Kompetenceudviklingsforløb

Transkript

1 Kompetenceudviklingsforløb til Beskrivende radiograf i det perifere skelet 1

2 GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN 1 Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf i det perifere skelet er et uddannelsestilbud for radiografer, der ønsker opkvalificering som led i fortsat karrieremæssig progression med sigte mod kvalitetsudviklingsopgaver og varetagelse af udvidede funktioner indenfor billeddiagnostiske specialer med særlig vægt på konventionelle røntgenundersøgelser indenfor det perifere skelet. 2 Kompetenceudviklingsforløbet giver ret til at betegne sig Beskrivende radiograf kelet. 3 Betegnelsen Beskrivende radiograf i det perifere og aksiale skelet opnås ved at bestå dels Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet, dels modulet Det aksiale skelet. 4 Modulet Det aksiale skelet kan først bestås, når Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet er bestået. Det aksiale skelet er normeret til 30 ECTS. Undervisningen tilrettelægges dels som teoristudier og dels som klinisk læringsforløb fordelt over ét halvt år. UDDANNELSENS MÅLGRUPPE 5 Kompetenceudviklingsforløbet er rettet imod autoriserede radiografer. FAGLIG PROFIL 6 Formål Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf i det perifere skelet og det aksiale skelet bygger videre på de uddannelsessøgendes grunduddannelse til radiograf og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt og fagligt opdateret grundlag at beskrive konventionelle røntgenundersøgelser indenfor det perifere skelet 7 Slutkompetencer Dimittender fra Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf besidder følgende slutkompetencer: Viden den studerende kan: Formulere, analysere og vurdere praktiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag Formidle faglige problemstillinger til både specialister inden for området og til udenforstående 2

3 Kunne identificere og vurdere eget behov for forsat kompetenceudvikling og specialisering Strukturere, formulere og præcisere diagnostiske fund såvel skriftligt som mundtlig i de kliniske afdelinger i relation til det perifere skelet Færdigheder den studerende kan: Vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse af arbejde indenfor medicinsk billeddiagnostik Analysere og vurdere faglige problemstillinger inden for det billeddiagnostiske område på selvstændig vis Demonstrere et bredere perspektiv på billeddiagnostik indenfor det perifere skelet i forhold til den forudgående grad Demonstrere erhvervelse af ny faglig kompetence ved siden af den forudgående grad beskrive patologisk radiologi indenfor konventionelle undersøgelser af det perifere skelet Kompetencer den studerende kan: Selvstændigt at træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger i relation til diagnosticering indenfor konventionelle røntgenundersøgelser af det perifere skelet Perspektivere og udvikle praksis indenfor konventionelle røntgenundersøgelser af det perifere skelet på baggrund af teoretiske og videnskabelige metoder Råde og vejlede klinikere i forhold til almene radiologiske procedurer som omfatter det perifere skelet 3

4 Adgangsbetingelser: 10 Autorisation som radiograf og minimum to års relevant praksiserfaring som radiograf. Med relevant praksiserfaring menes bredt alment kendskab til og erfaring med udførelse af almindeligt forekommende billeddiagnostiske undersøgelser herunder knogleundersøgelser. Adgang til Kompetenceudviklingsforløbet er betinget af, at ansøgere har autorisation som radiograf. 11 Universitetet kan give adgang til kompetenceudviklingsforløbet for ansøgere, der ikke opfylder de i 10 nævnte adgangsbetingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre kompetenceudviklingsforløbet eventuelt efter nærmere fastsat kvalificering. Der kan indgå en samtale som led i Universitetets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. 12 Ansøgning om optagelse på kompetenceudviklingsforløbet til hhv. Det perifere skelet og Det aksiale skelet skal være Syddansk Universitet i hænde indenfor den oplyste ansøgningsfrist. UNDERVISNINGSMETODER OG TIDSFORBRUG 13 Undervisningen består af forelæsninger, gruppearbejde/plenumdiskussioner, projektarbejde samt vejledning. Endvidere kan der indgå mundtlige oplæg og skriftlige opgaver. Individuel og evt. gruppevis læsning og øvelse uden for skemalagt undervisningen er helt nødvendig. For de fleste studerende vil det dreje sig om et omfang svarende til timer om ugen i studieugerne. Det kliniske læringsforløb består dels af øvelser i udarbejdelse af beskrivelser af konventionelle røntgenundersøgelser i det perifere og det aksiale skelet, og dels af afholdelse af konferencer med kliniske afdelinger. Det anbefales at den studerende arbejder som beskrivende radiograf på afdelingen i gennemsnitlig 2 dage om ugen i hele forløbet for at kunne opnå de kliniske færdigheder i et jævnt progredierende forløb. 4

5 UDDANNELSENS INDHOLD Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf i det perifere skelet og det aksiale skelet Moduloversigt for Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf Semester Aktivitet ECTS 1. semester 2. semester Introduktionsforløb Perceptuel medicinsk billedforståelse ECTS Teoretisk undervisning 5 X Metodemodul 5 X ECTS Klinisk undervisning Det perifere skelet Det perifere skelet Teknologisk medicinsk billedforståelse 5 X Sundhedsjura 5 X Modaliteters muligheder for begrænsninger 5 X Semester Aktivitet ECTS ECTS Teoretisk undervisning ECTS Klinisk undervisning 3. semester Det aksiale skelet

6 KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØBETS ELEMENTER Introduktionsforløb 1. semester Formålet med introduktionsforløbet er at præsentere Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf og Masteruddannelsen i Medicinsk Billeddiagnostik, at skabe kontakt mellem de studerende samt at introducere til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Metodemodul 1. semester Modulet har fokus på grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer. Formålet med modulet er at de studerende opnår grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, herunder at de kan formulere afgrænsede forskningsspørgsmål, søge svar på disse, tolke egne og andres resultater og vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv. Perceptuel medicinsk billedforståelse 1. semester Modulet har fokus på de perceptuelle aspekter ved medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til perceptuelle faktorers indflydelse i relation til medicinsk billeddiagnostik. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte perceptuelle aspekter. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om perceptionens betydning for billeddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. Teknologisk medicinsk billedforståelse 2. semester Modulet har fokus på de tekniske aspekter ved medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til aktuelle og mulige fremtidige metoder, anvendt i forbindelse med den tekniske del af medicinsk billedforståelse. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte tekniske aspekter af medicinsk billeddiagnostisk. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin tekniske viden indenfor medicinsk billeddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. 6

7 Sundhedsjura 2. semester Modulet har fokus på sundhedsloven, bekendtgørelser, patientklagesystemet, autorisationer, MTV, etisk råd og datatilsynet i relation til medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til fortolkning og anvendelse af sundhedsloven og bekendtgørelser i forbindelse medicinsk billeddiagnostik. Den studerende skal desuden have kendskab til patienters og egne juridiske forhold i relation til hertil. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor juridiske aspekter som udgangspunkt for udvikling af medicinsk billeddiagnostik. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om MTV, etisk råd og datatilsyn, således at disse kan inddrages ved udvikling i klinisk praksis. Modaliteters muligheder for begrænsninger 2 - semester Modulet har fokus på komparativ billeddiagnostik i forhold til modaliteters sensitivitet og specificitet ved udvalgte patologiske lidelser. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til aktuelle og mulige fremtidige undersøgelsesteknikker gennem komparativ billeddiagnostik. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte modaliteter i relation til sygdomsområder specielt med henblik på sensitivitet og specificitet. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om modaliteters sensitivitet og specificitet i relation til patologiske lidelser som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. Det perifere skelet 1 og 2-1. og 2. semester Modulerne har fokus på anatomi og patologi set i relation til radiologi omhandlende det perifere skelet. Formålet er, at de studerende som udgangspunkt for billeddiagnosticering af det perifere skelet, skal opnå en dybere viden om og forståelse for de anatomiske strukturers udseende og placering i det perifere skelet. Desuden skal den studerende opnå en dybere forståelse for de fysiologiske processer, som foregår i den menneskelige organisme med relation til sygdomme i det perifere skelet herunder traumatologien. Den studerende skal opnå kompetencer til at råde og vejlede klinikere i forhold til almene radiologiske procedurer ved lidelser, som omfatter det perifere skelet. Det aksiale skelet 3. semester Modulerne har fokus på anatomi og patologi set i relation til radiologi omhandlende det aksiale skelet. 7

8 Formålet er, at de studerende som udgangspunkt for billeddiagnosticering af det aksiale skelet, skal opnå en dybere viden om og forståelse for de anatomiske strukturers udseende og placering i det aksiale skelet. Desuden skal den studerende opnå en dybere forståelse for de fysiologiske processer, som foregår i den menneskelige organisme med relation til sygdomme i det aksiale skelet herunder traumatologien. Den studerende skal opnå kompetencer til at råde og vejlede klinikere i forhold til almene radiologiske procedurer ved lidelser, som omfatter det aksiale skelet. PRØVEBESTEMMELSER 15 Prøver i moduler fra Masteruddannelse i Medicinsk Billeddiagnostik følger studieordningen for denne. 16 Prøveformer Skriftlig Objectively Structured Clinical Examination (OSCE) Individuel skriftlig prøve med alle hjælpemidler med mindre andet er anført i studieguiden. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået og med ekstern censur. Prøven er bestået, når den studerende har demonstreret korrekt diagnostik svarende til 95 % af det samlede antal røntgenundersøgelser. Logbog I tilknytning til den kliniske uddannelse udarbejdes individuelt en logbog indeholdende røntgenbeskrivelser. Den studerende skal undervejs i det kliniske læringsforløb evaluere egne resultater fra minimum 1000 superviserede undersøgelser. Resultaterne evalueres gennem en opgørelse af specificitet og sensitivitet med refleksion over egne styrker og svagheder gennem visualisering af egne fejl. Individuel skriftlig fordybelsesopgave indenfor et bundet emne efterfulgt af mundtligt forsvar. Opgaven tager udgangspunkt i en selvvalgt radiologisk problemstilling og udarbejdes i løbet af 1. og starten af 2. semester. Den skriftlige opgave og den mundtlige præsentation vægtes med 50 % til hver og der gives en samlet karakter. Formål at bedømme om den studerende kan: 8

9 Analysere, vurdere og diskutere relevante aspekter ved en selvvalgt radiologisk problemstilling indenfor det perifere/aksiale skelet Analysere, vurdere og diskutere relevant litteratur i relation til den selvvalgte radiologiske problemstilling indenfor det perifere/aksiale skelet Analysere, vurdere og diskutere de forskningsresultater, der inddrages i opgaven Analysere, vurdere og diskutere valg af modaliteter til belysning af den selvvalgte radiologiske problemstilling, herunder modaliteternes sensitivitet og specificitet indenfor det perifere/aksiale skelet Strukturere, formulere og præcisere diagnostiske fund skriftligt i relation til den selvvalgte radiologiske problemstilling indenfor det perifere/aksiale skelet Prøven bedømmes ved ekstern censur ved 7-trins skalaen. Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne. Intern censur ved 7-trins skalaen. Skriftlig ugeopgave med bundet emne. Intern censur og bedømmes bestået/ikke bestået. Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne. Ekstern censur ved 7-trins skalaen. 17 Generelle prøveregler Når en studerende er tilmeldt et modul er den studerende automatisk tilmeldt prøve i pågældende modul. Hvis man ikke ønsker at deltage i en prøve, skal afmelding foretages senest en uge før prøvens afholdelse. Den studerende kan derpå først deltage i prøve i pågældende modul, næste gang dette udbydes. Hvis fristen for afmelding ikke overholdes, betragtes prøven som påbegyndt og derfor som et ikke-bestået prøveforsøg. Stk. 2. Hvert modul skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 3. Prøver aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator kan studerende aflægge prøve på fremmedsprog. Stk For at bestå Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet kræves, at alle moduler, som indgår i kompetenceudviklingsforløbet, er bestået. Stk For at bestå Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere og aksiale skelet kræves, at alle moduler, der indgår i Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet samt modulerne Det aksiale skelet 1 og Det aksiale skelet 2 er bestået. 9

10 Stk. 5. Prøve- og eksamensresultater Prøveresultaterne udtrykkes ved enkeltkarakterer, og der beregnes ikke en gennemsnitskarakter for det samlede eksamensresultat. Stk. 6. Prøveresultater offentliggøres senest 6 uger efter prøvens afholdelse. Juli måned undtaget. 18 Generelle regler for skriftlige arbejder Skriftlige opgaver kan bestå af større eller mindre opgaver. Stk. 2. For alle skriftlige arbejder gælder, at en normalside er på 2400 enheder inklusive mellemrum. Noter tælles med ved beregningen af opgavens sidetal. Forside, litteraturliste og bilag indgår ikke i beregningen. Antallet af anslag skal fremgå af forsiden på opgaven. Stk. 3. Ved indlevering af alle former for skriftlige arbejder skal man benytte en standardforside, som findes på e-learn for uddannelsen. Stk. 4. Der skal ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver, der er affattet på dansk, udover det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes stave- og formuleringsevne. ANDRE PRØVEBESTEMMELSER 19 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen og som vedrører retlige spørgsmål, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. SYGE- OG OMPRØVE 20 Ved ikke-rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt. Den studerende skal omgående meddele dette til studiesekretariatet. Sygdom opstået under prøven Sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven, og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Det påhviler den studerende at fremvise lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge. Lægeerklæringen skal være eksamenskontoret i hænde senest 3 dage efter prøvedagen. Stk. 2. Modtages sygemelding og lægeattest rettidigt tæller den pågældende prøve ikke som et prøveforsøg. Den studerende er berettiget til at deltage i omprøve. Stk. 3. En ikke-bestået sygeprøve berettiger ikke til omprøve. 10

11 Stk. 4. Udeblivelse fra prøven uden rettidig afmelding eller sygemelding /eller manglende indlevering af opgave ved en afleveringsfrists udløb tæller som et prøveforsøg. Udeblivelse berettiger ikke til deltagelse i omprøve. ANDRE BESTEMMELSER 21 Den samlede betaling for kompetenceudviklingsforløbet dækker deltagelse i introduktionsweekenden og i undervisningen på modulerne samt højst 3 indstillinger til prøve i det enkelte modul. 22 Enkeltmodulstuderende. Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som studerende på enkelte moduler, hvis forudsætningerne i 10 er opfyldte, hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. Af hensyn til den faglige progression forventes den studerende ved valg af modul at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som studerende, der følger det fulde kompetenceudviklingsforløb. Der udstedes bevis for beståede moduler. 23 Kompetenceudviklingsforløbet kan ikke udbydes på heltid, da der indgår kliniske elementer, som kræver tid til tilstedeværelse og fordybelse i klinisk praksis. 24 Kompetenceudviklingsforløbet til beskrivende radiograf i såvel det perifere som det aksiale skelet skal være bestået indenfor en periode på 4 år efter indskrivning. 25 Den studerende skal under studiet og eksamenerne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksamener som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret eksamenssnyd sanktioneres ved advarsel, manglende bedømmelse af prøve, bortvisning i en begrænset periode eller permanent bortvisning. (Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet: se link til disciplinære foranstaltninger: 26 Kompetenceudviklingsforløbet træder i kraft pr. 1. september 2012 og har virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. den 1. september 2012 eller senere Bilagsoversigt: Bilag 1 Generelle regler for skriftligt arbejde 11

12 Bilag 1 Generelle regler for skriftligt arbejde Forside På forsiden angives det skriftlige arbejdes titel, forfatternavn/e, uddannelsens navn, Universitets navn og adresse og navn, og titel og instituttilknytning på evt. vejleder/e. Tekst I det skriftlige arbejde bruges følgende indstillinger til tekstsiderne: Linjeafstand: 1½ Skriftstørrelse: 12 Skrifttype: Times New Roman Venstre margen: mindst 3 cm Højre margen: mindst 2 cm Topmargen: mindst 3 cm Bundmargen: mindst 2 cm En normalside udgør i gennemsnit 2400 anslag uden mellemrum.en figur, en tabel eller et billed tæller ét anslag. Der bør ikke være mere end 3 overskriftsniveauer af hensyn til læsevenligheden. Figurer/billeder, tabeller, taksigelser og referencer Hvis der anvendes fotografier af personer, skal der indhentes specifik tilladelse (eventuelt fra forældre eller værge), og identiteten skal sløres, f.eks. med en sort bjælke over øjnene. Nummerer figurerne fortløbende i den rækkefølge, hvori de første gang nævnes i teksten. Titler og detaljerede forklaringer må ikke placeres i selve illustrationerne, men skal stå i figurteksterne. Eventuelle bogstaver, tal og symboler skal stå klart og anvendes konsekvent. Hvis en figur tidligere har været offentliggjort, skal der foreligge skriftlig tilladelse til, at figuren benyttes. Figurtekster Figurteksterne skal give præcis information om, hvad figuren viser. Nummerer figurerne fortløbende i den rækkefølge, hvori de første gang nævnes i teksten. Forklar alle forkortelser, som er benyttet i figuren. Figurteksten står altid under figuren. Tabeltekst Nummerer tabellerne fortløbende i den rækkefølge, hvori de første gang nævnes i teksten. Tabeloverskriften skal indeholde en kort og præcis angivelse af tabellens indhold. Forklar alle ikkestandardforkortelser, som er benyttet i tabellen. Giv hver søjle i tabellen et hoved med en kort betegnelse. Benyt kun vandrette streger og kun i begrænset omfang. Forkortelser Brugen af forkortelser bør begrænses. Første gang en forkortelse anvendes, skal den forklares fuldt ud. Forkortelser skal forklares separat i resume, artikeltekst og i alle tabeller og figurtekster. Hvis 12

13 der forekommer flere end fem forkortelser, skal de forklares samlet i en boks på første side efter forsiden. Der må ikke være forkortelser i titlen. Taksigelse (acknowledgement) Evt. personer som har bidraget til det skriftlige arbejde kan takkes i et evt. forord. Det skal i så fald præciseres hvad vedkommende har bidraget med (vejledning, teknisk assistance o.l.). Sidenummerering Det skriftlige arbejde skal sidenummereres, nederst til højre på alle sider inklusiv forside, indholdsfortegnelse, bilagsfortegnelse samt bilag. Referencer (Se i øvrigt Ugeskrift for Lægers manuskriptvejledning: ANUSKRIPTVEJLEDNING/MANUSKRIPTVEJLEDNINGEN) Det skriftlige arbejde skal indeholde kildehenvisning, kildeangivelse og litteraturliste opstillet efter følgende princip: Alle referencer opstilles efter Harvard eller Vancouver systemet se i øvrigt 13