TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 OKTOBER 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 OKTOBER 2004"

Transkript

1 TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 OKTOBER 2004 CASUAL FOOD FORMER FREMTIDEN MORGENDAGENS MAD FUNKTIONELLE FØDEVARER SUKKERS FUNKTIONELLE EGENSKABER

2 INDHOLD CASUAL FOOD FORMER FREMTIDEN Casual food former fremtiden Efter flere års stilstand i fødevarebranchen er der brug for nytænkning. Forenkling, sundhed, praktisk, lokalt og globalt er stikord fra otte fødevaretrends, som ser dagens lys inden for de næste to-tre år. Casual food former fremtiden 2 Af Jacob Søndergård, cand.merc., direktør i pej gruppen, Herning. 3 Morgendagens mad Mange faktorer spiller ind, når man skal forudsige fremtidens madvaner. Både trends, den teknologiske og samfundsmæssige udvikling samt hvilken livsfase, man befinder sig i, har en betydning. Af Henrik Kristensen, fremtidsforsker, GCI Future, København. 6 Funktionelle fødevarer Sunde eller usunde? Meningerne er mange, når talen falder på funktionelle fødevarer. Retningslinierne for, hvad man må tilsætte, og hvordan man må anprise fødevarerne, er forskellige i Europa, men nye og harmoniserede EU-lovgivninger er på vej. Af Mette Peetz-Schou, Master of Science, København. 9 Sukkers funktionelle egenskaber Sukker er ikke bare sødme. I fødevareproduktion har sukker mange andre egenskaber. Sukker er bl.a. konserverende og sænker levnedsmidlers frysepunkt. Af Ewa Malmqvist, civ. ing. kemiteknik, Markedschef Industri, Danisco Sugar. 14 Perspektiv, tidsskrift om sukker og ernæring, 17. årgang, nr. 2 oktober ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige og i Norge. Udgives af: Danisco Sugar, Langebrogade 1, 1001 København K. telefon: , telefax: Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Scientific Adviser Ingrid Salomonsson, Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Danisco Sugar. GCI Mannov. Grafisk produktion: Trio Design. Fotos: Christina Bull, Fotografselskabet Erik Bjørn. Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen A/S. Debatindlæg, artikler og kommentarer kan indsendes til Danisco Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter fremført i Perspektiv er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Eftertryk og citater tilladt med kildeangivelse. Uddrag fra artikler må dog kun anvendes og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. Besøg også vores hjemmeside: Det er ikke mange år siden, at mad var den hotteste mode i stort set hele den vestlige verden. Food is fashion hed det midt og sidst i 90 erne. Sådan er det ikke mere, bl.a. fordi mode- og stiltrends hurtigt skifter. Af Jakob Søndergaard, cand.merc., direktør i pej gruppen, Herning. I dag er den megen fokus på mad som mode delvis forduftet. Som i de fleste andre brancher emmer fødevarebranchen også for øjeblikket af tradition, retro, romantik, nostalgi, sikkerhed og tryghed. Denne udvikling forstærkes yderligere af, at de skandinaviske forbrugere samtidig er blandt de mest traditionelle og konservative med hensyn til madvaner og accept af nye ingredienser, retter og tilberedningsmetoder. Afslappet holdning til fødevarer Netop skandinavernes traditionalisme og konservatisme på fødevareområdet kombineret med deres indbyggede hyggegen og på mange måder i øvrigt afslappede attitude til tilværelsen går imidlertid glimrende i spænd med fremtidens vigtigste fødevaretrends. Stort set alle brancher, ja samfundet i det hele taget, vil i fremtiden blive gennemsyret af en udpræget casualifiseringstendens. Bag dette nye modeord gemmer der sig ganske enkelt en bevægelse i retningen af, at forbrugerne i fremtiden vil have en mere afslappet holdning og adfærd på en række områder også på fødevareområdet. Vi vil naturligvis stadig gerne gå på restaurant og spise et godt måltid mad, men hele iscenesættelsen med det fine tøj og den korrekte opførsel vil vi gerne være foruden. Også når det gælder maden derhjemme. Det er hyggen, det at være sammen, situationen, der kommer i centrum. Derfor kommer begreber som relaxed food eller casual food til at stå højt på dagsordenen i fremtiden. Frit valg på alle hylder Underordnet hovedtendensen i relaxed food eller casual food er det endvidere muligt mere specifikt at tegne et billede af otte fremtidige fødevaretendenser. Disse fødevaretendenser er på mange måder vidt forskellige fra hinanden og er på enkelte områder direkte hinandens modsætninger.vigtigt er det imidlertid, at moderne forbrugere ikke ser nogen konflikt imellem de forskellige trends. Det er i princippet de samme forbrugere, der shopper eller zapper rundt imellem alle otte trends alt efter humør og ikke mindst situation. Det er således ikke længere muligt at kategorisere forbrugerne i bestemte kasser eller båse, hvorefter den ene eller anden forbrugergruppe er til bestemte fødevaretendenser. I fremtiden er vi til det hele.traditionel mad den ene dag og eksotisk den næste. Eller fastfood til frokost og den helt store gourmetmenu om aftenen og så videre. De otte fremtidige fødevaretrends er kort beskrevet: Essential cooking Essential cooking vil være en af de allervigtigste fremtidige fødevaretrends. Forenkling og afmystificering er nøgleordene i denne trend. Den vil være en fremtidig reaktion på det eksisterende kaotiske valg af muligheder og smagsretninger. Et ønske om forenkling i hverdagen og afmystificering af kogekunst i al almindelighed. Det skal være sjovt, sundt, hyggeligt og enkelt at tilberede mad. Slut med fantastiske og kunstneriske opbygninger af fusionsmad. Essentielle råvarer og letforståelige opskrifter eller menuer er vigtige elementer. På restauranter og andre spisesteder er der en øget interesse for fastlagte dagsmenuer, som garanterer for god kvalitet, pris og smag. Flere kokke har succes med at demonstrere, hvor nemt og enkelt det kan være at lave god og sund 3

3 CASUAL FOOD FORMER FREMTIDEN Perspektiv nr.2, oktober 2004 CASUAL FOOD FORMER FREMTIDEN 4 mad.vi vil back to basic. Giv os det gode, enkelte, ukomplicerede og ikke forstillede måltid tilbage! Performance food Modsat Essential cooking har Performance food toppet som fødevaretrend. Performance betyder at optræde eller vise sig frem. Som fødevaretrend er den en videreudvikling af fusionskøkkenet. Et udtryk for at alt er tilladt. Trenden kommer primært til udtryk gennem kreativ sammensætning og tilberedningen af råvarer. Frugter og grønsager kombineres med hinanden og krydres med atypiske urter og traditionelle eller eksotiske krydderier. Chili til dessertis og chokoladesauce til stegen var nogle af de første opsigtsvækkende påfund i det kommercielle fusionskøkken. Kontraster i madens konsistens, farver og udformning af diverse råvarer gør sig også gældende som overraskelseselement. Smagsoplevelsen hånd i hånd med æstetikken og overraskelsen. World cooking Eksotisme og autenticitet fra fremmede lande inspirerer fortsat det skandinaviske køkken.world cooking vil formentlig altid eksistere som en betydelig trend, men er ikke længere en af de vigtigste tendenser. Udviklingen på området går i retning af både fusionskøkkenet, hvor smag og råvarer fra forskellige lande blandes i helt nye opskrifter, og det superautentiske, hvor både smag og sammensætning bibeholdes som i de originale opskrifter. Modsat tidligere er det i fremtiden svært at sætte navne på bestemte lande, der vil være i fokus for World cooking trenden. Nogle af de nyeste områder, som er interessante til ny inspiration, er faktisk Skandinavien (med Island og Færøerne), Grønland, Alaska og Polarområder i det hele I fremtiden er vi til det hele.traditionel mad den ene dag og eksotisk den næste. taget. Rusland og Østeuropa i takt med udvidelsen af EU er også nye skud på inspirationsstammen, der læner sig op ad henholdsvis rejsemålenes popularitet og forbrugernes søgen efter autenticitet og ny inspiration. The food doctor Denne trend vil være vigtig i fremtiden. I takt med øget fokusering på sundhed og forebyggelse af sygdomme og skavanker i stedet for helbredelse er flere blevet bevidste om maden som en naturlig del af et godt og langt liv.to modsætningsfyldte tendenser er på vej. Gennem en større forståelse for ernæringsværdien i maden spås en stigende efterspørgsel på organiske eller rene fødevarer (bio food), men også en større accept af berigede madvarer (functional food). Hvis funktionelle fødevarer på grund af deres egenskaber kan bidrage til et bedre liv og helbred, vil de bare erstatte kosttilskud i pilleform. Men der er stadig megen skepsis omkring funktionelle fødevarer, og de saglige informationer er stort set forbe- holdt industrien og ikke forbrugerne, hvilket bidrager til en større grad af manglende accept. Modern traditions God gammeldags mad, som vor mor eller måske rettere bedstemor lavede den, vil efter de seneste års storhedstid på sigt være en stagnerende trend. En hel generation er vokset op med en fortravlet hverdag og fastfood-leverandørernes mangfoldige tilbud. Fortravlede, udearbejdende kvinder har med kyshånd taget imod de mange nemme løsninger fra fødevareindustrien. Resultatet kan ses på en manglende evne og motivation til reel kogekunst. Men interessen for at tilberede mad på gammeldags manér er atter inde i varmen som et vigtigt element ikke mindst hos de yngre generationer. Men drømmene står som bekendt ikke altid mål med de reelle evner og den prioriterede tid. Derfor er der fortsat behov for nemme løsninger semi-convenience også når det gælder traditionelle retter, men der stilles høje krav til kvalitet, smag og udvalget af retter. Det hele skal være lige så godt, som vor mor lavede det og med mulighed for at give maden et personligt præg. Local kitchen Denne trend vil være vigtig i fremtiden. En fornyet interesse for lokale egnsretter er opstået som en reaktion imod for megen global inspiration samt dominansen af de mange ensartede, industrialiserede produkter, som ofte mangler originalitet og særpræg. Trenden har rødder i både World cooking og Modern traditions, idet der generelt fokuseres på håndplukkede specialiteter fra både ud- og indland. Det er drømmen om specialiteter, god kvalitet og traditionernes værdi, som sælger. At der er taget den nødvendige tid til fremstilling af fødevareprodukter, udvist respekt for råvaren og at der bliver værnet om de gamle, traditionelle opskrifter og særpræg. Små fødevareproducenter og lokale specialister virker over for forbrugerne som værende mere tillidsvækkende og troværdige end de store fødevaregiganter. Det er nemmere at forholde sig til og overskue/gennemskue de små producenter end de store. Ofte betragtes de lokale specialiteter som gourmet-produkter, og der betales gerne for den formodede bedre kvalitet. Food fix Selvforkælelse er et dybfølt behov i det moderne menneskes liv, og behovet vil efter alt at dømme ikke blive mindre ud i fremtiden. Maden opfattes som en trøst i hverdagens kaos og stress. Et hedonistisk ønske om at forkæle sig selv og give sig selv lov, uanset kalorieindhold og tilsætningsstoffer m.m. Hvilken belønning, der er behov for i de enkelte situationer, vil være individuelt betonet. Alle kender fornemmelsen af at have lyst til et eller andet at putte i munden uden at være i stand til at definere, hvad det skal være. Ofte er det, når kroppen af én eller anden grund er ude af balance. Det kan være stressbetonet, sygdomsbetonet eller være et resultat af psykisk eller fysisk belastning. Food fix kan betragtes som et nødvendigt onde/gode i en stresset hverdag, og kategorien kaldes i visse kredse også for Anti Stress Food eller Comfort Food mad, som får dig til at føle dig bedre tilpas. Gourmet express Denne trend vil opleve vækst i fremtiden. En fortravlet hverdag, manglende tid til madlavning og prioritering af måltidets værdi har skabt og udviklet behovet for fast food og et væld af convenience-løsninger. Udviklingen går i retningen af friskere og sundere fastfood, end den vi kender i dag. Der stilles stadig højere krav til de nemme løsninger med hensyn til variation, friskhed, smag og pris. Udover de mere ordinære salgssteder som supermarkeder og pizzariaer vil fremtiden byde på mange flere muligheder.tankstationer, kiosker og cafeer vil være daglige leverandører af sundt, velsmagende mad til hjemmefortæring. På mange arbejdspladser er der efterhånden oprettet kantiner med frokostordninger til de ansattes fordel, og dette kræver en del fornyelse fra cateringfirmaerne. Skolerne slås stadig med problemerne omkring glemte madpakker og ernæringsansvarlighed over for børnene. Desuden foregår der en lang række af fritids- og underholdningsaktiviteter, der burde gås efter i sømmene for tilbud af food service.transportområdet er også vigtigt som food service leverandør. Det gælder for såvel fly-, tog- og busrejser samt transport i egen bil. Her vil de fremtidige krav om sundhed og friskhed øges på lige fod med alle andre områder. 5

4 MORGENDAGENS MAD MORGENDAGENS MAD Morgendagens mad hvad styrer fremtidens madvaner? Vi bruger maden til at kommunikere, hvem vi er. Den unge generation bruger maden til at adskille sig fra den ældre. 6 Hvis man ønsker et bud på, hvordan vi kommer til at spise om 5-10 år, så er det ikke nok at se på trends og mode. Man bør også se på den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, og ikke mindst hvilken livsfase man vil være i. Af Henrik Kristensen, fremtidsforsker, GCI Future, København. På lang sigt er det de grundlæggende samfundsmæssige og teknologiske forandringer, der former vores spisevaner. Det helt store skifte sker i tallet med indførslen af markedsøkonomien. Detailhandlen opstår, og der kommer nye transportmuligheder med jernbaner og gode veje. Udbuddet af friske varer stiger, fordi det bliver lettere at transportere dem rundt hurtigt. Komfuret bliver opfundet, og med det bliver det muligt for almindelige mennesker at lave flere retter på en gang. Det er her, sovs og kartofler kommer ind i billedet og den traditionelle danske mad, som vi stadig kender den i dag, fortæller madhistorikeren Else-Marie Boyhus. Vores kostvaner ændrer sig konstant.thailandsk mad er blevet populær.vi bruger mere chili i maden. Og flere spiser ofte ude på cafe og restaurant. Spørgsmålet er dog, hvor meget vores madvaner egentlig ændrer sig. Det ser nemlig ud til, at de ændrer sig betydelig langsommere, end vi tror. Svenskerne spiser stadig kartofler to ud af tre dage, og det er for det meste ganske almindelige kogte kartofler 1. Kun 10 % af nordmændene spiser ude en eller flere gange om ugen. Og kun 5 % spiser på vej en gang om ugen eller mere. 50 % af nordmændene spiser aldrig på denne måde 2. Det er ikke tegn på, at vores kostvaner er under voldsomme forandringer. Langt de fleste indbyggere i Skandinavien spiser stadig aftensmad i form af et ordentligt måltid med kød, kartofler og grøntsager 3. Ændringer sker i detaljen Der sker ændringer. De sker bare i detaljen. Det er ikke måltiderne, der skiftes ud, men visse af deres elementer. I Danmark forsvinder sovsen. Danskerne spiser lidt mere grønt, ris og pasta. Okse- og svinekødet erstattes til en vis grad med fjerkræ. Letmælken skiftes ud med minimælk 4. Det er langsomme, men meget udbredte forandringer, som man også kan observere i Norge og Sverige, og som ikke tyder på at være kortvarige udsving 5. Trusler om social opløsning Madens sociale betydning kan næsten ikke overvurderes. Derfor interesserer vi os for mad og elsker at tale om mad. Små ændringer i kosten får stor opmærksomhed, før de får reel betydning for vores liv. Forklaringen er sandsynligvis, at fordi maden er så tæt forbundet med det sociale, tolkes nye madvaner ofte som tegn på social opløsning. Familien spiser ikke sammen mere. I stedet for rigtige reelle måltider, spiser vi fastfood on-the-go. I stedet for at købe pizza skulle vi hellere lave mad sammen. De unge kan ikke lave mad etc. Det er altid truslerne, der får den største opmærksomhed, og derfor har vi en tendens til at overvurdere forandringerne. En anden forklaring er desuden, at vi bruger maden til at kommunikere, hvem vi er. Der er blevet talt meget om sushi, men de reelle mængder, der sælges, er minimale. Den unge generation bruger maden til at adskille sig fra den ældre. Man gør op med traditionerne ved at droppe den brune sovs, men lægger så ikke mærke til, hvordan man ellers fortsætter traditionerne 6. Else-Marie Boyhus bruger begrebet signalurter. Hun fortæller, at det i 1960 erne var brøndkarse, som signalerede, at man var med på moden, hvor det i dag fx kunne være citrongræs. Livsfasernes indflydelse Hvis vi ser bort fra mode og trends, da de sjældent grundlæggende forandrer vores spisevaner, så kan man skelne mellem to former for ændringer. Dem som skyldes, at omverdenen forandrer sig, som det fx skete, da komfuret og senere fryseren blev opfundet, og så de ændringer som skyldes, at man skifter livsfase. Har man familie og børn? Er man single? Eller er børnene lige flyttet hjemmefra? Det er forandringer i livssituationen, der for alvor gør, at man skifter spisevaner. Derfor er det også svært at sige noget generelt om, hvordan man vil spise i fremtiden. Det kommer helt an på, hvordan ens liv og hverdag ser ud. Når vi ændrer madvaner, så skyldes det i langt de fleste tilfælde, at vi er flyttet sammen med en partner, hvilket giver et mere regelmæssigt måltidsmønster med flere rigtige måltider, eller at vi får børn, hvorved det hjemmelavede kvalitetsmåltid bliver idealet.tilstedeværelsen af børn er altafgørende for, hvordan spisevanerne ser ud 7. Det er med andre ord i høj grad livsfaserne, som afgør, hvorledes vi spiser (se figur 1). Dette kan muligvis forklare udbredelsen af den amerikanske madkultur og trendy modemad. De spiseformer og de fødevarer, vi opfatter som nye, såsom burger og pizza, er opstået, samtidig med at ungdommen (12-18 år) er blevet en selvstændig livsfase med egen livsstil. De unge bruger fastfooden til at løsrive sig fra de sociale begrænsninger, familiemåltidet i hjemmet lægger på dem. Samtidig lever de gamle unge (18-30 år) alene længere, da de gifter sig senere. Dette er også en relativ ny livsfase, som også har fået sin egen særlige madkultur i løbet af de sidste 30 år. Her handler det om at være attraktiv for en potentiel partner. Man skal være med på moden og kunne bruge de sidste nye eksotiske produkter. Spørgsmålet er så, om de unge fastholder disse madvaner, når de bliver ældre, eller om de falder tilbage i det traditionelle mønster. Annechen Bugge, der er forsker ved Statens Institut for Forbruksforskning i Norge, og som har specialiseret sig i nordmændenes madvaner, siger: Maden er helt central i teenagernes løsrivelsesproces, enten ved at de siger nej til mors ordentlige mad, som erstattes af kebab og fastfood, eller ved at man måske ligefrem bliver vegetar for en periode. Men efter en ungdommelig og afprøvende fase med megen eksotisk og fremmedartet mad, er det typisk, at man bliver mere traditionel, når man etablerer familie. Måltidet skaber familien En rigtig familie spiser aftensmad sammen. Hvor det tidligere var faderen, der kom hjem fra arbejde, som var centrum for aftensmåltidet, så er det i dag børnene. Aftensmåltidet er der, hvor børnene opdrages. Derfor er det vigtigt, at alle er samlet omkring bordet. Det har i Norge fx betydet, at aftensmåltidet indtages mellem kl. 17 og kl. 19, hvilket er to timer senere end I stedet for at spise individuelt, venter vi hellere på, at alle i familien kan spise sammen. Vigtigheden af det fælles aftensmåltid har også betydet, at køkkenet har skiftet funktion. I stedet for blot at være et madværksted med lav status, er det blevet et vigtigt socialt rum med høj status. Køkkenet er måltidets og opdragelsens rum 8. Måltidets særlige betydning understreges af, at det snart er den eneste situation, hvor det ikke drejer sig om at oplære børnene til 7

5 MORGENDAGENS MAD MORGENDAGENS MAD Tilstedeværelsen af børn er afgørende for, hvordan vi spiser. Det er i høj grad forandringer i livsfaserne, der for alvor gør, at man skifter spisevaner. 8 selvstændighed og individualisme. Opdragelsen til fællesmåltidet handler om at tøjle sine impulser og styre sine lyster 9. Man må ikke smaske, lege med maden eller løbe rundt. Og i de fleste familier skal børnene spise det, der bliver serveret. FIGUR 1 Familier (over 34 år) med børn Unge familier (under 34 år) med børn Singler FIGUR 2 Fibertabletter Fiskeoliekoncentrater Vitaminpiller Hjemmelavet har symbolværdi Der tales meget om, at familien er under tidspres. Er konsekvensen, at det hjemmelavede familiemåltid i fremtiden erstattes af færdigretter eller mad købt ude? Annechen Bugge tror det ikke. Måltidsvaner og livsfaser blandt voksne (15-74 år) i Skandinavien 2004 Spiser varmt måltid hjemme dagligt/næsten dagligt % Sverige Norge Danmark AC Nielsen AIM, Market*Monitor Baseret på interviews i Skandinavien Dagligt indtag af kosttilskud blandt voksne (15-74 år) i Skandinavien % Sverige Norge Danmark Aldersfordelingen på dem, som spiser vitaminpiller dagligt/næsten hver dag, viser, at det i Danmark hyppigst er 55 % af dem over 50 år, som dagligt spiser vitaminpiller, mens det i Norge hyppigst er 40 % af dem over 70 år. I Sverige er det hyppigst 30 % af dem over 60 år, som dagligt spiser vitaminpiller. AC Nielsen AIM, Market*Monitor Baseret på interviews i Skandinavien Hjemmelavet mad har stor symbolværdi. Når kvinden laver mad, er hun ikke bare en ordentlig mor, hun er også moderigtig og sikrer familiens sundhed. Færdigmad har derfor en moralsk problematisk status. Når kvinderne bruger suppeposer og lignende, er det derfor typisk, at de tilsætter ting som f.eks. kartoffelstykker for at give måltidet et mere personligt og hjemmelavet præg, siger hun. På grund af det hjemmelavede aftensmåltids store symbolværdi synes sandsynligheden for, at aftensmåltidet erstattes af færdigmad eller udespisning derfor at være lille. Hvad der i stedet kunne ske er, at råvarerne erstattes af mere eller mindre færdige måltidselementer, som man kan kombinere på sin egen kreative måde. Funktionelle fødevarer om morgenen Sundhed er et emne, som efter al sandsynlighed også vil stå højt på den fødevarepolitiske dagorden i fremtiden. Spørgsmålet er derfor, om funktionelle fødevarer vil komme på bordet hos de skandinaviske familier. Hvis funktionelle fødevarer skal få nogen nævneværdig udbredelse, så bliver det formodentlig i forbindelse med morgenmaden. Da funktionelle fødevarer netop skal passe til ens særlige sundhedsmæssige behov, kan alle ikke spise de samme funktionelle fødevarer. Familiemedlemmerne må med andre ord sidde og spise hver deres særlige måltid. Hvor aftensmaden er fælles og har en social funktion, så er morgenmåltidet oftest individuelt og har en ren ernæringsmæssig funktion. Det er helt almindeligt, at familiemedlemmerne spiser noget forskel- ligt til morgenmad, og det skaber plads for de funktionelle produkter. De unge ældre skaber nye madvaner Hvis livsfaserne eller livssituationen afgør madvanerne, så vil de mest omfattende ændringer i madvaner opstå der, hvor livsfaserne forandrer sig mest. Det skete som nævnt, da ungdommen blev en selvstændig livsfase. Spørgsmålet er derfor: Hvilke livsfaser vil ændre sig i fremtiden? Det er formodentlig de unge ældre, altså de forældrepar eller enlige, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og som er ude af eller på vej ud af arbejdsmarkedet. Det er aldersgruppen De repræsenterer en ny livsfase, som er under udvikling, fordi vi bliver ældre og ældre. Hos dem vil vi sandsynligvis se nye madvaner og holdninger til mad udvikle sig. Det er formodentlig her, det største marked for funktionelle fødevarer er, da de ikke længere har børnene at tage hensyn til. Man vil gerne holde sig frisk og ungdommelig så længe som muligt. Udespisning vil sandsynligvis også blive mere udbredt hos de unge ældre (se figur 2). Tiden bestemmer Det er specielt hverdagsmaden, der forandrer sig langsomt. Man tilsætter måske lidt soltørrede tomater eller steger grøntsagerne i wokken i stedet for at koge dem. Det giver de ellers ret traditionelle retter et moderne islæt 6. I weekenden ændrer køkkenet derimod status. Nu er det ikke længere opdragelsens rum, nu er det kunstnerens værksted, hvor især far skal eksperimentere og lave avancerede gourmetretter. For mange mænd er madlavning en intellektualiseret fritidsaktivitet. Forskellen mellem hverdagens mad og weekendens mad illustrerer, hvorledes forholdet til tiden afgør, hvordan og hvorledes vi spiser. Fælles mad og individuelt velvære Den største forskel ligger i, om ens tid er individuel, det vil sige, at man selv strukturerer den, eller om den er fælles, og at den dermed skal koordineres med andre, som fx arbejdspladsen eller familien. Mere grazing (hyppige små måltider) eller flere spontane måltider ude vil forudsætte, at vi i fremtiden har mere individuel tid, som vi selv er herre over. Det har de unge og de ældre, men ikke familierne. Hvis vi generelt kommer til at leve mere individuelt også i familierne så er der basis for, at vi vil spise betydelig anderledes i fremtiden. På den anden side, så er ønsket om, at maden skal styrke det sociale, stærkere end nogensinde, og det kan bremse udbredelsen af de nye typer fødevarer. Som Ingela Stenson, der er chef for Mjölkframjandet i Sverige konkluderer, så skal fremtidens mad både skabe fællesskab og give en personlig følelse af velvære 8. Det er et paradoks, fødevareindustrien må forsøge at løse. REFERENCER Två av tre dar äter vi potatis, Livmedelsverket, Bugge A, Døving R: Det norske måltidsmønsteret ideal og praksis Rapport 2:2000, SIFO (Norge). Kjærnes U (ed.): Eating patterns A Day in the Lives of Nordic Peoples, SIFO Report N Artiklen findes med fuld referenceliste på 9

6 FUNKTIONELLE FØDEVARER FUNKTIONELLE FØDEVARER Funktionelle fødevarer hvor går udviklingen hen? Figur 1. Begrebet funktionelle fødevarer dækker over en bred vifte af produkter. 10 Af Mette Peetz-Schou, Master of Science, København. Der findes ingen officiel definition på begrebet funktionelle fødevarer. Men der synes at være enighed om, at det er fødevarer, som har effekter ud Begreberne funktionelle over almindelige fødevarer ved fødevarer og berigelse kan almindeligt forbrug. I nogle sammenhænge om noget sætte følelserne i lægges endvidere vægt på, at effekterne kan dokumenteres, og i gang, når der tales om mad. andre at effekterne formidles som en For nogen er det indbegrebet del af markedsføringen for produktet. af kunstig mad, man for alt i verden skal holde sig fra. For andre en oplagt mulighed for selv at gøre Manglende officiel definition forplumrer debatten Definitionen synes at afhænge af, hvilket perspektiv man har på begrebet. Om ens fokus er på at beskytte lidt ekstra for sin sundhed. Men hvad er funktionelle forbrugerne imod vildledning fra fødevarer egentlig for producenter, der markedsfører funktionelle fødevarer, eller om man er noget, og hvor bevæger mere optaget af at opfylde de behov, udviklingen sig hen i forbrugerne synes at have. Der kan Norden? dog ikke herske nogen tvivl om, at den manglende entydige definition af begrebet er med til at forplumre debatten om funktionelle fødevarer og dermed hvilken rolle, man tror, de kan få og ønsker, at de skal have i fremtiden. En bred vifte af fødevarer Tage Affertsholt, partner i 3 A Business Consulting i Danmark, som har mange års erfaring med rådgivning af virksomheder om funktionelle fødevarer, definerer funktionelle fødevarer som ganske almindelige fødevarer, der er gjort sundere. Hans grundholdning er, at alle fødevarer på en eller anden måde er funktionelle, fordi de påvirker kroppen, når de bliver spist. Men han definerer også et hierarki med fire niveauer af fødevarer, der i hans forståelse bliver mere og mere funktionelle (se figur 1). Nederst i dette hierarki, i niveau 1, placerer han de ernæringsmodificerede produkter, som f.eks. skummetmælk og fuldkornsbrød. Altså almindelige fødevarer, der er blevet optimeret ved at fjerne noget eller at lade noget blive, man ellers plejer at fjerne, så de fremmer sundheden. Ovenover, i niveau 2, placerer han produkter, der er blevet tilsat f.eks. vitaminer eller mineraler. Og næstøverst, i niveau 3, produkter tilsat probiotika, dvs. levende bakteriekulturer, der påvirker tarmvæg og flora, når produkterne spises, eller prebiotika, dvs. fiberkomponenter. Øverst, i niveau 4, placerer han produkter, som kvalificerer til en sundhedsanprisning som f.eks. margarineproduktet Becel pro.activ, der har dokumenterede fordele i forhold til forebyggelse af hjertekarsygdomme. Ifølge Tage Affertsholt dækker begrebet funktionelle fødevarer således en meget bred vifte af fødevarer med vidt forskellige karakteristika, der alle på en eller anden måde kan bidrage til vores sundhed. Ensartet lovgivning vil drive udviklingen frem Tage Affertsholt tror, at funktionelle fødevarer kan udvikle sig til noget stort også her i Norden. Folk er generelt meget interesserede i at påvirke deres sundhed gennem maden, og den hidtidige udvikling har tydeligt vist, at det mere er det politiske miljø i de forskellige lande, der har betydning for udviklingen end interessen for produkterne blandt forbrugerne, siger han. I Finland og Sverige, hvor man tidligt også fra myndighedsside har kunnet se de potentielle fordele i at udvikle funktionelle fødevarer, har man veletablerede forskningsenheder, som arbejder med udvikling af nye produkter, og man har som virksomhed fået mulighed for at formidle de Niveaudelingen henviser ikke til den værdi, de enkelte produkter kan have for sundheden, men tjener alene til at illustrere, at der ligger forskellige grader af teknologi og dokumentation bag fremstillingen af forskellige typer af funktionelle fødevarer (kilde:tage Affertsholt). sundhedsmæssige fordele i markedsføringen af produkterne. Her blomstrer markederne med funktionelle fødevarer. I Danmark og Norge har man modsat ikke satset så målrettet på forskningsfronten, og myndighederne, forbrugerorganisationerne og andre NGO er gør alt, hvad man kan for at forhindre virksomheder i at formidle ernærings- og sundhedsmæssige fordele ved deres produkter. I et sådan miljø bliver markederne selvfølgelig tilsvarende mindre udviklede, mener Tage Affertsholt. Det afgørende for fremtiden er, at vi nu snart får en fælles europæisk lovgivning, der giver mulighed for at få produkter på markedet i alle de nordiske lande. Med en sådan lovgivning, der foreskriver, hvad man må sige om de funktionelle fødevarer, hvordan effekten skal dokumenteres, og i hvilke fødevarer man må tilsætte f.eks. vitaminer og mineraler, bliver det politiske miljø i landene mindre vigtigt. Så får folk selv lov at vælge til og fra. Og så tror jeg, at mange vil vælge til, siger Tage Affertsholt. Læs mere om lovgivningen om funktionelle fødevarer nu og i fremtiden i boksen på side 14. Stort potentiale Mats Larsson, forskningsdirektør i Cerealia AB i Sverige, er enig med NIVEAU 4 NIVEAU 3 NIVEAU 2 NIVEAU 1 11

7 FUNKTIONELLE FØDEVARER FUNKTIONELLE FØDEVARER Begreberne funktionelle fødevarer og berigelse kan sætte følelserne i gang. 12 Tage Affertsholt. Han tror også, at den harmoniserede lovgivning vil få stor betydning for udviklingen af funktionelle fødevarer i Norden, og han kan nikke genkendende til beskrivelsen af forskellene inden for de nordiske lande. Vi tror, at markedet for funktionelle fødevarer er kæmpe stort. Folk ønsker at købe produkter, som, de oplever, kan påvirke deres sundhed positivt. Allerede nu ser vi stor vækst i salget af funktionelle fødevarer i Sverige og Finland. Også i Norge vokser markedet, fordi myndighederne ikke på samme måde som i Danmark slår hårdt ned på dem, der kommunikerer om sundhedsfordele ved fødevarerne, siger Mats Larsson. De nye produkter Mats Larsson mener, at det er en trossag, hvilke produkter der vil vinde frem. Personligt tror han, at probiotika er ved at have nået sin top nu. Der findes allerede mange produkter på markedet tilsat forskellige bakteriekulturer. Desuden kan det være svært at bevise, hvad de gør godt for. På sigt tror Mats Larsson, at der er større potentiale i prebiotika, altså produkter tilsat fiberkomponenter, fordi folk kan mærke, at de gør en forskel, når de spiser dem. Men produkter berigede med vitaminer eller mineraler er også populære, og han tror, markedet vil vokse yderligere, fordi folk har nemt ved at forstå effekten af dem. En anden kategori af funktionelle fødevarer, som jeg tror meget på, er produkter med et lavt glykæmisk index eller et indhold af specifikke kulhydrater f.eks. betaglukan. Allerede i dag findes mange af disse produkter på markedet i USA, hvor de særligt spises af folk, der ønsker at tabe sig eller holde vægten. Anderledes tror jeg så, at det forholder sig med videnstunge produkter, der f.eks. kan nedsætte risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Her tror jeg mere på, at folk vil vælge de naturligt sunde løsninger som f.eks. fuldkornsprodukterne og så måske erstatte den fløde, de ved er fed, og som de er klar over, de bør holde sig fra, med vegetabilske alternativer, siger Mats Larsson. Behov for forskning Forskningsdirektør hos Danisco i Danmark, Leif Kjærgaard, er ikke helt enig med Mats Larsson, når det gælder probiotika. Men han tror også på vækst inden for kategorien af funktionelle fødevarer tilsat prebiotika og inden for mange andre områder. Ifølge Leif Kjærgaard befinder vi os lige nu på et meget tidligt stadie i udviklingen af funktionelle fødevarer. Forbrugeren ønsker at tage ansvar for eget helbred, og funktionelle fødevarer kan være en måde at gøre det på sammen med almindelig sund fornuft. Men der er så meget, man endnu ikke ved, så forskning er helt central, for at området kan udvikle sig. Vi må først og fremmest vide, hvorfor vi bliver syge, og hvordan sygdom udvikler sig, og så må vi finde ud af, hvilke stoffer der påvirker sygdomsudviklingen helt ned på genniveau. Desuden må vi vide mere om, hvordan stoffer i maden påvirker os. Hvis vi f.eks. vidste mere om, hvad det helt konkret er i maden, der gør, at vi føler os mætte, og kunne sammensætte fødevarer, der er mere mættende, end tilfældet er i dag, så kunne funktionelle fødevarer bidrage aktivt i kampen mod fedme. Funktionelle fødevarer med særligt mættende egenskaber ser jeg et stort potentiale i, og også probiotika, fordi det er et område, hvor der til stadighed findes nye anvendelsesområder for bestemte bakteriestammer, siger han. Smag og sundhed Ifølge Leif Kjærgaard er sundhed dog ikke alt. Fødevarernes smag og tekstur er mindst lige så vigtig. Det er kun de færreste, der ønsker at gå på kompromis med fødevarernes sensoriske kvalitet for at få en sundhedsmæssig fordel. Det er derfor, at vi som ingrediensproducent står med lidt af en dobbelt udfordring, når det drejer sig om funktionelle fødevarer. På den ene side må vi udvikle ingredienser, som har en gavnlig effekt på sundheden, når de tilsættes fødevarer, men på den anden side er det lige så vigtigt at udvikle ingredienser, der sikrer, at produkterne stadig smager godt og har en tilfredsstillende tekstur. Ellers bliver de funktionelle fødevarer ikke solgt, siger Leif Kjærgaard. Han mener, at funktionelle fødevarers succes i høj grad vil være afhængig af ingrediensproducenternes evne til at finde både-og løsninger, f.eks. en bakteriekultur, der både er sund og giver yoghurten en god smag og konsistens. Nødvendigt at måtte kommunikere fordele Produktchef hos Tine Norske Mejerier, Johannes Blekeli, er enig i betydningen af smag for funktionelle fødevarer. Han har ansvaret for Biola, som er en række mejeriprodukter tilsat en LGG-kultur, og han er overbevist om, at den gode smag af Biola har været en af de væsentligste årsager til, at væksten af Biola har været så stor i Norge. Mange køber den på grund af smagen og ikke så meget på grund af de sundhedsmæssige fordele ved LGG-kulturen, som er tilsat. Men det er en lang, sej proces at få forbrugerne til at prøve de sundhedsforbedrede produkter. Især når man kun i meget begrænset omfang må fortælle om fordelene. Det har taget os næsten syv år at udvikle Biola til det, det er i dag. Meget står og falder med, at ansatte i sundhedssektoren også får øjnene op for produkterne og tør anbefale dem, siger Johannes Blekeli. Rynkeby Foods i Danmark har taget konsekvensen af forbuddet mod at kommunikere om de sundhedsforbedrede produkter i Danmark. Direktør Jørgen Dirksen fortæller, at de af den årsag kun har produkter på markedet målrettet cateringbranchen med fokus på den ældre målgruppe, der kan have vitamin- og mineralmangel. Her behøver man ikke kommunikere så meget. Her er det nemlig fagfolk, som selv kan holde fordelene ved de vitaminberigede produkter op imod andre produkter, når de køber ind. Men den restriktive holdning til funktionelle fødevarer hos myndighederne er også smittet af på befolkningen. Lige nu er der en generel skepsis over for funktionelle fødevarer i Danmark. Jeg er dog sikker på, at den vil lette, når produkterne først kommer, og man kan kommunikere om fordelene. Det viser erfaringer i hvert fald fra f.eks. Sverige, hvor man længe har måttet kommunikere om fordelene ved funktionelle fødevarer, siger Jørgen Dirksen, der ser frem imod, at lovgivningen omkring funktionelle fødevarer bliver harmoniseret. Ikke vingummibamser Den meget negative omtale af de funktionelle fødevarer i Danmark mener Jørgen Dirksen dog også kan komme til at præge udviklingen på markedet for funktionelle fødevarer i fremtiden. Der vil være selvjustits i branchen. De skræmmebilleder, der er blæst op i debatten, holder ikke. Jørgen Dirksen er dermed enig med både Mats Larsson fra Cerealia AB og Leif Kjærgaard fra Danisco i, at fremtidens funktionelle fødevarer primært vil være produkter, der i forvejen opfattes som sunde. Især mejeriprodukter, men også safter og juice og produkter baseret på cerealier f.eks. brød, grød og morgenmadsprodukter. Det er ikke de berigede vingummibamser, som til tider fylder alt for meget i debatten om funktionelle fødevarer, der vil dominere markedet. Desværre har de så været med til at give befolkningen et meget dårligt billede af, hvad funktionelle fødevarer kan være, og hvordan de kan bidrage til forebyggelse af en lang række sygdomme i fremtiden, siger Leif Kjærgaard. REFERENCER Lovgrundlag 1. Mærkningsdirektiv 2000/13/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning og præsentationsmåder for levnedsmidler samt reklame for sådanne levnedsmidler, som ændret ved Kommissionensdirektiv 2002/101/EF af 26. november Novel Foods forordningen (258/97): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)Nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernæringsog sundhedsanprisninger af fødevarer. KOM (2003) 424 endelig, 2003/0165 (COD). Artiklen findes med fuld referenceliste på 13

8 FUNKTIONELLE FØDEVARER SUKKERS FUNKTIONELLE EGENSKABER 14 Regulering af funktionelle fødevarer nu og i fremtiden Ligesom der ikke findes en almengyldig definition af funktionelle fødevarer, findes der heller ikke en lovgivning, der regulerer dem, hverken på nationalt eller europæisk niveau. I princippet reguleres funktionelle fødevarer dog på to forskellige måder. Dels i forhold til hvad de kan/må bestå af, og dels igennem hvad man må sige om dem. Lovgivning vedr. sammensætning af funktionelle fødevarer I dag findes ingen fælles europæisk lovgivning, der foreskriver hvilke vitaminer, mineraler eller andre potentielle sundhedsfremmende stoffer, som må tilsættes fødevarer. National lovgivning i det land, fødevarerne markedsføres i, er derfor afgørende for, hvilke funktionelle fødevarer der kan være på markedet i det enkelte land. Dog forholder det sig sådan, at alle nye fødevarer, som ikke har været spist i nævneværdigt omfang i et EU-land før 15. maj 1997, skal sikkerhedsvurderes, inden de må sælges inden for EU. Det gælder også funktionelle fødevarer, som f.eks. indeholder ingredienser, der ikke har været spist i nævneværdigt omfang før den dato i et EU-land. I praksis sker denne vurdering via EUs Novel Foods forordning. Hvis en fødevare opnår en Novel Foods godkendelse, kan den markedsføres frit i alle lande inden for fællesskabet uafhængigt af den eksisterende nationale lovgivning. Vejen er banet for ny EU-lovgivning I EU har man længe arbejdet med at harmonisere lovgivningen vedrørende, hvilke vitaminer og mineraler samt på sigt andre potentielle sundhedsfremmende stoffer man må tilsætte fødevarer. Et forordningsforslag er godkendt af Kommissionen og oversendt til Rådet for den Europæiske Union og Europa Parlamentet for videre behandling. I forordningen lægges bl.a. op til, at man skal kunne tilsætte vitaminer og mineraler samt andre stoffer til almindelige fødevarer inden for nærmere fastsatte grænseværdier. Der er ikke opstillet nogle ernæringsmæssige kriterier for, hvilke fødevarer der kan beriges, men uforarbejdede fødevarer og alkohol er undtaget. Det forventes, at forordningen tidligst kommer til afstemning om et halvt til et helt år. Når forslaget godkendes, gælder det umiddelbart i hele EU, fordi der er tale om en forordning. Nuværende national lovgivning Indtil en fælles europæisk lovgivning er vedtaget, gælder national lovgivning, som varierer fra land til land, også inden for de nordiske lande. Fælles for de nordiske lande er, at der findes nogle generelle tilladelser til og påbud om tilsætninger til forskellige fødevarer, som dog varierer fra land til land både med hensyn til, hvilke fødevarer, næringsstoffer og niveau af næringsstoffer der er tale om. Ønsker en virksomhed at foretage andre tilsætninger, skal den ansøge om eller anmelde det til myndighederne i det pågældende land, som så skal sige god for tilsætningen. Forskellen mellem landene består i myndighedernes kriterier for at godkende eller at acceptere, at disse tilsætninger finder sted. I Danmark og Norge har man typisk været meget restriktive og kun tilladt tilsætninger, hvor man kan dokumentere et ernæringsmæssigt behov i en væsentlig del af befolkningen, mens man i Sverige og Finland har tilladt tilsætninger, som kan forbedre indtaget af næringsstoffer hos forbrugerne generelt. Den danske lovgivning vedrørende berigelse blev i 2003 underkendt af EU-domstolen. Domstolen fastslog, at man ikke kan nægte markedsføring af et beriget produkt, som markedsføres lovligt i et andet land inden for fællesskabet, alene med henvisning til at der ikke er noget ernæringsmæssigt behov i den danske befolkning. For at forbyde markedsføring af et produkt må man foretage en individuel risikovurdering af det produkt, ansøgningen vedrører, og også vurderer, om andre mindre restriktive metoder, f.eks. advarselsmærkning, vil være tilstrækkeligt til, at produktet kan findes på markedet. Det er denne dom, der ligger til grund for en ændret praksis i Danmark med hensyn til godkendelse af berigede produkter. Lovgivning vedr. sundhedsanprisninger Hvad der må kommunikeres om fødevarer, reguleres i dag gennem EU s mærkningsdirektiv. I direktivet lægges op til, at man ikke må tillægge fødevarer egenskaber til forebyggelse, behandling eller helbredelse af sygdom eller give indtryk af sådanne egenskaber. Lovgivningen må betragtes som mangelfuld. Praksis viser, at den er implementeret meget forskelligt i de forskellige landes lovgivning og også fortolkes forskelligt inden for fællesskabet. Der er stor forskel på, hvad myndighederne i de forskellige lande konkret tillader, der kommunikeres om fødevarers sundhedsmæssige egenskaber også på tværs af de nordiske lande. Kun når det gælder funktionelle fødevarer, der er godkendt under Novel Foods forordningen, er lovgivningen mere klar. Af en Novel Foods godkendelse vil det nemlig klart fremgå, hvad producenten skal skrive om fødevaren i markedsføringen, herunder f.eks. om den specielt er egnet til personer, som ønsker at sænke sit kolesterolniveau i blodet. Harmonisering af lovgivningen inden for EU Som konsekvens af manglerne ved og den forskellige fortolkning af mærkningsdirektivets bestemmelse vedr. sundhedsanprisninger har EU længe arbejdet med en mere udførlig lovgivning på området. Et udkast til forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer er godkendt af Kommissionen og behandles nu i Europa Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union. Som det er tilfældet med lovgivningen vedr. tilsætninger til fødevarer, forventes også denne lovgivning tidligst at komme til afstemning om et halvt til et helt år. I forordningen lægges op til helt specifikke retningslinier for, hvornår man må anprise en fødevare som f.eks. light, med lavt fedtindhold, sukkerfri mv. (ernæringsmæssige anprisninger). Desuden lægges op til, at det tillades producenter at benytte sundhedsanprisninger ud fra nærmere definerede kriterier. Kun fødevarer, der lever op til specifikke ernæringsmæssige kriterier, vil kunne anprises. I forbindelse med lovgivningens implementering vil der blive udviklet en liste med veletablerede sammenhænge mellem fødevarer og sundhed/sygdom, som generelt kan kommunikeres. Endvidere vil der blive lukket op for, at producenter vil kunne få tilladelse til at anprise sammenhænge mellem fødevarer og reduceret risiko for sygdom gennem en nærmere defineret godkendelsesprocedure. Solid videnskabelig dokumentation er således et væsentligt fundament for at kunne kommunikere sundhedsmæssige fordele ved fødevarer i fremtiden. Nuværende praksis med hensyn til sundhedsanprisninger EU s mærkningsdirektiv er implementeret i den nationale lovgivning i alle de nordiske lande. Hvor man i Danmark og Norge fortolker det som et totalt forbud mod at sundhedsanprise fødevarer, fortolker man i Sverige og Finland bestemmelsen mere lempeligt. I Sverige tillod myndighederne således allerede i 1989, at der blev udviklet et selvreguleringssystem i samarbejde mellem industrien og forskningsverdenen med henblik på at supplere lovgivningen, i forhold til hvilke sammenhænge mellem fødevarer og sundhed/sygdom man konkret må kommunikere i markedsføring af fødevarer og hvordan. I Sverige tillader man således i dag brug af ni forskellige sundhedsanprisninger i markedsføringen af fødevarer. Frem til 2001 tillod man kun generelle sundhedsanprisninger, men fra 2001 blev det også muligt at få tilladelse til at fremføre produktspecifikke sundhedsanprisninger som led i systemet, der administreres af Swedish Nutrition Foundation. EU-lovgivning er også relevant i Norge Selvom Norge ikke er medlem af EU, påvirker EU-lovgivningen også dem. Det hænger sammen med, at Norge er medlem af EFTA sammen med bl.a. Island, og at EFTA samarbejder med EU på en lang række områder, bl.a. fødevarelovgivning. Af Ewa Malmqvist, civ. ing. kemiteknik, Markedschef Industri, Danisco Sugar. Sukkers sødeevne er formentlig den mest kendte egenskab, men sukker har mange andre funktionelle egenskaber, som gør det til en vigtig ingrediens i moderne fødevareproduktion. Sukkers funktionelle egenskaber Sukkers funktionelle egenskaber Nu lanceres et website med information om sukkers funktionelle egenskaber.websitet vil løbende blive videre udviklet, så informationen på sigt bliver relevant for fagfolk på forskellige niveauer. Nedenfor gennemgås et udvalg af de informationer, som findes uddybet på Sødhed og smag Sødhed er en subjektiv fornemmelse, som opfattes via smagsreceptorerne i smagsløgene, tungen og videreformidles til hjernen. Flere faktorer påvirker oplevelsen af sødhed: koncentrationen af sødemidlet, temperaturen, ph-værdien, andre ingredienser og den enkeltes følsomhed. I fødevarer, hvor sukker anvendes i koncentrationer, der ligger under tærskelværdien for sød smag (ca. 1 % sukker), bruges sukker til at afstemme og fremhæve andre smagsindtryk i fødevaren på samme måde som salt anvendes. Det gælder f.eks. postejer og saucer. Sænkning af frysepunktet Sukkerets evne til at sænke frysepunktet er en vigtig egenskab i is og frosne desserter. Det mindsker risikoen for dannelse af store iskrystaller. Små iskrystaller giver en blød og cremet mundfornemmelse og dermed også en bedre smagsoplevelse. Jo højere sukkerkoncentrationen er, desto lavere bliver frysepunktet. Gæring I gæringsprocessen fungerer sukker som næring for gærcellerne, der omdanner sukker til alkohol og kuldioxid. Derfor er der ikke nødvendigvis noget sukker tilbage i slutproduktet. Processen har stor betydning i produktionen af f.eks. alkoholiske drikke og bagværk. Holdbarhed Som et sidste eksempel skal nævnes sukkers konserverende egenskaber, som udnyttes i bl.a. syltetøj, marmelade, saft og lage. Levnedsmidler konserveres for at uskadeliggøre eller forhindre væksten af mikroorganismer, der fordærver levnedsmidlerne. Hvis sukkerkoncentrationen i et levnedsmiddel forhøjes til et vist niveau, binder sukkeret vandet, og derved hæmmes væksten af mikroorganismer. En høj sukkerkoncentration vil også "trække" vandet ud af mikroorganismerne pga. koncentrationsforskellen. Herved opstår sukkerets konserverende effekt. Begge dele forlænger fødevarens holdbarhed. Sødme Smag/ Volumen Tekstur Hold- Gærring Frysepunkt- Farve Fugtighedsaroma barhed reduktion bevarende Drikkevarer Lage Syltetøj/marmelade Sovs/dressing Konfekture Mejeriprodukter Bageriprodukter Lægemidler/non-food 15

9 First you add knowledge... B Danisco Sugar Langebrogade 1 Postboks 17 DK-1001 København K Returneres ved vedvarende adresseændring Glykæmisk indeks og betydningen for sundhed, kostanbefalinger og fødevaremærkning En nordisk ekspertgruppe har gennemgået en række studier, der belyser relevansen og brugbarheden af glykæmisk indeks (GI) i forbindelse med sygdomsrisiko og vægtkontrol blandt raske mennesker. Ekspertgruppen konkluderer, at der er behov for flere velkontrollerede studier. Betydningen af GI for raske mennesker er stadig uklar, derfor kan en generel mærkning af fødevarers GI ikke anbefales. En eventuel mærkning bør være produktspecifik og vurderes fra sag til sag. GI s betydning for diabetes, hjertekarsygdom, overvægt og præstationsevne: Epidemiologiske studier og interventionsstudier indikerer, at kost med lavt GI kan have positiv indflydelse på risikoen for kroniske sygdomme som f.eks. diabetes og hjertekarsygdom, men der er dog behov for flere velkontrollerede studier. Kost med lavt GI forbedrer blodglukosekontrollen, LDL-kolesterol og risikofaktorer for blodpropdannelse ifølge interventionsstudier med diabetespatienter, men der mangler dokumentation for effekten under normale forhold. Betydningen af GI for vægtreduktion og -vedligeholdelse samt for fysisk præstationsevne mangler også yderligere dokumentation. Scandinavian Journal of Nutrition 2004;48(2):84-94 Sådan spiser børn i Sverige En ny national kostundersøgelse om børns madvaner blev gennemført af det svenske Livsmedelsverket i foråret og efteråret 2003 og omfattede børn i 4-års alderen, 8-års alderen (2. klasse) og 11-års alderen (5. klasse). Hovedformålet med undersøgelsen var at få viden om, hvad børn i disse aldre spiser og drikker, deres måltidsvaner og energiog næringsindtag. Der blev desuden klarlagt forbrugsvaner for visse fødevarer af toksikologisk og mikrobiologisk interesse. De første resultater fra undersøgelsen præsenteres på Livsmedelsverkets hjemmeside: under Mat & Hälsa og Matvanor. Rapporten vil blive fremlagt i sidste halvdel af Nye nordiske og amerikanske næringsstofanbefalinger De reviderede Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) forventes at udkomme i en samlet rapport i slutningen af 2004, men de to første kapitler kan allerede læses på andre_rapporter.asp I de nye NNA er der bl.a. et øget fokus på fysisk aktivitet. Endvidere er den nuværende anbefaling af, at børn og småtspisende højst må få 10 procent af energien fra sukker, udvidet til at gælde hele befolkningen. De nye amerikanske kostanbefalinger, som netop er blevet offentliggjort, fokuserer også på energibalance og fysisk aktivitet. Med hensyn til sukker pointeres, at selvom det fortsat er nødvendigt med flere studier, som belyser sammenhængen mellem et højt sukkerindtag og vægtforøgelse, så har hidtidige studier vist, at der er en positiv sammenhæng mellem et højt sukkerindtag især fra sukkersødede læskedrikke og vægtforøgelse. Derfor vil en reduktion af tilsat sukker kunne medvirke til at opnå vægtkontrol. En del af de studier, som ligger til grund for den anbefaling kan ses på De nye amerikanske kostanbefalinger kan downloades på Næste nummer af Perspektiv udkommer primo 2005 og kommer til at omhandle de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger og officielle kostråd.

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier.

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier. Den fulde version af bogen indeholder en introduktion til hovedtemaerne i de 111 fødevaretrends samt tips til, hvordan du får mest ud af at læse bogen. Her bliver du bare kastet lige ud i det... 111 fødevaretrends

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01286/Dep. sagsnr. 8959 Den 1. juli 2011 FVM 908 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Danskerne får for lidt

Danskerne får for lidt PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk GUIDEN Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra 1 Se mere på www.ungdomssult.dk DEN IDEELLE KOST H vis du er lidt forvirret med hensyn til, hvilken kost der er sund, er det forståeligt nok. Snart

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-24-00055/Dep. sagsnr. 8959 Den 6. oktober 2011 FVM 932 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN

Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN Sund mad gør glad Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN - Sagt om mad af børn: Blåbær er særlig godt, fordi der er syltetøj inden i dem Det eneste der er værre end lever er

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2010-20-24-01536/Dep. sagsnr. 15256 Den 20. april 2012 FVM 026 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere