STUDIEORDNING FOR BA- OG KA-SIDEFAGENE I ANVENDT FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR BA- OG KA-SIDEFAGENE I ANVENDT FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Adgangsbetingelser 6 Generelle prøvebestemmelser Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse, indhold og prøver 7 BA-sidefagets tilrettelæggelse 8 Modul 1 Filosofiens problemer og grundbegreber 9 Modul 2 Virkelighed og erkendelse 10 Modul 3 Logik og argumentationsteori 11 Modul 4 Anvendt etik, livsfilosofi og politisk filosofi 12 Modul 5 Filosofi- og idéhistorie 13 KA-sidefagets tilrettelæggelse 14 Modul 6 Akademisk arbejde 15 Modul 7 Værklæsning 16 Modul 8 Sprogfilosofi 17 Modul 9 Politik og samfund 18 Modul 10 Vidensformer (Valgfrit modul) 19 Modul 11 Logik og debatkultur (Valgfrit modul) 20 Modul 12 Kunst og æstetik (Valgfrit modul) 21 Oversigt over obligatoriske prøver med ECTS-normering, BA-sidefaget anvendt filosofi 22 Oversigt over obligatoriske prøver med ECTS-normering, KA-sidefaget i anvendt filosofi 23 Oversigt over prøver i valgfag med ECTS-normering, KA-sidefaget i anvendt filosofi 24 Omprøve Kapitel 4 Øvrige bestemmelser 25 Dispensation 26 Uddybende information 27 Ikrafttrædelse 2

3 STUDIEORDNING FOR BA- OG KA-SIDEFAGENE I ANVENDT FILOSOFI I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for BA- og KA-sidefagene i anvendt filosofi. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bachelor- og kandidatsidefagene i anvendt filosofi er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts Bachelor- og kandidattilvalgene er endvidere tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets retningslinjer af 18. januar 2006 for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (faglige mindstekrav). 2 Fakultetstilhørsforhold Bachelor- og kandidatsidefagene i anvendt filosofi hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Bachelor- og kandidatsidefagene i anvendt filosofi hører under Studienævnet for Filosofi. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål BA- og KA-sidefagene i anvendt filosofi er et forskningsbaseret heltidstilvalg, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bachelor- og kandidatuddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser. Stk. 2 Målet med BA- og KA-sidefagene er, at den studerende gennem studier inden for de i studieordningen beskrevne fagområder, opnår kvalifikationer inden for filosofifagets hovedområder, som opfylder de kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Ved at gennemføre både BA- og KA-sidefagene i anvendt filosofi vil den studerende således opnå kompetence til at varetage undervisning i filosofi på de gymnasiale uddannelser. 3

4 5 Adgangsbetingelser Adgangsbetingelserne til bachelorsidefaget i anvendt filosofi er, at den studerende har gennemført de første to årsværk af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Bachelorsidefaget ligger på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse. På 5. semester kombineres bachelorsidefaget med bachelorprojektet på den studerendes centrale fag. Der henvises i øvrigt til adgangsbekendtgørelsen. Stk. 2 Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i anvendt filosofi er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse, med anvendt filosofi som bachelorsidefag. Kandidatsidefaget ligger på 7. og 8. semester af den studerendes kandidatuddannelse. 6 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver. Stk. 4 Projektprøven, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer: a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre, skal det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. De/den studerende eksamineres som udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr af 16. december stk.2) Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen. b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten/ det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr af 16. december stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten/ det skriftlige arbejde, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår 4

5 med andre ord i det samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af de/den studerende udarbejdede projektrapport. Den enkelte studerende har ved prøveform a og b, mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles dette ved eksaminationens påbegyndelse. c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil). Stk. 5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 (typografiske) tegn med mellemrum, også kaldet enheder. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 7 I bedømmelsen af skriftlige opgaver, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk.8 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point. Stk.9 For at uddannelsen kan anses som bestået skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 10 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet. 5

6 KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 7 BA-sidefagets tilrettelæggelse Bachelorsidefaget består af obligatoriske moduler på tilsammen 45 ECTS-point, jf. 8-11: Stk. 2 Obligatoriske moduler Modul 1: Filosofiens problemer og grundbegreber 5. sem. 5 ECTS-point Modul 2: Virkelighed og erkendelse 5. sem. 5 ECTS-point Modul 3: Logik og argumentationsteori 5. sem. 5 ECTS-point Modul 4: Anvendt etik, livsfilosofi og politisk filosofi 6. sem. 15 ECTS-point Modul 5: Filosofi- og idéhistorie 6. sem. 15 ECTS-point 8 Modul 1 Filosofiens problemer og grundbegreber Modulets placering: 5.semester Modulets omfang: 5 ECTS-point Formålet med modulet er at give de studerende en introduktion til filosofiens nøgleproblemstillinger og begreber samt et overblik over de filosofiske discipliners genstandsfelter. Der arbejdes på at præcisere filosofiens rolle blandt videnskaberne. Modulet tilrettelægges som et kursusforløb med en høj grad af dialog og studenteraktivitet. Mål Viden om og forståelse af filosofiens teoretiske nøgleproblemstillinger filosofiske grundbegreber og overblik over de filosofiske fagområders indhold og genstandsfelt Færdigheder i at anvende modulets viden til at vurdere relevante problemstillinger inden for det filosofiske fagområde at anvende filosofiske grundbegreber i forhold til argumentatorisk diskussion af en given problemstilling at foretage begrundede valg blandt modulets metoder og teorier til analyse af udvalgte problemstillinger at formidle faglige problemstillinger vedrørende filosofiens problemer og grundbegreber til fagfæller og ikke-specialister Kompetencer til på videnskabeligt niveau at belyse et givet problem ud fra et filosofisk perspektiv at redegøre for og skelne imellem filosofiske og andre videnskabelige fags tilgange til en given problemstilling Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 1 6

7 En intern skriftlig prøve i: Filosofiens problemer og grundbegreber (The Problems and Key Concepts of Philosophy). Prøvebeskrivelse: Opgaven er en bunden opgave, der udarbejdes individuelt eller i grupper af to studerende. Opgaven stilles af den modulansvarlige underviser og har fokus på at give den studerende et dybere indblik i det særlige ved at arbejde filosofisk med en given problemstilling. Omfang: 5 ECTS-point Prøveform: c. Sidetal: Mindst 3 og højst 5 sider pr. studerende. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke at være bestået, bedømmes tillige af en censor. 9 Modul 2 Virkelighed og erkendelse Modulets placering: 5.semester Modulets omfang: 10 ECTS-point Formålet med modulet er at give et overblik over den teoretiske filosofis discipliner, metafysik og erkendelsesteori. I modulet fokuseres der på virkelighedsopfattelser og videnskriterier. Mål Viden om og forståelse af grundlæggende ontologiske og epistemologiske problemstillinger hovedpositioner, begreber og løsninger inden for erkendelsesteori klassiske og moderne synspunkter på centrale metafysiske spørgsmål filosofiske forudsætninger for nutidige forestillinger om virkelighed og erkendelse Færdigheder i at identificere og vurdere forskellige vidensformer som for eksempel praktisk viden og kunnen i forhold til teoretisk viden at påvise inkonsistens respektive sammenhæng i og mellem forestillinger om virkelighed og erkendelse at analysere udsagn og vurdere gyldighed af slutninger ved hjælp af formel og uformel logik at formidle faglige problemstillinger vedrørende virkelighed og erkendelse til fagfæller og ikke-specialister Kompetencer til at kunne sætte den teoretiske filosofi i relation til en aktuel og nutidig problemkontekst at kunne identificere og diskutere filosofiske forestillinger om virkelighed og erkendelse i praktiske og teoretiske sammenhænge at kunne bruge den teoretiske filosofi som analytisk redskab i studiemæssige og professionelle arbejdssammenhænge 7

8 Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 2 En intern skriftlig prøve i Virkelighed og erkendelse (Metaphysics and Epistemology). Opgaven er en fri opgave inden for erkendelsesteori og metafysik, som udarbejdes individuelt eller i par. Omfang: 5 ECTS-point Prøveform: c. Sidetal: Mindst 4 og højst 7 sider pr. studerende. Bedømmelse: Bestået / ikke bestået. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke at være bestået, bedømmes tillige af en censor. 10 Modul 3 Logik og argumentationsteori Modulets placering: 1. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point Formålet med modulet er at give de studerende en oversigt over de meste relevante grundbegreber, ideer og praksisser i logik og argumentationsteori. Mål Viden om og forståelse af: - diverse redskaber til at analysere og vurdere argumenter. Disse redskaber er relativt simple logiske begreber som præmis, konklusion, logisk gyldighed, holdbarhed, logisk følge, sandhedsværdi og begrundelse. - diverse typiske formelle fejlslutninger. - Færdigheder i: - at anvende modulets viden til at vurdere argumenter inden for det anvendt filosofiske fagområde. - at bruge grundbegreberne og teorierne indenfor logik i arbejdet med det anvendt filosofiske fagområde. - Kompetencer til: - at identificere relevante formelle fejlslutninger i både akademiske og ikke-akademiske tekster. - at opstille gyldige argumenter. - at redegøre for, hvori fejlen ligger i de mest udbredte og simple fejlslutninger. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 3 En intern prøve i Logik og argumentationsteori (Logic and Argumentation Theory) Prøven aflægges gennem aktiv undervisningsdeltagelse. Ved undervisningsdeltagelse forstås regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige 8

9 oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Omfang: 5 ECTS-point Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Prøvetid: Den tid undervisningen varer. Reeksamen: En mundtlig eksamen l logik. Den studerende trækker et spørgsmål inden for fagets indhold og præsenterer svar herpå. Omfang: 5 ECTS-point Prøveform: Mundtlig prøve med udgangspunkt i trukket spørgsmål. Prøvetid: Prøven er normeret til 15 minutter. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Den aktive deltagelse (eller mundtlige samtale, hvis reeksamen) skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 11 Modul 4 Anvendt etik, livsfilosofi og politisk filosofi Modulets placering: 6.semester Modulets omfang: 15 ECTS-point Formålet med modulet er at give de studerende en introduktion til centrale værdiantagelser og handlingsorienterende idéer i forhold til dels det personlige liv, dels samlivet med andre, dels organiseringen af samfundet. I sin helhed gives der gennem modulet en solid indsigt i værdifilosofiens områder. Modulet tilrettelægges som et projektmodul, der omfatter et kursusforløb med fordybelse i udvalgte temaer. Mål Viden om og forståelse af opfattelser af menneskelivets muligheder og begrænsninger nogle af de vigtigste problemer inden for anvendt etik på et reflekteret niveau centrale samfundsfilosofiske begreber og ideologier i teori og praksis på reflekteret niveau Færdigheder i at redegøre for grundopfattelser i værdifilosofi at begrunde og indplacere etiske og politiske holdninger i verdensanskuelser og livsanskuelser at analysere de forskellige etiske hensyn og principper, der indgår i et problem inden for anvendt etik at anvende modulets teoretiske og metodiske tilgange til at definere og analysere problemstillinger, hvor en værdifilosofisk tilgang er relevant at formidle et alsidigt kendskab til modulets teoretiske og metodiske tilgange til fagfæller og ikke-specialister Kompetencer til på videnskabeligt niveau at identificere, analysere og argumentatorisk diskutere komplekse livs- og eksistensfilosofiske, etiske og samfundsfilosofiske begreber og sammenhænge 9

10 at indgå i aktuelle debatter af material-etisk og samfundsfilosofisk karakter at bidrage selvstændigt og professionelt til at analysere og diskutere aktuelle værdispørgsmål i studiemæssige og arbejdsmæssige sammenhænge Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 4 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig gruppeprøve i: Anvendt etik, livsfilosofi og politisk filosofi (Applied Ethics, Life Philosophy and Political Philosophy). Prøvebeskrivelse: Den studerende udarbejder en projektrapport i gruppe eller individuelt (max. 5 studerende pr. gruppe). Omfang: 15 ECTS-point Prøveform: b Sidetal: Mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende. Prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper. 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Det skriftlige materiale og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Det skriftlige produkt og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 12 Modul 5 Filosofi- og idéhistorie Modulets placering: 6. semester Modulets omfang: 15 ECTS-point Formålet med modulet er at give de studerende en grundig introduktion til filosofi- og idéhistorien fra antikken til den moderne filosofi. I modulet vægtes de vigtigste filosoffer og deres hovedværker. Modulet tilrettelægges som et kursusforløb, der inkluderer fordybelse i udvalgte temaer. Mål Viden om og forståelse af de vigtigste tænkere, teorier og strømninger i filosofihistorien de filosofiske begrebers og problemers udvikling og forankring i deres historiske og kulturelle samtid på videnskabeligt funderet niveau Færdigheder i at anvende filosofi- og idéhistorisk viden som afsæt for beskrivelse og som metode til analyse af relevante problemstillinger at formidle hovedlinjer inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi i den filosofiens historie til fagfæller og ikke-specialister at formidle centrale filosofiske positioners placering i deres historiske kontekst til fagfæller og ikke-specialister Kompetencer til på videnskabeligt niveau at håndtere filosofisk og idéhistorisk perspektivering og analyse af problemstillinger inden for filosofi, videnskab, kunst og samfundsdebat 10

11 selvstændigt og professionelt at bruge modulets teorier og metoder til tværfaglig problemløsning i studie- og arbejdsmæssig sammenhæng Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 5 En intern mundtlig prøve i Filosofi- og idéhistorie (History of Philosophy and Ideas). Prøvebeskrivelse: Den modulansvarlige underviser definerer en række filosofihistoriske perioder som er behandlet gennem modulet.. Mindst en uge før den mundtlige eksamen trækker den studerende ved en lodtrækning et spørgsmål (omhandlende én tænker og tilhørende periode), der skal danne udgangspunkt for en mundtlig præsentation. Præsentationen skal placere tænkeren i perioden og analysere en central problemstilling i vedkommendes værk. Omfang: 15 ECTS-point Prøveform: a Prøvetid: Prøven er normeret til 30 minutter. Bedømmelse: 7-trinsskalaen Den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 13 KA-sidefagets tilrettelæggelse KA-sidefaget består af obligatoriske og valgfrie moduler på tilsammen 45 ECTS-point, jf : Stk. 2 Obligatoriske moduler: Modul 6: Akademisk formidling 7. sem. 5 ECTS-point Modul 7: Værklæsning 7. sem. 10 ECTS-point Modul 8: Sprogfilosofi 7. sem. 15 ECTS-point Modul 9: Politik og samfund 8. sem. 10 ECTS-point Valgfrie moduler: Der skal vælges ét ud af tre: Modul 10: Vidensformer 8. sem. 5 ECTS-point Modul 11: Logik og debatkultur 8. sem. 5 ECTS-point Modul 12: Kunst og æstetik 8. sem. 5 ECTS-point De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. 14 Modul 6 Akademisk formidling Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 5 ECTS Formålet med modulet er at skærpe evnen til akademisk formidling. Dette gennem at give de studerende mulighed for selv at eksperimentere med rollen som formidlere og kritikere med udgangspunkt i de studerendes egne BA-projekter. Hertil undersøges og diskuteres, hvilken rolle universiteter og akademikere har spillet historisk, samt hvilken rolle de spiller i dag. Endelig tematiseres mulighederne for at formidle akademisk viden til en bredere offentlighed. 11

12 Mål Viden om og forståelse af akademiske dyder videnskabelige fagområder og problemstillinger universitetshistorie Færdigheder i at formidle fagligt stof til andre akademikere at give og modtage akademisk kritik at anvende forskellige genrer til formidlingen af forskningsresultater Kompetencer til at begå sig overbevisende i akademiske sammenhænge at kunne optræde sagligt og fokuseret i samarbejde med ikke-akademiske aktører at give relevante bidrag til den offentlige debat Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 6 En intern mundtlig prøve i Akademisk formidling (Academic work). Den studerende fremlægger og forsvarer faglig viden til medstuderende og underviser + giver kritik til 2 andre fremlæggelser. Omfang: 5 ECTS-point Prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået Omprøve: Hvis en studerende ikke består, reeksamineres der igennem en bunden skriftlig formidlings-ugeopgave, der skal bestås. Omfang: 4-7 sider. Opgaven bedømmes af modulets underviser. 15 Modul 9 Værklæsning Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 10 ECTS Formålet med modulet er at give de studerende mulighed for at arbejde i dybden med et eller flere filosofiske hovedværker. De værker, der arbejdes med i modulet bliver udvalgt fra semester til semester på baggrund af en dialog mellem underviser og studerende. Undervisningen vil have studiekredsform. Undervisningen vil blive afstemt efter gruppens ønsker, men kan foruden selve værklæsningen også sigte mod at belyse værket i en idehistorisk kontekst, værkets receptionshistorie, værkets virkningshistorie eller værkets relevans i aktuelle sammenhænge i og uden for filosofien Mål Viden om og forståelse af et eller flere filosofiske hovedværkers centrale problemstillinger og indsigter 12

13 forholdet mellem værkets budskab og dets komposition de filosofiske problemer og tematikker, som behandles i værket i et bredere perspektiv Færdigheder i struktureret tilegnelse af komplekse stofmængder formidling af komplekse stofmængder at kunne redegøre for sammenhængen mellem et værk og dets tid og/eller dets systematiske kontekst Kompetencer til at designe tilegnelsesprocessen af komplekse stofområder at identificere centrale problemstillinger og indsigter i komplekse tekster at kunne reflektere over forholdet mellem form og indhold i formidlingssituationer Modulet afsluttes på 7.semester med: Prøve 7 En skriftlig intern prøve i Værklæsning (Readings in Philosophy) En skriftlig intern prøve, hvor den studerende præsenterer sin værklæsning. Det vil typisk forventes, at læsningen indskriver værket og dets tematik i enten en historisk, en systematisk eller en aktuel kontekst. Omfang: 10 ECTS-point Prøveform: c Sideantal: Mindst 10 og højst 15 sider pr. studerende Bedømmelse: En karakter efter 7-trinskalaen 16 Modul 8 Sprogfilosofi Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 15 ECTS Formålet med modulet er at give den studerende indsigt i sprogfilosofiens anvendelsesmuligheder. Meget af det tyvende århundredes filosofi har været karakteriseret som en del eller en konsekvens af den såkaldte sproglige vending i filosofien, der har affødt en righoldig og meget forskelligartet teoridannelse. I modulet gennemgås tre hovedretninger i denne vending: den analytiske, den hermeneutiske og den strukturalistiske. Gennem fordybelse i disse traditioner opøver den studerende sprogfilosofiske evner til at analysere aktuelle problemstillinger gennem deres sproglige betydningslag. Undervisningen tilrettelægges således, at de sproglige analyseværktøjer og strategier inden for de tre hovedtraditioner præsenteres, og der gives eksempler på, hvorledes aktuelle problemstillinger, hvor sprog og betydning spiller en vigtig rolle, kan belyses og analyseres ud fra de tre traditioner. På dette grundlag skal de studerende gennem vejledning udarbejde projekter med udgangspunkt i mindst én af de tre traditioner i relation til et aktuelt casestudie, som de studerende selv konstruerer. Casestudiet skal rumme en filosofisk relevant og aktuel problemstilling, hvor sprog og betydning spiller en vigtig rolle. Mål 13

14 Viden om og forståelse af den sproglige vendings hovedretninger forholdet mellem sprog og virkelighed sprogets betydning for menneskets tanke- og handleverden Færdigheder i at afkode sproglige ytringer deres eksplicitte og implicitte betydningslag at analysere tekster og situationer på baggrund af sprogfilosofiske grundindsigter Kompetencer til at formidle og diskutere sprogfilosofi på højt fagligt niveau at anvende sprogfilosofi som analytisk redskab i aktuelle problemstillinger Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 8 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Sprogfilosofi (Philosophy of language). Den studerende udarbejder en projektrapport, enten individuelt eller i en gruppe (max. 5 studerende pr. gruppe). Projektet tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling, der analyseres med metodisk baggrund i én eller flere af kursets teoretiske hovedretninger. Omfang: 15 ECTS-point Prøveform: b Sidetal: Mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende. Prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper. 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Bedømmelse: En karakter efter 7-trinsskalaen. 17 Modul 9 Politik og samfund Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 10 ECTS Formålet med modulet er at give de studerende et indsigt i den politiske filosofis centrale teorier anvendt i forhold til udvalgte aktuelle problemstillinger i samfundet: For det første at undersøge og artikulere indholdet i væsentlige politiske og samfundsfilosofiske teorier. For det andet at vurdere og diskutere aktuelle samfundsmæssige problemer i et politisk filosofisk og samfundsfilosofisk perspektiv. For det tredje at kunne bidrage til løsning af samfundsmæssige problemer ved brug af politisk filosofisk analyse og kritik. Modulet tilrettelægges som forelæsninger, case-baserede undersøgelser, projektseminarer og vejledning. Mål Viden om og forståelse af 14

15 de centrale teorier indenfor politisk filosofi og samfundsfilosofi på et højt niveau metoder i politisk teori og samfundsfilosofi forskellige opfattelser af politik og samfund som begreber Færdigheder i at kunne foretage en samlet filosofisk samfundsanalyse på flere niveauer: individ, civilsamfund, nation, stat, internationale institutioner og det globale samfund at kunne danne sig et overblik over en udvalgt samfundsmæssig problemstilling i et normativt perspektiv at kunne undersøge og danne en forståelse af normers betydning for politiske institutioner at formidle en politisk filosofisk undersøgelse til fagfæller, beslutningstagere og ikkespecialister Kompetencer til at gøre brug af politisk filosofiske teorier, samfundsfilosofi og principper i forbindelse med udvalgte samfundsmæssige problemstillinger at håndtere og anvise mulige løsninger i situationer hvor forskellige politiske synsvinkler er i konflikt selvstændigt at indgå i samarbejdsrelationer med fagfæller, politiske beslutningstagere og ikke-specialister Prøve 9 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Politik og Samfund (Politics and Society) Den studerende udarbejder en projektrapport, enten individuelt eller i en gruppe (max 5 studerende per gruppe). Projektet tager udgangspunkt i en problemstilling og praksis, der analyseres og diskuteres på baggrund af én eller flere af kursets teorier. Omfang: 10 ECTS-point Prøveform: b Sidetal: Mindst 10 og højst 15 sider pr. studerende Prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper. 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Bedømmelse: En karakter efter 7-trinsskalaen 18 Modul 10 Vidensformer (Valgfrit modul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet behandler forskellige vidensformer ud fra de overordnede spørgsmål om, hvad viden er, og hvordan forskellige vidensformer kan samarbejde eller kombineres. Kurset gennemgår de traditionelle og moderne filosofiske (erkendelsesteoretiske) vidensbegreber og moderne videnskabsfilosofi, men også vidensformer som f.eks. tavs viden, personlig viden, praktisk viden, kunstens viden, religiøs viden, ubevidst viden og kropslig viden, og den anvendte filosofis praksisdimensioner understreges gennem sammenligningen mellem og operationaliseringen af disse. Hermed opnås en indgang til forståelsen af, hvilken rolle viden og vidensproduktion spiller i det nuværende samfund. Modulet tilrettelægges som forelæsninger og case-baserede undersøgelser. 15

16 Mål Viden om og forståelse af grundlæggende klassiske og moderne erkendelsesteoretiske problemstillinger moderne videnskabsfilosofi forskellige vidensformer og deres indbyrdes sammenhæng filosofiens rolle i videnssamfundet Færdigheder i at beskrive og analysere forskellige vidensformer på baggrund af relevante erkendelsesteorier og videnskabsteorier at vurdere sammenhænge mellem forskellige vidensformer Kompetencer til at indgå i tværvidenskabelige sammenhænge at anvende filosofiens grundlæggende vidensbegreber i analyser og vurderinger af aktuelle problemstillinger at formidle erkendelsesteoretiske og videnskabsfilosofiske problemstillinger på højt niveau Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 10 En intern skriftlig prøve i: Vidensformer (Forms of Knowledge) Prøvebeskrivelse: Opgaven er en bunden opgave, der udarbejdes individuelt eller i grupper af max tre studerende. Opgaven stilles af den modulansvarlige underviser. Omfang: 5 ECTS-point Prøveform: c. Sidetal: Mindst 5 og højst 7 sider pr. studerende. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke at være bestået, bedømmes tillige af en censor. 19 Modul 111 Logik og debatkultur (valgfrit modul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet har til formål at gøre den studerende i stand til at argumentere logisk korrekt, og tillige at kunne analysere argumenter i den offentlige debat på baggrund af filosofisk argumentationsteori. Den studerende får dybdegående viden om argumenters struktur og argumentationsteoriens væsentligste begreber og slutningsformer. Der lægges vægt på at gennemgå grundelementerne i filosofiske, videnskabelige og hverdagslige bevisformater. Modulet tilrettelægges som forelæsninger, workshops og case-baserede øvelser. Modulet er anvendelsesorienteret i den forstand, at det vil indeholde praktiske øvelser, hvor grupper skal indtage modsatrettede synspunkter og forsvare dem så godt som muligt. Mål 16

17 Viden om og forståelse af: hvad et argument er vigtigheden af at kunne argumentere for, og ikke blot udtrykke, synspunkter forskellen mellem formel og uformel logik den kendsgerning, at ikke alle holdbare argumenter overbeviser og at ikke alle argumenter, der overbeviser, er holdbare Færdigheder i: at kunne identificere argumenter og argumentative strukturer i filosofiske, videnskabelige og hverdagslige ræsonnementer. at kunne bedømme styrken af argumenter og argumentative strukturer i filosofiske, videnskabelige og hverdagslige ræsonnementer. at kunne argumentere uden at begå formelle eller uformelle fejlslutninger. at kunne formulere sig præcist i skrift og tale Kompetencer til: at kunne argumentere for synspunkter at kunne deltage i den offentlige debat på et kvalificeret og højt fagligt niveau at kunne identificere svagheder og styrker i argumentationen for synspunkter som de kommer til udtryk i medier, rapporter fra tænketanke og diverse publikationer fra erhvervslivet og den offentlige sektor. Modulet afsluttes på 8 semester med: Prøve 11 En intern skriftlig prøve i Logik og Debatkultur (Logic and Debate culture) Den studerende skal lave en analyse af argumentationen i en udvalgt offentlig debat. Opgaven skal laves individuelt eller af op til tre studerende sammen. Omfang: 5 ECTS-point Prøveform: c Sideantal: Mindst 5 og højst 7 sider pr. studerende. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået 20 Modul 12 Kunst og æstetik (Valgfrit modul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet præsenterer centrale filosofiske teorier om og tilgange til kunst og æstetik. Gennem en fokuseret fordybelse i disse opnår den studerende et grundlag for at arbejde filosofisk med æstetiske problemstillinger og kunstnerisk gestaltede erfaringer og livsanskuelser. Modulet består dels af forelæsninger og workshops med fokus på tekstforståelse og dels af mere udadvendte aktiviteter, som f.eks. besøg på kunstmuseer, teatre og interventioner i det offentlige rum, møder med kunstnere, etc. Som afslutning på modulet producerer den studerende en selvstændig filosofisk analyse af et kunstværk eller en kunstform. Viden om og forståelse af: centrale filosofiske teorier om og tilgange til kunst og æstetik 17

18 forholdet mellem filosofi og kunstnerisk/æstetisk praksis Færdigheder i: at formidle og perspektivere filosofiske teorier om kunst og æstetik at analysere kunstværker og æstetiske begivenheder med filosofisk teori Kompetencer til: at anvende filosofisk teori i arbejde med kunst og æstetik i f.eks. anmeldelser og essays, og i forhold til kulturinstitutioners arbejde at filosofere over vigtige kunstnerisk gestaltede livsanskuelser og æstetiske erfaringer Modulet afsluttes på 8 semester med: Prøve 12 En intern skriftlig prøve i Kunst og æstetik (Art and aesthetics) Den studerende skal udarbejde en selvstændig filosofisk analyse af et kunstværk, et kunstprodukt eller en kunstbegivenhed, med baggrund i filosofisk teori om kunst og æstetik. Opgaven skal laves individuelt eller af op til tre studerende sammen. Omfang: 5 ECTS-point Prøveform: c Sideantal: Mindst 5 og højst 7 sider pr. studerende. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået 21 Oversigt over obligatoriske prøver med ECTS-normering, BA-sidefaget i anvendt filosofi Prøve nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trins- Skala 1 Modul 1: Filosofiens problemer og 5 ECTS grundbegreber 2 Modul 2: Virkelighed og erkendelse 5 ECTS 3 Modul 3: Logik og argumentationsteori 5 ECTS 4 Modul 4: Anvendt etik, livsfilosofi og politisk filosofi 5 Modul 5: Filosofi- og idéhistorie 15 ECTS Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 15 ECTS 22 Oversigt over obligatoriske prøver med ECTS-normering, KA-sidefaget i anvendt filosofi Prøve nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trins- Skala Ekstern B/ib Ekstern 7-trins- Skala 6 Modul 6: Akademisk arbejde 5 ECTS 7 Modul 7: Sprogfilosofi 15 ECTS 8 Modul 8: Værklæsning 10 ECTS 18

19 9 Modul 9: Politik og samfund 10 ECTS 23 Oversigt over prøver i valgfag med ECTS-normering, KA-sidefaget i anvendt filosofi Prøve nr. Navn Intern B/ib 10 Modul 10: Vidensformer 5 ECTS 11 Modul 11: Logik og debatkultur 5 ECTS 12 Modul 12: Kunst og æstetik 5 ECTS Intern 7-trins- Skala Ekstern B/ib Ekstern 7-trins- Skala 24 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 4 ØVRIGE BESTEMMELSER 25 Dispensation Studienævnet for Filosofi kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 26 Uddybende information Studienævnet formidler og vedligeholder i uddannelsens virtuelle læringsmiljø mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder afleveringsfrister og eksamen. 27 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Filosofi og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2014 og gælder for alle studerende, der påbegynder BA- og KAsidefagene denne dato eller senere. Det besluttes af Studienævnet for Filosofi og/eller Det Humanistiske Fakultetskontor, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning. 19