Materialet består af en elevbog og et website. Der er udsendt 30 eksemplarer til alle skoler i Danmark i foråret 2009.

Transkript

1 Lærervejledning "Spyt ikke på fortovet - og andre historier om sundhed gennem 100 år" er et undervisningsmateriale for klasse, der markerer 100-året for grundlæggelsen af Sundhedsstyrelsen. Materialet består af en elevbog og et website. Der er udsendt 30 eksemplarer til alle skoler i Danmark i foråret Undervisningsmaterialet kan bruges i for eksempel historie biologi flerfaglige projekter emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Bogen og websitet er udviklet Sundhedsstyrelsen i et samarbejde med Schultz Information. Formål med undervisningsmaterialet Materialet sætter fokus på en række emner og forhold, som har haft betydning for udviklingen i danskernes sundhed og den øgede middellevetid gennem de sidste 100 år. Målgruppen for undervisningsmaterialet er elever i klasse. Undervisningsmaterialet kan bidrage til: at øge kendskabet til en række forhold som har bidraget til den positive udvikling i danskernes sundhed gennem de sidste 100 år at give eleverne i klasse indføring i de sundhedsmæssige problemstillinger og udfordringer som samfundet, fællesskabet og individet står overfor i dag at øge elevernes handlekompetence i forhold til at forbedre deres egen og andres sundhed at give eleverne i klasse indblik i, hvad Sundhedsstyrelsens rolle er og har været i forbindelse med denne udvikling Materialet og Fælles Mål "Spyt ikke på fortovet - og andre historier om sundhed gennem 100 år" dækker væsentlige dele af slutmål og trinmål i Fælles Mål inden for både fagene historie og biologi samt emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Som lærervejledningen lægger op til, har vi søgt at undgå løftede pegefingre og moralisering om rigtig og forkert adfærd. Formålet har været, at eleverne selv lærer at søge informationer, at diskutere og tage stilling - og til at handle. 1

2 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Materialet lægger op til bl.a. disse slut- og trinmål: anvende viden om sundhed, seksualitet og familieliv for at fremme egen og andres sundhed inddrage visioner og nye perspektiver som grundlag for en personlig stillingtagen give begrundede løsnings- og handlemuligheder. Eleverne kan fx arbejde med følgende typer opgaver Opstil et scenarium for din sundhed i år 2029 Udarbejd en sundhedskampagne Interview skolens personale eller elever fra andre klasser Ligeledes er materialet i overensstemmelse med Fælles Mål for både historie og biologi. Historie Materialet lægger bl.a. op til disse slutmål og trinmål: at eleverne bliver i stand til at berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder at eleverne bliver i stand til at tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet at eleverne bliver i stand til at give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke at eleverne bliver i stand til at søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden at eleverne bliver i stand til at diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb kommer eleverne til at udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne, som formålet for faget historie foreskriver. 2

3 Biologi Materialet lægger bl.a. op til disse slutmål og trinmål: at eleverne bliver i stand til at give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed at eleverne bliver i stand til at give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira at eleverne bliver i stand til at give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. at eleverne bliver i stand til at give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer at eleverne bliver i stand til at give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer. 3

4 De enkelte kapitler og målet med at inddrage dem i undervisningen Har du husket at vaske...? Om hygiejnens betydning Side 6-9 at eleverne får indsigt i de hygiejniske forhold før i tiden at eleverne gennem diskussion bliver bevidste om hygiejnens betydning for sundheden at eleverne får bedre vaner med hensyn til hygiejne Kapitlet lægger op til, at eleverne diskuterer hygiejne i grupper og i klassen, søger information på internettet og laver en spørgeskemaundersøgelse. Axel Holm og Kjeld Johansen: København Det københavnske Bysamfund og Kommunens Økonomi, Københavns Borgerrepræsentation Søren Kolstrup: Velfærdsstatens rødder, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie Interaktivt undervisningsmateriale om hygiejne: EMU Hygiejne: Fra hjemmefødsel til sygehus Side at øge elevernes forståelse af hygiejnens og teknologiens betydning for faldet i spædbørnsdødelighed. at give eleverne kendskab til hvordan fødsler foregår før og nu at få eleverne til at diskutere faderens rolle samt betydningen af, at kvinder i dag gennemsnitligt er ældre, når de føder deres første barn. Kapitlet lægger op til, at eleverne taler om fødsler med deres forældre, bedsteforældre og skolens sundhedsplejerske. Andre aktiviteter kan være at søge information på internettet eller biblioteket eller diskutere årsager til spædbørnsdødelighed mm. Anne Løkke: Patienternes Rigshospital , Gads forlag Mogens Osler: Fødselshjælpens historie, Medicinsk-historisk Museum, KU Signild Vallgårda: Sygehuse og sygehuspolitik i Danmark. Et bidrag til det specialiserede sygehusvæsens historie , DJØF Vuggedød kan forebygges: 4

5 Folk døde som fluer - om epidemier Side Ideen med dette kapitel er at give eleverne kendskab til epidemier i fortiden og nutiden at forklare forskellen på bakterier og virus at give kendskab til vaccinationer at få eleverne til at diskutere hvordan man kan begrænse epidemier. Der findes meget information om epidemier på internettet, fx på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( Her står bl.a. hvilke smitsomme sygdomme der er i udbrud rundt omkring i verden. Kapitlet lægger også op til en diskussion af, hvad eleverne selv kan gøre for at undgå smitte. Kurt Jacobsen og Klaus Larsen: Ve og Velfærd, Lindhardt og Ringhof Paul Warwicker: Historien om den store polioepidemi i København 1952, Gyldendal Nancy Duin og Jenny Sutcliffe: Medicinens historie fra forhistorisk tid til år 2020, Lademann Ester Ammundsen: Amanda fortæller, Rosinante Om rejser og smitsomme sygdomme: På jagt efter bakterierne Side at øge elevernes kendskab til sygdomsfremkaldende bakterier og antibiotika at få eleverne til at forstå begrebet resistens og til aktivt at medvirke til at begrænse resistens. Kapitlet lægger op til diskussion blandt eleverne, blandet andet om et fremtidsscenarium, hvor antibiotika er virkningsløst på grund af resistens. Eleverne kan også lave et forsøg med at udtage en prøve fra mundhulen eller undersøge problemer med multiresistente stafylokokker (MSRA). Roy Porter: Medicinens historie, Rosinante Edvard Gotfredsen: Medicinens historie, Nyt Nordisk Forlag Penicillinets danske pionér: Kroppen set indefra Side at give eleverne en indføring i begreber som røntgen, scanning, fosterdiagnostik mm. at få eleverne til at diskutere de mulige konsekvenser af fosterdiagnostik, hvis barnet fx viser sig at have Downs syndrom. 5

6 Kapitlet lægger op til, at eleverne taler med personalet på skolens tandklinik om røntgenfotografering. Desuden kan de undersøge forskellene på ultralyds-, CT- og MR-scanning. Landsforeningen Downs Syndrom: Om fosterdiagnostik: Kan kroppen genbruges? Side at give eleverne kendskab til organtransplantation, fra de første primitive operationer til nutidens muligheder med transplatation af ansigt mm. at øge elevernes kendskab til muligheden for at donere organer og at få dem til at diskutere for og imod organdonation. En central og vigtig diskussion handler om elevernes holdning til organdonation. De kan desuden undersøge hvilke organer, der kan genbruges i den menneskelige krop. Kapitlet lægger også op til, at eleverne vurderer Sundhedsstyrelsens kampagne 'Organdonation' og at de laver et rollespil. Lilian Zøllner: Liv og død - en undersøgelse af holdninger til organdonation og obduktion, Krogh Kurt Jacobsen og Klaus Larsen: Ve og Velfærd, Lindhardt og Ringhof Om organdonation: Transplantationsgruppen: Seksualitet - fra fåretarme til gummikondomer Side at give elevernes viden om seksualitetens historie i Danmark i løbet af de sidste 100 år at oplyse om prævention og kønssygdomme at få eleverne til at diskutere holdninger til abort i ind- og udland. Her kan eleverne diskutere hvordan følelser, kærlighed og seksualitet hænger sammen. Gennemgå de forskellige holdninger til abort. Både elevernes egne og de holdninger, der fx er i USA. Kapitlet lægger også op til at eleverne diskuterer, hvorfor mange unge i dag stadig får kønssygdomme. Jens-Emil Nielsen: Ungdoms-krøniken, bl.a. Ung i 50'erne, Her&Nu Mogens Osler: Præventionens og familieplanlægningens historie, Medicinsk Museion Sex & Samfund: Om kønssygdomme: 6

7 Livsstilen kan spænde ben for sundheden Side at gøre eleverne bevidste om faktorer der har betydning for sundheden, herunder rygning, motion og kost at sætte fokus på forhold, eleverne selv kan påvirke for at forbedre deres egen og andres sundhed, fx gennem at lave en kampagne. Kapitlet lægger op til, at eleverne laver en sundhedskampagne, fx som plakat eller hjemmeside. Desuden kan det være en god idé, at de undersøger forhold omkring motion, kost og fritidsarbejde, fx via spørgeskemaundersøgelser og på internettet. Svend Skafte Overgaard: Fra mangel til overflod. Ernæring og sundhed , Suhr's Seminarium Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner : Sundhed - når klimaet ændrer sig Side at give eleverne viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringerne at få eleverne til at diskutere hvordan forhold omkring sundhed udvikler sig i fremtiden Aktiviteter Kapitlet lægger op til, at eleverne diskuterer nogle af fremtidens sundhedsudfordringer - fx den øgede forekomst af allergi og at det bliver flere og flere oversvømmelser. Få eleverne til at diskutere hvad de selv kan gøre og hvad klassen kan gøre for at mindske forurening. Kaare Øster: Natur, miljø og klima - mennesker og politik i Danmark, Alinea Anne Rooney: Klimaændringer - hvad gør vi?, Flachs Klimakonferencens hjemmeside: 7