeri DS/EN ISO miljøcertificeret og EMAS-registreret Publikationen kan hentes elektronisk på: 2

4 Forord Sundhedsvæsenet har hidtil anvendt informationsteknologi til bogholderi af sygehistorier, mennesker, ressourceforbrug med mere. Men IT kan meget mere end det. Med gennembruddet af den næste store ITbølge - pervasive computing eller IT i alting kan IT modnes til en platform for allestedsnærværende sundhedsomsorg, der hjælper direkte til en bedre, hurtigere og mere effektiv behandling af patienterne. Pervasive healthcare har et sådant potentiale. Hovedtanken er at skubbe computerkraften længere ud i systemet. Fra sekretæren til lægen og sygeplejersken og fra bogholderi til et direkte middel i behandlingen. Computerkraften integreres så at sige i patientens og personalets dagligdag og bliver en del af baggrundsbetingelserne som elektricitet, vand og varme. Pc en som selvstændigt apparat vil blive sendt på tilbagetog, mens datakraften vil fortsætte med at eksistere og betjene vore ønsker som et netværk indlejret i blandt andet møbler, vægge, hospitalssenge, bandager og tøj. Denne rapport præsenterer nogle visioner for pervasive healthcare. Vejen hen imod visionerne er dog ikke altid beskrevet. Men vejene eksisterer, og de teknologiske udfordringer kan bemestres. Rapportens visioner er mangfoldige, og de dækker sundhedssektoren bredt. Pervasive-teknologier kan for eksempel lette dagligdagen for sundhedspersonalet, når computerkraften frigøres fra pc en på skrivebordet og flytter derud, hvor personalet faktisk befinder sig: i stuerne, på gangene og i konstant bevægelse fra den ene arbejdsopgave til den næste. Her kan håndholdte computere, interaktive vægge og intelligente hospitalssenge give computerkraft, hvor der reelt er brug for det. Udenfor hospitalerne kan kronisk syge, handicappede og andre med vedvarende kontakt til sundhedsvæsenet serviceres bedre ved for eksempel løbende monitorering. Eller genoptræning kan finde sted i patientens hjem via specialudviklede interaktionsværktøjer, mens patientens fremskridt overvåges over nettet af fysioterapeuter og andre fagfolk. På længere sigt kan pervasive healthcare danne basis for visionen om det virtuelle hospital, hvor patienterne er indlagt, der hvor de helst vil være - der- 3

5 hjemme. De monitoreres og tilses fra centralt placerede eksperter, der rykker ud når der er behov for det, men ellers holder sig ajour med patientens tilstand via sensorer og dataopsamling. Med pervasive healthcare går IT-udviklingen i sundhedssektoren fra passive datalagringssystemer til allestedsnærværende interaktivitet, og den samme tendens gør sig gældende i selve patientbehandlingen. Her foregår et paradigmeskift fra en opfattelse af sundhedsvæsenet som en reparatør til opfattelsen af behandling og omsorg som en vedvarende proces. Denne rapport er ikke en videnskabelig undersøgelse af genstandsfeltet pervasive healthcare. Den udgør et stykke undersøgende og forberedende arbejde, der skal danne grundlag for en efterfølgende formulering af policies og en målrettet forskningsindsats. Rapporten er det konkrete resultat af arbejdet i en tænketank, nedsat af Århus-regionens IT-råd i det sene efterår Den består bl.a. af delrapporter fra fem arbejdsgrupper under tænketanken. Rapporterne er resultatet af en metode, hvor mellem deltagere har holdt tre fysiske møder over kort tid (ca. 1 måned), anvendt og udarbejdet en rapport undervejs. Gruppeformændene har færdiggjort og gennemskrevet hver gruppes rapport. Disse rapporter er i denne publikation gengivet i deres oprindelige udgave, hvilket giver publikationen et præg af en antologi, hvor hvert emne er beskrevet på en særegen måde. De fem emner var: Egenomsorg og patientinformation gennem elektronisk kommunikation Handicappede og kronisk syge Forebyggelse og sundhedsfremme Effektivisering af arbejdsrutiner i sundhedsvæsenet Anvendelsen af IT i forbindelse med uddannelse af sundhedspersonale Kapitel 1 er et resumé med hovedkonklusioner en kort og udetaljeret udgave af rapporten. Kapitel 2 beskriver indledningsvis metoden i det samlede projekt og præsenterer IT-rådet, tænketanken for pervasive healthcare samt arbejds-temaerne. Medlemmerne i tænketanken og de enkelte arbejdsgrupper findes i appendiks X. 4

6 Kapitel 3 er en fælles indledning til emnet inspireret af de fem delrapporter. De mere generelle sundhedsfaglige, organisatoriske, etiske og juridiske udfordringer er omtalt i dette kapitel. Kapitlerne 4 til 8 rummer de delrapporter, der kom ud af arbejdet med de fem temaer. Kapitlerne 9 indeholder en kort tværgående analyse af de foreslåede forsknings- og udviklingstemaer i delrapporterne. Kapitel 10 indeholder afslutningsvis perspektiverende betragtninger over potentialet i pervasive healthcare som sundhedsfaglig metode. God læselyst! Januar 2003 Leif Vestergaard Pedersen Direktør, Århus Amt Formand for Tænketanken for Pervasive Healthcare 5

7 6

8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 7 Kapitel 1: Handlingsorienteret resumé og anbefaling... 9 Kapitel 2: Århus-regionens IT-råd og Tænketanken for Pervasive Healthcare 15 Århus-regionens IT-råd Tænketanken for Pervasive Healthcare Kapitel 3: Sundhedsfaglige, organisatoriske, etiske og juridiske udfordringer, herunder opbygning af en fejlkultur Indledning Pervasive computing og pervasive healthcare Informationsteknologi og sundhedsservice hvad er de generelle udfordringer? Opbygning af en fejlkultur Kapitel 4: Egenomsorg Visionen Baggrunden for vidensdelingen med borgeren Baggrund for visionen udfordringer og barrierer Scenarier Idékatalog projekter og arbejdsområder inden for egenomsorg Kapitel 5: Handicappede og kronisk syge Handicap og pervasive computing Handicapbegrebet Det sociale model og tilgængelighed Temaer for udvikling Referencer Kapitel 6: Arbejdsrutiner i sundhedsvæsenet Indledning IT og arbejdsrutiner i sundhedsvæsnet Scenarier Kapitel 7: Forebyggelse og sundhedsfremme Forslag til initiativer Kapitel 8: Undervisning i sundhedssektoren Indledning Uddannelse og IT inden for sundhedsservice Uddannelse af patienter i egenomsorg Uddannelse som et organisatorisk værktøj Nyttevirkning af simulationstræning Ad fejlkultur

9 Medarbejdernes uddannelsesmotivation Organisationens motivation for at uddanne medarbejderne Forslag til initiativer Umiddelbare initiativer Komplekse initiativer (for-projekter) Kapitel 9: Analyse af de foreslåede forsknings- og udviklingstemaer Pervasive healthcare og eksperimentel klinisk sundhedsinformatik Analyseskema over forslag til projekter og initiativer Kapitel 10: Fra bogholderi til allestedsnærværende sundhedsydelser Appendiks X: Medlemmer af tænketanken og arbejdsgrupperne Tænketanken for Pervasive Healthcare Egenomsorg og elektronisk information Uddannelse Arbejdsrutiner i sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Handicappede og kronisk syge Referencer

10 Kapitel 1: Handlingsorienteret resumé og anbefaling af redaktørerne Pervasive Healthcare (allestedsnærværende sundhedsomsorg) er potentielt en generel metode til leverance af sundhedsydelser uanset arten, tid, sted og leverandørens organisation. Metoden er baseret på anvendelse af informationsteknologi i en form og modenhedsgrad, så det er en del af de generelle livsbetingelser allestedsnærværende, indbygget (indlejret) og kommunikerende datakraft pervasive computing. Pervasive computing er ikke en realitet i dag og blandt andet derfor er pervasive healthcare heller ikke endnu udviklet til en generel metode, som i praksis kan anvendes til at tage syge i kur. At udvikle pervasive healthcare - til en generel, robust, anvendelig og omkostnings-attraktiv metode til at distribuere sundhedsservice på - har flere spor. De vigtigste er: Overordnede politiske beslutninger policies Tekniske aspekter Sundhedsorganisatoriske modeller og sundhedsøkonomiske incitamenter Sundhedsfaglige metoder til en forandret sundhedsfaglig praksis Forretningsmæssige modeller, der gør det attraktivt at udvikle og drive systemer til distribution af sundhedsfaglige kerneydelser. Hvorvidt selve kerneydelsen fortsat skal være under det offentliges kontrol er en politisk beslutning, som ikke i sig selv har noget med distributionssystemerne for pervasive healthcare at gøre. Disse må udvikles samtidig og sammen i et tæt samarbejde mellem repræsentanter fra flere fag. Sundhedsservice både i primær og sekundærsektoren - er næsten 100% kontrolleret af offentlige myndigheder, mens udviklingen og måske også driften af pervasive healthcare faciliteter og infrastruktur formodentlig bliver en ikke-offentlig opgave. Det kræver opbygning af et innovati- 9

11 onsmiljø og samarbejder af den type som det f.eks. blev set ved udviklingen af vindmøller i slutningen af forrige århundrede. Komponenter i en sådan netværksorganisation kunne parallelt med ovenstående udviklingsspor være: En bevidst policy, forskningscentre med mulighed for at drive visionære udviklingsprojekter alene og i samarbejde med private virksomheder, muligheder for privat udvikling og projektmageri, muligheder for at afprøve prototyper på gunstige og realistiske vilkår - og endelig muligheder for på sigt - at få etableret en forretning indenfor området for private initiativtagere. Til at stable dette på benene er det nødvendigt med en vision som undervejs vil ændre sig, kondenseres og blive gradvis mere konkret. Denne rapport er et bud på en sådan første vision. Vejen mod dette mål under forandring er så at foretage eksperimenter, der hver kan betragtes som en milepæl i vejen mod visionen. Hastigheden på udviklingen og mængden af de kommercielle projekter, der kan bringes frem til egentlige produkter til regional og national gavn, er hovedsagelig reguleret af det miljø og de samarbejdsmuligheder som skabes for offentlige og private foretagender. Eksperimenterne milepælene på vejen - vil altid være konkrete og forsøge at løse et praktisk problem i en given omgivelse på den anderledes måde ved hjælp af metoderne og idéerne fra pervasive healthcare, men det er vigtigt, at man både i design, udførelse og fortolkning af eksperimenterne forholder sig til visionen, således at de konkrete eksperimenter kan bidrage til at opbygge den generelle metode som pervasive healthcare skal udvikle sig til. Altså - at der med tiden (ved omvendt salamiteknik pølsen samles udfra skiverne) både udvikles et teoretisk og praktisk fundament for pervasive healthcare som sundhedsfaglig metode. Handlingstemaer Etablering af pervasive healthcare som metode kan finde sted gennem beviste og planlagte handlingstemaer, der fremmer en modning af teknologi, sundhedsfaglighed, organisation og kommercielle interesser på følgende vis: 10

12 Fra kontor til hospital og samfund: Computeren er et selvstændigt, enkeltstående industrielt produkt, der er udviklet til brug i kontoromgivelser, hvilket præger alt fra softwaren over sikkerhedsmodeller og login-metoder til hardwaren. Det kliniske arbejde har en karakter, der er væsentligt forskelligt fra kontorarbejde, hvilket kræver væsentligt andet software og modeller, end der nu er på markedet. For at få den ønskede funktionalitet i hospitals- og samfundsomgivelser må computeren som selvstændigt produkt forsvinde ind i omgivelserne og erstattes af kommunikerende datakraft i alting. En af de første milepæle i denne udvikling vil være at eksperimentere med at udvikle metoder til at ophæve de åbenlyse mangler, som computerteknologien som instrument har ved brug i hospitalsmiljø i forhold til arbejdets karakter. Se mere om dette i kapitel 3 og 6. Fra registrering til service: Computeren bliver i dag primært brugt som avanceret papir, hvor data registreres. Gevinsterne ved anvendelse af computere til journalisering beskrives i sundhedsvæsenet altid som afledede og sekundære: genbrug af data til andre formål mv. Ingen bliver raske af at få skrevet i journalen, og det har vist sig vanskeligt at kunne beskrive direkte primær positive resultater af elektronisk journalføring. Der bør opstilles de første milepæle i vejen mod visionen, der handler om at udvikle computerstøttede servicemodeller, hvor registreringen bliver sekundær til handlingsunderstøttelsen. Med andre ord at udvikle og vise, at datakraft nytter og gør en forskel, udtrykt i termer fra det sundhedsfaglige vokabularium. Fra tekst til klinisk beslutningsstøtte: Ikke alene de fysiske handlinger bør understøttes, men også vidensdeling og den intellektuelle komponent af omsorg og egenomsorg må kunne repræsenteres i et virtuelt univers - gerne så virkelighedstro, at også den enkelte patient kan eksperimentere med sit eget (virtuelle) helbred, som var det et computerspil og ad denne vej træffe mere kvalificerede beslutninger. Den næste generation af industriprodukter Lige så vigtigt som at udvikle selve metoden i pervasive computing og pervasive healthcare er udvikling af industrielle produkter, der kan understøtte pervasive healthcare. Disse produkter vil næppe være at betragte som højtspecialiserede hjælpemidler eller unikke til sundhedssektoren. Det vil i stedet være fremtidens dagligt anvendte produkter, der når de placeres i det rette hard- og softwaremiljø - og derefter kommunikerer og arbejder sammen - vil have understøttende egenskaber i relation til sundhedsfremme. Det vil være konventionelle industrielle produkter, der er tilført to nye og væsentlige karakteristika: 11

13 Evnen til adaptivt at indlejre sig i et netværk med andre produkter og kommunikere med disse. Kommunikation mellem produkter bliver mindst lige så vigtig som produktets funktion i sig selv. Et adaptivt netværk af produkter, hver med et begrænset antal funktioner, vil være vejen frem mod modulært opbygget, samlet og avanceret funktionalitet med såkaldte karakteristika: 0 nul manualer 1 en knap (eller bedre ingen knap) 2 to sekunder fra start til den ønskede funktionalitet er klar 3 tre click eller trin til at aktivere en hvilken som helst funktionalitet. Mulighed for at kunne tilføre nye funktioner ved at kunne downloade software i produktet eller i de (parallelt) samarbejdende produkter. Denne udvikling er allerede startet spædt med mobiltelefoner. De funktioner som produkterne tilføres kan dels være i samklang med produkternes øvrige funktionalitet og karakteristika, men kan også være en helt ny og individbestemt funktionalitet. En Lego-robot indeholder formodentlig nok datakraft til, at man kunne anvende den til at måle åndedrætsfunktionen med. Hvorfor kan lille Peter med astma så ikke få målt sit åndedræt og lege med Lego-robotten samtidig? Og disse målinger kan så blive maskinelt evalueret og kommunikeret i den infrastruktur, som findes i det pervasive hus. Den nødvendige infrastruktur Pervasive computing realiseres ikke uden opbygning af en infrastruktur, der kan sikre, at metoden bliver en del af livsbetingelserne. Det vil udover den tekniske udvikling også kræve udvikling af nye forretningsmodeller og ændringer i offentlige organisationer for at få udbytte af, at datakraft er udviklet fra en umoden, meget besværlig og dyr ressource (der faktisk let kunne retfærdiggøre formanden for IBM s bestyrelses udtalelse i 1943: I think there s a world market for maybe five computers ) til en usynlig integreret del af livets betingelser, baseret på milliarder af små parallelt arbejdende computere. 12

14 Anbefaling Danmark er i henseende til sundhedsvæsen et unikt land. Vore udgifter til sundhedsvæsenet (7-8% af BNP) er på samme niveau som USA s i 1968 og vores distribution af sundhedsydelser er dengang som nu noget mere jævn end USA s. Med Grundtvigs ord, så har få for meget og færre for lidt i denne henseende. Omkostningsniveauet er unikt og effektiviteten i sundhedssektoren er trods rygter om det modsatte ganske imponerende - også omkostningsniveauet og antallet af sundhedsprofessionelle taget i betragtning. At gøre det godt er dog ikke en undskyldning for ikke at udvikle og effektivisere det yderligere. Strukturen af sundhedsvæsenet og det faktum, at det ikke i dag er kommercielt i nævneværdig grad gør, at der er en interesse og potentielle muligheder for at distribuere sundhedsydelser med alternative metoder og lade fremtidige forretningsmodeller være baseret på at støtte leverancen af sundhedsydelser og ikke på at tjene penge ved at levere selve ydelsen. Dette parret med, at der er en stigende vilje til at tage ansvar for eget helbred og krav om at viden er delt, giver et godt terræn til at udvikle pervasive healthcare og det vil kunne give momentum i udnyttelsen af pervasive healthcare. Pervasive healthcare har potentiale til at sikre, at fremtidens basissundhedsydelse bliver egenomsorg og livsstilsjusteringer og at det offentlige sundhedsvæsen så hvor det måtte være påkrævet kompenserer resten af tabet i funktionalitet og helbred så effektivt som muligt. Sammenfatningsvis: Det politiske argument: Synergi på tværs i den offentlige sektor, samarbejde med erhvervsliv om periferiydelser og udvikling og drift af teknologi til glæde for både raske og syge. Det sundheds-økonomiske argument: Udvikling og distribution af højt specialiserede sundhedsydelser kræver, at der udvikles alternative metoder til (masse-)distribution af mere almene ydelser, hvis udgifterne til sundhed og sygdom ikke skal stige. Det sundheds-politiske argument: En stigende specialisering betyder centralisering af visse sundhedsydelser. Metoder til at kunne distribuere centraliserede og ikke-centraliserede sundhedsydelser parallelt vil kunne modvirke negative virkninger af denne centralisering. Begyndende mangel på sundhedsfagligt personale vil kunne kompenseres. 13

15 Det sundheds-faglige argument: Mulighed for overblik, sammenhæng og visualisering af indsatsen, færre afbrydelser, bedre uddannelse og mulighed for at fejlansvaret afløftes af organisationen. Det menneskelige argument: Mulighed for bedre kontrol med og indflydelse på egen livssituation. Det næste skridt er fra visioner, scenarier, policies og argumenter til rammer for konkrete projekter og tiltag, altså etablering af synergier mellem erhvervsliv, offentlig forvaltning, udvikling og forskning. 14

16 Kapitel 2: Århus-regionens IT-råd og Tænketanken for Pervasive Healthcare af redaktørerne Århus-regionens IT-råd Århus-regionens IT-råd (www.it-raad.dk) er et forum for udvikling og samarbejde på IT-området. IT-rådets medlemmer er repræsentanter for ITvirksomheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt offentlige myndigheder. Formålet er i fællesskab at skabe de bedst tænkelige vilkår for regionens udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologiens muligheder. IT-rådets vigtigste arbejdsopgaver er: at styrke grundlaget for udviklingen af nye og eksisterende virksomheder, der har informationsteknologiske produkter og serviceydelser som en del af deres idégrundlag at støtte igangsætning af banebrydende forskningsprojekter at styrke samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder og uddannelsesinstitutioner om såvel fælles udviklingsprojekter som etablering af de bedste uddannelsesmuligheder rettet mod erhvervslivet at medvirke til at sikre den bedst tænkelige anvendelse af informationsteknologi i offentlige og private virksomheder og blandt borgerne at bidrage til at synliggøre Århus-regionens stærke kompetencer inden for forskning, uddannelse, udvikling og anvendelse af informationsteknologi 15

17 Tænketanken for Pervasive Healthcare IT-rådet nedsatte i efteråret 2001 en tænketank, der tog afsæt i Århusregionens styrkeposition inden for IT - og mere specifikt pervasive computing. Den fik som kommissorium at udvikle visioner, idéer og nye initiativer omkring IT-anvendelsen i sundhedssektoren. Tænketanken afsluttede sit arbejde i efteråret 2002 og rapporterede tilbage til IT-rådet med denne rapport og et forslag om at etablere et Center for Pervasive Healthcare. En liste over tænketankens medlemmer findes sidst i rapporten i Appendiks x. Teknologisk fremsyn på sundhedsområdet Tænketanken var som teknologisk fremsyn et mere eller mindre systematisk forsøg på at se ind i fremtiden gennem dialoger om og analyser af udviklingsperspektiver inden for (sundheds)videnskab, (informations- og kommunikations)teknologi, økonomi og samfund. Formålet har ikke været at forsøge at forudsige fremtiden. Udgangspunktet var derimod, at der ikke er én, men flere mulige teknologiske fremtider, som man kan forholde sig til, analysere, sætte til debat og påvirke valget af. Anvendelsen af scenarier var derfor et godt redskab, som blev benyttet flittigt i processen, hvilket afspejles i flere af rapportens kapitler. Erfaringer siger, at der ikke findes én rigtig måde at lave et fremsyn på - metoderne er i praksis mange, og bør kombineres og skræddersys til det pågældende fremsyn afhængig af formål, målgruppe, tid til rådighed, budget mv. For tænketankens vedkommende var de økonomiske midler få og tiden en knap ressource! Arbejdstemaerne Tænketanken besluttede at arbejde med pervasive healthcare ud fra følgende temaer i seks arbejdsgrupper, der i løbet af foråret 2002 blev skudt i gang med arbejde på to temaer ad gangen: 1. Egenomsorg, patientinformation mv. gennem elektronisk kommunikation Egenomsorg og anden omsorg i hjemmet er et vigtigt element i et effektivt sundhedsvæsen. Via elektronisk kommunikation vil man kunne give patienter og hjemmesygeplejersker information og instruktioner - og i mange tilfælde undgå indlæggelser. Den elektroniske kommunikation kan samtidigt give patienterne øget tryghed og information i tiden mellem undersøgelser og indlæg- 16

18 gelser. Patienter vil selv kunne medvirke til et godt patientforløb via forberedelse, målinger, registreringer mv. Og kroniske patienter med hyppig kontakt til sundhedsvæsnet vil få lettere adgang til tids- og medicinbestilling mv. 2. IT-anvendelse i uddannelse af sundhedspersonale Den ny teknologi kan give helt nye muligheder i undervisningsforløb. F.eks. vil kommende (og nuværende) læger kunne træne operationer på 3D-modeller. Der ligger også nogle spændende perspektiver i e-learning, hvor man bl.a. vil kunne trække på specialister fra hele verden. Den ny teknologi er både relevant for uddannelse og efteruddannelse på mange niveauer. 3. Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse og sundhedsfremme drejer sig i høj grad om holdningspåvirkninger - og i den sammenhæng er tilgængelig information en vigtig forudsætning. Det er vigtigt, at borgere, rådgivere og undervisere har adgang til relevant, konkret og opdateret viden. Der vil desuden kunne laves nogle spændende simulerings- eller beregningsmodeller, hvor man kan se effekten af f.eks. rygning, forskellige kalorieindtag eller motion. Endelig ville det være oplagt at udvikle nye undervisningsprogrammer for folkeskoler og ungdomsuddannelser. 4. Arbejdsrutiner i sundhedsvæsenet Ny teknologi vil i mange tilfælde kunne lette og effektivisere arbejdsrutiner i sundhedsvæsnet. Det kan f.eks. dreje sig om registreringer via talegenkendelse, mobil adgang til patient-informationer, videokonferencer eller elektroniske kaldeapparater. 5. Handicappede og kronisk syge Ny teknologi kan lette hverdagen og øge livskvaliteten for mange handicappede og kronisk syge. Under dette tema kan man arbejde med en række forskellige emner, f.eks. udvikling af kunstigt syn og hørelse, udviklingen af avancerede handicaphjælpemidler eller udviklingen af enkle måleinstrumenter, som f.eks. kalorietælleren. 6. Center for Pervasive Healthcare En mulighed for at styrke forskning og udvikling kunne være at oprette et Center for Pervasive Healthcare. Centret kunne være en ramme for forskningen i IT-anvendelse i sundhedssektoren - og det ville være oplagt at samarbejde med forskere i sundhedsvæsenet, IT-virksomheder og sundhedsvæsenet generelt. Centret ville samtidig være med til at samle Århus-regionens kompe- 17

19 tencer inden for sundhed og IT. Arbejdet med de fem førstnævnte temaer vil fungere som input til denne arbejdsgruppe. Note: Denne arbejdsgruppes rapport er ikke inkluderet i denne publikation. Arbejdsprocessen Fra november 2001 og til august 2002 har selve tænketanken afholdt i alt seks møder. Hver af de seks underliggende arbejdsgrupper har hver holdt 3 møder inden for en periode på 1-2 måneder. Input til personsammensætningen af disse arbejdsgrupper kom primært fra tænketanken, men sekretariatet havde sammen med formanden for den enkelte arbejdsgruppe det praktiske arbejde og den endelige beslutning med hensyn til sammensætningen. Den meget korte frist fra accept af deltagelse i en arbejdsgruppe til mødestart resulterede i, at der i større grad var en løbende "ind- og udskiftning" at medlemmer, idet de typisk ikke kunne finde plads til alle tre møder i deres kalendere. De fleste kunne dog typisk deltage i mindst to møder. har været anvendt overordentligt flittigt. Arbejdsprocessen har generelt været meget dynamisk og med deltagelse af de medlemmer af en gruppe, som var fysisk forhindret i at møde op. Metoden må betegnes som særdeles velegnet og i sammenligning med andre hurtig - til at få diskuteret, behandlet og formuleret nogle idéer blandt mennesker fra forskellige organisationer/virksomheder med mange andre pligter. I alt 50 personer inden for områderne sundhed og IT deltog i fremsynsprocessen. 18

20 Kapitel 3: Sundhedsfaglige, organisatoriske, etiske og juridiske udfordringer, herunder opbygning af en fejlkultur af Niels Boye Indledning I et kapitel om sundhedsvæsenets organisering i bogen Det danske sundhedsvæsen hvis ansvar fra 1999 skriver daværende sundhedsminister Carsten Koch, at den strukturelle kommunalreform fra 1970 var en meget vidtgående sundhedsreform, hvilket helt var i overensstemmelse med industrisamfundets fokus på struktur, som en nødvendig forudsætning for funktion. I informationssamfundet er struktur principielt underordnet funktionalitet. Dette skift i paradigme er påbegyndt, men ikke gennemført i det danske sundheds- og sygevæsen. Et værktøj til at foretage dette skift er informationsteknologi, især når den bliver så moden, at den bliver en del af livsbetingelserne, og ikke volder problemer for andre end fagfolk og særligt interesserede altså når datakraft er noget der kommer ud af et stik i væggen eller findes i æteren. Eksempler på elementer i det overordnede paradigmeskiftet fra industrisamfund til informationssamfund ses på figuren. Løsninger, som må formodes at befordre og støtte informations-samfundets karakteristika, bør tilstræbes at have samme overordnede egenskaber som anført i højre søjle på figuren. Industri- Maskine Materiale Produkter Sekvens Ansatte Hierarki Informations-samfund Intellektuelt Information Service Parallel Entrepreneurs Netværk Lokalt Globalt Udviklingen af sundhedsvæsenet ved brug af informationssamfundets muligheder og idégrundlag kan - hvis det skabes visionært og helstøbt - blive en reform sammenlignelig med kommunalreformen - gennem nye muligheder for at udvikle metoden og organisationen ved leverance af sundhedsydelser. Helt i informationssamfundets ånd vil denne reform dog være mere virtuel og konceptuel end fysisk - samt sværere at sætte en fast dato på i forhold til kommunalreformen i

21 Leverancen af sundhedsydelser opfattes i dag i industrisamfundets referenceramme, som konkrete produkter, hvis værdi bestemmes af de varer og tjenesteydelser, der indgår i produktionen. Sundhedsvæsenet vil i informationssamfundet være baseret på en global netværksorganisation, der på basis af viden (information) leverer parallelle serviceydelser. Værditilvæksten for samfundet af aktivitet i sundhedsvæsenet ligger i denne model ikke udelukkende i de fysiske handlinger og objekter, men også i den intellektuelle proces, der sikrer patienten en rigtig diagnose, en korrekt indikation, en evidensbaseret behandling, en fornuftig opfølgning og en korrekt og individualiseret pleje og service. Et andet problem i sundhedsvæsenet er også, at det for nuværende ikke er muligt at producere reelle sundhedsydelser til lager, hvilket gør udnyttelsen af service-apparatet ujævn til gene for både planlægningen, leverandører og aftagere af sundhedsydelser. Sundhedsvæsenets metoder - for videnshåndtering, leverance, videnskab og værdisætning - og organisation (f.eks. sektorer og opgavefordeling) er opbygget i industrisamfundet og har som en væsentlig egenskab stabilitet. I informationssamfundet vil evnen og muligheden for forandring i både organisation, praksis og viden være af afgørende betydning for en organisations præstationer. En lovende teknologi til understøttelse af de nye krav er pervasive computing, hvor computeren - som vi kender den - forsvinder således at computerkraft bare indgår i civiliserede livsbetingelser, såsom rent vand og elektricitet. Pervasive computing og pervasive healthcare Pervasive computing (pervasive = engelsk: gennemtrængende) kan vel bedst oversættes til dansk med allestedsnærværende datakraft. Udtrykket betegner at computeren, som vi kender den, forsvinder ned i små apparater og op på og ind i f.eks. vægge, borde og tøj, Computeren bliver en integreret del af vores miljø - en del af vores omgivelser - en del af vore livsbetingelser. Dette muliggør en fleksibilitet og en udbredelse, der er nødvendig for at kunne indgå i en koordineret indsats for at udvide mulighederne for at tilvejebringe den rette information, til de rette mennesker, det rette sted, ved hjælp af de rette 20

22 (eller forhåndenværende) fremvisnings- og interaktionsapparater. Pervasive computing er ikke en teknologi, som vi kan købe i dag, men den kan realiseres ved at kombinere en række kendte teknologier inden for hardware og software (mikro-elektronik, mobil teknologi, visualiseringsteknologier, objektteknologi, interaktionsmekanismer, samarbejdsstøtte, osv.). Omkring årtusindeskiftet blev der fremstillet 150 millioner elektroniske chips (computer-processorer), til brug som den centrale enhed (CPU) i personlige computere, servere, bærbare PC'ere og lignende. Der blev fremstillet fem milliarder tilsvarende chips til brug i andre elektroniske apparater end computere. Disse fem milliarder chips har meget vekslende beregningskapacitet og hukommelse. Men kunne de aktiveres alle i parallel altså trække på samme hammel - ville datakraften langt overgå den i de 150 millioner computerchips. På en måde kan man godt sige at pervasive computing allerede er en kendsgerning, idet datakraft indlejret i apparater er allestedsnærværende. I praksis er den dog ikke-eksisterende, da der mangler metoder og modeller til at aktivere datakraften og lade den arbejde sammen i parallel. Hvis det skal kunne realiseres, så kræver det udover hvad vi har i dag, at kommunikationen udvikles yderligere og at andre og flere klassiske industrielle produkter, som ikke har medicinsk anvendelse, beriges med pervasive datakraft, og at det er muligt at nå og aktivere denne til medicinske formål. Hvis pervasive computing kan oversættes med allestedsnærværende datakraft, så kan pervasive healthcare oversættes med allestedsnærværende sundhedsomsorg eller allestedsnærværende sundhedsfremme. At ordet sundhedsfremme ikke her anvendes i den etablerede betydning, håber vi ikke vil virke forstyrrende, men det har ikke været muligt at finde et andet dansk ord for betegnelsen: aktiviteter til erhvervelse eller styrkelse af et passende helbred og sjælsbalance. Denne uklare formulering er valgt da helbred ikke er nogen absolut størrelse, men i høj grad under indflydelse af samfundet, omgivelserne og egne vurderinger. Allestedsnærværende sundhedsomsorg (pervasive healthcare) betegner her altså dels anvendelsen af pervasive computing teknologi i sundhedsfremme, men også at leverancen af sundhedsservice er allestedsnærværende, altså uafhængig af tid, sted og organisatoriske og måske eventuelle økonomiske barrierer. Pervasive healthcare metoder vil bruges i individuel eller kollektiv sundhedsfremme, i profylaktisk, kurativt eller reaktivt øjemed som denne publikation sandsynliggør. Pervasive healthcare er et godt bud på et fagligt og teknisk koncept, der i fremtiden vil være én af sundhedsvæsenets helstøbte metoder til leverance af sundhedsydelser. 21

23 Informationsteknologi og sundhedsservice hvad er de generelle udfordringer? Hvad er en sundhedsydelse i en informationsteknologisk referenceramme? Leverancen af sundhedsydelser i informationssamfundets reference-ramme opfattes som en intellektuel og informationsbaseret service med tre komponenter, som er til stede i enhver sundhedsydelse, men naturligvis i vekslende omfang: En intellektuel og metodologisk baseret teknologisk komponent ( at måle og tolke målingerne ). Denne udgør den største del af sundhedsydelsen ved for eksempel billed-dannelse, undersøgelse af væv og kropsvæsker og data-opsamling på hospital eller i hjemmet. Datakraft indgår allerede i en række procedurer og metoder som en væsentlig støttefunktion i den teknologiske delkomponent af en sundhedsydelse. Avanceret datakraft findes ofte indlejret i enkeltstående ikkekommunikerende apparater - datakraften er således endnu ikke pervasive i den forstand, at den står til almindelig rådighed og altså heller ikke for undervisningsformål herunder simulering. En intellektuel og metodologisk baseret videns komponent - anvendt ved for eksempel vurdering, samtale, rådgivning, information, egenomsorg og kommunikation ( at tænke, analysere og konkludere ). Denne komponent kan for nuværende i praksis ikke støttes med datakraft. En væsentlig udfordring i udvikling og udbredelse af informationsteknologi er at kunne tilbyde sufficient støtte til denne komponent af sundhedsydelserne - uden at der blive tale om at computeren skal overtage den sundhedsprofessionelles eller patienten/klientens faglighed og beslutninger. En intellektuel og metodologisk baseret manuel komponent anvendt ved for eksempel pleje, operative indgreb, selvmonitorering og klinisk undersøgelse ( at handle på basis af tanken - at operationalisere viden ). Denne komponent har i praksis også meget lidt computerstøtte. Robotkirurgi er under udvikling, men endnu på et sådant eksperimentelt niveau, at det er vanskeligt at sige noget sikkert om potentialet endnu. 22

24 At alle tre komponenter kan være til stede gør, at ydelsen kan betegnes som sundhedsprofessionel, hvad enten det drejer sig om omsorg eller egenomsorg. Sammenfatningsvis kan man sige, at udfordringer er, at hele sundhedsydelsen skal støttes af datakraft - og ikke blot én del af denne (for eksempel den teknologiske komponent) eller blot dokumentationen af sundhedsydelsen. Generelle antagelser om og spørgsmål til fremtiden Den tekniske dimension: En forudsætning for anvendelse af pervasive computing - allestedsnærværende, distribueret computerkraft - til sundhedsfremme og forebyggelse er at denne usynlige tekniske infrastruktur eksisterer i samfundet. De tekniske og økonomiske problemer desangående forudsættes løst og en diskussion af disse emner vil ikke indgå med særlig stor vægt i resten af denne publikation. Informationsteknologiens anvendelse: Informationsteknologi vil i takt med at nye og mere avancerede computermodeller for interaktion med mennesker udvikles bevæge sig væk fra at være til bogholderi hen imod at kunne servicere mere komplekse menneskelige behov. En udvikling som vil være en forudsætning for at computerkraft i større omfang kan anvendes i egentlige sundhedsfremmende foranstaltninger. Sygdomsbølger: Som foreslået af den norske læge Peter Hjort må det formodes, at den fortsatte udvikling af samfundet vil danne nye sygdomsbølger og afskaffe andre (se figuren). Til eksempel anses fedme i USA for den kommende, altoverskyggende trussel mod sundhed og helbred, og det forventes at sundhedsvæsenets udgifter til fedmerelaterede lidelser (for eksempel diabetes, hjertekredsløbs-lidelser) vil mangedobles i årene fremover, hvis ikke effektive kampagner mod blandt andet junk food etableres. Det er således ikke den samme modstander og samme målgruppe som de væsentligste sundhedsfremmende tiltag vil stå overfor over tid. 23

25 Pervasive healthcare synes intuitivt at være midlet mod det stigende antal sygdomme og symptomer afledt af livsstil alene ud fra den betragtning, at disse nye sygdomme og symptomer udløses af livets betingelser, hvorfor kuren også må være en del af livsbetingelserne. Fremkomsten af nye sygdomsbølger afskaffer ikke med ét slag andre, hvorfor sundhedsvæsenet må være i stand til at kæmpe på nye og skiftende fronter med nye våben som f.eks. pervasive healthcare. Sundhedsvæsenets organisation: Det antages at den basale organisation af det danske sundhedsvæsen opretholdes med den praktiserende læge som familiens mest betydende kontakt med sundhedsvæsenet. IT vil dog give mulighed for netværks- og projektorganisering af helse-relaterede aktiviteter og give mulighed for at bryde den sekventielle organisering af arbejdet i sundhedssektoren op og danne parallelt organiserede forløb. Der er altså tale om en mere kompleks opfattelse af den praktiserende læges rolle i det samarbejdende sundhedsvæsen end blot som den, der tager sig af ikke-specialiseret sundhedsservice - og i øvrigt være gate keeper for det sekundære sundhedsvæsen. Den praktiserende læge forudses at få en væsentlig rolle som fortolker og navigatør for den enkelte borger i forhold til sundhedsvæsenets og andres tilbud om helbredende eller sundhedsfremmende aktiviteter. Det antages i øvrigt, at IT vil kunne medvirke til at nedbryde grænserne mellem industrisamfundets institutioner og sektoropdeling af sundheds-væsenet og således skabe den platform, som den praktiserende læge kan anvende i sin rolle som fremtidens helbreds-projekt-rådgiver. De sundhedsprofessionelles rolle: I industrisamfundet var viden magt og sundhedsprofessionelles magt i forhold til patienterne byggede på, at de havde mere viden om kroppens og sjælsbalancens funktioner og reaktioner end patienterne. I informationssamfundet er viden en delt ressource. De sundhedsprofessionelle er nu rådgivere (og aktører) for patienterne i, hvorledes viden kan operationaliseres i handlinger i den enkeltes tilfælde. Se i øvrigt diskussionen om den praktiserende læges rolle i forrige afsnit. Sundhedsprofessionalisme: Sundhedsprofessionalisme redefineres også i lyset af den nye rolle for den sundhedsprofessionelle. Den sundhedsprofessionelle kan anvende generel viden og specifik medicinsk viden i forbindelse med en individualiseret sundhedsydelse. Dette kommer for eksempel til udtryk gennem det at stille en behandlings-indikation, hvor de generelle medicinske be- 24

26 handlings-muligheder (f.eks. operation, medicinsk behandling, strålebehandling mv.) afvejes i forhold til den enkelte patients behov, ressourcer og sygdom. Dette faglige skøn er baseret på evidens, guidelines, kendskab til sygdoms- og reaktionsmodeller, patofysiologi og eksperimentelle og erfaringsmæssige data, men det er et individualiseret råd til den syge, som ikke i sig selv kan siges at være evidensbaseret. Sundhedsfaglighed på specialistniveau er kendetegnet ved, at det ikke er muligt eller produktivt at etablere simple relationer mellem symptomer, sygdom, behandling eller resultat. Denne mere nuancerede og avancerede opfattelse af de sundhedsprofessionelles rolle forventes også at slå igennem i de informationsteknologiske systemer, således at de næste generationer kan håndtere andet end benhårdt standardiserede standardpatient-forløb og med andre ord give borgeren og den sundhedsprofessionelle en individualiseret service. Standardisering: Forsøg på etablering af simple relationer mellem symptomer, sygdom, behandling og resultat er - kombineret med anvendelsen af computerkraft i en industriel referenceramme inden for sundhedsvæsenet baggrunden for standardiseringsbestræbelser og etablering af guidelines baseret på den teoretiske og ikke eksisterende gennemsnitspatient. Patienter har ofte sammenfald af flere sygdomme og komplicerende faktorer og både patienter og behandlere har varierende antal og mængder af ressourcer. Det gør de modeller, som industrielle standardiseringsmetoder og kvalitetskontrol tilbyder, for simple til på tilfredsstillende vis at dække virkeligheden indenfor sundhedsservice. En udvikling mod en pervasive computing infrastruktur - og ikke mindst udvikling af bedre modeller for IT-anvendelse - er en forudsætning for, at sundhedsvæsenet kan tilbyde individuelle og individualiserede sundhedsserviceydelser med samme cost/effectiveness som det tilstræbes at nå gennem standardisering. På det tekniske niveau skal der være faste aftaler og standarder, men på det semantiske og især det modelmæssige niveau må teknikken udnyttes til at danne langt mere adaptive og fleksible systemer. Sygdomsopfattelsen: Individ- og sygdomsopfattelsen er skiftet fra fokus på artens og slægtens overlevelse og sygdom som noget skæbnebestemt og et åg, der skulle bæres til individets ret til at have et godt livslangt helbredsforløb, hvor sygdomme er udfordringer, der skal løses gennem egen og samfundets indsats. Udviklingen af teknologier til at foretage risikovurderinger i relation til bestemte sygdomme vil sandsynligvis mindske opmærksomheden over for ik- 25

27 ke-disponerede og gøre det muligt at prioritere indsatsen i forhold til definerede højrisikogrupper. Dette kræver dog sundhedsfaglige og etisk motiverede politiske beslutninger om fastsættelse af grænseværdier for sondringen mellem indsats/ikke-indsats. Relevans/værdi: Sundhedsfremmende tiltag (masse-information) baserer sig ikke længere på masse-kommunikation, men er i dag snarere tilbud til mere specifikke segmenter af befolkningen udvalgt ud fra holdninger og værdier til folkesundheden eller ud fra en social, genetisk eller biologisk disposition til at erhverve sygdom eller svækkelse. I den forbindelse er det nyttigt at anvende begrebet relevans til at beskrive et befolkningssegments (målgruppens) dispositioner, mens begrebet værdi dækker over, om et folkesundhedstiltag overhovedet taler til segmentet på grundlag af deres holdninger og livsopfattelse. Sundhed over for sundhedisme: Sundhed opfattes som andet end blot fravær af sygdom, hvorfor det at være rask ikke længere entydigt opfattes som fravær af sygdom, men også som en subjektiv oplevelse uanset, om der er tegn på sygdom eller ej. Den lægevidenskabelige faglitteratur har i tiltagende grad beskæftiget sig med risikofaktorer for udvikling af sygdomme. Der er en fare for, at den stærke fokusering på risici fører til sygdomsoptagethed og sygeliggørelse. At efterstræbe sundhed kan således også blive et udtryk for usundhed, og i værste fald blive til sundhedisme (healthism), der består i dyrkelsen af det sunde, smukke, unge, stærke og ubesmittede. Spørgsmålet er her, om pervasive healthcare vil kunne modvirke tendenserne til sygeliggørelse af individet ved at fokusere på sundhedsfremme ( jeg er rask - og ønsker at forblive rask ) frem for forebyggelse ( jeg er potentielt syg ). Læring: Læring er en forudsætning for at sundhedsfremmende tiltag kan distribueres i samfundet. Sagt med en metafor, så er IT medvirkende til at læringsformen går fra auditorium til laboratorium i samme transformationsproces som informationsteknologi går fra dokumentation til service i sundhedsvæsenet. Dette er også i overensstemmelse med viden som en delt ressource og idéen om, at den sundhedsprofessionelle er konsulent på borgerens individuelle helbredsprojekt. IT er stærkt til i denne forbindelse af visualisere sammenhænge og bringe disse i et værdiladet forhold til det enkelte individs dagligdagsrutiner og for-forståelse. 26

28 Målgruppers uforudsigelige reaktionsmønstre: Trods store sundhedskampagner og sundhedsfremmende initiativer i de seneste årtier findes der fortsat omfattende folkesundhedsproblemer i den danske befolkning, idet kampagnernes resultater gennemgående har været skuffende. Erfaringerne fra disse interventionsforsøg har afdækket behovet for en langt dybere videnskabelig forståelse af samspillet mellem viden, holdninger og adfærd hos det enkelte individ og de omgivelsesbetingelser, der styrker eller svækker den enkeltes sundhed. Der er en stigende erkendelse af, at f.eks. sundhedsoplysning er en nødvendig, men langt fra tilstrækkelig forudsætning for adfærdsændringer. Omsætning af viden til konkret adfærd forudsætter i sig selv en lang række erkendelses- og læringsprocesser hos personen, herunder ikke mindst motivationen til at gennemføre en ændring. Internettets fremadstormen har muliggjort det, men den efterfølgende Internet-boble-brist har med al ønskelig tydelighed vist, at det ikke er nok at stille information og services til rådighed kæden fra information over viden til handling er ikke automatisk. I kapitel 7 om forebyggelse og sundhedsfremme er der yderligere diskussion af denne problematik. Stort anlagte sundhedsfremmende oplysningskampagner med et bredt kollektivt sigte har i de fleste tilfælde ikke haft målelige effekter, og kampagner drives i dag mere målrettet mod udvalgte befolkningsgrupper, hvilket endda også har vekslende effekt. Det ligger udenfor rammerne af denne publikation at diskutere årsager hertil bortset fra begreberne relevans og værdi for målgrupperne, som er omtalt i et tidligere afsnit. Blot skal der gøres opmærksom på, at målgruppers reaktionsmønstre i de senere år er blevet vanskelige at forudsige, idet godkendelse og forkastelse af sprogbrug, modeluner, teknologi, almen viden og normer for opførsel pludseligt og uforudsigeligt skifter, bl.a. på grund af den generelle informationsacceleration, dannelsen af nye subkulturer og en stigende grad af refleksivitet i samfundet. Målgruppernes bedømmelse af værdi er under konstant og ofte uforudsigelig forandring. Arbejdet i sundhedsvæsnet udfordrer brugen og opfattelsen af teknologien Hvis man ser på den nutidige tekniske arkitektur for IT-systemer er den kendetegnet ved, at være tilpasset og udviklet til kontorarbejde, hvor brugeren har sin personlige kontorstol, sit personlige skrivebord og sin personlige computer eller arbejdsstation. Denne personlige computer anvendes til at udføre arbejdet og ofte er den genstand, som der arbejdes på eller med direkte til 27

29 stede i computeren. Det kan f.eks. være et dokument, et regneark, en tegning, eller mere generelle administrative data. Det er således kendetegnende, at computeren som den ser ud i dag med de software og sikkerhedssystemer, der er på markedet er konstrueret til, at arbejdet foregår siddende, det samme sted, uden de store afbrydelser og at computeren er personligt tilpasset til brugeren og anvendes direkte til at manipulere arbejdets genstand med. Endelig er arbejdet ofte isoleret og kan udføres af den enkelte selv. Alle disse forudsætninger bryder mere eller mindre sammen, når man generelt ser på arbejdet i sundhedsvæsnet og herunder specielt på hospitalerne. I sundhedsvæsenet sidder folk sjældent ned, de færreste har deres eget skrivebord og egen kontorstol og slet ikke en personlig computer, der kan tilpasses ens egne behov. Arbejdet er præget af en høj grad af skiftende samarbejder og interaktioner og som følge deraf et følgende massivt kommunikationsbehov og et stort antal afbrydelser af igangværende arbejdsgange. Endvidere er arbejdet nomadisk det finder sted på mange forskellige steder og tidspunkter. Endelig er den altafgørende forskel mellem anvendelsen af IT i et traditionelt kontormiljø og i sundhedssektoren, at arbejdets genstand ikke er til stede i computeren patienten er højest repræsenteret ved hjælp af forskellige abstraktioner såsom f.eks. biometriske data. Endelig er skærm og brugergrænseflader i øvrigt ikke konstrueret til at kunne steriliseres, rengøres, tabes på gulvet eller arbejde, hvor der er væsker, begrænset plads og lignende generelle arbejdsbetingelser i sundhedssektoren. 28

30 Arbejdet er således på mange måder fundamentalt forskelligt fra det stillesiddende ideal hentet fra kontormiljøet, som er baggrunden for den ITudviklingen hidtil. Tabellen opsummerer de markante forskelle. Traditionelt kontorarbejde Siddende Stille Koncentreret Personlige arbejdsopgaver Personlig computer Arbejdsgenstanden er i computeren Hospitalsarbejde Gående og stående (Nomadisk) Larmende Afbrudt konstant Samarbejde Fælles computer Arbejdsgenstanden er udenfor computeren Det er derfor ikke overraskende, at anvendelsen af IT i Typisk arbejde er af Typisk arbejde er af sundheds-sektoren indtil nu primært har drejet sig om det de administrativ karakter klinisk karakter mere administrative sider af arbejdet. Det Grønne System er vel det bedste eksempel på dette. Et sådant administrativt system retter sig derfor ikke hverken i funktionalitet eller i teknologi imod det kliniske arbejde og det er derfor ikke underligt, at informationsteknologien virker skuffende set med kliniske øjne specielt hvis det administrative system (også) er blevet solgt, markedsført og købt som et klinisk støttesystem. Hos de praktiserende læger er situationen lidt anderledes. Deres primære arbejdsplads kan beskrives som kontorarbejdspladsen ovenfor - og dette er måske netop en af grundene til, at PC en har vundet mere indpas her end i resten af i sundhedssektoren. De praktiserende læger har heller ikke arbejdets genstand (patienten) repræsenteret direkte i computeren, hvilket også har betydet, at deres systemer er udsprunget af administrative behov og først i de senere år er de mere kliniske dele af praksis-systemerne blevet udviklet udover basale funktionaliteter. 29

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Pervasive Healthcare

Pervasive Healthcare Pervasive Healthcare Hvordan indtænkes informations- og kommunikationsteknologi i fremtidens sundhedsydelser og sygehusbyggeri? om mursten, milliarder og mennesker! Jeppe Spure Nielsen, projektkoordinator

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., PhD. indenfor Pervasive Healthcare Hvad er Pervasive Healthcare? PH betyder

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) Deltagere/partnere: Capgemini Ortopædkirurgisk Afdeling E Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-58

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere

Læs mere

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere