Radikale Venstre for Bæredygtighed et radikalt program for en bæredygtig samfundsmodel
|
|
- Maria Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Radikale Venstre for Bæredygtighed et radikalt program for en bæredygtig samfundsmodel 1. INDLEDNING 2 2. HOLDNINGER OG VÆRDIER 2 3. MÅLSÆTNINGER OG TILTAG/VIRKEMIDLER 4 ØKONOMI 5 ENERGIFORSYNING 5 ENERGIEFFEKTIVISERING 6 TRANSPORT 6 PRODUKTION, FORBRUG OG GENANVENDELSE 7 LANDBRUG 8 FØDEVAREFORBRUG 8 FISKERI 9 VANDMILJØ SØ, Å OG HAV 9 DRIKKEVAND 10 BIODIVERSITET 10 BYER 10 FORSKNING OG UDVIKLING 11 ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV 11 DANNELSE OG UDDANNELSE 12 BRUGERDREVEN GRØN INNOVATION 12 FORANDRINGER VIA FORMIDLING 12
2 1. Indledning Omstillingen af Danmark til et bæredygtigt samfund er det 21. århundredes vigtigste politiske opgave, ligesom opbygningen af velfærdsstaten var det i forrige århundrede. Radikale Venstres (RV) mål er et bæredygtigt og socialliberalt samfund, hvor mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen. Vores nuværende vestlige samfund bygger imidlertid på et overforbrug af naturressourcer. Hvis alle på jorden skulle leve på den måde, vi danskere lever på i dag, ville vi have brug for mere end fire jordkloder. Klimaforandringer, begyndende ressourceknaphed og svigtende økosystemer er klare tegn på en ubalance. Der er derfor behov for, at vi her og nu igangsætter en grøn omstilling, som med tiden kan bringe vores samfund i balance. Rejsen fra vores nuværende tilstand til det bæredygtige samfund bliver udfordrende, og undervejs vil vi opleve væsentlige forandringer i vores levevis. Når fremtidens danskere kigger tilbage på denne rejse, vil den formodentlig ligne en samfundsændring på niveau med overgangen fra bondesamfund til industrisamfund. Her og nu kan vi tænke på omstillingen som et paradigmeskift, der både er en nødvendighed og en mulighed. Hvis omstillingen skal lykkes, har vi som politikere et ansvar for at bruge de nødvendige politiske redskaber. Det drejer sig om alt fra gode rammevilkår for vores grønne virksomheder, over satsning på den kollektive trafik og opprioritering af klima- og miljøforskning, til en øget indsats for folkelig forankring af omstillingen. Den grønne omstilling bør være til stede i alle politiske prioriteringer. RV anerkender, at mange mennesker ved første øjekast vil opleve en del af forandringerne som negative. Omstillingen handler derfor også om politisk lederskab og ærlig formidling af de problemer, der skaber behovet for bæredygtighed, og af hvad der skal til for at realisere omstillingen. Vi viser med dette program lederskab og tager stilling til, hvordan et bæredygtigt samfund kunne se ud, og hvordan vi kommer derhen. Muligheder i omstillingen Mange danskere er ivrige efter at yde deres til at gøre en forskel. Og vi har som et teknisk højtudviklet samfund en unik mulighed for at levere de løsninger, som hele verden har en fælles interesse i. Vi har et moralsk ansvar, men også en enestående mulighed for at opprioritere dette område. For det er hverken tilfældigt eller ligegyldigt, at verden forbinder Danmark med cykelstier, vindmøller og grøn innovation. Ligesom med eksport af velfærdsteknologi bør vi satse stort på bæredygtige løsninger med mulighed for eksport. Vi bør fokusere på at tiltrække flere progressive virksomheder. Danmark skal være et eksperimentarium og et foregangsland og vores uddannelses- og forskningsinstitutioner skal understøtte dette. Både videnscentre og den voksende grønne industri er essentielle partnere, og det er også vigtigt, at vi ikke glemmer potentialet i mere lavpraktiske løsninger. På vores tekniske skoler er der fx et stort potentiale til at opfinde nye metoder til at genanvende ressourcer, og med vores traditioner for andels- og højskolebevægelser kan vi også vise nye veje for organiseringen af et bæredygtigt samfund. 2. Holdninger og værdier En bæredygtig økonomi Væksten i Danmark er væk. Vores arbejdspladser forsvinder, og der kommer ikke nok nye til. Vi må forny os for at komme videre herfra. Vi står derfor i en paradoksal situation, hvor vi er nødt til på én gang at udvide og begrænse vores aktiviteter. De må begrænses, når det gælder materielt forbrug, der belaster naturgrundlaget. Omvendt må de udvides, når det gælder kulturel og menneskelig udvikling. Danmark kan komme styrket og fornyet ud af de nuværende kriser socialt, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt.
3 Forudsætningen er, at vi lykkes med at skabe en velfungerende økonomi, hvor udvikling er afkoblet fra ressourceforbrug og forurening. Vi skal kunne skabe arbejdspladser, opretholde et højt offentligt serviceniveau, et godt uddannelsessystem mm. med en minimal belastning af naturen. Eftersom det hidtil ikke er lykkedes at opnå en absolut afkobling af økonomisk vækst fra et stigende ressourceforbrug og øget forurening, kan det blive nødvendigt at tænke i nye baner. Det er kun forsvarligt at tilstræbe fortsat vækst, hvis den er bæredygtig. Den nødvendige omstilling af økonomien er en øvelse, der stiller store krav til vores kreative evner og kræver politisk mod. I forlængelse heraf mener vi, at der er behov for nye metoder til at opgøre et samfunds succes og fremskridt. Ensidigt økonomiske parametre som BNP bør suppleres med parametre, som afdækker samfundets evne til at skabe grobund for menneskers trivsel i alle livets forhold. Yderligere skal vi skabe rammebetingelser som gør, at prisdannelsen på markedet afspejler de faktiske omkostninger (herunder de miljømæssige) ved enhver vare eller ydelse. De økonomiske rammebetingelser skal gøre det bæredygtige valg til det nemmeste og det billigste valg. Nye rammer for det gode liv Det er vores holdning, at alle verdensborgere har lige ret til at forbruge af jordens ressourcer. Vi i de velstående lande må derfor reducere vores ressourceforbrug og forureningsbelastning for at skabe plads til andre verdensborgeres udfoldelse. Det er ligeledes vores holdning, at enhver må stå til ansvar for sit eget forbrug uanset om den vare eller ydelse, man forbruger, er produceret i eller uden for Danmark. Vi går med andre ord ind for, at ressourcebelastning og forurening tilskrives forbrugeren frem for producenten. De to opgørelsesmetoder kaldes for henholdsvis forbrugsperspektiv og produktionsperspektiv. EU har defineret, at et bæredygtigt niveau for den personlige CO 2 -udledning (også kaldet "Carbon Footprint") i 2050 er 2 ton/år. Dette er det mål, Danmark bør sigte mod vel at mærke set i et forbrugsperspektiv. Gennemsnitsdanskeren havde i 2010 et personligt Carbon Footprint på 19 ton/år beregnet ud fra forbrugsperspektivet. Vi står altså over for en reduktion på næsten 90 % på knap 40 år. Yderligere skal vi fremover blive i stand til at leve på en måde, hvor vi maksimalt forbruger ressourcer i samme tempo, som naturen genskaber dem og hvor enhver affaldsstrøm indgår som ressource et andet sted i kredsløbet. Vi er med andre ord nødt til at genopfinde vores model for det gode liv og for det samfund, der understøtter det. Heldigvis viser forskning, at vi kan være lykkelige med et mindre materielt forbrug, end det vi har i et land som Danmark. På den baggrund er det vores overbevisning, at det er muligt at integrere og finde synergi mellem menneskelig trivsel og en natur i balance. En ny kultur Vores nuværende samfund er et forbrugssamfund. Forstået på den måde, at materielt forbrug har fået en central plads i vores identitetsdannelse og i vores forestilling om det gode liv. Dette er en udfordring i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Større bæredygtighed forudsætter udvikling af bæredygtige alternativer til de produkter og ydelser, vi kender i dag. Og formodentlig også at vi reducerer en del af de aktiviteter, som i dag fylder meget i vores hverdagsliv og vores kultur fx indtagelse af kød, flyrejser og den hurtige udskiftning af varige forbrugsgoder. Under alle omstændigheder vil det blive dyrere at leve, som vi gør nu. For at forandringerne ikke skal opleves som en forringelse, er vores kultur, værdier og normer også nødt til at forandre sig. Der er derfor et
4 voksende behov for at igangsætte en offentlig debat om, hvordan det gode liv kan se ud når det udfoldes inden for de naturgivne rammer. Danske virksomheder har en vigtig rolle Erhvervslivet spiller en væsentlig rolle i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Vi skal derfor skabe rammebetingelser, der gør det til en god forretning at udvikle bæredygtige løsninger og en dårlig forretning at forurene og fråse med ressourcerne. Vi skal desuden sikre, at danske virksomheder har gode basale vilkår i form af klar lovgivning, minimalt bureaukrati og effektiv kontrol. Ligeledes skal vi se anderledes på forholdet mellem arbejdskraft og ressourceforbrug. En grøn skattereform, hvor man flytter skatter og afgifter fra arbejde over på ressourceforbrug, vil motivere virksomheder til i højere grad at øge/fastholde deres produktivitet via ressourceeffektivisering frem for via arbejdskrafteffektivisering. Det vil sikre arbejdspladser, samtidig med at ressourceforbruget falder. Planlægning og regulering på rette niveau Mange danske virksomheder agerer på et internationalt marked. Når vi ændrer rammebetingelserne i Danmark, bør vi derfor, hvor det er muligt og relevant, forsøge at forhandle ændringerne igennem også på EU-plan. Dette vil på én gang sikre lige konkurrencevilkår på et marked med 500 mio. forbrugere og større miljøeffekt, når gode regler gennemføres i hele EU. Ligeledes bør vi sikre, at enhver planlægning inden for Danmarks grænser placeres på et niveau, der afspejler områdets karakter og geografiske omfang. Eksempelvis er kommunerne for små til enkeltvis at håndtere lokal energiforsyning, kollektiv transport, affaldshåndtering og grønne korridorer. Sådanne opgaver bør placeres hos regionerne eller på nationalt plan, så de kan organiseres optimalt på tværs af kommunegrænser. Og ikke mindst bør der udvikles en økonomisk model, der skaber optimale vilkår for tværkommunal finansiering, således at de enkelte kommuner ikke egenhændigt skal finansiere lokal bæredygtig udvikling. Danmark som foregangsland Mange aspekter af bæredygtighed er et internationalt anliggende, og vi bør derfor arbejde for at fremme bæredygtighed i EU og globalt. Det er imidlertid vores holdning, at en række af de klima- og miljøproblemer, vi står over for, er for presserende til, at vi kan afvente globale aftaler eller EU-aftaler. Hvis vi kan gøre Danmark til et 100 % bæredygtigt velfærdssamfund, er det vores håb, at vi kan inspirere andre samfund til at følge efter. Danmark har, sammen med de øvrige nordiske lande, i mange år haft en tradition for, at være foregangslande inden for bæredygtighed i EU. På samme vis har EU ofte en rolle som foregangsregion i globale forhandlinger om bl.a. klima og ressourcer. Vi skal arbejde for at genopdyrke og fastholde disse roller til gavn for både bæredygtigheden og vores erhvervsliv. Samtidig skal vi etablere samarbejde og udveksle erfaringer med de lande, der kan lære os noget. Ejerskab til omstillingen I tråd med RV s opfattelse af individet som frit og ansvarligt, ønsker vi, at den enkelte borger bakker op om og deltager i omstillingen. Dels er flertallets opbakning nødvendig for at sikre demokratisk mandat til ændringer af rammebetingelserne. Dels er borgerne de væsentligste bidragydere til omstillingen. Men for at det folkelige ejerskab til omstillingen kan blive en realitet, skal den enkelte motiveres til at opsøge nye muligheder. Og her har politikere et særligt ansvar for at tegne og formidle fremtidsvisioner, der kan give den enkelte lyst til og mod på at tage ejerskab til omstillingen og ændre adfærd. 3. Målsætninger og tiltag/virkemidler Nedenfor præsenterer vi en række virkemidler, der kan fremme omstillingen til et bæredygtigt samfund.
5 Nogle af virkemidlerne kan give en umiddelbar bæredygtighedsgevinst. Andre kan skubbe os i retning af en gradvis kulturel og værdimæssig omstilling, som vil have effekt på længere sigt. Nogle virkemidler gør begge dele. Virkemidlerne er sorteret under en række temaer. Mange af de foreslåede virkemidler er på koncept-/idéplan og skal læses som oplæg til et videre arbejde. Det bør derfor overvejes at nedsætte udvalg eller kommissioner til at gå nærmere ind i, hvordan ideerne kan føres ud i livet i praksis. Økonomi RV vil fremme en ny økonomisk dagsorden, hvor bæredygtighed og menneskelig trivsel definerer den økonomiske politik. Det skal afspejle sig i den måde, hvorpå vi måler og debatterer Danmarks udvikling og i de rammebetingelser, der sættes op for virksomheders og privatpersoners ageren. Når nogle afgifter øges kan andre sænkes, så belastning ift. eksport og udlandshandel begrænses. RV vil se nærmere på OECD s initiativ Beyond GDP og andre lignende indekser, og fremlægge et forslag til nye indikatorer for udvikling, som i højere grad favner miljømæssige og sociale hensyn. Og arbejde for, at sådanne indikatorer gøres til de væsentligste parametre for udviklingen i Danmark. En grøn skattereform, som gør ressourceforbrug og forurening dyrere og arbejdskraft billigere (fx ved at reducere indkomstskatten). Alle varer og ydelser skal med tiden pålægges den fulde omkostning, de påfører økosystemet, fx i form af afgift. Grøn ejendomsbeskatning, fx ejendomsbeskatning gradueret efter energimærke. At kommunerne gives økonomisk incitament til at imødegå miljø- og klimaudfordringen. At kalkulationsrenten sættes ned. Danmark har et af de højeste kalkulationsrente-niveauer blandt de lande vi sammenligner os med. Konsekvensen af det er, at vedvarende energikilder (VE) og andre grønne projekter fremstår som dårlige investeringsobjekter i Danmark. At der bliver etableret en investeringsbank dedikeret til den grønne omstilling af økonomien og samfundet. At fremme værdibaseret bankdrift, der bidrager til bæredygtig udvikling via særlige kriterier for udlån m.v. så det ikke er muligt at finansiere miljønedbrydende projekter. Til de banker der modtager hjælp fra Finansiel Stabilitet, bør der stilles krav om værdibaseret bankdrift og/eller bankdrift med særlig fokus på bæredygtige tiltag. At gøre danskerne bevidste om, hvor meget bæredygtighed de kan skabe med deres penge (via pensionsopsparinger, private investeringer og opsparinger osv.) At begreber som vækst og forbrug kommer til at fylde mindre i den offentlige debat, til fordel for begreber som livskvalitet og ansvar for fællesskabet. Energiforsyning Både i Danmark og i resten af verden er vi i stigende grad udfordret på både forsyningssikkerhed og de affødte effekter af brugen af fossile brændsler. RV s mål er derfor, at Danmarks energiforsyning i 2050 udelukkende baseres på vedvarende energikilder. At afgifterne på de enkelte energiformer kommer til at afspejle de reelle omkostninger ved energiproduktionen, herunder de miljømæssige omkostninger, set i et livscyklus perspektiv. At der stilles krav til kommunerne om mere aktivt at fremme omstilling til 100 % vedvarende energiformer via lokal etablering af vindmøller, solenergi, jordvarme, biogas, bølgekraft mv. At smidiggøre rammerne for opstilling af vindmøller på land ved fx at ændre lovgivningskravene og optimere opstilling bl.a. langs de tekniske korridorer (motorvejsstrækninger o.l.), bedre mulighed for opkøb af ejendomme samt give mulighed for flere kystnære og havbaserede vindmøller.
6 At en del af PSO-bidraget går i en pulje/fond, som finansierer nabo-andele i landbaserede vindmøller (el. kompensation til vindmøllenaboer) med henblik på at øge lokal opbakning til vindmøller. At fremskynde omstillingen af varmeforsyningen, så de fossile brændsler kan udfases hurtigere. At fremme bæredygtig anvendelse af biomasse til energiformål og definition af kriterier for dette. At stille krav om varmepumper på kraftvarmeværker (nye eller ved større udbygninger) til lagring af vindenergi. At styrke samarbejdet om energidistribution og -forskning over landegrænser. At en vis andel VE automatisk inkluderes i enhver energiforsyningsaftale (så man aktivt skal kontakte sit energiselskab, hvis man vil være fri for VE). At udvide nettomålerordningen, så private (også fx grundejerforeninger), enkeltmandsvirksomheder (eksempelvis landmænd) og almene boligselskaber kan investere i mindre energianlæg (10 til 200 kw) med 1:1 fradrag, også for anlæg der er placeret uden for matriklen (fx uden for byen). Energieffektivisering En gennemgribende energieffektivisering er nødvendig, hvis omstillingen til 100 % VE skal være omkostningseffektiv. RV s mål er derfor, at Danmarks samlede energiforbrug er halveret i 2050 (se også det efterfølgende temaafsnit om transport). Krav til energirammen for alle offentlige bygninger både nybyggeri (BR2015) og eksisterende (fokus på energirenovering af offentlige bygninger, herunder skoler, institutioner, rådhuse o.l.) og øget fokus på, at kravene overholdes. At offentlige udbud i højere grad udformes som funktionsudbud hvor der konkurreres på de bedste helhedsorienterede bæredygtige løsninger inden for en given økonomisk ramme. At designe og indrette/ombygge offentlige bygninger med løsninger der inviterer til ændrede energivaner fx kontakter der viser energiforbruget "live". Et hollandsk studie viser endvidere, at optegning af røde pile på gulvene kan få 70 % flere til at tage trappen frem for elevatoren. At indføre progressive el- og varmepriser (de første fx 1000 kwh/person/md. er billige (fx afgiftsfri), mens de efterfølgende kwh til gengæld er ekstra dyre (fx dobbelt afgift)). At der på enhver energiregning indføres en sammenligning af eget forbrug med naboernes (fx som et gennemsnit for lokalområdet) eller gennemsnitsdanskerens energiforbrug. At udviklingen frem mod Smart Grid accelereres (så energiforbrug bl.a. kan tilpasses ift. produktion) med henblik på bedre integration af VE. Det skal snarest muligt gøres økonomisk fordelagtigt for forbrugerne at bruge energi, når VE-produktionen er stor. Transport I et moderne samfund spiller menneskers og varers mobilitet en afgørende rolle. Det er derfor helt nødvendigt, at vi gør mobiliteten bæredygtig og effektiv. Yderligere har fordelingen mellem aktive transportformer (cykling, gang osv.) og passive transportformer (bil, tog osv.) stor betydning for folkesundheden. RV s mål på langt sigt er et transportsystem, som er helt forureningsfrit og uden trængselsproblemer og som samtidig fremmer folkesundheden. At infrastrukturen for aktiv transport designes efter samme principper som motorveje og motortrafikveje sådan at fx krydsende veje går enten over eller under cykel-vejsystemet. Aktiv transport skal gøres markant sikrere og hurtigere. At forbedre forholdene for cyklister, fx via bedre mulighed for at medbringe cykel i kollektive transportmidler, gratis cykelservice og andre services der kan gøre cykelvalget bekvemt i hverdagen. At danskerne via oplysning, kampagner etc. opmuntres til øget aktiv transport. At % af bykernernes parkeringspladser i gadeniveau gradvist afvikles over fx 20 år, og at op
7 mod 35 % af vejarealet i byerne gradvist omlægges til dedikerede busbaner, cykelstier m.v. At fremme bæredygtig udvikling af de større byer med øget fokus på fortætning, nærhed til kollektiv trafik og et mindre transportbehov. Bedre vilkår for delebiler, samkørsel m.v. fx via gratis parkering for delebiler, p-pladser reserveret til delebiler, vejbaner dedikeret til delebiler og/eller biler med mere end én passager etc. Progressive priser på brændstofforbrug (via afgifter) ligesom for energiforbruget. En gradvis indførelse af roadpricing At firmabiler og privatbiler bliver ligestillet mht. anskaffelsespris, brændstofpriser osv. så det ikke er billigere at købe og køre i en firmabil end en privat bil. Krav om bæredygtige transportformer til al offentlig service-transport og varetransport, fx via krav om max CO 2 -udledning pr. km målt som gennemsnit af alle transport-km i en kommune/region/ staten/virksomhed og/eller andre bæredygtighedsparametre. At færdiggøre elektrificeringen af jernbanenettet og indføre højhastighedstog mellem de større byer og fremme letbaneløsninger i større byområder. At igangsætte flere Mobility Management -initiativer, som kan uddanne og modne trafikanter til den grønne omstilling af transportsektoren via oplysning, udveksling af erfaringer, kampagner, historier fra det daglige liv og nye forsøg med at bevæge sig rundt i byen. Dette kan evt. ske via samarbejde med virksomheder, der sætter f.eks. cykelfaciliteter til rådighed. Etablering af et rejsehold eller videncenter kunne samle erfaringerne og sætte fokus på området. At stille skærpede krav til skibstrafikken fx forbud mod (tomgangs)dieseldrift samt forpligtelse til at aftage VE-strøm, når der lægges til i danske havne. At prisen på flyrejser via afgifter gradvist justeres, så de afspejler de faktiske miljøomkostninger. At indføre automatisk certificeret carbon-offsetting (køb af kompenserende CO 2 -reduktioner) på alle flyrejser (man behøver ikke betale carbon-offsetting, men man skal gøre noget aktivt for at slippe for det). At stille krav til leverandører til den offentlige sektor om Aeromobility Management et system der via bløde virkemidler forsøger at påvirke den enkelte medarbejders transportadfærd, til gavn for både virksomhedens bundlinje og samfundet. Produktion, forbrug og genanvendelse Naturressourcer (metaller, vand, biomasse, olie etc.) er den platform, som vores økonomi og velfærd er bygget på, og som vores fremtidige velfærd skal skabes af. Men vores ressourceforbrug udfordres nu af knaphed såvel som forurening. Fremover må vi derfor skabe en ressourceeffektiv økonomi. På kort sigt er det RV s mål i Danmark at øge genbrugsprocenten for alle typer af affald mest muligt. På langt sigt er målet en (om muligt) 100 % implementering af Vugge-til-Vugge-konceptet, hvor alle produkter designes således at alle råstoffer recirkuleres i materialekredsløb (uden downcycling ) eller biologiske kredsløb (komposterbart). Med andre ord: "Afskaf affaldet". At fremme eksisterende miljømærkningsordninger og øge genkendelighed og gennemskuelighed. At indføre en national bæredygtigheds-mærkningsordning, som med tiden måske kan omfatte alle varer og ydelser og siden kan forsøges udbredt til EU og globalt plan. Mærket bør synliggøre ressourceforbrug og forurening for varen/ydelsen og dermed give forbrugerne et benchmarkingværktøj, som de ikke har i dag. Et Carbon og/eller Water Footprint-mærke (der angiver hvor stor effekt forbruget har på hhv. drivhuseffekt og vandressourcer) kunne være første skridt. Prissætning af varer og ydelser ud fra deres ressourceforbrug og miljøbelastning (herunder genanvendelsesgraden), så efterspørgslen rykker fra de mindst bæredygtige til de mest bæredygtige varer og ydelser. At der indføres pant på en række produkter, så forbrugerne har incitament til at returnere dem. At der udvikles et system, som sikrer incitament for producenterne til dels at producere efter Vugge-til-Vugge-principper, dels at anvende genindvundne materialer i produktionen. Og som samtidig
8 sikrer en effektiv indsamling og recirkulering af materialerne. At styrke danske kompetencer inden for affaldsgenanvendelse mhp. at skabe nye arbejdspladser samt at sikre god adgang til genindvundne ressourcer for danske virksomheder. At det gøres nemmere at lave en god forretning på at udleje ting, som folk i dag typisk køber hvis flere kan deles om færre ting, reduceres ressourceforbruget til fremstilling. At indføre Ja tak til reklamer i stedet for Nej tak til reklamer. Regulering der begrænser emballage af fødevarer og andre varer. Tiltag, der kan begrænse mængden af reklamer for materielle forbrugsgoder fx lovgivning der begrænser reklamer i det offentlige rum (det har man fx i Sao Paulo), lovgivning der begrænser markedsføring rettet mod børn (det har man fx i Sverige), særlige afgifter på reklamer, og/eller øget støtte til Public Service (så medierne bliver mindre afhængige af reklamer). At det gøres nemmere for borgerne at sortere affald: Etablere/udbrede henteordning fra private husholdninger af især metal, plastik og storskrald (glas og papir hentes allerede i de fleste kommuner). Derved sikres større sortering, og privat kørsel til genbrugspladser minimeres. Større fokus på at udbrede de bedste løsninger fra hver kommune til hele landet. En optimeret udnyttelse af bioaffald via bedre sammentænkning af affaldsbehandling, varmeplanlægning, biogasudbygning, industriel produktion, kompostering m.v. Bedre formidling om genanvendelse fx via en årlig fælleskommunal kampagne, husstandsomdelte foldere om kommunernes ordninger, eksponering af græsrodsinitiativer og anden videndeling. Styrket samarbejde over landegrænserne om affaldshåndtering så hver del af opgaven løses bedst og billigst dér hvor de relevante kompetencer er. RV vil arbejde for dette i EU-regi. Landbrug Landbrugets intensive brug af importeret foder, kemiske hjælpemidler og tunge maskiner samt specialisering, stordrift og reduktion af græsning har medført stort pres på muldjord, biodiversitet, vandmiljø og grundvand. Denne situation er ikke bæredygtig. RV s mål er et landbrug, som i højere grad understøtter og bygger på mangfoldighed, på dyrkede og udyrkede arealer i landbrugslandskabet. Landbrugets negative påvirkning af naturen, herunder vandmiljøet, skal vendes til en synergi, hvor produktion sker i synergi med opbygning og vedligehold af naturkapital og økologiske støttefunktioner. At jordbrugsproduktion og husdyrhold løbende udvikles efter økologiske principper. Målretning af EU-landbrugsstøtten til særligt natur-, miljø- og klimavenlige og landbrugsformer. Multifunktionel arealanvendelse som kombinerer fødevare- og foderproduktion med højværdi bioraffinering og bioenergi af restprodukter, og som kombinerer etårige kulturer med flerårige bevoksninger samt græsning af enge, overdrev og andre halvnatur arealer. Brug af bælgplanter og andre agro-økologiske metoder som udgangspunkt for opbygning af jordens frugtbarhed og kulstofindhold. Øget recirkulering af biologiske restprodukter fra fødevaresektor og husholdninger til landbruget under hensyntagen til undgå tilbageførsel af smitte og miljøskadende stoffer. Styrke bevarelse og pleje af markskel, småbiotoper, gravhøje, overdrev og enge med høj naturværdi og løbende nyetablering af udyrkede korridorer i landskabet. At tørvejord i større omfang tages ud af produktion, så drivhusgasfrigivelse til atmosfæren mindskes. Fødevareforbrug Kost er et spørgsmål om kultur og det er RV s mål at introducere danskerne til en ny kostkultur, bl.a. via ændret madkultur i offentlige institutioner. En ændring i kostvanerne kan både forbedre folkesundheden, mindske danskernes belastning af naturen og skabe flere arbejdspladser i landbruget, og dermed mere liv i
9 lokalmiljøerne. Nøgleordene er bl.a. et mindre kødforbrug, mindre madspild, mere årstidsbestemte måltider og en højere grad af selvforsyning med dyrefoder samt frugt og grønt i den danske fødevaresektor. At der fastsættes et mål for det gennemsnitlige Footprint pr. kg. fødevarer, som den enkelte dansker indtager. (Forskellige fødevarer har meget forskellige Carbon og Water Footprint m.v.) At der ud fra dette mål indføres en mærkningsordning for alle fødevarer (hvor meget ligger XX fødevare over/under det fastsatte mål) med det formål at øge bevidstheden om forskellige fødevarers Footprint. En omlægning til bæredygtig kost (low-carbon og økologisk) i offentlige institutioner, skoler, universiteter, hospitaler, plejehjem, administration osv. Der kan fx tilstræbes en kostsammensætning med 80 % vegetabilske og 20 % animalske fødevarer. Det offentlige indkøber mad for 4 mia. kr./år. At offentlige institutioner forpligtes til at reducere madspild, samt får den moderne teknologi, der skal til for at nedbringe madspild (og andet spild). (På Hvidovre Hospital har en kok nedbragt madspildet med 40 % ved hjælp af computerregistrering og bedre dialog med afdelingerne.) At madspild fra detailhandlen mindskes. En større andel af vores mad bør baseres på lokalt producerede og forarbejdede fødevarer af høj kvalitet. RV vil arbejde for den nødvendige lovgivning, som samtidig kan facilitere omlægningen til større beskæftigelse i landbrug, fødevareproduktion og fødevaretilberedning. Lovgivningen gør det i dag svært for supermarkeder at give overskydende mad væk til fx velgørenhedsorganisationer. Lovgivningen bør gås efter, så barrierer så vidt muligt fjernes. Flere frivillige aftaler med virksomheder og offentlige organisationer om at begrænse madspild. At der i lavindkomstlande arbejdes for forbedring af høstteknikker, landmandsuddannelse, udbygning af oplagringsfaciliteter og kølekæder for at undgå ressourcespild (evt. via bistandsmidler). Fiskeri Fiskeri er et væsentligt erhverv, både i og uden for Danmark. Men både fiskeri og havmiljø er i dag truet af overfiskeri og ikke-bæredygtige fangstmetoder som fx fiskeri med trawl. Desuden er udnyttelsen af havenes ressourcer ikke ligeligt fordelt globalt set og især fattige landes fiskeri bliver klemt. RV s mål er en bæredygtig og retfærdig udnyttelse af havenes ressourcer både i danske og internationale farvande. At begrænse fiskeri med trawl, da det kan fremme vækst i fiskebestande. Skærpede krav om mere bæredygtige fangstmetoder - bl.a. inden for muslingefiskeri. At fremme bæredygtige fiskeprodukter via mærkningsordninger som fx MSC (Marine Stewardship Council (bæredygtigt fiskeri)) og ASC (Aquaculture Stewardship Council (bæredygtig fiskeopdræt)). Forbud mod import af de mindst bæredygtige fiskeprodukter. Et styrket internationalt samarbejde om bæredygtigt fiskeri, bl.a. fangstkvoter og fangstmetoder. Bedre formidling til offentligheden om samfundsmæssige konsekvenser af ikke-bæredygtigt fiskeri fx tab af arbejdspladser. Vandmiljø sø, å og hav Vores vandmiljø er, til trods for 25 års vigtig indsats med begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor, stadigvæk langt fra at være i økologisk balance. Den primære udfordring er begrænsning af udledningerne fra landbruget, der bl.a. medfører havdød, opblomstringer med giftige alger og mindre ålegræs. RV's mål er et vandmiljø i økologisk balance, som understøtter en rig natur og et rent miljø. At Danmark som minimum lever op til 2015-kravene i EU s vandrammedirektiv. Øget indsats for mindsket næringsstofudsivning fra landbruget til vandmiljøet.
10 Beskyttelse af ånære engområder, fx via at randzoner udvides. At skabe synergi mellem klimatilpasning og grøn udvikling. Fx kan ændrede klima- og nedbørsforhold (gen)skabe nye vådområder både naturlige vådområder og tekniske anlæg (regnvandsbassiner). Derfor bør nogle natur- og landbrugsområder overgå til vådområder, og i byområder skal der sikres areal til (fremtidssikrede) bassiner. Drikkevand Vores drikkevand er en ressource, som hvert år i begrænset omfang genskabes, og som gerne skal vare evigt. Vi bør derfor ikke acceptere forurening af drikkevand hverken i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD områder) eller områder, hvor der i dag ikke er særlige drikkevandsinteresser (OD). Det er RV s mål, at fremtidige generationer også skal kunne benytte grundvand som drikkevand. Større sikkerhedszoner rundt om drikkevandsboringer. Progressive afgifter på vandforbrug (via afgifter) ligesom på energiforbruget. Provenuet benyttes til kortlægning og beskyttelse af vandressourcen og skal sikre en fremtidig god vandkvalitet. At der afsættes et større budget til grundvandsovervågning (næsten halveret fra 2001 til 2011). At køb af pesticider kun kan ske med certifikat, og kun til produktion af fødevarer. Der bør indføres forbud mod salg og brug af pesticider til andre formål end fødevareproduktion. Området kan fx reguleres via Planloven. Biodiversitet Danmark har med tiden bevæget sig mod et biologisk monokulturelt samfund. Dette gælder både skovene, det åbne land, landområder med intensivt landbrug og byområderne. Med intensiveringen af landbruget er der sket en meget voldsom nedgang i dyrelivet, og småbiotoper er arealmæssigt faldet med mellem 70 % (tørre) og 97 % (vådområder). RV s mål er igen at få et mangfoldigt dyre- og planteliv i Danmark. Mere urørt skov. Flere grønne korridorer - fx vigtige strækninger ved større arealudlæg, flere faunapassager o.l. Braklægning af eller skovrejsning på marginaljorder. Lavbundsjorder tages ud af normal omdrift. At der udarbejdes forvaltningsplaner for såkaldte rødliste-arter (haren, humlebi-arter m.fl.) Fugle i det åbne land er i stærk tilbagegang. RV vil arbejde for at vende denne udvikling fx via markskel, hegn, småbiotoper og økologisk dyrkning. Udvikling og etablering af flere nationalparker og naturparker, samt mere substans i dem. At fremme natur uden for indsatsområderne og i byområderne fx via krav om flere grønne arealer/beplantning i nye byområder og grønne sammenhænge på tværs i byen (netværk) At sikre naturen mod invasive arter. At ammoniakfordampning fra landbruget nedsættes. Byer RV ønsker at gøre byområderne grønnere og mere bæredygtige. Da størstedelen af befolkningen bor i byerne, skal en væsentlig del af den grønne omstilling ske i byerne. Bæredygtighedshensyn bør have langt højere prioritet i byplanlægning og i infrastrukturplanlægning for transport, affaldsbehandling m.v. Yderligere skal der i byerne i højere grad findes grønne områder med naturlig biodiversitet. At alle kommuner udarbejder klimaplaner for kommunen som geografisk enhed. At kommunerne får større råderum til at lave bæredygtige lokalplaner.
11 At der ved udskiftning af tage på offentlige bygninger integreres solenergi og/eller skiftes til grønne tage, hvor det er muligt. At bistader indføres i større grad i byerne. (De er nødvendige for grønne tage.) At asfalt erstattes med beplantning på 20 % af de asfalterede arealer i større byer (via fjernelse af parkeringspladser som beskrevet under transport ca. 1/3 af det asfalterede areal er p-pladser) At fremme en naturlig biodiversitet i byerne (fx at rovfugle er en del af bybilledet) bl.a. ved at inspirere borgere, virksomheder og institutioner til at fremme den biodiverse have. At der (fx i kommune- og lokalplaner) kan stilles krav til omfanget af befæstede arealer fx max 50 m2 pr. bolig i parcelhusområder og max 10 m2 pr. bolig ved etagebebyggelse. Tættere byer, der ikke optager større landområder end nødvendigt, f.eks. ved at fremme "genbrug" af nedslidte erhvervsarealer. At partikelforureningen fra brændeovne reduceres, via informationskampagner, skærpede godkendelsesordninger og evt. filterløsninger. Forskning og udvikling Der bør satses massivt på en helhedsorienteret forsknings- og udviklingsindsats, der støtter bæredygtig udvikling fx bæredygtige byer, transport, energi, varer og ydelser. Den praktiske forskning på universiteter såvel som i erhvervslivet bør i langt højere grad end nu rettes mod at udvikle bæredygtige løsninger. Øget forskning i varers miljø- og klimabelastning samt muligheder for genanvendelse, fx Vugge-til- Vugge-konceptet, Livscyklusanalyser, "Carbon Footprint" og "Water Footprint". Øget forskning i effektivisering og udvikling af bæredygtige dyrkningsmetoder i landbruget. Øget forskning og udvikling inden for ressourceeffektive løsninger i erhvervslivet. Øget forskning i optimal anvendelse af biomasse, fx i kemikalieindustrien i stedet for olie. Øget forskning i vedvarende energikilder (særligt nye/spæde teknologier). Flere forsøgsbyggerier, -anlæg og -projekter, hvor nye løsninger/teknologier/koncepter afprøves. At de samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner kommer mere i spil i forhold til at fremme bæredygtighed, fx ved at der øremærkes flere midler til F&U-projekter inden for disse områder. Forskning i bæredygtighed bør i højere grad gå på tværs af naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Fx skal der forskes mere i hvilke former for initiativer (prissignaler, forbrugerorienterede værktøjer, kampagner, oplysning m.v.), der har hvilke effekter. Og vi skal blive klogere på, hvordan en omstilling til bæredygtighed kan spille sammen med det gode liv. Arbejdsmarked og erhvervsliv Hensyn til bæredygtighed og menneskelig trivsel skal i højere grad gøres til en konkurrenceparameter for virksomheder. De politiske rammebetingelser skal gøre udvikling af bæredygtige og socialt ansvarlige løsninger til en god forretning. En erhvervs- og virksomhedspolitik, som favoriserer virksomhedskonstruktioner med mere vægt på samfundsgavnlige hensyn som fx bæredygtighed og gode arbejdsvilkår, og mindre vægt på kortsigtet profit. Det kunne fx være kollektivt drevne virksomheder såsom andelsselskaber eller kooperative virksomheder, hvor medarbejderne får en stærk stemme i virksomhedens beslutninger. At det bliver en særlig god forretning og nemt at være bæredygtig social entreprenør. Fx ved at der i uddannelse og vejledning af og økonomisk støtte til sociale entreprenører sættes særlig fokus på initiativer, der udover sociale forandringer også kan fremme bæredygtighed. Bedre vilkår for hjemmearbejde.
12 Dannelse og uddannelse RV vil arbejde for, at bæredygtighed introduceres via de sociale sfærer, vi som mennesker færdes i. Sociale normer styrer i høj grad vores identitetsdannelse, holdninger og adfærd så de normer, vi introduceres for i sociale sammenhænge, har stor betydning for, hvorvidt vi træffer bæredygtige valg i hverdagen. At sociale normer om bæredygtighed fremmes hos den arbejdende del af befolkningen via arbejdspladserne. Fx ved at parametre som "Carbon Footprint" gøres til konkurrenceparametre i offentlige udbud og ved at sætte mål for bæredygtighed på offentlige arbejdspladser. At bæredygtighed gøres til ét af de væsentligste elementer i dannelsen af børn og unge via institutioner, skoler og videregående uddannelser. For de yngre børn anvendes en praktisk orienteret tilgang til bæredygtighed via fx madlavning og gåbusser (hvor børn organiseret følges til skole etc.) For de ældre børn tilføjes en forståelsesmæssig dimension om fx økosystemer, globale sammenhænge og økologisk fodaftryk. I ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser integreres bæredygtighed som centralt element i alt fra økonomi og design til ernæring og sundhedsfremme. Initiativer der kan introducere sociale normer for bæredygtig adfærd i de mange foreninger og subkulturer, som udgør det civile Danmark (sportsklubber, musikskoler, religiøse fællesskaber osv.) At der oprettes lokale vejledningscentre, hvor borgere kan hente motivation og faglig vejledning til at ændre livsstil i en bæredygtig retning. Brugerdreven grøn innovation RV vil arbejde for at give borgerne en hovedrolle i udviklingen af bæredygtige løsninger. Dels fordi det er sådan, vi finder de bedste løsninger. Dels fordi borger-/brugerinvolvering skaber en høj grad af ejerskab til de valgte løsninger. Bedre rammer for dialog og samarbejde mellem virksomheder, forskere, politikere, forbrugere/borgere og designere om udvikling af ressourceeffektive og miljøvenlige produkter og ydelser. At kommuner og regioner involverer lokale borgere i at finde frem til de bedste løsninger inden for fx affaldssortering/-indsamling, energiforsyning, bevarelse af lokale landskaber og naturressourcer, grundvandsbeskyttelse og kollektiv transport. Fx via borgerlaug, åbne fora på internettet m.v. Formulering af en CSR-politik (Corporate Social Responsibility = virksomhedens sociale ansvar) er ofte et af de første skridt for virksomheder, der vil tage ansvar for fællesskabet. Ét element heri kan være en reduktion af virksomhedens klima- og miljøbelastning. Derfor kan øget fokus på CSR være en vej til at fremme virksomhedsdreven udvikling af bæredygtige løsninger i private og offentlige virksomheder. Det kan fx ske via regulering af den offentlige sektor og via ændret vægtning af udvælgelseskriterier i offentlige udbud. At der oprettes et rejsehold/tænketank/forskningsenhed, som inddrager borgere, virksomheder og offentlige institutioner fra hele landet i at afdække motiver til og barrierer for bæredygtige adfærdsændringer i hverdagen. Enheden skal fremsætte forslag til adfærdsregulering fx via såkaldt "nudging". (Nudging kan beskrives som forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger. Nudging anvendes bl.a. af regeringen i Storbritannien.) Forandringer via formidling Ord og fortællinger påvirker menneskers holdninger og adfærd langt mere end de fleste af os er bevidste om. Mange forandringer starter med, at nogen begynder at tale om noget på en ny måde. RV vil via formidlingstiltag arbejde for at ændre danskernes syn på det gode liv i en mere bæredygtig retning. Yderligere er det væsentligt at formidle, at vores fælles bestræbelser nytter noget og at den enkeltes indsats gør en forskel.
13 At fremme debatten om, hvordan det gode liv kan leves inden for de naturgivne rammer. At sætte denne debat øverst på den politiske dagsorden, så den nævnes mere end både beskæftigelse og vækst. Indtil det sker, vil udfordringen blive betragtet som sekundær, og det vil være vanskeligt at skabe opbakning til de nødvendige forandringer. At det prioriteres højt i mediernes Public Service-forpligtelse at fremme en alsidig offentlig debat om det gode bæredygtige liv. At der lægges en politisk kommunikationsstrategi for den grønne omstilling på baggrund af viden om bl.a. hvilket ordvalg der fremmer bæredygtige handlinger og holdningsdannelse hos danskerne. At der afsættes midler på finansloven til bl.a. debat-, oplysnings- og kampagneaktiviteter og udvikling af nye værktøjer til at fremme bæredygtig udvikling. Initiativerne skal om nødvendigt være tværministerielle. At italesætte de gevinster ved den grønne omstilling, som ligger naturligt i forlængelse af danskernes opfattelse af den danske identitet. Fx opfattelsen af Danmark som et foregangsland, eller den uafhængighedsgevinst (politisk, økonomisk m.v.), der ligger i en øget dansk selvforsyning. At der via lovgivning introduceres beskeder a la dem på cigaretpakkerne om at rygning dræber på en række forurenende varer/ydelser med et budskab om forureningskonsekvenser (evt. også illustreret). Fx på brændstofstanderen: XX liter benzin giver ét for tidligt dødsfald pga. luftforurening. At der med enhver intelligent energimåler følger en visualiseringsenhed, så de målte data bliver tilgængelige og letforståelige for lægfolk. At der igangsættes en række større social marketing-kampagner, der sigter mod at gøre danskernes adfærd mere bæredygtig. Social marketing bygger på erkendelsen af, at Facts alone do not sell behavior change. Instead, people working to foster sustainable behaviour must use storytelling to reach audiences on a human, personal scale. (Sachs og Finkelpearl) At der startes pilotforsøg med personlige Carbon-konti, evt. med tilhørende Carbon-dankort, der løbende opgør den enkeltes Carbon Footprint på baggrund af forbrug af fx energi, brændstof, flyrejser, fødevarer osv. Enten blot som bevidstgørelsesværktøj, eller direkte som medium for omsætning af personlige CO2-kvoter, som evt. kan handles. At hver borger (i forbindelse med ovenstående forsøg) får adgang til en konkretisering og visualisering af sit eget Carbon Footprint (via data fra Carbon-kontoen) fx via app og/eller internetportal. At det via fx en husstandsomdelt grøn årsopgørelse formidles, hvad vi sammen har opnået i år (+ evt. den enkeltes bidrag). Samtidig kan det formidles, at vores fælles mål for næste år er XXX, og du kan yde dit bidrag til dette ved at gøre XXX se mere på Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 6. oktober 2012
Radikale Venstre for bæredygtighed
Radikale Venstre for bæredygtighed Tag ansvar Indhold 1. Indledning.............................. side 3 2. Holdninger og værdier.................... side 4 3. Målsætninger og tiltag/virkemidler..........
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereArealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereEnergi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde
Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereMere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal
Læs mereFJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - Bilag 83 Offentligt FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET 100% CO 2 -NEUTRAL FJERNVARME I 2030 Kim Mortensen & Michael
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereDen nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereGNG s CSR-politik. God social praksis
GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereStatus og vejen frem for elbilen
Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima
IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig
Læs mereCASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET
VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereSTRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer
STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mere