SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Transkript

1 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Oversigt over undervisning i forhold til UVMs kompetencemål 1. MAJ 2019 GIDEONSKOLEN Strandesplanaden 101, 2665 Vallensbæk Strand

2 1 Klassetrin Materiale Anden undervisning UVMs Fagformål Gideonskolen er en livsstilsskole, og derfor lægger vi vægt på sundheden for alle aldersgrupper. Hver alder har brug for målrettet information, som har relation netop til deres udvikling og modenhed. På Gideonskolen undervises i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab fra klasse. Emnerne har mange tværfaglige træk, som vedrører dansk, klassens time, natur og teknik, kristendom, erhvervsvejledning, historie, samfundsfag, biologi, idræt, bevægelse og performance og hjemkundskab, og som på forskellig vis dækkes ind i disse fag. Ud over dette afholder sundhedsplejersken i løbet af skolegangen flere kurser og informationstimer for forskellige alderstrin om relevante emner. Moppetimerne, som superviseres af klasselæreren, dækker et væsentligt område, hvor rigtig mange emner tages op. Eleverne skal i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og leve- vilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv. Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren i emnet for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Emnet skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og rettigheder samt forståelse for andres. Stk. 3. I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Vi har også en del private samtaler, når elever har brug for individuel vejledning eller råd om vanskelige forhold.

3 2 Anden undervisning / Klassetrin Materiale Lærerens kommentar 0. klasse Vedr. den daglige undervisning henvises til vedlagte bilag. I børnehaveklassen har vi undersøgelser og indskolingssamtaler med børn og forældre. andre og være sig selv fra 0. UVMs færdighedsog vidensmål Fed alm. skrift angiver de bindende rammer i Fælles Mål. Kursiv skrift angiver vejledende færdigheds- og vidensmål 1. klasse Orientering 1003 (Familien, far, mor, bror, søster) Orientering 1007 (skole, hvile, søvn) Orientering 1008 (At være god mod andre Orientering 1009 (Forskellige slags mennesker, forskellige slags hjem, kolde og varme lande) Sundhedsplejen tilbyder sundhedssamtaler på udvalgte klassetrin: 1. klasse I sundhedssamtalerne lægger vi vægt på at samtale med barnet om sundhed og trivsel såvel i skole, hjem og fritid. Vi drøfter kost/måltider, sport/fritid, søvn og humør. andre og være sig selv fra 0. performance er der samtaler om mad, sundhed, muskelopbygning og det at være på fra 1. Efter 3. klassetrin Kompetenceområde: Sundhed og trivsel Kompetencemål: Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv Sundhedsfremme: Eleven kan samtale om egen sundhed og trivsel enkle sundheds- og trivselsfaktorer Livsstil: Eleven kan beskrive anbefalinger for sundhed anbefalinger for kost, bevægelse, søvn og hygiejne Levevilkår: Eleven kan forklare, hvordan omgivelser påvirker sundhed bolig og nærmiljøs indvirkning på sundhed

4 3 Rettigheder: Eleven kan samtale om børns rettigheder i relation til familie og skole børns grundlæggende rettigheder Personlige grænser: Eleven kan give udtryk for egne grænser personlige grænser Følelser: Eleven kan beskrive følelsesmæssige reaktioner følelser Kompetenceområde: Køn, krop og seksualitet Kompetencemål: Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv Normer og idealer: Eleven kan samtale om kønsroller og mangfoldighed kønsroller Krop: Eleven kan samtale om kroppe og mangfoldighed kroppes forskelligheder Familieliv: Eleven kan sammenligne familieformer familieformer Reproduktion: Eleven kan forklare, hvordan man får børn

5 4 2. klasse Orientering 1013 (Venner) Orientering 1015 (Fællesskaber, venner) Science 1011 (Lyd, toner, ører) Science 1014 (Bondegård, dyr, planter, frisk luft, frø, sædekorn) Science 1016 (Årstiderne, vejr, fugleunger, grøntsager) (2. klasse): Sundhedsfremme: Eleven kan samtale om egen sundhed og trivsel: Enkelte paces omhandler sund kost og hygiejne I klassen har vi i klassens time, specielt i starten af skoleåret samtaler omkring sund kost og madpakker mm. Helt naturligt falder samtalen også på sund livsstil og motion i forbindelse med Alle Børn Cykler og vores sponsorløb i uge 41 Livsstil: Samtaler om livsstil kommer helt naturligt i sammenhæng med pkt. 1 Levevilkår: Flere orienteringspaces omhandler forskellige boligformer og forskellig livsstil i forskellige lande. I klassen har vi bl.a. fælles projekt om boligform og familier. F.eks. en foldebog og en dagbog i dansk mm. Rettigheder: Når vi har de orienteringspaces som omhandler Danmarks historie, taler vi om dem i klassen, bl.a. for at skabe en forståelse af, hvorfor børn går i skole: At det er et privilegie og en rettighed. Vi taler også om, at den livsstil, som mange tager som en selvfølge, ikke er en selvfølge for alle børn, men at alle børn har forskellige rettigheder. At børn har ret til pleje, omsorg og mad. At man ikke må øve vold mod børn mm. reproduktion

6 5 2. klasse Vi taler også om børns rettigheder i forbindelse med vores andagter, hvor vi ofte tager udgangspunkt i fortællinger, som omhandler børns liv og levevilkår. Personlige grænser og følelser: Her tager vi os altid god tid til at tale med børnene, enten enkeltvis eller i grupper, hvis de føler sig misforståede, eller hvis de føler, at der er nogen, der har overskredet deres grænser. Normer og idealer: I og med at vi har børn af begge køn, fra mange nationaliteter og med forskellige familiefirmaer, kommer det som regel naturligt ind i klassesamtalerne. Også når samtalen drejer sig om naturlige grænser og følelser falder det ofte naturligt at samtale om kønsroller, kroppe, forskellighed og mangfoldighed. I første omgang har eleverne viden om de familieformer, som er repræsenteret i klassen, da vi oftest tager udgangspunkt i det kendte. Men det er klart, at børn er nysgerrige, og samtalen kan strækkes langt. Også i forhold til reproduktion Mht. Reproduktion er der ikke decideret materiale, som henvender sig til 2. klassetrin

7 6 2. klasse andre og være sig selv fra klasse Science 1024 (Smagssansen, tungen, nerver, organer, fingeraftryk, blodet) Orientering 1029 (Samfund: familier på landet og i byen) performance er der samtaler om mad, sundhed, muskelopbygning og det at være på fra 1. andre og være sig selv fra klasse Science 1038 (Om ilt og kvælstof og klima. At lære hvordan andre har det at tage hensyn) Science 1040 (Mineraler og bakterier i vand, mennesket har brug for vand, hygiejne, om at børste tænder og gå til tandlæge, tandtråd) 1044 (Om sygdom, mikroorganismer, virus, bakterier og snyltere. Om hårpleje. Om pleje af neglene. Om røde og hvide blodlegemer, antistoffer og personlig hygiejne Om sund og usund mad) 1045 (Om hjertet, mellemgulvet, lunger, respiration, blodkar osv.) performance er der samtaler om mad, sundhed, muskelopbygning og det at være på fra 1. Sundhedsplejen tilbyder sundhedssamtaler på udvalgte klassetrin: 4. klasse. I sundhedssamtalerne lægger vi vægt på at samtale med barnet om sundhed og trivsel såvel i skole, hjem og fritid. Vi drøfter kost/måltider, sport/fritid, søvn og humør. andre og være sig selv fra 0. performance er der samtaler om mad, sundhed, muskelopbygning og det at være på fra 1. Efter 6. klassetrin Kompetenceområde: Sundhed og trivsel Kompetencemål: Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel eget liv Sundhedsfremme: Eleven kan vurdere, hvad der fremmer sundhed og trivsel på skolen, hvad der fremmer sundhed og trivsel Livsstil: Eleven kan analysere normer og idealer for sundhed normer og idealer for sundhed

8 7 4. klasse Levevilkår: Eleven kan analysere, hvordan sundhed påvirkes af levevilkår samspil mellem sundhed, trivsel og levevilkår Rettigheder: Eleven kan diskutere handlemuligheder, hvis et barns ret til beskyttelse krænkes børns ret til beskyttelse mod fysisk, psykisk og digitalt overgreb Personlige grænser: Eleven kan respektere egne og andres personlige grænser mobning og trivsel Følelser: Eleven kan vurdere betydningen af gode venskaber relationers betydning for sundhed og trivsel Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel eget liv Normer og idealer: Eleven kan analysere, hvordan normer for køn og krop kan påvirke børn og unge. normer for køn og krop Pubertet:

9 8 4. klasse Eleven kan diskutere pubertetens betydning for identitet og relationer. fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Seksualitet: Eleven kan beskrive seksuel mangfoldighed. seksualitet. 5. klasse Sundhedsplejerske: I 5. klasse er der pubertetsundervisning på klasseplan, hvor bl.a. Personlige grænser og følelser, normer, idealer og kroppens udvikling bliver drøftet. andre og være sig selv fra 0. performance er der samtaler om mad, sundhed, muskelopbygning og det at være på fra klasse 6. klasse Science 1071 (Fordøjelse, ernæring, stofskifte, næringsfattig føde) Science 1072 (Smitsomme sygdomme, ikke-smitsomme sygdomme, arbejdsbetingede lidelser) andre og være sig selv fra 0. performance er der samtaler om mad, sundhed, muskelopbygning og det at være på fra 1.

10 9 I 6. klasse underviser vi i Hjemkundskab ud fra materialet: Mona K. Jensens Hjemkundskab for 6. kl. Her taler vi i timerne om: Sundhedsfremme: (Eleven kan vurdere og har viden om, hvad der fremmer sundhed) F.eks. for at undgå spredning af bakterier. At vaske hænder før vi begynder. Ikke at benytte viskestykket til at tørre hænder i, men papir. At tørre bordet af, inden vi dækker bord. At tørre op med det samme, når der spildes. At rengøre mad inden tilberedning ved at skylle og rense og fjerne evt. blade og rødder med jordrester. At stille til opvask og afskylle brugt service og redskaber. Livsstil: (Eleven kan analysere og har viden om normer og idealer for sundhed) Kendskab til sund og nærende kost. De ti kostregler. Den udvidede kostcirkel med 600 g frugt og grøntsager. Hvor stor betydning motion/søvn har for en rigtig balance. Vi gennemgår de tre hovedmåltider mht. sund og nærende kost. Hvad skal vi undgå, og hvordan kan vi erstatte usund kost med mere nærende kost? Hvilke madvarer indeholder fedt, sukker, tilsætningsstoffer osv. som kan være skadelige? 6. klasse Vi gennemgår den lille ernæringslære, omkring hvilke næringsstoffer

11 10 kroppen har brug for og til hvilket formål. F.eks. Hvorfor har kroppen brug for A-vitamin? I hvilken kost får vi A-vitamin? osv. Vi gennemgår, hvor vi kan læse om kostindholdet i en vare, så vi undgår stoffer som kan være skadelige, f.eks. stoffer som farvestoffer og andre tilsætningsstoffer i forbindelse med allergier. 6. klasse Levevilkår: (Eleven kan analysere og har viden om, hvordan sundhed påvirkes af levevilkår) Vi taler om elevernes egne erfaringer med at deltage i husholdningen hjemme. Familiernes forskellige valg af tidsforbrug, interesse i og muligheder for madlavning i det daglige. Vi tilbereder måltider, hvor vi underviser i sammensætning af madvarer, der er sunde og billige. Vi underviser om tid til planlægning, indkøb og tilberedning af måltider. Hvordan kan der genanvendes mest muligt i husholdningen. Sund og nærende mad behøver ikke nødvendigvis at være dyr. Vi taler om dyrs levevilkår. Om sporbarhed i fremstilling af madvarer mht. udbrud af epidemier (f.eks. æg/ægproduktion). Anvendelse af frugter fra egen have. Produktion og anvendelse af egne madvarer. I forbindelse med undervisning i næringsstoffer til kroppen taler vi om vigtighed af kroppens reproduktion af nye celler til hud, hår osv. I den forbindelse taler vi om daglig hygiejne og renlighed.

12 11 7. klasse Biologi: BIOS A - kost og sundhed, seksualvejledning Biologi-tjek Adam og Eva, Sex og samfunds hjemmeside. Geografi: GEOS (Afsnit om erhverv og befolkning) Geografi-tjek Gyldendals fagportaler Dansk - tekstarbejde, som omhandler disse emner Morgensamling med fokus på relationer, livsstil og levevilkår Tøjvask er et særskilt emne i undervisningen, så eleverne kan varetage vask, tørring og strygning af eget tøj. Vi underviser i, hvordan vi kan og skal spare på vand og el i husholdningen. Personlige grænser: (Eleven kan respektere egne og andres grænser og har viden om mobning) Vi har den regel i skolekøkkenet, at alle må smage og deltage i måltidet, men ingen er tvunget til at spise noget, de ikke kan lide eller har lyst til at smage. Vi forlanger en ordentlig og respektfuld tone i samtalerne ved bordet. Eleverne lærer alm. bordskik og alle skal deltage i oprydningen både under tilberedningen og efter måltidet. Sundhedsplejen tilbyder sundhedssamtaler på udvalgte klassetrin: 7. klasse I sundhedssamtalerne lægger vi vægt på at samtale med barnet om sundhed og trivsel såvel i skole, hjem og fritid. Vi drøfter kost/måltider, sport/fritid, søvn og humør. I de ældre klasser taler vi om pubertet, rygning, alkohol, prævention, kønssygdomme og menstruation, selvvurderet helbred og trivsel. Sundhedsplejen i Vallensbæk tilbyder en sundhedsdag klasse) hvor vi har værksteder omkring, seksualitet, trivsel og et 3. værksted om misbrug, men som Gideonskolen vælger ikke at deltage i. Kompetenceområde: Køn, krop og seksualitet Kompetencemål: Efter 9. klassetrin Kompetenceområde Sundhed og trivsel Kompetencemål Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder Sundhedsfremme: Eleven kan diskutere hvordan sundhed og trivsel kan fremmes gennem sundhedspolitikker sundhedspolitikker

13 12 7. klasse klasse: Materialet Sex er Guds idé hjælper eleverne til at drøfte egne holdninger og lytte til andres, således at de selv kan tage stilling. Livsstil og levevilkår: Eleven kan vurdere sundhedsfaktorer i relation til eget liv sundhedsfaktorer, som er særligt relevante for unge Ulighed i sundhed: Eleven kan diskutere ulighed i sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv faktorer der skaber ulighed i sundhed Personlige grænser: Eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter Relationer: Eleven kan vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet Seksuel sundhed: Eleven kan vurdere hvad der fremmer egen og andre unges seksuelle sundhed og trivsel seksuel sundhed og trivsel 8. klasse Biologi: BIOS B Adam og Eva, Sex og Samfunds hjemmeside Samfundsfag: Identitet, Mangfoldighed (Gay Parade Kompetenceområde Køn, krop og seksualitet Kompetencemål

14 13 8. klasse mv.), Demokrati og Folkestyre, Parallelsamfund, FNs Børnekonvention, Menneskerettighederne, Kriminalitet og straf, Globalisering Dansk: Tekstsamtale og analyse andre og være sig selv fra 0. performance er der samtaler om mad, sundhed, muskelopbygning og det at være på fra 1. performance lærer eleverne gennem forskellige gulvøvelser at udtrykke følelser og give hinanden ros for optræden. I hver gruppe er der samtaler om, at man skal være glad for sig selv og vise hvem man er, når man står frem foran et publikum. (7.-9.) I sundhedssamtalerne lægger vi vægt på at samtale med barnet om sundhed og trivsel såvel i skole, hjem og fritid. Vi drøfter kost/måltider, sport/fritid, søvn og humør. I de ældre klasser taler vi om pubertet, rygning, alkohol, prævention, kønssygdomme og menstruation, selvvurderet helbred og trivsel. Sundhedsplejen i Vallensbæk tilbyder en sundhedsdag klasse) hvor vi har værksteder omkring, seksualitet, trivsel og et 3. værksted om misbrug, men som Gideonskolen vælger ikke at deltage i klasse: Materialet Sex er Guds idé hjælper eleverne til at drøfte egne holdninger og lytte til andres, således at de selv kan tage stilling. Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv Eleven kan analysere køn, krop og seksualitet i samtidigt, historisk og globalt perspektiv kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet Seksuelle rettigheder: Eleven kan diskutere seksuelle rettigheder i Danmark og globalt rettigheder relateret til krop, køn, seksualitet og familie

15 14 9. klasse Biologi: BIOS C Adam og Eva, Sex og Samfunds hjemmeside Samfundsfag: Identitet, Mangfoldighed (Gay Parade mv.), Demokrati og Folkestyre, Parallelsamfund, FNs Børnekonvention, Menneskerettighederne Kriminalitet og straf, Globalisering Dansk: Samtale om tekster, som beskriver mangfoldighed. Rigtig mange moderne tekster og noveller indeholder materiale om familie-, krops- og seksualproblematikker, som fører til en naturlig dialog om betydningen. I 9. klasse er der en udskolingssamtale og undersøgelse med den enkelte elev. I sundhedssamtalerne lægger vi vægt på at samtale med barnet om sundhed og trivsel såvel i skole, hjem og fritid. Vi drøfter kost/måltider, sport/fritid, søvn og humør. I de ældre klasser taler vi om pubertet, rygning, alkohol, prævention, kønssygdomme og menstruation, selvvurderet helbred og trivsel. Sundhedsplejen i Vallensbæk tilbyder en sundhedsdag klasse) hvor vi har værksteder omkring, seksualitet, trivsel og et 3. værksted om misbrug, men som Gideonskolen vælger ikke at deltage i. performance er der samtaler om mad, sundhed, muskelopbygning og det at være på fra 1. andre og være sig selv fra 0. performance lærer eleverne gennem forskellige guldøvelser at udtrykke følelser og give hinanden ros for optræden. I hver gruppe er der samtaler om, at man skal være glad for sig selv og vise hvem man er, når man står frem foran et publikum. (7.-9.)

16 15