Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Transkript

1 Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende kostundersøgelse, som Fødevaredirektoratet gennemførte i Danmark i 1995, viste, at voksne danskere i gennemsnit spiser knap 3 gram frugt og grønt om dagen, dvs under halvdelen af den anbefalede mængde på 6 g. I tabel 1 ses, at det gennemsnitlige indtag er fordelt på lige dele frugt og grønt, 115 g af hver og dertil knap 5 g juice. Kvinder spiser mere end mænd, men kun lidt mere (298 g mod 255 g), og det er især mere frugt. Tabel 1. Gennemsnitligt dagligt indtag af grønsager, frugt og juice. Voksne 15-8 år. Grønsager (g/dag) Frugt (g/dag) Juice (g/dag) Total (g/dag) Mænd Kvinder Total Det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt blandt børn i forskellige aldre fremgår af tabel 2. Det totale indtag ligger på knap 3 g som for voksne. Det ses af gennemsnitstallene, at børn spiser lidt mere frugt end grønt, og lidt mindre grønt end voksne. Tallene for juice er usikre, men børn får i gennemsnit noget mere end voksne. Tabel 2. Gennemsnitligt dagligt indtag af grønsager og frugt. Børn i forskellige aldersgrupper. Grønsager (g/dag) Frugt (g/dag) Frugt, grønt og juice (g/dag) Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle 4-6 år år år De fleste danskere spiser under 3 g om dagen Danskerne skal fordoble deres indtag af frugt og grønt er et enkelt budskab, og som gennemsnit betragtet er det jo sandt. Der anbefales et indtag på 6 g om dagen, og i gennemsnit spiser vi knap 3 g. Det giver en fordobling mere præcise behøver man ikke at være. Men mange danskere spiser betydeligt mindre end de 3 g. Fordelingen af indtaget af frugt og grønt hos voksne danskere fremgår af figur 1. Af voksne danskere spiser 63% mindre end 3 g frugt og grønt om dagen, og ca. 35 % spiser mindre end 2 g om dagen. Kun 4 % spiser 6 g eller mere. 1

2 % af befolkningen (15-8 år) Indtag (g/dag) Figur 1. Fordeling af det daglige indtag af frugt og grønt, incl. juice, blandt voksne Børn får forholdsmæssig mere frugt og grønt end voksne Anbefalingen for frugt og grønt for de 4 1 årige børn ligger på 4 g om dagen. Børn i den alder spiser derfor i gennemsnit en mængde, der er tættere på anbefalingen, end de større børn og voksne gør. Blandt de 7-1 årige børn er der 18 %, der lever op til denne anbefaling. Det er flere end for de ældre aldersgrupper, men der er dog 57 %, der spiser mindre end 3 g, og 28 % spiser mindre end 2 g om dagen. For de store skolebørn ser billedet anderledes ud end for de yngre børn. For dem lyder anbefalingen på 6 g om dagen, og billedet af hvor mange der spiser hvor meget ligner mere de voksnes. Også blandt de årige er der kun 4 %, der spiser 6 g eller mere. Hele 61% spiser mindre end 3 g, og knap 1/3 spiser så lidt som 2 g om dagen eller mindre. De store skolebørn: piger spiser mere end drenge Der ser ikke ud til at være kønsforskelle i indtaget af frugt eller grønsager for aldersgrupperne 4-6 år og 7-1 år. Derimod ser det ud til, at de forskelle der er i indtaget mellem mænd og kvinder allerede starter i års alderen, idet pigerne i alderen år spiser mere frugt og grønt end drengene, især mere frugt. Drenge i alderen 4-6 år får et større samlet indtag end pigerne i samme alder, grundet et højere indtag af juice og saft (se tabel 2). Børnene er en interessant gruppe. Der sker tilsyneladende ændringer i frugt og grøntindtaget, når børnene er år. De store drenge spiser ikke mere frugt og grønt i takt med, at de bliver større, tværtimod. Det er forhold, det er oplagt at undersøge nærmere. Det vil være interessant at kunne påvirke indtaget blandt førskolebørnene og de yngste skolebørn, så de spiser mere og kommer tættere på anbefalingen og fortsætter, også når de bliver år. Det kunne fx være når børnene er i skole, at indtaget kunne løftes. De 7-1 årige børn spiser i løbet af formiddag og frokost på hverdage i gennemsnit ca. 8 g frugt og grønt (excl. juice). De årige spiser i gennemsnit lidt mindre, ca. 7 g, selv om de ifølge anbefalingerne burde spise mere. I 2

3 figur 2 ses tydeligt, at det først er i års alderen, der er forskelle på, hvor meget frugt og grønt piger og drenge spiser. De årige drenge spiser i gennemsnit 51 g frugt og grønt i løbet af formiddag og frokost, mens pigerne i samme alder spiser 95 g i gennemsnit. Indtag g/dg år år Drenge Figur 2. Indtag af frugt og grønt (excl. juice)i løbet af formiddag og frokost på hverdage fordelt på køn og alder. Mange børn spiser ikke frugt og grønt til mellemmåltid om formiddagen og også her ses kønsforskellene mest for de store skolebørn. I tabel 3 ser man, at 4% af pigerne ikke har spist frugt og grønt om formiddagen. Det tilsvarende tal for drengene i 7-1 års alderen er 48%, mens 61% af drengen på år ikke har spist frugt og grønt om formiddagen. Kun mellem 4% og 7% af alle har spist frugt og grønt om formiddagen 5 dage om ugen eller mere. Piger Alle Tabel 3. Hyppigheden af frugt og grønt til mellemmåltidet om formiddagen for skolebørn fordelt på køn, opgjort i %. 7-1 år år Antal gange i løbet om ugen, hvor der er spist frugt og grønt om formiddagen eller 7 Drenge Piger Drenge Piger

4 Kvinder spiser mere frugt og grønt end mænd, men... I gennemsnit spiser kvinder mere frugt og grønt end mænd, især fordi de spiser mere frugt. I absolutte tal er der tale om knap 5 g mere frugt og grønt, altså svarende til ½ mere om dagen. Sammenligner man kvaliteten af mænds og kvinders kost ved at se på hvor meget frugt og grønt, der spises i forhold til hvor meget mænd og kvinder i det hele taget spiser, så spiser kvinder også forholdsmæssigt mere grønt end mænd. Alt i alt får kvinderne svarende til ca. 1 om dagen mere end mænd, når deres energiindtag udlignes til det gennemsnitlige energiindtag på 1 MJ/dg. Men når man sammenligner de absolutte tal, spiser kvinder generelt ikke mere grønt end mænd. Hvis det alligevel er en udbredt opfattelse, at kvinder spiser mere grønt, hænger det måske sammen med, at der kan ses tendens til, at kvinder spiser mere synlige grønsager. Kvinder spiser mere grønt som tilbehør end mænd, mens mænd generelt spiser mere mad, også mere af de retter, hvor grønsagerne indgår som en del af retten. Hvor meget spises til de forskellige måltider Hvordan grønsagsindtaget i gennemsnit fordeler sig for de enkelte aldersgrupper på måltiderne fremgår af figur 3. gram pr. dag Morgen Frokost Aften Mellem 4-6 år 7-1 år år år år år år år år Figur 3. Gennemsnitligt dagligt indtag af grønsager i forskellige aldersgrupper fordelt på måltider. Ikke overraskende er det ved aftenmåltidet der spises flest grønsager. Det er tydeligt, at voksne spiser flere grønsager til aftenmåltidet end børn, og at indtaget stiger med alderen frem til 25 års alderen. Men indtaget er lavt. De årige har et indtag på knap 7 g pr aftenmåltid, mens de øvrige voksne ligger på 8-9 g. Til frokost spises kun lidt over 2 g pr. dag, de 7-1 årige børn spiser dog lidt mere i gennemsnit 3 g. Sammenligner man indtaget af grønsager ved varm og kold aftensmad, så er det tydeligt, at det er ved den varme mad, der spises grønsager, mens det stort set ikke indgår i kold aftensmad, se figur 4. De fleste spiser varm aftensmad mindst 5 gange om ugen og kold aftensmad 1-2 gange om ugen. De årige spiser dog kold mad hyppigere, hvilket kunne være med til at forklare at de unge spiser lidt mindre grønt til aften end andre voksne. Af figur 3 ses også, at indtaget af grønsager til mellemmåltider er lavere end til frokost. Det ses desuden, at der stort set ikke spises grønsager til morgenmad i Danmark. 4

5 gram pr. dag Kold aftensmad Varm aftensmad 4-6 år 7-1 år år år år år år år år Figur 4. Gennemsnitligt dagligt indtag af grønsager i forskellige aldersgrupper fordelt på varm og kold aftensmad. Når danskerne skal spise flere grønsager er det oplagt at satse på de måltider, hvor der i forvejen spises grønt dvs. at øge mængden af grønsager ved aftensmåltidet og frokosten. Det er ikke særligt udbredt at spise grønsager til mellemmåltiderne, men en del rå grønsager egner sig også mellemmåltider. Af figur 5 ses frugtindtaget fordelt på måltider for de enkelte aldersgrupper. Det er ved mellemmåltiderne, der indtages mest frugt, men det gennemsnitlige indtag pr. dag ved mellemmåltiderne ligger under 8 g. De årige ligger lavest på ca. 5 g i gennemsnit, hvilket vil sige, at de som gennemsnit spiser et stykke frugt til et mellemmåltid hver anden dag. Indtaget af frugt til de øvrige måltider er lavt på 15 2 g, dog er indtaget højere hos den ældre del af befolkningen ved aftenmåltidet, fordi nogle af de ældre spiser frugtgrød til aften. Det er for frugt ved mellemmåltidet, der tydeligst er forskelle på indtaget mellem mænd og kvinder (dog ikke vist i figuren). Frugt er velegnet til mellemmåltider, og selv om der spises mest frugt til mellemmåltiderne, så kan der godt spises mere. Indtaget af frugt kan også øges ved at (gen-)indføre frisk frugt som afslutning på frokosten og/eller aftensmåltidet. Endelig kan frugt også indpasses i forskellige typer af morgenmad. 5

6 gram pr. dag Morgen Frokost Aften Mellem 4-6 år 7-1 år år år år år år år år Figur 5. Gennemsnitligt dagligt indtag af frugt i forskellige aldersgrupper fordelt på måltider. 6