STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold 4 Censorkorpstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 5 Uddannelsens formål 6 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold, herunder prøvebestemmelser 7 Uddannelsens tilrettelæggelse 8 Generelle prøvebestemmelser 9 Obligatoriske moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk 10 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk 11 Modulet Aktuelle danskfaglige teorier og metoder 12 Modulet Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning 13 Modulet Projektorienteret forløb 14 Modulet Projekt i Litteratur, sprog eller medier 15 Modulet Kandidatspeciale 16 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk 17 Modulet Medier og kultur 18 Modulet Sprog og filosofi 19 Modulet Kritikhistorie 20 Modulet Litteraturteori 21 Modulet Nordjyske studier 22 Skematisk oversigt over obligatoriske prøver i kandidatuddannelsens centrale fag dansk 23 Skematisk oversigt over valgfrie prøver i kandidatuddannelsens centrale fag dansk 2

3 24 Omprøve Kapitel 4 Andre bestemmelser 25 Dispensation 26 Uddybende information 27 Ikrafttrædelse 3

4 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN MED DANSK SOM CENTRALT FAG VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 520 af 26.maj 2014 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen med dansk som centralt fag. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen med dansk som centralt fag er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 17. november 2016 med ikrafttrædelse 1. september 2017 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i til karakterbekendtgørelsen og den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i dansk hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i dansk hører under Studienævnet for Dansk. 4 Censorkorpstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i dansk hører under Censorkorpset for Dansk KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 5 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i dansk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.- og masteruddannelser. Stk. 2 Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i dansk er, at uddannelsen skal give den studerende videregående videnskabelige kvalifikationer inden for mindst to af danskfagets tre hovedområder: sprog, litteratur og medier. Stk. 3 Følgende vil fremgå af kompetenceprofilen på eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten 4

5 selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode i såvel akademisk som erhvervsmæssig/professionel sammenhæng. 6 Uddannelsens kompetenceprofil De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have: viden om videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og bearbejdning/behandling af danskfaglige problemstillinger viden om principper for videnskabelig vidensproduktion viden om det danske sprogs opbygning, brug, historie og variation samt hertil hørende teorier og metoder periodemæssigt bred og genremæssigt varieret viden om den danske, sekundært den nordiske litteraturs historie i en international sammenhæng samt hertil hørende teorier og metoder viden om de vigtigste mediegenrer og om den nyere medieudvikling i Danmark samt hertil hørende teorier og metoder teoretisk og praktisk viden om undervisningstilrettelæggelse og læringsformer, herunder problembaseret læring og projektarbejde. Stk. 2 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal: kunne evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk kunne analysere og forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herudfra tilrettelægge egen læreproces kunne beherske dansk skrift- og talesprogsnorm kunne analysere og fortolke tekster og andre medieprodukter fra forskellige perioder og i forskellige genrer kunne arbejde problemorienteret og kreativt med det danskfaglige område. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal: have indsigt i principper for læring gennem tværfagligt samarbejde have indsigt i danskfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning have faglig kompetence til at formidle danskfaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster, herunder at undervise i dansk på gymnasialt niveau have faglig kompetence til at fremme indlæring af dansk sprog og til at fremme tilegnelsen af dansk litteratur samt til at fremme tilegnelsen af viden om danske medieprodukter. 7 Varighed, struktur, mv. Kandidatuddannelsen med dansk som centralt fag og et sidefag varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 5

6 Kandidatuddannelsen med dansk som centralt fag ( semester) består af et centralt fag i dansk med et omfang på 75 ECTS-point og et kandidatsidefag med et omfang på 45 ECTSpoint. I det centrale fag indgår valgfag med et omfang på i alt 10 ECTS-point. Kandidatspecialet (30 ECTS-point) skrives på uddannelsens 10. semester. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for kandidatuddannelsen. Stk. 3 Gennemført kandidatuddannelse med dansk giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i dansk. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Danish. 8 Adgangsbetingelser og forudsætninger En bacheloruddannelse i dansk fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i dansk. For yderligere oplysninger se Stk. 2 Ansøgere som ikke opfylder de i stk. 1 og stk. 2 anførte optagelseskrav kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale. 9 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver. Stk. 4 Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende, som i fællesskab har udarbejdet en projektrapport, går til eksamen som gruppe. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal 6

7 eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni stk. 2). Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. Hvis den studerende ønsker dette, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse. Stk. 5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Stk. 9 Ved omprøve henvises til bestemmelser i den til enhver tid gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. Stk. 10 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 11 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 7

8 Stk.13 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, AAU. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD, HERUNDER PRØVEBESTEMMELSER 10 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. På uddannelser under Det Humanistiske Fakultet, AAU, defineres et modul ved 5 henholdsvis 10 eller 15 ECTS-point eller flere svarende til de tilknyttede prøvers ECTS-point. Obligatoriske moduler Aktuelle danskfaglige teorier og metoder 8. sem. 5 ECTS-point Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning 8. sem. 10 ECTS-point Projektorienteret forløb 9. sem. 10 ECTS-point Projektmodul i litteratur, sprog eller medier 9. sem. 10 ECTS-point Kandidatspecialemodul 10. sem. 30 ECTS-point Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge to* Valgfag 1 9. sem. 5 ECTS-point Valgfag 2 9. sem. 5 ECTS-point * Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point. De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Stk. 2 Uddannelsen løber over fire semestre ( semester). På de enkelte semestre har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse ved hjælp af valgmoduler. På 10. semester skrives kandidatspeciale. I uddannelsen kan indgå et ophold i udlandet. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) 8

9 lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde. Stk. 3 Den studerende skal i kandidatuddannelsens centrale fag dansk dække følgende fagområder: litteratur sprog medier. Den studerende fastlægger selv, inden for hvilke af ovenstående tre fagområder modulet Aktuelle danskfaglige teorier og metoder, modulet Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning, projektmodulet og kandidatspecialemodulet placeres og kan herved profilere sin kandidatuddannelse. To områder skal dog være dækket. Stk. 4 Uddannelsens 8. semester (15 ECTS på danskfaget) er forankret i modulerne Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning samt Aktuelle danskfaglige teorier og metoder. Til at understøtte den studerendes arbejde udbydes der kurser inden for begge moduler. Desuden arbejder den studerende med sit sidefag (15 ECTS). Stk. 5 Uddannelsens 9. semester er forankret i projektmodulet i litteratur, sprog eller medier. Til at understøtte den studerendes arbejde er der kursusvirksomhed i projektmodulet inden for litteratur, sprog eller medier. Desuden arbejder den studerende med et projektorienteret modul med kurser inden for danskfagets didaktik, generel læringsteori og formidlingsteknik. Det projektorienterede modul omfatter desuden et forløb, normalt af kortere varighed gennemført ved en relevant institution, organisation eller virksomhed (jf. 11). Stk. 6 Uddannelsens 10. semester er forankret i kandidatspecialearbejdet. Den studerende udarbejder under vejledning et kandidatspeciale inden for uddannelsens faglige områder, dansk litteratur, sprog eller medier. 11 Modulet Aktuelle danskfaglige teorier og metoder Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omhandler aktuelle teoretiske og metodiske tilgange inden for danskfagets litteratur-, medie- og/eller sprogvidenskabelige områder. Den studerende præsenteres for nyere, overordnede teoridannelser med betydning for mindst to af fagets tre områder og indføres i teoretisk og metodisk arbejde på et refleksivt niveau. Desuden introduceres den studerende til interdisciplinært fokus på teori- og metodevalg. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå viden om nyere danskfaglige teorier og metoder og videnskabelig indsigt i de teoretiske og metodiske valgs indflydelse på analysens resultater. Den 9

10 studerende skal opnå færdigheder i at identificere og løse litteratur-, medie- og/eller sprogvidenskabelige teoretiske og metodiske problemstillinger, ligesom faget skal give kompetencer til selvstændigt at videreudvikle og reflektere over egen teoretisk og metodisk praksis. Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: viden om aktuelle danskfaglige litteratur-, medie- og sprogvidenskabelige teorier og metoder samt nyere forskning heri indsigt i forholdet mellem valg af teori og metode og konsekvenserne for danskfaglig analyse af litteratur, medier og/eller sprog forståelse af interdisciplinære teoretiske og metodiske valgs betydning for den videnskabelige praksis. Færdigheder i: på et videregående niveau at anvende danskfagets videnskabelige metoder på et videregående niveau at arbejde teori- og metodebevidst med litteratur, medier og/eller sprog kritisk vurdering af nyere danskfaglige tilgange til litteratur, medier og sprog. Kompetencer til: at identificere aktuelle teoretiske og metodiske problemstillinger og udvikle løsningsmodeller til disse på et videregående niveau at reflektere over egen teoretiske og metodiske praksis selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 1 En intern skriftlig prøve i Aktuelle danskfaglige teorier og metoder (Contemporary Theories and Methods in Scandinavian Studies). Prøven har form af en bunden 3-dages skriftlig hjemmeopgave, der skal dokumentere den studerendes evne til på et videnskabeligt niveau at identificere og løse teoretiske og metodiske problemstillinger. Den skriftlige hjemmeopgave må være på højst 7 normalsider. Opgavebesvarelsen skal demonstrere evne til at anvende danskfaglige teorier og metoder i henhold til modulets indhold. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen Omfang: 5 ECTS-point. 12 Modulet Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet behandler centrale emner inden for aktuel dansk og nordisk forskning på det litteratur-, medie- og/eller sprogvidenskabelige område. I relation til kurset udbydes der et aktuelt 10

11 forskningsbaseret emnekursus med relation til et eller flere af danskfagets hovedområder litteratur, medier og sprog. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: aktuelle danske og nordiske forskningsemner inden for litteratur, medier og/eller sprog relevant teori og metode i forhold til de behandlede emner og problemstillinger viden om dansk og nordisk litteratur, mediekultur og/eller sprog i en større international kontekst. Færdigheder i: at afgrænse og belyse et emne systematisk samt arbejde med komplekse problemstillinger at forstå, beskrive, analysere og fortolke litteratur, sprog og/eller medier inden for forskellige genrer at vurdere litterære, mediemæssige og/eller sproglige fænomeners betydning i en videre historisk og kulturel kontekst. Kompetencer til: at kombinere viden og færdigheder fra fagets områder på en bevidst, kritisk og reflekteret måde at kommunikere sikkert og hensigtsmæssigt såvel skriftligt som mundtligt på korrekt dansk med opmærksomhed på den akademiske genre og målgruppe. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 2 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning (Subject Study in Contemporary Danish and Scandinavian Research). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den studerende udarbejdede opgave. Den skriftlige opgave vægtes 2/3 og den mundtlige eksamination 1/3. Den skriftlige opgave har form af en bunden hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen udarbejdes individuelt. Sidetal: Opgavebesvarelsen skal være på mindst 12 og højest 15 sider. Prøvetid: 30 min. inkl. votering og meddelelse af karakter Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Opgavebesvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 13 Modulet Projektorienteret forløb Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 10 ECTS. Modulet omfatter introduktion til generel læringsteori, danskfagets didaktik samt praktisk formidlingsteknik. Modulet omfatter desuden et forløb inden for det valgte fagområde, normalt af 11

12 kortere varighed, gennemført i tilknytning til en relevant institution, organisation eller virksomhed. Den pågældende institution, organisation eller virksomhed godkendes af studienævnet. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: det i modulet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder. danskfaglige teorier om formidling i en relevant projektorienteret kontekst samt de opnåede erfaringers samspil med det teoretiske grundlag. Færdigheder i at planlægge og gennemføre formidlingsforløb i praksis under hensyntagen til formidlingens kontekst samt målgruppen og målgruppens lærings- og receptionsforudsætninger at præsentere danskfaglige stofområder og problemstillinger på en nuanceret, overbevisende og tilgængelig/overskuelig måde under inddragelse af relevante medier. Kompetencer til: at reflektere over formidlingsforløbets effekt samt generelt at evaluere formidlings-, undervisnings- og læringsforløb at relatere planlægning, gennemførelse og vurdering af formidlingsforløbet til relevant teori (fx læringsteori og didaktisk teori). Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 3 En intern skriftlig prøve i: Projektorienteret forløb (Practical Application Module). Prøven har form af en eksamensportefølje samt en skriftlig redegørelse for porteføljens indhold. Eksamensporteføljen skal dokumentere evne til planlægning, gennemførelse og evaluering af et formidlingsforløb. Porteføljen skal demonstrere evne til at anvende danskfaglig viden og teorier om formidling i en relevant kontekst samt at redegøre for og forklare de opnåede erfaringers samspil med det teoretiske grundlag. Den skriftlige redegørelse må højst være på 6 sider. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. 14 Projekt i litteratur, sprog eller medier Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 10 ECTS. Der afholdes kurser inden for mindst to af danskuddannelsens tre fagområder, sprog, litteratur og medier. I tilknytning til et eller flere af kurserne udarbejder den studerende en projektrapport inden for et selvvalgt emne. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: 12

13 den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling det i projektet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder den i projektet behandlede teori og de i projektet valgte metoder. Færdigheder i: selvstændigt at formulere, analysere og belyse et teoretisk og empirisk relevant problem at tilrettelægge projektarbejdets vidensproduktion med udgangspunkt i den valgte problemstilling. Kompetencer til: at anvende de i projektet valgte metoder på en bevidst, kritisk og reflekteret måde at formidle projektarbejdets resultater systematisk og overskueligt, såvel skriftligt som mundtligt. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 4 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Projekt i litteratur, sprog eller medier (Project in Litterature, Language or Media). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten skal være på mindst 15 sider og må højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende plus 10 min. til gruppen. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. 15 Modulet Kandidatspeciale Modulets placering: 10. semester Modulets omfang: 30 ECTS. Den studerende udarbejder et kandidatspeciale om et emne, som han/hun vælger frit inden for uddannelsens rammer. Kandidatspecialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges studienævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur mv. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af kandidatspecialet. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling fortrolighed med videnskabelige principper 13

14 detaljeret viden om det valgte emne og om relevant tidligere forskning på området indgående teoretisk og metodisk funderet forståelse af emnet forståelse af det valgte emnes placering og betydning i en bredere danskfaglig og tværfaglig sammenhæng. Færdigheder i selvstændig anvendelse af og kritisk stillingtagen til relevant teori og metode problemafgrænsning og til selvstændig anvendelse af og kritisk stillingtagen til emnerelevante teorier og metoder kritisk og selvstændigt at anvende relevante teorier og metoder inden for et eller flere af fagets hovedområder problemanalyse. Kompetencer til: at perspektivere kandidatspecialets videnskabelige emneområde at søge, analysere og anvende viden inden for uddannelsens område at fremstille komplekse faglige emner i en velargumenteret og velformuleret form. Modulet afsluttes på 10. semester med: Prøve 5 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Kandidatspeciale (Master s Thesis). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et af den/de studerende udarbejdet kandidatspeciale. Sidetal: Kandidatspecialet skal hvad angår sidetal følge de til enhver tid gældende regler ved Det Humanistiske Fakultet. Resume: Der udarbejdes et resume på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af kandidatspecialet. Normeret prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 30 ECTS. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point. 16 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag dansk Kandidatuddannelsens centrale fag dansk består ud over obligatoriske moduler af et omfang på 65 ECTS-point af valgfag med et samlet omfang på 10 ECTS-point. Den studerende vælger frit, hvilke valgfag der skal indgå i kandidatuddannelsen, idet dens studerende vælger to af de nedenfor nævnte valgfag, hvoraf mindst tre udbydes på 9. semester på Dansk, og/eller andre valgfag efter studienævnets godkendelse: Medier og kultur Sprog og filosofi Kritikhistorie Litteraturteori Nordjyske studier. 14

15 17 Modulet Medier og kultur Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: samspillet mellem medier og kultur ud fra såvel teoretiske som analytiske indfaldsvinkler problemstillinger omkring medier og kultur anskuet i en nordisk sammenhæng. Færdigheder i: at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til fagområdet medier og kultur at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet medier og kultur samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger vedrørende fagområdet medier og kultur med både fagfæller og ikkespecialister. Kompetencer til: at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 6 En intern skriftlig individuel opgave i Medier og kultur (Media and Culture). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 18 Modulet Sprog og filosofi Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: 15

16 Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: forholdet mellem sprog, virkelighed og erkendelse, specielt de forskellige forhold vedrørende betydnings- og sandhedsteorier sprogfilosofiske problemstillinger i relation til nordisk sprog og litteratur. Færdigheder i: at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til fagområdet sprog og filosofi at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet sprog og filosofi samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger om fagområdet sprog og filosofi med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til: at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig individuel opgave i Sprog og filosofi (Language and Philosophy). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 19 Modulet Kritikhistorie Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: teoretiske og metodiske aspekter ved fagområdet Kritikhistorie kritikhistorie anskuet i en nordisk kontekst. 16

17 Færdigheder i: at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til fagområdet Kritikhistorie at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet Kritikhistorie samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger vedrørende fagområdet Kritikhistorie med både fagfæller og ikkespecialister. Kompetencer til: at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 8 En intern skriftlig individuel opgave i Kritikhistorie (History of Literary Criticism). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 20 Modulet Litteraturteori Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: væsentlige litteraturteoretiske retninger og problemfelter samt den analytiske anvendelighed af disse teorier litteraturteoretiske problemstillinger anskuet i nordisk kontekst. Færdigheder i: 17

18 at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til fagområdet Litteraturteori at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet Litteraturteori samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger vedrørende fagområdet Litteraturteori med både fagfæller og ikkespecialister. Kompetencer til: at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 9 En intern skriftlig individuel opgave i: Litteraturteori (Literary Theory). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 21 Modulet Nordjyske studier Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: problemstillinger inden for nordjysk kultur, litteratur, medier og sprog det regionale perspektivs betydning i en kulturanalytisk sammenhæng. Færdigheder i: at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til fagområdet Nordjyske studier at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet Nordjyske studier samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller 18

19 at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger vedrørende fagområdet Nordjyske studier med både fagfæller og ikkespecialister. Kompetencer til: at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 10 En intern skriftlig individuel opgave i Nordjyske studier (North Jutland Studies). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 22 Skematisk oversigt over obligatoriske prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk Nr. Navn 1 Modulet Aktuelle danskfaglige teorier og metoder Intern B/ib Intern 7-trinsskalaen 5 ECTS Ekstern B/ib Ekstern 7-trins- Skalaen 2 Modulet Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning 10 ECTS 3 Modulet Projektorienteret forløb 10 ECTS 4 Projektmodul i Litteratur, sprog eller medier 10 ECTS 5 Kandidatspeciale 30 ECTS 19

20 23 Skematisk oversigt over valgfrie prøver i kandidatuddannelsens centrale fag dansk Nr. Navn Intern B/ib 6 Medier og kultur 5 ECTS 7 Sprog og filosofi 5 ECTS 8 Kritikhistorie 5 ECTS 9 Litteraturteori 5 ECTS 10 Nordjyske studier 5 ECTS Intern 13-skala Ekstern B/ib Ekstern 13-skala 24 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 4 ANDRE BESTEMMELSER 25 Dispensation Studienævnet for Dansk kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 26 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 27 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Dansk og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2017 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Det besluttes af studienævnet for Dansk og/eller Det Humanistiske Fakultet, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning. 20