Sammendrag af indlæg. Plantekongres januar i Herning Kongrescenter. Plantekongres januar i Herning Kongrescenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammendrag af indlæg. Plantekongres 2015 14.-15. januar i Herning Kongrescenter. Plantekongres 2015. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter"

Transkript

1 Sammendrag af indlæg Plantekongres januar i Herning Kongrescenter Plantekongres januar i Herning Kongrescenter

2 Sammendrag af indlæg Plantekongres Sproglig revision og korrektur Kontorfuldmægtig Sonja Graugaard, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Grafisk tilrettelæggelse og produktion Kontorfunktionær Charlotte Knudsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Omslagsfotografi Jens Erik Jensen Foto Leveret af indlægsholdere samt Henny Rasmussen, Per Kryger og Bo Melander, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi ISBN:

3 Oversigtsplan over Herning Kongrescenter Stueetage 1. sal Kongressal 5B 5A Udstillinger 4C 4B Cabaretsal B+C Cabaretsal A Koncertsal frokost og middag 4A Presserum IT-demo Netcafé Teatersal Scenen Indgang Sekretariat - hjælp, tilmelding, salg af publikationer og spisebilletter!

4 Programoversigt Onsdag 14. januar Side 14 Frø Kl side 60 Rust in common ryegrass seed production 12 Grovfoder Side 108 TEMA Fremtidens græsblandinger 23 Målrettet regulering Side 162 Hvad viser drænvandsundersøgelsen ? 34 Inspiration på tværs Sustainable intensive agricultural production Kl Etablering af frøgræs 13 Gylle til græsmarker 24 Nye retentionskort 35 Højaktuelt emne Kl Kl Frøsektionens årsmøde I Frøsektionens årsmøde II Optimal vand og næring til majs 25 Dyrkningssystemer i majs 26 Nye mål og modellerne bag de kommende vandområdeplaner Fremtidens målrettede regulering af kvælstofanvendelsen Stå fast Der er penge i god smag Torsdag 15. januar Side 28 Kl Jord Side 80 Halmkoks til jordforbedring på grovsand 16 Specialafgrøder Side 124 Tænk som forbrugerne ved produktvalget 27 Målrettet regulering Side 170 Emissionsbaseret regulering 38 Biologi Biologisk bekæmpelse Kl Kl Improve long-term soil fertility 17 Overfladeafstrømning og erosion 18 Bliv lokal leverandør 28 Produktoptimering til fremme af sundheden 29 Regulering baseret på målinger af tab fra 39 bedriften Nyt fra landsforsøgene med gødning 40 Plantevækst I - rødder og rodzonens betydning Plantevækst II - næringsstoffers effektivitet, tilgængelighed og betydning Side 42 Kl Kl Teknik Side 88 Rækkeafstandens betydning i korn og slætgræs 19 Anvendelse af robotter i landbrugsafgrøder 20 Korn og bælgsæd Side 134 Tidlig såning - et nyt alternativ til efterafgrøder 30 The world s highest yields Gødskning 31 Side 182 Nye metoder til bestemmelse af næringsstofbehov 41 Gødskning og sporelementer 42 Inspiration på tværs Guldvindere i planteproduktionen Vejen til gode rammer for udvikling af bedriften Kl Teknik til såning af kornafgrøder 21 Dyrkning og anvendelse af vinterrug 32 Ammonia emissions from application of manure 43 Korns betydning for det gode helbred Kl Dæk eller bælter? 22 Fremtidens korndyrkning 33 Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre? 44 Bevar gejsten i en foranderlig tid For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

5 Side 192 Raps 45 Side 244 TEMA Vinterraps - Nordens olivenolie 56 Unge landmænd Kom rigtigt i gang! Side 282 TEMA It på bedriften 67 Side 334 Droner - er det noget for mig? 78 Økologi Onsdag 14. januar Økologiske markforsøg 2014 Kl Vinterraps i Sydsverige 57 Vækstregulering, svampebekæmpelse og høst 58 af vinterraps Forsøg og demonstrationer i vinterraps 59 Køb af den første gård eller? 68 Ny frontfigur! De unge landmænd Droner og præcisionsjordbrug med gevinster for landmanden Kort på bedriften Registreringer på bedriften og deres anvendelse 81 Optimering af min økologiske bedrift Kl Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Kl Skræpper Kl Side 208 Planteværn Nyt om ukrudtsbekæmpelse fra Landsforsøgene og AU Nyt fra landsforsøgene og AU om sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Side 256 TEMA Støttemuligheder for jordbrugere Natur Miljø- og teknologistøtteordningerne Fra model til flere ager høns, biller og harer Fungicide resistance in cereals 62 Side 304 Arealstøtteordninger i det nye landdistriktsprogram 72 Vandløb og de udestående faglige problemstillinger How to balance agricultural production and environmental quality with a more holistic view? Grundbetalingsordningen og de grønne krav 73 Side 348 Miljø Ny eller overset natur - hvorfor nu det? 83 Natura nu og i fremtiden 84 Torsdag 15. januar Kl Kl Virkemidler i de kommende vandplaner Kl Planteværn Økonomi og driftsledelse Resistens mod svampe- Fremstillingsprisen på 52 og insektmidler 63 dine afgrøder 74 Side 266 Natur Miljø Tilskud til naturpleje i 85 Vanding i fremtiden Kl Nye planteværnsmidler Hvem sprøjter hvordan, og giver det kroner i statskassen? God sprøjteteknik Produktionsøkonomi i rådgivningen 75 Konsekvenser af de danske rammevilkår 76 Stordrift i planteavlen 77 Smarte løsninger for naturplejen 86 Naturtilstand og naturforvaltning 87 Naturplan Danmark - indhold, ambitioner og enighed? 88 Drikkevandsbeskyttelse med fokus på N og pesticider Miljøgodkendelser og emissionsbaseret regulering Miljøregulering der lykkes Kl Kl Kl For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

6 Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ Monitoring, prediction, and control of stem rust in ryegrass experiences from Oregon Bill Pfender Monitering, varsling og bekæmpelse af sortrust i rajgræs - erfaringer fra Oregon Bill Pfender Etableringsmetodens betydning for udbytte og kvalitet i frøgræs Erling Christoffersen Etableringsmetodens betydning for udbytte og kvalitet i frøgræs Torben Larsen Etableringens betydning for ukrudtet Peter Kryger Jensen Formandens beretning Thor Gunnar Kofoed Guidelines for fremtiden Thor Gunnar Kofoed Det mener Venstre om målrettet regulering Henrik Høegh Det mener vi om målrettet regulering NN TEMA: JORD Forgasning og fremstilling af halmkoks Jesper Ahrenfeldt Effekter af halmkoks på fysiske egenskaber i grovsandet jord Carsten Petersen Conservation Agriculture with regard to no-tillage Wolfgang G. Sturny Conservation Agriculture med henblik på pløjefri dyrkning Wolfgang G. Sturny Hvor og hvordan opstår jorderosion? Goswin Heckrath Brug TOPPS-værktøjskassen og undgå skader fra overfladeafstrømning Marian Damsgaard Thorsted TEMA: TEKNIK FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Henning Sjørslev Lyngvig Hvor stor rækkeafstand kan accepteres i kornafgrøder? Lars Bonde Eriksen Sådan får vi samspil mellem droner og autonome markrobotter Karl Damkjær Hansen Muligheder og perspektiver i anvendelse af robotter i roer, gulerødder og kartofler Rasmus Nyholm Jørgensen Godt håndværk ved etablering kan give samme merudbytte som 50 kg ekstra N Erik Sandal Sådan opnår jeg et godt såbed hver gang Knud Overgård Omkostninger ved anvendelse af dæk henholdsvis bælter Gunnar Schmidt

7 Indholdsfortegnelse Sådan bruger og vedligeholder vi bælter Peter Lerche-Simonsen TEMA: GROVFODER Sådan dyrker vi græs Kim Jørgensen Nye kløvergræsblandinger til slæt samt slæt- og kvælstofstrategi Karsten Attermann Nielsen Ammoniakfordampning ved udbringning af gylle til slætgræs Tavs Nyord Sådan får vi mest ud af gylle til kløvergræs Annette V. Vestergaard Vand majsen på de rigtige tidspunkter Mathias Neumann Andersen Sådan sikres forsyningen med næringsstoffer til majs Martin Mikkelsen Dyrkningssystemer i majs Martin Mikkelsen Strategi mod bladsvampe og majshalvmøl i majs Ghita Cordsen Nielsen TEMA: SPECIALAFGRØDER Forbrugere vælger også produkt efter virksomheden bag Thomas Christensen Hvad tæller i forbrugerens produktvalg? Peter Jacobsen Lokale produkter til lokale forbrugere! Peter Viuf Christiansen Kongens Fadebur - Historien bag udviklingen af et lokalforankret fødevarenetværk Malene Refshauge Beck Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer Hanne Lakkenborg Kristensen TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Betydningen af tidlig såning på kvælstofdynamikken i vinterhvede Ingrid K. Thomsen Strategier for planteværn ved tidlig såning af vintersæd Poul Henning Petersen Improving wheat yields in high input agriculture Roger Sylvester-Bradley Forbedring af hvedeudbytter i høj-input landbrug Roger Sylvester-Bradley Dyrkning af hybridrug Claus Winther Nymand Rug som et alternativ til hvede og byg i svinefoder Dorthe K. Rasmussen Vejen til udbyttefremgang og bedre kvalitet i vinterhvede Lars Bonde Eriksen

8 Indholdsfortegnelse Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, CO 2 - og O 3 -indhold Cathrine Heinz Ingvordsen TEMA: MÅLRETTET REGULERING Hvad viser drænvandsundersøgelsen ? Kristoffer Piil Reduktion af kvælstof i bunden af rodzonen på tre nordjyske lokaliteter Charlotte Kjærgaard Status på retentionskortlægning - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Anker Lajer Højberg Kortlægning af retention på markniveau - erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard Målene i 2. generations vandplaner Mads Leth-Petersen Landbrugets forventninger til mål og målopfyldelse Niels Peter Nørring Det kom der ud af pilotprojektet Irene Paulsen Sådan kommer vi videre René Christensen Sådan kommer vi videre Lars Hvidtfeldt Behov for nye redskaber Merete Styczen Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering Brian H. Jacobsen Emissionsbaseret regulering og anvendelse af dræn- og vandløbsmålinger Søren Kolind Hvid Emissionsbaseret regulering på basis af N-min-målinger om efteråret Hans S. Østergaard TEMA: GØDSKNING Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Resultater af forsøg med handelsgødning, efterafgrøder m.v. Leif Knudsen Er den klassiske jordanalyse til bestemmelse af plantetilgængeligt fosfor på vej ud? Søren Husted En ny spektroskopisk hurtigmetode til bestemmelse af planters fosforbehov Jens Frydenvang Bladgødskning med mangan - hvad virker, og hvad virker ikke? Pai Pedas Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent Tolstrup Christensen New knowledge on ammonia emissions from raw and processed manures applied with different techniques Andreas Pacholski

9 Indholdsfortegnelse Ny viden om ammoniakudledning fra frisk og forarbejdet gylle, der er udbragt med forskellige teknikker Andreas Pacholski Gødskning efter ligevægtsprincippet et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov Leif Knudsen TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Sustainable intensification of European Agriculture Corrado Pirzio-Biroli Bæredygtig intensivering af europæisk landbrug Corrado Pirzio-Biroli Growth in balance Thomas Søby Vækst i balance Thomas Søby Højaktuelt emne NN Stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang Svend Brinkmann Der er penge i god smag Lisbeth Ankersen Produktion af dansk kvalitetswhisky Alex Højrup Munch TEMA: BIOLOGI Grønne alternativer til biopesticider Pernille Erthmann Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Iver Jakobsen Hvad betyder rodudviklingen for ud-byttet, og hvad fremmer en god rod-udvikling? Kristian Thorup-Kristensen Phytase - tilgængelighed af phosphatase Henrik Brinch-Pedersen Mangan-effektive bygsorter - hvor tæt er vi på målet? Sidsel Birkelund Schmidt TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS Fakta om de succesfulde planteavlere Klaus Kaiser Vindertyper i praksis Troels Toft Fælles samspil kan bringe os længere Allan K. Olesen Større lokal selvbestemmelse indenfor overordnede udviklingsrammer Daniel Overgaard Pedersen

10 Indholdsfortegnelse Korns betydning for det gode helbred Anja Olsen Bevar gejsten i en foranderlig tid Gitte Reinholdt TEMA: RAPS Rapsfrøets indhold af sundhedsfremmende forbindelser Sandra Beyer Gregersen Vinterraps - Nordens olivenolie Lisbeth Ankersen Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Albin Gunnarson Landsforsøg med svampebekæmpelse og vækstregulering Marian Damsgaard Thorsted Højt og stabilt udbytte i vinterraps Lars Langskov Nielsen Landsforsøg med dyrkning af vinterraps Jon Birger Pedersen Demonstration af etableringsmetoder i vinterraps Torben Føns TEMA: PLANTEVÆRN Resultater fra ukrudtsbekæmpelse i 2014 Poul Henning Petersen Bekæmpelse af tidsler - hvordan forbedrer jeg effekten? Solvejg K. Mathiassen Resultater fra forsøg med sygdomme og skadedyr 2014 Ghita Cordsen Nielsen Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria? Lise Nistrup Jørgensen Problems with resistance in the UK and how to minimise resistance build up Neil Paveley Problemer med resistens i Storbritannien og hvordan man minimerer opbygningen af resistens Neil Paveley Fungicidresistens hos septoriasvampen i hvede Thies Marten Wieczorek Insekticidresistens hos skadedyr i landbrugsafgrøder Michael Kristensen Efilor - et nyt svampemiddel specielt udviklet til anvendelse i raps under blomstring Stefan Ulrich Ellinger & Klaus Nielsen Xinca/bromoxynil til ukrudtsbekæmpelse i majs og korn Andreas Johansson Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Jens Erik Ørum Den samfundsøkonomiske betydning af anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Troels Troelsen Den bedste sprøjteteknik Peter Kryger Jensen Praktiske muligheder for at reducere afdrift til omgivelserne Lars Jørgensen

11 Indholdsfortegnelse TEMA: UNGE LANDMÆND Kom rigtigt i gang Dennis Calender Få hjælp til udvikling, budgetter og økonomi Claus Bech Jensen Sådan gør du dig attraktiv for långiver Jørgen Lauritsen Mit samarbejde med AP pension Jacob Therkildsen Ny som arbejdsgiver - hvad handler det om? Anne Jacobsen Hvordan finder og deler jeg viden som kommende arbejdsleder? Kasper Mejnertsen Det har jeg lært af Unge landmænd Line Vanggaard Pedersen Landmænd, landbrug og de onde journalister Irene Greve TEMA: STØTTEMULIGHEDER FOR JORDBRUGERE Sådan fik vi tilskud til maskiner Jens Myhren Hvordan søger man tilskud, og hvor bøvlet er det? Jens Elbæk Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram Per F. Ahle Sådan kan erfaringer med det tidligere landdistriktsprogram gøre det nemmere Ulla Plauborg Hvad går de grønne krav ud på? Jannik Elmegaard Muligheder og udfordringer med de nye grønne krav på min bedrift Christian G. Jensen TEMA: ØKONOMI OG DRIFTSLEDELSE Driftsgrensanalyser og Business Check eksempler på værdifulde analyser Ove Lund Strategiske beslutninger i planteproduktionen på baggrund af nøgletal Keld Bech Møller Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Jesper Kjelde Med spyd og spitzgefühl Svend Amstrup Jensen Forskelle i rammevilkår i Danmark og vore nabolande Kim Martin Hjorth Lind De økonomiske konsekvenser af disse forskelle Thomas Søby Analyse af stordrift i planteproduktionen Jakob Vesterlund Olsen Sådan tilpasser vi driften og opnår stordriftsfordele Jakob Palm Nielsen

12 Indholdsfortegnelse TEMA: IT PÅ BEDRIFTEN Droner - typer, priser, fordele og ulemper Christian B. Hvid Kan droner bruges til noget nyttigt af landmanden og planteavlskonsulenten? Carsten Kløcher Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Mulige gevinster ved gradueret gødskning på basis af droneoptagelser René Gislum Hvilke kort, luftfoto og geodata stiller staten frit til rådighed, og hvilke af dem kan med fordel anvendes af landmænd? Mogens Skov Hvor på nettet finder jeg de restriktioner og udpegninger, der berører mine marker, og hvor kan jeg se konsekvenser af vandløbsstigninger? Rita Hørfarter Registreringer på bedriften og deres anvendelse Per Andersen Produkter fra DLBR PlanteIT Mike Jørgensen Sådan får vi noget brugbart ud af vores registreringer i marken Aage Christensen & Lasse Christensen TEMA: NATUR Natur og vildtvenlige tiltag i landbruget Lars Dalby Vildtstriber i dyrkningsfladen Carl Ejnar Baastrup Ny eller overset natur - erfaringer med 3-sager i Viborg Kommune Søren Nordahl Hansen Konsekvenser af 3 eftersynet for landmænd Karen V. Thomasen Fra forkromede planer til konkret naturpleje Marianne Fisker Natura 2000-planer Peter Bundgaard Jensen Hvilke arealer kan få tilskud, og hvordan kan man finde et areals HNV-score? Christina Weidick Kærsgaard Målretning og forenkling på vej Martin Brink Sådan snakker vi sammen og får tingene til at ske Mads Fjeldsø Christensen Fra vilde blomster til lækkert kød Heidi Buur Holbeck Naturtilstandssystemets muligheder og begrænsninger Jesper Fredshavn Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser Winnie Heltborg Brøndum Naturplan Danmark - indhold og ambitioner Hanne Kristensen

13 Indholdsfortegnelse Hvad siger landbruget til planen? Lars Hvidtfeldt Hvad siger en naturdebattør til planen? Michael Stoltze TEMA: ØKOLOGI Nyt fra sortsforsøgene i korn og dyrkning af rajgræs Lars Egelund Olsen Efterafgrøder - valg af art og såtidspunkt Margrethe Askegaard Økologisk planteavl med høje udbytter Klaus Aage Bengtson Merværdi gennem produktforædling Niels Foged Radrensning effekt og økonomi Kathrine Hauge Madsen Radrensning - sådan gør vi! Per Bundgaard Forstå skræppernes biologi og lav den rette bekæmpningsstrategi Lars Olav Brandsæter TEMA: MILJØ Er virkemidlerne gode nok, og bliver de bragt i anvendelse på den mest optimale måde? Esben Astrup Kristensen Derfor bør der sættes fokus på disse typer vandløb Flemming Gertz How do we optimise our use of resources in order to ensure the best possible water quality? Nina Cedergreen How to balance agricultural production and environmental quality: a holistic perspective Leo Posthuma Hvordan kan man skabe balance mellem landbrugsproduktion og miljøkvalitet: et holistisk perspektiv Leo Posthuma Virkemidler der fremadrettet kan anvendes på marken, i randen og i det marine miljø Peter Kaarup Hvilke øvrige virkemidler kan vi med fordel drage i anvendelse? Flemming Gertz Status for arbejdet med nye retningslinier for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen Indsatsplanlægning set fra landbrugets side Anne Sloth Odense Kommunes arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Peter Birk Hansen Konceptet omkring den emissionsbaserede regulering Hans Peter Olsen & Joan Reimann Perspektiver for erhvervet ved den emissionsbaserede regulering Anette Christiansen

14 Indholdsfortegnelse Vandrådene - hvad kan vi lære af dem? Anne-Kristine Sverdrup Lauridsen Gennem samspil kan vi finde løsninger, der tilgodeser flere hensyn fremadrettet Kontorchef Thomas Bruun Jessen

15 TEMA: FRØ 1 Rust in common ryegrass seed production Monitoring, prediction, and control of stem rust in ryegrass experiences from Oregon A weather-based decision tool was created to manage stem rust, the worst disease for ryegrass seed production in the U.S. Might it be useful in Denmark? Dr. Bill Pfender Research Plant Pathologist (USDA, retired; Oregon State University, emeritus) In the Pacific Northwest region of the U.S., stem rust is the most costly disease for producers of perennial ryegrass seed. In a severe epidemic, fields not protected by fungicide can be a total loss. Effective fungicides are available but it is not obvious when (or how often) they should be applied for maximum efficacy, because stem rust epidemic severity varies from year to year. Key aspects of stem rust biology, including the effect of temperature and moisture on disease development, can be used to estimate epidemic severity and thus to optimize fungicide use. Stem rust differs from other rust diseases in two important aspects. Spores germinate and initiate infections only during the period between sunset and early morning, therefore the state of temperature and moisture during this period is predictive of infection likelihood on any given day. This pathogen has the ability, unique among rusts, to cause extensive infections on the stems of elongating plants by spreading from an infected leaf sheath directly onto the next-youngest stem section. Similar to many pathogens including other rust fungi, the stem rust pathogen produces no symptoms during the initial ( latent ) stage of its growth, and the duration of this latent period is affected in a predictable way by temperature. We also know that the severity of the stem rust epidemic is greatly affected by the size of the rust population that survives through the winter, able to initiate the spring epidemic. Aspects of stem rust biology that are important for improving disease management include the relationship between disease severity and seed yield reduction, and the quantitative impact of fungicides on disease development. We created a damage function that expresses yield loss as a function of the severity of stem rust during a 3-week period centered between flowering and cutting. We determined that the two common fungicides used on stem rust in the U.S. have markedly different effects on the spread of stem rust in elongating plants, and we quantified the effectiveness of the fungicides based on the time of application with respect to the time of infection initiation. Another crucial aspect for disease management is the recognition that latent (therefore not-yet visible) disease is an important quantity in characterizing the actual state of the epidemic and its vulnerability to fungicide activity. Results from field experiments we conducted in Oregon during the past 15 years have allowed us to create a model for stem rust development, which runs with weather measurements taken by automated stations in the field. The weather data are used to model plant development as well as fungus population growth. Fungicide effectiveness is also quantified, accounting for effects due to timing of the applications. The model description, including 14

16 Rust in common ryegrass seed production TEMA: FRØ 1 Rust pustules per m 2 field 1,E+05 1,E+04 1,E+03 1,E+02 1,E+01 1,E+00 Stem rust epidemics modeled with weather of Oregon or Denmark, 2003 and ,E-01 OR ,E-02 OR 2004 DK ,E-03 DK 2004 Damage 1,E Date Modeled epidemics that begin with 1 rust pustule per m 2 field area at the beginning of the season, and are implemented with weather data from Corvallis Oregon or Flakkebjerg DK. The disease threshold for causing damage to seed yield is indicated. sources of experimental data, is to be published in Phytopathology (Pfender and Upper, ). The model requires an input of disease severity observed in the field at the beginning of the epidemic (or at some later time), and it assumes that disease development (modeled as growth of the rust fungus population) is local, i.e. started by the rust already present in a field in the spring. A decision aid for fungicide timing was created from the epidemic model (Pfender et al., ). The decision aid is implemented as an Internet website. Users of the site supply information about the amount of disease they observed when scouting the field, as well as a plant growth-stage observation and dates of any fungicide applications that have been done. The decision aid uses this information together with weather data (actual or estimated) for the field. A graph of the modeled epidemic is created and displayed on the website. The users compare the estimated disease development with an action threshold for applying fungicides. An important aspect of the decision aid is the estimation of latent, as well as visible, rust disease. With this information, fungicide timing can be chosen for greatest efficacy against all disease, whether it is visible or not. In field trials in Oregon, the decision aid has proven to be useful for obtaining best disease control at the lowest cost (Pfender et al., ). I used the epidemic model in a theoretical investigation of the likelihood for severe stem rust epidemics of ryegrass in Denmark. The weather data were collected by Danish scientists at Flakkebjerg in I adjusted the model initiation date and the plant development timing to be more appropriate for Denmark conditions. In the presentation I will discuss results of these model runs, including their implications for stem rust epidemics initiated by local vs. externally-derived inoculum. I will also describe the type and quality of weather data needed for accurate estimation by the rust model. As an example of the information that can be obtained with the model, the figure below shows simulated stem rust epidemics for Oregon and Flakkebjerg in 2003 and All simulated epidemics were initiated with 1 rust pustule per m 2 of field area in the early spring. Epidemic initiation and plant development were assumed to be about two weeks later in Denmark than in Oregon. This figure shows only the visible disease; in actual use the decision aid also displays the latent disease, and relationship of disease levels to action thresholds for two fungicides. In lieu of the action threshold, the figure here shows a threshold for damage (yield loss). References Pfender WF & Upper D.. A simulation model for epidemics of stem rust in ryegrass seed crops. Phytopathology (In press, expected Jan/Feb ). Pfender WF, Coop LB, Seguin SG, Mellbye ME, Gingrich GA & Silberstein TB.. Evaluation of the ryegrass stem rust model STEMRUST_G and its implementation as a decision aid. Phytopathology (In press, expected Jan/Feb ). 15

17 TEMA: FRØ 1 Rust in common ryegrass seed production Monitering, varsling og bekæmpelse af sortrust i rajgræs - erfaringer fra Oregon Et vejrbaseret beslutningsværktøj blev udviklet til at håndtere sortrust, den værste sygdom for produktion af rajgræsfrø i USA. Kan det mon være til nytte i Danmark? Dr. Bill Pfender Research Plant Pathologist (USDA, retired; Oregon State University, emeritus) I den nordvestlige Stillehavsregion i USA er sortrust den mest kostbare sygdom for producenter af frø af alm. rajgræs. Ved et alvorligt angreb kan marker, der ikke er beskyttet med fungicider være totaltskadede. Der er effektive fungicider til rådighed, men det er ikke indlysende, hvornår (og hvor ofte) de bør anvendes for at opnå maksimal virkning, fordi voldsomheden af en sortrustangreb varierer fra år til år. De vigtigste aspekter i biologien hos sortrust, herunder temperatur og fugts indvirkning på sygdomsudviklingen, kan bruges til at anslå angrebets voldsomhed og dermed til at optimere anvendelsen af fungicider. Sortrust adskiller sig fra andre rustsygdomme ved to væsentlige aspekter. Sporer spirer og indleder kun infektioner i tidsrummet mellem solnedgang og tidlig morgen; derfor giver temperatur- og fugtniveauet i denne periode et varsel om sandsynligheden for infektion på en given dag. Dette patogen har, hvilket er enestående for rust, evnen til at forårsage omfattende infektioner på stængler af planter i strækningsfasen ved at sprede sig direkte fra en smittet bladskede til den næstyngste del af stænglen. I lighed med mange patogener, herunder andre rustsvampe, producerer sortrustpatogenet ingen symptomer i det indledende ( latente ) stadium af væksten, og varigheden af denne latente periode påvirkes på en forudsigelig måde af temperaturen. Vi ved også, at voldsomheden af sortrustangreb i stort omfang påvirkes af størrelsen af den rustbestand, der overlever vinteren og er i stand til at igangsætte anbrebet om foråret. Aspekter af sortrusts biologi, der er vigtige for at forbedre håndteringen af denne sygdom, omfatter forholdet mellem sygdommens voldsomhed og reduktionen i frøudbytte samt den kvantitative indvirkning af fungicider på udvikling af sygdommen. Vi udviklede en skadesfunktion, der udtrykker tabet i udbytte som en funktion af voldsomheden af sortrust over en periode på 3 uger, koncentreret mellem blomstring og skårlægning. Vi fastslog, at de to almindelige fungicider, der bruges mod sortrust i USA, har markant forskellige virkninger på spredningen af sortrust i planter i strækningsfasen, og vi kvantificerede fungicidernes effektivitet baseret på behandlingstidspunktet med hensyn til tidspunktet for begyndende smitte. Et andet afgørende aspekt i håndteringen af sygdommen er erkendelsen af, at latent (og derfor endnu ikke synlig) sygdom er en vigtig faktor, når man skal karakterisere angrebets faktiske niveau og dets sårbarhed over for fungicidaktivitet. Resultater fra markforsøg, som vi har udført i Oregon i de seneste 15 år, har givet os mulighed for at udvikle en model for udviklingen af sortrust, som fungerer med vejrmålinger fra automatiske vejrstationer i marken. Disse vejrdata bruges til, at modellere såvel planteudvikling som vækst i svampebestan- 16

18 Rust in common ryegrass seed production TEMA: FRØ 1 den. Fungicidernes effektivitet kvantificeres ligeledes, hvilket forklarer virkninger, der skyldes tidspunktet for behandlingerne. En beskrivelse af modellen, herunder kilderne til forsøgsdata, vil blive publiceret i tidsskriftet Phytopathology (Pfender & Upper, ). Modellen kræver et input med sygdommens omfang, som det blev observeret i marken ved angrebets begyndelse (eller et senere tidspunkt), og den antager, at udviklingen i sygdommen (modelleret som vækst i bestanden af rustsvampen) er lokal, det vil sige begyndt af den rust, der allerede var til stede i en mark om foråret. Et værktøj til at træffe beslutninger om tidspunkt for brug af fungicider blev udviklet ud fra den epidemiske model (Pfender et al., ). Beslutningsstøtteværktøjet er implementeret som et website på internettet. Brugere af sitet leverer information om den mængde sygdom, de observerede, da de så marken efter, såvel som iagttagelser om planternes vækststadier og datoer for de fungicidbehandlinger, Skade Modellerede angreb der begynder med 1 rustpustel pr. m 2 markareal ved sæsonens begyndelse og implementeres med vejrdata fra Corvallis, Oregon eller Flakkebjerg. Sygdomstærsklen for skade på frøudbytte er vist. der er foretaget. Beslutningsstøtteværktøjet bruger denne information sammen med vejrdata (faktiske eller skønnede) for marken. En graf for det modellerede angreb dannes og vises på websiden. Brugerne sammenligner den skønnede sygdomsudvikling med en indgrebstærskel for, hvornår der skal anvendes fungicider. Et vigtigt aspekt ved beslutningsværktøjet er skønnet over latent, såvel som synlig, rustsygdom. Med denne information kan tidspunktet for fungicidbehandling vælges med henblik på størst mulig effektivitet over for al sygdom, hvad enten den er synlig eller ej. I markforsøg i Oregon har beslutningsstøtteværktøjet vist sig at være nyttigt til at opnå den bedste sygdomsbekæmpelse med de laveste omkostninger (Pfender et al., ). Jeg brugte epidemimodellen i en teoretisk undersøgelse af sandsynligheden for en alvorlig sortrustepidemi i rajgræs i Danmark. Vejrdata blev indsamlet af danske forskere ved Flakkebjerg i Jeg justerede modellens startdato og tidspunktet for planteudvikling, således at de passede bedre med danske forhold. Ved fremlæggelsen vil jeg diskutere resultaterne af disse modelkørsler, herunder deres betydning for sortrustangreb, der er sat i gang af lokalt vs. udefrakommende smittestof. Jeg vil også beskrive den type og den kvalitet vejrdata, der er nødvendige for, at rustmodellen kan give et præcist skøn. Som et eksempel på den information, der kan fås med modellen, viser figuren nogle simulerede sortrustangreb for Oregon og Flakkebjerg i 2003 og Alle simulerede angreb blev sat i gang med 1 rustpustel pr. m 2 markareal i det tidlige forår. Vi forudsatte, at starten på et angreb og udvikling af planter sker ca. 2 uger senere i Danmark end i Oregon. Denne figur viser kun den synlige sygdom; i praksis viser beslutningsstøttemodellen den latente sygdom og forholdet mellem sygdomsniveauer og indgrebstærskel for to fungicider. I stedet for angrebstærsklen viser figuren her en skadestærskel (udbyttetab). Litteratur Pfender WF & Upper D.. A simulation model for epidemics of stem rust in ryegrass seed crops. Phytopathology (In press, expected Jan/Feb ). Pfender WF, Coop LB, Seguin SG, Mellbye ME, Gingrich GA & Silberstein TB.. Evaluation of the ryegrass stem rust model STEMRUST_G and its implementation as a decision aid. Phytopathology (In press, expected Jan/Feb ). 17

19 TEMA: FRØ 2 Etablering af frøgræs Etableringsmetodens betydning for udbytte og kvalitet i frøgræs Langt det meste frøgræs etableres i en dækafgrøde. Det er meget vigtigt, at udsædsmængde og rækkeafstand i dæksæden afpasses efter sortens konkurrenceevne. Avlschef Erling Christoffersen 1 & driftsleder Torben Larsen 2 1 DLF-TRIFOLIUM A/S 2 Hvidkilde Gods Frøavl i Danmark er overvejende baseret på udlæg i dæksæd, hvilket giver både fordele og ulemper. Fordelene er, at nogle af de langsomtvoksende arter kan nå en tilpas udvikling til at give et fornuftigt udbytte allerede første år. I andre frøproducerende områder i verden, hvor man sår i renbestand, er det ofte tilfældet, at der ikke høstes frø i etableringsåret. Ulemperne er, at der ofte fokuseres for meget på dæksædens udbytte. Man har svært ved at acceptere en mindre udbyttenedgang i dæksæden, således at græsset får de optimale betingelser. Forsøg udført af DLF-Trifolium viser en meget lille udbyttenedgang i dæksæden ved såning på dobbelt rækkeafstand. Samtidig er der en mindre ompløjningsprocent, hvilket er meget væsentligt for frøfirmaet, og ikke mindst for frøavleren i form af sparede omkostninger til etablering af ny afgrøde. Såning frem for drysning Der er stor forskel på fremspiringen af frø afhængig af, om det drysses ud på jordoverfladen og tildækkes af jord, eller det sås i en rille i den korrekte dybde. Specielt om foråret, hvor de øverste cm ofte tørrer ud efter såning, ses ofte en forsinket fremspiring af frøet, fordi dette først spirer, når der kommer nedbør. Korn sået i korrekt dybde i fugtig jord spirer derimod straks. Frø, der først spirer, når kornet er ved at buske sig, taber ofte konkurrencen mod kornet. Ved såning af både korn Såning på dobbelt rækkeafstand i både dæksæd og frø Denne metode vinder større og større udbredelse i disse år. De fleste såmaskiner kan bygges om således, at de kan så dæksæd og frø med hver andet såskær. Det er nødvendigt at kunne så med forskellig sådybde til henholdsvis korn og frø, hvilket også er muligt. 18

20 Etablering af frøgræs TEMA: FRØ 2 og frø i korrekt dybde i fugtig jord spirer de stort set samtidigt og konkurrerer derfor på lige vilkår. Kvælstof en begrænset ressource Tidligere kunne svage udlæg ofte gro til i løbet af efteråret. Der var ikke altid spist op af kvælstof af dæksæden, som det er tilfældet i dag. Det var også muligt at hjælpe svage udlæg med en tildeling af en mindre mængde på typisk en kg N straks efter høst. Dette er svært i dag, da der ikke er plads i kvælstofkvoterne til dette. Det kommer derfor til at koste i udbyttet, hvis man anvender kvælstof til at redde en svag afgrøde. Derfor er det endnu vigtigere, at rodnettet på frøafgrøden er tilpas udviklet efter dæksædshøsten, således at det kan udvikle sig og hente kvælstof, der eventuelt er placeret længere nede i jorden. Ukrudtsbekæmpelse begynder i dæksæden For nogle ukrudtsarter er bekæmpelse i etableringsfasen eneste mulighed. Dette gælder f.eks. enårig rapgræs i strandsvingel. Ved brug af jordmidler som DFF og Stomp er det muligt at begrænse enårig rapgræs i dæksæden og dermed også i den efterfølgende afgrøde. Midlerne virker på det frø, der spirer fra den øverste cm, og derfor er det vigtigt, at græsfrøet er sået i et par cm dybde. Dette frø vil have evnen til at gro igennem den film af jordmiddel, der placeres på jordoverfladen. Samtidig vil frø, der spirer hurtigt og udvikler sig kraftigt, konkurrere bedre med enårig rapgræs. Tabel 1. Karakter for udlæg efter høst ved forskellige såmetoder (0-10, 10= perfekt udlæg). Art og sort Korn 24 cm Korn 12 cm Korn 24 cm Korn 12 cm frø 24 cm frø 24 cm frø drysset frø drysset Rødsvingel Maxima Rødsvingel Cezanne Rødsvingel Calliope Alm. rajgræs Mathilde Alm. rajgræs Kabota Alm. rajgræs Neruda Strandsvingel Olymp. Gold Strandsvingel Cannavaro Hundegræs Amba Tabel 2. Anbefalede såmetoder for forskellige frøarter i alm. rajgræs. Art Type Korn 24 Korn 12 Engrapgræs Korte typer x Engrapgræs Lange typer x Strandsvingel Plæne x Bakkesvingel x Rødsvingel Commutata x Rødsvingel Trichophylla x Rødsvingel Rubra rubra x x Alm. rajgræs Plæne x x Alm. rajgræs Diploid foder x x Engsvingel x x Hundegræs x x Strandsvingel Foder x Alm. rajgræs Tetraploid x Hybridrajgræs x Rajsvingel x Ital. rajgræs x Store forskelle på arter og sorter Ved etablering af frø er det vigtigt at tage hensyn til hvilken sort, der er tale om. Det drejer sig om at finde den rigtige balance mellem dæksæd og frø, således at begge kan udvikle sig tilfredsstillende. Nogle sorter er meget langsomtvoksende og kræver derfor ekstra god pleje ved etablering, mens andre er meget hurtigtvoksende og faktisk kan blive for kraftige, således at det går ud over dæksæden. I et forsøg vi anlagde i 2012, afprøvede vi forskellige sorter ved forskellige såmetoder. I tabel 1 ses en oversigt over sorternes udvikling efter høst. Der er store forskelle på, hvor godt de forskellige sorter er etableret. I tabel 2 er vist en oversigt over, hvilke metoder der anbefales ved de forskellige sortstyper. 19

21 TEMA: FRØ 2 Etablering af frøgræs Etableringsmetodens betydning for udbytte og kvalitet i frøgræs Hvidkilde Gods driver 1295 ha med planteavl. 483 antal ha er i frøavl af 5 forskellige arter. I de senere år er vi gået over til såning af frø i vårbyg på dobbelt rækkeafstand. Driftsleder Torben Larsen 1 & Erling Christoffersen 2 1 Hvidkilde Gods 2 DLF-TRIFOLIUM A/S Hvidkilde Gods er beliggende ved Svendborg på Sydfyn. Godset satser i stor udstrækning på frøavl og har til høst i 37% af arealet med frø. Der dyrkes 5 forskellige arter, og fordelingen kan ses i tabel 1. For at få størst mulig sikkerhed i etableringen er vi nu gået over til etablering i vårbyg og såning af vårbyg på dobbelt rækkeafstand. Omstillingen til dette er sket over nogle år, men fra 2014 er omstillingen 100%. I det følgende beskrives såningen i de forskellige arter. går slanger ned til en y-fordeler på såskærene, hvor også korn kommer ned fra hovedsåkassen. Det er derfor nemt at stille om fra korn til frø, idet der bare lukkes for den ene af såkasserne. Vi begynder såningen om foråret med at så alle marker med udlæg, og derefter stilles om til normal såning. Derfor er der kun en omstilling, som tager ca. 1 time. Udsædsmængden i vårbyg reduceres til 115 kg/ha, og i frø ca. 6 kg afhængig af art. Såning af hvidkløver og engrapgræs i vårbyg Vi har på Hvidkilde dyrket engrapgræs i mange år, ofte udlagt i ærter og engang imellem i vårbyg. For at få bedre udbytte i 1. års markerne udlagde vi i 2012 hvidkløver og engrapgræs i vårbyggen. Etableringen sker ved, at vi sår vårbyg og engrapgræs i en arbejdsgang med dobbelt rækkeafstand. Derefter sås hvidkløver med en 6 meter Nordsten såmaskine med en rækkeafstand Ombygning af såmaskinen For at så både korn og frø i samme arbejdsgang og i rigtig sådybde, er det nødvendigt at lave nogle ændringer på såmaskinen. Vores såmaskine er en Horsch Pronto anskaffet i Ved såning på dobbelt rækkeafstand er rækkeafstanden 30 cm. Den bageste række af såskærene sættes til en sådybde på 2 cm. Dette indstilles på hver enkelt såskær. De forreste såskær sår i normal sådybde til byg, ca. 4 cm. Fra frøsåkassen 20

22 Etablering af frøgræs TEMA: FRØ 2 Udlæg af rødsvingel i vårbyg Billedet til venstre taget i august, til højre i november. på 48 cm, og der køres lidt på skrå af vårbyggen. Hvidkløveren ser ud til at trives ved den store rækkeafstand, idet bestanden er mere åben. Et problem i hvidkløverdyrkning er ofte for tætte marker. Der sås 0,9 kg hvidkløver pr. ha og 6-7 kg engrapgræs. Ukrudtsbekæmpelse foretages med Fighter/Stomp. Såning af strandsvingel Strandsvingel er forholdsvis langsom i vækst i starten. Vi har derfor i flere år brugt såning på dobbelt rækkeafstand, når vi etablerer denne art. Siden vi begyndte på dette, har vi ikke haft udlæg, der er mislykket, og vi høster stort set det samme i 1. og 2. års marker. Vi bekæmper ukrudt lige efter såning med 0,12 l DFF pr. ha. Vi forsøger at ramme en dag, hvor jorden er fugtig og gerne med udsigt til regn. Effekten på enårig rapgræs er meget afhængig af tilpas jordfugt. Senere følges op med Express/Oxitril eller Starane. Såning af rødsvingel Vi har traditionelt udlagt rødsvingel i vinterhvede. Vi har dog haft nogle lidt skuffende resultater i nogle år, hvor vi på grund af opfrysning om foråret mistede nogle udlæg. Samtidig Tabel 1. Areal med frø på Hvidkilde. Art Sort Dækafgrøde Ha Hvidkløver Rivendel vårbyg 26 Engrapgræs Miracle ærter 42 Engrapgræs Miracle hvidkløver 45 Engrapgræs Miracle 2. års 43 Rødsvingel Maxima vårbyg 47 Rødsvingel Maxima 2. års 84 Strandsvingel Olympic Gold vårbyg 78 Strandsvingel Olympic Gold 2. års 70 Alm. rajgræs Double Vårbyg 48 I alt 483 har vi haft tiltagende problemer med væselhale. Vi vil derfor fremover etablere rødsvingel i vårbyg på samme måde, som vi etablerer strandsvingel. Såning af alm. rajgræs Alm. rajgræs er den hurtigst voksende af vore arter, og vi har indtil 2014 etableret den med såning af vårbyggen med alle såskær og drysning af rajgræs imellem såskærene. I 2014 såede vi også rajgræsset med dobbelt rækkeafstand som rødsvingel og strandsvingel. Vi dyrker plænesorter af alm. rajgræs, som meget gerne skal være fri for enårig rapgræs. Dette tror vi, at vi har bedre chancer for, når udlægget kommer godt fra start og konkurrerer godt, og vi behandler med DFF, som beskrevet under strandsvingel. Udbyttet i vårbyg Vårbygudbyttet i 2013 var 68 hkg/ha i gennemsnit af hele arealet. I 2014 er det endelige udbytte ikke fastlagt, men et skøn siger 62 hkg/ha. Jeg har ikke indtryk af, at udbyttet ved de to såmetoder afviger meget fra hinanden forudsat, at vi høster rettidigt. Et problem ved såning på dobbelt rækkeafstand kan være større risiko for aksnedknækning, som vi forebygger ved sortsvalg, vækstregulering med Cerone og/eller Moddus samt rettidig høst. 21

23 TEMA: FRØ 2 Etablering af frøgræs Etableringens betydning for ukrudtet Et perfekt frøgræsudlæg er udgangspunktet både for et højt udbytte og for en god konkurrenceevne mod ukrudt. Den gode konkurrenceevne er også udgangspunktet for at opnå en ren frøafgrøde. Indlægget giver et sammendrag af de muligheder, der er for at give afgrøden en god konkurrenceevne over for ukrudt. Seniorforsker Peter Kryger Jensen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Med de begrænsninger, der er for at bekæmpe en række betydningsfulde græsukrudtsarter i frøafgrøder, skal alle relevante muligheder for at forebygge og reducere ukrudtets udvikling udnyttes for at opnå en ren frøafgrøde. De væsentligste muligheder for at forebygge græsukrudt ligger i perioden fra sidste frøhøst på et areal, og frem til der sås nyt udlæg på arealet. I den periode, hvor der er et udlæg og senere en frøafgrøde på arealet, er mulighederne mere begrænsede. De forhold, der har betydning i denne periode, kan sammenfattes i begrebet afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt. En række faktorer, der har betydning for afgrødens konkurrenceevne, kan påvirkes af avleren, der til gengæld må leve med en række andre faktorer, der har betydning for konkurrenceevnen. Det gælder specielt den valgte sorts egenskaber, hvor langsomt voksende lave plænesorter vil have en betydeligt svagere konkurrenceevne over for ukrudt. Konkurrenceevnen over for ukrudt i såvel udlægsår som høstår skal langt overvejende tilskrives dæksædens og frøafgrødens dækning af jorden. En hurtig og ensartet etableret dæksæd begrænser ukrudtets mulighed for at spire og etablere sig i udlægsafgrøden. Forsøgsmæssigt har betydningen været undersøgt i 2 situationer. Ved udlæg af almindelig rajgræs i vårbyg på et areal, der var inficeret med almindelig rapgræs, blev udlægget etableret i vårsæd med 6 kombinationer af rækkeafstand og sådybder. De 6 udlægsmetoder blev kombineret med 4 niveauer af herbicidindsats. I de forsøgsled, hvor rajgræsudlægget var sået i 4 cm dybde i fugtig jord, foregik fremspiring af udlæg hurtigere og mere ensartet end efter etablering i 2 cm dybde i mere tør jord. Forskellen i etablering betød, at der blev registreret mindre forekomst af almindelig rapgræs i disse forsøgsled. Den bedre etablering fra 4 cm dybde betød endvidere, at der var en højere effekt af herbicidindsatsen efter anvendelse af Stomp samt Stomp + DFF (figur 1). En tilsvarende forsøgsserie med udlæg af engrapgræs i vinterhvede blev gennemført på et areal med forekomst af enårig rapgræs. Udlægget blev etableret med følgende 3 udlægsmetoder: cm rækkeafstand med såning af dæksæd og udlæg i samme sårække cm rækkeafstand med såning af udlæg i rækkemellemrum af dæksæd cm rækkeafstand, med såning af udlæg i rækkemellemrum af dæksæd. Figur 2 viser dækningsgrad af enårig rapgræs ved de 3 etableringsmetoder. Ved etablering på 12 cm rækkeafstand af såvel dæksæd som udlæg og såning af udlæg i rækkemellemrum dækkes jorden meget hurtigt og efterlader dårligere etableringsmuligheder for enårig rapgræs. Den dobbelte rækkeafstand giver omvendt ukrudtsgræsset 22

24 Etablering af frøgræs TEMA: FRØ 2 langt bedre muligheder. Efter høst af dæksæd samt efter 1. frøhøst i flerårige frøafgrøder vil afgrøder, der dækker godt, tilsvarende yde langt bedre konkurrence over for ukrudtsgræsser. Et eksempel på dette er vist i figur 3. Frø af væselhale blev spredt ud omkring høst af AARHUS dæksæd i udlæg af 2 sorter etableret med 3 UNIVERSITET udsædsmængder. I det kraftige udlæg, der opnås ved den store udsædsmængde samt i den kraftigt voksende fodertype, har mulighederne for spiring og etablering af væselhale været dårligere end i den svagere voksende plænetype etableret med lav udsædsmængde. I de 3 viste eksempler er forskellene i konkurrenceevne FEBRUAR, 2014 frembragt ved at ændre på ni- BEKÆMPELSE AF ALM. RAPGRÆS ALM. RAJGRÆS ETABLERET I DÆKSÆD I 2 SÅDYBDER VEKSELVIRKNING MELLEM ETABLERINGSMETODE OG DIREKTE BEKÆMPELSE? veauet af nogle af de faktorer, der har betydning for afgrødens konkurrenceevne. Generelt er det dog tilstræbt at opnå en ensartet velfordelt plantebestand også ved det lave konkurrenceniveau. Såfremt der forekommer huller i plantebestanden, må det forventes at have langt større indflydelse på ukrudtsgræssers etableringsmuligheder end det, der umiddelbart fremgår af disse forsøgsresultater. % effekt AARHUS UNIVERSITET Stomp Stomp+DFF Stomp+DFF +Primera Super Herbicid 2 cm 4 cm FEBRUAR, Enårig rapgræs (% dækning) BEKÆMPELSE AF ENÅRIG RAPGRÆS VINTERHVEDE MED UDLÆG AF ENGRAPGRÆS MED 3 ETABLERINGSMETODER AARHUS UNIVERSITET 12/12 samme sårække 12/12 rækkemellemrum 24/24 rækkemellemrum Udlægsmetode FEBRUAR, KONKURRENCE FRA UDLÆG OG UDVIKLING AF UKRUDTSGRÆSSER (ENGRAPGRÆS) % dækning væselhale Evora (plæne) Compact (foder) 0, Udsædsmængde (kg/ha) 3 23

25 TEMA: FRØ 3 Frøsektionens årsmøde I Formandens beretning Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård Til notater 24

26 Frøsektionens årsmøde II TEMA: FRØ 4 Guidelines for fremtiden Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård Til notater 25

27 TEMA: FRØ 4 Frøsektionens årsmøde II Det mener Venstre om målrettet regulering Medlem af Folketinget, miljøordfører Henrik Høegh I Venstre mener vi, at målrettet regulering bør indføres hurtigst muligt. Det viser sig jo, at udvaskningen af kvælstof falder væsentligt hurtigere end forudset og beregnet. Derfor kan vi i dag fjerne normsænkningerne uden at gå på kompromis med de besluttede miljømålsætninger. Samtidigt betyder de reducerede kvælstofnormer jo et stort tab i råvaregrundlaget fra de danske marker, og det manglende råvaregrundlag giver manglende vækst og dermed tab af mange arbejdspladser i den danske fødevareindustri. Nu er det godt halvandet år siden Natur- og Landbrugskommissionen afleverede sin rapport. Denne rapport anbefalede at skifte til en målrettet regulering i stedet for generelle tiltag, som har vist sig kun at have en lille udvaskningsreducerende effekt. Regeringen roste rapporten i høje toner, men det kniber gevaldigt med at få implementeret kommissionens anbefalinger på kvælstofområdet. Størsteparten af de danske jorde kan ifølge kommissionen gødskes optimalt uden at påvirke miljøet. Derfor er det utroligt, at denne chance for vækst og beskæftigelse i fødevareproduktionen ikke gribes af regeringen. Starten på en målrettet regulering kommer efter Venstres mening kun, hvis man bevæger sig væk fra computeren og ud i det danske land. Her bør gennemføres et omfattende måleprogram for at finde eventuelle kilder til forhøjet udvaskning af næringsstoffer, og de ønskede reduktionsmål opnås herefter ved brug af minivådområder, våde enge, tidlig såning m.v. Mulighederne for at fange kvælstoffet er mange, og det er vigtigt for Venstre, at der er metodefrihed til at nå målene for de berørte lodsejere. For alle landmænd er det i dag bydende nødvendigt at øge råvaregrundlaget og dets kvalitet som foderkorn, maltbyg og brødhvede. For Venstre er det bydende nødvendigt, at udnytte de muligheder en ny regulering giver for vækst og beskæftigelse i hele fødevaresektoren hurtigst muligt uden at belaste miljøet yderligere. Det er i dag muligt - så lad os nu komme i gang. 26

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

- produktion, natur og miljø. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter

- produktion, natur og miljø. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter - produktion, natur og miljø 2015 Plantekongres 2015 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Tak til vores sponsorer Mediepartner Fagmagasinet Mark er mediepartner for Plantekongressen Arrangører DLG Innovation

Læs mere

- produktion, natur og miljø. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter

- produktion, natur og miljø. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter - produktion, natur og miljø 2015 Plantekongres 2015 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Tak til vores sponsorer Mediepartner Fagmagasinet Mark er mediepartner for Plantekongressen Arrangører DLG Innovation

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Haderslev GF Licens 1 2 Total Plac. I Maj 63 Erich Sønnichsen 020341 181 144 325 I Maj 80 Torben Breinbjerg 150859 150 165 315 I Juni 71 Jon de Taeje 171 133 304 I Jan

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

DM-langtri Medaljeoversigt for Århus 1900 Triathlon opdateret sept 2013

DM-langtri Medaljeoversigt for Århus 1900 Triathlon opdateret sept 2013 DM-langtri Medaljeoversigt for Århus 1900 Triathlon opdateret sept 2013 Klubbens samlede medaljehøst Guld Sølv Bronze 28 (1) 24 (2) 15 (4) TOP 5 Guld Sølv Bronze 1 Birger Frederiksen 6 (1) 3 (1) 2 Karin

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

DM-langtri Medaljeoversigt for Århus 1900 Triathlon opdateret sept 2015

DM-langtri Medaljeoversigt for Århus 1900 Triathlon opdateret sept 2015 DM-langtri Medaljeoversigt for Århus 1900 Triathlon opdateret sept 2015 Klubbens samlede medaljehøst Guld Sølv Bronze 31 (1) 26 (2) 17(4) TOP 5 Guld Sølv Bronze 1 Birger Frederiksen 7(1) 3 (1) 2 Karin

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

RESULTAT FRA 1. AFDELING - KAJ's AUTO CUP. UNGDOM: Resultat 1. afd.

RESULTAT FRA 1. AFDELING - KAJ's AUTO CUP. UNGDOM: Resultat 1. afd. RESULTAT FRA 1. AFDELING - KAJ's AUTO CUP UNGDOM: Resultat 1. afd. Nr. Navn Klub Klasse Afd.1 1 407 Christian Zeeberg Varde Cykelklub Ungdom 00:54:00 2 424 Mikkel Møller Vejen BC Ungdom 00:54:04 3 406

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Dame Hold Træf Skud Træf Skud 1 39 Sevel Damer 2 105 125 183 Solveig Madsen 2204 Sevel Jagtforening 38 41 185 Kristine Madsen 2204 Sevel Jagtforening

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Danmarksturnering. 10 meter riffel

Danmarksturnering. 10 meter riffel Danmarksturnering 10 meter riffel Resultatliste 2012-2013 1. omgang Startet i 1980 1. omgang total 1. Division A Særslev 1 1763 2 1763 2 B Trehøje 1 1751 2 1751 2 C Viborg 1 1749 2 1749 2 c ÅRK 1 1699

Læs mere

Døstrup IF Svinget 11 9500 Hobro www.dostrupif.dk Klublotto vinderne

Døstrup IF Svinget 11 9500 Hobro www.dostrupif.dk Klublotto vinderne Klublotto vinderne 2009 25 Rigmor Madsen 58 Lisbeth Sørensen 66 Lars Pedersen (LP) 24 Klaus Rasmussen 14 Michael Nielsen 51 Familien Pedersen 9 Jørgen Hedemand 55 Henrik Nielsen 60 Døstrup kortklub 49

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

RESULTATLISTE FSKBH's ÅBNINGSSTÆVNE 2014 30. august 2014

RESULTATLISTE FSKBH's ÅBNINGSSTÆVNE 2014 30. august 2014 RESULTATLISTE FSKBH's ÅBNINGSSTÆVNE 2014 30. august 2014 30-08-2014 Total 1. Div. Damer Christina Farum D S B 1.058 2. Div. Damer Dorthe Bernhardt D S B 1.154 3. Div. Damer Pernille R. Jørgensen H I 978

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning Page 1 of 7 Dansk Landbrugsrådgivning Deltagerliste 9. september 2010 Titel: Seminar om mark- og gødningsplanlægning i Århus Nummer K3932 Tilmeldt antal: 60 Kode:, P-70 Dato: 21. september 2010 Sted: Videncentret

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Nr. Navne Klub. 1 runde 2 Runde 3 Runde 0 Finalerunde Finale 0 Omspil

Nr. Navne Klub. 1 runde 2 Runde 3 Runde 0 Finalerunde Finale 0 Omspil Nr. Navne Klub. 1 runde 2 Runde 3 Runde 0 Finalerunde Finale 0 Omspil 0 103 Søren Olesen Møldrup krolf 26 27 36 89 37 24 Nobby Dyrmose Randers Natur 35 30 25 90 37 37 Henning Christensen Randers Natur

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Præcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Niels Ebbe Sørensen. Benny Arne Sørensen. Niels-Christian Tramm. Boet efter Inge Marie Sørensen. Kjeld Olesen. Karlo Lauridsen

Niels Ebbe Sørensen. Benny Arne Sørensen. Niels-Christian Tramm. Boet efter Inge Marie Sørensen. Kjeld Olesen. Karlo Lauridsen Ejendomsliste. Bilag 2 2 Niels Ebbe Sørensen 1e 1d 1f 1g 1c 1i 1b 1a Niels Ebbe Sørensen Benny Arne Sørensen Niels-Christian Tramm Boet efter Inge Marie Sørensen Kjeld Olesen Tjæreby Vejle, Tårnborg 2e

Læs mere

Matcher. Stilling. Gruppe H1

Matcher. Stilling. Gruppe H1 Matcher 1 : Køge OK - O-63/NFR/Maribo : 55-64 2 : Køge OK - OK Skærmen Værløse : 66-50 3 : Køge OK - DSR/Fredensborg/Vinderød : 66-47 4 : O-63/NFR/Maribo - OK Skærmen Værløse : 60-47 5 : O-63/NFR/Maribo

Læs mere

Hold A - Michael Jensen. Hold B - Kim Morton

Hold A - Michael Jensen. Hold B - Kim Morton Hold A - Michael Jensen 1 Carina Brenøe 0 61225785 cbrenoe29@gmail.com 2 Dorte Jacobsen 43907959 24247127 dorte.jak@gmail.com 3 Lisbeth Seierø 43900809 26830809 lisbeth.seiero@gmail.com 4 Helle Wiil 0

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

KORSØRLØBET 2003. Piger indtil 10 år

KORSØRLØBET 2003. Piger indtil 10 år KORSØRLØBET 2003 Piger indtil 10 år 1 MATHILDE THORSEN 0.10.08,6 2 ANNE KNUDSEN 0.10.10,8 3 SABINE OLSEN 0.10.16,4 4 PERNILLE HANSEN 0.10.36,0 5 ELINE KRISTIANSEN 0.11.19,9 6 JOSEFINE MIKKELSEN 0.11.32,8

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

RESULTATLISTE FOR Aalborg Skyttekreds Pistolterrænstævne 2007

RESULTATLISTE FOR Aalborg Skyttekreds Pistolterrænstævne 2007 StævneProgram 19-08-2007 23:05 De Danske Skytteforeninger DDS SP v.2.3.4 Juni 2007 RESULTATLISTE FOR Aalborg Skyttekreds Pistolterrænstævne 2007 Pistolterræn - Klasse JUN 1 05N-17450 Henrik Hjelm Hansen

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 25-05-2014

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 25-05-2014 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Dame Hold Træf Skud Træf Skud 1 6 Sevel Dame 2 102 128 21 Kristina Christensen 2418 Sevel 37 43 23 Kristine Madsen 2409 Sevel 33 42 22 Solveig Madsen

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring

Læs mere

AM Auto Løbet 2015. Søndag den 17. maj 2015 R E S U L T A T P R. P R Ø V E. Randers Auto Sport

AM Auto Løbet 2015. Søndag den 17. maj 2015 R E S U L T A T P R. P R Ø V E. Randers Auto Sport 01 SS1 DLG Skørring 1 Brian Rasmussen Gert B. Pedersen KR7 1 1 01:07 4 Jonas Bjerregaard Gad Bjarke Gad KR7 2 2 01:08 00:01 00:01 9 Henrik Vestergaard Søren Lind Andersen KR7 3 3 01:09 00:02 00:01 8 Jess

Læs mere

RESULTATLISTE Karby Terrænstævne

RESULTATLISTE Karby Terrænstævne 07-06-2015 08:58:19 - DDS SP v.3.14.4.1 RESULTATLISTE Karby Terrænstævne 5%-Skytte, Terrænskydning, Pistol cal..22, 66 5%-Skytte, Terrænskydning, Grovvåben - GPA, 66 5%-Skytte, Terrænskydning, Grovvåben

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Deltagerliste. Hold Nr. Dalby 2 Jannik - Max - Alex. 1 Orla Kjær - Ivan Larsen - Steen Truelsen

Deltagerliste. Hold Nr. Dalby 2 Jannik - Max - Alex. 1 Orla Kjær - Ivan Larsen - Steen Truelsen Hold Nr. Deltagerliste Navn Klub 1 Orla Kjær - Ivan Larsen - Steen Truelsen Dalby 2 Jannik - Max - Alex Holmebæk petanque 3 Bo Nielsen - Steffen Petersen - Klaus Noergaard Nordfalster 4 Salem Boukaidi-Laghzaoui

Læs mere

HOLE IN ONE. Hul. Navn

HOLE IN ONE. Hul. Navn HOLE IN ONE Hul 1 1 1 1 1 1 År 174 176 177 177 178 17 17 17 17 181 181 181 181 181 183 186 186 186 186 186 186 186 187 187 187 188 188 188 188 18 18 10 10 10 10 10 10 11 11 11 11 11 11 11 11 1 1 1 1 13

Læs mere

RESULTATLISTE FSKBH s JULESTÆVNE I BOWLING, NEDRYKKET 300 SERIE. 14. DECEMBER 2013

RESULTATLISTE FSKBH s JULESTÆVNE I BOWLING, NEDRYKKET 300 SERIE. 14. DECEMBER 2013 RESULTATLISTE FSKBH s JULESTÆVNE I BOWLING, NEDRYKKET 300 SERIE. 14. DECEMBER 2013 13-12-2014 VINDER NR. 1:Michael J. Jensen Coop Idræt 278 Højeste 3 serier:henrik Hansen Nordea 565 VINDER NR. 2: Mic.

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere