«1 7 MRS Miljøministeriet. Ministeren. Randers Kommune Att. Lars Søgaard Laksetorvet i 8900 Randers C

Transkript

1 Miljøministeriet Randers Kommune Att. Lars Søgaard Laksetorvet i 8900 Randers C Ministeren D e «1 7 MRS Sendt elektronisk til: lars.peter.salhoj@randers.dk Kære Lars Søgaard Tak for dit brev af 22. december 2014, hvor du på vegne af miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune beder mig tage stilling til Naturstyrelsens beslutning om delvis at fastholde en indsigelse mod en lokalplan og et kommuneplantillæg, der skal muliggøre opstilling af 7 vindmøller ved Binderup. Jeg vil indledningsvis gøre det klart, at regeringen har et ønske om mere grøn energi i Danmark. Det afspejler den energiaftale, der blev indgået i 2012 også, og aftalens initiativer peger frem mod regeringens langsigtede mål om, at energiforsyningen i 2050 skal være 100 pet. baseret på vedvarende energi. Jeg ved også, at det ikke altid er let at finde plads til de flere og større vindmøller i det danske landskab, som ønsket om mere grøn energi forudsætter. Jeg vil derfor gerne kvittere for, at I i kommunerne gør en stor indsats for netop at finde den nødvendige plads. Samtidig er jeg enig med dig i, at vi, når der skal findes pladser til nye vindmøller, er nødt til at tage højde for og afveje en række hensyn. Det drejer sig f. eks. om hensynet til ønsket om mere grøn energi, naturhensyn og som i dette tilfælde hensynet til kulturhistoriske bevaringsinteresser. Jeg hæfter mig ved, at Naturstyrelsen i den aktuelle sag har forsøgt at finde en løsning, der tilgodeser kommunens interesse i opstilling af vindmøllerne og Kirkeministeriets interesse i at beskytte indsigt og udsigt fra Dalbynedre Kirke, og at Naturstyrelsens beslutning netop indebærer et kompromis, hvor bådejeres og Kirkeministeriets interesser søges tilgodeset ved at muliggøre opstilling af 5 ud af 7 vindmøller. Jeg hæfter mig også ved, at den aktuelle sag vedrører en uenighed mellem Randers Kommune og Kirkemyndigheden om, hvilken påvirkning vindmølleprojektet vil have på ind- og udsyn fra Dalbynedre Kirke. Der er altså ikke tale om en principiel og generel stillingtagen til, hvor langt fra kirker der kan planlægges for vindmøller. Miljøministeriet Børsgade København K Tlf Fax CVR EAN mim@mim.dk

2 Jeg mener som følge heraf ikke, at der er grundlag for, at jeg går ind i denne sag. Foranlediget af dit brev har jeg bedt Naturstyrelsen om at forholde sig til miljø- og teknikudvalgets klagepunkter i sagen. Styrelsens svar er vedlagt brevet. Det er min forhåbning, at miljø- og teknikudvalget med Naturstyrelsens supplerende bemærkninger hertil finder forståelse for den beslutning, som styrelsen har truffet. Med venlig hilsen Miljøminister Kisten Brosbøl

3 NOTAT Miljøministeriet Naturstyrelsen Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. heejs Den 22. januar 2015 Bilag til udtalelse fra Naturstyrelsen Sagens forløb Randers Kommune udsendte den 7. maj 2014 et forslag til et kommuneplantillæg nr. 5 samt et lokalplanforslag nr.574. Planforslagene muliggør etableringen af 7 vindmøller med en højde på 149,99 meter. Området er delvist udpeget i den eksisterende kommuneplan som vindmølleområde, dog uden nærmere angivelse og visualisering. Planlovens 29, stk. 1, indebærer, at miljøministeren har pligt til at fremsende indsigelse mod et forslag til ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser, med mindre forholdet er af underordnet betydning. En indsigelse efter 29, stk. 1, sker på vegne af samtlige statslige interesser. Kompetence til at gøre indsigelse er ved bekendtgørelse nr. 973 af 29. august 2014 delegeret til Naturstyrelsen. Øvrige statslige myndigheder skal derfor anmode Naturstyrelsen om at gøre indsigelse mod en ændring af kommuneplanlægning. Planlovens 29, stk. 3, giver de øvrige statslige myndigheder mulighed for selv at fremsætte indsigelse mod lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Kirkeministeriet anmodede derfor den 12. juni 2014 Naturstyrelsen om at gøre indsigelse mod kommuneplantillæg nr. 5 med den begrundelse at: "Dalbyneder Kirke er en meget bevaringsværdig gammel kirke, der i tilgift hertil har en usædvanlig placering hævet over byen på en bakketop i en dal. Gennemførslen af lokalplanen vil forstyrre og skæmme indsigten og udsigten til Dalbyneder Kirke." Kirkeministeriet, der agerer på baggrund af en henvendelse fra Århus Stift, understregede i forbindelse med fremsendelsen af anmodningen om indsigelse følgende: "Det skal bemærkes, at stiftsøvrighederne har overtilsynet med stifternes kirker og kirkegårde, som bestyres af menighedsrådene, herunder at kirkeomgivelserne ikke bebygges skæmmende, jf. 29 i bekendtgørelse nr. 338 af 29. marts 2014, hvorefter det fremgår, at menighedsrådet skal søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser bebygges eller bruges på skæmmende måde." Århus Stift gjorde ved samme lejlighed indsigelse med vetovirkning mod lokalplanforslaget. Stiften supplerede begrundelsen med følgende: "lår2000 blev der etableret 4 vindmøller syd for kirken med stor betydning for indsigts- og udsigtsforholdene til Dalbyneder Kirke. Menighedsrådet har siden da været meget opmærksomme på kommuneplaner og lokalplaner, som vil forstyrre indsigten og udsigten til Dalbyneder Kirke yderligere. Dette vil vedtagelse af lokalplanen netop gøre." Det fremgår af oversigten over statslige interesser, at det er et statsligt mål at: "Kirkerne udgør en væsentlig del af historien for mange landsbyer og fremstår i dag som markante kulturhistoriske kending smærker i landskabet...at kommuneplanen fortsat er med til at sikre, at kirkerne og deres omgivelser bevares som tydelige kendingsmærker i landskabetog respekteres i den kommunale planlægning."

4 Naturstyrelsen gjorde den i. juli 2014 indsigelse mod kommuneplantillæg nr. 5 på vegne af Kirkeministeriet. Forhandlinger omkring indsigelsen Randers Kommune henvendte sig efterfølgende til Naturstyrelsen, da deres forhandlinger med Århus Stift ikke lykkes. Naturstyrelsen indkaldte derfor til et forhandlingsmøde den 30. september Til mødet indkaldte Naturstyrelsen Randers Kommune og Århus Stift. Formålet med mødet var at se, om der gennem forhandlinger kunne opnås enighed om et ændringsforslag, således at indsigelsen kunne frafaldes. Randers Kommune var ved mødet repræsenteret ved Chef for Plan, Byg og Klima, Lars Peter Salhøj, Klimamedarbejder Anne Rodil, Mio Schrøder, konsulent fra PlanEnergi. Kirkeministeriet og Århus Stift var repræsenteret ved Stiftskontorchef Jette Madsen (varetog ved dette møde også ministeriets interesser), Stiftsfuldmægtig Pernille Lystbæk, Kgl. bygningsinspektør Niels Vium, Provst Klaus Frisman og formanden samt 3 øvrige medlemmer fra menighedsrådet. Mødet omfattede en besigtigelse af området samt en efterfølgende forhandling. Der kunne på mødes ikke opnås enighed, men det blev aftalt, at Randers Kommune skulle fremsende yderligere visualiseringer. Naturstyrelsen udarbejdede et referat fra mødet, som blev sendt til Randers Kommune og Århus Stift. Ingen af parterne havde bemærkninger til referatet. Randers Kommune fremsendte herefter den 16. oktober 2014 de supplerende visualiseringer med en anmodning om, at indsigelsen blev frafaldet på baggrund heraf. Naturstyrelsen fremsendte disse til Kirkeministeriet og Århus Stift for yderligere bemærkninger. Århus Stift og Kirkeministeriet fastholdte ved mail af hhv. den 21. oktober og 3. november 2014 indsigelserne og anmodede Naturstyrelsen om at træffe afgørelse i sagen, jf. planlovens 28, stk. 2. Bestemmelsen indebærer bl.a., at miljøministeren skal træffe afgørelse i sager, hvor kommuner og andre statslige myndigheder ikke kan opnå enighed om et lokalplanforslag. Kompetence til at træffe disse afgørelser er ved bekendtgørelse nr. 973 af 29. august 2014 delegeret til Naturstyrelsen. I den konkrete sag skulle Naturstyrelsen endvidere beslutte om styrelsen ville fastholde den statslige indsigelse mod kommuneplantillægget. Det er et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, så der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. Overfor for dette mål står så det tidligere nævnte statslige mål omkring kirkernes omgivelser. Naturstyrelsen skulle derfor også på baggrund af forhandlingerne afveje de to statslige interesser, der i nærværende sag er delvis modsatrettede. Afgørelsen Naturstyrelsen traf den 2. december 2014 en afgørelse på baggrund af besigtigelsen, de samlede visualiseringer og fremsendte begrundelser om, at rammeområdet til etablering af vindmøller skulle reduceres på en sådan måde, at kun de'5 sydøstligste vindmøller kan etableres. 2

5 NOTAT Miljøministeriet Naturstyrelsen Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. heejs/jac Den 22. januar 2015 Udtalelse fra Naturstyrelsen i forhold til Randers Kommunes klage over Naturstyrelsens afgørelse Næstformand for miljø- og teknikudvalget Lars Søgaard, Randers Kommune, har anmodet miljøministeren om at omgøre Naturstyrelsens afgørelse efter planlovens 28, stk. 2, og 29, stk. 1, om delvis opretholdelse af Kirkemyndighedens indsigelse mod et kommuneplantillæg og et lokalplanforslag. Departementet har anmodet styrelsen om en udtalelse i sagen. Naturstyrelsens indledende rolle i en sådan sag er alene at fremsætte indsigelsen på ressortministeriets vegne. Derefter følger et forløb, hvor der via dialog undersøges muligheder for at finde en mindelig løsning mellem myndighederne. Hvis dette ikke lykkes, skal Naturstyrelsen jfr. planlovens 28, stk. 2, træffe en egentlig afgørelse i sagen. Naturstyrelsen gør på vegne af Kirkeministeriet indsigelse mod kommuneplantillæg nr. 5 og Århus Stift gør indsigelse mod lokalplan nr. 574 om vindmøller ved Binderup. Efter forhandlingsmøde mellem parterne den 30. september 2014, traf Naturstyrelsen en afgørelse i sagen den 2. december 2014 om, at rammeområdet til etablering af vindmøller skulle reduceres på en sådan måde, at kun de 5 sydøstligste vindmøller kan etableres. Juridiske rammer for afgørelsen Af Planlovens 28, stk. 2, fremgår det: " Kan de involverede myndigheder ikke nå til enighed i sager, hvor der er gjort indsigelse efter 29, stk. 3, 29 a og 29 c, kan spørgsmålet indbringes for miljøministeren." Denne beføjelse er delegeret til Naturstyrelsen i henhold til 18, stk. 1, pkt. 8, i "Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen", BEK nr. 973 af 29/08/2014. I henhold til 47 i samme bekendtgørelse kan Naturstyrelsens afgørelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed eller miljøministeren. Naturstyrelsen skal på denne baggrund generelt oplyse følgende: Den statslige interesse og begrundelsen for afgørelsen Af oversigten over statslige interesser i kommunernes planlægning, retningslinje (Beskyttelsen af kulturhistoriske bevaringsinteresser, herunder kulturmiljøer og beskyttelsesområder for kirkerne skal sikres) fremgår som en statslig interesse, følgende: "For kirkeomgivelsernes vedkommende redegøres der for landkirkernes betydning i landskabsbilledet som hensyn til indsyn og udsyn til kirkerne, og kirkeomgivelsernes udstrækning." Denne interesse bunder i, at kirkerne udgør en væsentlig del af historien for mange landsbyer og i dag fremstår som markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet. Det er et statsligt mål, at kommuneplanen fortsat er med til at sikre, at kirkerne og deres omgivelser bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet, og respekteres i den kommunale planlægning. Placeringen, indsigt og udsigt til og fra

6 kirken, kirkens placering i landskabet, landskabets karakter er bl.a. afgørende for om det vurderes, at der vil være et uheldigt samspil mellem kirke og vindmøller. Det er Kirkeministeriets ressort at vurdere, om et planforslag(f.eks. vindmølleprojekter) har betydning for samspillet med kirker. Naturstyrelsen kunne på baggrund af besigtigelsen, den samlede visualisering og de fremsendte begrundelser ikke afvise, at etablering af de 7 vindmøller ville påvirke oplevelsen af den konkrete kirke negativt. En del af Kirkeministeriets begrundelse for indsigelsen var, at vindmøllerne vil forstyrre og skæmme indsigten og udsigten til Dalbyneder Kirke, idet vindmøllerne vil blive placeret i samme synsvinkel, som indsynet fra Vestervangsvej til Dalbyneder Kirkes tårn. Kirkens omgivelser i andre retninger er i forvejen præget af flere vindmøller, hvoraf flere dog mest er synlige fra kirkegården, men ikke opleves at påvirke oplevelsen af kirken i landskabet fra landsbyen og nærområdet i øvrigt på samme måde. Naturstyrelsen vurderede, at ved at fjerne de to moller som er nærmest til kirken, vil kirken og vindmøller mere opleves som to adskilte elementer i landskabet, hvorfor mollernes etablering ikke i samme grad vil påvirke oplevelsen af kirken og dennes særlige beliggenhed i landskabet. Naturstyrelsen vurderede samtidig, at en fjernelse af de 2 nærmeste møller ville forbedre forholdene, således at bl.a. indsigten til kirken fra Vestervangsvej ikke forstyrres af vindmøller placeret bag kirken. Derfor tilsidesatte Naturstyrelsen delvist kirkemyndighedens indsigelse, med den begrundelse, at et reduceret projekt med 5 møller vil være muligt at opføre uden at påvirke Dalbyneder Kirke væsentligt negativt. Naturstyrelsen finder, at afvejningen af hensynene i den konkrete sag indebærer, at der ved ovenstående ændring både tages behørigt hensyn til de kirkelige interesser og den kommunale interesse i at opstille vindmøller. Spørgsmål om principiel betydning Næstformand for miljø- og teknikudvalget, Lars Søgaard, Randers Kommune har herefter anmodet om en omgørelse af ovenstående afgørelse. Kommunen er bekymret for de konsekvenser, som afgørelsen får for den fremtidige vindmølleplanlægning i Danmark, idet kommunen mener, at afgørelsen kan få stor principiel betydning. Naturstyrelsen finder ikke, at afgørelsen er af principiel betydning, da afgørelsen bygger på de konkrete oplysninger i sagen og en konkret afvejning af de forskellige og modsatrettede interesser. Det har været afvejningerne i tilbagemeldingerne fra både kommunen og stiftets rådgivere, samt egen vurdering af visualiseringerne og besigtigelsen, der har ført til afgørelsen. Naturstyrelsen ville derfor i en anden sag kunne have truffet en anden afgørelse. Der foreligger en del sager, hvor der indledningsvist har været strid mellem kommuner og f.eks. Kirkeministeriet, men hvor det lykkes via dialog, fælles besigtigelse med videre - for Naturstyrelsen som mægler at få myndighederne til at finde en løsning i mindelighed. Det er altså sjældent, at Naturstyrelsen bliver nødt til at træffe en egentlig afgørelse, som i den foreliggende sag. Spørgsmål om statslig interesse Randers kommune bemærker, at den afgørelse, som styrelsen har truffet, ikke er begrundet i overordnede interesser. Naturstyrelsen er ikke enig heri. Kirker og deres omgivelser er af overordnet interesse og fremgår som tidligere nævnt af "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2013". Kirkemyndigheden har desuden til kommunerne udarbejdet en pjece, der har fokus på samspillet mellem kirker og vindmøller, og Kirkeministeriet varetager et ganske aktivt tilsyn med kommunernes planlægning for at beskytte kirkerne og deres nærmeste omgivelser som kulturværdier i det danske landskab. Det er Kirkeministeriet, der, sammen med Stiftsøvrighederne 2

7 bistået af de kgl. Bygningsinspektører, vurderer hvilke kirker, der er af national betydning. Naturstyrelsen har vurderet, at en reduktion af mølleparken fra 7 til 5 stadig vil bidrage til at opfylde regeringens overordnede mål - at 50 % af Danmarks elforbrug skal komme fra vindmøller i Spørgsmål om partshøring Randers Kommune beklager, at hverken de eller projektejerne har fået lov til at udtale sig inden Naturstyrelsen har truffet en afgørelse omkring forvaltningen af de statslige interesser og henviser i den forbindelse til forvaltningsloven kapitel 5, 19. Naturstyrelsen er ikke enig med Randers Kommune og finder ikke, at styrelsen har pligt til at høre kommunen, inden der træffes en afgørelse i forhold til at fastholde en indsigelse helt eller delvis, ligesom styrelsen ikke hører kommunen inden indsigelsen i første omgang fremsendes. Den juridiske karakter af indsigelsen er af klagenævnet karakteriseret som en tilsynslignende disposition og ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. KFE /NKO Det betyder også, at en indsigelse ikke kræver høring af berørte parter. Naturstyrelsen har jf. afsnit om afgørelsens juridiske rammer, pligt til at træffe en afgørelse og har anlagt en praksis, som led i god forv altningsskik, at stå for en mægling mellem parterne forud for en afgørelse. Randers Kommune har således både ved mødet og ved at kunne fremsende kommentarer til referat haft mulighed for at udtale sig i forhold til sagen. Det kan yderligere oplyses, at styrelsen for god ordens skyld tog telefonisk kontakt til kommunen, inden brevet blev afsendt for at informere om afgørelsen. I forhold til om projektejere skal parthøres i forhold til forvaltningsloven kan det fremhæves, at retten i Holstebro i BS 2-122/2012 har truffet afgørelse om, at projektejerne ikke er en part i en sammenligelig sag som nærværende sag. Dommen siger, at en afgørelse på baggrund af reglen i planlovens 28, stk. 2, om at uenighed mellem de involverede myndigheder skal afgøres af miljøministeren, ikke er en afgørelse, som er rettet mod en borger eller interessent, men derimod mod en anden myndighed, nemlig den planlæggende kommune, som heller ikke har partsstatus i sagen. Dette gælder uanset, at myndighedens indsigelse hindrer den endelige vedtagelse af et lokalplanforslag, hvis vedtagelse borgeren eller interessenten har interesse i. Dette uanset om projektejerne i forhold til Randers Kommune måtte have deltaget i arbejdet med udarbejdelse af lokalplan, jf. planlovens Dom afsagt af Retten i Holstebro, BS 2-122/2012 3