carlsbergfondet årsskrift 2012 carlsbergfondet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "carlsbergfondet årsskrift 2012 carlsbergfondet"

Transkript

1

2 2012 redaktion: lene kyhse bisgaard anne marie nielsen esther k. jarløv design: kontrapunkt tilrettelægning & produktion: k grafik tryk: narayana press isbn: h.c. andersens boulevard københavn v telefon bestyrelse: professor, dr.scient. flemming besenbacher, formand professor, dr.polit. niels kærgård professor, dr.med. søren-peter olesen professor, dr.scient. lars stemmerik professor, dr.phil. per øhrgaard sekretariatschef lene kyhse bisgaard regnskabschef anders garrigues kvæstor jens otto veile carlsberg laboratorium gamle carlsberg vej københavn v telefon bestyrelse: professor, dr.scient. flemming besenbacher, formand professor, dr.med. søren-peter olesen professor, dr.scient. lars stemmerik tilforordnede: Viceadm. direktør & CFO jørn p. jensen senior vice president khalil younes Professor, dr.pharm. Povl Krogsgaard-Larsen direktør: professor ole hindsgaul Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg frederiksborg slot 3400 hillerød telefon bestyrelse: kabinetssekretær, henning fode, formand professor, dr.scient. flemming besenbacher direktør per kristian madsen direktør: cand.mag. mette skougaard ny brolæggerstræde københavn k telefon bestyrelse: mag.art. hans edvard nørregård-nielsen, formand lektor, dr.phil. maria fabricius hansen professor, dr.phil. morten kyndrup tuborgfondet gamle carlsbergvej københavn v telefon BESTYRELSE: VICEADM. DIREKTØR & CFO JØRN P. JENSEN, FORMAND PROFESSOR, DR.SCIENT. FLEMMING BESENBACHER KONCERNDIREKTØR SØREN ISAKSEN KOMMUNIKATIONSDIREKTØR ANNE-MARIE SKOV UNDERDIREKTØR FINN TERKELSEN UNDERDIREKTØR PETER MOE RASMUSSEN på omslaget: Jesper christiansen: Bakkeparti i valby foto: anders sune berg

3

4 I N D H O L D 6 FORORD ny TYPOGRAFI FOR CARLSBERGFONDET uden ELEFANTER bo linnemann realisering af umulige korrelationer jonatan bohr brask det 20. århundredes kvindelige dannelsesroman lise busk-jensen Mikrogliadynamik Ved Alzheimers Sygdom ALICIA A. BABCOCK og BENTE FINSEN skal videnskaben være politisk neutral? klemens kappel visuelle løsninger for biovidenskaberne - nu og i fremtiden RIKKE SCHMIDT KJÆrgaard en beskrivelse af det danske sprogs historie ebba hjorth indre skyld eller samfundsmæssig brøst Jørn Henrik Petersen og Søren Kolstrup guld, katalyse og organisk kemi troels skrydstrup bevillinger herunder regnskab carlsberg laboratorium anvendelsesorienteret, ambitiøs maltbyg forskning Mats Hansson og Ole Olsen beretning for året 2011 herunder regnskab

5 det nationalhistoriske museum på frederiksborg dronning margrethe ii s 40-års regentjubilæum mette skougaard overvejende portrætter sine krogh daniscos portræt samling søren mentz beretning for året 2011 herunder regnskab ny jesper christian sens ici her er godt at være Flemming Friborg kunsten og samfundet. hvilken kunst? hvilket samfund? morten kyndrup kunsten at være original: om opfindsomhed før og nu maria fabricius hansen kunst giver liv på sygehus ib hessov beretning for året 2011 herunder regnskab 170 persongalleri

6 6 anno 2012 Af flemming besenbacher formand, s bestyrelse Altid brændende i ånd og udsyn Siden 1. januar 2012 har jeg nydt det privilegium at være ny formand for bestyrelsen for Carlsbergfondet. Jeg går til hvervet med lige dele stolthed og ydmyghed og ser det som min væsentligste opgave at omsætte den gamle brygger J.C. Jacobsens oprindelige visioner, værdier og mål for Carlsbergfondet og for Carlsberg A/S til nytte og gavn for nutidens samfund. Carlsbergfondet er verdens første og dermed også ældste erhvervsdrivende fond. Vi blev grundlagt i 1876, og vores historie, værdier og arv forpligter. Vi skal således kontinuerligt udfordre os selv for at fastholde og udvikle den excellence, som har kendetegnet vores virke siden J.C.Jacobsen fastslog: Ved Carlsberg Bryggeriernes Drift skal det stadige Formaal uden Hensyn til øjeblikkelig Fordel være, at udvikle Fabrikationen til den størst mulige Fuldkommenhed, saaledes at disse Bryggerier og deres Produkter altid kan staa som et Mønster og ved deres Eksempel virke til, at Ølbryggeriet her i Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt. Disse ord udtrykte J.C. Jacobsens personlige stræben efter det fuldkomne. Værdierne excellence, kvalitet og Semper Ardens (Altid Brændende, der var Carl Jacobsens motto) blev født i samme ånd, og de lever videre som en evig ambition for Fondets virke og aktiviteter. Og de guider os sikkert i eksekveringen af vores formål: At støtte den videnskabelige grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Det er et formål, som 136 år efter at brygger J.C. Jacobsen formulerede det, stadig er en afgørende forudsætning for velstand, vækst og udvikling i vores samfund.

7 7 Social og videnskabelig ansvarlighed i fokus I foråret 2012 har vi fornyet og forenklet Fondets fundats. Vores formål og relation til Carlsberg A/S er uændret. Men vi bruger nu et mere tidssvarende sprog til at afspejle vores rolle i forhold til vores interessenter og omverden. Den gamle bryggers ord og tanker er samtidig blevet udformet i overensstemmelse med internationale Governance-principper, og som konsekvens heraf er Carlsbergfondets direktion nu blevet til en bestyrelse. Vi tillader os at tro, at dette er helt i den gamle bryggers ånd. Han var i mange henseender forud for sin tid og eksekverede Corporate Social Responsibility (csr) længe før, det blev opfundet ved at give overskud fra bryggeriet til samfundsnyttige aktiviteter. I Carlsbergfondet har vi udvidet dette princip til også at omfatte videnskabelig ansvarlighed, Scientific Social Responsibility (ssr). Det betyder dels, at den forskning, vi støtter, skal være visionær, nyskabende og af høj kvalitet, dels at forskningsresultater med potentiel samfundsværdi skal nyttiggøres. Grundforskning krumtap i fremtidens vækst Gennem Carlsbergfondets historie har vi målrettet fokuseret på understøttelse af det excellente forskningsarbejde. I dag udmønter dette sig blandt andet i rejsestipendier til nyuddannede ph.d.er for at fremme internationaliseringen af dansk forskning, postdocstipendier til yngre danske forskere, tilskud til apparatur, publikationsstøtte og støtte til konferencer. Ikke mindst rejse- og postdoc-stipendierne har været et af Carlsbergfondets væsentlige virkemidler i de senere år, idet Carlsbergfondet således støtter det mest talentfulde vækstlag i dansk forskning ved at give yngre forskere mulighed for ophold ved førende udenlandske universiteter, og dermed bidrage til internationaliseringen af dansk forskning. På den vis får de unge talenter ikke blot adgang til internationale eliteuniversiteter, men også mulighed for at udfolde deres egne forskningsvisioner og -kompetencer. Erfaringerne viser, at disse startbevillinger til yngre talenter ofte er aldeles afgørende for forskernes videre karriere. Styrket identitet og klare holdninger Med bryggerens og Fondets mantra som udgangspunkt har mit første mål som formand været at skærpe og styrke Carlsbergfondets profil. Det sker af flere grunde men helt overordnet fordi vi aktivt vil medvirke til en bredere almen anerkendelse af grundforskningens betydning for det danske samfund. Derfor skal de mange resultater af den banebrydende forskning, vi støtter, gøres mere synlige. Eksemplerne på, hvad god forskning kan føre til, skal levendegøres og tale deres tydelige sprog. Ved at skabe opmærksomhed om vores indsats, overbeviser vi samfundsaktører om nytten af grundforskning og etablerer bro mellem vores aktiviteter og samfundets udfordringer i en globaliseret verden. Samtidig har de erhvervsdrivende fonde fået en ny og hidtil uset rolle i samfundsdebatten. Der er med rette fokus på, hvordan vi investerer vores midler og på, om vi i højere grad f. eks. kan være med til at imødegå de samfundsmæssige udfordringer, som det er vanskeligt at rumme inden for de statslige budgetter. Også derfor er det Carlsbergfondets opgave at synliggøre grundforskningens betydning for Danmarks fremtid. Endelig vil vi gerne blive ved med at tiltrække de mest talentfulde ansøgere og projektideer, så vi hele tiden er på absolut forkant med forskningen. Carlsbergfondet i fremtiden En del af den aktuelle fondsdebat handler om behovet for større åbenhed og transparens i fondenes økonomi og virkemidler. Carlsbergfondet tager gerne denne udfordring op, og vi har i fornyelsen af vores kommunikation lagt vægt på at skabe større gennemsigtighed. De første synlige beviser herpå er Carlsbergfondets nye visuelle identitet, den nye hjemmeside og det nye layout af årsskriftet. Udviklingen af Fondets nye visuelle identitet er beskrevet i en særskilt artikel af professor Bo Linnemann her i årsskriftet. Vi vil i Carlsbergfondet også fremadrettet arbejde for øget åbenhed og transparens om vores virke. Vi vil styrke dialogen med andre nationale og internationale fonde om, hvorledes vi bedst støtter de mest excellente projekter og talenter, og vi vil søge nye samarbejdsmuligheder. Vi vil udvikle vores aktiviteter og udsyn i tæt dialog med det omkringliggende samfund, dets behov og dets udfordringer. Med den gamle bryggers ånd og tanker altid brændende i vores virke.

8

9

10 10 1 ny typografi for uden elefanter - thorvald bindesbøll tænkte ikke på stødtænder Af bo linnemann arkitekt og designer, kontrapunkt Fra elefantport til elefantøl. Gennem historien har elefanterne været et hyppigt brugt motiv for Carlsberg. Selv i Carlsbergs logo optræder umiddelbart mange elefanttræk. Stødtænder i C et, snablen i G et og elefant fød derne i r erne. Men tænkte manden bag Carlsbergs logo, Thorvald Bindesbøll, på elefanter, da han i 1904 tegnede den verdensberømte etikette for Carlsberg Pilsner? Designprofessor Bo Linnemann er ikke overbevist. I forbindelse med udviklingen af en ny typografi for Carlsbergfondet har Bo Linnemann nærstuderet Bindesbølls udgangspunkt. Han forventede at møde en elefant, men fandt en humleplante.

11 11 Carlsbergs logo er et bevis på, hvor langtidsholdbart godt håndværk kan være. Alle kan fremkalde den karakteristiske svungne form af Carlsbergs logo, når navnet nævnes. Navnetrækket har holdt i over 100 år og bliver i dag opfattet som et tidløst mesterværk, til trods for at det åbenlyst er et produkt af sin tid. Op igennem det 20. århundrede har designere forsigtigt moderniseret Carlsberglogoet for at værne om kvaliteterne ved det gode håndværk og ikke mindst for at bevare dets værdi. Da Kontrapunkt og jeg blev bedt om at udvikle ny typografi og visuel identitet for Carlsbergfondet, var vores ambition at søge tilbage til udgangspunktet for Carlsbergmærket. Vores tanke var at lade den idé, som i sin tid havde inspireret Thorvald Bindesbøll, også være inspiration for arbejdet for Carlsbergfondet. Til grund for alt godt design ligger en klar og tydelig idé. Men hvad var den oprindelige idé bag Bindesbølls etikette? Hvad havde inspireret ham? Det startede som en strøtanke, men blev over tid til et mindre forskningsprojekt, der udover besøg i Designmuseum Danmarks og Carlsbergs egne arkiver også involverede samtaler med førende danske Bindesbøll-eksperter som lektor og forsker i skriftdesign Steen Ejlers, biblioteks- og forskningschef ved Designmuseum Danmark Lars Dybdahl og Carlsbergs arkivar Ulla Nymand. Jagten på inspirationskilden Over tid har Carlsbergs logo ændret karakter. Det ses tydeligt, når man studerer de mange forskellige versioneringer af Carlsbergs etikette. Desværre har de fleste ændringer betydet kvalitetsforringelser og sløret billedet på den oprindelige idé bag logoet. Fra 1904 frem til 1980 er designændringerne nænsomme. Men kigger man en ekstra gang på det nuværende logo, er stødtanden, snablen og halen i bogstaverne blevet så markante, at elefantmetaforen oplagt dominerer som den grundlæggende idé. Selv i Carlsbergs designmanual bliver elefanten i dag kanoniseret og gjort til inspirationen for Carlsbergs logo. Angiveligt fordi elefanten også knytter an til virksomhedens værdigrundlag, og fordi man i alle større virksomheder søger historier, der fortæller os om varemærket. Og historien om elefanten er en god historie. Men der er også humle den bærende ingrediens i ølbrygningen. Humlebladet, der i Carlsberglogoet svæver over r et som kronen på værket og sætter bogstaverne i et organisk lys. Vi har altså ikke én visuel motor for Carlsbergs logo men to. Elefanten og humlen. Og hvis Thorvald Bindesbøll arbejdede som enhver anden designer, ville han aldrig vælge at have mere end én inspirationskilde. Det fortæller min arbejdserfaring mig. Populært sagt; det må være enten dyret eller planten, der driver værket. Øverst t.v. ses Thorvald Bindesbølls etiketdesign fra Humlefrug tens omrids ses i den grønne ovale form. Derfra kommer ørerne i den nuværende etikette. I 1897 tegnede Bindesbøll en rekt angulær etikette, hvor en version af logoet, som vi kender det fra i dag, optræder for første gang. Hans seneste version fra 1904 (øverst t.h.) blev anvendt næsten uforandret, indtil den blev moderniseret i 1980 I Carlsbergs designmanual udråbes elefanten som inspiration. Elephant tusk Elephant foot Elephant trunk Elephant foot Upraised elephant foot

12 12 Thorvald Bindesbøll var optaget af planter ikke dyr. Flora men ikke fauna. Bindesbøll var pioner inden for den danske skønvirke, hvilket kan ses i hans mange værker, hvor de levende former og figurer går igen. Internationalt fik andre store sam tidige varemærker som Coca-Cola og Pilsner Urquell også logoer, som var præget af tidens æstetik. Lig heden mellem disse logoer og Carlsbergs er slående. I detaljen fra Bindesbølls plakat for Badeanstalten Gamma ses tydeligt den samme bølgeform som i skrivesvinget under Carlsberg-logoet. Dyr eller plante Det er en nærliggende tanke at forestille sig, at sønnen Carl Jacobsen havde en finger med i spillet. Det var Carl Jacobsen og ikke faderen J.C. Jacobsen, som i 1901 (tre år før Bindesbølls sidste etikettedesign) opførte de fire kæmpe granitelefanter, der stadig troner i porten til Carlsberg. Også dørhåndtagene til Ny Carlsbergs hovedkontor er prydet af elefanter. Det er værd at fremhæve, at både elefanter og andre eksotiske dyr fra Asien var et yndet motiv for tidens tænkere og kunstnere. Thorvald Bindesbøll var derimod optaget af planter og blomster ikke dyr. Flora, men ikke fauna. Bindesbøll var pioner inden for den danske skønvirke, hvilket kan ses i hans mange værker, hvor de levende former og figurer går igen. Da han tegner Carlsbergs etikette, er netop skønvirken på sit højeste og står som en tydelig modpol til industrialiseringen. Inspireret af europæiske bevægelser, som den tyske Jugendstil, den franske Art Nouveau og den britiske Arts and Craft, var floraen det primære omdrejningspunkt for tidens kunstnere, kunsthåndværkere og arkitekter. De påskønnede svungne organiske former i alt fra bygninger, møbler og keramik til ornamenteringer og bogstaver.

13

14 14 Humlen som inspiration. Det er tydeligt, at humlens former har været en stærk inspirationskilde for Bindesbøll. Mange af plantens detaljer går igen i Carlsbergs logo ligesom i Fondets nye typografi. Humlen ved det hele Kerneingrediensen i øl er humle. Humlen afbalancerer smagen og bestemmer øllets aroma. I Carlsbergs logo går humlen igen som det afbalancerende, visuelle element. Humlebladets placering øverst i højre hjørne sikrer, at kompositionen ikke vælter. Netop denne betragtning ledte mig til at studere de første videnskabelige tegninger af humleplanten af den svenske biolog og botaniker Carl von Linné ( ). I Linnés smukke, kolorerede tegninger træder humleplantens fysiognomi tydeligt frem. Sammenlignes tegningen af humlen med Bindesbøll-mærket, er ligheden slående. Det forklarer tydeligt bogstavernes sving og kurver. Linnés detaljering af blomsten og planten og Bindesbølls bogstaver og ornamenteringer er faktisk så sammenfaldende, at Bindesbølls mærke genopstår som en fuldstændig aftegning af humleblomsten. Det blev dermed også tydeligt for mig, at Carlsbergs logo over årene var blev mere og mere elefantiseret. Hver designmæssig justering havde lagt et lille lag elefant til. Senest i 1980, hvor bogstaverne får tilført seriffer (fødder), som nærmest cementerer logoets tilknytning til elefantmetaforen. Det ledte mig på sporet af, at det slet ikke var elefanten, som var den oprindelige inspirationskilde til designet og at elefanten slet ikke hører hjemme her. Og efter selv at have tegnet den seneste version af Carlsbergetiketten og dermed fået det ind under huden, fik jeg idéen til, at det var humleplanten, som rent faktisk havde været det oprindelige udgangspunkt for Bindesbøll. Jeg studerede også andre af Bindesbølls værker fra samme tid plakater, tryksager og andre etiketter og ikke mindst hans keramik. Det er tydeligt, at Carlsberglogoets former er udsprunget af det formsprog, der optog ham i de år ja, måske igennem hele hans virke. Til min store begejstring havde jeg nu forstået humlen ved det hele. Tingene begyndte at hænge sammen og gå op i en højere enhed. Linnés flora-tegninger, Bindesbølls håndværk, andre logoer fra skønvirketiden og førende eksperters holdninger bakkede min konklusion op. Det er humlen og ikke elefanten, som var den oprindelige muse for Bindesbøll. Elefantfri typografi I efteråret 2011 startede Kontrapunkt med at udvikle en ny, markant visuel identitet for Carlsbergfondet. Fondets nye logo består udelukkende af bogstaver ligesom Bindesbølls. Og bogstaverne er blevet udviklet til en komplet typografi, som fremover vil tegne Fondets identitet i alle skrevne budskaber. Det er den skrift, du læser lige nu. Den nye skrift kaldet Carlsbergfonten er en antikvaskrift med respekt for bryggeren J.C. Jacobsens fascination af Rom. Det klassiske udgangspunkt er dog omsat til et moderne udtryk, der tegner sig ind i vores tid. Det er en skrift med fødder og stor kontrast,

15 15 I fondets nye logo gemmer der sig en lille diskret hilsen til den siddende fondsbestyrelses værdsættelse af nøjsomhed, som jo også var en af bryggeren J.C. Jacobsens kardinaldyder. der på én gang gør den monumental og samtidig velegnet til større tekstmængder. Zoomer man ind på hvert bogstav, træder organiske kurver og detaljer frem og refererer til Bindesbølls humleplante og dermed til Carlsbergs logo. En umiskendelig del af Bindesbølls typografiske sprog var hans trang til at lade bogstaverne forene sig i ligaturlignende billeder. Kunne man spare plads, blev bogstaverne respektløst lagt ind under eller over hinanden. På samme måde gemmer der sig i fondets nye logo en lille diskret hilsen til den siddende fondsbestyrelses værdsættelse af nøjsomhed, som jo også var en af bryggeren J.C. Jacobsens kardinaldyder. Et enkelt bogstav (s et) er formindsket og trukket ind over et andet (l et) for ikke at ødsle med pladsen. Elefanter dem er der ikke skyggen af. Bo Linnemann er medstifter, partner og kreativ direktør i designog brandingbureauet Kontrapunkt. Bo Linnemann er uddannet på Kunstakademiets arkitektskole i København, hvor han i en årrække var professor og leder af Institut for Design. Siden begyndelsen af 1980 erne har Bo Linnemann påvirket dansk og international design og er blevet tildelt mere end 16 nationale og internationale designpriser. Carlsbergfondets nye visuelle identitet er udviklet af Bo Linnemann i samarbejde med Kontrapunkts kreative team.

16

17

18 18 2 realisering af umulige korrelationer en realistisk forsøgsopstilling til tests af bells ulighed Af jonatan bohr brask postdoctoral researcher icfo institute of photonic sciences castelldefels, Barcelona På trods af 40 års forsøg mangler vi stadig et eksperiment, som definitivt påviser eksistensen af ikke-lokale korrelationer. Vi har udviklet en idé til en forsøgs opstilling, som måske kan muliggøre sådan et eksperiment. De ikke-lokale korrela tioner finder anvendelse i nye informationsteknologier, f.eks. ultrasikker kvantekryptering, og bryder med den intuitive idé om, at fysiske størrelser eksisterer uafhængigt af, om vi måler dem.

19 19 Lad os forestille os to modstandere af et grumt, dystopisk diktatur. De har brug for at udveksle beskeder udenom Generalens hemmelige politi. Det eneste udstyr, de kan få fat i, er imidlertid stjålet fra det hemmelige politi selv. De kan ikke vide, om der er fusk med udstyret; om det er manipuleret til at overvåge dem. Kan de på en eller anden måde sikre sig, at deres beskeder ikke aflæses? Svaret er ja, hvis apparaterne er baseret på kvantemekanisk ikke-separabilitet og kan bryde en såkaldt Bellulighed. Disse uligheder har deres navn efter John Bell, som introducerede den første i 1964 og viste, at det var muligt eksperimentelt at skelne mellem to beskrivelser af naturen (hvis berømteste fortalere var henholdsvis Albert Einstein og Niels Bohr) en hvor fysiske størrelser er virkelige og eksisterer uafhængigt af målinger, og en hvor det målte ikke kan tillægges nogen bestemt værdi, før målingen udføres. Vores arbejde handler om at finde en realistisk metode til at bryde en Bellulighed. Det vil muliggøre et eksperiment, som kan afgøre det gamle spørgsmål om, hvilken beskrivelse af naturen der kommer sandheden nærmest, og som samtidigt vil være et første skridt i retning af nye kommunikationsteknologier baseret på kvantemekanik. Lamper, knapper og kasser et tankeeksperiment For at forstå, hvad en Bellulighed er, må man først tænke over, hvordan grundlæggende fysiske begrænsninger påvirker eksperimentel data. Vi kan tage det simplest mulige eksperiment, illustreret i Fig. 1. Alice og Bob har hver et helt enkelt apparat en kasse med to knapper og to lamper. Når en knap trykkes ned, lyser en lampe. Det kan være forskelligt, hvilken lampe der lyser, hver gang den samme knap trykkes ned. Eksperimentet består nu i, at Alice og Bob hver vælger en knap, trykker, og skriver ned hvilken lampe, der lyste. Når den grønne lampe lyser, noterer de +1, for den røde -1. Det gentager de et antal gange; hver gang vælger de tilfældigt en knap. Når de er færdige kan de sammenholde deres data. De har så en tabel som vist på figuren. Ved hjælp af tabellen kan Alice og Bob nu for hver runde udregne produktet af deres udfald. Hvis Alice har fået -1 og Bob +1 får de f.eks. 1 1= 1. Lad os kalde produktet for P. Alice og Bob tager gennemsnittet P 00 af P for alle de runder, hvor de begge valgte knap 0, og ligeledes beregner de gennemsnittene P 01, P 10, P 11. Til sidst udregner de S = P 00 + P 01 + P 10 P 11. Hvor stor kan S blive? Hvert af leddene P 00 etc. i S er positive, hvis Alice og Bob for det meste får det samme udfald for den tilsvarende kombination af knapper, og negative hvis de for det meste får forskellige udfald. For at maksimere S gælder det derfor om at få Alices og Bobs udfald til at være korrelerede, medmindre de begge vælger knap 1 så skal de være antikorrelerede (fordi sidste led har negativt fortegn). Hvis apparaterne har indbyggede instruktioner, som bestemmer udfaldene ud fra begges valg af knap, f.eks. når Alice og Bob begge trykker 1 fås 1 for Alice og -1 for Bob, ellers giver alle udfald +1, så er det nemt at se, at S kan antage den maksimale værdi 4. Men lad os nu gøre en enkelt antagelse: Lad os antage, at (ant) Alices apparat ingen information har om Bobs valg af knap, og omvendt. Instruktionerne i Alices maskine kan nu kun afhænge af hendes egne valg, dvs. de består i at fastlægge værdier ±1 for hendes udfald for hver knap, og Fig. 1 Tankeeksperiment: I hver runde noterer Alice og Bob hvilke lamper, der lyser, når de trykker på knapperne på deres apparater. De genererer på den måde en tabel af korreleret data. John Bell viste, at det var muligt eksperimentelt at skelne mellem to beskrivelser af naturen en hvor fysiske størrelser er virkelige og eksisterer uafhængigt af målinger, og en hvor det målte ikke kan tillægges nogen bestemt værdi før målingen udføres.

20 20 Fig. 2 Blåt laserlys omdannes i en ulineær krystal til to stråler af rødt lys, som sendes til Alice og Bob. Hos Alice og Bob blandes lyset med endnu en laserstråle og måles v.h.a. en fotodetektor. Forsøgsopstillingen er nærmest den simplest tænkelige og opnår alligevel en optimal tærskelværdi. ligesådan for Bob. Det er nemt at tjekke, at S højst kan blive 2. Selv hvis man ændrer strategien fra runde til runde, kan man ikke gøre det bedre (den skeptiske læser opfordres til at forsøge!). For ethvert eksperiment som opfylder antagelsen (ANT) har vi altså S<=2. Dette er det mest berømte eksempel på en Bellulighed. Overraskelsen er nu, at i kvantemekanikken kan uligheden brydes. Hvis de to apparater deles om en såkaldt ikke-separabel tilstand forudsiger kvantemekanikken, at det er muligt med Alice og Bobs data at nå S = 2 2 = Når uligheden bliver brudt betyder det, at eksperimentet ikke kan forklares ved nogen teori, hvor Alices og Bobs udfald er fastlagt ved en forhåndsbestemt strategi, og som opfylder antagelsen (ANT). Vi siger, at korrelationerne i eksperimentets data er ikke-lokale. Svært at realisere det umulige Mange eksperimenter har forsøgt at påvise de ikkelokale korrelationer, som kvantemekanikken forudsiger, og der er også gode indikationer på, at Belluligheder er blevet brudt. I eksperimenterne arrangerer man det sådan, at antagelsen (ANT) følger af, at intet signal kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed. Hvis vi sørger for, at Alices udfald sker så kort tid efter Bobs valg af knap, at lys ikke kan nå fra Bob til Alice, så er uafhængigheden af de to begivenheder garanteret. Et brud på en Bellulighed betyder derfor, at enten er der noget, som bevæger sig hurtigere end lyset hvilket strider mod praktisk talt alle eksperimentelle tests eller også er forhåndsbestemte instruktioner for Alices og Bobs udfald udelukket. På grund af lysets høje hastighed kræver det hurtige detektorer og en god afstand mellem parterne at overholde (ANT). Samtidigt skal detektorerne og kilden, som producerer den ikkeseparable tilstand, være tilstrækkeligt effektive. Når effektiviteten er under en vis tærskelværdi, som afhænger af det konkrete eksperimentelle design, kan forhåndsbestemte instruktioner ikke længere udelukkes. Det er teknologisk meget krævende at overholde disse to betingelser (ANT og tilstrækkelig effektivitet) på samme tid. På trods af at de første tests af Belluligheder blev udført for ca. 40 år siden, er det endnu ikke lykkedes i noget eksperiment at opfylde begge krav samtidigt, selvom de er blevet opfyldt hver for sig i forskellige forsøgsopstillinger. Lys vekselvirker kun svagt med omgivelserne og kan sendes over lange afstande med relativt lille tab. Samtidigt kan lys detekteres hurtigt. Det er altså fordelagtigt at arbejde med lys, når man vil overholde (ANT). Det er imidlertid problematisk at detektere lyset effektivt, og kilder, som producerer ikke-separable tilstande, har også begrænset effektivitet. For enkelt-atomer eller -ioner fanget i en optisk eller elektrisk fælde kan man måle med meget høj effektivitet, men det er på den anden side svært at skabe ikke-separable tilstande mellem to atomer, medmindre de er tæt på hinanden, og dermed svært at overholde (ANT). Derfor er det udfordrende at finde et eksperimentelt design, som tillader en tærskelværdi for effektiviteten, der kan realiseres med de kilder og detektorer, som er tilgængelige i moderne laboratorier. En simpel idé som fungerer Vi har udviklet et nyt eksperimentelt design, som sænker tærskelværdien for effektiviteten betydeligt, og som baserer sig på en simpel ikke-separabel tilstand af lys. Vores design benytter en kilde, som producerer par af fotoner, altså lyspartikler. En laserstråle med høj energi (blåt lys) sendes gennem en ulineær krystal, som vist på Fig. 2. I krystallen kan en blå foton omdannes til to fotoner med lavere energi (rødt lys), som udsendes i hver deres retning. Processen sker med lille sandsynlighed, og der er således mulighed for at danne nul, et, eller to, osv. røde fotonpar. Antallet af par kan variere, men antallet af fotoner er altid ens i de to retninger. Kvantemekanikken forudsiger, at de to stråler af rødt lys vil antage en ikke-separabel tilstand. Den ene røde stråle sendes nu til Alice og den anden til Bob. I Alices og Bobs laboratorier blandes lyset fra kilden med strålen fra endnu en laser på et halvgennemsigtigt spejl og måles. I hver runde indstiller de hver styrken og fasen af deres laser og noterer, om detektoren registrerer en foton eller ej. Laserens styrke og fase spiller rollen som knap og detektorens to udfald (klik/ intet klik) som lampe i Fig. 1.

21 Med denne simple opstilling regner vi os frem til en god tærskelværdi for effektiviteten vi kan tåle op til 33.3% tab, inklusive tab i kilden og detektorerne. Samtidigt kan vi bevise, at vores tærskelværdi er optimal ingen test, hvor Alice og Bob har ens tab, kan opnå en bedre tolerance. Vores design er i den forstand meget lovende. Forsøgsopstillingen er nærmest den simplest tænkelige generering af fotonpar i en ulineær krystal er en standardteknologi i moderne optiklaboratorier og opnår alligevel en optimal tærskelværdi. Kigger man på effektiviteten af moderne kilder og detektorer kan man se, at 33,3% i dag er meget tæt på at kunne realiseres. Sammen med andre nylige fremskridt indenfor optiske Bell tests tyder det på, at der er gode muligheder for i en nær fremtid at gennemføre den første definitive test af en Bellulighed, si den John Bell fremsatte sin idé for næsten 50 år siden. Som et alternativ til den rent optiske test, har vi desuden vist, at tærskelværdien kan forbedres yderligere, hvis Alice i stedet for lys måler på et enkelt atom, som illustreret i Fig. 3. Atomets tilstand kan måles med meget høj effektivitet (så Alice har nu mindre tab end Bob). Ved at eksitere atomet med en laserpuls skabes en ikke-separabel tilstand mellem atomet og en lyspuls, som sendes videre til Bob, der måler på samme måde som før. I denne opstilling kan vi tåle op til 56% tab mellem atomet og Bob. Belluligheden kan altså brydes, selv når over halvdelen af fotonerne går tabt. Det er temmelig krævende at opnå en god kobling mellem atomet og det udsendte lys, men i de mest moderne eksperimenter med atomer i optiske fælder nærmer man sig nu dette tal. Samtidigt er tærskelværdien i dette tilfælde ikke optimal det er muligt, at den kan sænkes yderligere. Dette asymmetriske design er derfor et interessant supplement til det rent optiske. Bobs udfald udelukket. Det er derfor umuligt for andre end dem selv at ligge inde med viden om deres data, fordi en sådan viden ville være ensbetydende med instruktioner. De kan nu benytte deres tabel til at generere en krypteringsnøgle, som kan bruges til at udveksle sikre beskeder. Dette intuitive argument er indenfor de seneste år blevet eftervist matematisk, sammen med andre såkaldte apparat-uafhængige protokoller. Fælles for disse anvendelser er, at Alice og Bob ikke behøver nogen viden om hvordan eller af hvem deres apparater er fremstillet, så længe de bare bryder en Bellulighed. En eksperimentel eftervisning af et brud vil være første skridt på vej mod en realisering af disse nye informationsteknologier. Samtidigt har Alice og Bob lært noget fundamentalt nyt om naturen: De fysiske størrelser, som svarer til knapperne på deres apparater, kan ikke tilskrives nogen værdi, før målingerne udføres (hvis den specielle relativitetsteori holder). Dette er et brud med den gængse tænkning i fysik før kvantemekanikken og vel også med de fleste menneskers intuitive opfattelse af verden. Fysikere i dag er ikke i tvivl om, at den kvantemekaniske forudsigelse er korrekt, men det er alligevel vigtigt at efterprøve den med et definitivt eksperiment. Måske vi kan komme lidt nærmere et svar på Mermins berømte spørgsmål: Er månen der, når ingen kigger på den? Note At intet kan bevæge sig hurtigere end lyset følger af den specielle relativitetsteori, som mange tests bekræfter. Nye resultater fra neutrinoeksperimentet OPERA peger på et brud med den, men på nuværende tidspunkt ser det ud til, at der kan være tale om en teknisk fejl i eksperimentets GPS-forbindelse. 21 Sammen med andre nylige fremskridt tyder det på, at der er gode muligheder for at gennemføre den første definitive test af en Bellu lighed siden John Bell fremsatte sin idé for næsten 50 år siden. Fig. 3 Alice har et enkelt atom fanget i en fælde mellem to spejle. Lys udsendes fra atomet og videre til Bob. Alice kan måle tilstanden af sit atom med høj effektivitet (hendes måleudstyr er ikke vist). Ny tænkning, ny teknologi Lad os til sidst vende tilbage til vores oprørere. Hvordan kan et brud på en Bellulighed hjælpe dem til at sikre sig imod aflytning? Vi kan tænke os at oprører- Alice og -Bob (i hver deres sikre skjulested) ved hjælp af to apparater genererer en tabel som i Fig. 1, der bryder en Bellulighed, mens de sørger for at overholde (ANT). Så er forudbestemte instruktioner for Alices og

22 22 3 det 20. århundredes kvindelige dannelsesroman Af lise busk-jensen forsk. stip., dr.phil. Dannelse var et centralt begreb i det 19. århundredes borgerligt demokratiske samfund. Periodens nye hovedgenre, dannelsesromanen, udfoldede individuelle dannelsesforløb, som læserne kunne genkende sig selv i og lære af.

23 23 Den nye kvinde i Blæksprutten. I det 20. århundrede fik kvinderne år for år større dele af det offentlige liv som virkefelt. Litteraturen, videnskaben, politikken, kirken, overalt trængte de sig frem. I 1952 tegnede Herluf Jensenius feminismens stormtropper frit efter Delacroix billede fra 1830-revolutionen i Paris. Bodil Koch i præstekjole, Xenia Jernbo, den første kvindelige stationsforstander med fløjte og afgangsflag, Lis Groes med den feministiske fane, Ingeborg Hansen med Landstingets formandsklokke og Lis Jacobsen med en af sine ordbøger, der inkluderede det nye bolle å. Forrest nedlægges en læge med den forældede svangerskabslov i hånden, mens andre repræsentanter for den mandlige magtelite flygter duknakkede. Yderst til højre sidder Thit Jensen og rører stormtrommen, så både storken (moderskabet) og amor (kærligheden) bliver skræmt. Imiddelalderen havde personlighedsudviklingen et religiøst indhold. Mennesket måtte rense sig på sin odyssé gennem det jordiske liv for til slut at fremstå som det kunstværk, Gud havde forestillet sig. Med oplysningstidens sekularisering blev denne personlighedsudvikling til en dannelsesproces, som skolegang og universitetsstudier varetog. Dannelse blev et nøglebegreb i det tidlige 1800-tal, hvor det stivnede stændersamfund var i opbrud. Som alternativ til revolutionens ragnarok skulle talentfulde borgere uanset deres baggrund kunne tilegne sig den viden og personlighed, det krævede for at bidrage til samfundslivet i uddannelsessystemet og administrationen. Bildungs -begrebet introduceredes i tysk intellektuelt liv som den anskuelse, at æstetisk sans er den bedste indgang til moralsk og politisk indsigt. At det skønne er vejen til det gode og det sande var en central tanke for Humboldt, da han grundlagde Berlins universitet i Ideerne fik litterær form i dannelsesromanen. Den fortæller historien om en ung mand, der i kamp med tilværelsens hårde realiteter tilegner sig mangfoldige livserfaringer, oplever venskab og kærlighed, modgang og sorg, før han slutteligt finder sig selv og bliver klar over sin opgave i verden. Der var tæt forbindelse mellem de samfundsmæssige institutioner, der varetog individets dannelsesproces, og dannelsesromanen, der gennemspiller individuelle dannelseshistorier på en måde, som læserne både kunne identificere sig med og tage ved lære af. De førende forfattere skabte ikke kun prototypiske udtryk for tidsånden. De var også opdragere, psykoterapeuter og i bedste fald åndelige vejledere for deres samtidige. Kan kvinder skrive dannelsesromaner? Franco Moretti hævder i The Way of the World, 1987, at kvinder ikke kunne være hovedpersoner i dannelsesromaner, fordi deres liv var begrænset til den hjemlige sfære. Den kvindelige dannelsesroman skulle med andre ord ikke findes. Han støtter sig på det historiske forhold, at mænd og kvinder levede i adskilte sfærer i 1800-tallets borgerlige samfund. Det offentlige dannelsesprogram var en rettesnor for opdragelsen af de unge mænd, der skulle indtage positioner i det offentlige liv, hvor kvinderne kun deltog som tilskuere. Tilsvarende handler dannelsesromanen om unge mænds livshistorier, hvor kvinderne kun optrådte som mulige partnere. I 1800-tallets mandlige dannelsesroman er

24 24 forskellen mellem de to køns situation også slående forskelligt udfoldet. Den mandlige hovedpersons historie begynder i hans barndom, mens kvindens historie ofte begynder med ægteskabet; manden får en uddannelse, mens kvinden ingen får; manden tager til storbyen, mens kvinden bliver hjemme i familien; manden skal finde en måde at forsørge sig selv på, mens kvinden skal finde en forsørger; manden har mindst to kærlighedsaffærer, mens kvinden absolut ingen har. Kvindelitteraturforskning har på den baggrund diskuteret, om dannelsesromanen kan have en kvindelig hovedperson og udfolde en kvindelig livshistorie. Konklusionen er, at eftersom modsætningen mellem helt og omverden historisk set var forskellig for de to køn, måtte det resultere i forskellige varianter af dannelsesromanen, hvilket omvendt ikke betyder, at kvinderne ikke gennemlevede et dannelsesforløb. Jeg har i min forskning i 1800-tallets kvindelige forfattere vist, at de i høj grad analyserede konflikterne i den kvindelige erfaringsverden og formede dem litterært som kvindelige dannelseshistorier. Deres romaner opfylder således de almene kriterier for, hvad en dannelsesroman er, selv om de på mange måder adskiller sig fra de typiske mandlige repræsentanter for genren. I Romantikkens forfatterinder, 2009, har jeg demonstreret, hvordan romantikkens kvindelige dannelsesroman i Danmark og internationalt skilte sig ud fra den mandlige gennem sit fokus på de særlige kvindelige livsforhold i familie, ægteskab og samfund med ægteskabsromanen, guvernanteromanen og emancipationsromanen som genrevarianter. Dannelse og modernitet I det 20. århundrede er dannelsesbegrebet kommet under kritik for at være traditionsbevarende, ligesom mange modernistiske forfattere har sprængt dannelsesromanens rammer og kastet sig ud i formeksperimenter, der skal afspejle livshistoriens opløsning og subjektets fragmentering. De kvindelige romanforfattere har imidlertid i den samme periode ofte haft påfaldende succes med at videreudvikle dannelsesromanen, således at den på en tidssvarende måde udtrykker de ændrede kvindelige livserfaringer. Det hænger formentlig sammen med, at kvinderne endnu havde så meget at kæmpe for og imod i de moderne samfund, at de fandt det mindre påkrævet at opløse subjektet end at finde deres egen subjektivitet. Det er min hypotese, at de tre varianter af dannelsesromanen, som jeg fandt i 1800-tallet, er videreført i moderniseret form, idet enten det ægteskabelige samliv, den harmoniske forening af moderskab og arbejde eller kampen for at finde en kunstnerisk identitet fortsat er dannelsens mål, mens betingelserne for og midlerne til at nå disse mål har ændret sig. Kvinderollens markante ændring gennem det 20. århundrede skete i tæt samspil med de kvindelige forfattere. De blev fremtrædende skikkelser i den offentlige debat som talerør for den nye kvinde, og de ydede væsentlige bidrag til at mobilisere den kvindelige selvbevidsthed og give den et fremadrettet og dynamisk indhold. Denne position ses af deres overordentlige popularitet og deres ofte skandaleombruste virksomhed som aktivister for den ene eller den anden sag. De formulerede vitale problemer omkring seksualitet, skilsmisse og psykiske lidelser, længe før de blev taget op politisk eller gjort til genstand for videnskabelige studier. Den kvindelige dannelsesroman var desuden beslægtet med selvbiografien og erindringsgenren, idet flere forfatterinder gennemskrev de samme forløb i romanens og erindringens form. Hvor mændene tidligt sofistikerede romanformen og kastede sig ud i æstetiske formeksperimenter, fastholdt kvinderne i højere grad dannelsesromanens oprindelige problemorienterede og erfaringsformidlende karakter. Det er sikkert en grund til, at de altid har tiltrukket mange læsere, ligesom det har fornyet genren at se kvinder i traditionelle manderoller. Emancipation og identitet Den tidligste periode, , var emancipationsperioden. Agnes Henningsen, Thit Jensen og Karin Michaëlis beskrev den frisatte kvindelige erotiks skæbne og hustruens undertrykkelse i ægteskabsromanen. I I det 20. århundrede er dannelsesbegrebet kommet under kritik for at være traditionsbevarende, ligesom mange modernistiske forfattere har sprængt dannelsesromanens rammer og kastet sig ud i formeksperimenter, der skal afspejle livshistoriens opløsning og subjek tets fragmentering.

25 25 sporet efter guvernanteromanen kortlagde forfatterinderne den udearbejdende kvindes konflikt mellem social magt og erotisk afmagt, mens kunstnerromanen udfoldede visionen om at emancipere det kvindelige sprog. Forfatterinderne tog i nogen grad den modernistiske stil til sig, som Virginia Woolf samtidig opdyrkede. Karen Blixen, der aldersmæssigt tilhører generationen, forskød kønssynsvinklen til den globaliserede verdens kulturelle og etniske modsætninger, eller hun gik bag om kvindebevægelsen for at undersøge den traditionlle kvindeligheds potentialer. Perioden flyttede fokus fra kvindekamp til selvanalyse. Emancipationen forblev på dagsordenen, men blikket rettedes indad under indtryk af psykoanalysen og eksistentialismen. Med begrebet om kvinden som det andet køn satte Simone de Beauvoir dagsordenen for diskussionen om den frie kvindes selvopfattelse. Tove Ditlevsen, Sonja Hauberg og Elsa Gress skildrede en hjemlig kvindelighed tømt for forventninger, med falmede samfundsmæssige udviklingsmuligheder og et identitetsmæssigt tomrum. Efter 1970 ville den første bølge af rødstrømpelitteratur, forfattere som Bente Clod, Jette Drewsen og Vita Andersen, offentliggøre det private for endegyldigt at vende vrangen ud på familien. Den efterfulgtes Kvinderollens markante ændring gennem det 20. århundrede skete i tæt samspil med de kvindelige forfattere. De blev fremtrædende skikkelser i den offentlige debat som talerør for den nye kvinde, og de ydede væsentlige bidrag til at mobi lisere den kvindelige selv bevidsthed og give den et fremadrettet og dyna misk indhold. af dyberegående psykologiske analyser af moder/datter-forholdet og kærlighedsforholdet mellem socialt ligestillede parter. Kirsten Thorup har skabt en genuin feministisk naturalisme med sin sammenkædning af social og erotisk rodløshed, mens Katrine Marie Guldagers og Christina Hesselholdts orientering mod familiære samværsmønstre moderniserer ægteskabsromanen. Identitetsdannelsen kan endelig blive en litterær konstruktion som hos Suzanne Brøgger i forskellige narrative registre eller gennem den metapoetiske overtagelse af den litterære tradition som hos Dorrit Willumsen, svarende til lignende tendenser hos Doris Lessing og Antonia S. Byatt. Den eksisterende kvindelitteraturforskning, navnlig Nordisk Kvindelitteraturhistorie og flere monografier, har allerede indskrevet store dele af dette materiale i litteraturhistorien. Jeg fokuserer snævrere på dannelsesromanen og dannelsesperspektivet for dels at trække de lange litteraturhistoriske linjer op og følge den kvindelige dannelsesromans transformationer frem til nutiden, dels at undersøge denne værkgruppes virkningshistorie i forhold til de kvindelige læseres psykosociale situation og dens medvirken til at udvikle en mere konsistent kvindebevidsthed i den kvindelige dannelsesproces. Agnes Henningsen deltog helhjertet i det moderne bohêmeliv. Hun var en erotisk frigjort, produktiv forfatter og mor til fire børn, der levede i et åbent ægteskab. I romanen Kærlighedens årstider, , og siden i otte erindringsbind skildrede hun dette nye pigeog kvindelivs muligheder og konflikter. Tegning af L. Find i Illustreret Tidende, 1901 Tove Ditlevsen var en meget læst forfatter til digtsamlinger om pigesind, kvindesind og kvindernes lille verden, og til romaner om pigebørns hårde opvækst i barndommens gade og hustruens indholdstømte liv i den moderne familie. I erindringerne Barndom og Ungdom, 1967, og tre efterfølgende bind gennemskrev hun med lyrisk intensitet sin dannelseshistorie fra mor-datter-symbiosen i baggårdslejligheden gennem mislykkede ægteskaber og til forfatterpositionen mellem publikums forståelse, parnassets overbærenhed og mediernes sensationslyst. Foto: Det Kgl. Bibliotek Kirsten Thorups tidlige forfatterskab handlede om det identitetsmæssige og sproglige opbrud fra barndommens virkelighedsnære provinsliv til storbyens flimrende fremmedhed. Med erindringerne Lille Jonna, og Den lange sommer, , eftersøgte hun sit udgangspunkt i barndomserfaring - erne, og flere efterfølgende romaner har bidraget til billedet af en åben, historie- og midtpunktsløs moderne kvindelig dannelseshistorie. Foto: Morten Juhl/Scanpix

26 26 4 Mikrogliadynamik Ved Alzheimers Sygdom Af alicia A. BABCOCK adjunkt, PH.D. og bente FINSEN professor, DR. MED., syddansk UNIVersitet Alzheimers neuropatologiske forandringer vides at være associeret med en kronisk mikroglia-reaktion i hjernebarken. Mekanismerne, for hvorledes denne reaktion opstår, vedligeholdes og udvikles gennem en mangeårig periode, er ukendt. Vi søger gennem applikation af stereologiske metoder på immun histo kemisk farvet humant hjernevæv at klarlægge visse af de tilgrundliggende mekanismer.

27 27 Alzheimers sygdom er en neurodegenerativ lidelse og den hyppigste årsag til demens. Langt hovedparten af patienter med Alzheimers sygdom lider af sporadisk Alzheimers, som rammer ældre og gamle. De ganske få procent af patienterne, der har symptomdebut som yngre, udvikler sygdommen på grund af arvelige genforandringer. Patienter med Alzheimers sygdom debuterer typisk med periodevis hukommelsessvækkelse, som gradvist forværres til en generel kognitiv svækkelse. Dette menes at afspejle, at sygdommen indledningsvist forårsager et tab af nerveforbindelser (synapser) og neuroner i hjernens hippocampusformation, som spiller en nøglerolle for hukommelsesfunktionen, for senere at ramme de områder af hjernebarken, der er ansvarlige for øvrige kognitive funktioner, som sprog, tænkning og problemløsning. Derimod påvirkes hjernebarkens primære sensoriske og motoriske områder ofte ikke i symptomgivende grad eller først sent i sygdomsforløbet. Alzheimers neuropatologiske forandringer Der er generel enighed om, at tabet af synapser og neuroner forudgåes af udfældning af proteinet amyloid beta (Αβ) i amyloide plaks imellem neuronerne og ophobning af fosforylerede former af proteinet Tau i neurofibrillære tangles i neuronerne (Fig. 1). Αβ dannes ved proteolytisk kløvning af et større protein, der udtrykkes af neuronerne. Efter kløvningen danner Αβ korte di- og oligomerer, som har toksisk effekt på synapser og neuroner, og som danner trådlignende strukturer (fibriller), der udfældes som amyloid under dannelsen af plaks. Der findes forskellige typer af plaks, hvor de mest dominerende udgøres af diffuse og neuritiske plaks. Det er en udbredt antagelse, at de forskellige former for Αβ og herunder plaks, har betydning for dannelsen af tangles, og at disse forandringer tilsammen fører til tabet af synapser og neuroner. Denne antagelse er indbegrebet af amyloid-kaskade-hypotesen, som har været og fortsat er væsentlig som en mulig forklaringsmodel for progressionen af de neuro- Fig. 1 Mikroglias reaktion på Alzheimers neuropatologiske forandringer. Mikroglia stimuleres til cytokinproduktion af Αβ og af bestanddele fra degenererende synapser og neuroner, som i fravær af Αβ vil stimulere mikroglia til mitotisk deling. Hvis mikroglias evne til mitotisk deling hæmmes af Αβ, vil det kunne reducere den samlede mikrogliapopulations evne til fjernelse af Αβ. Figur: Tanja Hass Nielsen En karakteristisk forandring ved Alzheimers sygdom udgøres af en gennem år varende, kronisk mikroglia-reaktion i hjernebarken.

28 28 patologiske forandringer ved Alzheimers sygdom. Det er dog tankevækkende, at amyloide plaks er rapporteret også at forekomme forholdsvist hyppigt hos velfungerende ældre. Tilsvarende har det ikke været muligt at påvise en korrelation mellem mængden af plaks og sværhedsgraden af Alzheimers sygdom. Derimod er der påvist en korrelation mellem sygdommens sværhedsgrad og mængden af tangles og neuritiske plaks, som udover Αβ, karakteriseres ved indhold af morfologisk forandrede (dystrofe) Tau-holdige axoner. Alzheimers er også associeret med en kronisk mikroglia reaktion Op gennem 1980 erne og 1990 erne blev det klart, at endnu en karakteristisk forandring ved Alzheimers sygdom udgøres af en gennem år varende, kronisk mikroglia reaktion i hjernebarken. Dette blev senere bekræftet gennem påvisning af en generel øget immunologisk aktivitet i hjernevæv fra patienter med Alzheimers sygdom. Dernæst blev det vist i positron- emissions-tomografi studier, at der ikke kun ses en øget mikroglia-reaktivitet i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom, men også hos individer med forstadier til denne sygdom. Ved Alzheimers ses et spektrum af patologiske forandringer, strækkende sig fra udfældning af Αβ i amyloide plaks, degenerering af synapser og axoner, til degenerering af neuronernes cellelegemer eller dendritter. For at forstå, hvordan mikroglia aktivereres, er det her væsentligt at vide, at dyreeksperimentelle studier har vist, at hver af de ovenfor nævnte patologiske forandringer isoleret kan føre til en akut aktivering af mikroglia. Mikroglia er en slags primitiv makrofag. Dette er i overensstemmelse med, at en væsentlig funktion af mikroglia er at fjerne celle-bestanddele og døde celler ved skader og sygdom i centralnervesystemet. Mikroglia dannes ud fra mikrogliale celleforstadier, der under centralnervesystemets udvikling vandrer fra knoglemarven, via blodbanen, og ind i nervevævet, hvor de deler sig ved mitose, for derefter at differentiere til hvilende mikroglia. De hvilende mikroglia har stærkt forgrenede cellulære udløbere og ligger i nervevævet i det voksne individ tæt indkilet mellem neuronerne og andre gliaceller. Antagelsen om, at mikroglia udøver væsentlige støttefunktioner for neuronerne, og at de er i stand til at sense degenerering af synapser understreges af to-foton-mikroskopi-optagelser in vivo i mus, der viser, at mikrogliaudløbernes terminale dele er stærkt motile og konstant scanner neuronernes overflade, herunder neuronernes synapser. Tilsvarende er mikroglia vist at udstrække deres udløbere mod og omkranse Αβ hurtigt efter dets ud fæld ning i plaks i nervevævet. Et stærkt argument for en væsentlig funktion af mikroglia udgøres desuden af, at visse meget sjældne genforandringer, som rammer mikroglias makrofag-funktion, fører til demens hos unge voksne. Αβ har også rig mulighed for at virke direkte på mikroglia, der udtrykker en række overfladereceptorer med affinitet for Αβ. Binding af Αβ til visse Toll-likereceptorer stimulerer mikroglia til at producere cytokiner, som tumor-nekrose-faktor og interleukin-1β, som findes i meget lavt niveau i nervevævet i det raske individ (Fig. 1). Cytokiner er potente inflammatoriske signalmolekyler, hvilket betyder, at selv en mindre stigning af deres koncentration lokalt i nervevævet kan have stor effekt. Udover at modulere funktionen af andre gliaceller, kan tumor-nekrose-faktor og interleukin-1β også modulere neuronernes synaptiske funktion og under visse omstændigheder neuronernes overlevelse. Binding af Αβ til flere makrofag-receptorer stimulerer signaleringsveje i mikroglia, som in vitro er vist at øge dyrkede mikroglias optagelse (internalisering) af Αβ. Begge de her omtalte former for Αβ interaktion med mikrogliale overfladereceptorer er forenelige med forekomsten af en kronisk mikroglia-reaktion i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom, og i hjernen af transgene mus, der producerer humant Αβ. Amyloid beta har måske også skadelig effekt på mikroglia Nyere observationer af dystrofe mikroglia i hjernevæv fra patienter med Alzheimers sygdom stiller spørgsmål om, Αβ og måske også Tau har en skadelig effekt på mikroglia og eventuelt hæmmer mikroglia i at understøtte neuronerne. En væsentlig kendt forskel fra klassiske makrofager er mikroglias store kapacitet til mitotisk deling. Som tidligere anført, fører stort set enhver form for neuronal degenerering i princippet til aktivering af mikroglia. Denne aktivering omfatter også stimulering af mikroglia til mitotisk deling, som Hvorledes korrelerer antallet af mikroglia med mængden/antallet af plaks, tangles, og neuroner?

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER 10 1 NY TYPOGRAFI FOR CARLS- BERGFONDET UDEN ELEFANTER - THORVALD BINDESBØLL TÆNKTE IKKE PÅ STØDTÆNDER Af BO LINNEMANN ARKITEKT OG DESIGNER, KONTRAPUNKT Fra elefantport til elefantøl. Gennem historien

Læs mere

Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet

Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet Erhvervsdrivende fonde i Danmark, PWC-konference 7. november 2013 Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet Flemming Besenbacher Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og for Carlsbergfondet f.besenbacher@carlsbergfoundation.dk

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Værdig ældrepleje Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Connie Engelund Direktør sygeplejerske Holmegårdsparken Hvorfor debat? Undersøgelse foretaget af DSR, FOA

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 SIGNATURE CHAIR KOMFORT OG ELEGANCE every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Kvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers

Kvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Kvantemekanik Atomernes vilde verden Af Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Univers

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kvanteinformation, kvantekryptografi

Kvanteinformation, kvantekryptografi The Niels Bohr Institute Kvanteinformation, kvantekryptografi og kvantecomputere Anders S. Sørensen, Niels Bohr Institutet DFF Natur og Univers Kvantemekanik er svært Det kan da! ikke passe Jo det kan!

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

5. juli 2013. Bekendtgørelsen findes sidst i dokumentet. Panelet og de tre udvalgs opgaver fremgår af bekendtgørelsen. Det strategiske panel

5. juli 2013. Bekendtgørelsen findes sidst i dokumentet. Panelet og de tre udvalgs opgaver fremgår af bekendtgørelsen. Det strategiske panel Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 5. juli 2013 Sammensætning af personer i Kulturstyrelsens

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere