Introduktionsweekend (Course introduction)

Transkript

1 Introduktionsweekend (Course introduction) Modultovholder: Klinisk lektor Malene Grubbe Hildebrandt Ansvarshavende institut: Klinisk Institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk introduktionsweekend som opstart på uddannelsen medio/ultimo august måned i optagelsesåret. Omfang og ECTS: To dage (fredag-lørdag), ingen selvstændig ECTS-værdi Fagnummer: Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Formålet med introduktionsweekenden er at præsentere MMB-studiet og de faglige hovedområder i studie,t samt skabe kontakt mellem de studerende. Introduktionsweekenden giver de studerende et overblik over MMB-studiet og dets enkeltdele samt introducerer årets studerende til hinanden, til studiet og til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Kompetencemål: Ingen eksplicitte Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Weekenden består af en blanding af forelæsninger, gruppearbejde med plenumdiskussioner, samt generel drøftelse af fagligt relevante problemstillinger. Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Ingen Kriterier for udtømmende målopfyldelse: Ikke relevant [1]

2 Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode Modultovholder: Adjunkt Anne-Marie Søndergaard Christensen, Institut for Filosofi, Religion og Pædagogik (IFPR) Ansvarshavende institut: IFPR, SDU Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 1. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Formålet med metodesporet er, at de studerende opnår grundlæggende akademiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske kompetencer, så de kan vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv, formulere afgrænsede forskningsspørgsmål og designe studier til at søge svar på disse, tolke egne og andres resultater. Kompetencemål: De studerende på MMB, MFT og MR vil besidde følgende kompetencer indenfor kategorierne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer: Viden - De studerende har viden om: grundlæggende videnskabsteoretiske emner indenfor humanvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og naturvidenskaberne, så de kan forstå videnskabsteori som et fundament og ramme for videnskabeligt arbejde, herunder de videnskabsteoretiske forudsætninger for forskningsmetodologien. grundlæggende forståelse af kvalitativ og kvantitativ metode grundlæggende statistiske metoder, så som deskriptiv, prædiktiv og epidemiologisk statistik. Færdigheder- De studerende har færdigheder til: at læse og vurdere forskellige typer af videnskabelige artikler, herunder forholde sig kritisk til videnskabsteoretiske baggrundsantagelser, forskningsmetodernes relevans, forskningsresultater og mulige fejlkilder samt overveje studiernes konsekvens for deres egen [2]

3 praksis (implementering). at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor deres egen praksis og reformulere disse problemstillinger til et forskningsspørgsmål der kan analyseres videnskabeligt, samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller. at foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres anvendelse. Kompetencer- De studerende har kompetence til: at formulere afgrænsede og præcise forskningsspørgsmål, at diskutere forskningsmetoders anvendelighed i forhold til forskningens formål at designe et kvalitativt eller et kvantitativt forskningsstudie Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles over to weekender i første semester. Undervisningen består af forelæsninger med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 70 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 80 Prøve I alt 180 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Prøveform 7: Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne. Bedømmelse er intern i form af bestået/ikke bestået. Ved ikke bestået prøve i første forsøg sker omprøven næste gang modulet afholdes. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren Bestået ; den tilstrækkelige præstation (svarende til karakteren 02), skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne søge og vurdere videnskabelig litteratur og herunder også kritisk forholde sig til datagenererings- og analysemetoder samt kunne formulere relevante forskningsspørgsmål med udgangspunkt i hhv. kvalitative og kvantitative analysemetoder. [3]

4 Perceptuel medicinsk billedforståelse (Medical Imaging Perception) Modultovholder: Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 1. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til perceptuelle faktorers indflydelse i relation til medicinsk billeddiagnostik og optimering. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte perceptuelle aspekter. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om perceptionens betydning for billedbilleddiagnostik samt optimering heraf som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. Kompetencemål: Den studerende opnår viden om og forståelse for: fysiologiske og psykologiske aspekter ved menneskets evne til billedopfattelse perceptuelle og kognitive faktorers indflydelse på statiske såvel som dynamiske diagnostiske processer herunder billedmanipulationens betydning for perception og perceptionens betydning for valg af billedoptimering subjektive analysemetoder anvendt til vurdering af billedperception diagnostiske monitorer samt dicom standarder Den studerende har færdigheder til at: [4]

5 analysere og vurdere perceptionens betydning for medicinsk billedanalyse og forståelse herunder billedmanipulationens betydning for perception samt perceptionens betydning for valg af billedoptimering analysere og vurdere betydningen af fysiologiske og psykologiske aspekter ved menneskets evne til billedopfattelse identificere perceptuelle og kognitive faktorers indflydelse i den diagnostiske proces, som omfatter såvel dynamiske som statiske billeder Den studerende har kompetencer til at: diskutere og forholde sig kritisk til perceptionens betydning for medicinsk billedanalyse udføre undersøgelse af perceptuelle informationsindhold indenfor konkrete former for medicinsk billeddiagnostik vurdere og diskutere statistiske analysemetoder i relation til billedperception Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på engelsk, norsk og svensk. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 2) Skriftlig prøve med intern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i november/december måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres [5]

6 omprøve, hvor den studerende bearbejder opgaven på ny. Der tilbydes i den forbindelse én times vejledning. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne redegøre for en relevant klinisk og/eller forskningsmæssig problemstilling, hvor den perceptuelle del af billedanalysen vil kunne spille en betydende rolle for diagnosesikkerheden, arbejdsgang eller andre for patientforløbet relevante processer. Problemstillingens kernepunkter skal demonstreres ud fra relevant litteratur med angivelse af udvælgelseskriterier herfor. Der skal konkluderes/perspektiveres til den kliniske virkelighed. [6]

7 Teknologisk medicinsk billedforståelse (Technical Image Analysis) Modultovholder: Læge Søren Hess, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 2. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Modulet er overvejende med fokus på de tekniske aspekter ved medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til aktuelle og mulige fremtidige metoder, anvendt i forbindelse med den tekniske del af medicinsk billedforståelse. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte tekniske aspekter af medicinsk billeddiagnostisk. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin tekniske viden indenfor medicinsk billeddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. [7]

8 Kompetencemål: Den studerende har viden om og forståelse for: centrale begreber og terminologi i relation til teknologisk medicinsk billeddiagnostik vævsstrukturernes betydning for billedformation indenfor mindst én selvvalgt modalitet f.eks. CR, DR, CT, MR, UL eller nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET Den studerende har færdigheder til at: analysere, vurdere og diskutere vævsstrukturernes betydning for billeddannelsen indenfor mindst én selvvalgt modalitet f.eks. CR, DR, CT, MR, UL eller nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET sammenligne og analysere teknisk informationsindhold i forskellige former for medicinsk billeddiagnostik herunder: o den fysiske billedproces o betydning af signal/støj forhold o betydning af billedmanipulation Analysere og vurdere statistiske analysemetoder i forhold tekniske parametre Den studerende har kompetencer til: kritisk at bedømme og sammenligne konkrete tekniske elementer i relation til billeddiagnostiske procedurer vurdere og diskutere kvalitetssikringsmetoder ved medicinsk billeddiagnostik herunder at evaluerer konkrete tekniske processer og resultater i relation til medicinske billeddiagnostiske undersøgelsesprocedurer vurdere og diskutere metoder til studier af medicinsk billeddannende teknologi herunder statistiske analysemetoder i forhold tekniske parametre Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på engelsk, norsk og svensk. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 [8]

9 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 2) Skriftlig prøve med intern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i november/december måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve, hvor den studerende bearbejder opgaven på ny. Der tilbydes i den forbindelse én times vejledning. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne redegøre for en relevant klinisk og/eller forskningsmæssig problemstilling, hvor teknologisk medicinsk billedforståelse kan spille en betydende rolle i forhold til billedkvaliteten, og/eller strålebelastning til patienten ved en CR, DR, CT, MR, UL eller nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET. Problemstillingens kernepunkter herunder analyse af teknisk informationsindhold i den valgte modalitets billeddata skal demonstreres ud fra relevant litteratur med angivelse af udvælgelseskriterier herfor. Der skal konkluderes/perspektiveres til den kliniske virkelighed. [9]

10 Modaliteters muligheder og begrænsninger ved udvalgte lidelser (Sensitivity and specificity of Modalities) Modultovholder: Læge Malene Grubbe Hildebrandt, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital (Studieleder) Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 2. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Modulet er overvejende med fokus på diagnosesikkerhed indenfor udvalgte patologiske lidelser. Målet er, at de studerende forholder sig kritisk til patientgrundlagets betydning for valg af modalitet indenfor medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til, hvordan valg af modalitet har betydning for diagnosticeringen af udvalgte lidelser. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte lidelser i relation til modalitetsvalg. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om modaliteters muligheder og begrænsninger i forbindelse med billeddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. Kompetencemål: Den studerende har viden om og forståelse for: Betydningen af modaliteters sensitivitet og specificitet i forhold til udvalgte patologiske lidelser Metoder til studier af modaliteters sensitivitet og specificitet ved udvalgte patologiske lidelser [10]

11 Betydningen af befolkningsgrundlaget (sygdomsprævalensen) for de prædiktive værdier Overvejelser af mulige sygdomsgrupper og mulige modaliteter, der danner grundlag for evt. screening Betydningen af at anvende en sufficient gold standard i studier af modaliteters sensitivitet og specificitet Den studerende har færdigheder til at: Analysere og vurdere relevante modaliteters sensitivitet og specificitet i forhold til udvalgte patologiske lidelser Analysere og vurdere positive og negative prædiktive værdier i en klinisk problemstilling Den studerende har kompetencer til: Analysere, vurdere og diskutere analysemetoders relevans i forhold til studier af modaliteters sensitivitet og specificitet ved udvalgte patologiske lidelser Analysere, vurdere og diskutere statistiske analysemetoders relevans i forhold til at bedømme modaliteters sensitivitet, specificitet og prædikative værdier ved udvalgte patologiske lidelser Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på dansk. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 [11]

12 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 2) Skriftlig prøve med ekstern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i marts/april måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve, hvor den studerende bearbejder opgaven på ny. Der tilbydes i den forbindelse én times vejledning. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne argumentere for modaliteters sensitivitet og specificitet i forhold til udvalgte patologiske lidelser, samt for betydningen af modaliteternes prædiktive værdier i grupper med forskellig sygdomsprævalens. [12]

13 Sundhedsjura (Health Justice) Modultovholder: Lektor Kent Kristensen Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 2. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Modulet er overvejende med fokus på diagnosesikkerhed indenfor udvalgte patologiske lidelser. Målet er, at de studerende forholder sig kritisk til patientgrundlagets betydning for valg af modalitet indenfor medicinsk billeddiagnostik. Modulet er med fokus på sundhedsloven, bekendtgørelser, patientklagesystemet, autorisationer, MTV, etisk råd og datatilsynet i relation til medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til fortolkning og anvendelse af sundhedsloven og bekendtgørelser i forbindelse medicinsk billeddiagnostik. Den studerende skal desuden have kendskab til patienters og egne juridiske forhold i relation til hertil. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor juridiske aspekter som udgangspunkt for udvikling af medicinsk billeddiagnostik. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om MTV, etisk råd og datatilsyn, således at disse kan inddrages ved udvikling i klinisk praksis. Kompetencemål: Den studerende har viden om og forståelse for: [13]

14 grundlæggende offentlige retslige begreber forskellige former for retskilder med relevans for ansvarsområdet indenfor medicinsk billeddiagnostik forretningsgangen i en patientklage i relation til medicinsk billeddiagnostik reglerne om tjenesteydelsernes frie bevægelig og deres konsekvenser for sundhedsvæsenets funktion i relation til medicinsk billeddiagnostik forholdet mellem national lovgivning og anden international ret etisk råds virkefelt Den studerende har færdigheder til at: Analysere og anvende reglerne om patienters retsstilling i relation til medicinsk billeddiagnostik og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger Analysere og anvende reglerne om sundhedspersoners professionsansvar i relation til opgaveløsning indenfor medicinsk billeddiagnostik og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger Den studerende har kompetencer til at: Diskutere etiske problemstillinger i relation til medicinsk billeddiagnostik Forholde sig kritisk til MTV modeller i forhold til styrke og relevans indenfor udvalgte områder af medicinsk billeddiagnostik Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på engelsk, norsk og svensk. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 Øvelser & gruppearbejde 0 [14]

15 Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 1) mundtlig prøve med ekstern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i maj/juni måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres fornyet mundtlig prøve. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne redegøre for grundlæggende offentlige retslige begreber og forskellige former for retskilder med relevans for ansvarsområdet indenfor medicinsk billeddiagnostik. Desuden skal den studerende kunne redegøre for forretningsgangen i en patientklage i relation til medicinsk billeddiagnostik. [15]

16 [16]