Analyse af Bygge- og anlægsbranchen. September 2015

Transkript

1 Analyse af Bygge- og anlægsbranchen September 2015

2 2 Byggeanalysen 2015

3 Indholdsfortegnelse 4 Leder 6 Bygge- og anlægsbranchen generelt 12 Branchens vilkår 14 Bedre bundlinje i bygge- og anlægsbranchen 18 De bedste i bygge- og anlægsbranchen 20 Forventninger til fremtiden 24 Analyse af de 6 underbrancher 26 Anlægsentreprenører 28 Bygningsentreprenører 30 Murere 32 Tømrere 34 Beton 36 Malere 38 Grundlag for analysen Deloittes branchegruppe for bygge- og anlægsbranchen 41 Dansk Byggeri 42 Anvendte hoved- og nøgletal 43 Kontaktpersoner Byggeanalysen

4 Leder Af Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri og Thomas Frommelt, partner i Deloitte Et år præget af forbedret indtjening Den danske bygge- og anlægsbranche er i bedring. Udviklingen i indtjeningen er positiv, og soliditeten er stabil i forhold til sidste år. Flere virksomheder har overskud, og flere virksomheder har overskud over en længere periode. Færre virksomheder i branchen er i fare for at gå konkurs. Det er en udvikling båret af forbedret effektivitet og lønsomhed i virksomhederne og et samlet højere aktivitetsniveau. Renteniveauet er fortsat lavt, og har været det i hele analyseperioden, hvilket holder efterspørgslen oppe. Samtidig er der indikationer på en fortsat gunstig udvikling i aktivitetsniveauet. De positive forventninger kan for første gang i mange år relateres til forventninger om en øget privat efterspørgsel efter nybyggeri. Samlet set forventer vi en moderat stigning i aktivitetsniveauet i 2015 og BoligJobordningen udløb ved udgangen af 2014, men blev efter folketingsvalget i juni genindført med tilbagevirkende kraft for hele Fra 2016 og frem vil ordningen fortsætte i en ændret form, målrettet mod energirenoveringer. Det er glædeligt, at Bolig- Jobordningen er genetableret, men det har været et uskønt stop-and-go-forløb i hele ordningens foreløbige 4-årige levetid. Forhåbentlig kan der efter nytår 2015/16 endelig blive tale om stabile rammevilkår, hvad BoligJobordningen angår - til gavn for forbrugere samt håndværks- og servicevirksomheder. På baggrund af analysen vil vi fremhæve følgende forhold: Det gennemsnitlige primære resultat pr. medarbejder i bygge- og anlægsbranchen er steget fra 53 t.kr. i 2013 til 66 t.kr. i 2014, hvilket svarer til en stigning på næsten. De bedste i bygge- og anlægsbranchen har en indtjening der ligger ca. 3 gange så højt i forhold til gennemsnittet. Andelen af virksomheder, der har overskud, er steget fra 79% til 83%. Andelen af virksomheder, der har overskud 3 år i træk, er steget fra 5 sidste år til 6 i år. Alle underbrancher har oplevet øget indtjening pr. medarbejder, dog undtaget anlægsentreprenørerne, som omvendt er den underbranche med det højeste aktivitetsniveau. Soliditetsgraderne er svagt stigende. Arbejdskapitalen er faldende. Der er øget afkast af den investerede kapital, hvilket skyldes den øgede rentabilitet i branchen. Store regionale forskelle i indtjeningen, hvor det højeste niveau er i Region Midtjylland og det laveste i Region Nordjylland. Særligt Hovedstaden har forbedret sig siden sidste år. Færre virksomheder er i forhøjet risiko for konkurs. Fortsat fokus på øget lønsomhed Udfordringerne i branchen er ikke lette at overkomme for den enkelte virksomhed. Med en fokuseret indsats mener vi, at det er muligt at øge produktivitet og indtjening. Dette kræver en række tiltag i den enkelte virksomhed, herunder særligt: Forbedret risikostyring Mere effektiv sags- og byggestyring Fokus på kernekompetencer og skarpere udvælgelse af projekter, der skal bydes på Optimering af arbejdskapitalen Styrkelse af interne processer og kompetencer Øget digitalisering Byggeriets værdikæde er relativt opsplittet. De udførende virksomheder bliver som oftest involveret senere i processen, hvilket medfører udfordringer i forhold til selve opførelsen af bygningen mv., da deres kompetencer først bringes til bordet sent i forløbet. De udførende virksomheder kan skabe sig en højere lønsomhed ved at brede sig i værdikæden, og ved at optimere de samarbejdsrelationer, der er i det enkelte byggeprojekt. Branchen er derudover kendetegnet ved en forholdsvis skarp fagopdeling med stærke traditioner og forskellige indgangsvinkler, uddannelser og autorisationskrav. Der er derfor mange fag involveret i opførelsen af en bygning. Hver gang en arbejdsgang skifter hænder i værdikæden, er der risiko for værditab. Entreprenørvirksomhederne kan søge at skabe sig en mere central position blandt andet ved at blive tidligere involveret i byggeopgaverne. De store og mellemstore virksomheder står derfor over for et strategisk valg: Vil de dække flere dele af værdikæden og derved sikre sig en større andel af værditilvæksten? Eller vil de specialisere sig yderligere og konkurrere på viden og kompetencer inden for et bestemt nicheområde? Alene at konkurrere på prisen er næppe holdbart i længden. 4 Byggeanalysen 2015

5 Forventning om øget aktivitet Dansk Byggeri forventer, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen stiger med ca ansatte i 2015 i forhold til 2014, og at aktivitetsniveauet godt og vel kan fastholdes i Der er grund til optimisme for bygge- og anlægsbranchen. Virksomhederne har fået mere fokus på indtjening og lønsomhed end tidligere, og hvis den forventede stigning i aktiviteten materialiserer sig i de kommende år, er der et godt grundlag for at skabe en mere solid og stabil branche. I analysen giver vi et veldokumenteret billede af, hvordan økonomien og fremtidsmulighederne ser ud for byggeog anlægsbranchen. Vi har gennemgået de forhold, som vi finder væsentlige for branchen, og har angivet forbedringsforslag, hvor vi finder det relevant. Vi håber, at analysen vil give dig ny og nyttig viden, som du kan bruge til at optimere din virksomhed. Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information, er du altid velkommen til at kontakte os. Du ønskes god læselyst. Dansk Byggeri og Deloitte Byggeanalysen

6 Bygge- og anlægsbranchen generelt I det følgende gennemgår vi de økonomiske nøgletal for bygge- og anlægsbranchen. Analysen fokuserer på indtjening, soliditet og pengebinding samt afkast til ejere og långivere. Endelig ser vi også nærmere på andelen af virksomheder i forhøjet risiko for konkurs. For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen når jeg indsætter grafikkerne fra Excel. Så husk skriftsnit mv. skal tilsvarende sætte ned. For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen når OG jeg ANLÆGSBRANCHEN indsætter grafikkerne GENERELT fra Excel. Så husk skriftsnit mv. skal tilsvarende sætte BYGGE- ned. Stor fremgang i indtjeningen Der er klar fremgang at spore i bygge- og anlægsbranchen. Den negative udvikling i indtjeningen pr. ansat vendte sidste år, og det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat er steget fra 53 t.kr. i 2013 til 66 t.kr. i Det er en stigning på næsten. Den positive udvikling skyldes en række forhold, der alle har medført højere beskæftigelse og aktivitet og dermed bedre udnyttelse af materiel og medarbejdere. Især vedligeholdelsesarbejder og store offentlige investeringer har øget efterspørgslen inden for bygge- og anlægsbranchen. Samtidig forlængede den relativt milde vinter og stormen Bodil i december 2013 sæsonen og skabte ekstra aktivitet langt ind i BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN GENERELT Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte 2014 Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) 26- ansatte ansatte 100+ ansatte Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) Gennemsnit Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri 2012 Tømrere Byggeri Malere 2013 Byggeri Beton Byggeri 2014 Øvrige Gennemsnit Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Den positive udvikling i det primære resultat pr. ansat gælder for næsten alle virksomheder uanset størrelse. Kun virksomheder med 26- ansatte halter i 2014 bagefter i denne statistik. Dette bør man dog næppe lægge alt for meget i, da det omvendt var netop det segment, der oplevede den relativt største vækst i indtjening fra 2012 til Fordelt på underbrancher, er der stort set fremgang over hele feltet i 2014, på nær anlægsentreprenørerne. Selv om anlægsentreprenørerne har øget omsætningen bl.a. som følge af store offentlige anlægsinvesteringer, tjener virksomhederne mindre pr. ansat. Nedgangen kan muligvis forklares med, at der i vækstperioder ofte er behov for investeringer og uddannelse af den øgede medarbejderstab, hvilket kan betyde lavere indtjening pr. ansat. Derudover er der fortsat et stort prispres og hård konkurrence, blandt andet fra udenlandske aktører. Entreprenørvirksomheder beskæftiget med byggeri har som tidligere år et betydeligt højere primært resultat pr. ansat end de øvrige underbrancher. Maler-, murer- og tømrervirksomheder ligger i den lave ende, mens virksomheder i betonbranchen har vendt sidste års negative udvikling. Maler-, murer- og tømrervirksomheder sælger i højere grad timeydelser og i mindre grad materialer i forhold til entreprenører og betonvirksomheder. Det er med til at forklare, at indtjeningen pr. ansat er lavere end i den øvrige bygge- og anlægsbranche. Soliditetsgrad (opdelt på størrelse) 33% 32% Soliditetsgrad (opdelt på størrelse) 31% 33% 6 Byggeanalysen % 29%

7 26- ansatte ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Primært resultat 2012 pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte 100 Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) 26- ansatte ansatte 100+ ansatte Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) Gennemsnit Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige 30 Gennemsnit Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere 20 Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Flere solide virksomheder De fleste virksomheder i branchen har polstret sig i 2014 uanset underbranche og størrelse. Den gennemsnitlige soliditetsgrad lå sidste år på 30,, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til Kun virksomheder med ansatte er faldet i niveau, men ligger dog fortsat over gennemsnittet. De største virksomheder i branchen har fortsat den laveste soliditet, hvilket formentlig primært hænger sammen med store investeringer i anlægsmateriel, maskiner mv. Anlægsentreprenører og betonvirksomheder er de mest solide virksomheder. De har ca. 5 procentpoint højere soliditetsgrad end gennemsnittet og er dermed væsentligt bedre konsolideret. Større ejerfinansiering er lig med lavere behov for ekstern finansiering og derved lavere finansieringsudgifter. Kun malervirksomhederne i byggeog anlægsbranchen har haft en negativ udvikling i soliditeten fra 2013 til 2014 og ligger nu lavest på soliditet af alle underbrancher. Malervirksomhedernes soliditet bør alt andet lige - ligge nogenlunde på niveau med murer- og tømrervirksomhedernes. Generelt har de mellemstore og store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen en højere arbejdskapital pr. ansat end de mindre virksomheder. På grund af meget store projekter med lange fakturerings- og betalingsbetingelser, er de store virksomheder typisk længere tid om at få deres tilgodehavender. Som helhed er arbejdskapitalen faldet i 2014 i forhold til året før. Kun de mindre virksomheder har oplevet en stigning. Øget arbejdskapital presser likviditeten og dermed risikoen for, at kreditorerne ikke kan betales i takt med, at deres forpligtelser forfalder. Arbejdskapitalen kan nedbringes ved hurtigere fakturering, rykkerkørsler på tilgodehavender, forhandling af bedre betalingsbetingelser med kreditorer mv. Soliditetsgrad Gennemsnit (opdelt på størrelse) Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere 33% Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Soliditetsgrad (opdelt på størrelse) 32% 31% 33% 32% Soliditetsgrad (opdelt på størrelse) 29% 31% 33% 27% 29% 32% 31% 27% Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte 29% ansatte ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte % 26- ansatte ansatte 100+ ansatte Soliditetsgrad (opdelt på underbrancher) Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte 37% Soliditetsgrad (opdelt på underbrancher) 26- ansatte 3 33% 37% ansatte 100+ ansatte 31% 3 Soliditetsgrad (opdelt på underbrancher) 29% 33% 27% 31% 37% 29% 3 27% 33% 31% Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg 29% Gennemsnit Byggeri Murere % Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Gennemsnit Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Arbejdskapital pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) Gennemsnit Entreprenører Byggeri Entreprenører Anlæg Byggeri Murere 120 Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Øvrige Arbejdskapital pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) Arbejdskapital 60 pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) ansatte ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte ansatte ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte 0 Andel af virksomheder 2012 med en likviditetsgrad under ansatte ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte iditetsgrad Likviditetsgrad Likviditetsgrad Andel 1.44 af virksomheder med en likviditetsgrad under % 26% Byggeanalysen % Procent Procent rocent

8 2012 Gennemsnit Entreprenører Byggeri 2013 Entreprenører Anlæg 2014 Byggeri Murere Byggeri Gennemsnit Gennemsnit Tømrere Byggeri Entreprenører Byggeri Entreprenører MalereByggeri Entreprenører Anlæg Entreprenører Byggeri Beton Anlæg Murere Byggeri Murere Øvrige Byggeri Tømrere Byggeri Tømrere Byggeri Malere Byggeri Malere Byggeri Beton Byggeri Beton Byggeri Øvrige Byggeri Øvrige Arbejdskapital pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) Arbejdskapital pr. ansat t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) 120 Arbejdskapital pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelse) ansatte ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte Andel af virksomheder med en likviditetsgrad under Andel 1.45 af virksomheder med en likviditetsgrad under % % % Andel af virksomheder 2012 med likviditetsgrad 2013 under 1 (%) Gennemsnitlig 2014 likviditetsgrad Andel af virksomheder med likviditetsgrad under (%) Gennemsnitlig likviditetsgrad Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) Gennemsnitlig likviditetsgrad Den venstre akse viser den gennemsnitlige likviditetsgrad for den samlede bygge- og anlægsbranche, Den mens venstre den højre akse akse viser viser den den gennemsnitlige procentuelle likviditetsgrad andel af virksomhederne for den samlede med bygge- en likviditetsgrad og anlægsbranche, under 1. mens Den venstre den højre akse akse viser viser den den gennemsnitlige procentuelle likviditetsgrad andel af virksomhederne for den samlede med byggeen likviditetsgrad og anlægsbranche, under 1. mens den højre akse viser den procentuelle andel af virksomhederne med en likviditetsgrad under 1. Likviditetsgrad Likviditetsgrad (opdelt på virksomhedsstørrelser) Likviditetsgrad (opdelt på virksomhedsstørrelser) 1. Likviditetsgrad (opdelt på virksomhedsstørrelser) Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte Gennemsnit 5-10 ansatte Gennemsnit 26- ansatte ansatte ansatte ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte Primært resultat pr. ansat for seneste regnskabsår i t.kr. (opdelt på regioner) Primært resultat pr. ansat for seneste regnskabsår t.kr. (opdelt på regioner) Primært 80 resultat pr. ansat for seneste regnskabsår i t.kr. (opdelt på regioner) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region MidtjyllandRegion Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Nordjylland Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 8 Byggeanalysen % 23% 23% 23% 21% 23% 21% 21% 23% 21% 19% 21% 21% Procent Procent Færre virksomheder med lav likviditet Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen blev i 2014 lidt bedre til at få penge ind på kontoen og betale deres regninger. Likviditetsgraden er generelt steget for alle virksomheder, og blot 23% af virksomhederne kæmper med en likviditetsgrad under 1. Det er en forbedring på 2 procentpoint i forhold til Men gennemsnittet dækker over store forskelle alt efter virksomhedernes størrelse. Som tidligere år har de største virksomheder fortsat den dårligste likviditetsgrad, mens de mindste virksomheder har de bedste likviditetsgrader. De mellemstore virksomheder med 26- og ansatte oplevede i 2014 en negativ udvikling i likviditetsgraden. Niveauet er ikke faretruende, men lavere likviditetsgrad presser det økonomiske råderum og begrænser virksomhedens fleksibilitet, når den for eksempel skal investere i nyt materiel eller forhandle betalingsvilkår med kunder. Store geografiske forskelle i indtjening På landsplan er der store regionale forskelle i virksomhedernes indtjening. Virksomhederne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden har den bedste indtjening pr. ansat, mens de nordjyske virksomheder halter langt bagefter. En nærmere gennemgang af underbrancherne afslører endnu større regionale uligheder. De positive resultater i hovedstadsområdet og det midtjyske er primært løftet af bygningsentreprenører. Det hænger formentlig sammen med, at det er i Hovedstaden og Århus-området, der er markant mest gang i nybyggeriet. For malere og tømrere ligger den bedste indtjening vest for Storebælt. Indtjeningen ligger i disse faggrupper op til 5 højere i Jylland og Fyn end på Sjælland. Det primære resultat pr. ansat hos murerne afviger ikke meget regionerne imellem, hvor der kun er 11 t.kr. i forskel mellem bedste (Region Midtjylland) og dårligste region (Region Nordjylland). Selvom de store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen geografisk dækker flere regioner, påvirker de store virksomheder kun i mindre omfang analysen af indtjeningen opdelt på regioner. Det skyldes, at de mindre virksomheder udgør klart den største del af analysegrundlaget.

9 Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte Primært resultat pr. ansat for seneste regnskabsår i t.kr. (opdelt på regioner) Primært 80 resultat pr. ansat for seneste regnskabsår i t.kr. (opdelt på regioner) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Større afkast af den investerede kapital Den positive udvikling i branchen fortsætter, når man kigger på virksomhedernes afkast. Det gennemsnitlige afkast af den investerede kapital steg fra i 2013 til 23% i Alle størrelser bygge- og anlægsvirksomheder har oplevet stigende afkast. De højeste afkast leveres af de små virksomheder med 5-10 ansatte, mens de største virksomheder leverer mere moderate afkast. Der er i 2014 mindre forskel i afkast mellem virksomhedsstørrelser end tidligere, og de største virksomheder er nu oppe på et acceptabelt niveau. I 2014 havde blot 15 % af virksomhederne negativt afkast mod 19% i Det er en meget positiv udvikling. Samtidig ser vi nu, at mere end halvdelen af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har afkast, der er højere end. Til sammenligning opnår El-installatører og VVS-virksomhederne lavere afkast end de branchegrupper, der er med i analysen af bygge- og anlægsbranchen. De største installationsvirksomheder opnår et afkast på 9% i 2014, de mellemstore et afkast på 16% og de mindste virksomheder et afkast på 17%. En bedre bundlinje hos flertallet I 2014 bredte de sorte tal på bundlinjen sig for flere af branchens virksomheder. Kun 17% af virksomhederne i analysen kom ud af 2014 med et underskud, hvilket er et historisk lavt niveau. Samtidig har 6 ud af 10 virksomheder haft overskud de seneste tre år, hvor samme tal sidste år var 5. Branchen oplever derfor en betydeligt større stabilitet i indtjeningen over en længere periode. Set på virksomhedsstørrelse er der langt færre virksomheder med underskud blandt de største virksomheder ( ansatte og over 100 ansatte). Samtidig har de mindste virksomheder formået at nedbringe andelen af virksomheder med underskud fra i 2013 til 17% i Tidligere var spredningen større, og det er tydeligt, at bundniveauet er forbedret. En markant forbedring, der burde føre til færre konkurser i branchen fremover. El-installatørerne og VVS-virksomhederne har haft en nogenlunde tilsvarende udvikling som ovenfor. 82% af virksomhederne havde overskud i 2012, 78% i 2013 og 82% af virksomhederne havde overskud i Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 23% 23% 21% 21% 21% 19% 23% 23% 17% 17% 21% 21% 21% 19% 17% 12% 17% 1 12% Gennemsnit ansatte ansatte 26- ansatte Gennemsnit 51+ ansatte 5-10 ansatte 100+ ansatte ansatte 26- ansatte 51+ ansatte 100+ ansatte Fordeling af afkast af investeret kapital Fordeling 10 af afkast af investeret kapital % 51% % 51% % % 11% % 19% 1 19% < > 2014 < > Procentandel af virksomheder med hhv. overskud og underskud Procentandel 10 af virksomheder med hhv. overskud og underskud % 79% 7 83% % 79% 83% % 21% 17% 1 19% 21% % 2014 Overskud alle 3 år 2012 Underskud 2013 Overskud 2014 Overskud alle 3 år Underskud Overskud Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser) Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser) Byggeanalysen %

10 < > Procentandel af virksomheder med hhv. overskud og underskud Procentandel af virksomheder med hhv. overskud og underskud 10 Procentandel 10 9 af virksomheder med hhv. overskud og underskud % 79% 8 83% % 79% 7 83% % 79% 83% % 21% 17% % 21% 17% Overskud alle 3 år 1 19% 21% 17% Overskud alle 3 år Underskud Overskud Overskud alle 3 år Underskud Overskud Underskud Overskud Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår Andel (opdelt af virksomheder på virksomhedsstørrelser) med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser) Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser) ØKONOMI- 10 OG RISIKOSTYRING I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Byggeanalysen % 17% 17% 17% År % 17% År % 16% 12% 16% 17% År % 14% 16% 12% 14% 2% 4% 6% 8% 1 12% 14% 14% 16% 18% 2% 4% 6% 8% 1 12% 14% 16% 18% Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte 2% 4% 6% 8% 1 12% 14% 16% 18% Gennemsnit 26- ansatte ansatte ansatte Højere end Højere end Højere end Soliditet Soliditet Soliditet Lavere end Lavere end Lavere end Gennemsnit 26- ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte Lavere Afkast end 1 af investeret Højere kapitalend 1 Lavere Afkast end 1 af investeret Højere kapital end 1 27% 53% 27% 53% 27% 53% 12% 8% 12% 8% 12% 8% Andel af virksomheder i forhøjet risiko for konkurs Andel (afkast af virksomheder af inv. kapital i lavere forhøjet end risiko 10 % for og konkurs soliditet lavere end ) (afkast af inv. kapital lavere end 10 % og soliditet lavere end ) Andel af virksomheder i forhøjet risiko for konkurs (afkast af inv. kapital lavere end 10 % og soliditet lavere end ) 26- ansatte 51+ ansatte 100+ ansatte Afkast af investeret kapital Lavere end 1 Højere end % 13% 11% % 9% 1 8% 1 13% 9% 11% 8% 1 9% 5-10 ansatte ansatte 26 - ansatte ansatte 1008% + ansatte 5-10 ansatte ansatte 26 - ansatte ansatte ansatte Andel i farezonen Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte 26 - ansatte ansatte ansatte Andel i farezonen Gennemsnit ØKONOMI- OG RISIKOSTYRING I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN ØKONOMI- OG RISIKOSTYRING Andel I BYGGE- i farezonen OG ANLÆGSBRANCHEN Gennemsnit 17% Færre virksomheder med forhøjet risiko for konkurs Langt færre bygge- og anlægsvirksomheder er i dag truet af konkurs. I 2013-analysen var af branchens virksomheder i forhøjet risiko for konkurs, i 2014 er andelen nede på 12%. En virksomhed er efter vores vurdering i forhøjet risiko for at gå konkurs, hvis soliditetsgraden er under, og virksomhedens afkast af den investerede kapital er under 1. Lav soliditet og lavt afkast er tegn på en virksomhed, som har svært ved at skabe en gevinst af de penge, som er skudt ind i virksomheden, samt at virksomheden i vid udstrækning er afhængig af fremmedfinansiering. 9% af de virksomheder, der var i den forhøjede risikozone i 2013, gik konkurs eller kom under konkursbehandling i løbet af Det svarer til ca. 1% af det samlede analysegrundlag i denne rapport. Hvis virksomheder vil overleve, må de blive rentable. Det kan gøres ved at fokusere på indtjeningen og skabe positive resultater, men virksomhederne må også arbejde på at mindske pengebindingen i balancen. Herved kan belastningen af lån hos eksterne långivere mindskes, og finansieringsomkostninger gøres mindre. At frigøre kapital kan fx ske ved hurtigere fakturering, opfølgning på tilgodehavender og ved at nedbringe lagre. Samtidig kan virksomhederne prøve at forhandle bedre betalingsvilkår hos leverandører, men det kan være vanskeligt, hvis virksomheden er økonomisk presset. 59% af de virksomheder, som var i forhøjet risiko for konkurs i 2013, er nu uden for den forhøjede risikozone. Det svarer til ca. 4% af det samlede analysegrundlag. Med andre ord sker der en betydelig udskiftning af virksomheder i farezonen fra år til år, hvilket dokumenterer den betydelige virksomhedsdynamik, der er i bygge- og anlægsbranchen. Ser vi på fordelingen af virksomheder i farezonen for konkurs ud fra antal ansatte, er det tydeligt, at de mindre virksomheder har det hårdest. 13% af virksomhederne med 5-10 ansatte vurderes at være i fare for at måtte dreje nøglen om, mens det kun gælder 8% af virksomhederne med over 100 ansatte. Interessant er det, at de største virksomheder hverken har de højeste soliditetsgrader eller det højeste afkast af den investerede kapital i branchen. Men bundniveauet i denne størrelsesgruppe er betydeligt højere, og der er derfor færre virksomheder i forhøjet risiko for konkurs.

11 Byggeanalysen

12 Branchens vilkår Den danske bygge- og anlægsbranche er under stadig forandring. Der er et stigende internationalt pres fra store internationale virksomheder, som gerne vil bidrage til de store danske infrastrukturprojekter, superhospitaler mv. Samtidig er der et politisk og branchemæssigt ønske om at skabe en mere lønsom, solid og stabil branche. Bygge- og anlægsbranchen har oplevet en del ændringer i rammevilkårene i indeværende år. Ændringerne sigter på at skabe en mere lønsom, stabil og solid branche med højere produktivitet, mere innovation, højere værdiskabelse og større eksport. De væsentligste ændringer i rammevilkårene inden for selskabsret, skat, regnskab og revision er kort beskrevet herunder. Alle nuancer og forudsætninger kan dog ikke beskrives her, og vi råder derfor altid til at foretage yderligere undersøgelser inden implementering. Selskabsret/skat/regnskab/revision Myndighederne har indført en række nye tiltag og administrative lettelser for de små og mellemstore virksomheder: Det har i et par år været muligt at stifte et iværksætterselskab (IVS) med en selskabskapital på 1 kr. og spare op til selskabskapitalen på.000 kr. gennem selskabets egen drift. Der er kommet flere IVS er, men iværksætterselskaberne har svært at opnå de fornødne lånekreditter, leverandørkreditter og garantirammer. Selskabsskattesatsen sænkes løbende: 24, i 2014, 23, i 2015 og i 2016, hvormed sænkelsen af selskabsskatten er fuldt indfaset i denne omgang. Virksomheder med underskud, der afholder udviklingsomkostninger, kan under skattekreditordningen tilbagesøge skatteværdien af udviklingsomkostningerne fra SKAT, og få beløbet udbetalt i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen. Der kan maksimalt tilbagesøges 25 mio. kr. under skattekreditordningen. Fortsat mulighed for fravalg af revision for selskaber med en nettoomsætning under 8 mio. kr., balancesum under 4 mio. kr. og med max. 12 medarbejdere. Tilvalg af udvidet gennemgang frem for revision for selskaber med nettoomsætning under 72 mio. kr., balancesum under 36 mio. kr. og under medarbejdere. Med den nye årsregnskabslov bliver størrelsesgrænserne sat op til 89 mio. kr., balancesum under 44 mio. kr. og under medarbejdere. Digitaliseringen af en række administrative områder fortsætter. Der er indført digital postkasse for alle virksomheder, digital ejerbog, digital registrering af skattemæssige underskud, digital indberetning af årsregnskaber, selskabsselvangivelser og personlige selvangivelser samt digital indberetning af udbytteattester osv. Ny årsregnskabslov En ny årsregnskabslov træder i kraft for 2016-årsregnskaberne, men kan frivilligt implementeres for 2015-årsregnskaberne. Den nye årsregnskabslov betyder blandt andet: Nye størrelsesgrænser for hvornår revision kan fravælges for holdingkonstruktioner. Ny regnskabskategori mikrovirksomheder som kan undlade at medtage anvendt regnskabspraksis, gæld der forfalder senere end 5 år, antal ansatte. Reglerne kan ikke anvendes af alle typer af virksomheder, gælder f.eks. ikke holdingselskaber. Ejendomme kan figurere som investeringsejendomme, uanset om det er selskabets eller koncernens hovedaktivitet. Gæld vedrørende investeringsejendomme skal måles til amortiseret kostpris og ikke til dagsværdi. Værdiregulering af renteswaps skal ske direkte over egenkapitalen og dermed ikke i resultatopgørelsen. Kapitalandele i unoterede selskaber kan måles til kostpris. Krav om ledelsesberetning og oplysning af antal ansatte genindføres for regnskabsklasse B. Det skal overvejes, om det er fordelagtigt at førtidsimplementere den nye årsregnskabslov allerede for 2015-årsregnskabet. En førtidsimplementering kunne eksempelvis være fordelagtig, hvis selskabet eller koncernen har investeringsejendomme, der nu kan indregnes og måles til dagsværdi. Herved kan eventuelle højere værdier præsenteres for regnskabslæser. Overvejelser ved generationsskifte Generationsskifte af familievirksomheder er en vigtig del 12 Byggeanalysen 2015

13 af dansk erhvervsliv. Mange små og mellemstore ejerledede virksomheders eneste mulighed for fortsat drift er generationsskifte. Ejeren er virksomhedens største aktiv, derfor kan det være svært at finde en køber. Generationsskifte af en virksomhed kan være en kompleks proces, også selv om der er tale om en mindre virksomhed. Det er hjerteblod, der overdrages, og derfor skal det gøres i en god, struktureret proces, som kan forløbe over flere år. Der er en blød del og en hård taldel i processen, og det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilken del, der vægter mest. En god, struktureret proces og god forberedelse, giver større sandsynlighed for et vellykket resultat. Følgende bør som minimum indgå i overvejelserne: Den bløde del ved generationsskifte Virksomhedens forretningsmæssige status. Hvor er virksomheden i sin livscyklus? Er der en fremtid? osv. Ledelsesmæssige overvejelser. Kan næste generation lede virksomheden? Skal de i lære i en anden virksomhed, internt i virksomheden eller er de allerede parat til at overtage? Familiemæssige overvejelser. Kan virksomheden overdrages inden for familien eller skal den sælges eksternt? Overvejelser i relation til salg af virksomheden. Hvornår skal generationsskiftet finde sted? Den hårde del ved generationsskifte Værdiansættelse. Hvad er virksomhedens værdi? De økonomiske konsekvenser for virksomheden og personerne. Hvordan finansieres generationsskiftet? Strukturelle overvejelser som valg af selskabsform, valg af omstruktureringsplan, handlingsplan mv. Nye regler for værdiansættelse ved generationsskifte Skatteministeriet ophævede den 5. februar 2015 med øjeblikkelig virkning reglerne om værdiansættelse af virksomheder ved hjælp af formueskattekursen, som var en ofte anvendt metode til at værdiansætte en virksomhed i forbindelse med et generationsskifte. De seneste 30 år har tusindvis af familieejede virksomheder ellers brugt formueskattekursen, da der forelå en godkendt metode til værdiansættelse af virksomheden. Det betød ofte, at ejerne kunne føre virksomheden videre til næste generation, uden at virksomheden nødvendigvis skulle låne penge for at betale skat i forbindelse med generationsskiftet. Fremover skal virksomhedens aktiver mv. værdiansættes til deres reelle markedsværdi inkl. goodwill, når virksomheden overdrages som led i et generationsskifte. Men der vil fortsat være stor usikkerhed med hensyn til, hvordan man skal fastsætte aktiernes handelsværdi. Hvilken værdi har en virksomhed? Kan der sættes en handelsværdi uden en konkret handel mellem uafhængige parter? Virksomhederne kan bruge hjælperegler til beregning af goodwill fastsat af SKAT. Det forudsætter dog, at de regler giver en værdiansættelse, der kan anses for at udtrykke handelsværdien. Generelt medfører afskaffelsen af formueskattekursen, at aktier mv. skal værdiansættes til en højere værd end tidligere, hvilket medfører et øget finansieringsbehov. Dermed bliver det sværere at gennemføre generationsskifter end tidligere. Den nye regering har i regeringsgrundlaget beskrevet, at man vil afsætte 2,1 mia. kr. i til at fastholde arbejdspladser og udviklingsmuligheder for de ejerledede virksomheder, herunder at man vil genindføre formueskattekursen. BoligJobordningen BoligJobordningen, populært kaldet håndværkerfradraget, er genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar Ordningen i 2015 er den samme som i 2014, hvor alene arbejdslønnen er fradragsberettiget med 15 t.kr. pr. person over 18 år i husstanden. Ordningen ændres i 2016 og 2017 til en mere grøn ordning med fokus på energiforbedringer. Fradraget forventes øget til 18 t.kr. pr. år, hvoraf et maksimalt beløb på kr. øremærkes energirenovering og max kr. reserveres til serviceopgaver som fx rengøring. For så vidt angår 2015, kan fradraget bl.a. benyttes til arbejde på boligens ydre og indre rammer. Ordningen er gældende for ejeren af helårsboliger, andelsboliger, fritidsboliger og under visse betingelser også lejere. En lang række reparationer, renovering, installationer eller fornyelser er dækket af ordningen, men arbejde på terrasser, flisebelægning og carporte er f.eks. ikke omfattet af ordningen. Det udførte arbejde skal være afsluttet senest 31. december 2015 og være betalt senest 29. februar Byggeanalysen

14 Bedre bundlinje i byggeog anlægsbranchen Øget lønsomhed er en forudsætning for en sund branche. En sund branche er en forudsætning for at kunne skabe vækst og innovation og for fortsat at være en attraktiv samarbejdspartner og arbejdsplads. Øget lønsomhed Indtjeningen og lønsomheden i bygge- og anlægsbranchen har været under pres i en årrække, og virksomhederne i branchen arbejder intenst med at forbedre indtjeningen. De ændrede rammevilkår giver visse udfordringer, fx med at opnå de fornødne kreditter og med at forstå den offentlige udbudspolitik. En væsentlig del af branchens økonomiske udfordringer skyldes dog interne forhold i virksomhederne. Selv om niveauet for den gennemsnitlige indtjening pr. ansat er steget i det seneste år, er det fortsat relativ lavt set i forhold til andre brancher, og der bør arbejdes med at øge lønsomheden. Indtjeningen kan bl.a. forbedres ved at optimere værdikæden i bygge- og anlægsbranchen. Branchens værdikæde Bygge- og anlægsbranchen er en konjunkturfølsom branche. Branchen påvirkes af en række eksterne faktorer som offentlig og privat efterspørgsel, renteudviklingen, finansieringsmuligheder, det kommunale erhvervsklima, udbuddet af arbejdskraft, skatter og meget andet. Derudover er det ofte omfangsrige og tidskrævende opgaver i bygge- og anlægsbranchen, eksempelvis at opføre en bygning, og der er mange forskellige parter involveret. At bygge et hus er en unik og kompleks proces. Selv om en type bygning har været opført før, er der typisk mange og nye parter involveret i processen fra gang til gang: bygherre, rådgivere, garantiselskab, banker og de bygge- og anlægsvirksomheder, som rent faktisk opfører ejendommen. Desuden er hvert enkelt byggeri kendetegnet ved unikke forhold: grunden, ejendommens beliggenhed på grunden, individuelle tilpasninger på bygningen, indretningen, planloven, lokale bestemmelser, servitutter mv. Byggeriets værdikæde er relativt opsplittet. De rådgivende virksomheder har en mere fremtrædende rolle set i forhold til de udførende virksomheder. Arkitekter er ofte rådgivere for bygherren, og de har en fremtrædende rolle tidligt i projektet, hvor bygningens udseende og funktionalitet besluttes. De udførende virksomheder og deres faglige kompetencer bliver som regel først involveret senere i processen, og det kan medføre visse udfordringer undervejs i selve byggeriet. Branchen er derudover kendetegnet ved en forholdsvis skarp fagopdeling med stærke traditioner og forskellige indgangsvinkler, uddannelser og autorisationskrav. Der er derfor mange fag involveret i opførelsen af en bygning. Hver gang en arbejdsgang skifter hænder i værdikæden, er der risiko for værditab. Entreprenørvirksomhederne kunne søge at skabe sig en mere central position ved at blive tidligere involveret i byggeopgaverne. De store og de mellemstore entreprenørvirksomheder står derfor over for et strategisk valg: Vil de dække flere dele af værdikæden og derved sikre sig en større andel af værditilvæksten eller øge effektiviteten i de enkelte processer? Rum for øget produktivitet Ved produktivitet forstås enten værditilvæksten pr. arbejdstime eller værditilvæksten for det samlede input af ressourcer, dvs. kapital, maskiner, arbejdskraft osv. Nogle af de ting, som påvirker produktiviteten, kontrollerer den enkelte virksomhed selv. Det drejer sig om planlægning, ledelse og samarbejde, men også om optimering af processer og anvendelse af it. Det potentiale kan den enkelte virksomhed selv realisere. Men byggeriets virksomheder kan ikke forløse det fulde potentiale alene. En af udfordringerne i forhold til at øge produktiviteten i byggeriet er, at nybyggeri i Danmark ofte har karakter af unika. Det gælder ikke kun selve bygningen, men også det hold af byggevirksomheder, rådgivende ingeniører og arkitekter, der sættes sammen for at bygge. Der skabes så at sige en ny virksomhed, hver gang der skal bygges. Det er alt andet lige - hæmmende for produktiviteten, fordi det tager tid at skabe et godt samarbejde. Når selve byggeriet ikke gentages, er der ingen mulighed 14 Byggeanalysen 2015

15 DISSE ER 10!!!!! Byggeriets værdikæde Byggeriets værdikæde består af mange forskellige led og mange forskellige aktører. Der er risiko for værditab hver gang nye parter involveres eller at information skifter hænder. Bedre dialog og samarbejde skaber bedre bundlinje Rammevilkår Rammevilkår efterspørgsel, efterspørgsel, udbud af udbud arbejdskraft, af arbejdskraft, rente, erhvervsklima, rente, skatter osv. erhvervsklima, skatter osv. Bygherre/Bygherrerådgiver Arkitekt Ingeniør Entreprenør Underleverandører Transport Murer Tømrer VVS El Maler Garantiselskab Revisor Bank /kreditforening Advokat Myndigheder Projektering/ Opførelse/ Behov/idé Udbud Tilbud Garanti finansering aflevering Vedligeholdelse Byggeanalysen

16 For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen når jeg indsætter grafikkerne fra Excel. Så husk skriftsnit mv. skal tilsvarende sætte ned. Primært resultat pr. ansat i t.kr for at høste de produktivitetsgevinster, Gennemsnit der fremkommer Gennemsnit Udbud kan bedste være spildte kræfter ved, at deltagerne bliver hurtigere og bedre af at udføre det samme mere end en gang. Ofte bliver de enkelte byggevirksomheders Afkast af investeret viden kapital om at bygge også bragt alt for sent i 6 spil i processen. Det enkelte byggeprojekt bliver derfor ikke udformet, så der tages hensyn 49% til det produktionsapparat, der skal opføre det. Det er en stor ulempe. 5 4 Risikostyring Byggeriets virksomheder bruger mange ressourcer på at give tilbud til offentlige og private bygherrer. Ressourcerne bliver anvendt på prækvalifikationer, gennemregning af tilbud, skrivning af tilbudsmateriale mv. Det er særdeles 52% vigtigt for den enkelte virksomhed at have en høj hit-rate på vundne opgaver i forhold til afgivne tilbud. Der er ofte tale om store udbud, som koster meget tid og mange kræfter for den enkelte I de mindre og mellemstore virksomheder består risikostyringen ofte i til- og fravalg af enten entrepriseformer byder 23% og underleverandør. eller af bestemte typer af opgaver, uden at der nødvendigvis ligger en specifik analyse bag det konkrete til- eller bygherrer kunne være bedre, ligesom mange udbud Kvaliteten af udbudsmaterialet fra de offentlige 1 fravalg vedrørende det enkelte projekt. Valgene træffes 2013 sædvanligvis på baggrund af konkrete erfaringer eller de bliver annulleret eller må gå om, når forudsætninger eller 2014 lignende ændrer sig. Det medfører store omkostninger kompetencer, som der på det pågældende Gennemsnit tidspunkt er Top i for af virksomhederne. branchen Derfor må hver enkelt bygge- og virksomheden. Det kunne være: anlægsvirksomhed nøje vurdere, hvornår de skal byde på en opgave og hvornår de skal lade være. Anvendelse af omsætning Vi udfører tømrer- og snedkerarbejder i fagentreprise. Vi er en 10 velrenommeret virksomhed, der udfører tømrer- Færre konkurser 9% og snedkeropgaver 9 13% 2% for både private og virksomheder. Antallet af konkurser i byggeriet er faldet gennem de 13% 8 Vi udfører alle former for erhvervs- og industribyggeri seneste år og nærmer sig så småt niveauet før finans- 7 i hoved- og totalentreprise. krisen. Tilpasningen 33% er sket på den hårde måde, og der 6 er blevet ryddet grundigt op i virksomhedsbestanden. 5 De største virksomheder i branchen har etableret risikostyringssystemer og har udpeget en eller flere i virksom- og er blevet bedre til omkostnings- og risikostyring. De tilbageblevne virksomheder er blevet mere solide 4 heden, der har en særlig 48% rolle i forhold til at vurdere de Hertil 53% kommer, at branchens samlede aktivitetsniveau risici, som 1 virksomheden påtager sig i forbindelse med, er i bedring. at der bydes på konkrete projekter. For de virksomheder foretages der ofte en decideret Top af risikoanalyse branchen med Gennemsnit kortlægning af risici, afdækningstiltag samt eventuelle Vareforbrug Personaleomkostninger pristillæg på særligt risikofyldte projekter eller dele af projekter. Andre omkostninger Primært resultat Konkurser i bygge- og anlægsbranchen Kilde: Dansk Statistik 16 Byggeanalysen 2015

17 Byggeanalysen

18 De bedste i bygge- og anlægsbranchen Den regnskabsmæssigt bedste fjerdedel af virksomhederne For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen mest når jeg profitable indsætter grafikkerne virksomheder fra Excel. Så husk inden skriftsnit for mv. bygge- skal tilsvarende sætte primært ned. bygge- og anlægsbranchen har de seneste år haft et De For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i størrelsen og anlægsbranchen når jeg indsætter grafikkerne er fra markant Excel. Så husk bedre skriftsnit end mv. skal gen- tilsvarende sætte branchen ned. generelt. Efter et lille fald i det primære resultat resultat pr. ansat, som er tre gange højere end For hurtigere process skaleres grafikker ned i InDesign. Så skal jeg ikke ændre i fra størrelsen når jeg indsætter De grafikkerne har en tre fra Excel. gange Så husk højere skriftsnit indtjening mv. skal tilsvarende sætte steget ned. ca. 19 t.kr. pr. ansat, en stigning på 2012 til 2013, er deres primære resultat pr. ansat nemsnittet. 11%. pr. ansat end branchen som helhed, samtidig Primært resultat pr. ansat i t.kr. vokser deres forspring, viser dette års analyse. Primært 2 resultat pr. ansat i t.kr Primært resultat pr. ansat i t.kr Afkast af investeret kapital Afkast 6 af investeret kapital 6 5 Afkast af investeret kapital Gennemsnit Gennemsnit bedste Gennemsnit 49% Anvendelse 10 af omsætning 9% 9 10 Anvendelse af omsætning 13% 8 9% % 8 9% % % % 1 48% Top af branchen 1 Vareforbrug Top Personaleomkostninger af branchen VareforbrugTop Personaleomkostninger af branchen 18 Byggeanalysen 2015 Vareforbrug 2012 Gennemsnit 2013 Gennemsnit bedste 2014 Anvendelse af omsætning 49% 49% Gennemsnit bedste 23% Gennemsnit Top af branchen Gennemsnit Personaleomkostninger Top af branchen 53% 23% 2013 Gennemsnit Top af branchen % 23% % 33% 33% 33% 52% Andre omkostninger GennemsnitPrimært resultat Andre omkostninger 52% 52% Gennemsnit 13% 13% 13% 2% 2% 2% Andre omkostninger Gennemsnit Primært resultat Primært resultat Samtidig er de bedst præsterende virksomheder ikke kun bedre til at tjene penge, de har også øget deres forspring i forhold til resten af feltet. Indtjeningen for branchen generelt voksede i 2014 i snit med 13 t.kr. pr. ansat, mens væksten hos de bedste som nævnt var 19 t. kr. pr. ansat. Virksomhedens størrelse spiller ikke ind på, hvor god den er til at tjene penge. Analysen viser, at der ikke er forskel i fordelingen på virksomhedstørrelse for de bedste virksomheder i forhold til det samlede antal virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Men fordelt på underbrancher springer bygningsentreprenører i øjnene de udgør langt hovedparten af virksomhederne i førergruppen målt på det primære resultat pr. ansat. De bedste virksomheder har fortsat et betydeligt højere afkast af deres investeringer end gennemsnittet. I dette års analyse har de bedste virksomheder dog hverken været bedre eller dårligere til at få afkast af den investerede kapital de ligger på gennemsnittet for hele branchen. Går vi nærmere ind i tallene, kan vi se, at de bedste af virksomhederne i branchen har betydeligt færre omkostninger til personale i forhold til gennemsnittet. Samtidig er vareforbruget lavere. De bedste i branchen er altså i stand til at få en bedre indtjening ud af personaleomkostningerne. Der er ikke forskel på de faste omkostninger målt i forhold til omsætning imellem de bedste virksomheder og gennemsnittet. Når vi analyserer på sammensætningen af resultatopgørelsen, er det sket med udgangspunkt i de virksomheder i vores analysegrundlag, der oplyser omsætningen i seneste årsrapport.

19 Byggeanalysen

20 24 Byggeanalysen 2015

21 Analyse af de 6 underbrancher I det følgende gennemgår vi nøgletallene for de seks underbrancher: Anlægsentreprenører, bygningsentreprenører, murer-, tømrer-, beton- og malerbranchen Byggeanalysen

22 Anlægsentreprenører Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte 51+ ansatte 100+ ansatte Likviditetsgrad % Procent Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) Gennemsnitlig likviditetsgrad Det kniber med at tjene penge hos landets Afkast af investeret kapital Lavere end 1 Højere end 1 anlægsentreprenører. Men da virksomhederne generelt er solidt polstrede, er kun få entreprenører i forhøjet risiko for konkurs. Højere end Soliditet Lavere end ANLÆGSENTREPRENØRER Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte ansatte 100+ ansatte Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 23% 18% 18% 13% 14% 26% 52% 14% 8% 19% 16% 16% 13% 13% Anlægsentreprenørerne oplevede i 2014 en tilbagegang i både resultatet pr. ansat samt i afkastet af den investerede kapital. Tilbageslaget kommer efter positive resultater i Kun store virksomheder med mere end 100 ansatte har øget indtjeningen pr. ansat og ligger over gennemsnittet for underbranchen. De store virksomheder har ellers historisk set haft en betydelig lavere indtjening pr. ansat end deres mindre konkurrenter. Selv om omsætningen hos anlægsentreprenørerne steg væsentligt i 2014, holdt indtjeningen pr. ansat ikke. Det ses ofte, at indtjeningen pr. ansat falder i perioder, hvor der er kraftig vækst, bl.a. fordi det koster tid, mandskab og penge at foretage nyinvesteringer og uddanne nye medarbejdere. Derudover er der fortsat et stort prispres og hård konkurrence, blandt andet fra udenlandske aktører. Anlægsentreprenørerne har oplevet et tilsvarende fald i afkastet af den investerede kapital i forhold til sidste år, hvilket hænger sammen med faldet i virksomhedernes primære resultat pr. ansat. Underbranchen er præget af investeringstunge virksomheder, og afkastet af den investerede kapital ligger derfor lavere end de øvrige underbrancher i bygge- og anlægsbranchen. Afkastet af den investerede kapital er blevet udjævnet i løbet af 2014 på tværs af de forskellige virksomhedsstørrelser. Virksomheder med mere end 100 ansatte er gået lidt tilbage i afkast på trods af betydelig vækst i indtjeningen pr. ansat. Det vidner om, at de største anlægsentreprenører har investeret massivt, ligesom væksten i omsætningen har øget pengebindingen i tilgodehavender og igangværende arbejder Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte 26- ansatte 51+ ansatte 100+ ansatte 26 Byggeanalysen %