Enhedslistens fremgang ved valget 2011 Studierapport, 2012, 2. semester, Samfundsvidenskabeligt Basisstudium,

Transkript

1 Roskilde Universitet Roskilde University Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium The Social Science Basic Study Enhedslistens fremgang ved valget 2011 Studierapport, 2012, 2. semester, Samfundsvidenskabeligt Basisstudium, Roskilde Universitet Gruppe 14: Cecilia Christiansen, Emilie Dyrup, Jeppe Rasmussen, Mai F. Pedersen, Martin Bennetzen Vejleder: Kirsten Mogensen Antal anslag: Antal sider (inklusiv bilag): 107 1

2 Resume Følgende rapport tager udgangspunkt i Enhedslistens fremgang ved folketingsvalget Rapporten søger at belyse, hvordan avismediernes dagordener, samt partiets politiske kommunikation har været med til at give partiet fremgang. Først søges der svar på, hvordan Enhedslisten er blevet omtalt i aviserne, under valgkampen 2011, igennem en framinganalyse af 119 artikler. Dernæst vil Enhedslistens kommunikative ændringer afklares, med afsæt i et interview af Enhedslistens presserådgiver. Til sidst søges der en forklaring af sammenhængen mellem omtalen af Enhedslisten, Enhedslistens kommunikationsstrategi og hvordan dette har påvirket vælgerne til at stemme på Enhedslisten. Det konkluderes at omtalen af Enhedslisten i medierne, har været præget af en positiv vinkling af Johanne Schmidt-Nielsen samt en neutral omtale af, at Enhedslisten vil opnå en større parlamentarisk indflydelse. Tilmed har partiet udviklet en mere professionel kommunikationsstrategi, som er afspejlet i aviserne. Ydermere kan det konkluderes ud fra meningsmålinger om vælgertilslutning at der er en sammenhæng mellem Enhedslistens professionaliserede politiske kommunikation, mediernes omtale af partiet og deres fremgang. Denne sammenhæng er analyseret ved brug af agenda-setting teori, medielogikker og vælgeradfærdsteori. 2

3 Abstract The point of departure for this project is the Danish party Enhedslistens progress under the last election This assignment emphasizes how the newspaper-medias agendas, as well as the party s own political communication, has been a part of the party s progress. First of all the project examines how Enhedslisten has been discussed in the Medias, through a framing-analysis of 119 newspaper articles, regarding Enhedslisten under the election Second of all the communicative changes of Enhedslisten will be explained on the basis of an interview with the press-adviser of the party. Eventually the project seizes to explain the connection between the above, voting behavior and how this has had an impact on the voters of Enhedslisten. It is concluded that the discussion of the party in the newspaper has been revolved around a positive framing of Johanne Schmidt-Nielsen along with a neutral focus, placed on the circumstances that Enhedslisten will achieve a greater parliamentary influence. It is also concluded that the party has developed a more professionalized communication strategy, which also is reflected in the Medias agenda of the party. Furthermore, can it be concluded, based on opinion polls on sharing of votes, that there is a linking between Enhedslisten s professionalized political communication, the Medias framing of the party and the party s progress. This context was analyzed, by using agenda-setting theory, media theory and theory about voting behavior. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Forklaring af problemformulering Delproblemstillinger Emneafgrænsning Enhedslistens udvikling Metode Projektdesign Valg af empiri Framinganalyse som kvantitativ metode Interview som kvalitativ metode Valg af teori Tværfaglighed Teori Agenda- setting Medielogikker Vælgeradfærd Hvordan har avismediet omtalt Enhedslisten under valget 2011? Fokus på parlamentarisk magt og markedsføring af Johanne Inter- media- agenda- setting Easy ride Delkonklusion Hvad har Enhedslistens kommunikationsstrategi været og hvordan er det lykkes dem at komme ud med denne igennem avismediet? Fra protestparti til indflydelsesparti Johanne Schmidt- Nielsen Parlamentarisk magt Venstrefløjradikalisme Delkonklusion Hvordan kan mediedagsordenen have haft en påvirkning på vælgerne og omvendt? Kortsigtede påvirkninger Langsigtede vælgeradfærdsmodeller Issue voting Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 74 Bilag 1: Begrebsafklaring 74 Bilag 2: Framinganalyse 75 Bilag 3: Framinganalysens resultater i diagrammer 78 Bilag 4: Artikler brugt i framinganalysen 82 Bilag 5: Interviewguide med Mads Brandstrup 88 Bilag 6: Interviewguide med Emil Nielsen 89 4

5 Bilag 7: Meningskondensering af interview med Mads Brandstrup Bilag 8: Meningskondensering af interview med Emil Nielsen Bilag 9: Meningsmålinger fra valgperioden

6 1. Indledning 1.1 Problemfelt Ved folketingsvalget 2011 blev et af valgets helt store vindere det socialistiske venstrefløjsparti, Enhedslisten, som endte med at tredoble sit mandattal fra 4 til 12 mandater. Dette er partiets største sejr, siden det i 1994 kom i Folketinget og står i stærk kontrast til det forrige valg i november 2007, hvor partiet kun akkurat nåede over spærregrænsen med 2,2 procent af stemmerne (Enhedslistens historie, ). Som noget nyt valgte Enhedslisten i 2009 at indføre en ny strategi, der skulle give dem plads og omtale i medierne. I den forbindelse lancerede partiet Trepunktsplanen, der kom i forlængelse af de meget dårlige resultater, Enhedslisten havde fået under valget 2007, hvor mediernes dagsorden havde båret præg af en generel negativ eller begrænset omtale af partiet (Nielsen, 2012). Strategiens formål var at udvikle en mere professionel kommunikation, der skulle gøre det nemmere for partiet at samarbejde med medierne. Kommunikationsstrategien skulle overbevise vælgerne om, at partiet i fremtiden ville få større parlamentarisk indflydelse og dermed fremstå som et indflydelsesparti i stedet for et protestparti, der står og råber fra sidelinjen (Nielsen, 2012). En del af strategien var at promovere Johanne Schmidt-Nielsen, som derfor blev udråbt til Enhedslistens første politiske ordfører(derfor rykker Enhedslisten, ), hvilket gav offentligheden et ansigt at forholde sig til. Samtidig fik Enhedslisten en politisk ordfører til de store politiske debatter, hvilket satte Johanne Schmidt-Nielsen på lige fod med resten af partilederne. Enhedslisten er et godt eksempel på, at der i dag ses en tendens til, at forholdet mellem politikere, deres politiske kommunikationsmedarbejdere og journalister professionaliseres gennem et kommunikativt samspil (Kristensen, 2004:11ff). Medierne er med til at sætte den offentlige dagsorden, da det er medierne, der formidler de begivenheder og problemstillinger videre, som er på den politiske dagsorden. Det er politikerne og de politiske kommunikationsmedarbejdere, der i samspil med journalister skaber mediernes dagsorden. Dette betyder, at partiernes samarbejde med journalisterne har en afgørende betydning for, hvad der kommer ud i medierne, og hvordan partierne bliver omtalt (ibid.:11ff). Politikernes udtalelser kanaliseres ud i medierne, og offentlighedens meninger ytres gennem læserbreve og vælgerundersøgelser. Man kan derfor tale om medi- 6

7 erne som et talerør, der går fra politikere til offentligheden og fra offentligheden til politikere. Den danske professor Anker Brink Lund har lavet en undersøgelse, som viser, at der i løbet af en uge produceres ni ud af ti nyheder af de trykte medier, og kun 8 procent af de elektroniske (ibid.:27). Desuden er det avismediet, som fra morgenstunden sætter dagsordenen for dagens nyheder og har en betydning for, hvilke nyheder der bliver bragt i aftenens tv-nyheder. Tv-nyhederne har en høj gennemslagskraft og meningsdannende effekt, eftersom det bliver set af en stor del af befolkningen (Brandstrup, 2012). Den trykte presse har således en afgørende rolle for tv ets udvælgelse af historier og nyheder, hvilket har en direkte effekt på tv ets dagsordensættende effekt (Brandstrup, 2012). Avismediet har mulighed for at lave mere dybdegående, gennemarbejdet og perspektiverende arbejde end fjernsynsmediet, der har en mere overfladisk præsentation af nyheder og problemstillinger (Kristensen, 2004:27). Det er i den forbindelse interessant at se på, hvorledes medierne og Enhedslisten har haft et samspil, og hvordan dette kan have haft en virkning på deres fremgang under valget Udover mediernes rolle er den politiske arena og dennes udvikling en vigtig faktor at have fokus på, når vi skal undersøge Enhedslistens fremgang under valget Politiske par- tier Medierne Vælgerne Figur 1: Denne figur illustrerer, hvordan der i denne rapport arbejdes med, hvordan de forskellige processer indenfor den politiske arena påvirker hinanden. Den politiske arena, har været underlagt en betydelig udvikling i forhold til folketingets partier. Partierne bevæger sig mere og mere ind mod midten og deres politik bliver dermed mere midterorienteret. For at forstå, hvorfor Enhedslisten har fået fremgang, er det nødvendigt at se på Enhedslistens politiske kommunikation, mediernes betydning og vælgerne. 7

8 Disse udviklinger der er sket i samspillet mellem politikere og medier, samt det at et lille yderparti kan få en så stor fremgang over en relativ kort tidshorisont vil være omdrejningspunktet i denne rapport. 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående vil vi arbejde ud fra følgende problemstilling: Hvordan har avismediets dagsordener og Enhedslistens politiske kommunikation været med til at give partiet fremgang ved valget Forklaring af problemformulering Til at forklare Enhedslistens fremgang fokusereres der både på avismediets dagsordener i valgperioden og Enhedslistens politiske kommunikationsstrategi, som blev udarbejdet i Heraf kommer vores valg af hovedteori, agenda-setting teorien, som ligger i overensstemmelse med påvirkningen af dagsordenssætningen og dens effekt. Med dagsordener menes der sager og emner, som bliver omtalt i henholdsvis Jyllands- Posten og Politiken samt hvordan, de to forskellige avisers dagsordener forandres igennem valgkampen. Med politisk kommunikation menes der de kommunikative ændringer, partiet har foretaget i 2009 og frem til valget 2011, samt den kommunikation, der foregår mellem partiet og medierne. Partiets fremgang er i denne rapport lig med partiets øgede vælgertilslutning og dermed mandattal Delproblemstillinger Til at besvare ovenstående problemformulering, er der udarbejdet tre delproblemstillinger. De vil yderligere give rapporten en rød tråd. 1. Hvordan har avismediet omtalt Enhedslisten under valget 2011? 2. Hvad har Enhedslistens kommunikationsstrategi været, og hvordan er det lykkes dem at komme ud med denne igennem avismediet? 3. Hvordan kan mediedagsordenerne have haft en påvirkning på vælgerne og omvendt? 8

9 I den første delproblemstilling undersøges Jyllands-Posten og Politikens omtale af Enhedslisten under valgkampen for at se, hvilken vinkling Enhedslisten har fået under valget I den anden delproblemstilling afklares Enhedslistens kommunikative strategiske ændringer med afsæt i interviewet af Enhedslistens presserådgiver Emil Nielsen. Ud fra besvarelsen af første delproblemstilling undersøges sammenhængen mellem mediernes dagsorden og Enhedslistens kommunikative strategi under valget. Den sidste delproblemstilling tager fat i nogle af konklusionerne fra delproblemstilling 1 og 2 for gradvist at forklare, hvordan Enhedslistens kommunikative strategi og medierne har påvirket vælgerne. Samtidig kortlægges, hvem Enhedslistens vælgere er ud fra undersøgelser og hvorvidt, medierne har en større eller mindre effekt på vælgerne, i deres valg af parti. Med udtrykket omvendt i delproblemstilling 3 menes der, at vælgerne også påvirker, hvilke dagsordener, der kommer ud i medierne. En oversigt over begreber, der bliver brugt i problemformuleringen og i resten af rapporten, findes mere dybdegående i bilag Emneafgrænsning For at specificere fokus i rapporten, har det været nødvendigt med en række fravalg i forbindelse med problemformuleringen for dermed indsnævre genstandsfeltet. Vi har valgt at afgrænse vores forskningsfelt til en analyse af Enhedslistens fremgang under valgkampen 2011, da det er med til at give projektet et relevant fokus, og det hidtil har været Enhedslistens bedste valg. Der er yderligere et mere markant fokus på politisk dækning under et valg, hvilket betyder, at der er mere information at finde i perioden mellem valgudskrivningen og valgaftenen. I forbindelse med valg af projektets fokus har vi valgt udelukkende at se på Enhedslistens fremgang og dermed afgrænset os fra at se på de andre partiers resultater. Vi har valgt ikke at gå i dybden med flere partier eller fokusere på deres valg, da det ville have betydning for projektets fokus. 9

10 Vi afgrænser os fra, at inddrage artikler fra Berlingske både af tidsmæssige årsager og af den grund, at de to valgte dagblade kan give os et bredt og funderet perspektiv. De to dagblade repræsenterer uofficielt forskellige politiske overbevisninger (Hjarvard 2008:87). Vi anerkender, at andre medier kan og muligvis også har haft en væsentlig betydning for Enhedslistens fremgang, men må af tidsmæssige forhold udelukke disse fra vores analyse og dermed holde fokus på Politiken og Jyllands-Posten. Vi har også afgrænset os fra de artikler, der har omhandlet Enhedslisten på Jyllands- Postens og Politikens hjemmesider. I forhold til udvælgelsen af artiklerne er der foretaget en afgrænsning, selvom det også kunne have været relevant at se på de to avisers dækning af Enhedslisten både før og efter valget, da det kunne give en bredere og mere dybdegående analyse. En diskussion af de epistemologiske spørgsmål om objektiviteten af den producerede viden fra interviewet er udeladt fra opgaven, da det er et flertydigt begreb, der er genstand for en større diskussion (Kvale, 2009:268). Yderligere generaliserer vi ikke ud fra vores interviews, men vi bruger dem til at skaffe en konkret kontekstafhængig viden, der sammen med vores andet empiri og teori vil give et nuanceret og indbliksfuldt svar på vores problemformulering (Kvale, 2009:287). 1.4 Enhedslistens udvikling Dette afsnit vil forklare og beskrive, hvilket grundlag partiet Enhedslisten blev stiftet på, samt hvilken udvikling det har været igennem de seneste 23 år. Enhedslisten blev dannet i 1989 da venstresocialisterne, Danmarks kommunistiske parti og socialistisk arbejderparti valgte at gå sammen til ét parti. Disse partier gik sammen, under den konservative regering- ledet af Poul Schlüter, og dannede et alternativt politisk parti til venstre for SF (Enhedslistens historie, ). Det første fundament for Enhedslisten blev fremlagt på et pressemøde d. 28. April 1989, hvor hovedpunkterne for det nystiftede parti var: Global ansvarlighed - aktiv dansk miljø-politik. Brud med den blinde vækst. Aktiv dansk fredspolitik. 10

11 Nej til fremmedhad og racisme. Ligestilling. Udvidelse af faglige, sociale og demokratiske rettigheder. Arbejde til alle. Tryghed i ansættelsen. En skattereform der beskatter rige og virksomhederne. Ja til folkepension. Ja til en bedre offentlig sektor. Væk med Schlüter-regeringen. Et rødt og grønt flertal i Folketinget. Mindst 30 EF-modstandere i Folketinget som kunne sikre en ny folkeafstemning om dansk suverænitetsafgivelse. Øget enhed i arbejderklassen. Med dette grundlag ville de tre partier på venstrefløjen i fællesskab bryde spærregrænsen i håbet om en anden samfundsudvikling, end kapitalismen (Enhedslistens historie: ). Til partiets første folketingsvalg i 1990 fik Enhedslisten 1,7 % af stemmerne. Dette er et bedre resultat end, hvad partierne fik hver for sig, men stadig ikke nok til at få mandater ind i folketinget og opnå parlamentarisk magt (Valg 2011, ). Bedre skulle det vise sig at blive, da Enhedslisten ved valget 1994 fik 3,1 % af stemmerne og dermed 6 mandater i folketinget, hvilket gav partiet parlamentarisk magt for første gang. Resultaterne af denne nye voksende organisation bar præg af deres konsekvente EU-modstand, da Enhedslisten ved folkeafstemningen i 1992, som det eneste venstrefløjsparti stemte nej, om Det Nationale Kompromis og de fire undtagelser: unionsborgerskab, Euroen, afgørelser og aktioner på forsvarsområdet og overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender (EU-Oplysningen, ). Derudover vandt de frem, på grund af deres alternative fremtoning (Enhedslistens historie, ). Enhedslisten havde under Poul Nyrups regering fra en dobbeltrolle, da partiet var en del af det parlamentariske grundlag for regeringen. Denne position brugte de til at opnå konkrete forbedringer, og samtidig være den mest ihærdige opposition for at kunne vise at der er et alternativ til kapitalismen, og den herskende politik. Enhedslisten fortsatte ikke fremgangen, og fik ved valget i ,7 % af stemmerne, hvilket var et 11

12 tab på 0,4 % sammenlignet ved valget De mistede således et mandat og måtte fortsætte i folketinget med 5 mandater (Enhedslistes historie, ). Efter syv år som støtteparti svækkedes gennemslagskraften igen ved valget 2001, hvor de fik 2,4 % af stemmerne og således mistede et mandat mere. På trods af nedgangen, var der optimisme at finde i partiet, da deres medlemstal var blevet fordoblet siden valget i Det var også i 2001 at ungdomsorganisationen, Socialistisk Ungdoms Front (SUF) blev stiftet (Enhedslistens historie, ). Efter valget i 2001, skærpede Enhedslisten deres sociale profil med den såkaldte Robin Hood kampagne, der gik ud på at tage fra de rige og give til de fattige. I første omgang var der meget kritik af denne profil og kampagnen fik undertitlen En sørgmunter historie om dansk politik. Efter en kortere periode fik Enhedslisten, via et dokumentarprogram i TV, en støtte til kampagnen mod de multinationale selskabers manglende skattebetaling (Enhedslistens historie, ). Efter to valg med nedgang skulle valget i 2005 vise sig at blive Enhedslistens bedste valg siden 1994, da de ved valget fik 3,4 % af stemmerne og fik derfor 6 mandater i folketinget (Enhedslistens historie, ). Medvinden fulgte ikke Enhedslisten længe, da der i 2007 opstod en kraftig diskussion om Asmaa Abdol-Hamids indtræden som folketingskandidat, både i partiet, hos de andre partier og i medierne. Alle partierne tog del i denne personlige forfølgelse, og politisk stod Enhedslisten herefter markant svagere end før. Derudover meldte en af de store personligheder og stemmeslugere i partiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, sig ud. Alt dette skete samtidig med, at både Socialdemokratiet og SF stod med nye stærke partiformænd og specielt SF havde stor fremgang (Enhedslistens historie, ). Ved valget 2007, var der stort fokus på Asmaa Abdol-Hamid både fra medierne og fra de andre partiers side, og partiet fik derfor ikke meget positiv omtale og endte med akkurat, at klare sig op over spærregrænsen med 2,2 % af stemmerne, og forblev dermed i folketinget med 4 mandater (Enhedslistens historie, ). I 2009 præsenterede Enhedslisten i forbindelse med deres ændring i deres kommunikative strategi, Trepunktsplanen, der skulle styrke partiets politiske profil og gøre dem mere synlige overfor vælgerne (Christensen, 2009). De tre punkter er skarpere prioritering, en politikerrokade og styrket samarbejde med S og SF. Derudover indebærer planen at Enhedslisten, for første gang, udpegede en politisk ordfører, der skulle repræsentere partiet i medierne. Jobbet som politisk ordfører fik Johanne Schmidt-Nielsen, som 12

13 derfor blev partiets ansigt udadtil (Christensen, 2009). Første punkt i deres plan var, at de fire medlemmer i folketingsgruppen, skulle arbejde med tre politiske prioriteringer 1. Økonomisk omfordeling fra top til bund. 2. Forrest i klimakampen. 3. Kompromisløs kamp for retssikkerhed (Enhedslisten i offensiv opstilling, ). Andet punkt i planen var at der skulle komme en rokade i folketingsgruppen, så der ville komme et større fokus på enkelte personer i den politiske debat. Det var vigtigt for Enhedslisten at understrege at de, på trods af et større fokus på enkelte personer, stadig arbejdede med en kollektiv ledelse, hvor alle har lige meget at skulle have sagt (Enhedslisten i offensiv opstilling, ). Det tredje og sidste punkt i den nye plan var at forbedre partiets samarbejde med S og SF på de områder, hvor der findes et holdningsmæssigt fællesskab. Dette ville vise offentligheden, at Enhedslisten er en aktiv del af oppositionen og dermed en del af et muligt flertal, i en ny rød regering (Enhedslisten i offensiv opstilling, ). Partiet fik efterfølgende 6,7 % af stemmerne, og dermed 12 mandater i folketinget (Valgresultat valg 2011, ). Følgende diagram illustrerer Enhedslistens udvikling siden stiftelsen i 1989: Enhedslistens udvikling 8 % ,7 3,1 3,4 2,7 2,4 2,2 1, Årstal Enhedslistens udvikling Diagram 1: Denne figur illustrerer Enhedslistens udvikling fra valget 1990 til valget 2011 (Enhedslistens historie, ) 13

14 2. Metode I det følgende afsnit vil der blive redegjort for måden, hvorpå denne rapport har taget form, og hvordan vi systematisk har arbejdet os frem til en konklusion. Vi startede med at udarbejde en framinganalyse ud fra 119 artikler bragt i henholdsvis Politiken og Jyllands-Posten, da dette ville give os et godt overblik over, hvordan Enhedslisten var blevet omtalt i medierne under valgkampen og give os materiale at arbejde videre med. Efter vores framinganalyse var færdigarbejdet, arrangerede vi et interview med Enhedslistens presserådgiver, Emil Nielsen. Framinganalysens resultater brugte vi til at lave en interviewguide, der havde til formål at holde en rød tråd gennem interviewet og senere i rapporten. Efter interviewet havde vi gennem framinganalysen et billede af, hvordan medierne har arbejdet med Enhedslisten under valget og gennem interviewet med Emil Nielsen fået en forståelse for Enhedslistens kommunikative arbejde. For at få et indblik i mediernes arbejde med Enhedslisten, valgte vi at tage kontakt til journalisten Mads Brandstrup. Interviewet gav en viden og indsigt i, hvordan journalister arbejder og udvælger sine historier, og hvordan Politiken arbejdede med Enhedslisten under valget I metode afsnittet vil der blive redegjort for valget af de teorier, vi har benyttet i denne rapport. Det indsamlede materiale vil i analysen blive sammenfattet og sat op mod den udvalgte teori. På baggrund af ovenstående kan man tale om, at vi arbejder både induktivt og deduktivt for at nå frem til en konklusion, da vi gør brug af anerkendte teorier til at underbygge vores indsamlede empiri og på den måde arbejde os frem mod den mest saglige og troværdige konklusion. Følgende projektdesign vil illustrere projektrapportens fremgangsmåde til at nå vores konklusion: 14

15 2.1 Projektdesign PROBLEMFORMULERING Hvordan har avismediets dagsordener og Enhedslistens politiske kommunikation været med til at give partiet fremgang ved valget 2011? DELPROBLEMSTILLING 1 Hvordan har avismediet omtalt Enhedslisten under valget 2011? DELPROBLEMSTILLING 2 Hvad har Enhedslistens kommunikationsstrategi været og hvordan er det lykkes dem at komme ud med denne igennem avismediet? DELPROBLEMSTILLING 3 Hvordan kan mediedagsordenerne have haft en påvirkning på vælgerne og omvendt? METODE Valg af Empiri Framinganalyse som kvantitativ metode Interview som kvalitativ metode Valg af teori Tværfaglighed TEORI Agenda-setting Medielogikker Vælgeradfærd EMPIRI Interview med presserådgiver Interview med politisk journalist Framinganalyse af 119 artikler Analyse af artikler KONKLUSION 15

16 Projektdesignet er således med til at vise anatomien i vores opgave. Følgende afsnit søger at redegøre for valg af empiri og teori og samspillet mellem disse. Ligeledes ønsker vi at fremlægge brugen af det kvalitative interview og vores kvantitative framinganalyse. 2.2 Valg af empiri I forbindelse med vores projektdesign forløber der sig således et projekt med et empirisk fundament baseret på to interviews og en framinganalyse af 119 artikler. Vi har valgt disse to empirisk fremgangsmåder til at belyse vores problemstilling, så vi kunne opnå de mest valide og videnskabelige konklusioner og på denne måde komme hele vejen rundt om vores problemstilling. I det følgende afsnit forløber der således en uddybning af vores empiriske fundament, samt hvordan vi i praksis har udarbejdet vores empiri: Interview med Emil Nielsen. Interview med Mads Brandstrup. Framinganalyse. Analyse af artikler. De to interviews, som kvalitativ metode, giver indsigt i henholdsvis Enhedslistens kommunikationsstrategi og hvordan aviserne har fremstillet Enhedslisten under valgkampen. Vores framinganalyse som kvantitativ metode, underbygger således avismediets fremstilling af Enhedslisten. Ved at sammenfatte ovenstående med vores teori, opnår vi en bred viden som fundament for vores konklusioner. Ydermere vil vi ud fra meningsmålinger og artiklerne sammenkoble resultaterne, så vi kan komme frem til den bedst funderet konklusion. Vi har valgt at kombinere den kvalitative og kvantitative metode, da dette vil belyse problemstillingen i et bredere perspektiv og skabe en bedre forståelse af mediernes dækning af Enhedslisten. Vi har af tidsmæssige årsager ikke selv samlet empirisk data omhandlende vælgerne, men tager som udgangspunkt kun brug af meningsmålinger lavet af Megafon og Gallup under valget. Vi gør yderligere brug af artikler, som viser undersøgelser af vælgeradfærd med udgangspunkt i Enhedslistens vælgere. Dette giver os muligheden for at 16

17 sammenkoble vores egen indsamlede empiri og andres forskningsbaserede empiri. Meningsmålingerne og forskningsartiklerne bliver sammenkoblet med vores interviews og vores teorier for at forklare vælgertilslutningen igennem valgperioden. Vi forsøgte ydermere at få adgang til kommunikative strategipapirer fra Enhedslisten, men har desværre ikke fået adgang til disse fra Enhedslistens pressefolk. Dette begrænser os i vores empiriske belæg i analysen, og vi har derfor baseret vores viden på vores interviews og det materiale, der er offentlig tilgængeligt på internettet. Strategi Dagsorden Politisk parti Medierne Vælgerne Vælgeradfærd Interview med Framinganalyse presserådgiver Interview med Trepunkts- plan journalist Politisk analyse Meningsmåling Forskningslitteratur Vælgeradfærdsteori Figur 2: Figuren giver et overblik over de forskellige processer der foregår imellem de politiske partier, medierne og vælgerne. Den viser også hvilken empiri der vil blive brugt til at belyse hver proces. Ovenstående er en udvidet version af figur 1. Figuren illustrerer, hvordan de forskellige aktører i det politiske system påvirker hinanden, og hvordan disse processer bliver forsøgt beskrevet i rapporten. Med udgangspunkt i Enhedslisten som politisk parti illustrerer figuren, at partiet har en strategi overfor medierne, idet partiet forsøger at få en indflydelse på mediernes dagsorden. Mediernes dagsorden kan have en påvirkning på vælgerne, hvis adfærd kan få betydning for partiets strategi. Som figuren viser, påvirker vælgernes adfærd også medierne. De blå pile illustrerer hvilken empiri, der vil blive brugt til at belyse hver proces. 17

18 2.2 Framinganalyse som kvantitativ metode Framinganalysen af de 119 artikler i Politiken og Jyllands-Posten omhandlende Enhedslisten under valgkampen udgør rapportens kvantitative del. Vi har valgt at lave en framinganalyse, der hører under den kvantitative metodologi, da denne kan bruges til at behandle større mængder af data samt søge at formulere generaliserende tendenser omkring avismediets dagsorden (Olsen og Pedersen, 2011:152). Det positive ved sådanne kvantificeringer er, at undersøgelsen i højere grad end ved kvalificering opnår objektive resultater, der er troværdige i den samlede analyse (ibid., 2011:152). Framinganalysen er en metode, hvorpå man opnår en forståelse for avismediets vinkling af de politiske historier, da framing er journalistens fortolkning og fremstilling af et givent emne eller issue. Vi brugte Infomedia til at finde alle artiklerne til vores analyse. Billede 1 viser de kriterier vi har udvalgt vores artikler fra. Billede 1: Billedet viser søgekriterierne vi har udarbejdet vores analyse ud fra (Infomedia, ). Ved at skrive Enhedslisten i søgeordsboksen sammen med mindst et af ordene og i hele artiklen sørger vi for at få fremvist alle artikler, hvori Enhedslisten er nævnt. Fra d til og med d betyder at søgningen bliver indsnævret fra den dag, hvor valget blev udskrevet, til og med dagen, der var folketingsvalg. Søgningen bliver mere indsnævret ved, at vi har valgt kun at krydse boksene af ud fra Jyllands- Posten og Politiken. På den måde fravælger vi resten af de store landsdækkende dagblade, alle regionale dagblade, alle lokale ugeaviser, alle fagblade og magasiner, alle nyhedsbureauer, alle webkilder, alle radio- og TV-indslag og alle af øvrige kilder. 18

19 Til at lave framinganalysen, har vi udarbejdet et kodeskema, der har til formål at overskueliggøre analysens resultater, så vi efterfølgende kan bearbejde resultaterne sammen med vores andet empiri og teori. Før framinganalysen gik i gang, diskuterede vi, hvad vi gerne ville have ud af denne undersøgelse. Dette ledte til de fire kategorier; Artiklens fokus, Avis, Længde og Placering. Kategorien Artiklens fokus har til formål at vise, hvilke temaer der bliver behandlet mest og mindst i omtalen af Enhedslisten. Med kategorien avis vil vi se, om der er forskel på behandlingen af Enhedslisten i forhold til værdiladning og artiklens fokus. Længde skal vise om enkelte artikler er længere og dermed mere omfattende end andre artikler. Placering af artiklerne skal vise hvilke temaer, der er vigtigst for medierne at bringe på forsiden. Emnerne under kategorien Artiklens fokus blev udarbejdet til skemaet ved brug af den deduktive metode, da vi havde prædefineret alle kategorierne inden vi påbegyndte analysen (Semetko og Valkenburg, 2000:94ff). Emnet Johanne Schmidt-Nielsen blev valgt, fordi hun var den politiker, der fik anden flest personlige stemmer, og det var derfor vigtigt for os at finde ud af, hvor meget hun blev omtalt i medierne. Emnerne Miljø og Kollektiv trafik blev valgt, da Enhedslisten prioriterer disse to emner højt, og de er samtidig nogle af deres mærkesager. Eftersom folketingsvalget blev udskrevet, imens der var finanskrise, valgte vi at anvende Økonomi som et emne for at se, hvor meget de fokuserede på dette. Fordi Enhedslisten ved valget 2011 fik tredoblet deres mandattal, valgte vi at anvende emnet Parlamentarisk magt for at undersøge, hvor stort et fokus der var på dette emne under valgperioden. Socialpolitik, Uddannelse, Boligpolitik, Sundhedspolitik og Udlændingepolitik er alle emner, som for det meste bliver taget op i en valgkamp, og vi ville derfor finde ud af, hvilke emner Enhedslisten fokuserede på. Samtidig er Udlændinge- og Socialpolitik mærkesager for Enhedslisten. Under valget 2007 var Enhedslisten i store debatter omhandlende Asmaa Abdol Hamid. Eftersom hun repræsenterede en mere radikal side af partiet, omhandlede mange artikler under valgperioden hende og venstrefløjsradikalisme generelt. Derfor valgte vi at inddrage emnet Venstrefløjsradikalisme for at undersøge, hvor stort et fokus der har været på dette under valgperioden Fejlkilden ved den deduktive metode i denne undersøgelse kunne være at man ikke opdager andre frames i artiklerne, end der i forvejen er defineret. Nedenstående er det skema, som analysen er udført ud fra: 19

20 Artiklens fokus Johanne Schmidt-Nielsen Miljø Kollektiv trafik Økonomi Parlamentarisk magt Socialpolitik Uddannelse Boligpolitik Sundhedspolitik Udlændingepolitik Venstrefløjsradikalisme Avis Politiken Jyllands-Posten Længde ord ord ord ord 3000-opefter Placering Forsidehistorie Midterhistorie Lederhistorie Spaltehistorie Værdiladning Positiv Neutral Negativ Vi havde valgt at fravælge alle artikler, der ikke var en del af den journalistiske dækning. Dette indebærer alle debatindlæg og borgerindlæg. Dette gjorde vi for at finde ud af journalisternes vinkling, og ikke hvad vælgerne og borgerne mener. 20

21 Dybdegående analyse af to artikler For at eksemplificerer vores framinganalyse, har vi valgt at lave en dybdegående analyse af to artikler for at underbygge resultater af framinganalysen i analysen. Disse dybdegående analyser hjælper til at forstå vores begrundelse for at placere de 119 artikler i de kategorier, som vi har valgt. Til at analysere vores to artikler har vi gjort brug af tekstanalyse. Dette var den mest optimale metode til at identificere det eksplicitte og implicitte indhold i teksterne uden at gå ind og analysere diskurserne eller sproget i artiklerne. Yderligere analyseret med henblik på at kategorisere artiklerne inden for framinganalysens emner og medielogikkernes kriterier. Inter reliability Inden vi påbegyndte vores undersøgelse, udvalgte vi 3 tilfældige artikler fra valgperioden, som vi alle i gruppen skulle analysere og kategorisere. Vi sikrede derigennem, at vores analyser blev baseret på det samme grundlag. Denne form for testning kaldes inter reliability og er medvirkende til, at de samme resultater vil kunne genkomme, hvis vi lavede den samme undersøgelse igen. Hermed bliver undersøgelsen mere pålidelig (Bryman, 2012:168ff). Denne framinganalyse bliver brugt til at forstå og tydeliggøre mediernes dagsordensætning gennem valgperioden, hvilket bruges som grundlæggende empiri, der sammen med vores tidligere beskrevne teori kan lede os hen mod gyldige konklusioner. 2.3 Interview som kvalitativ metode Ved at bruge den kvalitative metode opnår vi en indsigt i enkelte individers opfattelser af virkeligheden og de problemstillinger, vi ønsker at undersøge(olsen og Pedersen, 2011:230ff). Vi har valgt at interviewe en presserådgiver og en journalist for at høre både partiet og mediernes synspunkter. For at få den mest indholdsrige og valide viden ud af vores interviews, har vi valgt at følge Kvales syv faser i en interviewundersøgelse. De syv faser, der bliver præsenteret er tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering 21

22 (Kvale, 2009:119ff). Kvales interview bog er en anerkendt bog i det faglige område, vi bevæger os inden for, og den er derfor en kvalificeret måde at udlede viden på. Vi har foretaget to interviews med henholdsvis presserådgiver Emil Nielsen fra Enhedslisten og souschef for Politikens politiske redaktion på Christiansborg. Vi har valgt dem, da vi ønskede at udforme eliteinterviews med personer, der kan fortælle om begivenheder der er vigtige i forhold til vores genstandsfelt, samtidig kan de hjælpe med at afdække det problemkompleks, vi arbejder inden for. Emil Nielsen arbejdede som frivillig under valgkampen 2011 og er blevet ansat på fuldtid fra d Enhedslisten er et meget kollektivt ledet parti, og derfor arbejder vi ud fra, at Emil Nielsen som frivillig pressemedhjælper under valgkampen har været med i de vigtigste processer. Ved valg af de to interviewpersoner som eksperter i deres profession sikrer vi et faktuelt interview, der henter gyldig og faktuel information (ibid., 2009:167). Vores interview med Emil Nielsen havde til formål at finde ud af Enhedslistens kommunikationsstrategi under valget og hvordan, deres forhold var til pressen og offentligheden. Ydermere ville vi finde ud af Enhedslistens mål og ambitioner for valgkampen samt hvilken dagsorden, Enhedslisten har ønsket at sætte under valgkampen for at fremme partiets vælgertilslutning. Interviewet med Emil Nielsen fandt sted d i et af Enhedslistens egne mødelokaler i provianthuset. Selve interviewet varede 1 time og ni minutter. I interviewet med Mads Brandstrup ønskede vi at få en større forståelse for mediets dækning af valgkampen, herunder deres samarbejde med Enhedslisten, deres tanker omkring dækningen af Enhedslisten, og hvordan de opfatter Enhedslistens arbejde og kommunikation med medierne. Interviewet med Mads Brandstrup fandt sted på Politikens redaktion på Christiansborg d og varede 48 minutter. I forhold til det optimale projektdesign, kunne det have været bedre at få et interview med pressechefen for Enhedslisten, Pelle Dragsted. Men vi var ikke opmærksomme på dette, da vi kontaktede Enhedslisten omkring et interview. Vi har igennem mailkorrespondance inden interviewene informeret interviewpersonerne om vores formål med interviewet. Dette betyder, at de er informeret om hvilken måde vi vil bruge deres viden og dermed, hvilke konsekvenser deres udtalelser kan have 22

23 (Ibid.:79). Vi har også aftalt med Emil Nielsen, at vi vil sende alle de citater vi bruger i opgaven til ham, så han kan godkende brugen og meningen af hans udtalelser. Begge vores halvstrukturerede forskningsinterview er understøttet af en interviewguide (se bilag 5 og 6) og er åbne og fleksible overfor interviewpersonens svar for at sikre et dynamisk interviewsamspil. De to interviewguides blev udarbejdet forskelligt for at få fat i den information, som personerne hver især besad. I interviewet med Emil havde vi en artikel med negativ omtale af Enhedslisten med for at kunne få konkret viden om, hvad Enhedslistens strategi var i situationer som denne. Dette blev derfor et tema i vores interviewguide med Emil Nielsen. I interviewet med Mads Brandstrup havde vi en artikel med, som Mads Brandstrup havde udarbejdet i samspil med Johanne Schmidt- Nielsen og hendes rådgivere. Med det som tema i vores interviewguide var vi forberedt på at få mest mulig konkret viden om Mads Brandstrups arbejdsmetoder, og hvordan Enhedslisten blev omtalt i Politiken. Forskningsspørgsmålene i interviewguiden, gjorde at vi kunne producere viden tematisk (ibid.:125ff). Det åbne og fleksible element i vores interviews åbnede muligheden for at stille så forskellige spørgsmål som muligt og dermed give os bred og gyldig viden. Dog manglede vi fortolkende spørgsmål for at kunne garantere interviewpersonernes mening med udtalelserne (Ibid.:154). I stedet valgte vi at meningskondensere de to interviews for at kunne udvikle indholdet og frembringe interviewpersonernes holdninger mest videnskabeligt og med nye perspektiver (ibid.:227ff). Meningskondenseringen foregik i fem trin. 1. Interviewet læses igennem for at forstå helheden. 2. Vi omformulerede meningen som udtrykkes. 3. Meningerne blev omformuleret til temaer. 4. Der stilles spørgsmål til temaerne, så de passer til vores undersøgelses formål og for at give nye perspektiver på betydningen af interviewpersonernes udsagn. 5. De væsentligste temaer i interviewsne bliver knyttet sammen i et deskriptivt udsagn for, at forstå den nye helhed som produceret viden (ibid.:227ff). De fem trin bidrager til at interviewet er blevet overskueliggjort, og flere perspektiver som både ligger implicit og eksplicit i interviewpersonernes udtalelser, er blevet tilgængelige (ibid.:227ff). Resultaterne på meningskondenseringen viser de umiddelbare måder, hvorpå udtalelserne kan bruges i analysen og sammenkobles med rapportens andet 23

24 empiri og teori. Herefter bliver den nye viden gjort til genstand for en mere dybdegående fortolkning og teoretisk analyse. Det er essentielt for kvaliteten af denne metode, at interviewpersonens udtalelser er nuancerede og indeholder viden, da det ellers kan blive en komplikation at tematisere de forskellige meningsenheder (ibid.:227ff). For at verificere den nye viden og for at gøre konklusionerne kvalitetsrige er valideringen gennemtænkt i alle interviewprocessens syv faser (ibid.:274ff). Undersøgelsens teoretiske forudsætninger er vores framinganalyse, der blev forklaret i den kvantitative del af metode afsnittet. Metoderne i alle syv faser er støttet af Kvales bog, da dette giver os mulighed for at konkludere videnskabeligt og for at kunne vurdere, om vi gjorde brug af den mest hensigtsmæssige metode (ibid.:270ff). Hvis vi havde haft mere tid kunne det have været interessant også at interviewe en journalist fra Jyllands-Posten, da det ville have givet os en mere omfattende forståelse af begge avisers dagsorden. 2.4 Valg af teori I dette projekt vil vores fokus ligge på teorien omhandlende agenda-setting, mens teorierne om vælgeradfærd og medielogikker vil være med til at give opgaven et bredere fundament. Teorierne vil derudover medvirke til at underbygge og give vores empiri nye aspekter. Teorierne supplerer hinanden i analysen af problemstillingen i og med, at de belyser hver deres del af den politiske arena. Agenda-setting er en måde at forklare, hvordan det politiske parti og medierne opererer (Kristensen 2004:21ff). Medielogikkerne fortæller noget om, hvordan journalisterne arbejder (Hjarvard, 1995) og vælgeradfærdsteorien forklarer, hvordan vælgerne agerer (Heywood, 2007:265ff). Vores primære fokus er på forholdet mellem Enhedslistens dagsorden og avismediets dagsordener, da det er herimellem, vi selv har indsamlet empiri. For at involvere den offentlige dagsorden vælger vi at bruge teorien om vælgeradfærd samt meningsmålingerne under valget og dermed beskrive alle tre aspekter. 24

25 Agenda-setting Ved at gøre brug af agenda-setting teorien kan vi undersøge og analysere, hvordan Enhedslisten har arbejdet med at sætte en dagsorden i medierne igennem deres politiske kommunikation. Agenda-setting teorien beskriver de processer, der fører frem til, at forskellige emner kommer på mediernes dagsorden, og hvordan dagsordenen har en indflydelse på offentligheden og politikerne. Agenda-setting teorien giver os et teoretisk redskab til at forklare og beskrive den politiske kommunikation. Samtidig er agendasetting med til at give spændende perspektiver fra både mediernes, offentlighedens og politikernes synspunkter samt til at underbygge vores empiriske undersøgelser. Til at forklare denne teori har vi gjort brug af både primær og sekundær litteratur. Vi gør brug af primær litteratur i form af bøger fra teoriens fremkomst, og sekundær litteratur i forbindelse med teoriens senere resultater, troværdighed og indvirkning fra samfundsudviklingen (Kristensen 2004:21ff). Diskussion af Agenda-setting Selvom agenda-setting teorien er anerkendt blandt forskere, har den også fået meget kritik, idet forskellige forskningsresultater har været i modstrid med teorien. For eksempel lavede James Dearing og Everett Rogers en undersøgelse som viste, at i 60 % af tilfældene havde mediernes dagsorden og den offentliges dagsorden en sammenhæng, hvorimod at der i 40 % af tilfældene ikke blev fundet nogen sammenhæng mellem disse to dagsordener. Mange af de undersøgelser, der laves med agenda-setting er forskellige rent metodisk. Det er meget vanskeligt at sammenligne de forskellige undersøgelser og dermed nå frem til en overordnet konklusion om, hvorledes mediernes dagsorden har en påvirkning på de tre andre dagsordener, den indholdsmæssige og meningsdannede effekt. Disse mange forskellige undersøgelser, der er foretaget omkring agenda-setting teorien, har enten givet et resultat, som viser en sammenhæng mellem mediernes dagsorden og andre dagsordener, eller resultater som viste det modsatte. Undersøgelserne har alle medvirket til at teorien konstant bliver forsket i. Indenfor medieforskningsteorien, og med henblik på den dagsordenssættende effekt, har den tyske medieforsker Elisabeth Noelle-Neumann (1984) karakteriseret samspillet mellem mediernes dagsorden og den personlige kommunikation, gennem sin teori om tavshedsspiralen. Denne teori, har vi ikke valgt at tage udgangspunkt i, selvom det er en del af agenda-setting teorien. Det skyldes for det første, at tavshedsspiralen har meget 25

26 fokus på den personlige kommunikation mellem personer, specielt med henblik på offentligheden. Vores fokus ligger i kommunikationen mellem medierne og politikerne. Desuden peger forskningsresultater på at tavshedsspiralen er et brugbart begreb, men den kan være vanskelig at eftervise og der kan være mange modsatrettede faktorer. Derfor fandt vi agenda-setting teorien langt mere relevant og valid (Hjarvard, 1995). Medierne i demokratiet og medielogikker Vi har valgt at benytte teorien omkring mediernes rolle i demokratiet, da dette aspekt og denne viden er anvendelig for vores forståelse af avismediet. Vi vælger at anvende teorien om medielogikker, da disse giver os et sagligt fundament at basere vores framinganalyse ud fra. De er samtidig med til at forklare årsagssammenhænge mellem vores indsamlede empiri, framinganalysen og interviewet med presserådgiver og journalist. Vi har i vores analyse af avisartiklerne oplevet, at der i flere tilfælde er gjort brug af samme vinklinger i omtalen af Enhedslisten. Denne tendens vil vi belyse ved hjælp af viden om mediernes virke og arbejdsform. Til dette gør vi brug af sekundær litteratur, der bedst muligt beskriver medierne i den samtid, vi er i nu. Vælgeradfærd Ved at bruge vælgeradfærdsteori operationaliserer vi, hvordan det forventes at vælgere agerer under en valgkamp. Vælgeradfærdsteori kan beskrive vælgernes ageren, forklare hvilke faktorer, der påvirker dem samt forudsige eventuelle resultater. På den måde giver vælgeradfærdsteorien et indblik i, hvordan medierne og politikerne har haft en indflydelse på offentligheden. Denne teori er betydningsfuld i vores undersøgelse af samspillet og påvirkningen mellem Enhedslisten, avismediet og offentligheden. Til at undersøge denne teori har vi gjort brug af sekundær litteratur i og med vi har gjort brug af bøger, hvor teorien er beskrevet og ikke gjort brug af det oprindelige studie omkring vælgeradfærd. 2.5 Tværfaglighed Vi arbejder ud fra en problemformulering, der søger at forske i, hvordan Enhedslistens politiske kommunikation, sammen med mediernes dagsordensætning og vælgeradfærden, har haft indflydelse på partiets fremgang ved valget I den forbindelse gør vi brug af teorier og empiri indenfor det politologiske og sociologiske felt. Vedrørende den 26

27 politiske kommunikation er det svært at skelne mellem disse to discipliner, da de overlapper hinanden i de forskellige teorier. Politiske strategier hører inde under politologi, da det omhandler politik, magt og interesser. Teorien omkring agenda-setting sætter både fokus på mediernes, politikernes og vælgernes ageren og er derfor sociologisk. Teorien om vælgeradfærd er både sociologisk og politologisk. Teorien er sociologisk funderet, når man forklarer vælgeradfærd ud fra sociale relationer, køn og klasser. Det er politologisk, når man forklarer teorien i forbindelse med ideologi og mærkesager. Vores interviews er udarbejdet og bearbejdet ud fra Kvales teori om interviews og er sociologiske, da vi tager udgangspunkt i et individs handlinger og udtalelser. Vi kan på baggrund af ovenstående udlede, at vi arbejder transdisciplinært. At arbejde transdisciplinært betyder, at de to discipliner er integreret i hinanden og overskrider derfor hinandens genstandsfelter. I vores projekt arbejder vi ikke først politologisk og derefter sociologisk, men har hele tiden begge vinkler med, da vores fokuspunkter for analysen er gensidigt afhængige af hinanden. 27

28 3. Teori Der vil i det følgende afsnit blive redegjort for de teorier, der er brugt til at underbygge analysen med. Først vil teorien om agenda-setting, som er vores hovedteori, blive beskrevet. Herefter vil der forekomme en redegørelse for mediernes rolle i demokratiet samt en beskrivelse af medielogikker. Til slut vil teorien om vælgeradfærd blive forklaret. 3.1 Agenda-setting Teorien om agenda-setting blev første gang defineret af Maxwell McCombs og Donald Shaw i deres studie fra 1968, The Chapel Hill Study. I en undersøgelse foretaget af Maxwell McCombs og Donald Shaw på Chapel Hill University, fandt de en klar sammenhæng mellem mediernes dagsorden og offentlighedens dagsorden. Teorien om agenda-setting og mediernes påvirkning og effekt af dagsordenen blev allerede påpeget i 1920 erne af den amerikanske journalist og forfatter Walter Lippmann (Dearing, 1996:19). Agenda-setting, eller dagsordenssætningsteorien søger at give en forklaring på, hvorfor nogle emner kommer på mediernes dagsorden, og hvorfor andre emner ikke gør samt hvilken indflydelse, mediedagsordenen har på andre dagsordenener (Kristensen, 2004:21). Medierne har udviklet sig til at være en selvstændig institution, hvilket giver medierne et spillerum, specielt i den politiske meningsdannelse (Hjarvard, 2008:71). Dette resulterer i, at medierne har fået en stor påvirkning på henholdsvis den politiske dagsorden og den offentlige dagsorden. Det er disse dagsordener, mediernes, politikernes og offentlighedens, der undersøges i agenda-setting teorien. Tidligere tillagde man mediernes dagsorden og dennes effekt en langt større betydning end offentlighedens og politikernes dagsorden. I dag ser forskere dagsordenen som et resultat af et tæt samspil mellem de tre dagsordenener; medierne, politikerne og offentligheden (Kristensen, 2004:22). Medierne er ikke alene medvirkende til at sætte dagsordenen, de er væsentlige medspillere. Medierne er i sig selv blevet en form for politisk institution: Journalister kan betragtes som politiske aktører, eftersom de er medvirkende til at formidle politisk relevant in- 28

29 formation og samtidig bidrager til konstruktion af den politiske dagsorden (Hjarvard, 2008:71). Imellem offentligheden og politikerne foregår der nogle mundtlige forhandlinger og de skal forstås således, at den journalistiske formidling er et resultat af en interaktion mellem forskellige parter og en fortolkning af den enkelte journalist(ibid.:74). Det er journalisten, der er formidlingsleddet mellem den politiske aktør og offentligheden: I nyhedsmediet kan publikum overhøre de politiske aktørers indbyrdes kommunikation, og de politiske aktører kan overhøre nyhedsmediets kommunikation med publikum (ibid.:75). Denne sammenhæng og proces er det som agenda-setting teorien prøver at forklare ved at se på henholdsvis mediernes, politikernes og offentlighedens dagsorden. I forhold til medierne og deres dagsorden skelner man mellem to forskellige niveauer. Det første niveau lægger fokus på, hvordan medierne har en indholdsmæssig effekt, altså hvordan medierne er medvirkende til at fortælle deres læsere hvad de skal tænke noget om samt hvilken prioritet og væsentlighed, modtageren skal tillægge et givent emne (ibid.:22). Som Bernard Cohan udtrykker det: The press may not be successful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly successful in telling its readers what to think about (Agenda setting - Theory, ) Det andet niveau fokuserer på mediernes meningsdannende effekt samt hvordan, forskellige emner kommer på dagsordenen og eventuelt forbliver på dagordenen (Kristensen.: 22). Under det andet niveau kan man identificere tre overordnede variabler, som har en påvirkning på, hvad der kommer på mediernes dagsorden: 1. Medierne og journalisterne. 2. Emnerne på dagsordenen. 3. Modtageren 29