Guidelines til tryksår Forebyggelse Udviklet af Fra barrierer til muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidelines til tryksår Forebyggelse Udviklet af Fra barrierer til muligheder"

Transkript

1 Guidelines til tryksår Forebyggelse Udviklet af National European EPUAP Pressure Pressure Ulcer Ulcer Advisory Panel Advisory (EPUAP) Panel og National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPUAP) Fra barrierer til muligheder

2 Indledning Disse guidelines samler retningslinjer til forebyggelse og behandling af tryksår. De er udviklet, gennem et fireårigt samarbejde mellem European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) og American National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPUAP). En mere detaljeret analyse og behandling af tilgængelig forskning, kritiske evalueringer af eksisterende antagelser og viden på området, en forklaring af valget af metoder brugt til at udvikle guidelines samt tilkendegivelser af redaktører, forfattere og andre bidragydere. Disse guidelines indeholder uddrag af Clinical Practice Guideline men brugerne bør ikke udelukkende sætte deres lid til disse guidelines. Udskrifter af begge udgaver af disse guidelines, på engelsk, er tilgængelige på NPUAP s hjemmeside (www.npuap.org). Guidelines til tryksår er oversat til flere sprog og er tilgængelige på EPUAP s hjemmeside (www.epuap.org). Målet med dette internationale samarbejde var at udvikle evidens-baserede anbefalinger til forebyggelse og behandling af tryksår, der kan bruges af ansatte i sundhedssektoren i hele verden. En eksplicit videnskabelig metodologi er brugt til at identificere og evaluere tilgængeligt forskning. I mangel på endegyldige svar, bruges ekspertvurderinger (der ofte har baggrund i indirekte beviser og andre guidelines) som baggrund for disse anbefalinger. Anbefalingerne blev gjort tilgængelige for 903 personer og 146 organisationer/foreninger, der blev registreret som interessenter, i 63 lande på seks forskellige kontinenter. De endelige guidelines er baseret på tilgængelig forskning, samt akkumuleret viden hos EPUAP, NPUAP samt interessenterne. Ønsket citering EPUAP og NPUAP hilser brug og bearbejdelser af disse guidelines velkommen, på nationalt såvel som lokalt plan. Vi anmoder dog om at der bruges kildehenvisning i følgende format: European Pressure Ulcer Advisory Panel and National Pressure Ulcer Advisory Panel. Prevention and treatment of pressure ulcers: quick reference guide. Washington DC: National Pressure Ulcer Advisory Panel; Fra barrierer til muligheder

3 Internationale guidelines Guidelines til tryksår: Forebyggelse (Indsæt billeder) European Pressure Ulcer Advisory Panel & National Pressure Ulcer Advisory Panel 2009 Yderligere udskrifter er tilgængelige hos National Pressure Ulcer Advisory Panel (www.npuap.org)

4 Afgrænsning og hensigtsmæssig brug af disse guidelines Disse guidelines er systematisk udviklede udsagn, der skal hjælpe behandler og patient til at vælge den korrekte behandling, under de givne kliniske omstændigheder. Anbefalingerne er ikke nødvendigvis passende til enhver situation Valget af en given anbefaling skal tages af en person med sundhedsfaglig baggrund, hvor tilgængelige ressourcer, og patientens omstændigheder, tages i betragtning. Intet i disse guidelines skal betragtes som medicinske anbefalinger til brug i specifikke tilfælde. På baggrund af den stramme metodologi brugt til at udvikle disse guidelines, mener NPUAP og EPUAP at forskningen der ligger til grund for disse guidelines er både pålidelig og korrekt. Vi garanterer dog ikke for pålidelighed eller korrekthed, hvad angår de enkelte rapporter der refereres til i dette dokument. Disse guidelines, samt enhver anbefaling i dem, er beregnet udelukkende til undervisning og oplysning. Disse guidelines indeholder information der var korrekt da de blev udgivet. Forskning og teknologi ændrer sig hurtigt, og anbefalingerne i disse guidelines er muligvis ikke konsistente med fremtidige fremskridt. Plejepersonalet er selv ansvarlig for at opdatere sin viden indenfor forskning og teknologiske fremskridt, da denne viden kan påvirke behandlerens beslutninger. Generelle produktnavne er brugt. Intet i disse guidelines er ment som blåstempling eller reklame for specifikke produkter. Intet i disse guidelines er beregnet som råd, når det handler om kodningsstandarder eller regler for godtgørelse

5 Indhold Indledning 2 Afgrænsning og hensigtsmæssig brug af disse guidelines 4 Formål og område 6 Metodevalg 6 Niveau 6 Bevisstyrke 6 Internationale NPUAP-EPUAP tryksårsdefinitioner 6 NPUAP / EPUAP tryksårsklassificeringer 7 Kategori II: Delvis tab af dermis 7 Kategori III: Fuldhudstab 7 Kategori IV: Tab af alle vævslag 7 Yderligere kategorier for USA 7 Formodet dybvævsskade ukendt dybde 7 Risikovurdering 7 Risikovurderingspolitik 7 Praksis for risikovurdering 8 Vurdering af huden 8 Vurdering af huden 8 Hudpleje 9 Ernæring til tryksårsforebyggelse 9 Generelle anbefalinger 9 SPECIFIKKE ANBEFALINGER 10 Repositionering til forebyggelse af tryksår 10 Repositionering 10 Hyppighed af repositionering. 10 Repositioneringsteknik 11 Repositionering af en siddende patient 11 Dokumentering af repositionering. 11 Undervisning og træning i repositionering. 11 Støtteoverflader 12 Specielle grupper: Patienter i operationsstuen 13 Forfatternes tak 13 Interessenter 14

6 Formål og område Det overordnede formål med dette internationale samarbejde, var at udvikle evidens-baserede anbefalinger til forebyggelsen og behandlingen af tryksår, til brug for plejepersonale over hele verden. En fælles Guideline Development Group med medlemmer fra både NPUAP og EPUAP, planlagde guidelineudviklingen og gennemlæste al dokumentation. For at lette logistikken tog EPUAP styringen med anbefalinger til tryksårsforebyggelse, mens NPUAP styrede anbefalingerne til behandling af tryksår. Formålet med forebyggelsesanbefalingerne er at styre evidensbaseret pleje for at forebygge udviklingen af tryksår. Forebyggelsesanbefalingerne gælder alle udsatte patienter uanset alder. Disse guidelines er beregnet til plejepersonale der er involveret i plejen af patienter, og udsatte personer der har en risiko for at udvikle tryksår, uanset om de er på et hospital, i langtidspleje, modtager hjemmehjælp eller andet, og uafhængigt af deres diagnose eller behov for pleje. Disse guidelines vil også hjælpe patienter og plejere til at vælge en af flere tilgængelige forebyggelsesstrategier. Metodevalg En stram og eksplicit metodologi blev anvendt under udarbejdelsen af disse guidelines. (Se Clinical Practice Guidelines, for en mere detaljeret forklaring.) Al bevismateriale blev kvalitetssikret. De enkelte undersøgelser blev klassificeret efter design og kvalitet (Se tabel 1). Den samlede mængde af beviser der støttede en anbefaling blev undersøgt, og en Strength of Evidence (Bevisstyrke) vurdering blev givet, baseret på kriterier der ses i Tabel 2. Tabel 1. Bevisniveau for enkelte undersøgelser Niveau 1. Stor vilkårlig prøve(r) med klare resultater (og en lav fejlrisiko) 2. Lille vilkårlig prøve(r) med usikre resultater (og en moderat til stor fejlrisiko) 3. Ikke vilkårlig prøve(r) med sideløbende eller samtidig kontrol 4. Ikke vilkårlig prøve(r) med historisk kontrol 5. Case serie uden kontrol. Specificer antallet af forsøgspersoner. Tilpasset fra Sackett, Se Clinical Practice Guideline for en diskussion af guideline udviklingsmetodologien.. Tabel 2. Vurdering af bevisstyrke for hver anbefaling Bevisstyrke A Anbefalingen understøttes af direkte videnskabelige beviser fra prøver med korrekt design og implementerede tests af tryksår på mennesker (eller mennesker med risiko for tryksår), der leverer statistiske resultater der konsekvent støtter guidelinens udsagn (niveau 1 undersøgelse påkrævet). B Anbefalingen understøttes af direkte videnskabelige beviser, fra en implementeret klinisk serie af prøver med korrekt design, på personer med tryksår (eller personer der har risiko for at udvikle tryksår), der producerer statistiske resultater der konsekvent støtter anbefalingen. (Niveau 2,3,4,5 undersøgelser) C Anbefalingen understøttes af indirekte beviser (f.eks. undersøgelser på almindelige personer, personer med andre typer af kroniske sår, modeller på dyr) og/eller ekspertvurderinger. Guidelines til klinisk praksis er baseret på aktuel forskning og skal revideres når nye beviser i fremtiden vil blive udgivet. Fremtidig forskning bør fokusere på områder der har svage eller manglende beviser. Internationale NPUAP-EPUAP tryksårsdefinitioner Et tryksår er en lokaliseret skade på huden og/eller det underliggende væv, normalt ved et knoglefremspring, der er et resultat af tryk eller tryk kombineret med forskydning. Flere medvirkende eller forvirrende faktorer er også associerede med tryksår; betydningen af disse faktorer er endnu ikke belyst.

7 NPUAP / EPUAP tryksårsklassificeringer Kategori I: Erythem (rødmen), der ikke bleger ved tryk Intakt hud med en rødme, der ikke bleger ved tryk, på et lokaliseret område, normalt over et knoglefremspring. Hud med mørk pigment har ikke nødvendigvis synlig blegning ved tryk; farven kan være anderledes end på omkringliggende områder. Området kan være smertefuldt, fast, blødt, varmere eller koldere en omkringliggende væv. Kategori I kan være svært at opdage hos personer med mørkere hudfarver. Kan indikere personer i risikogruppen. Kategori II: Delvis tab af dermis Delvis tab af dermis, fremstående som et lavt åbent sår med et rød/pink sårleje, uden dødt væv. Kan også vise sig som en intakt, eller åben/revnet serumfyldt eller sero-sanginous-fyldt vabel. Ses som et skinnende eller tørt lavt sår uden dødt væv eller blå mærker*. Denne kategori bør ikke bruges til at beskrive flænger i huden, tape skader, inkontinens-relateret dermatitis, maceration eller hudafskrabninger. *Blå mærker indikerer dybvævsskader. Kategori III: Fuldhudstab Fuldhudstab. Subkutan fedt kan være synligt men knogler, sener eller muskler er ikke blotlagt. Noget dødt væv kan fremstå, men skjuler ikke dybden eller vævstab. Kan inkludere underminering og tunneller. Dybden af kategori III varierer efter anatomisk placering. Øre- næse- baghoved- og malleolus-broen har ikke (fedt) subkutant væv og kategori III sår kan være lave. I modsætning kan fedtholdige områder udvikle ekstremt dybe kategori III tryksår. Knogler/sener er ikke synlige eller direkte palpable. Kategori IV: Tab af alle vævslag Tab af alle vævslag, med synlige knogler, sener eller muskler. Dødt væv eller pus kan være tilstede. Ofte inkluderer det underminering og tunneller. Dybden af kategori IV tryksår varierer efter anatomisk placering. Øre- næse- baghoved- og malleolus-broen har ikke (fedt) subkutant væv, og kategori III sår kan være lave. Kategori IV sår kan strække sig til muskler og/eller støttende strukturer (f.eks. muskelhinder, sener eller ledkapsler), hvilket gør ostemyeliti eller osteiti sandsynligt. Knogler/muskler er synlige og direkte palpable. Yderligere kategorier for USA Ikke klassificeret/ukendt kategori: Fuldhudstab eller tab af alle vævslag ukendt dybde Tab af alle vævslag hvor den faktiske dybde af såret er totalt skjult af dødt væv (gult, brunt, gråt, eller grønt) og/ eller sårskorpe (lys- mørkebrunt eller sort) i sårlejet. Før den rette mængde af dødt væv og/eller sårskorpe er fjernet, er det ikke muligt at bestemme den præcise dybde; det vil dog være en kategori III eller IV. Stabil (tør, klæbrig, intakt uden erythem eller pus i en bakteriel infektion) sårskorpe på hælene fungerer som kroppens naturlige (biologiske) dække og bør ikke fjernes. Formodet dybvævsskade ukendt dybde Lilla eller rødbrunt område med misfarvet intakt hud eller blodfyldte vabler grundet skader på det underliggende bløde væv fra tryk og/eller forskydning. Området kan være omkranset af væv der er smertefuldt, fast, grødet, sumpet, varmere eller koldere, sammenlignet med omkringliggende væv. Dybvævsskade kan være svært at opdage hos personer med mørkere hudtyper. Udviklingen kan inkludere en tynd vabel oven på et mørkt sårleje. Såret kan udvikle sig yderligere, og blive dækket af en tynd sårskorpe. Udviklingen kan hurtigt blotlægge yderligere vævslag selv ved optimal behandling. Risikovurdering Epidemiologisk forskning er blevet øget markant de seneste år, hvilket har givet en bedre forståelse af de risikofaktorer, der er essentielle for udviklingen af tryksår. Disse undersøgelser bør understøtte praksis indenfor risikovurdering. Man skal dog være forsigtig når man fortolker resultaterne af disse epidemiologiske undersøgelser, da resultaterne kan afhænge af hvilke risikofaktorer der er inkluderet i den multivariabel model. Risikovurderingspolitik 1. Etabler en risikovurderingspolitik for samtlige plejeområder. (Bevisstyrke = C) Hvert plejeområde bør have en politik der indeholder klare anbefalinger for: en struktureret tilgang til risikovurdering der er relevant for netop dette plejeområde; hvilke kliniske områder der sigtes mod; timingen for risikovurdering og genevaluering; dokumentation for risikovurderingen; og hvorledes denne information kommunikeres til andre områder indenfor den givne plejesektor. 2. Uddan plejepersonalet i, hvordan man opnår en korrekt og pålidelig risikovurdering. (Bevisstyrke = B)

8 3. Dokumenter alle risikovurderinger. (Bevisstyrke = C) Dokumentering af risikovurderinger sikrer kommunikation indenfor alle discipliner i det team der står for plejen, giver beviser for korrektheden af plejeplanlægningen, og fungerer som sammenligningsgrundlag for den enkelte patients udvikling. Praksis for risikovurdering 4. Brug en struktureret tilgang til risikovurdering, for at identificere de personer med risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke = C) En struktureret tilgang kan opnås ved brug af en risikovurderingsskala, kombineret men en udførlig vurdering af huden, samt en klinisk vurdering. Beviser peger på at en introduktion til disse områder, i forening med oprettelsen af hudpleje teams, uddannelsesprogrammer, og en plejeprotokol kan reducere hyppigheden af tryksår. 5. Brug en struktureret tilgang til risikovurdering, der inkluderer vurderinger af aktivitet og mobilitet. (Bevisstyrke = C) 5.1. Betragt personer der er sengeliggende og/eller bundet til en stol som værende i risikogruppen for at udvikle tryksår. 6. Brug en struktureret tilgang til risikovurdering, der inkluderer en udførlig vurdering af huden, for at evaluere eventuelle ændringer på intakt hud. (Bevisstyrke = C) 6.1. Betragt personer med ændringer i intakt hud, som værende i risikogruppen for at udvikle tryksår. Ændringer i hudens tilstand kan bestå i tør hud, erythem eller andre ændringer. Tilstedeværelsen af en rødme (erythem), der ikke bleger ved tryk, øger også risikoen for at udvikle yderligere tryksår. 7. Brug en struktureret tilgang til risikovurdering, der er raffineret gennem brug af klinisk vurdering der er kvalificeret af viden om de væsentligste risikofaktorer. (Bevisstyrke = C) 8. Overvej virkningen af de nedenstående faktorer for en persons risiko for at udvikle tryksår: a) Ernæringsmæssige indikatorer Ernæringsmæssige indikatorer inkluderer anæmi, hæmoglobin og serum albumin niveauer, afmålt ernæringsmæssigt indtag og vægt. b) Faktorer der påvirker perfusion og oxygenering (iltning) Faktorer der påvirker perfusion inkluderer diabetes, hjerte-kar-ustabilitet/norepinefrin, lavt blodtryk, ankel brachial indeks og brug af oxygen. c) Fugtighed af huden Såvel tør som overdreven fugtning af huden er risikofaktorer. (se vurdering af huden). d) Fremskreden alder 9. Overvej den mulige indvirkning af følgende faktorer for en persons risiko for at udvikle tryksår: a) Friktion og forskydning (Subscale Braden Scale) b) Sensorisk perception (Subscale Braden Scale) c) Generelt helbredsniveau d) Kropstemperatur 10. Foretag en struktureret risikovurdering ved indlæggelse, og gentag denne så ofte som nødvendigt i forhold til personens tilstand. Revurdering bør foretages hvis der sker ændringer i patients tilstand. (Bevisstyrke = C) 11. Udvikl og implementer en forebyggelsesplan når personer er klassificeret som værende i risikogruppen for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke = C) Identificerede risikofaktorer i en risikovurdering bør føre til en individualiseret plejeplan, for at minimere indflydelsen af disse variabler. Vurdering af huden Vurdering af huden 1. Sikr at en komplet vurdering af huden er en del af risikovurderings-bedømmelsespolitikken i samtlige områder af plejemiljøet. (Bevisstyrke = C) Hver enkelt enhed af plejemiljøet bør have en politik der inkluderer anbefalinger for en struktureret tilgang til vurdering af huden, der er relevant for den del af plejemiljøet, såvel som for kliniske områder der skal målrettes

9 imod, samt timingen for vurderinger/revurderinger. Der bør være klare anbefalinger for dokumentering af vurderinger af huden samt for kommunikation af information til andre dele af plejemiljøet. 2. Uddan plejepersonale i hvorledes man foretager en komplet vurdering af huden, der inkluderer teknikker til at identifikation, blege respons, lokaliseret varme, ødem og induration (hårdhed). (Bevisstyrke = B) Disse supplerende vurderingsteknikker kan bruges ved pleje alle individer. Dog er der beviser for at kategori I tryksår sjældnere bliver opdaget, hos personer med mørkere hud, da områder med rødme i huden er sværere at se. 3. Undersøg huden ofte for tegn på rødme, på personer der er i risikogruppen for at udvikle tryksår. Hyppigheden af undersøgelser skal måske øges, hvis der opleves en forværring i patients samlede tilstand. (Bevisstyrke = B) Løbende vurderinger af huden er nødvendige for at opdage tidlige tegn på trykskader 4. Hudundersøgelser bør altid inkludere vurderinger af lokaliseret varme, ødem eller induration (hårdhed), specielt hos personer med mørkere hudtoner. (Bevisstyrke = C) Lokaliseret varme, ødem eller induration er alle blevet identificeret som advarselstegn, i forbindelse med udvikling af tryksår. Da det ikke altid er muligt at se tegn på rødme hos personer med mørkere hud, bør disse tegn overvejes i en vurdering. 5. Bed patienten om at udpege områder med ubehag eller smerte, der kan skyldes trykskader. (Bevisstyrke = C) En række undersøgelser har peget på smerte, som en vigtig faktor for personer med tryksår. Nogle undersøgelser viser også indikationer på at smerte på et område var en forløber for vævsnedbrud. 6. Undersøg huden for trykskade forårsaget af medicinsk udstyr. (Bevisstyrke = C) Mange forskellige typer af medicinsk udstyr har forårsaget trykskader (f.eks. katetre, oxygenrør, ventilationsrør, nakkekraver, etc.). 7. Dokumenter alle vurderinger af huden, og noter detaljer vedrørende alle smerter der muligt kan være relateret til trykskader. (Bevisstyrke = C) Nøjagtig dokumentation er essentielt for at kunne overvåge personens udvikling, og for at støtte kommunikationen plejepersonalet imellem. Hudpleje 8. Når det er muligt, vend ikke en person om på en del af kroppen der stadig er rød fra tidligere tryk. (Bevisstyrke = C) Rødmen indikerer kroppen ikke er kommet sig over tidligere tryk, og har brug for yderligere pause fra gentaget tryk. (Se ætiologi). 9. Anvend ikke massage som forebyggelse af tryksår. (Bevisstyrke = B) Massage er kontraindikeret når der er akut inflammation, og hvor der er risiko for beskadigede blodårer eller skrøbelig hud. Massage kan ikke anbefales som en mulig strategi ved forebyggelse af tryksår. 10. Skur eller gnub ikke hud der har risiko for at udvikle tryksår. ( Bevisstyrke = C) Skuring og gnubning er både smertefuldt, og kan forårsage mindre vævsskader eller fremprovokere en inflammatorisk reaktion, især hos svagelige ældre. 11. Brug blødgøringsmiddel til at fugte huden, for at reducerer risikoen for hudskader. (Bevisstyrke = B) Tør hud virker som en betydelig og uafhængig risiko, i forbindelse med udviklingen af tryksår. 12. Beskyt huden mod overdreven fugtning med et barriereprodukt, for at reducere risikoen for trykskader. (Bevisstyrke= C) Stratum corneum s mekaniske egenskaber ændres ved tilstedeværelsen af fugt, og som en funktion af temperatur. Ernæring til tryksårsforebyggelse Generelle anbefalinger 1. Før tilsyn med og vurder den ernæringsmæssige status hos hver enkelt patient med risiko for at udvikle tryksår, i hver enkelt del af plejemiljøet. Da underernæring er en reversibel risikofaktor for udviklingen af tryksår, er en tidlig identifikation og styring af underernæring meget vigtig. Personer med risiko for at udvikle tryksår kan også være i risiko for underernæring, og der bør derfor føres tilsyn med den ernæringsmæssige status. 1.1 Brug et validt, pålideligt og praktisk værktøj, til at føre tilsyn med ernæringen, der er hurtigt og nemt at bruge, og samtidig acceptabelt for både plejepersonale og patient.

10 1.2 Hav en politik klar for tilsynet med den ernæringsmæssige status i alle dele af plejemiljøet, kombineret med en anbefalet hyppighed for tilsyn med implementering. 2. Henvis hver enkelt person der er i risikogruppen for underernæring og tryksår til en diætist, samt, hvis der er behov for det, et tværfagligt ernæringshold, bestående af en diætist, en sygeplejerske med speciale i ernæring, en mediciner, en tale- og sprogterapeut, en erhvervsterapeut og, når nødvendigt, en tandlæge. Hvis det ernæringsmæssige tilsyn viser at en person har tilbøjeligheder til at udvikle tryksår eller er fejlernæret, eller er i ernæringsmæssig risiko, bør en mere omfattende ernæringsmæssig vurdering finde sted, foretaget af en diætist eller et tværfagligt ernæringshold. Ernæringsmæssig støtte bør tilbydes alle patienter der har en ernæringsmæssig risiko samt en risiko for at udvikle tryksår Yd en ernæringsmæssig støtte til alle patienter der har en ernæringsmæssig risiko, samt en risiko for at udvikle tryksår. Støtten skal følge den ernæringskorrekte cyklus, og skal indeholde: Ernæringsmæssig vurdering Vurdering af ernæringsmæssige behov Sammenligning mellem ernæringsmæssigt indtag og det estimerede behov Yde korrekt ernæringsmæssig intervention, baseret på den korrekte ernæringsrute. Overvåg og evaluer det ernæringsmæssige resultat, med en revurdering af den ernæringsmæssige status med jævne mellemrum, mens patienten er i risikogruppen. (Bevisstyrke= C) Patienter kan have brug for forskellige former for ernæringsstyring under deres sygdom Følg relevante og bevisbaserede guidelines for enteral ernæring og væskeindtag, ved patienter der har risiko for at udvikle tryksår, der er i en ernæringsmæssig risikogruppe eller har ernæringsmæssige problemer. SPECIFIKKE ANBEFALINGER 1. Tilbyd proteinrige blandede orale ernæringskorrekte tilskud og/eller sondemad, som supplement til den normale kost til patienter med en ernæringsmæssig risiko og risiko for tryksår, ved akutte eller kroniske sygdomme eller følgende et kirurgisk indgreb. (Bevisstyrke = A) Oral ernæring (via normal spisning og/eller med supplerende sip spisning) er den foretrukne form for ernæringsindtag og bør bakkes op når muligt. Orale ernæringstilskud er værdifulde da mange patienter med tilbøjelighed til tryksår, ofte ikke kan ikke kan dække deres ernæringsmæssige behov via normal spisning. Ydermere virker orale ernæringstilskud som forbundet med en markant reducerende faktor for udvikling af tryksår, sammenlignet med almindelig pleje. Enteral (sondemad) and parenteral (givet udenfor den alimentariske (nærings-) tragt) ernæring kan være nødvendig, hvis oral ernæring er utilstrækkelig eller ikke er mulig, baseret på patientens tilstand og mål Giv oral nutritional supplements (ONS) og/eller tube feeding (sondemad) (TF) imellem de almindelige måltider for at undgå en reduktion af normal føde- og væskeindtag ved normale spisetider. (Bevisstyrke= C) Repositionering til forebyggelse af tryksår Repositionering 1. Brugen af repositionering bør overvejes for alle patienter i risikogruppen Repositionering bør foretages for at reducere tiden og omfanget af tryk på udsatte områder af kroppen. (Bevisstyrke= A) Stort tryk på et knoglefremspring, i kort tid, og et lille tryk på et knoglefremspring, i lang tid, er lige skadelige. For at minimere patientens risiko for at udvikle tryksår, er det vigtigt at søge at reducere såvel tiden som mængden af tryk han/hun er udsat for Når man bruger repositionering som en forebyggelsesstrategi, bør man overveje patientens tilstand og den støtteoverflade der bruges. (Bevisstyrke = C) Hyppighed af repositionering. 2. Hyppigheden af repositionering vil blive påvirket af variablerne; patienten (Bevisstyrke = C) og den støtteoverflade der anvendes. (Bevisstyrke= A)

11 2.1. Hyppigheden af repositionering vil være bestemt ved patientens vævstolerance, hans/hendes aktivitets- og mobilitetsniveau, de overordnede mål for behandlingen og vurderinger af patientens hud. (Bevisstyrke= C) 2.2. Vurder tilstanden af patientens hud og generelle komfort. Hvis patienten ikke reagerer som forventet på repositioneringen, revurder både frekvens og metode for repositioneringen. (Bevisstyrke= C) 2.3. Hyppigheden af repositionering bør påvirkes af den støtteoverflade der anvendes. (Bevisstyrke = A) Patienten bør repositioneres oftere på en madras der ikke redistribuerer trykket end på en viscoelsastisk skummadras. Hyppigheden af repositionering bør afhænge af støtteoverfladens evne til at redistribuere tryk. Repositioneringsteknik 3. Repositionering bidrager til patientens komfort, værdighed og funktionelle formåen. (Bevisstyrke = C) 3.1. Repositioner patienten på en måde så trykket lettes og redistribueres. (Bevisstyrke = C) 3.2. Undgå at udsætte huden for tryk og forskydning. (Bevisstyrke = C) 3.3. Brug hjælpemidler til at flytte patienten, for at reducere friktion og forskydning. Løft ikke træk patienten mens der repositioneres. (Bevisstyrke = C) 3.4. Undgå at positionere patienten direkte på medicinsk udstyr, såsom slanger og dræn. (Bevisstyrke = C) 3.5. Undgå at positionere patienten på knoglefremspring, hvor der i forvejen findes ikke blegende erythem. (Bevisstyrke= C) 3.6. Repositionering bør foretages, brugende en 30-graders skråt sideliggende stilling (skiftevis højre side, ryggen og venstre side) eller liggende fladt, hvis patienten kan holde til det, og hans/hendes tilstand tillader dette. Undgå stillinger der øger trykket, såsom den 90-graders sideliggende position, eller den semi-sideliggende position. (Bevisstyrke = C) 3.7. Hvis det er nødvendigt at patienten sidder i sengen, undgå at hæve hovedgærdet, og en hængende position, der placerer tryk eller forskydning på korsbenet og halebenet. (Bevisstyrke = C) Repositionering af en siddende patient 4. Positioner patienten på en måde så han/hun bibeholder alle sine muligheder for aktiviteter. (Bevisstyrke = C) Dette kan være en kompliceret proces for eksempel i en lænestol hvor ryggen kan lænes tilbage, kan brug af fodskammel, hvor der ikke er tryk på hælene, være en passende position med hensyn til at redistribuere trykket, men kan hindre flytning til og fra stolen Vælg en siddestilling der er acceptabel for patienten, og samtidig minimerer det tryk og den forskydning hud og blødt væv udsættes for. (Bevisstyrke= C) 4.2. Placer patientens fødder på en fodskammel, når fødderne ikke kan nå gulvet. (Bevisstyrke= C) Når fødderne ikke hviler på gulvet glider kroppen fremad, ud af stolen. Højden på fodskammelen bør være indstillet så bækkenet drejer lidt frem, ved at placere læggene lidt lavere end horisontalt Begræns den tid patienten sidder i en stol uden tryklindring. (Bevisstyrke= B) Når en patient sidder i en stol, forårsager kroppens vægt et stort tryk på siddebenene (ischial tuberosity). Da området der er udsat for tryk er relativt lille, vil trykket være stort; uden tryklindring vil et tryksår derfor hurtigt opstå. Dokumentering af repositionering. 5. Registrer i journalen repositioneringen, og specificer frekvens og den position der er blevet flyttet til, og evaluer resultatet af repositioneringen. (Bevisstyrke= C) Undervisning og træning i repositionering. 6. Undervisning i repositioneringens rolle i tryksårsforebyggelse bør tilbydes til alle der er involveret i plejen af personer med risiko for at udvikle tryksår, inklusiv patienten og dennes ægtefælle/samlever, når dette er muligt. (Bevisstyrke= C)

12 6.1. Træning i korrekte repositioneringsmetoder, samt brug af udstyr, bør tilbydes alle der er involveret i plejen af personer der har risiko for at udvikle tryksår, inklusiv patienten og dennes ægtefælle/samlever, når dette er muligt. (Bevisstyrke= C) Støtteoverflader 1. Generelle anbefalinger 1.1. Forebyggelse hos patienter med risiko for at udvikle tryksår, bør udføres løbende i den periode hvor patienten har denne risiko. (Bevisstyrke= C) 1.2. Baser ikke udelukkende valget af støtteoverflade på den umiddelbare risiko for udvikling af tryksår, eller kategorien/niveauet af eksisterende tryksår. (Bevisstyrke = C) Ved valget af korrekt støtteoverflade, bør man overveje faktorer såsom niveauet af patientens bevægelsesfrihed når han/hun ligger i sengen, patientens komfort, behovet for mikroklimakontrol samt sted og omstændigheder for plejen Vælg en støtteoverflade der passer til rammerne for plejen. (Bevisstyrke = C) Ikke alle støtteoverflader passer til alle plejerammer. Støtteoverflader i hjemmet kræver overvejelser om sengens vægt, hjemmets struktur, dørenes bredde, tilgængelighed af strøm og muligheden for at ventilere, på grund af varmen fra motoren Ved hvert møde med patienten, undersøg om støtteoverfladerne er passende og funktionelle. (Bevisstyrke = C) 1.5. Verificer at støtteoverfalden bliver brugt indenfor den tidsgyldighed der er anbefalet via producentens testmetoder (eller andre test metoder, der er anerkendt af branchen), før støtteoverfladen tages i brug. (Bevisstyrke = C) 2. Madras og seng til forebyggelse af tryksår Brug en skummadras med højere specifikation, frem for en almindelig hospitals-skummadras, til alle patienter der er vurderet til at have risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke = A) Skummadrasser med højere specifikation end almindelige hospitals-skummadrasser, virker mere effektivt end almindelige hospitals-skummadrasser til at forebygge tryksår Der er ikke beviser for at en type skummadras med højere specifikation er bedre end andre skummadrasser med højere specifikation. (Bevisstyrke = A) Der ser ikke ud til at være nogen markant forskel i effektivitet mellem forskellige typer af skummadrasser med høj specifikation Brug en aktiv støtteoverflade (belægning eller madras) til patienter med forhøjet risiko for at udvikle tryksår, når det ikke er muligt ofte at repositionere patienten manuelt. (Bevisstyrke = B) Når patienter med forhøjet risiko ikke kan repositioneres manuelt, er det nødvendig at bruge aktive støtteoverflader, da de kan ændre deres trykfordelingsindstillinger Belægninger og madrasser der kan ændre deres trykfordelingsindstillinger, er lige efficiente når det handler om forekomster af tryksår. (Bevisstyrke= A) 2.5. Brug ikke madrasser eller belægninger med små celler med skiftende tryk. (Bevisstyrke = C) Luftmadrasser med skiftende tryk, med små luftceller (diameter <10 cm), kan ikke pustes nok op til at aflaste trykket over de ikke oppustede luftceller. Interne sensorer bliver brugt til at løse dette problem, i modeller der er under udvikling Fortsæt med at vende og repositionere, hvor det er muligt, alle patienter der har en risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke= C) 3. Brugen af støtteoverflader til at forebygge tryksår på hæle Sikr at hælene er fri af sengens overflade. (Bevisstyrke= C) 3.2. Aggregater til at beskytte hælene bør løfte hælen helt (aflaste dem), på en måde hvor benets vægt placeres langs læggen, uden at lægge tryk på akillessenen. Knæet bør være let bøjet. (Bevisstyrke= C) Overstrækning af knæet kan blokere den popliteale vene, hvilket kan prædisponere en patient for dyb venøs trombose Brug en pude under læggene, således at hælene er løftet (f.eks. svævende ) (Bevisstyrke= B) Hælene løftes fra sengen ved at bruge en pude under læggene Undersøg huden på hælene ofte. (Bevisstyrke= C)

13 4. Brug af støtteoverflader, for at forhindre tryksår i siddende position Brug en sidepude der redistribuerer trykket til patienter med reduceret mobilitet, der sidder i en stol og derfor har risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke= B) Forskellige undersøgelser viser at brugen af en siddepude der redistribuerer trykket, forebygger udviklingen af tryksår Begræns den tid en patient bruger i en stol, uden aflastning af tryk. (Bevisstyrke = B) 4.3. Speciel opmærksomhed skal gives til patienter med skader på rygsøjlen. (Bevisstyrke = C) 5. Brugen af andre støtteoverflader til forebyggelse af tryksår Undgå brugen af underlag af syntetisk fåreskind, udskårne, runde og ringformede anordninger, samt vandfyldte handsker. (Bevisstyrke = C) 5.2. Underlag af naturligt fåreskind kan hjælpe med at forebygge tryksår. (Bevisstyrke = B) Nogle undersøgelser har vist at naturligt fåreskind ovenpå madrassen kan hjælpe med at forebygge tryksår. Specielle grupper: Patienter i operationsstuen 1. Søg at forbedre risikovurderingen hos patienter der skal opereres, ved at undersøge andre faktorer der sandsynligvis vil forekomme og vil øge risikoen for udvikling af tryksår, inklusiv: a) Operationens længde b) Øgede hypotensive episoder intra-operativt c) Lav kernetemperatur under operationen d) Reduceret mobilitet dagen efter operationen. 2. Brug en madras der redistribuerer trykket, på operationsbordet, til alle patienter der har risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke= B) Flere støtteoverfalder til operationsstuen, der redistribuerer tryk, er blevet udviklet. 3. Placer patienten på en måde hvor risikoen for at udvikle tryksår minimeres under operationen. (Bevisstyrke = C) 4. Løft hælene helt, på en måde så vægten fra benet fordeles over hele læggen, uden at placere hele vægten på akillessenen. Knæet bør bøjes en smule. (Bevisstyrke = C) Overstrækning af knæet kan føre til obstruktion af den popliteale vene, hvilket kan prædisponere en patient for dyb venøs trombose. 5. Vær opmærksom på redistribuering af trykket før og efter en operation. (Bevisstyrke = C) a) Læg patienten på en madras der redistribuerer trykket, både før og efter operation. (Bevisstyrke= C) b) Læg patienten på andre måder før og efter operationen, end den stilling patienten ligger på under operationen (Bevisstyrke = C) Forfatternes tak European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) og National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPUAP) anerkender taknemmeligt bidragene fra følgende personer og grupper, for finansiel støtte til denne præsentation og udbredelse af disse guidelines. Al finansiel støtte blev ydet efter disse guidelines var udviklet, og har på ingen måde influeret udviklingen af disse guidelines eller deres indhold. Finansiel støtte er blevet brugt til at trykke og udbrede disse guidelines. De følgende firmaer ydede uddannelseslegater uden restriktioner: EPUAP bidragydere til forebyggelsesguidelines: ArjoHuntleigh, Europa Hill-Rom, Europa Nutricia Advanced Medical Nutrition Andre bidragydere McGoogan Library, University of Nebraska Medical Center, Omaha, NE, USA (databasesøgninger af en professionel bibliotekar og lån mellem forskellige biblioteker)

14 College of Nursing, University of Nebraska Medical Center, Omaha, NE, USA World Union of Wound Healing Societies og the University of Toronto, Toronto, CA (indledende databasesøgninger) The Registered Nurses of Ontario, Royal College of Nursing, Consortium on Spinal Cord Injury Medicine, Agency for Health Care Policy and Research (nu AHRQ) leverede bevistabeller, der blev brugt til at understøtte tidligere guidelines. Eran Ganz-Lindgren gennemlæste en artikel der var skrevet på hebræisk. Interessenter En speciel tak til de mange interessenter over hele verden, der har gennemlæst guidelineprocesser og udkast. Alle interessentkommentarer blev læst af EPUAP-NPUAP Guideline Development Group. Revisioner blev lavet på baggrund af disse kommentarer. Vi sætter pris på investeringen af klinikere, forskere, undervisere og producenter fra hele verden, der tog sig tid til at dele deres ekspertise og gennemtænkt kritik. Disse guidelines er bedre på grund af jer!

Forebyggelse af tryksår

Forebyggelse af tryksår Forebyggelse af tryksår KORT VERSION DEVELOPED BY EUROPEAN PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL (EPUAP) AND NATIONAL PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL (NPUAP) Forebyggelse af tryksår Kort version af guidelines Udviklet

Læs mere

Kliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår

Kliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår Kliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår Trykfordeling Handicare støtter vigtigheden af en integreret og struktureret tilgang til tryksår som udtrykt

Læs mere

Hvad siger de internationale guidelines?

Hvad siger de internationale guidelines? Hvad siger de internationale guidelines? Dansk Selskab for Sårheling 3. marts 2017 International klinisk retningslinje om forebyggelse og behandling af tryksår 1. udgave udkom i 2009 Opdatering udkom

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

Borgerens vægt og højde har betydning for produktvalg og indstillingsmuligheder.

Borgerens vægt og højde har betydning for produktvalg og indstillingsmuligheder. Vejledning til tryksårsskema Tryksårsskemaet er et arbejdsredskab for Hjælpemiddelteamet. For at sagsbehandleren kan lave en individuel vurdering af borgerens behov for aflastning, er det vigtigt at alle

Læs mere

Tryksår og forflytning

Tryksår og forflytning Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner

Læs mere

Principper for sårbehandling og bandagevalg

Principper for sårbehandling og bandagevalg Principper for sårbehandling og bandagevalg Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling af såret Lokal

Læs mere

Tryksår og forflytning. Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur

Tryksår og forflytning. Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur Program Vide lidt om hvordan Eksempler og demo Øvelser Anbefalinger og sammenfatning 2 Demonstration Immobilitet

Læs mere

Behandling af tryksår

Behandling af tryksår Behandling af tryksår KORT VERSION DEVELOPED BY EUROPEAN PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL (EPUAP) AND NATIONAL PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL (NPUAP) Behandling af tryksår Kort version af guidelines Udviklet

Læs mere

Tryksår og forflytning

Tryksår og forflytning Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner

Læs mere

Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks.

Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks. Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Nina Steffensen Keller, Hanne Jensen og Lena Jungemann Godkendt: Revideres: Juli 2015 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

SFI til Tryksår-pakken

SFI til Tryksår-pakken SFI til Tryksår-pakken Hospitalsenheden Horsens Regionshospitalet Horsens og Brædstrup samt Skanderborg Sundhedscenter Afdeling for Kvalitet og Sundheds IT Sundvej 30 DK-8700 Horsens Tel. +45 7842 5000

Læs mere

Flyt trykket og forebyg tryksår

Flyt trykket og forebyg tryksår Flyt trykket og forebyg tryksår 1 Vide lidt om hvordan Eksempler og demo Sammenfatning og anbefalinger 2 Et enkelt tryksår koster ca. 200.000 kr. (Bækmark N. Hjemmeside om tryksår. Ortopædkirurgisk afdeling,

Læs mere

Engangshælløfter mod tryksår. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår?

Engangshælløfter mod tryksår. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår? Trykaflastning Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår? Af Aase Fremmelevholm, Tryksårssygeplejerske, Odense Universitetshospital Aase Fremmelevholm Tryksårssygeplejerske Odense

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab

Læs mere

Guidelines til tryksår

Guidelines til tryksår Guidelines til tryksår Udviklet af National European EPUAP Pressure Pressure Ulcer Ulcer Advisory Panel Advisory (EPUAP) Panel og National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPUAP) Fra barrierer til muligheder

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Nu skal vi ordentligt i gang, og du skal have fingrene ned i suppedasen.

Nu skal vi ordentligt i gang, og du skal have fingrene ned i suppedasen. Kære deltager Nu skal vi ordentligt i gang, og du skal have fingrene ned i suppedasen. Lad os komme i gang. ABSA i praksis Når du skal bruge ABSA i praksis, udreder du de vigtigste elementer omkring nedenstående

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab

Læs mere

Indkøbsskabelon. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-03) eller 18 09 42 (-28)

Indkøbsskabelon. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-03) eller 18 09 42 (-28) Indkøbsskabelon Statisk luftpude ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-03) eller 18 09 42 (-28) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer ved

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

Kliniske retningslinier for brug af Handicare s puder til forebyggelse af tryksår.

Kliniske retningslinier for brug af Handicare s puder til forebyggelse af tryksår. Kliniske retningslinier for brug af Handicare s puder til forebyggelse af tryksår. Risiko er angivet efter Braden skalaens scoring: Sensorisk evne Helt begrænset Meget begrænset Lidt begrænset Ingen svækkelse

Læs mere

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier - Ordforklaring 030 ORDFORKLARING Armlæn Beklædning Bækkenets neutralstilling På kørestolen kan bruges til at aflaste op til 10 % af kroppens vægt. Skal understøtte armene, når disse ikke bruges, og må

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

DORMI TRYKAFLASTNING TIL SENGELIGGENDE OVERSKUD TIL OMSORG

DORMI TRYKAFLASTNING TIL SENGELIGGENDE OVERSKUD TIL OMSORG DORMI TRYKAFLASTNING TIL SENGELIGGENDE OVERSKUD TIL OMSORG VIDEN OM Madrasser, søvn og sår VI LIGGER MEGET Vi mennesker bruger ca. 1/3 del af vores tid i sengen. Ældre, syge og svagelige bruger langt mere.

Læs mere

Forebyggelse af tryksår hos patienter med svær hjerneskade; et observationsstudie

Forebyggelse af tryksår hos patienter med svær hjerneskade; et observationsstudie Forebyggelse af tryksår hos patienter med svær hjerneskade; et observationsstudie Udarbejdet af Marianne Brostrup Sachs Vejleder : Ingrid Poulsen, sygeplejerske, dr.med.sci Forskningsenheden 4. Neurokonference

Læs mere

Sårbehandling med kvalitet

Sårbehandling med kvalitet Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Oplæg fra grupper fra cases igår Hvor kan du hente mere viden? www.forflyt.dk www.bar-sosu.dk www.perlunde.no

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

Indkøbsskabelon. Trykfordelende skummadras, helmadras. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-02 og -03) eller 18 12 18 (-25 og -26)

Indkøbsskabelon. Trykfordelende skummadras, helmadras. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-02 og -03) eller 18 12 18 (-25 og -26) Indkøbsskabelon ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-02 og -03) eller 18 12 18 (-25 og -26) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer ved indgåelse

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

Indkøbsskabelon. Trykfordelende statisk luftmadras, topmadras. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-04) eller 18 12 18 (-27)

Indkøbsskabelon. Trykfordelende statisk luftmadras, topmadras. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-04) eller 18 12 18 (-27) Indkøbsskabelon Trykfordelende statisk luftmadras, topmadras ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-04) eller 18 12 18 (-27) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Det er indholdet det kommer an på!

Det er indholdet det kommer an på! Positioneringspuder Positionering 24/7 I dag ved vi, hvor vigtigt det er at positionere 24 timer i døgnet 7 dage om ugen, for at opretholde intakte kropsfunktioner. Samtidig undgås sekundære komplikationer

Læs mere

Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE

Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN på Neurokirurgisk Afsnit Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS,

Læs mere

Denne betjeningsvejledning skal udleveres til kunden. Kontrollér, at brugeren af AIRpad puden forstår produktoplysningerne

Denne betjeningsvejledning skal udleveres til kunden. Kontrollér, at brugeren af AIRpad puden forstår produktoplysningerne Dansk brugermanual for Rolko AIRpad Denne betjeningsvejledning skal udleveres til kunden. Kontrollér, at brugeren af AIRpad puden forstår produktoplysningerne Kunde: Læs denne betjeningsvejledning omhyggeligt

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Udfordringer på en operationsafdeling Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Når en patient skal opereres, så er der mange fokus områder for personalet. Der er en masse teknisk udstyr der skal anvendes,

Læs mere

Indkøbsskabelon. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-07) eller 18 09 42 (-32)

Indkøbsskabelon. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-07) eller 18 09 42 (-32) Indkøbsskabelon Siddepude, flydende gelé ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-07) eller 18 09 42 (-32) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Rygbrud Information om påsætning af korset Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Generelt Husk: Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelsen,

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Plejestandarder for personer med leddegigt

Plejestandarder for personer med leddegigt Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Madrassen er en vigtig del af tryksårsbehandlingen

Madrassen er en vigtig del af tryksårsbehandlingen Madrasser Madrassen er en vigtig del af tryksårsbehandlingen Tryksår er en skade i huden og det underliggende væv. Tryksår opstår, når blodforsyningen over en tid er utilstrækkelig på grund af friktion,

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben

Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sov bedre. - mærk en forskel

Sov bedre. - mærk en forskel Sov bedre - mærk en forskel [ Værd at vide ] Du behøver ikke at vide, hvad der er i din madras for at ligge godt. Men vi ved, hvad du behøver for at ligge godt og få en god nats søvn. Den viden bruger

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

Indkøbsskabelon. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-01) eller 18 09 42 (-26)

Indkøbsskabelon. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-01) eller 18 09 42 (-26) Indkøbsskabelon Siddepude, skum ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-01) eller 18 09 42 (-26) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer ved

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Kort projekttitel: CAT-studiet Forsøgets titel: Dansk: Kompressionsbehandling af ankelbrud. Engelsk: Compression in Anklefracture Treatment,

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Aktivt frem for passivt!

Aktivt frem for passivt! Vejledning til håndtering af personer med apopleksi Aktivt frem for passivt! Side 1 af 18 Udarbejdet af: TJA Godkendt af: MAM Dato for udarbejdelse: 01/05-2014 Sidst revideret 01/05-2014 Sekretariat +45

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Til patienter opereret for Tethered Cord

Til patienter opereret for Tethered Cord Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Rygbrud information om påsætning af korset

Rygbrud information om påsætning af korset Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

Instruktion for test af de nye operationsafdækninger Foliodrape Protect Plus og Foliodrape Protect

Instruktion for test af de nye operationsafdækninger Foliodrape Protect Plus og Foliodrape Protect Instruktion for test af de nye operationsafdækninger Foliodrape Protect Plus og Foliodrape Protect Bedre er mere end godt. Den perfekte kombination til større økonomisk effektivitet og bedre kvalitet.

Læs mere