Analyse af Bygge- og anlægsbranchen. September 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af Bygge- og anlægsbranchen. September 2015"

Transkript

1 Analyse af Bygge- og anlægsbranchen September 15

2 Indholdsfortegnelse 4 Leder 6 Bygge- og anlægsbranchen generelt 12 Branchens vilkår 14 Bedre bundlinje i bygge- og anlægsbranchen 18 De bedste i bygge- og anlægsbranchen Forventninger til fremtiden 24 Analyse af de 6 underbrancher 26 Anlægsentreprenører 28 Bygningsentreprenører Murere 32 Tømrere 34 Beton 36 Malere 38 Grundlag for analysen Deloittes branchegruppe for bygge- og anlægsbranchen 41 Dansk Byggeri 42 Anvendte hoved- og nøgletal 43 Kontaktpersoner 2 Byggeanalysen 15 Byggeanalysen 15 3

3 Leder Af Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri og Thomas Frommelt, partner i Deloitte Et år præget af forbedret indtjening Den danske bygge- og anlægsbranche er i bedring. Udviklingen i indtjeningen er positiv, og soliditeten er stabil i forhold til sidste år. Flere virksomheder har overskud, og flere virksomheder har overskud over en længere periode. Færre virksomheder i branchen er i fare for at gå konkurs. Det er en udvikling båret af forbedret effektivitet og lønsomhed i virksomhederne og et samlet højere aktivitetsniveau. Renteniveauet er fortsat lavt, og har været det i hele analyseperioden, hvilket holder efterspørgslen oppe. Samtidig er der indikationer på en fortsat gunstig udvikling i aktivitetsniveauet. De positive forventninger kan for første gang i mange år relateres til forventninger om en øget privat efterspørgsel efter nybyggeri. Samlet set forventer vi en moderat stigning i aktivitetsniveauet i 15 og 16. BoligJobordningen udløb ved udgangen af 14, men blev efter folketingsvalget i juni genindført med tilbagevirkende kraft for hele 15. Fra 16 og frem vil ordningen fortsætte i en ændret form, målrettet mod energirenoveringer. Det er glædeligt, at Bolig- Jobordningen er genetableret, men det har været et uskønt stop-and-go-forløb i hele ordningens foreløbige 4-årige levetid. Forhåbentlig kan der efter nytår 15/16 endelig blive tale om stabile rammevilkår, hvad BoligJobordningen angår - til gavn for forbrugere samt håndværks- og servicevirksomheder. På baggrund af analysen vil vi fremhæve følgende forhold: Det gennemsnitlige primære resultat pr. medarbejder i bygge- og anlægsbranchen er steget fra 53 t.kr. i 13 til 66 t.kr. i 14, hvilket svarer til en stigning på næsten. De bedste i bygge- og anlægsbranchen har en indtjening, der ligger ca. 3 gange så højt i forhold til gennemsnittet. Andelen af virksomheder, der har overskud, er steget fra 79% til 83%. Andelen af virksomheder, der har overskud 3 år i træk, er steget fra 5 sidste år til 6 i år. Alle underbrancher har oplevet øget indtjening pr. medarbejder, dog undtaget anlægsentreprenørerne, som omvendt er den underbranche med det højeste aktivitetsniveau. sgraderne er svagt stigende. Arbejdskapitalen er faldende. Der er øget afkast af den investerede kapital, hvilket skyldes den øgede rentabilitet i branchen. Store regionale forskelle i indtjeningen, hvor det højeste niveau er i Region Midtjylland og det laveste i Region Nordjylland. Særligt Hovedstaden har forbedret sig siden sidste år. Færre virksomheder er i forhøjet risiko for konkurs. Fortsat fokus på øget lønsomhed Udfordringerne i branchen er ikke lette at overkomme for den enkelte virksomhed. Med en fokuseret indsats mener vi, at det er muligt at øge produktivitet og indtjening. Dette kræver en række tiltag i den enkelte virksomhed, herunder særligt: Forbedret risikostyring. Mere effektiv sags- og byggestyring. Fokus på kernekompetencer og skarpere udvælgelse af projekter, der skal bydes på. Optimering af arbejdskapitalen. Styrkelse af interne processer og kompetencer. Øget digitalisering. Byggeriets værdikæde er relativt opsplittet. De udførende virksomheder bliver som oftest involveret senere i processen, hvilket medfører udfordringer i forhold til selve opførelsen af bygningen mv., da deres kompetencer først bringes til bordet sent i forløbet. De udførende virksomheder kan skabe sig en højere lønsomhed ved at brede sig i værdikæden, og ved at optimere de samarbejdsrelationer, der er i det enkelte byggeprojekt. Branchen er derudover kendetegnet ved en forholdsvis skarp fagopdeling med stærke traditioner og forskellige indgangsvinkler, uddannelser og autorisationskrav. Der er derfor mange fag involveret i opførelsen af en bygning. Hver gang en arbejdsgang skifter hænder i værdikæden, er der risiko for værditab. Entreprenørvirksomhederne kan søge at skabe sig en mere central position blandt andet ved at blive tidligere involveret i byggeopgaverne. De store og mellemstore virksomheder står derfor over for et strategisk valg: Vil de dække flere dele af værdikæden og derved sikre sig en større andel af værditilvæksten? Eller vil de specialisere sig yderligere og konkurrere på viden og kompetencer inden for et bestemt nicheområde? Alene at konkurrere på prisen er næppe holdbart i længden. Forventning om øget aktivitet Dansk Byggeri forventer, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen stiger med ca ansatte i 15 i forhold til 14, og at aktivitetsniveauet godt og vel kan fastholdes i 16. Der er grund til optimisme for bygge- og anlægsbranchen. Virksomhederne har fået mere fokus på indtjening og lønsomhed end tidligere, og hvis den forventede stigning i aktiviteten materialiserer sig i de kommende år, er der et godt grundlag for at skabe en mere solid og stabil branche. I analysen giver vi et veldokumenteret billede af, hvordan økonomien og fremtidsmulighederne ser ud for byggeog anlægsbranchen. Vi har gennemgået de forhold, som vi finder væsentlige for branchen, og har angivet forbedringsforslag, hvor vi finder det relevant. Vi håber, at analysen vil give dig ny og nyttig viden, som du kan bruge til at optimere din virksomhed. Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information, er du altid velkommen til at kontakte os. Du ønskes god læselyst. Dansk Byggeri og Deloitte 4 Byggeanalysen 15 Byggeanalysen 15 5

4 Bygge- og anlægsbranchen generelt 26- ansatte 51- ansatte + ansatte ansatte 51- ansatte + ansatte Primært resultat 12 pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) 110 Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) 26- ansatte 51- ansatte + ansatte Primært 90 resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige I det følgende gennemgår vi de økonomiske nøgletal for bygge- og anlægsbranchen. Analysen fokuserer på indtjening, soliditet og pengebinding samt afkast til ejere og långivere. Endelig ser vi også nærmere på andelen af virksomheder i forhøjet risiko for konkurs. For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen når jeg indsætter grafikkerne fra Excel. Så husk skriftsnit mv. skal tilsvarende sætte ned. For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen når OG jeg ANLÆGSBRANCHEN indsætter grafikkerne GENERELT fra Excel. Så husk skriftsnit mv. skal tilsvarende sætte BYGGE- ned. BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN GENERELT ansatte ansatte + ansatte 14 Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 110 Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri 12 Tømrere Byggeri Malere 13 Byggeri Beton Byggeri 14 Øvrige Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige sgrad (opdelt på størrelse) Stor fremgang i indtjeningen Der er klar fremgang at spore i bygge- og anlægsbranchen. Den negative udvikling i indtjeningen pr. ansat vendte sidste år, og det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat er steget fra 53 t.kr. i 13 til 66 t.kr. i 14. Det er en stigning på næsten. Den positive udvikling skyldes en række forhold, der alle har medført højere beskæftigelse og aktivitet og dermed bedre udnyttelse af materiel og medarbejdere. Især vedligeholdelsesarbejder og store offentlige investeringer har øget efterspørgslen inden for bygge- og anlægsbranchen. Samtidig forlængede den relativt milde vinter og stormen Bodil i december 13 sæsonen og skabte ekstra aktivitet langt ind i 14. Den positive udvikling i det primære resultat pr. ansat gælder for næsten alle virksomheder uanset størrelse. Kun virksomheder med 26- ansatte halter i 14 bagefter i denne statistik. Dette bør man dog næppe lægge alt for meget i, da det omvendt var netop det segment, der oplevede den relativt største vækst i indtjening fra 12 til 13. Fordelt på underbrancher, er der stort set fremgang over hele feltet i 14, på nær anlægsentreprenørerne. Selv om anlægsentreprenørerne har øget omsætningen bl.a. som følge af store offentlige anlægsinvesteringer, tjener virksomhederne mindre pr. ansat. Nedgangen kan muligvis forklares med, at der i vækstperioder ofte er behov for investeringer og uddannelse af den øgede medarbejderstab, hvilket kan betyde lavere indtjening pr. ansat. Derudover er der fortsat et stort prispres og hård konkurrence, blandt andet fra udenlandske aktører. Entreprenørvirksomheder beskæftiget med byggeri har som tidligere år et betydeligt højere primært resultat pr. ansat end de øvrige underbrancher. Maler-, murer- og tømrervirksomheder ligger i den lave ende, mens virksomheder i betonbranchen har vendt sidste års negative udvikling. Maler-, murer- og tømrervirksomheder sælger i højere grad timeydelser og i mindre grad materialer i forhold til entreprenører og betonvirksomheder. Det er med til at forklare, at indtjeningen pr. ansat er lavere end i den øvrige bygge- og anlægsbranche. Flere solide virksomheder De fleste virksomheder i branchen har polstret sig i 14 uanset underbranche og størrelse. Den gennemsnitlige soliditetsgrad lå sidste år på,, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til 13. Kun virksomheder med 51- ansatte er faldet i niveau, men ligger dog fortsat over gennemsnittet. De største virksomheder i branchen har fortsat den laveste soliditet, hvilket formentlig primært hænger sammen med store investeringer i anlægsmateriel, maskiner mv. Anlægsentreprenører og betonvirksomheder er de mest solide virksomheder. De har ca. 5 procentpoint højere soliditetsgrad end gennemsnittet, og er dermed væsentligt bedre konsolideret. Større ejerfinansiering er lig med lavere behov for ekstern finansiering og derved lavere finansieringsudgifter. Kun malervirksomhederne i byggeog anlægsbranchen har haft en negativ udvikling i soliditeten fra 13 til 14, og ligger nu lavest på soliditet af alle underbrancher. Malervirksomhedernes soliditet bør alt andet lige - ligge nogenlunde på niveau med murer- og tømrervirksomhedernes. Generelt har de mellemstore og store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen en højere arbejdskapital pr. ansat end de mindre virksomheder. På grund af meget store projekter med lange fakturerings- og betalingsbetingelser, er de store virksomheder typisk længere tid om at få deres tilgodehavender. Som helhed er arbejdskapitalen faldet i 14 i forhold til året før. Kun de mindre virksomheder har oplevet en stigning. Øget arbejdskapital presser likviditeten og dermed risikoen for, at kreditorerne ikke kan betales i takt med, at deres forpligtelser forfalder. Arbejdskapitalen kan nedbringes ved hurtigere fakturering, rykkerkørsler på tilgodehavender, forhandling af bedre betalingsbetingelser med kreditorer mv. sgrad (opdelt på størrelse) Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige 33% sgrad (opdelt på størrelse) 32% 32% sgrad (opdelt på størrelse) 29% 31% 33% 27% 29% 32% 31% 27% 29% ansatte 51- ansatte + ansatte 14 27% 26- ansatte 51- ansatte + ansatte sgrad (opdelt på underbrancher) 37% sgrad (opdelt på underbrancher) 26- ansatte 3 33% 37% 51- ansatte + ansatte 31% 3 sgrad (opdelt på underbrancher) 29% 33% 27% 31% 37% 29% 3 27% 33% 31% Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg 29% Byggeri Murere 14 27% Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Arbejdskapital pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere 1 Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Arbejdskapital pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) 1 Arbejdskapital pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 0 Andel af virksomheder 12 med en likviditetsgrad under ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte Andel af virksomheder med en likviditetsgrad under 1 33% % sgrad (opdelt på størrelse) 31% 33% 6 Byggeanalysen 15 Byggeanalysen % 1. 29% 31% 33% iditetsgrad 1.45 rocent

5 Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Murere Tømrere Byggeri Entreprenører MalereByggeri Entreprenører Byggeri Beton Anlæg Byggeri Murere Øvrige Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Arbejdskapital pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) Arbejdskapital pr. ansat t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) 1 Arbejdskapital pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte Primært resultat pr. ansat for seneste regnskabsår i t.kr. (opdelt på regioner) Primært resultat pr. ansat for seneste regnskabsår i t.kr. (opdelt på regioner) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Andel af virksomheder med en likviditetsgrad under Andel 1.45 af virksomheder med en likviditetsgrad under Andel af virksomheder 12 med likviditetsgrad 13 under 1 (%) lig 14 likviditetsgrad Andel af virksomheder med likviditetsgrad under (%) lig likviditetsgrad Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad Den venstre akse viser den gennemsnitlige likviditetsgrad for den samlede bygge- og anlægsbranche, Den mens venstre den højre akse akse viser viser den den gennemsnitlige procentuelle likviditetsgrad andel af virksomhederne for den samlede med bygge- en likviditetsgrad og anlægsbranche, under 1. mens Den venstre den højre akse akse viser viser den den gennemsnitlige procentuelle likviditetsgrad andel af virksomhederne for den samlede med byggeen likviditetsgrad og anlægsbranche, under 1. mens den højre akse viser den procentuelle andel af virksomhederne med en likviditetsgrad under 1. (opdelt på virksomhedsstørrelser) (opdelt på virksomhedsstørrelser) 1. (opdelt på virksomhedsstørrelser) ansatte 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 26- ansatte 26- ansatte 51- ansatte 51- ansatte + ansatte + ansatte Primært resultat pr. ansat for seneste regnskabsår i t.kr. (opdelt på regioner) Primært resultat pr. ansat for seneste regnskabsår t.kr. (opdelt på regioner) Primært resultat pr. ansat for seneste regnskabsår i t.kr. (opdelt på regioner) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region MidtjyllandRegion Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Færre virksomheder med lav likviditet Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen blev i 14 lidt bedre til at få penge ind på kontoen og betale deres regninger. en er generelt steget for alle virksomheder, og blot af virksomhederne kæmper med en likviditetsgrad under 1. Det er en forbedring på 2 procentpoint i forhold til 13. Men gennemsnittet dækker over store forskelle alt efter virksomhedernes størrelse. Som tidligere år har de største virksomheder fortsat den dårligste likviditetsgrad, mens de mindste virksomheder har de bedste likviditetsgrader. De mellemstore virksomheder med 26- og 51- ansatte oplevede i 14 en negativ udvikling i likviditetsgraden. Niveauet er ikke faretruende, men lavere likviditetsgrad presser det økonomiske råderum og begrænser virksomhedens fleksibilitet, når den for eksempel skal investere i nyt materiel eller forhandle betalingsvilkår med kunder. Store geografiske forskelle i indtjening På landsplan er der store regionale forskelle i virksomhedernes indtjening. Virksomhederne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden har den bedste indtjening pr. ansat, mens de nordjyske virksomheder halter langt bagefter. En nærmere gennemgang af underbrancherne afslører endnu større regionale uligheder. De positive resultater i hovedstadsområdet og det midtjyske er primært løftet af bygningsentreprenører. Det hænger formentlig sammen med, at det er i Hovedstaden og Århus-området, der er markant mest gang i nybyggeriet. For malere og tømrere ligger den bedste indtjening vest for Storebælt. Indtjeningen ligger i disse faggrupper op til 5 højere i Jylland og på Fyn end på Sjælland. Det primære resultat pr. ansat hos murerne afviger ikke meget regionerne imellem, hvor der kun er 11 t.kr. i forskel mellem bedste (Region Midtjylland) og dårligste region (Region Nordjylland). Selvom de store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen geografisk dækker flere regioner, påvirker de store virksomheder kun i mindre omfang analysen af indtjeningen opdelt på regioner. Det skyldes, at de mindre virksomheder udgør klart den største del af analysegrundlaget. Større afkast af den investerede kapital Den positive udvikling i branchen fortsætter, når man kigger på virksomhedernes afkast. Det gennemsnitlige afkast af den investerede kapital steg fra i 13 til i 14. Alle størrelser bygge- og anlægsvirksomheder har oplevet stigende afkast. De højeste afkast leveres af de små virksomheder med 5-10 ansatte, mens de største virksomheder leverer mere moderate afkast. Der er i 14 mindre forskel i afkast mellem virksomhedsstørrelser end tidligere, og de største virksomheder er nu oppe på et acceptabelt niveau. I 14 havde blot af virksomhederne negativt afkast mod 19% i 13. Det er en meget positiv udvikling. Samtidig ser vi nu, at mere end halvdelen af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har afkast, der er højere. Til sammenligning opnår el-installatører og vvs-virksomhederne lavere afkast end de branchegrupper, der er med i analysen af bygge- og anlægsbranchen. De største installationsvirksomheder opnår et afkast på 9% i 14, de mellemstore et afkast på 16% og de mindste virksomheder et afkast på. En bedre bundlinje hos flertallet I 14 bredte de sorte tal på bundlinjen sig for flere af branchens virksomheder. Kun af virksomhederne i analysen kom ud af 14 med et underskud, hvilket er et historisk lavt niveau. Samtidig har 6 ud af 10 virksomheder haft overskud de seneste tre år, hvor samme tal sidste år var 5. Branchen oplever derfor en betydeligt større stabilitet i indtjeningen over en længere periode. Set på virksomhedsstørrelse er der langt færre virksomheder med underskud blandt de største virksomheder (51- ansatte og over ansatte). Samtidig har de mindste virksomheder formået at nedbringe andelen af virksomheder med underskud fra i 13 til i 14. Tidligere var spredningen større, og det er tydeligt, at bundniveauet er forbedret. En markant forbedring, der burde føre til færre konkurser i branchen fremover. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 21% 19% 21% 19% 12% 21% 21% 21% 21% Region Midtjylland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Nordjylland El-installatørerne og vvs-virksomhederne har haft en Underskud Overskud nogenlunde tilsvarende udvikling som ovenfor. 82% af virksomhederne havde overskud i 12, 78% i 13 og (opdelt på virksomhedsstørrelser) Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser) 82% af virksomhederne havde overskud i 14. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser) 8 Byggeanalysen 15 Byggeanalysen % 21% 21% 21% 19% 21% 21% Fordeling af afkast af investeret kapital Fordeling 10 af afkast af investeret kapital ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 47% 51% 12% 47% 51% 11% 11% 19% 19% 13 < > 14 < 0- andel af virksomheder med hhv. overskud og underskud andel 10 af virksomheder med hhv. overskud og underskud 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 10- > 81% 79% 83% 81% 79% 83% 19% 21% % 21% Overskud alle 3 år 12 Underskud 13 Overskud 14 Overskud alle 3 år

6 < > andel af virksomheder med hhv. overskud og underskud andel af virksomheder med hhv. overskud og underskud 10 andel 10 9 af virksomheder med hhv. overskud og underskud % 79% 8 83% % 79% 7 83% % 79% 83% % 21% 6 19% 21% Overskud alle 3 år 19% 21% Overskud alle 3 år Underskud Overskud Overskud alle 3 år Underskud Overskud Underskud Overskud Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår Andel (opdelt af virksomheder på virksomhedsstørrelser) med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser) Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser) År 14 År 14 16% 12% 16% År 14 12% 14% 16% 12% 14% 2% 4% 6% 8% 12% 14% 14% 16% 18% 2% 4% 6% 8% 12% 14% 16% 18% 2% 4% 6% 8% 12% 14% 16% 18% 26- ansatte ansatte ansatte ansatte end end 26- ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte Afkast end af investeret kapitalend Afkast end af investeret kapital end end end 27% 53% 27% 53% 27% 53% 12% 8% 12% 8% 12% 8% Færre virksomheder med forhøjet risiko for konkurs Langt færre bygge- og anlægsvirksomheder er i dag truet af konkurs. I 13-analysen var af branchens virksomheder i forhøjet risiko for konkurs, i 14 er andelen nede på 12%. En virksomhed er efter vores vurdering i forhøjet risiko for at gå konkurs, hvis soliditetsgraden er under, og virksomhedens afkast af den investerede kapital er under. Lav soliditet og lavt afkast er tegn på en virksomhed, som har svært ved at skabe en gevinst af de penge, som er skudt ind i virksomheden, samt at virksomheden i vid udstrækning er afhængig af fremmedfinansiering. 9% af de virksomheder, der var i den forhøjede risikozone i 13, gik konkurs eller kom under konkursbehandling i løbet af 14. Det svarer til ca. 1% af det samlede analysegrundlag i denne rapport. Hvis virksomheder vil overleve, må de blive rentable. Det kan gøres ved at fokusere på indtjeningen og skabe positive resultater, men virksomhederne må også arbejde på at mindske pengebindingen i balancen. Herved kan belastningen af lån hos eksterne långivere mindskes, og finansieringsomkostninger gøres mindre. At frigøre kapital kan fx ske ved hurtigere fakturering, opfølgning på tilgodehavender og ved at nedbringe lagre. Samtidig kan virksomhederne prøve at forhandle bedre betalingsvilkår hos leverandører, men det kan være vanskeligt, hvis virksomheden er økonomisk presset. 59% af de virksomheder, som var i forhøjet risiko for konkurs Andel af virksomheder i forhøjet risiko for konkurs Andel (afkast af virksomheder af inv. kapital i lavere forhøjet end risiko for og konkurs soliditet lavere ) i 13, er nu uden for den forhøjede risikozone. Det (afkast af inv. kapital lavere end og soliditet lavere ) svarer til ca. 4% af det samlede analysegrundlag. Med andre Andel af virksomheder i forhøjet risiko for konkurs (afkast af inv. kapital lavere end og soliditet lavere ) ord sker der en betydelig udskiftning af virksomheder i farezonen fra år til år, hvilket dokumenterer den betydelige virksomhedsdynamik, der er i bygge- og anlægsbranchen. 13% 13% 11% 11% 9% Ser vi på fordelingen af virksomheder i farezonen for 8% 13% 9% 11% 8% konkurs ud fra antal ansatte, er det tydeligt, at de mindre 9% virksomheder har det hårdest. 13% af virksomhederne 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + 8% ansatte 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte med 5-10 ansatte vurderes at være i fare for at måtte Andel i farezonen dreje nøglen om, mens det kun gælder 8% af virksomhederne med over ansatte. Interessant er det, at de 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte Andel i farezonen ØKONOMI- OG RISIKOSTYRING I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN ØKONOMI- OG RISIKOSTYRING Andel I BYGGE- i farezonen OG ANLÆGSBRANCHEN største virksomheder hverken har de højeste soliditetsgrader ØKONOMI- 10 OG RISIKOSTYRING I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN eller det højeste afkast af den investerede kapital 10 i branchen. Men bundniveauet i denne størrelsesgruppe 9 10 er betydeligt højere, og der er derfor færre virksomheder 9 i forhøjet risiko for konkurs Byggeanalysen 15 7 Byggeanalysen

7 Branchens vilkår Den danske bygge- og anlægsbranche er under stadig forandring. Der er et stigende internationalt pres fra store internationale virksomheder, som gerne vil bidrage til de store danske infrastrukturprojekter, superhospitaler mv. Samtidig er der et politisk og branchemæssigt ønske om at skabe en mere lønsom, solid og stabil branche. Bygge- og anlægsbranchen har oplevet en del ændringer i rammevilkårene i indeværende år. Ændringerne sigter på at skabe en mere lønsom, stabil og solid branche med højere produktivitet, mere innovation, højere værdiskabelse og større eksport. De væsentligste ændringer i rammevilkårene inden for selskabsret, skat, regnskab og revision er kort beskrevet herunder. Alle nuancer og forudsætninger kan dog ikke beskrives her, og vi råder derfor altid til at foretage yderligere undersøgelser inden implementering. Selskabsret/skat/regnskab/revision Myndighederne har indført en række nye tiltag og administrative lettelser for de små og mellemstore virksomheder: Det har i et par år været muligt at stifte et iværksætterselskab (IVS) med en selskabskapital på 1 kr. og spare op til selskabskapitalen på.000 kr. gennem selskabets egen drift. Der er kommet flere IVS er, men iværksætterselskaberne har svært ved at opnå de fornødne lånekreditter, leverandørkreditter og garantirammer. Selskabsskattesatsen sænkes løbende: 24, i 14, 23, i 15 og i 16, hvormed sænkelsen af selskabsskatten er fuldt indfaset i denne omgang. Virksomheder med underskud, der afholder udviklingsomkostninger, kan under skattekreditordningen tilbagesøge skatteværdien af udviklingsomkostningerne fra SKAT, og få beløbet udbetalt i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen. Der kan maksimalt tilbagesøges 25 mio. kr. under skattekreditordningen. Fortsat mulighed for fravalg af revision for selskaber med en nettoomsætning under 8 mio. kr., balancesum under 4 mio. kr. og med max. 12 medarbejdere. Tilvalg af udvidet gennemgang frem for revision for selskaber med nettoomsætning under 72 mio. kr., balancesum under 36 mio. kr. og under medarbejdere. Med den nye årsregnskabslov bliver størrelsesgrænserne sat op til 89 mio. kr., balancesum under 44 mio. kr. og under medarbejdere. Digitaliseringen af en række administrative områder fortsætter. Der er indført digital postkasse for alle virksomheder, digital ejerbog, digital registrering af skattemæssige underskud, digital indberetning af årsregnskaber, selskabsselvangivelser og personlige selvangivelser samt digital indberetning af udbytteattester osv. Ny årsregnskabslov En ny årsregnskabslov træder i kraft for 16-årsregnskaberne, men kan frivilligt implementeres for 15-årsregnskaberne. Den nye årsregnskabslov betyder blandt andet: Nye størrelsesgrænser for hvornår revision kan fravælges for holdingkonstruktioner. Ny regnskabskategori mikrovirksomheder som kan undlade at medtage anvendt regnskabspraksis, gæld der forfalder senere end 5 år, antal ansatte. Reglerne kan ikke anvendes af alle typer af virksomheder, gælder f.eks. ikke holdingselskaber. Ejendomme kan figurere som investeringsejendomme, uanset om det er selskabets eller koncernens hovedaktivitet. Gæld vedrørende investeringsejendomme skal måles til amortiseret kostpris og ikke til dagsværdi. Værdiregulering af renteswaps skal ske direkte over egenkapitalen og dermed ikke i resultatopgørelsen. Kapitalandele i unoterede selskaber kan måles til kostpris. Krav om ledelsesberetning og oplysning af antal ansatte genindføres for regnskabsklasse B. Det skal overvejes, om det er fordelagtigt at førtidsimplementere den nye årsregnskabslov allerede for 15-årsregnskabet. En førtidsimplementering kunne eksempelvis være fordelagtig, hvis selskabet eller koncernen har investeringsejendomme, der nu kan indregnes og måles til dagsværdi. Herved kan eventuelle højere værdier præsenteres for regnskabslæser. Overvejelser ved generationsskifte Generationsskifte af familievirksomheder er en vigtig del af dansk erhvervsliv. Mange små og mellemstore ejerle- dede virksomheders eneste mulighed for fortsat drift er generationsskifte. Ejeren er virksomhedens største aktiv, derfor kan det være svært at finde en køber. Generationsskifte af en virksomhed kan være en kompleks proces, også selv om der er tale om en mindre virksomhed. Det er hjerteblod, der overdrages, og derfor skal det gøres i en god, struktureret proces, som kan forløbe over flere år. Der er en blød del og en hård taldel i processen, og det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilken del, der vægter mest. En god, struktureret proces og god forberedelse, giver større sandsynlighed for et vellykket resultat. Følgende bør som minimum indgå i overvejelserne: Den bløde del ved generationsskifte Virksomhedens forretningsmæssige status. Hvor er virksomheden i sin livscyklus? Er der en fremtid? osv. Ledelsesmæssige overvejelser. Kan næste generation lede virksomheden? Skal de i lære i en anden virksomhed, internt i virksomheden eller er de allerede parat til at overtage? Familiemæssige overvejelser. Kan virksomheden overdrages inden for familien eller skal den sælges eksternt? Overvejelser i relation til salg af virksomheden. Hvornår skal generationsskiftet finde sted? Den hårde del ved generationsskifte Værdiansættelse. Hvad er virksomhedens værdi? De økonomiske konsekvenser for virksomheden og personerne. Hvordan finansieres generationsskiftet? Strukturelle overvejelser som valg af selskabsform, valg af omstruktureringsplan, handlingsplan mv. Nye regler for værdiansættelse ved generationsskifte Skatteministeriet ophævede den 5. februar 15 med øjeblikkelig virkning reglerne om værdiansættelse af virksomheder ved hjælp af formueskattekursen, som var en ofte anvendt metode til at værdiansætte en virksomhed i forbindelse med et generationsskifte. De seneste år har tusindvis af familieejede virksomheder ellers brugt formueskattekursen, da der forelå en godkendt metode til værdiansættelse af virksomheden. Det betød ofte, at ejerne kunne føre virksomheden videre til næste generation, uden at virksomheden nødvendigvis skulle låne penge for at betale skat i forbindelse med generationsskiftet. Fremover skal virksomhedens aktiver mv. værdiansættes til deres reelle markedsværdi inkl. goodwill, når virksomheden overdrages som led i et generationsskifte. Men der vil fortsat være stor usikkerhed med hensyn til, hvordan man skal fastsætte aktiernes handelsværdi. Hvilken værdi har en virksomhed? Kan der sættes en handelsværdi uden en konkret handel mellem uafhængige parter? Virksomhederne kan bruge hjælperegler til beregning af goodwill fastsat af SKAT. Det forudsætter dog, at de regler giver en værdiansættelse, der kan anses for at udtrykke handelsværdien. Generelt medfører afskaffelsen af formueskattekursen, at aktier mv. skal værdiansættes til en højere værd end tidligere, hvilket medfører et øget finansieringsbehov. Dermed bliver det sværere at gennemføre generationsskifter end tidligere. Den nye regering har i regeringsgrundlaget beskrevet, at man vil afsætte 2,1 mia. kr. i 18- til at fastholde arbejdspladser og udviklingsmuligheder for de ejerledede virksomheder, herunder at man vil genindføre formueskattekursen. BoligJobordningen BoligJobordningen, populært kaldet håndværkerfradraget, er genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 15. Ordningen i 15 er den samme som i 14, hvor alene arbejdslønnen er fradragsberettiget med 15 t.kr. pr. person over 18 år i husstanden. Ordningen ændres i 16 og 17 til en mere grøn ordning med fokus på energiforbedringer. Fradraget forventes øget til 18 t.kr. pr. år, hvoraf et maksimalt beløb på kr. øremærkes energirenovering og max kr. reserveres til serviceopgaver som fx rengøring. For så vidt angår 15, kan fradraget bl.a. benyttes til arbejde på boligens ydre og indre rammer. Ordningen er gældende for ejeren af helårsboliger, andelsboliger, fritidsboliger og under visse betingelser også lejere. En lang række reparationer, renovering, installationer eller fornyelser er dækket af ordningen, men arbejde på terrasser, flisebelægning og carporte er f.eks. ikke omfattet af ordningen. Det udførte arbejde skal være afsluttet senest 31. december 15 og være betalt senest 29. februar Byggeanalysen 15 Byggeanalysen 15 13

8 Bedre bundlinje i byggeog anlægsbranchen Øget lønsomhed er en forudsætning for en sund branche. En sund branche er en forudsætning for at kunne skabe vækst og innovation og for fortsat at være en attraktiv samarbejdspartner og arbejdsplads. Øget lønsomhed Indtjeningen og lønsomheden i bygge- og anlægsbranchen har været under pres i en årrække, og virksomhederne i branchen arbejder intenst med at forbedre indtjeningen. De ændrede rammevilkår giver visse udfordringer, fx med at opnå de fornødne kreditter og med at forstå den offentlige udbudspolitik. En væsentlig del af branchens økonomiske udfordringer skyldes dog interne forhold i virksomhederne. Selv om niveauet for den gennemsnitlige indtjening pr. ansat er steget i det seneste år, er det fortsat relativ lavt set i forhold til andre brancher, og der bør arbejdes med at øge lønsomheden. Indtjeningen kan bl.a. forbedres ved at optimere værdikæden i bygge- og anlægsbranchen. Branchens værdikæde Bygge- og anlægsbranchen er en konjunkturfølsom branche. Branchen påvirkes af en række eksterne faktorer som offentlig og privat efterspørgsel, renteudviklingen, finansieringsmuligheder, det kommunale erhvervsklima, udbuddet af arbejdskraft, skatter og meget andet. Derudover er det ofte omfangsrige og tidskrævende opgaver i bygge- og anlægsbranchen, eksempelvis at opføre en bygning, og der er mange forskellige parter involveret. At bygge et hus er en unik og kompleks proces. Selv om en type bygning har været opført før, er der typisk mange og nye parter involveret i processen fra gang til gang: bygherre, rådgivere, garantiselskab, banker og de bygge- og anlægsvirksomheder, som rent faktisk opfører ejendommen. Desuden er hvert enkelt byggeri kendetegnet ved unikke forhold: grunden, ejendommens beliggenhed på grunden, individuelle tilpasninger på bygningen, indretningen, planloven, lokale bestemmelser, servitutter mv. Byggeriets værdikæde er relativt opsplittet. De rådgivende virksomheder har en mere fremtrædende rolle set i forhold til de udførende virksomheder. Arkitekter er ofte rådgivere for bygherren, og de har en fremtrædende rolle tidligt i projektet, hvor bygningens udseende og funktionalitet besluttes. De udførende virksomheder og deres faglige kompetencer bliver som regel først involveret senere i processen, og det kan medføre visse udfordringer undervejs i selve byggeriet. Branchen er derudover kendetegnet ved en forholdsvis skarp fagopdeling med stærke traditioner og forskellige indgangsvinkler, uddannelser og autorisationskrav. Der er derfor mange fag involveret i opførelsen af en bygning. Hver gang en arbejdsgang skifter hænder i værdikæden, er der risiko for værditab. Entreprenørvirksomhederne kunne søge at skabe sig en mere central position ved at blive tidligere involveret i byggeopgaverne. De store og de mellemstore entreprenørvirksomheder står derfor over for et strategisk valg: Vil de dække flere dele af værdikæden og derved sikre sig en større andel af værditilvæksten eller øge effektiviteten i de enkelte processer? Rum for øget produktivitet Ved produktivitet forstås enten værditilvæksten pr. arbejdstime eller værditilvæksten for det samlede input af ressourcer, dvs. kapital, maskiner, arbejdskraft osv. Nogle af de ting, som påvirker produktiviteten, kontrollerer den enkelte virksomhed selv. Det drejer sig om planlægning, ledelse og samarbejde, men også om optimering af processer og anvendelse af it. Det potentiale kan den enkelte virksomhed selv realisere. Men byggeriets virksomheder kan ikke forløse det fulde potentiale alene. En af udfordringerne i forhold til at øge produktiviteten i byggeriet er, at nybyggeri i Danmark ofte har karakter af unika. Det gælder ikke kun selve bygningen, men også det hold af byggevirksomheder, rådgivende ingeniører og arkitekter, der sættes sammen for at bygge. Der skabes så at sige en ny virksomhed, hver gang der skal bygges. Det er alt andet lige - hæmmende for produktiviteten, fordi det tager tid at skabe et godt samarbejde. Når selve byggeriet ikke gentages, er der ingen mulighed DISSE ER 10!!!!! Byggeriets værdikæde Byggeriets værdikæde består af mange forskellige led og mange forskellige aktører. Der er risiko for værditab, hver gang nye parter involveres eller at information skifter hænder. Bedre dialog og samarbejde skaber bedre bundlinje Rammevilkår Rammevilkår efterspørgsel, efterspørgsel, udbud af udbud arbejdskraft, af arbejdskraft, rente, erhvervsklima, rente, skatter osv. erhvervsklima, skatter osv. Revisor Bank /kreditforening Advokat Myndigheder Bygherre/Bygherrerådgiver Arkitekt Ingeniør Entreprenør Underleverandører Transport Murer Tømrer VVS El Maler Garantiselskab Projektering/ Opførelse/ Behov/idé Udbud Tilbud Garanti finansering aflevering Vedligeholdelse 14 Byggeanalysen 15 Byggeanalysen 15 15

9 For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen når jeg indsætter grafikkerne fra Excel. Så husk skriftsnit mv. skal tilsvarende sætte ned. Primært resultat pr. ansat i t.kr for at høste de produktivitetsgevinster, der fremkommer Udbud kan bedste være spildte kræfter ved, at deltagerne bliver hurtigere og bedre af at udføre det samme mere end en gang. Ofte bliver de enkelte byggevirksomheders Afkast af investeret viden kapital om at bygge også bragt alt for sent i 6 spil i processen. Det enkelte byggeprojekt bliver derfor ikke udformet, så der tages hensyn 49% til det produktionsapparat, der skal opføre det. Det er en stor ulempe. 5 4 Risikostyring Byggeriets virksomheder bruger mange ressourcer på at give tilbud til offentlige og private bygherrer. Ressourcerne bliver anvendt på prækvalifikationer, gennemregning af tilbud, skrivning af tilbudsmateriale mv. Det er særdeles 52% vigtigt for den enkelte virksomhed at have en høj hit-rate på vundne opgaver i forhold til afgivne tilbud. Der er ofte tale om store udbud, som koster meget tid og mange kræfter for den enkelte I de mindre og mellemstore virksomheder består risikostyringen ofte i til- og fravalg af enten entrepriseformer byder og underleverandør. eller af bestemte typer af opgaver, uden at der nødvendigvis ligger en specifik analyse bag det konkrete til- eller bygherrer kunne være bedre, ligesom mange udbud Kvaliteten af udbudsmaterialet fra de offentlige fravalg vedrørende det enkelte projekt. Valgene træffes 13 sædvanligvis på baggrund af konkrete erfaringer eller de bliver annulleret eller må gå om, når forudsætninger eller 14 lignende ændrer sig. Det medfører store omkostninger kompetencer, som der på det pågældende tidspunkt er Top i for af virksomhederne. branchen Derfor må hver enkelt bygge- og virksomheden. Det kunne være: Vi udfører tømrer- og snedkerarbejder i fagentreprise. anlægsvirksomhed nøje vurdere, hvornår de skal byde på en opgave og hvornår de skal lade være. Anvendelse af omsætning Vi er en velrenommeret virksomhed, der udfører tømrerog snedkeropgaver 10 for både private og virksomheder. Færre konkurser 9% Vi udfører 9 13% 2% alle former for erhvervs- og industribyggeri Antallet af konkurser i byggeriet er faldet gennem de 13% 8 i hoved- og totalentreprise. seneste år og nærmer sig så småt niveauet før finans- 7 krisen. Tilpasningen 33% er sket på den hårde måde, og der 6 De største virksomheder i branchen har etableret risikostyringssystemer og har udpeget en eller flere i virksom- De tilbageblevne virksomheder er blevet mere solide, er blevet ryddet grundigt op i virksomhedsbestanden. 5 4 heden, der har en særlig rolle i forhold til at vurdere de og er blevet bedre til omkostnings- og risikostyring. risici, som virksomheden 48% påtager sig i forbindelse med, Hertil 53% kommer, at branchens samlede aktivitetsniveau at der bydes på konkrete projekter. For de virksomheder er i bedring. foretages der ofte en decideret risikoanalyse med kortlægning af risici, afdækningstiltag Top branchen samt eventuelle pristillæg på særligt risikofyldte projekter eller dele af projekter. Vareforbrug Personaleomkostninger Andre omkostninger Primært resultat Konkurser i bygge- og anlægsbranchen Kilde: Danmarks Statistik 16 Byggeanalysen 15 Byggeanalysen 15 17

10 De bedste i bygge- og anlægsbranchen Den regnskabsmæssigt bedste fjerdedel af virksomhederne For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen mest når jeg profitable indsætter grafikkerne virksomheder fra Excel. Så husk inden skriftsnit for mv. bygge- skal tilsvarende sætte primært ned. bygge- og anlægsbranchen har de seneste år haft et De For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen og anlægsbranchen når jeg indsætter grafikkerne er fra markant Excel. Så husk bedre skriftsnit end mv. skal gen- tilsvarende sætte branchen ned. generelt. Efter et lille fald i det primære resultat resultat pr. ansat, som er tre gange højere end For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i fra størrelsen når jeg indsætter De grafikkerne har en tre fra Excel. gange Så husk højere skriftsnit indtjening mv. skal tilsvarende sætte steget ned. ca. 19 t.kr. pr. ansat, en stigning på 12 til 13, er deres primære resultat pr. ansat nemsnittet. 11%. pr. ansat end branchen som helhed, samtidig Primært resultat pr. ansat i t.kr. vokser deres forspring, viser dette års analyse. Primært 2 resultat pr. ansat i t.kr. 2 0 Primært resultat pr. ansat i t.kr bedste bedste Samtidig er de bedst præsterende virksomheder ikke kun bedre til at tjene penge, de har også øget deres forspring i forhold til resten af feltet. Indtjeningen for branchen generelt voksede i 14 i snit med 13 t.kr. pr. ansat, mens væksten hos de bedste som nævnt var 19 t. kr. pr. ansat. Virksomhedens størrelse spiller ikke ind på, hvor god den er til at tjene penge. Analysen viser, at der ikke er forskel i fordelingen på virksomhedstørrelse for de bedste virksomheder i forhold til det samlede antal virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Men fordelt på underbrancher springer bygningsentreprenører i øjnene de udgør langt hovedparten af virksomhederne i førergruppen målt på det primære resultat pr. ansat. Afkast 6 af investeret kapital 49% 52% 6 De bedste virksomheder har fortsat et betydeligt højere 5 49% 52% afkast af deres investeringer end gennemsnittet. I dette års analyse har de bedste virksomheder dog hverken været bedre eller dårligere til at få afkast af den investerede 49% 52% 4 5 kapital de ligger på gennemsnittet for hele branchen. 4 Går vi nærmere ind i tallene, kan vi se, at de bedste af virksomhederne i branchen har betydeligt færre omkostninger til personale i forhold til gennemsnittet. Samtidig er vareforbruget lavere. De bedste i branchen er altså i stand til at få en bedre indtjening ud af 13 Top af branchen 14 Top af branchen personaleomkostningerne. Der er ikke forskel på de faste omkostninger målt i forhold til omsætning imellem de Anvendelse af omsætning Top af branchen bedste virksomheder og gennemsnittet. Anvendelse 10 af omsætning 9% 9 13% 2% 10 Anvendelse af omsætning 13% Når vi analyserer på sammensætningen af resultatopgørelsen, er det sket med udgangspunkt i de virksomheder 8 9% 9 13% 2% % 8 33% 9% i vores analysegrundlag, der oplyser omsætningen i 9 13% 2% % 33% seneste årsrapport % % 53% % 53% 48% Top af branchen 53% Vareforbrug Top Personaleomkostninger af branchen Andre omkostninger Primært resultat VareforbrugTop Personaleomkostninger af branchen Andre omkostninger Primært resultat 18 Byggeanalysen 15 Byggeanalysen Vareforbrug bedste 14 Personaleomkostninger Andre omkostninger Primært resultat

11 Forventninger til fremtiden Udsigt til vækst i 15 og 16. Nybyggeriet vækster omsider efter flere års stilstand. Sammenfatning Det går bedre for dansk økonomi. BNP-væksten er tiltaget gennem de seneste par år, og Finansministeriet, Nationalbanken og Vismændene venter stigende vækst både i 15 og 16. På arbejdsmarkedet er beskæftigelsen stigende, og der er også positiv reallønsudvikling. Boligmarkedet er i bedring, idet der er et stigende antal handler og stigende priser. Bygge- og anlægsaktiviteten er meget afhængig af udviklingen i samfundsøkonomien, så det er glædeligt, at der er fremgang, men frem til sommeren 15 har de samlede bygge- og anlægsinvesteringer imidlertid ligget på det samme niveau som i de seneste år. Der er fremgang på boligmarkedet i de større byer, hvilket medfører mere nybyggeri og også flere renoveringer i takt med stigningen i bolighandlerne. Erhvervsbyggeriet er gennem de senere år blevet reduceret til et historisk lavt niveau, men i takt med at konjunkturerne vender, vil vi også så småt se fremgang i byerhvervenes nybyggeri. Det offentlige byggeri er domineret af regionernes investeringer i nybyggeri og renoveringer af hospitaler og af statens investeringer i nybyggeri og renoveringer af universiteter samt af kommunernes investeringer i folkeskoler, daginstitutioner og ældreområdet. Det påbegyndte offentlige nybyggeri er ved at stabilisere sig på et højt niveau, hvorefter der er udsigt til yderligere stigning til næste år. Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse bliver stimuleret af mange renoveringsprojekter i den almene boligsektor, fremgang i antallet af bolighandler samt af genindførelsen af BoligJobordningen. De private renoveringer er stigende, men vil i stor udstrækning blive opvejet af fald i renoveringerne af de almene boliger. I år stiger investeringerne i anlæg, men til næste år er der udsigt til fald på grund af dels aftagende investeringer på vejområdet og dels udskydelse af anlægsarbejderne med Femern Bælt projektet. Beskæftigelsen Dansk Byggeri skønner nu, at den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen i 15 vil stige med ca arbejdere, funktionærer og mestre til et niveau på ca beskæftigede. Den usædvanligt milde vinter har løftet niveauet på alle områder, og den ekstraordinært høje aktivitet ved renoveringer af almene boliger er fortsat langt ind i indeværende år. Beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse er også stimuleret af de mange offentlige renoveringer samt af de mange renoveringer, som er affødt af fremgangen i bolighandlerne, jf. at det typisk især er omkring ejerskifte, at boliger renoveres. Der er i 16 udsigt til en yderligere lille opgang i den samlede beskæftigelse. Det dækker over stigende beskæftigelse ved nybyggeri og ved reparation og vedligeholdelse, mens beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed vil falde. Dansk Byggeri opgør beskæftigelsen i det enkelte år som et gennemsnit af Danmarks Statistiks fire stikprøvetællinger af byggebeskæftigelsen pr. medio februar, maj, august og november. Bygge- og anlægsaktiviteten er ikke jævnt fordelt ud over landet, men derimod koncentreret om hovedstaden og de øvrige universitetsbyer, hvor der er flere store projekter, som typisk bliver udført af de store virksomheder. Samtidig hermed oplever mange små og mellemstore virksomheder, at markedet er reduceret til et lavere niveau end i årene før, finanskrisen satte ind. Nybyggeriet Dansk Byggeri forudser fremgang i nybyggeriet i både 15 og 16 fra det historisk lave niveau i 14. Til næste år vil der blive påbegyndt 5,05 mio. m² mod 4,7 mio. m² i fjor. Der forventes stigende boligbyggeri i år og til næste år, mens erhvervsbyggeriet vil falde i år og stige til næste år. Påbegyndelserne af bygninger til kultur og institutioner (undervisning og hospitaler) vil stige i 16. Når man sammenligner de aktuelle tal for det påbegyndte etageareal med niveauerne i de forudgående år, er det Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed meget tydeligt, at nybyggeriet er reduceret til et meget lavt niveau. Der er stadigvæk store forsinkelser, foruden fejl, i indberetningerne til Bygnings- og Boligregistret, og Danmarks Statistik opdaterer derfor løbende byggestatistikken. Boligbyggeriet Nybyggeriet af boliger har været stigende siden 13, men der er tale om en moderat stigning fra et meget lavt niveau. I fjor steg påbegyndelserne med 1.0 boliger, og i år regner Dansk Byggeri med en stigning på S 16S Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse Anlægsvirksomhed Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde* Beskæftigede i alt * Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom, undervisning eller strejke S: Dansk Byggeris skøn, september 15 Påbegyndt byggeri (1.000 m2) 15S 16S Helårsbeboelse Fabrikker & værksteder Administration, handel & lager Øvrige byerhverv Landbrug Erhvervsbyggeri i alt Kultur & institutioner Bygninger i øvrigt heraf: Sommerhuse Garager, carporte, udhuse Byggeri i alt S: Dansk Byggeris skøn, september 15 boliger, hvorefter man forudser en vækst på 1.0 i 16. I så fald vil der til næste år blive påbegyndt 14.0 boliger mod kun 10.0 i 13. Fremgangen i boligbyggeriet skyldes hovedsageligt vækst i det private byggeri, bl.a. finansieret af landets pensionskasser. Der er en betydelig usikkerhed i vurderingen af det aktuelle niveau for påbegyndt boligbyggeri. Det skyldes de mange forsinkelser i indberetninger til BBR-registret og fejl i registreringerne. Byggeanalysen 15 Byggeanalysen 15 21

12 Det private boligbyggeri Nybyggeriet af private boliger er på et lavt niveau. Det skal ses i sammenhæng med, at der i kølvandet på krisen var et stort udbud af boliger i forhold til efterspørgslen. Men nu er der fremgang at spore. Antallet af handler er steget, mens udbuddet er faldet, og derfor oplever vi nu stigende boligpriser, så det bliver mere attraktivt at bygge nyt. I alle fem regioner er antallet af handlede helårsboliger vokset, når man i 1. kvartal 15 sammenligner det seneste års handler (perioden 2. kvartal kvartal 15) med antallet af handler i de forudgående 12 måneder (perioden 2. kvartal kvartal 14). Omfanget af nybyggeriet af erhvervsbygninger afhænger især af forventningerne til afsætningen og produktionen sammenholdt med den aktuelle udnyttelse af produktionskapaciteten. I juli 15 viste Oline-ED Statistikken, at der var knap 2,3 mio. m² ledige kontorlokaler og 0,8 mio. m² ledige detailhandelslokaler samt godt 3,4 mio. m² ledige lager- og produktionslokaler. Sammenlagt udgjorde det ledige etageareal dermed 6,5 mio. m² i juli i år, mod 6,9 mio. m² i juli i fjor. De ledige lokaler har ikke alle den samme kvalitet. Nogle lokaler er klar til indflytning, og andre er modne til nedrivning, mens andre lokaler bør blive renoveret, så de kan leve op til kravene til moderne arbejdspladser. Det private boligbyggeri ventes at stige fra ca boliger i 13 til ca i 16. I Hovedstadsområdet og Århus er behovet og efterspørgslen stor, og udviklingen på boligmarkedet bedre end i de øvrige egne. Derfor er det især i de største byer, at der er vækst i boligbyggeriet. Det almene boligbyggeri Nybyggeriet af almene boliger, dvs. almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, er på ca. 3.0 påbegyndte boliger både i 14 og i 15. Da der er et stort behov for flere boliger, og da det kommunale indskud til grundkapital er sat ned fra 14 % til 10 % fra 12 til udgangen af 16, må der være udsigt til en opgang i påbegyndelserne til næste år. Sommerhuse Situationen på markedet for sommerhuse er ikke bedre end for markedet for énfamiliehuse. Det påbegyndte etageareal i form af nybyggeri og tilbygninger er ca. 0,15 mio. m² på årsbasis, og der kan også her ventes fremgang i takt med konjunkturvendingen. Erhvervsbyggeriet Erhvervsbyggeriet er reduceret til ukendelighed i takt med finanskrisen og lavkonjunkturen, som også har affødt mange tomme bygninger. Med forbehold for den meget usikre byggestatistik, vurderer Dansk Byggeri, at der i 14 blev påbegyndt ca. 0,26 mio. m² fabrikker og værksteder og ca. 0,65 mio. m² bygninger til administration, handel, lager og liberale erhverv. Nybyggeriet af avlsbygninger i landbruget er også blevet hårdt ramt. Det påbegyndte landbrugsbyggeri var ca. 0,75 mio. m² i fjor. Ved alle tre segmenter var nybyggeriet i 14 reduceret til ca. 1/3 af niveauerne, før krisen satte ind. Med forbehold for den usikre byggestatistik, ser det ud til, at erhvervsbyggeriet når ned på en bundrekord i 15, hvorefter nybyggeriet i byerhvervene vil gå frem i takt med de bedre konjunkturer i 16. Det samlede landbrugsbyggeri vil formentlig gå lidt tilbage til næste år i betragtning af erhvervets vanskelige økonomiske vilkår. Nybyggeriet af institutioner Nybyggeriet af universiteter, hospitaler og institutioner holder hånden under byggeaktiviteten, men statens, regionernes og kommunernes samlede investeringer i nybyggeri og hovedreparationer har i de senere år ligget på et fladt niveau ifølge Danmarks Statistik. Dansk Byggeri forventer imidlertid, at det påbegyndte etageareal har en stigende tendens både i år og i 16. Reparation og vedligeholdelse I de senere år har de private boligejere holdt kraftigt igen med at renovere deres boliger, men i takt med det stigende antal bolighandler, hvor man shiner huset eller lejligheden op både før og efter handelen, er der indtruffet en opgang i aktiviteten i forbindelse med forbedringer og maling mv. Bortset fra 1. halvår 15 har der også været en lang række mindre projekter takket være BoligJobordningen. Landsbyggefonden giver tilsagn om støtte til lån til: udbedring, forbedring, ombygning og sammenlægning af almene boliger. I de senere år er der aftalt fremrykning og udvidelser af investeringsrammen. De stimulerende foranstaltninger har medført en stigning i renoveringerne af de almene boliger i 13 og 14, men fra sommeren 15 vil aktiviteten falde gennem de næste par år. Antal påbegyndte boliger Denne negative effekt trækker modsat i forhold til de positive effekter af den gode udvikling på boligmarkedet og af genindførelsen af BoligJobordningen. Det private erhvervsliv synes at holde igen med at renovere, og det hænger bl.a. sammen med de mange tomme bygninger, der som nævnt ovenfor andrager 6,5 mio. m². Beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse vil være stigende både i 15 og 16. Anlægsvirksomhed Aktiviteten ved anlægsvirksomhed har været stigende som følge af de mange store projekter, som er spredt ud over mange år. Omvendt er der meget lav aktivitet ved byggemodning på grund af det lave nybyggeri. Byggemodning var tidligere et stort markedssegment for anlægsbranchen. 15S 16S Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt Heraf: Almene boliger Private boliger S: Dansk Byggeris skøn, september 15 På energiområdet er der stigende investeringer, om end med et fald i varmeforsyning i 16. Investeringerne i den trafikale infrastruktur er præget af fald i investeringerne på vejområdet, især i statens veje, mens Banedanmark har stigende investeringer. Investeringerne i Metro Cityringen kulminerer i år. Tyskerne har endnu ikke besluttet at godkende Femern Bælt forbindelsen, så i 16 vil der formentlig ikke blive nogen nævneværdig anlægsaktivitet udover afslutningen af de igangværende broentrepriser, der er en del af landanlæggene. Investeringerne på miljøområdet kulminerer i år, idet der til næste år er fald i vandforsyning og spildevandsanlæg. Samlet set ventes beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed at kulminere i år. 22 Byggeanalysen 15 Byggeanalysen 15 23

13 Analyse af de 6 underbrancher I det følgende gennemgår vi nøgletallene for de seks underbrancher: Anlægsentreprenører, bygningsentreprenører, murer-, tømrer-, beton- og malerbranchen 24 Byggeanalysen 15 Byggeanalysen 15 25

14 Anlægsentreprenører 26- ansatte 51- ansatte + ansatte ANLÆGSENTREPRENØRER ANLÆGSENTREPRENØRER ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte + ansatte ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad Det kniber med at tjene penge hos landets end end anlægsentreprenører. Men da virksomhederne generelt er solidt polstrede, er kun få entreprenører i forhøjet risiko for konkurs. 52% 14% 8% ANLÆGSENTREPRENØRER ansatte 51- ansatte + ansatte (opdelt på virksomhedsstørrelser) 18% 18% 19% 16% 16% 13% 14% 13% 13% Anlægsentreprenørerne oplevede i 14 en tilbagegang i både resultatet pr. ansat samt i afkastet af den investerede kapital. Tilbageslaget kommer efter positive resultater i 13. Kun store virksomheder med mere end ansatte har øget indtjeningen pr. ansat og ligger over gennemsnittet for underbranchen. De store virksomheder har ellers historisk set haft en betydelig lavere indtjening pr. ansat end deres mindre konkurrenter. Selv om omsætningen hos anlægsentreprenørerne steg væsentligt i 14, holdt indtjeningen pr. ansat ikke. Det ses ofte, at indtjeningen pr. ansat falder i perioder, hvor der er kraftig vækst, bl.a. fordi det koster tid, mandskab og penge at foretage nyinvesteringer og uddanne nye medarbejdere. Derudover er der fortsat et stort prispres og hård konkurrence, blandt andet fra udenlandske aktører. Anlægsentreprenørerne har oplevet et tilsvarende fald i afkastet af den investerede kapital i forhold til sidste år, hvilket hænger sammen med faldet i virksomhedernes primære resultat pr. ansat. Underbranchen er præget af investeringstunge virksomheder, og afkastet af den investerede kapital ligger derfor lavere end de øvrige underbrancher i bygge- og anlægsbranchen. Afkastet af den investerede kapital er blevet udjævnet i løbet af 14 på tværs af de forskellige virksomhedsstørrelser. Virksomheder med mere end ansatte er gået lidt tilbage i afkast på trods af betydelig vækst i indtjeningen pr. ansat. Det vidner om, at de største anlægsentreprenører har investeret massivt, ligesom væksten i omsætningen har øget pengebindingen i tilgodehavender og igangværende arbejder. Anlægsbranchen har formået at løfte likviditeten betydeligt i forhold til sidste år, og den ligger nu på et af de højeste niveauer i bygge- og anlægsbranchen. Bundniveauet for underbranchen er løftet, og blot hver fjerde virksomhed har en likviditetsgrad under 1. En klar forbedring fra 12 og 13, hvor henholdsvis 31% og 29% af virksomhederne havde en likviditetsgrad under 1. Flere likvide midler gør det muligt for virksomhederne at investere i fremtidig vækst. Kun 8% af anlægsvirksomhederne er i forhøjet risiko for at gå konkurs. Det er den laveste andel af alle underbrancherne i bygge- og anlægsbranchen. Selv om der har været faldende resultater samt nedgang i selskabernes afkast, er anlægsentreprenørerne stadig velkonsoliderede, og kun en relativ lille del af virksomhederne er reelt i forhøjet risiko for at måtte dreje nøglen om. (opdelt på virksomhedsstørrelser) (opdelt på virksomhedsstørrelser) 19% 18% 18% 16% 16% 19% 18% 18% 13% 14% 16% 13% 16% 13% 13% 14% 13% 13% 26- ansatte ansatte ansatte + ansatte ansatte 32% Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad 26- ansatte 51- ansatte + ansatte Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) end Afkast af investeret end kapital end end 4 46% 4 46% 32% lig likviditetsgrad 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 8% 6% 8% 6% MURERE MURERE 26 Byggeanalysen 15 32% Byggeanalysen 15 27

15 Bygningsentreprenører Sep 12 Apr 13 Nov 13 Jun 14 Jan 15 Aug 15 BRANCHENS VÆRDIKÆDE Byggeriets værdikæde Arkitekt Efter et år med stagnation Ingeniør i indtjeningen, går Entreprenør det fremad for landets bygningsentreprenører. Underleverandører Virksomhederne har den højeste indtjening pr. ansat i hele bygge- og anlægsbranchen, og er (opdelt på virksomhedsstørrelser) Projektering/ Opførelse/ Behov/idé finansering Udbud Tilbud aflevering Garantiperiode Vedligeholdelse Garantiselskab gode til at få deres investeringer hjem igen. Revisor Bank /kreditforening Advokat ANALYSE AF DE 6 UNDERBRANCHER BYGNINGSENTREPRENØRER ansatte 51- ansatte + ansatte 14% 18% 18% 12% Transport Murer Tømrer VVS El Maler 19% 26- ansatte 51- ansatte + ansatte Bygningsentreprenørerne har det højeste primære resultat pr. ansat af alle underbrancherne i bygge og anlæg. I 14 lå det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat på 103 t.kr. Små virksomheder med 5-10 og ansatte er bedst til at tjene på deres ansatte, mens mellemstore virksomheder med 26- ansatte leverer resultater pr. ansat, som kun er lidt over det halve af resultaterne for de små virksomheder. De største virksomheder med + ansatte tjente i gennemsnit 84 t.kr. pr. ansat i 14. Selv om bygningsentreprenørerne ligger i top pr. medarbejder af alle underbrancherne, er deres afkast af den investerede kapital på niveau med den samlede bygge- og anlægsbranche. Det hænger sammen med, at bygningsentreprenører generelt er tungere på investeret kapital end tømrere, murere og malere. Det gennemsnitlige afkast af den investerede kapital er løftet fra sidste år til i år. Samtlige virksomhedsstørrelser har forbedret deres afkast i forhold til 13. Samtidig er der stort set ingen forskel virksomhedsstørrelserne imellem. Så når de mindre virksomheder i branchen tjener mere pr. ansat, har de mindre virksomheder tilsvarende en større investeret kapital pr. ansat. Byggeentreprenørerne er også blevet bedre til at opfylde deres kortsigtede økonomiske forpligtigelser. Den gennemsnitlige likviditetsgrad steg i 14 efter et stort fald i 13. Bygningsentreprenørerne har den højeste gennemsnitlige likviditetsgrad blandt de seks underbrancher i analysen. Men en forholdsvis stor andel 27% af virksomhederne er presset på de likvide midler og skraber bunden med en likviditetsgrad under 1. Denne underbranche er med andre ord præget af en større spredning virksomhederne imellem, end den øvrige bygge- og anlægsbranche. En likviditetsgrad under 1 mindsker virksomhedens muligheder for investeringer, og da byggeentreprenører har brug for at kunne foretage store investeringer, kan manglende likviditet til nyinvesteringer give konkurrenterne en konkurrencefordel. 14% af virksomhederne er i forhøjet risiko for at gå konkurs, hvilket er et fald i forhold til sidste år på 1 procentpoint. Den samlede bygge- og anlægsbranche har oplevet en nedgang på 3 procentpoint i andelen af virksomheder i forhøjet risiko for konkurs. Bygningsentreprenørerne har altså ikke helt formået at følge denne positive tendens. BYGNINGSENTREPRENØRER Primært ANALYSE resultat AF pr. ansat DE 6 i t.kr. UNDERBRANCHER (opdelt på virksomhedsstørrelser) BYGNINGSENTREPRENØRER (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 19% 18% 18% 14% 12% 19% 18% 18% 14% 12% Andel 1.56 af virksomheder med en likviditetsgrad under Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad ANLÆGSENTREPRENØRER Byggeanalysen Byggeanalysen ansatte ansatte + ansatte 14 ANLÆGSENTREPRENØRER ansatte 51- ansatte + ansatte 14 Andel af virksomheder med end likviditetsgrad under end 1 (%) 26- ansatte 51- ansatte + ansatte 26- ansatte 51- ansatte + ansatte end end 52% 52% 14% 8% 14% 8% lig likviditetsgrad

16 Murere % 32% Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad MURERE MURERE Primært Primært resultat resultat pr. ansat pr. ansat i t.kr. i (opdelt t.kr. (opdelt på på virksomhedsstørrelser) end end end end På trods af større indtjening pr. medarbejder, end højere end afkast og 4 bedre likviditet, 46% er mange murervirksomheder fortsat i forhøjet risiko for at gå konkurs. end 8% 6% Et betydeligt antal murervirksomheder kæmper fortsat for deres overlevelse. Dette på trods af at resultatet pr. ansat er løftet, afkastet af den investerede kapital er gået frem, og den gennemsnitlige likviditet er øget i 14. Det primære resultat pr. ansat er steget fra 39 t.kr. i 13 til i gennemsnit at udgøre 46 t.kr. i 14. Murerbranchen fortsatte derved den positive udvikling fra 12, og det er fortsat de største virksomheder i murerbranchen, som har den bedste indtjening pr. ansat ansatte 5-10 ansatte ansatte ansatte 26+ ansatte 26+ ansatte Afkast Afkast af investeret af investeret kapital kapital (opdelt (opdelt på på virksomhedsstørrelser) MURERE MURERE ansatte 26+ ansatte (opdelt på virksomhedsstørrelser) (opdelt på virksomhedsstørrelser) 26+ ansatte 26+ ansatte Afkastet af den investerede kapital er gennemsnitligt, hvilket er næsten uændret fra 13, hvor gennemsnittet for murerbranchen udgjorde. Murerbranchen har altid formået at levere pæne afkast af den investerede kapital til trods for de lave resultater i forhold til den øvrige bygge- og anlægsbranche. Det skyldes primært, at murerfirmaer ikke har samme investeringsbehov i anlægsmateriel i forhold til entreprenører og betonvirksomheder. Murervirksomhederne har formået at løfte den gennemsnitlige likviditetsgrad fra 1,37 i 13 til 1, sidste år. Derved har murerne næsten bragt sig på højde med likviditetsgraden (1,43) i den samlede bygge- og anlægsbranche. Men flere af murervirksomhederne er havnet i den dårlige ende, og af virksomhederne har en likviditetsgrad under 1. I 14 har flere murerfirmaer derfor været truet af konkurs. af virksomhederne i årets analyse befinder sig i den forhøjede risikozone for konkurs, hvilket er marginalt højere end de 14%, som risikerede konkurs ved sidste års analyse. Murerbranchen har således ikke oplevet samme positive udvikling som resten af byggeog anlægsbranchen, hvor andelen af virksomheder i forhøjet risiko for konkurs er faldet fra sidste år til 12% i år. I 14 er der kommet større spredning mellem dem, der klarer sig bedst, og dem, der har sværest ved at skabe positive resultater. Murerfirmaer i farezonen er alene de mindre virksomheder med 5-25 ansatte. Ikke et eneste af de store murerfirmaer er i farezonen ansatte 5-10 ansatte ansatte ansatte 26+ ansatte 26+ ansatte Andel Andel af virksomheder af virksomheder med en med likviditetsgrad en likviditetsgrad under under Andel Andel af virksomheder af virksomheder med likviditetsgrad med likviditetsgrad under under 1 (%) 1 (%) lig lig likviditetsgrad likviditetsgrad Afkast Afkast af investeret af investeret kapital kapital end end end end 53% 53% 8% 8% I graferne er virksomheder med mere end 26 ansatte slået sammen. Da der er få store virksomheder i Andel murerbranchen, af virksomheder har med vurderet, en likviditetsgrad at en yderligere under opdeling 1 i virksomhedsstørrelser vil være betydeligt TØMRERE TØMRERE påvirket af de enkelte virksomheders resultater. 1. Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på 1. Byggeanalysen 15 Byggeanalysen sgrad t

17 Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad 1. Tømrere Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad TØMRERE ansatte 51+ ansatte 26- ansatte 51+ ansatte 14 var et godt år på alle parametre for de danske tømrerfirmaer. Virksomhederne er de 53% bedste end til at tjene på deres 53% investeringer i hele bygge- og anlægsbranchen, har det laveste antal virksomheder med underskud, og andelen af konkurstruede firmaer er på 8% det laveste niveau, der længe 8% er set. TØMRERE TØMRERE Primært 65 resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) (opdelt på virksomhedsstørrelser) 3 3 Afkast end af investeret kapital end 26- ansatte 51+ ansatte 26- ansatte 21% 21% 16% end end (opdelt på virksomhedsstørrelser) 16% 29% 27% 29% 27% ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte 51+ ansatte 26- ansatte 51+ ansatte + ansatte I graferne er virksomheder med mere end ansatte slået sammen. Da der er få store virksomheder i tømrerbranchen, har vi vurderet, at en yderligere opdeling i virksomhedsstørrelser, vil være betydeligt påvirket af de enkelte virksomheders resultater. Tømrerbranchen befinder sig på et betydeligt højere niveau end i de foregående år. Væksten i resultat pr. ansat blev i 14 løftet med 5 i forhold til 13. Specielt de mindre virksomheder med 5-10 ansatte har øget indtjeningen pr. beskæftiget markant. For de største virksomheder med mere end 26 ansatte, har væksten været mindre, og de ligger kun marginalt over 13-niveau, selv om der fortsat er tale om en positiv udvikling. En medvirkende faktor til tømrernes gode regnskabsresultat 14, kan være, at BoligJobordningen og reparation af stormskader har givet ekstra aktivitet og formentlig også bedre indtjening. Landets tømrerfirmaer er også blevet dygtigere til at tjene på deres investeringer. Afkastet af den investerede kapital er løftet betydeligt. I 13 var det gennemsnitlige afkast for tømrerbranchen, i 14 var afkastet på, hvilket er betydeligt højere end afkastet for andre underbrancher i bygge- og anlægsbranchen. De mindre tømrervirksomheder har de højeste gennemsnitlige afkast, hvor det sidste år var de mellemstore virksomheder, der havde størst afkast. Den kraftige stigning i afkastet af den investerede kapital hænger sammen med to forhold: For det første er indtjeningen pr. ansat steget markant. For det andet er virksomhederne i tømrerbranchen mindre afhængig af store investeringer ved vækst set i forhold til flere af de øvrige underbrancher i bygge- og anlægsbranchen. Virksomhederne i tømrerbranchen har fået større ro på den finansielle side end tidligere. Den gennemsnitlige likviditetsgrad er, som de øvrige nøgletal, steget markant i 14-analysen, og tømrervirksomhedernes likviditetsgrad er betydeligt højere end den øvrige byggeog anlægsbranches. Samtidig er det nu kun 18% af virksomhederne, der er meget økonomisk pressede, med en likviditetsgrad under 1. Antallet af virksomheder i tømrerbranchen med forhøjet konkursrisiko er dermed mindsket betydeligt. Kun af tømrervirksomhederne befinder sig nu i den kategori, mens det var hele i 13. En større andel af virksomhederne har således formået at udnytte det gode år 14 for tømrerfaget til at vende negative finansielle forhold til fremgang. (opdelt på virksomhedsstørrelser) 3 (opdelt på virksomhedsstørrelser) 29% 27% 3 21% 29% 27% 16% 21% 16% 1.46 Andel af virksomheder Afkast med af likviditetsgrad investeret kapital under 1 (%) end end Andel 32 Byggeanalysen af virksomheder 15 med en likviditetsgrad under 1 90 Primært resultat pr. ansat i t.kr. Byggeanalysen BETON Primært resultat pr. ansat i t.kr. 26- ansatte ansatte + ansatte 14 56% 56% Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad BETON 26- ansatte 51+ ansatte + ansatte end end lig likviditetsgrad

18 26- ansatte 51+ ansatte + ansatte Beton Afkast end af investeret kapital end Betonbranchen halter, end trods fremgang end på flere parametre, fortsat efter den samlede bygge- og anlægsbranche. Men virksomhederne 56% er end 56% generelt velkonsoliderede og færre er derfor truet af en konkurs. BETON BETON end Primært resultat pr. ansat i t.kr. Primært resultat pr. ansat i t.kr % 14% 12% 12% 8% 8% 6% 8% 11% 47 betonvirksomheder indgår i analysen i denne rapport. Når så få virksomheder opdeles efter størrelse, vil graferne være stærkt påvirket af enkelte virksomheders resultater. Dansk Byggeri og Deloittes branchegruppe for bygge- og anlægsbranchen vurderer derfor, at analysegrundlaget er for lille til at kunne analysere på en underopdeling af underbranchens virksomheder. Analysen herunder er derfor kun foretaget på resultaterne for betonbranchen generelt. Medarbejderne i betonbranchen tjener flere penge hjem til deres virksomhed. Det primære resultat pr. ansat er steget med 24 t.kr. pr. medarbejder siden 13, så man nu godt og vel er tilbage på niveauet fra 12. Dermed ligger betonvirksomhederne nu på et højt niveau i forhold til den samlede bygge- og anlægsbranche, kun overgået af bygningsentreprenørerne. Selvom det primære resultat pr. ansat i betonbranchen er blandt de højeste i den samlede bygge- og anlægsbranche, er afkastet af den investerede kapital det laveste af alle underbrancherne. Med løftet i det primære resultat i år, er afkastet af den investerede kapital kommet op på 11% efter at have ligget på 8% i 13. Det lave afkast skyldes formentlig primært, at betonfirmaer generelt er betydeligt tungere på investeret kapital end branchens øvrige virksomheder, herunder investeringer i anlægsmateriel. Flere virksomheder har også kunnet spore en bedring i evnen til at opfylde deres økonomiske forpligtelser over for f.eks. leverandører, banker og medarbejdere. en for virksomhederne i betonbranchen har de seneste år været stigende, og er i 14 gennemsnitligt 1,28. Med flere likvide midler til rådighed har virksomhederne bedre muligheder for at foretage nye investeringer, og samtidig er risikoen for konkurs mindre. Andelen af betonvirksomheder med en likviditetsgrad under 1 er gradvis faldet til 36% mod 4 tilbage i 12. At hver tredje virksomhed fortsat har en likviditetsgrad under 1, er dog fortsat et højt tal sammenlignet med den øvrige bygge- og anlægsbranche. Virksomhederne i betonbranchen har gennemsnitligt bedre soliditet end de øvrige underbrancher i bygge- og anlægsbranchen. De ringere nøgletal for likviditetsgrad skal derfor primært findes i finansieringsstrukturen. Virksomhederne har generelt store investeringer i anlægsaktiver. Et større fokus på at få langfristet finansiering af anlægsaktiverne vil øge likviditetsgraden i virksomhederne. Dette kan samtidig reducere de finansielle omkostninger på langt sigt. 6% 4% 4% Selv om betonbranchen ligger væsentligt under de øvrige 2% 2% underbrancher på flere centrale nøgletal, er virksomhederne i betonbranchen mere velkonsoliderede, og færre 11% virksomheder er derfor truet af en konkurs. Betonbranchen 11% har ca. 11% af virksomhederne i forhøjet risiko for konkurs, hvilket er lige så mange som i 13-analysen. Det er MALERE fortsat en betydeligt lavere andel end de fleste af de øvrige underbrancher i bygge- og anlægsbranchen, kun overgået MALERE af anlægsentreprenørerne med blot 8% i farezonen Byggeanalysen 15 5 Byggeanalysen d Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) 14 lig likviditetsgrad Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) 8% lig likviditetsgrad 11% BETON Primært resultat pr. ansat i t.kr % 12% 8% 6% 4% 2% BETON Primært resultat pr. ansat i t.kr % 12% % 6% 4% 2% % 11% Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) end end % 51% 38% 11% end end 51% 38% lig likviditetsgrad

19 11% 11% Malere Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad Andelen af virksomheder med forhøjet risiko end end for konkurs er højere i malerbranchen end hos den øvrige bygge- og anlægsbranche. Malervirksomhederne 51% har likviditetsproblemer, 38% selv om resultatet pr. ansat er i fremgang. 11% MALERE ansatte Virksomhederne i malerbranchen oplevede sidste år en fremgang i det primære resultat pr. ansat efter faldende indtjening året før. Malerbranchen er dog fortsat byggeog anlægsbranchens dårligste til at tjene penge på sine ansatte. De mindre virksomheder i malerbranchen har generelt en højere indtjening pr. ansat i forhold til de største virksomheder. Markedet er fortsat præget af meget hård konkurrence. Malerfirmaernes indtjening hænger direkte sammen med, hvor mange timers arbejde, de sælger. Skal indtjeningen øges, må det derfor ske gennem en højere effektivitet i arbejdet eller besparelser på de faste omkostninger. Selv om malerbranchen har de laveste resultater pr. ansat, er afkastet af den investerede kapital på niveau med den samlede bygge- og anlægsbranche. Malervirksomheder er typisk lette på investeret kapital i forhold til særligt anlægsentreprenører og virksomheder i betonbranchen. Der er stort set ingen forskel i realiserede afkast i malerbranchen mellem de mindre og mellemstore virksomheder. Når de mindre virksomheder tjener mere pr. ansat, har de mindre virksomheder samtidig en højere investering målt pr. ansat. Den gennemsnitlige likviditetsgrad i malerbranchen har udviklet sig modsat den samlede bygge- og anlægsbranche, hvor likviditeten øges. Malerbranchen har således fortsat et fald fra 13 til 14. en ligger dog på niveau med den samlede bygge- og anlægsbranche, og det er positivt, at andelen af malervirksomheder med en likviditetsgrad under 1 er faldet i 14-analysen. Ca. hver fjerde virksomhed i malerbranchen har nu en likviditetsgrad under 1, hvilket kan begrænse virksomhederne i vækst og investeringer. At den gennemsnitlige likviditetsgrad falder i malerbranchen, viser samtidig en lavere spredning mellem de bedste og dårligste i branchen. MALERE MALERE ansatte 26+ ansatte (opdelt på virksomhedsstørrelser) (opdelt på virksomhedsstørrelser) 21% 21% 16% 16% ansatte ansatte 26+ ansatte ansatte Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) lig likviditetsgrad (opdelt på virksomhedsstørrelser) 21% 16% I malerbranchen vurderes 13% af virksomhederne at være i forhøjet risiko for en konkurs, hvilket er 1 procentpoint højere end den samlede bygge- og anlægsbranche. Ingen af de store virksomheder i malerbranchen med over 26 ansatte er i forhøjet risiko for konkurs. Selv om de store virksomheder har de laveste resultater pr. ansat, er de så velkonsoliderede, at de holder sig ude af risikozonen. end Afkast af investeret end kapital end end ansatte 13% 9% 13% 9% For malerbranchen er virksomheder med 26+ ansatte samlet i en gruppe, da antallet af virksomheder med mange ansatte er begrænset. Vi vurderer derfor, at enkeltstående virksomheders resultater og nøgletal 1.46kan påvirke udviklingen i graferne væsentligt ved en yderligere opdeling Byggeanalysen 15 Byggeanalysen tetsgrad cent

20 Grundlag for analysen Analysen er udarbejdet af Deloittes branchegruppe for bygge- og anlægsbranchen i samarbejde med erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri. Analysen er gennemført i august og september 15. Analysen omfatter de udførende byggevirksomheder, dvs. primært tømrere, murere, malere og entreprenører, og ikke de øvrige virksomheder i værdikæden. Analysen omfatter virksomheder og bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater i branchen. Vi har udarbejdet en samlet analyse, som også er opdelt på underbrancher. Disse finder du i den sidste del af denne rapport. Rådgivende virksomheder Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Handel med materialer og værktøjer Vi har anvendt data fra virksomhedernes seneste årsregnskaber og suppleret med andre offentligt tilgængelige oplysninger om branchen og de enkelte virksomheder. Vi har talt med nøglepersoner og organisationer i branchen. Da vi som revisorer og rådgivere dagligt er i kontakt med et stort antal virksomheder i byggeriet, har vi også trukket på viden internt i Deloitte og Dansk Byggeri. Bygge- og anlægsbranchen består af tre grupper: rådgivende virksomheder (arkitekter og ingeniører), producenter af byggematerialer samt udførende byggevirksomheder (entreprenører og håndværksvirksomheder). Med til branchen hører også handel med byggematerialer og værktøjer samt producenter af maskiner og værktøj. De rådgivende virksomheder udgør cirka en fjerdedel af byggeriets samlede årlige omsætning på ca. 3 mia. kr., mens de udførende virksomheder udgør ca. halvdelen af Producenter af maskiner og værktøjer den samlede omsætning. De udførende virksomheder er karakteriseret ved kun at have få meget store virksomheder, mens den store andel af små virksomheder står for en væsentlig del af den samlede omsætning. Målt på omsætning har de udførende virksomheder den største andel af det enkelte byggeprojekt. Denne analyse omfatter alene udførende virksomheder. De virksomheder i analysen er fordelt på forskellige underbrancher. Fordelingen er foretaget ud fra de branchekoder, som virksomhederne selv har registreret. Sådan er virksomhederne i analysen fordelt: Antal ansatte I alt i % Tømrere Murere Entreprenører - anlæg Entreprenører - byggeri Malere Beton Øvrige 5-10 ansatte ansatte ansatte % ansatte 101 4% ansatte 65 3% Antal virksomheder Byggeanalysen 15 Byggeanalysen 15 39

Analyse af Bygge- og anlægsbranchen. September 2015

Analyse af Bygge- og anlægsbranchen. September 2015 Analyse af Bygge- og anlægsbranchen September 2015 2 Byggeanalysen 2015 Indholdsfortegnelse 4 Leder 6 Bygge- og anlægsbranchen generelt 12 Branchens vilkår 14 Bedre bundlinje i bygge- og anlægsbranchen

Læs mere

Analyse af Bygge- og anlægsbranchen. September 2015

Analyse af Bygge- og anlægsbranchen. September 2015 Analyse af Bygge- og anlægsbranchen September 2015 2 Byggeanalysen 2015 Indholdsfortegnelse 4 Leder 6 Bygge- og anlægsbranchen generelt 12 Branchens vilkår 14 Bedre bundlinje i bygge- og anlægsbranchen

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 5 6 12 14 19 27 28 31 33 35 37 39 40 41 42 43 Leder Bygge- og anlægsbranchen generelt Branchens vilkår Økonomi- og risikostyring i bygge-

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 5 6 12 14 19 27 28 31 33 35 37 39 40 41 42 43 Leder Bygge- og anlægsbranchen generelt Branchens vilkår Økonomi- og risikostyring i bygge-

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder Bygge- og anlægsbranchens betydning for samfundet - en ny fortælling om byggeriet ved Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Hvem er vi? Vi er mange! Over 1% af alle virksomheder i Danmark er

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Analyse af byggebranchen 2013.

Analyse af byggebranchen 2013. Analyse af byggebranchen 2013. 2 Analyse af byggebranchen 2013 Indhold 4 7 Leder Det generelle billede af byggebranchen 15 Branchens vilkår 24 Forventninger til fremtiden 30 Analyse af de fire underbrancher

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet

Konjunkturoversigt for byggeriet København, den 14. oktober 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Dejligt at der er fremgang i byggebeskæftigelsen I BAT finder vi det særdeles glædeligt at bygge- og

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

September 2013. Analyse af installationsbranchen.

September 2013. Analyse af installationsbranchen. September 2013 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 6 12 15 21 23 28 30 32 39 40 41 42 Indledning Indtjening Omsætning og overskudsgrad Branchens pengebinding Soliditet Afkast af investeret kapital

Læs mere

Analyse af byggebranchen 2013.

Analyse af byggebranchen 2013. Analyse af byggebranchen 2013. 2 Analyse af byggebranchen 2013 Indhold 4 7 Leder Det generelle billede af byggebranchen 15 Branchens vilkår 24 Forventninger til fremtiden 30 Analyse af de fire underbrancher

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

Delårsrapport for 1. halvår 2008

Delårsrapport for 1. halvår 2008 Til OMX Nordic Exchange Copenhagen Company News Service Faaborg, den 21. august 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 09/2008 Delårsrapport for 1. halvår 2008 Resume for 1. halvår 2008 SKAKO Industries koncernen

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 5 6 12 14 16 20 21 22 26 28 29 30 31 Overordnede resultater Elementer i en sund installationsvirksomhed Indtjening

Læs mere

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 5 6 12 14 16 20 21 22 26 28 29 30 31 Overordnede resultater Elementer i en sund installationsvirksomhed Indtjening

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Keops Kollegiet Bispebjerg A/S Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2006

Keops Kollegiet Bispebjerg A/S Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2006 8 Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2006 1 Indberettet til Dansk AMP den 31. august 2006 Bestyrelsen i har i dag afholdt bestyrelsesmøde, hvor selskabets halvårsrapport blev behandlet. Rapporten er vedlagt.

Læs mere

Entreprenører Markedsnyt 2011. Oktober 2011

Entreprenører Markedsnyt 2011. Oktober 2011 Entreprenører Markedsnyt 2011 Oktober 2011 Indhold 3 4 5 7 7 8 11 13 15 17 17 17 17 18 18 18 20 21 22 1. Indledning 2. Branchegruppe Entreprenører 3. Opsummering 4. Nøgletalsanalyser 4.1 Branchens udvikling

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Branchegruppe Installatører og Sikring September 2012. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og Sikring September 2012. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og Sikring September 2012 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 7 13 17 23 25 32 34 36 37 38 Indledning Indtjening Omsætning og overskudsgrad Branchens pengebinding Soliditet

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S

Fredericia Golfbane A/S CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2013/14 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 4-5 Resultatopgørelse 6 Balance 7-8 Noter 9-10 Selskabsoplysninger

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011 Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

for ejendomsvirksomheder

for ejendomsvirksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Konsekvenser for ejendomsvirksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Kasper Elkjær Nielsen Telefon: 8932 5588 Mobil: 2321

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Faaborg, den 21. april 2009 Selskabsmeddelelse nr. 05/2009 Delårsrapport for 1. kvartal 2009 Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk:

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk: Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. kvartal 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. kvartal 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners November 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Har du husket at

Læs mere

Ejerforeningen Sletterhagevej 23-25-27, Risskov ----------------------------------------

Ejerforeningen Sletterhagevej 23-25-27, Risskov ---------------------------------------- REVISIONSFIRMAET MICHAEL FRÆMOHS REGISTRERET REVISOR, HD HØEGH-GULDBERGS GADE 67, 8000 ÅRHUS C Ejerforeningen Sletterhagevej 23-25-27, Risskov CVR-nr. 32 10 70 44 ----------------------------------------

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet EØK ANALYSE juni 215 Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet Ifølge DIs medlemsvirksomheder har finansieringssituationen været i klar bedring de seneste par år, og den positive udvikling fortsætter

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for 9 måneder 2009 Faaborg, den 29. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 15/2009 Bestyrelsen og direktionen har behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

E-handelsbranchen i Danmark

E-handelsbranchen i Danmark E-handelsbranchen i Danmark Analyse af den økonomiske udvikling i branchen Deloitte 2014 BG TMT Hovedkonklusioner E-handelsbranchen er sund, men ikke uden udfordringer 7 ud af 10 virksomheder har overskud

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Revisoreksamen 2015 Modul C

Revisoreksamen 2015 Modul C Revisoreksamen 2015 Modul C Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cdrommer, egne usbstik, eksterne harddisks og andre elektroniske lagringsmedier mobiltelefoner

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Andersen & Busch ApS. Årsrapport 18. september 2013-31. december 2014

Andersen & Busch ApS. Årsrapport 18. september 2013-31. december 2014 Andersen & Busch ApS Årsrapport 18. september 2013-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 02/05/2015 Jesper Galle Dirigent Side 2 af 14 Indhold

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S. Reg. nr. 209.713

Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S. Reg. nr. 209.713 Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S Reg. nr. 209.713 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Hoved- og nøgletal 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007

Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007 Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007 Indhold Indhold Indledning...3 Resumé...4 Indtjening Udviklingen i det gennemsnitlige resultat pr. ansat...5 Primært resultat pr. ansat 2002-2006...6 Andel

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2009

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2009 SELSKABSMEDDELELSE Meddelelse nr. 6/2009 Fjerritslev, 25. august 2009 Bestyrelsen har i dag godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2009. Resumé for 1. halvår af 2009: Koncernomsætning

Læs mere