Enhedslistens fremgang ved valget 2011 Studierapport, 2012, 2. semester, Samfundsvidenskabeligt Basisstudium,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedslistens fremgang ved valget 2011 Studierapport, 2012, 2. semester, Samfundsvidenskabeligt Basisstudium,"

Transkript

1 Roskilde Universitet Roskilde University Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium The Social Science Basic Study Enhedslistens fremgang ved valget 2011 Studierapport, 2012, 2. semester, Samfundsvidenskabeligt Basisstudium, Roskilde Universitet Gruppe 14: Cecilia Christiansen, Emilie Dyrup, Jeppe Rasmussen, Mai F. Pedersen, Martin Bennetzen Vejleder: Kirsten Mogensen Antal anslag: Antal sider (inklusiv bilag): 107 1

2 Resume Følgende rapport tager udgangspunkt i Enhedslistens fremgang ved folketingsvalget Rapporten søger at belyse, hvordan avismediernes dagordener, samt partiets politiske kommunikation har været med til at give partiet fremgang. Først søges der svar på, hvordan Enhedslisten er blevet omtalt i aviserne, under valgkampen 2011, igennem en framinganalyse af 119 artikler. Dernæst vil Enhedslistens kommunikative ændringer afklares, med afsæt i et interview af Enhedslistens presserådgiver. Til sidst søges der en forklaring af sammenhængen mellem omtalen af Enhedslisten, Enhedslistens kommunikationsstrategi og hvordan dette har påvirket vælgerne til at stemme på Enhedslisten. Det konkluderes at omtalen af Enhedslisten i medierne, har været præget af en positiv vinkling af Johanne Schmidt-Nielsen samt en neutral omtale af, at Enhedslisten vil opnå en større parlamentarisk indflydelse. Tilmed har partiet udviklet en mere professionel kommunikationsstrategi, som er afspejlet i aviserne. Ydermere kan det konkluderes ud fra meningsmålinger om vælgertilslutning at der er en sammenhæng mellem Enhedslistens professionaliserede politiske kommunikation, mediernes omtale af partiet og deres fremgang. Denne sammenhæng er analyseret ved brug af agenda-setting teori, medielogikker og vælgeradfærdsteori. 2

3 Abstract The point of departure for this project is the Danish party Enhedslistens progress under the last election This assignment emphasizes how the newspaper-medias agendas, as well as the party s own political communication, has been a part of the party s progress. First of all the project examines how Enhedslisten has been discussed in the Medias, through a framing-analysis of 119 newspaper articles, regarding Enhedslisten under the election Second of all the communicative changes of Enhedslisten will be explained on the basis of an interview with the press-adviser of the party. Eventually the project seizes to explain the connection between the above, voting behavior and how this has had an impact on the voters of Enhedslisten. It is concluded that the discussion of the party in the newspaper has been revolved around a positive framing of Johanne Schmidt-Nielsen along with a neutral focus, placed on the circumstances that Enhedslisten will achieve a greater parliamentary influence. It is also concluded that the party has developed a more professionalized communication strategy, which also is reflected in the Medias agenda of the party. Furthermore, can it be concluded, based on opinion polls on sharing of votes, that there is a linking between Enhedslisten s professionalized political communication, the Medias framing of the party and the party s progress. This context was analyzed, by using agenda-setting theory, media theory and theory about voting behavior. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Forklaring af problemformulering Delproblemstillinger Emneafgrænsning Enhedslistens udvikling Metode Projektdesign Valg af empiri Framinganalyse som kvantitativ metode Interview som kvalitativ metode Valg af teori Tværfaglighed Teori Agenda- setting Medielogikker Vælgeradfærd Hvordan har avismediet omtalt Enhedslisten under valget 2011? Fokus på parlamentarisk magt og markedsføring af Johanne Inter- media- agenda- setting Easy ride Delkonklusion Hvad har Enhedslistens kommunikationsstrategi været og hvordan er det lykkes dem at komme ud med denne igennem avismediet? Fra protestparti til indflydelsesparti Johanne Schmidt- Nielsen Parlamentarisk magt Venstrefløjradikalisme Delkonklusion Hvordan kan mediedagsordenen have haft en påvirkning på vælgerne og omvendt? Kortsigtede påvirkninger Langsigtede vælgeradfærdsmodeller Issue voting Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 74 Bilag 1: Begrebsafklaring 74 Bilag 2: Framinganalyse 75 Bilag 3: Framinganalysens resultater i diagrammer 78 Bilag 4: Artikler brugt i framinganalysen 82 Bilag 5: Interviewguide med Mads Brandstrup 88 Bilag 6: Interviewguide med Emil Nielsen 89 4

5 Bilag 7: Meningskondensering af interview med Mads Brandstrup Bilag 8: Meningskondensering af interview med Emil Nielsen Bilag 9: Meningsmålinger fra valgperioden

6 1. Indledning 1.1 Problemfelt Ved folketingsvalget 2011 blev et af valgets helt store vindere det socialistiske venstrefløjsparti, Enhedslisten, som endte med at tredoble sit mandattal fra 4 til 12 mandater. Dette er partiets største sejr, siden det i 1994 kom i Folketinget og står i stærk kontrast til det forrige valg i november 2007, hvor partiet kun akkurat nåede over spærregrænsen med 2,2 procent af stemmerne (Enhedslistens historie, ). Som noget nyt valgte Enhedslisten i 2009 at indføre en ny strategi, der skulle give dem plads og omtale i medierne. I den forbindelse lancerede partiet Trepunktsplanen, der kom i forlængelse af de meget dårlige resultater, Enhedslisten havde fået under valget 2007, hvor mediernes dagsorden havde båret præg af en generel negativ eller begrænset omtale af partiet (Nielsen, 2012). Strategiens formål var at udvikle en mere professionel kommunikation, der skulle gøre det nemmere for partiet at samarbejde med medierne. Kommunikationsstrategien skulle overbevise vælgerne om, at partiet i fremtiden ville få større parlamentarisk indflydelse og dermed fremstå som et indflydelsesparti i stedet for et protestparti, der står og råber fra sidelinjen (Nielsen, 2012). En del af strategien var at promovere Johanne Schmidt-Nielsen, som derfor blev udråbt til Enhedslistens første politiske ordfører(derfor rykker Enhedslisten, ), hvilket gav offentligheden et ansigt at forholde sig til. Samtidig fik Enhedslisten en politisk ordfører til de store politiske debatter, hvilket satte Johanne Schmidt-Nielsen på lige fod med resten af partilederne. Enhedslisten er et godt eksempel på, at der i dag ses en tendens til, at forholdet mellem politikere, deres politiske kommunikationsmedarbejdere og journalister professionaliseres gennem et kommunikativt samspil (Kristensen, 2004:11ff). Medierne er med til at sætte den offentlige dagsorden, da det er medierne, der formidler de begivenheder og problemstillinger videre, som er på den politiske dagsorden. Det er politikerne og de politiske kommunikationsmedarbejdere, der i samspil med journalister skaber mediernes dagsorden. Dette betyder, at partiernes samarbejde med journalisterne har en afgørende betydning for, hvad der kommer ud i medierne, og hvordan partierne bliver omtalt (ibid.:11ff). Politikernes udtalelser kanaliseres ud i medierne, og offentlighedens meninger ytres gennem læserbreve og vælgerundersøgelser. Man kan derfor tale om medi- 6

7 erne som et talerør, der går fra politikere til offentligheden og fra offentligheden til politikere. Den danske professor Anker Brink Lund har lavet en undersøgelse, som viser, at der i løbet af en uge produceres ni ud af ti nyheder af de trykte medier, og kun 8 procent af de elektroniske (ibid.:27). Desuden er det avismediet, som fra morgenstunden sætter dagsordenen for dagens nyheder og har en betydning for, hvilke nyheder der bliver bragt i aftenens tv-nyheder. Tv-nyhederne har en høj gennemslagskraft og meningsdannende effekt, eftersom det bliver set af en stor del af befolkningen (Brandstrup, 2012). Den trykte presse har således en afgørende rolle for tv ets udvælgelse af historier og nyheder, hvilket har en direkte effekt på tv ets dagsordensættende effekt (Brandstrup, 2012). Avismediet har mulighed for at lave mere dybdegående, gennemarbejdet og perspektiverende arbejde end fjernsynsmediet, der har en mere overfladisk præsentation af nyheder og problemstillinger (Kristensen, 2004:27). Det er i den forbindelse interessant at se på, hvorledes medierne og Enhedslisten har haft et samspil, og hvordan dette kan have haft en virkning på deres fremgang under valget Udover mediernes rolle er den politiske arena og dennes udvikling en vigtig faktor at have fokus på, når vi skal undersøge Enhedslistens fremgang under valget Politiske par- tier Medierne Vælgerne Figur 1: Denne figur illustrerer, hvordan der i denne rapport arbejdes med, hvordan de forskellige processer indenfor den politiske arena påvirker hinanden. Den politiske arena, har været underlagt en betydelig udvikling i forhold til folketingets partier. Partierne bevæger sig mere og mere ind mod midten og deres politik bliver dermed mere midterorienteret. For at forstå, hvorfor Enhedslisten har fået fremgang, er det nødvendigt at se på Enhedslistens politiske kommunikation, mediernes betydning og vælgerne. 7

8 Disse udviklinger der er sket i samspillet mellem politikere og medier, samt det at et lille yderparti kan få en så stor fremgang over en relativ kort tidshorisont vil være omdrejningspunktet i denne rapport. 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående vil vi arbejde ud fra følgende problemstilling: Hvordan har avismediets dagsordener og Enhedslistens politiske kommunikation været med til at give partiet fremgang ved valget Forklaring af problemformulering Til at forklare Enhedslistens fremgang fokusereres der både på avismediets dagsordener i valgperioden og Enhedslistens politiske kommunikationsstrategi, som blev udarbejdet i Heraf kommer vores valg af hovedteori, agenda-setting teorien, som ligger i overensstemmelse med påvirkningen af dagsordenssætningen og dens effekt. Med dagsordener menes der sager og emner, som bliver omtalt i henholdsvis Jyllands- Posten og Politiken samt hvordan, de to forskellige avisers dagsordener forandres igennem valgkampen. Med politisk kommunikation menes der de kommunikative ændringer, partiet har foretaget i 2009 og frem til valget 2011, samt den kommunikation, der foregår mellem partiet og medierne. Partiets fremgang er i denne rapport lig med partiets øgede vælgertilslutning og dermed mandattal Delproblemstillinger Til at besvare ovenstående problemformulering, er der udarbejdet tre delproblemstillinger. De vil yderligere give rapporten en rød tråd. 1. Hvordan har avismediet omtalt Enhedslisten under valget 2011? 2. Hvad har Enhedslistens kommunikationsstrategi været, og hvordan er det lykkes dem at komme ud med denne igennem avismediet? 3. Hvordan kan mediedagsordenerne have haft en påvirkning på vælgerne og omvendt? 8

9 I den første delproblemstilling undersøges Jyllands-Posten og Politikens omtale af Enhedslisten under valgkampen for at se, hvilken vinkling Enhedslisten har fået under valget I den anden delproblemstilling afklares Enhedslistens kommunikative strategiske ændringer med afsæt i interviewet af Enhedslistens presserådgiver Emil Nielsen. Ud fra besvarelsen af første delproblemstilling undersøges sammenhængen mellem mediernes dagsorden og Enhedslistens kommunikative strategi under valget. Den sidste delproblemstilling tager fat i nogle af konklusionerne fra delproblemstilling 1 og 2 for gradvist at forklare, hvordan Enhedslistens kommunikative strategi og medierne har påvirket vælgerne. Samtidig kortlægges, hvem Enhedslistens vælgere er ud fra undersøgelser og hvorvidt, medierne har en større eller mindre effekt på vælgerne, i deres valg af parti. Med udtrykket omvendt i delproblemstilling 3 menes der, at vælgerne også påvirker, hvilke dagsordener, der kommer ud i medierne. En oversigt over begreber, der bliver brugt i problemformuleringen og i resten af rapporten, findes mere dybdegående i bilag Emneafgrænsning For at specificere fokus i rapporten, har det været nødvendigt med en række fravalg i forbindelse med problemformuleringen for dermed indsnævre genstandsfeltet. Vi har valgt at afgrænse vores forskningsfelt til en analyse af Enhedslistens fremgang under valgkampen 2011, da det er med til at give projektet et relevant fokus, og det hidtil har været Enhedslistens bedste valg. Der er yderligere et mere markant fokus på politisk dækning under et valg, hvilket betyder, at der er mere information at finde i perioden mellem valgudskrivningen og valgaftenen. I forbindelse med valg af projektets fokus har vi valgt udelukkende at se på Enhedslistens fremgang og dermed afgrænset os fra at se på de andre partiers resultater. Vi har valgt ikke at gå i dybden med flere partier eller fokusere på deres valg, da det ville have betydning for projektets fokus. 9

10 Vi afgrænser os fra, at inddrage artikler fra Berlingske både af tidsmæssige årsager og af den grund, at de to valgte dagblade kan give os et bredt og funderet perspektiv. De to dagblade repræsenterer uofficielt forskellige politiske overbevisninger (Hjarvard 2008:87). Vi anerkender, at andre medier kan og muligvis også har haft en væsentlig betydning for Enhedslistens fremgang, men må af tidsmæssige forhold udelukke disse fra vores analyse og dermed holde fokus på Politiken og Jyllands-Posten. Vi har også afgrænset os fra de artikler, der har omhandlet Enhedslisten på Jyllands- Postens og Politikens hjemmesider. I forhold til udvælgelsen af artiklerne er der foretaget en afgrænsning, selvom det også kunne have været relevant at se på de to avisers dækning af Enhedslisten både før og efter valget, da det kunne give en bredere og mere dybdegående analyse. En diskussion af de epistemologiske spørgsmål om objektiviteten af den producerede viden fra interviewet er udeladt fra opgaven, da det er et flertydigt begreb, der er genstand for en større diskussion (Kvale, 2009:268). Yderligere generaliserer vi ikke ud fra vores interviews, men vi bruger dem til at skaffe en konkret kontekstafhængig viden, der sammen med vores andet empiri og teori vil give et nuanceret og indbliksfuldt svar på vores problemformulering (Kvale, 2009:287). 1.4 Enhedslistens udvikling Dette afsnit vil forklare og beskrive, hvilket grundlag partiet Enhedslisten blev stiftet på, samt hvilken udvikling det har været igennem de seneste 23 år. Enhedslisten blev dannet i 1989 da venstresocialisterne, Danmarks kommunistiske parti og socialistisk arbejderparti valgte at gå sammen til ét parti. Disse partier gik sammen, under den konservative regering- ledet af Poul Schlüter, og dannede et alternativt politisk parti til venstre for SF (Enhedslistens historie, ). Det første fundament for Enhedslisten blev fremlagt på et pressemøde d. 28. April 1989, hvor hovedpunkterne for det nystiftede parti var: Global ansvarlighed - aktiv dansk miljø-politik. Brud med den blinde vækst. Aktiv dansk fredspolitik. 10

11 Nej til fremmedhad og racisme. Ligestilling. Udvidelse af faglige, sociale og demokratiske rettigheder. Arbejde til alle. Tryghed i ansættelsen. En skattereform der beskatter rige og virksomhederne. Ja til folkepension. Ja til en bedre offentlig sektor. Væk med Schlüter-regeringen. Et rødt og grønt flertal i Folketinget. Mindst 30 EF-modstandere i Folketinget som kunne sikre en ny folkeafstemning om dansk suverænitetsafgivelse. Øget enhed i arbejderklassen. Med dette grundlag ville de tre partier på venstrefløjen i fællesskab bryde spærregrænsen i håbet om en anden samfundsudvikling, end kapitalismen (Enhedslistens historie: ). Til partiets første folketingsvalg i 1990 fik Enhedslisten 1,7 % af stemmerne. Dette er et bedre resultat end, hvad partierne fik hver for sig, men stadig ikke nok til at få mandater ind i folketinget og opnå parlamentarisk magt (Valg 2011, ). Bedre skulle det vise sig at blive, da Enhedslisten ved valget 1994 fik 3,1 % af stemmerne og dermed 6 mandater i folketinget, hvilket gav partiet parlamentarisk magt for første gang. Resultaterne af denne nye voksende organisation bar præg af deres konsekvente EU-modstand, da Enhedslisten ved folkeafstemningen i 1992, som det eneste venstrefløjsparti stemte nej, om Det Nationale Kompromis og de fire undtagelser: unionsborgerskab, Euroen, afgørelser og aktioner på forsvarsområdet og overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender (EU-Oplysningen, ). Derudover vandt de frem, på grund af deres alternative fremtoning (Enhedslistens historie, ). Enhedslisten havde under Poul Nyrups regering fra en dobbeltrolle, da partiet var en del af det parlamentariske grundlag for regeringen. Denne position brugte de til at opnå konkrete forbedringer, og samtidig være den mest ihærdige opposition for at kunne vise at der er et alternativ til kapitalismen, og den herskende politik. Enhedslisten fortsatte ikke fremgangen, og fik ved valget i ,7 % af stemmerne, hvilket var et 11

12 tab på 0,4 % sammenlignet ved valget De mistede således et mandat og måtte fortsætte i folketinget med 5 mandater (Enhedslistes historie, ). Efter syv år som støtteparti svækkedes gennemslagskraften igen ved valget 2001, hvor de fik 2,4 % af stemmerne og således mistede et mandat mere. På trods af nedgangen, var der optimisme at finde i partiet, da deres medlemstal var blevet fordoblet siden valget i Det var også i 2001 at ungdomsorganisationen, Socialistisk Ungdoms Front (SUF) blev stiftet (Enhedslistens historie, ). Efter valget i 2001, skærpede Enhedslisten deres sociale profil med den såkaldte Robin Hood kampagne, der gik ud på at tage fra de rige og give til de fattige. I første omgang var der meget kritik af denne profil og kampagnen fik undertitlen En sørgmunter historie om dansk politik. Efter en kortere periode fik Enhedslisten, via et dokumentarprogram i TV, en støtte til kampagnen mod de multinationale selskabers manglende skattebetaling (Enhedslistens historie, ). Efter to valg med nedgang skulle valget i 2005 vise sig at blive Enhedslistens bedste valg siden 1994, da de ved valget fik 3,4 % af stemmerne og fik derfor 6 mandater i folketinget (Enhedslistens historie, ). Medvinden fulgte ikke Enhedslisten længe, da der i 2007 opstod en kraftig diskussion om Asmaa Abdol-Hamids indtræden som folketingskandidat, både i partiet, hos de andre partier og i medierne. Alle partierne tog del i denne personlige forfølgelse, og politisk stod Enhedslisten herefter markant svagere end før. Derudover meldte en af de store personligheder og stemmeslugere i partiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, sig ud. Alt dette skete samtidig med, at både Socialdemokratiet og SF stod med nye stærke partiformænd og specielt SF havde stor fremgang (Enhedslistens historie, ). Ved valget 2007, var der stort fokus på Asmaa Abdol-Hamid både fra medierne og fra de andre partiers side, og partiet fik derfor ikke meget positiv omtale og endte med akkurat, at klare sig op over spærregrænsen med 2,2 % af stemmerne, og forblev dermed i folketinget med 4 mandater (Enhedslistens historie, ). I 2009 præsenterede Enhedslisten i forbindelse med deres ændring i deres kommunikative strategi, Trepunktsplanen, der skulle styrke partiets politiske profil og gøre dem mere synlige overfor vælgerne (Christensen, 2009). De tre punkter er skarpere prioritering, en politikerrokade og styrket samarbejde med S og SF. Derudover indebærer planen at Enhedslisten, for første gang, udpegede en politisk ordfører, der skulle repræsentere partiet i medierne. Jobbet som politisk ordfører fik Johanne Schmidt-Nielsen, som 12

13 derfor blev partiets ansigt udadtil (Christensen, 2009). Første punkt i deres plan var, at de fire medlemmer i folketingsgruppen, skulle arbejde med tre politiske prioriteringer 1. Økonomisk omfordeling fra top til bund. 2. Forrest i klimakampen. 3. Kompromisløs kamp for retssikkerhed (Enhedslisten i offensiv opstilling, ). Andet punkt i planen var at der skulle komme en rokade i folketingsgruppen, så der ville komme et større fokus på enkelte personer i den politiske debat. Det var vigtigt for Enhedslisten at understrege at de, på trods af et større fokus på enkelte personer, stadig arbejdede med en kollektiv ledelse, hvor alle har lige meget at skulle have sagt (Enhedslisten i offensiv opstilling, ). Det tredje og sidste punkt i den nye plan var at forbedre partiets samarbejde med S og SF på de områder, hvor der findes et holdningsmæssigt fællesskab. Dette ville vise offentligheden, at Enhedslisten er en aktiv del af oppositionen og dermed en del af et muligt flertal, i en ny rød regering (Enhedslisten i offensiv opstilling, ). Partiet fik efterfølgende 6,7 % af stemmerne, og dermed 12 mandater i folketinget (Valgresultat valg 2011, ). Følgende diagram illustrerer Enhedslistens udvikling siden stiftelsen i 1989: Enhedslistens udvikling 8 % ,7 3,1 3,4 2,7 2,4 2,2 1, Årstal Enhedslistens udvikling Diagram 1: Denne figur illustrerer Enhedslistens udvikling fra valget 1990 til valget 2011 (Enhedslistens historie, ) 13

14 2. Metode I det følgende afsnit vil der blive redegjort for måden, hvorpå denne rapport har taget form, og hvordan vi systematisk har arbejdet os frem til en konklusion. Vi startede med at udarbejde en framinganalyse ud fra 119 artikler bragt i henholdsvis Politiken og Jyllands-Posten, da dette ville give os et godt overblik over, hvordan Enhedslisten var blevet omtalt i medierne under valgkampen og give os materiale at arbejde videre med. Efter vores framinganalyse var færdigarbejdet, arrangerede vi et interview med Enhedslistens presserådgiver, Emil Nielsen. Framinganalysens resultater brugte vi til at lave en interviewguide, der havde til formål at holde en rød tråd gennem interviewet og senere i rapporten. Efter interviewet havde vi gennem framinganalysen et billede af, hvordan medierne har arbejdet med Enhedslisten under valget og gennem interviewet med Emil Nielsen fået en forståelse for Enhedslistens kommunikative arbejde. For at få et indblik i mediernes arbejde med Enhedslisten, valgte vi at tage kontakt til journalisten Mads Brandstrup. Interviewet gav en viden og indsigt i, hvordan journalister arbejder og udvælger sine historier, og hvordan Politiken arbejdede med Enhedslisten under valget I metode afsnittet vil der blive redegjort for valget af de teorier, vi har benyttet i denne rapport. Det indsamlede materiale vil i analysen blive sammenfattet og sat op mod den udvalgte teori. På baggrund af ovenstående kan man tale om, at vi arbejder både induktivt og deduktivt for at nå frem til en konklusion, da vi gør brug af anerkendte teorier til at underbygge vores indsamlede empiri og på den måde arbejde os frem mod den mest saglige og troværdige konklusion. Følgende projektdesign vil illustrere projektrapportens fremgangsmåde til at nå vores konklusion: 14

15 2.1 Projektdesign PROBLEMFORMULERING Hvordan har avismediets dagsordener og Enhedslistens politiske kommunikation været med til at give partiet fremgang ved valget 2011? DELPROBLEMSTILLING 1 Hvordan har avismediet omtalt Enhedslisten under valget 2011? DELPROBLEMSTILLING 2 Hvad har Enhedslistens kommunikationsstrategi været og hvordan er det lykkes dem at komme ud med denne igennem avismediet? DELPROBLEMSTILLING 3 Hvordan kan mediedagsordenerne have haft en påvirkning på vælgerne og omvendt? METODE Valg af Empiri Framinganalyse som kvantitativ metode Interview som kvalitativ metode Valg af teori Tværfaglighed TEORI Agenda-setting Medielogikker Vælgeradfærd EMPIRI Interview med presserådgiver Interview med politisk journalist Framinganalyse af 119 artikler Analyse af artikler KONKLUSION 15

16 Projektdesignet er således med til at vise anatomien i vores opgave. Følgende afsnit søger at redegøre for valg af empiri og teori og samspillet mellem disse. Ligeledes ønsker vi at fremlægge brugen af det kvalitative interview og vores kvantitative framinganalyse. 2.2 Valg af empiri I forbindelse med vores projektdesign forløber der sig således et projekt med et empirisk fundament baseret på to interviews og en framinganalyse af 119 artikler. Vi har valgt disse to empirisk fremgangsmåder til at belyse vores problemstilling, så vi kunne opnå de mest valide og videnskabelige konklusioner og på denne måde komme hele vejen rundt om vores problemstilling. I det følgende afsnit forløber der således en uddybning af vores empiriske fundament, samt hvordan vi i praksis har udarbejdet vores empiri: Interview med Emil Nielsen. Interview med Mads Brandstrup. Framinganalyse. Analyse af artikler. De to interviews, som kvalitativ metode, giver indsigt i henholdsvis Enhedslistens kommunikationsstrategi og hvordan aviserne har fremstillet Enhedslisten under valgkampen. Vores framinganalyse som kvantitativ metode, underbygger således avismediets fremstilling af Enhedslisten. Ved at sammenfatte ovenstående med vores teori, opnår vi en bred viden som fundament for vores konklusioner. Ydermere vil vi ud fra meningsmålinger og artiklerne sammenkoble resultaterne, så vi kan komme frem til den bedst funderet konklusion. Vi har valgt at kombinere den kvalitative og kvantitative metode, da dette vil belyse problemstillingen i et bredere perspektiv og skabe en bedre forståelse af mediernes dækning af Enhedslisten. Vi har af tidsmæssige årsager ikke selv samlet empirisk data omhandlende vælgerne, men tager som udgangspunkt kun brug af meningsmålinger lavet af Megafon og Gallup under valget. Vi gør yderligere brug af artikler, som viser undersøgelser af vælgeradfærd med udgangspunkt i Enhedslistens vælgere. Dette giver os muligheden for at 16

17 sammenkoble vores egen indsamlede empiri og andres forskningsbaserede empiri. Meningsmålingerne og forskningsartiklerne bliver sammenkoblet med vores interviews og vores teorier for at forklare vælgertilslutningen igennem valgperioden. Vi forsøgte ydermere at få adgang til kommunikative strategipapirer fra Enhedslisten, men har desværre ikke fået adgang til disse fra Enhedslistens pressefolk. Dette begrænser os i vores empiriske belæg i analysen, og vi har derfor baseret vores viden på vores interviews og det materiale, der er offentlig tilgængeligt på internettet. Strategi Dagsorden Politisk parti Medierne Vælgerne Vælgeradfærd Interview med Framinganalyse presserådgiver Interview med Trepunkts- plan journalist Politisk analyse Meningsmåling Forskningslitteratur Vælgeradfærdsteori Figur 2: Figuren giver et overblik over de forskellige processer der foregår imellem de politiske partier, medierne og vælgerne. Den viser også hvilken empiri der vil blive brugt til at belyse hver proces. Ovenstående er en udvidet version af figur 1. Figuren illustrerer, hvordan de forskellige aktører i det politiske system påvirker hinanden, og hvordan disse processer bliver forsøgt beskrevet i rapporten. Med udgangspunkt i Enhedslisten som politisk parti illustrerer figuren, at partiet har en strategi overfor medierne, idet partiet forsøger at få en indflydelse på mediernes dagsorden. Mediernes dagsorden kan have en påvirkning på vælgerne, hvis adfærd kan få betydning for partiets strategi. Som figuren viser, påvirker vælgernes adfærd også medierne. De blå pile illustrerer hvilken empiri, der vil blive brugt til at belyse hver proces. 17

18 2.2 Framinganalyse som kvantitativ metode Framinganalysen af de 119 artikler i Politiken og Jyllands-Posten omhandlende Enhedslisten under valgkampen udgør rapportens kvantitative del. Vi har valgt at lave en framinganalyse, der hører under den kvantitative metodologi, da denne kan bruges til at behandle større mængder af data samt søge at formulere generaliserende tendenser omkring avismediets dagsorden (Olsen og Pedersen, 2011:152). Det positive ved sådanne kvantificeringer er, at undersøgelsen i højere grad end ved kvalificering opnår objektive resultater, der er troværdige i den samlede analyse (ibid., 2011:152). Framinganalysen er en metode, hvorpå man opnår en forståelse for avismediets vinkling af de politiske historier, da framing er journalistens fortolkning og fremstilling af et givent emne eller issue. Vi brugte Infomedia til at finde alle artiklerne til vores analyse. Billede 1 viser de kriterier vi har udvalgt vores artikler fra. Billede 1: Billedet viser søgekriterierne vi har udarbejdet vores analyse ud fra (Infomedia, ). Ved at skrive Enhedslisten i søgeordsboksen sammen med mindst et af ordene og i hele artiklen sørger vi for at få fremvist alle artikler, hvori Enhedslisten er nævnt. Fra d til og med d betyder at søgningen bliver indsnævret fra den dag, hvor valget blev udskrevet, til og med dagen, der var folketingsvalg. Søgningen bliver mere indsnævret ved, at vi har valgt kun at krydse boksene af ud fra Jyllands- Posten og Politiken. På den måde fravælger vi resten af de store landsdækkende dagblade, alle regionale dagblade, alle lokale ugeaviser, alle fagblade og magasiner, alle nyhedsbureauer, alle webkilder, alle radio- og TV-indslag og alle af øvrige kilder. 18

19 Til at lave framinganalysen, har vi udarbejdet et kodeskema, der har til formål at overskueliggøre analysens resultater, så vi efterfølgende kan bearbejde resultaterne sammen med vores andet empiri og teori. Før framinganalysen gik i gang, diskuterede vi, hvad vi gerne ville have ud af denne undersøgelse. Dette ledte til de fire kategorier; Artiklens fokus, Avis, Længde og Placering. Kategorien Artiklens fokus har til formål at vise, hvilke temaer der bliver behandlet mest og mindst i omtalen af Enhedslisten. Med kategorien avis vil vi se, om der er forskel på behandlingen af Enhedslisten i forhold til værdiladning og artiklens fokus. Længde skal vise om enkelte artikler er længere og dermed mere omfattende end andre artikler. Placering af artiklerne skal vise hvilke temaer, der er vigtigst for medierne at bringe på forsiden. Emnerne under kategorien Artiklens fokus blev udarbejdet til skemaet ved brug af den deduktive metode, da vi havde prædefineret alle kategorierne inden vi påbegyndte analysen (Semetko og Valkenburg, 2000:94ff). Emnet Johanne Schmidt-Nielsen blev valgt, fordi hun var den politiker, der fik anden flest personlige stemmer, og det var derfor vigtigt for os at finde ud af, hvor meget hun blev omtalt i medierne. Emnerne Miljø og Kollektiv trafik blev valgt, da Enhedslisten prioriterer disse to emner højt, og de er samtidig nogle af deres mærkesager. Eftersom folketingsvalget blev udskrevet, imens der var finanskrise, valgte vi at anvende Økonomi som et emne for at se, hvor meget de fokuserede på dette. Fordi Enhedslisten ved valget 2011 fik tredoblet deres mandattal, valgte vi at anvende emnet Parlamentarisk magt for at undersøge, hvor stort et fokus der var på dette emne under valgperioden. Socialpolitik, Uddannelse, Boligpolitik, Sundhedspolitik og Udlændingepolitik er alle emner, som for det meste bliver taget op i en valgkamp, og vi ville derfor finde ud af, hvilke emner Enhedslisten fokuserede på. Samtidig er Udlændinge- og Socialpolitik mærkesager for Enhedslisten. Under valget 2007 var Enhedslisten i store debatter omhandlende Asmaa Abdol Hamid. Eftersom hun repræsenterede en mere radikal side af partiet, omhandlede mange artikler under valgperioden hende og venstrefløjsradikalisme generelt. Derfor valgte vi at inddrage emnet Venstrefløjsradikalisme for at undersøge, hvor stort et fokus der har været på dette under valgperioden Fejlkilden ved den deduktive metode i denne undersøgelse kunne være at man ikke opdager andre frames i artiklerne, end der i forvejen er defineret. Nedenstående er det skema, som analysen er udført ud fra: 19

20 Artiklens fokus Johanne Schmidt-Nielsen Miljø Kollektiv trafik Økonomi Parlamentarisk magt Socialpolitik Uddannelse Boligpolitik Sundhedspolitik Udlændingepolitik Venstrefløjsradikalisme Avis Politiken Jyllands-Posten Længde ord ord ord ord 3000-opefter Placering Forsidehistorie Midterhistorie Lederhistorie Spaltehistorie Værdiladning Positiv Neutral Negativ Vi havde valgt at fravælge alle artikler, der ikke var en del af den journalistiske dækning. Dette indebærer alle debatindlæg og borgerindlæg. Dette gjorde vi for at finde ud af journalisternes vinkling, og ikke hvad vælgerne og borgerne mener. 20

21 Dybdegående analyse af to artikler For at eksemplificerer vores framinganalyse, har vi valgt at lave en dybdegående analyse af to artikler for at underbygge resultater af framinganalysen i analysen. Disse dybdegående analyser hjælper til at forstå vores begrundelse for at placere de 119 artikler i de kategorier, som vi har valgt. Til at analysere vores to artikler har vi gjort brug af tekstanalyse. Dette var den mest optimale metode til at identificere det eksplicitte og implicitte indhold i teksterne uden at gå ind og analysere diskurserne eller sproget i artiklerne. Yderligere analyseret med henblik på at kategorisere artiklerne inden for framinganalysens emner og medielogikkernes kriterier. Inter reliability Inden vi påbegyndte vores undersøgelse, udvalgte vi 3 tilfældige artikler fra valgperioden, som vi alle i gruppen skulle analysere og kategorisere. Vi sikrede derigennem, at vores analyser blev baseret på det samme grundlag. Denne form for testning kaldes inter reliability og er medvirkende til, at de samme resultater vil kunne genkomme, hvis vi lavede den samme undersøgelse igen. Hermed bliver undersøgelsen mere pålidelig (Bryman, 2012:168ff). Denne framinganalyse bliver brugt til at forstå og tydeliggøre mediernes dagsordensætning gennem valgperioden, hvilket bruges som grundlæggende empiri, der sammen med vores tidligere beskrevne teori kan lede os hen mod gyldige konklusioner. 2.3 Interview som kvalitativ metode Ved at bruge den kvalitative metode opnår vi en indsigt i enkelte individers opfattelser af virkeligheden og de problemstillinger, vi ønsker at undersøge(olsen og Pedersen, 2011:230ff). Vi har valgt at interviewe en presserådgiver og en journalist for at høre både partiet og mediernes synspunkter. For at få den mest indholdsrige og valide viden ud af vores interviews, har vi valgt at følge Kvales syv faser i en interviewundersøgelse. De syv faser, der bliver præsenteret er tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering 21

22 (Kvale, 2009:119ff). Kvales interview bog er en anerkendt bog i det faglige område, vi bevæger os inden for, og den er derfor en kvalificeret måde at udlede viden på. Vi har foretaget to interviews med henholdsvis presserådgiver Emil Nielsen fra Enhedslisten og souschef for Politikens politiske redaktion på Christiansborg. Vi har valgt dem, da vi ønskede at udforme eliteinterviews med personer, der kan fortælle om begivenheder der er vigtige i forhold til vores genstandsfelt, samtidig kan de hjælpe med at afdække det problemkompleks, vi arbejder inden for. Emil Nielsen arbejdede som frivillig under valgkampen 2011 og er blevet ansat på fuldtid fra d Enhedslisten er et meget kollektivt ledet parti, og derfor arbejder vi ud fra, at Emil Nielsen som frivillig pressemedhjælper under valgkampen har været med i de vigtigste processer. Ved valg af de to interviewpersoner som eksperter i deres profession sikrer vi et faktuelt interview, der henter gyldig og faktuel information (ibid., 2009:167). Vores interview med Emil Nielsen havde til formål at finde ud af Enhedslistens kommunikationsstrategi under valget og hvordan, deres forhold var til pressen og offentligheden. Ydermere ville vi finde ud af Enhedslistens mål og ambitioner for valgkampen samt hvilken dagsorden, Enhedslisten har ønsket at sætte under valgkampen for at fremme partiets vælgertilslutning. Interviewet med Emil Nielsen fandt sted d i et af Enhedslistens egne mødelokaler i provianthuset. Selve interviewet varede 1 time og ni minutter. I interviewet med Mads Brandstrup ønskede vi at få en større forståelse for mediets dækning af valgkampen, herunder deres samarbejde med Enhedslisten, deres tanker omkring dækningen af Enhedslisten, og hvordan de opfatter Enhedslistens arbejde og kommunikation med medierne. Interviewet med Mads Brandstrup fandt sted på Politikens redaktion på Christiansborg d og varede 48 minutter. I forhold til det optimale projektdesign, kunne det have været bedre at få et interview med pressechefen for Enhedslisten, Pelle Dragsted. Men vi var ikke opmærksomme på dette, da vi kontaktede Enhedslisten omkring et interview. Vi har igennem mailkorrespondance inden interviewene informeret interviewpersonerne om vores formål med interviewet. Dette betyder, at de er informeret om hvilken måde vi vil bruge deres viden og dermed, hvilke konsekvenser deres udtalelser kan have 22

23 (Ibid.:79). Vi har også aftalt med Emil Nielsen, at vi vil sende alle de citater vi bruger i opgaven til ham, så han kan godkende brugen og meningen af hans udtalelser. Begge vores halvstrukturerede forskningsinterview er understøttet af en interviewguide (se bilag 5 og 6) og er åbne og fleksible overfor interviewpersonens svar for at sikre et dynamisk interviewsamspil. De to interviewguides blev udarbejdet forskelligt for at få fat i den information, som personerne hver især besad. I interviewet med Emil havde vi en artikel med negativ omtale af Enhedslisten med for at kunne få konkret viden om, hvad Enhedslistens strategi var i situationer som denne. Dette blev derfor et tema i vores interviewguide med Emil Nielsen. I interviewet med Mads Brandstrup havde vi en artikel med, som Mads Brandstrup havde udarbejdet i samspil med Johanne Schmidt- Nielsen og hendes rådgivere. Med det som tema i vores interviewguide var vi forberedt på at få mest mulig konkret viden om Mads Brandstrups arbejdsmetoder, og hvordan Enhedslisten blev omtalt i Politiken. Forskningsspørgsmålene i interviewguiden, gjorde at vi kunne producere viden tematisk (ibid.:125ff). Det åbne og fleksible element i vores interviews åbnede muligheden for at stille så forskellige spørgsmål som muligt og dermed give os bred og gyldig viden. Dog manglede vi fortolkende spørgsmål for at kunne garantere interviewpersonernes mening med udtalelserne (Ibid.:154). I stedet valgte vi at meningskondensere de to interviews for at kunne udvikle indholdet og frembringe interviewpersonernes holdninger mest videnskabeligt og med nye perspektiver (ibid.:227ff). Meningskondenseringen foregik i fem trin. 1. Interviewet læses igennem for at forstå helheden. 2. Vi omformulerede meningen som udtrykkes. 3. Meningerne blev omformuleret til temaer. 4. Der stilles spørgsmål til temaerne, så de passer til vores undersøgelses formål og for at give nye perspektiver på betydningen af interviewpersonernes udsagn. 5. De væsentligste temaer i interviewsne bliver knyttet sammen i et deskriptivt udsagn for, at forstå den nye helhed som produceret viden (ibid.:227ff). De fem trin bidrager til at interviewet er blevet overskueliggjort, og flere perspektiver som både ligger implicit og eksplicit i interviewpersonernes udtalelser, er blevet tilgængelige (ibid.:227ff). Resultaterne på meningskondenseringen viser de umiddelbare måder, hvorpå udtalelserne kan bruges i analysen og sammenkobles med rapportens andet 23

24 empiri og teori. Herefter bliver den nye viden gjort til genstand for en mere dybdegående fortolkning og teoretisk analyse. Det er essentielt for kvaliteten af denne metode, at interviewpersonens udtalelser er nuancerede og indeholder viden, da det ellers kan blive en komplikation at tematisere de forskellige meningsenheder (ibid.:227ff). For at verificere den nye viden og for at gøre konklusionerne kvalitetsrige er valideringen gennemtænkt i alle interviewprocessens syv faser (ibid.:274ff). Undersøgelsens teoretiske forudsætninger er vores framinganalyse, der blev forklaret i den kvantitative del af metode afsnittet. Metoderne i alle syv faser er støttet af Kvales bog, da dette giver os mulighed for at konkludere videnskabeligt og for at kunne vurdere, om vi gjorde brug af den mest hensigtsmæssige metode (ibid.:270ff). Hvis vi havde haft mere tid kunne det have været interessant også at interviewe en journalist fra Jyllands-Posten, da det ville have givet os en mere omfattende forståelse af begge avisers dagsorden. 2.4 Valg af teori I dette projekt vil vores fokus ligge på teorien omhandlende agenda-setting, mens teorierne om vælgeradfærd og medielogikker vil være med til at give opgaven et bredere fundament. Teorierne vil derudover medvirke til at underbygge og give vores empiri nye aspekter. Teorierne supplerer hinanden i analysen af problemstillingen i og med, at de belyser hver deres del af den politiske arena. Agenda-setting er en måde at forklare, hvordan det politiske parti og medierne opererer (Kristensen 2004:21ff). Medielogikkerne fortæller noget om, hvordan journalisterne arbejder (Hjarvard, 1995) og vælgeradfærdsteorien forklarer, hvordan vælgerne agerer (Heywood, 2007:265ff). Vores primære fokus er på forholdet mellem Enhedslistens dagsorden og avismediets dagsordener, da det er herimellem, vi selv har indsamlet empiri. For at involvere den offentlige dagsorden vælger vi at bruge teorien om vælgeradfærd samt meningsmålingerne under valget og dermed beskrive alle tre aspekter. 24

25 Agenda-setting Ved at gøre brug af agenda-setting teorien kan vi undersøge og analysere, hvordan Enhedslisten har arbejdet med at sætte en dagsorden i medierne igennem deres politiske kommunikation. Agenda-setting teorien beskriver de processer, der fører frem til, at forskellige emner kommer på mediernes dagsorden, og hvordan dagsordenen har en indflydelse på offentligheden og politikerne. Agenda-setting teorien giver os et teoretisk redskab til at forklare og beskrive den politiske kommunikation. Samtidig er agendasetting med til at give spændende perspektiver fra både mediernes, offentlighedens og politikernes synspunkter samt til at underbygge vores empiriske undersøgelser. Til at forklare denne teori har vi gjort brug af både primær og sekundær litteratur. Vi gør brug af primær litteratur i form af bøger fra teoriens fremkomst, og sekundær litteratur i forbindelse med teoriens senere resultater, troværdighed og indvirkning fra samfundsudviklingen (Kristensen 2004:21ff). Diskussion af Agenda-setting Selvom agenda-setting teorien er anerkendt blandt forskere, har den også fået meget kritik, idet forskellige forskningsresultater har været i modstrid med teorien. For eksempel lavede James Dearing og Everett Rogers en undersøgelse som viste, at i 60 % af tilfældene havde mediernes dagsorden og den offentliges dagsorden en sammenhæng, hvorimod at der i 40 % af tilfældene ikke blev fundet nogen sammenhæng mellem disse to dagsordener. Mange af de undersøgelser, der laves med agenda-setting er forskellige rent metodisk. Det er meget vanskeligt at sammenligne de forskellige undersøgelser og dermed nå frem til en overordnet konklusion om, hvorledes mediernes dagsorden har en påvirkning på de tre andre dagsordener, den indholdsmæssige og meningsdannede effekt. Disse mange forskellige undersøgelser, der er foretaget omkring agenda-setting teorien, har enten givet et resultat, som viser en sammenhæng mellem mediernes dagsorden og andre dagsordener, eller resultater som viste det modsatte. Undersøgelserne har alle medvirket til at teorien konstant bliver forsket i. Indenfor medieforskningsteorien, og med henblik på den dagsordenssættende effekt, har den tyske medieforsker Elisabeth Noelle-Neumann (1984) karakteriseret samspillet mellem mediernes dagsorden og den personlige kommunikation, gennem sin teori om tavshedsspiralen. Denne teori, har vi ikke valgt at tage udgangspunkt i, selvom det er en del af agenda-setting teorien. Det skyldes for det første, at tavshedsspiralen har meget 25

26 fokus på den personlige kommunikation mellem personer, specielt med henblik på offentligheden. Vores fokus ligger i kommunikationen mellem medierne og politikerne. Desuden peger forskningsresultater på at tavshedsspiralen er et brugbart begreb, men den kan være vanskelig at eftervise og der kan være mange modsatrettede faktorer. Derfor fandt vi agenda-setting teorien langt mere relevant og valid (Hjarvard, 1995). Medierne i demokratiet og medielogikker Vi har valgt at benytte teorien omkring mediernes rolle i demokratiet, da dette aspekt og denne viden er anvendelig for vores forståelse af avismediet. Vi vælger at anvende teorien om medielogikker, da disse giver os et sagligt fundament at basere vores framinganalyse ud fra. De er samtidig med til at forklare årsagssammenhænge mellem vores indsamlede empiri, framinganalysen og interviewet med presserådgiver og journalist. Vi har i vores analyse af avisartiklerne oplevet, at der i flere tilfælde er gjort brug af samme vinklinger i omtalen af Enhedslisten. Denne tendens vil vi belyse ved hjælp af viden om mediernes virke og arbejdsform. Til dette gør vi brug af sekundær litteratur, der bedst muligt beskriver medierne i den samtid, vi er i nu. Vælgeradfærd Ved at bruge vælgeradfærdsteori operationaliserer vi, hvordan det forventes at vælgere agerer under en valgkamp. Vælgeradfærdsteori kan beskrive vælgernes ageren, forklare hvilke faktorer, der påvirker dem samt forudsige eventuelle resultater. På den måde giver vælgeradfærdsteorien et indblik i, hvordan medierne og politikerne har haft en indflydelse på offentligheden. Denne teori er betydningsfuld i vores undersøgelse af samspillet og påvirkningen mellem Enhedslisten, avismediet og offentligheden. Til at undersøge denne teori har vi gjort brug af sekundær litteratur i og med vi har gjort brug af bøger, hvor teorien er beskrevet og ikke gjort brug af det oprindelige studie omkring vælgeradfærd. 2.5 Tværfaglighed Vi arbejder ud fra en problemformulering, der søger at forske i, hvordan Enhedslistens politiske kommunikation, sammen med mediernes dagsordensætning og vælgeradfærden, har haft indflydelse på partiets fremgang ved valget I den forbindelse gør vi brug af teorier og empiri indenfor det politologiske og sociologiske felt. Vedrørende den 26

27 politiske kommunikation er det svært at skelne mellem disse to discipliner, da de overlapper hinanden i de forskellige teorier. Politiske strategier hører inde under politologi, da det omhandler politik, magt og interesser. Teorien omkring agenda-setting sætter både fokus på mediernes, politikernes og vælgernes ageren og er derfor sociologisk. Teorien om vælgeradfærd er både sociologisk og politologisk. Teorien er sociologisk funderet, når man forklarer vælgeradfærd ud fra sociale relationer, køn og klasser. Det er politologisk, når man forklarer teorien i forbindelse med ideologi og mærkesager. Vores interviews er udarbejdet og bearbejdet ud fra Kvales teori om interviews og er sociologiske, da vi tager udgangspunkt i et individs handlinger og udtalelser. Vi kan på baggrund af ovenstående udlede, at vi arbejder transdisciplinært. At arbejde transdisciplinært betyder, at de to discipliner er integreret i hinanden og overskrider derfor hinandens genstandsfelter. I vores projekt arbejder vi ikke først politologisk og derefter sociologisk, men har hele tiden begge vinkler med, da vores fokuspunkter for analysen er gensidigt afhængige af hinanden. 27

28 3. Teori Der vil i det følgende afsnit blive redegjort for de teorier, der er brugt til at underbygge analysen med. Først vil teorien om agenda-setting, som er vores hovedteori, blive beskrevet. Herefter vil der forekomme en redegørelse for mediernes rolle i demokratiet samt en beskrivelse af medielogikker. Til slut vil teorien om vælgeradfærd blive forklaret. 3.1 Agenda-setting Teorien om agenda-setting blev første gang defineret af Maxwell McCombs og Donald Shaw i deres studie fra 1968, The Chapel Hill Study. I en undersøgelse foretaget af Maxwell McCombs og Donald Shaw på Chapel Hill University, fandt de en klar sammenhæng mellem mediernes dagsorden og offentlighedens dagsorden. Teorien om agenda-setting og mediernes påvirkning og effekt af dagsordenen blev allerede påpeget i 1920 erne af den amerikanske journalist og forfatter Walter Lippmann (Dearing, 1996:19). Agenda-setting, eller dagsordenssætningsteorien søger at give en forklaring på, hvorfor nogle emner kommer på mediernes dagsorden, og hvorfor andre emner ikke gør samt hvilken indflydelse, mediedagsordenen har på andre dagsordenener (Kristensen, 2004:21). Medierne har udviklet sig til at være en selvstændig institution, hvilket giver medierne et spillerum, specielt i den politiske meningsdannelse (Hjarvard, 2008:71). Dette resulterer i, at medierne har fået en stor påvirkning på henholdsvis den politiske dagsorden og den offentlige dagsorden. Det er disse dagsordener, mediernes, politikernes og offentlighedens, der undersøges i agenda-setting teorien. Tidligere tillagde man mediernes dagsorden og dennes effekt en langt større betydning end offentlighedens og politikernes dagsorden. I dag ser forskere dagsordenen som et resultat af et tæt samspil mellem de tre dagsordenener; medierne, politikerne og offentligheden (Kristensen, 2004:22). Medierne er ikke alene medvirkende til at sætte dagsordenen, de er væsentlige medspillere. Medierne er i sig selv blevet en form for politisk institution: Journalister kan betragtes som politiske aktører, eftersom de er medvirkende til at formidle politisk relevant in- 28

29 formation og samtidig bidrager til konstruktion af den politiske dagsorden (Hjarvard, 2008:71). Imellem offentligheden og politikerne foregår der nogle mundtlige forhandlinger og de skal forstås således, at den journalistiske formidling er et resultat af en interaktion mellem forskellige parter og en fortolkning af den enkelte journalist(ibid.:74). Det er journalisten, der er formidlingsleddet mellem den politiske aktør og offentligheden: I nyhedsmediet kan publikum overhøre de politiske aktørers indbyrdes kommunikation, og de politiske aktører kan overhøre nyhedsmediets kommunikation med publikum (ibid.:75). Denne sammenhæng og proces er det som agenda-setting teorien prøver at forklare ved at se på henholdsvis mediernes, politikernes og offentlighedens dagsorden. I forhold til medierne og deres dagsorden skelner man mellem to forskellige niveauer. Det første niveau lægger fokus på, hvordan medierne har en indholdsmæssig effekt, altså hvordan medierne er medvirkende til at fortælle deres læsere hvad de skal tænke noget om samt hvilken prioritet og væsentlighed, modtageren skal tillægge et givent emne (ibid.:22). Som Bernard Cohan udtrykker det: The press may not be successful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly successful in telling its readers what to think about (Agenda setting - Theory, ) Det andet niveau fokuserer på mediernes meningsdannende effekt samt hvordan, forskellige emner kommer på dagsordenen og eventuelt forbliver på dagordenen (Kristensen.: 22). Under det andet niveau kan man identificere tre overordnede variabler, som har en påvirkning på, hvad der kommer på mediernes dagsorden: 1. Medierne og journalisterne. 2. Emnerne på dagsordenen. 3. Modtageren 29

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

PROBLEMFELT 3 BEGREBSAFKLARING 5

PROBLEMFELT 3 BEGREBSAFKLARING 5 Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT 3 BEGREBSAFKLARING 5 METODE 6 VALG AF PRIMÆR EMPIRI 6 ARTIKELUNDERSØGELSE 7 FØRSTE FASE DEN FORBEREDENDE FASE 7 ANDEN FASE INSPIRATION OG OVERBLIK 10 TREDJE FASE - UDVIDET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Troværdighedsundersøgelsen 2014: Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen må se langt efter danskernes

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Nyhedsmediernes udvælgelse af enkeltsager og deres indtræden på den politiske dagsorden

Nyhedsmediernes udvælgelse af enkeltsager og deres indtræden på den politiske dagsorden Nyhedsmediernes udvælgelse af enkeltsager og deres indtræden på den politiske dagsorden Foto (fra oven til højre): TV2/Nord; NN; Scanpix; Finn Frandsen Projektet er udarbejdet af: Gruppe 22 hus 19.1, overemne:

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere