Guidelines til tryksår Forebyggelse Udviklet af Fra barrierer til muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidelines til tryksår Forebyggelse Udviklet af Fra barrierer til muligheder"

Transkript

1 Guidelines til tryksår Forebyggelse Udviklet af National European EPUAP Pressure Pressure Ulcer Ulcer Advisory Panel Advisory (EPUAP) Panel og National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPUAP) Fra barrierer til muligheder

2 Indledning Disse guidelines samler retningslinjer til forebyggelse og behandling af tryksår. De er udviklet, gennem et fireårigt samarbejde mellem European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) og American National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPUAP). En mere detaljeret analyse og behandling af tilgængelig forskning, kritiske evalueringer af eksisterende antagelser og viden på området, en forklaring af valget af metoder brugt til at udvikle guidelines samt tilkendegivelser af redaktører, forfattere og andre bidragydere. Disse guidelines indeholder uddrag af Clinical Practice Guideline men brugerne bør ikke udelukkende sætte deres lid til disse guidelines. Udskrifter af begge udgaver af disse guidelines, på engelsk, er tilgængelige på NPUAP s hjemmeside (www.npuap.org). Guidelines til tryksår er oversat til flere sprog og er tilgængelige på EPUAP s hjemmeside (www.epuap.org). Målet med dette internationale samarbejde var at udvikle evidens-baserede anbefalinger til forebyggelse og behandling af tryksår, der kan bruges af ansatte i sundhedssektoren i hele verden. En eksplicit videnskabelig metodologi er brugt til at identificere og evaluere tilgængeligt forskning. I mangel på endegyldige svar, bruges ekspertvurderinger (der ofte har baggrund i indirekte beviser og andre guidelines) som baggrund for disse anbefalinger. Anbefalingerne blev gjort tilgængelige for 903 personer og 146 organisationer/foreninger, der blev registreret som interessenter, i 63 lande på seks forskellige kontinenter. De endelige guidelines er baseret på tilgængelig forskning, samt akkumuleret viden hos EPUAP, NPUAP samt interessenterne. Ønsket citering EPUAP og NPUAP hilser brug og bearbejdelser af disse guidelines velkommen, på nationalt såvel som lokalt plan. Vi anmoder dog om at der bruges kildehenvisning i følgende format: European Pressure Ulcer Advisory Panel and National Pressure Ulcer Advisory Panel. Prevention and treatment of pressure ulcers: quick reference guide. Washington DC: National Pressure Ulcer Advisory Panel; Fra barrierer til muligheder

3 Internationale guidelines Guidelines til tryksår: Forebyggelse (Indsæt billeder) European Pressure Ulcer Advisory Panel & National Pressure Ulcer Advisory Panel 2009 Yderligere udskrifter er tilgængelige hos National Pressure Ulcer Advisory Panel (www.npuap.org)

4 Afgrænsning og hensigtsmæssig brug af disse guidelines Disse guidelines er systematisk udviklede udsagn, der skal hjælpe behandler og patient til at vælge den korrekte behandling, under de givne kliniske omstændigheder. Anbefalingerne er ikke nødvendigvis passende til enhver situation Valget af en given anbefaling skal tages af en person med sundhedsfaglig baggrund, hvor tilgængelige ressourcer, og patientens omstændigheder, tages i betragtning. Intet i disse guidelines skal betragtes som medicinske anbefalinger til brug i specifikke tilfælde. På baggrund af den stramme metodologi brugt til at udvikle disse guidelines, mener NPUAP og EPUAP at forskningen der ligger til grund for disse guidelines er både pålidelig og korrekt. Vi garanterer dog ikke for pålidelighed eller korrekthed, hvad angår de enkelte rapporter der refereres til i dette dokument. Disse guidelines, samt enhver anbefaling i dem, er beregnet udelukkende til undervisning og oplysning. Disse guidelines indeholder information der var korrekt da de blev udgivet. Forskning og teknologi ændrer sig hurtigt, og anbefalingerne i disse guidelines er muligvis ikke konsistente med fremtidige fremskridt. Plejepersonalet er selv ansvarlig for at opdatere sin viden indenfor forskning og teknologiske fremskridt, da denne viden kan påvirke behandlerens beslutninger. Generelle produktnavne er brugt. Intet i disse guidelines er ment som blåstempling eller reklame for specifikke produkter. Intet i disse guidelines er beregnet som råd, når det handler om kodningsstandarder eller regler for godtgørelse

5 Indhold Indledning 2 Afgrænsning og hensigtsmæssig brug af disse guidelines 4 Formål og område 6 Metodevalg 6 Niveau 6 Bevisstyrke 6 Internationale NPUAP-EPUAP tryksårsdefinitioner 6 NPUAP / EPUAP tryksårsklassificeringer 7 Kategori II: Delvis tab af dermis 7 Kategori III: Fuldhudstab 7 Kategori IV: Tab af alle vævslag 7 Yderligere kategorier for USA 7 Formodet dybvævsskade ukendt dybde 7 Risikovurdering 7 Risikovurderingspolitik 7 Praksis for risikovurdering 8 Vurdering af huden 8 Vurdering af huden 8 Hudpleje 9 Ernæring til tryksårsforebyggelse 9 Generelle anbefalinger 9 SPECIFIKKE ANBEFALINGER 10 Repositionering til forebyggelse af tryksår 10 Repositionering 10 Hyppighed af repositionering. 10 Repositioneringsteknik 11 Repositionering af en siddende patient 11 Dokumentering af repositionering. 11 Undervisning og træning i repositionering. 11 Støtteoverflader 12 Specielle grupper: Patienter i operationsstuen 13 Forfatternes tak 13 Interessenter 14

6 Formål og område Det overordnede formål med dette internationale samarbejde, var at udvikle evidens-baserede anbefalinger til forebyggelsen og behandlingen af tryksår, til brug for plejepersonale over hele verden. En fælles Guideline Development Group med medlemmer fra både NPUAP og EPUAP, planlagde guidelineudviklingen og gennemlæste al dokumentation. For at lette logistikken tog EPUAP styringen med anbefalinger til tryksårsforebyggelse, mens NPUAP styrede anbefalingerne til behandling af tryksår. Formålet med forebyggelsesanbefalingerne er at styre evidensbaseret pleje for at forebygge udviklingen af tryksår. Forebyggelsesanbefalingerne gælder alle udsatte patienter uanset alder. Disse guidelines er beregnet til plejepersonale der er involveret i plejen af patienter, og udsatte personer der har en risiko for at udvikle tryksår, uanset om de er på et hospital, i langtidspleje, modtager hjemmehjælp eller andet, og uafhængigt af deres diagnose eller behov for pleje. Disse guidelines vil også hjælpe patienter og plejere til at vælge en af flere tilgængelige forebyggelsesstrategier. Metodevalg En stram og eksplicit metodologi blev anvendt under udarbejdelsen af disse guidelines. (Se Clinical Practice Guidelines, for en mere detaljeret forklaring.) Al bevismateriale blev kvalitetssikret. De enkelte undersøgelser blev klassificeret efter design og kvalitet (Se tabel 1). Den samlede mængde af beviser der støttede en anbefaling blev undersøgt, og en Strength of Evidence (Bevisstyrke) vurdering blev givet, baseret på kriterier der ses i Tabel 2. Tabel 1. Bevisniveau for enkelte undersøgelser Niveau 1. Stor vilkårlig prøve(r) med klare resultater (og en lav fejlrisiko) 2. Lille vilkårlig prøve(r) med usikre resultater (og en moderat til stor fejlrisiko) 3. Ikke vilkårlig prøve(r) med sideløbende eller samtidig kontrol 4. Ikke vilkårlig prøve(r) med historisk kontrol 5. Case serie uden kontrol. Specificer antallet af forsøgspersoner. Tilpasset fra Sackett, Se Clinical Practice Guideline for en diskussion af guideline udviklingsmetodologien.. Tabel 2. Vurdering af bevisstyrke for hver anbefaling Bevisstyrke A Anbefalingen understøttes af direkte videnskabelige beviser fra prøver med korrekt design og implementerede tests af tryksår på mennesker (eller mennesker med risiko for tryksår), der leverer statistiske resultater der konsekvent støtter guidelinens udsagn (niveau 1 undersøgelse påkrævet). B Anbefalingen understøttes af direkte videnskabelige beviser, fra en implementeret klinisk serie af prøver med korrekt design, på personer med tryksår (eller personer der har risiko for at udvikle tryksår), der producerer statistiske resultater der konsekvent støtter anbefalingen. (Niveau 2,3,4,5 undersøgelser) C Anbefalingen understøttes af indirekte beviser (f.eks. undersøgelser på almindelige personer, personer med andre typer af kroniske sår, modeller på dyr) og/eller ekspertvurderinger. Guidelines til klinisk praksis er baseret på aktuel forskning og skal revideres når nye beviser i fremtiden vil blive udgivet. Fremtidig forskning bør fokusere på områder der har svage eller manglende beviser. Internationale NPUAP-EPUAP tryksårsdefinitioner Et tryksår er en lokaliseret skade på huden og/eller det underliggende væv, normalt ved et knoglefremspring, der er et resultat af tryk eller tryk kombineret med forskydning. Flere medvirkende eller forvirrende faktorer er også associerede med tryksår; betydningen af disse faktorer er endnu ikke belyst.

7 NPUAP / EPUAP tryksårsklassificeringer Kategori I: Erythem (rødmen), der ikke bleger ved tryk Intakt hud med en rødme, der ikke bleger ved tryk, på et lokaliseret område, normalt over et knoglefremspring. Hud med mørk pigment har ikke nødvendigvis synlig blegning ved tryk; farven kan være anderledes end på omkringliggende områder. Området kan være smertefuldt, fast, blødt, varmere eller koldere en omkringliggende væv. Kategori I kan være svært at opdage hos personer med mørkere hudfarver. Kan indikere personer i risikogruppen. Kategori II: Delvis tab af dermis Delvis tab af dermis, fremstående som et lavt åbent sår med et rød/pink sårleje, uden dødt væv. Kan også vise sig som en intakt, eller åben/revnet serumfyldt eller sero-sanginous-fyldt vabel. Ses som et skinnende eller tørt lavt sår uden dødt væv eller blå mærker*. Denne kategori bør ikke bruges til at beskrive flænger i huden, tape skader, inkontinens-relateret dermatitis, maceration eller hudafskrabninger. *Blå mærker indikerer dybvævsskader. Kategori III: Fuldhudstab Fuldhudstab. Subkutan fedt kan være synligt men knogler, sener eller muskler er ikke blotlagt. Noget dødt væv kan fremstå, men skjuler ikke dybden eller vævstab. Kan inkludere underminering og tunneller. Dybden af kategori III varierer efter anatomisk placering. Øre- næse- baghoved- og malleolus-broen har ikke (fedt) subkutant væv og kategori III sår kan være lave. I modsætning kan fedtholdige områder udvikle ekstremt dybe kategori III tryksår. Knogler/sener er ikke synlige eller direkte palpable. Kategori IV: Tab af alle vævslag Tab af alle vævslag, med synlige knogler, sener eller muskler. Dødt væv eller pus kan være tilstede. Ofte inkluderer det underminering og tunneller. Dybden af kategori IV tryksår varierer efter anatomisk placering. Øre- næse- baghoved- og malleolus-broen har ikke (fedt) subkutant væv, og kategori III sår kan være lave. Kategori IV sår kan strække sig til muskler og/eller støttende strukturer (f.eks. muskelhinder, sener eller ledkapsler), hvilket gør ostemyeliti eller osteiti sandsynligt. Knogler/muskler er synlige og direkte palpable. Yderligere kategorier for USA Ikke klassificeret/ukendt kategori: Fuldhudstab eller tab af alle vævslag ukendt dybde Tab af alle vævslag hvor den faktiske dybde af såret er totalt skjult af dødt væv (gult, brunt, gråt, eller grønt) og/ eller sårskorpe (lys- mørkebrunt eller sort) i sårlejet. Før den rette mængde af dødt væv og/eller sårskorpe er fjernet, er det ikke muligt at bestemme den præcise dybde; det vil dog være en kategori III eller IV. Stabil (tør, klæbrig, intakt uden erythem eller pus i en bakteriel infektion) sårskorpe på hælene fungerer som kroppens naturlige (biologiske) dække og bør ikke fjernes. Formodet dybvævsskade ukendt dybde Lilla eller rødbrunt område med misfarvet intakt hud eller blodfyldte vabler grundet skader på det underliggende bløde væv fra tryk og/eller forskydning. Området kan være omkranset af væv der er smertefuldt, fast, grødet, sumpet, varmere eller koldere, sammenlignet med omkringliggende væv. Dybvævsskade kan være svært at opdage hos personer med mørkere hudtyper. Udviklingen kan inkludere en tynd vabel oven på et mørkt sårleje. Såret kan udvikle sig yderligere, og blive dækket af en tynd sårskorpe. Udviklingen kan hurtigt blotlægge yderligere vævslag selv ved optimal behandling. Risikovurdering Epidemiologisk forskning er blevet øget markant de seneste år, hvilket har givet en bedre forståelse af de risikofaktorer, der er essentielle for udviklingen af tryksår. Disse undersøgelser bør understøtte praksis indenfor risikovurdering. Man skal dog være forsigtig når man fortolker resultaterne af disse epidemiologiske undersøgelser, da resultaterne kan afhænge af hvilke risikofaktorer der er inkluderet i den multivariabel model. Risikovurderingspolitik 1. Etabler en risikovurderingspolitik for samtlige plejeområder. (Bevisstyrke = C) Hvert plejeområde bør have en politik der indeholder klare anbefalinger for: en struktureret tilgang til risikovurdering der er relevant for netop dette plejeområde; hvilke kliniske områder der sigtes mod; timingen for risikovurdering og genevaluering; dokumentation for risikovurderingen; og hvorledes denne information kommunikeres til andre områder indenfor den givne plejesektor. 2. Uddan plejepersonalet i, hvordan man opnår en korrekt og pålidelig risikovurdering. (Bevisstyrke = B)

8 3. Dokumenter alle risikovurderinger. (Bevisstyrke = C) Dokumentering af risikovurderinger sikrer kommunikation indenfor alle discipliner i det team der står for plejen, giver beviser for korrektheden af plejeplanlægningen, og fungerer som sammenligningsgrundlag for den enkelte patients udvikling. Praksis for risikovurdering 4. Brug en struktureret tilgang til risikovurdering, for at identificere de personer med risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke = C) En struktureret tilgang kan opnås ved brug af en risikovurderingsskala, kombineret men en udførlig vurdering af huden, samt en klinisk vurdering. Beviser peger på at en introduktion til disse områder, i forening med oprettelsen af hudpleje teams, uddannelsesprogrammer, og en plejeprotokol kan reducere hyppigheden af tryksår. 5. Brug en struktureret tilgang til risikovurdering, der inkluderer vurderinger af aktivitet og mobilitet. (Bevisstyrke = C) 5.1. Betragt personer der er sengeliggende og/eller bundet til en stol som værende i risikogruppen for at udvikle tryksår. 6. Brug en struktureret tilgang til risikovurdering, der inkluderer en udførlig vurdering af huden, for at evaluere eventuelle ændringer på intakt hud. (Bevisstyrke = C) 6.1. Betragt personer med ændringer i intakt hud, som værende i risikogruppen for at udvikle tryksår. Ændringer i hudens tilstand kan bestå i tør hud, erythem eller andre ændringer. Tilstedeværelsen af en rødme (erythem), der ikke bleger ved tryk, øger også risikoen for at udvikle yderligere tryksår. 7. Brug en struktureret tilgang til risikovurdering, der er raffineret gennem brug af klinisk vurdering der er kvalificeret af viden om de væsentligste risikofaktorer. (Bevisstyrke = C) 8. Overvej virkningen af de nedenstående faktorer for en persons risiko for at udvikle tryksår: a) Ernæringsmæssige indikatorer Ernæringsmæssige indikatorer inkluderer anæmi, hæmoglobin og serum albumin niveauer, afmålt ernæringsmæssigt indtag og vægt. b) Faktorer der påvirker perfusion og oxygenering (iltning) Faktorer der påvirker perfusion inkluderer diabetes, hjerte-kar-ustabilitet/norepinefrin, lavt blodtryk, ankel brachial indeks og brug af oxygen. c) Fugtighed af huden Såvel tør som overdreven fugtning af huden er risikofaktorer. (se vurdering af huden). d) Fremskreden alder 9. Overvej den mulige indvirkning af følgende faktorer for en persons risiko for at udvikle tryksår: a) Friktion og forskydning (Subscale Braden Scale) b) Sensorisk perception (Subscale Braden Scale) c) Generelt helbredsniveau d) Kropstemperatur 10. Foretag en struktureret risikovurdering ved indlæggelse, og gentag denne så ofte som nødvendigt i forhold til personens tilstand. Revurdering bør foretages hvis der sker ændringer i patients tilstand. (Bevisstyrke = C) 11. Udvikl og implementer en forebyggelsesplan når personer er klassificeret som værende i risikogruppen for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke = C) Identificerede risikofaktorer i en risikovurdering bør føre til en individualiseret plejeplan, for at minimere indflydelsen af disse variabler. Vurdering af huden Vurdering af huden 1. Sikr at en komplet vurdering af huden er en del af risikovurderings-bedømmelsespolitikken i samtlige områder af plejemiljøet. (Bevisstyrke = C) Hver enkelt enhed af plejemiljøet bør have en politik der inkluderer anbefalinger for en struktureret tilgang til vurdering af huden, der er relevant for den del af plejemiljøet, såvel som for kliniske områder der skal målrettes

9 imod, samt timingen for vurderinger/revurderinger. Der bør være klare anbefalinger for dokumentering af vurderinger af huden samt for kommunikation af information til andre dele af plejemiljøet. 2. Uddan plejepersonale i hvorledes man foretager en komplet vurdering af huden, der inkluderer teknikker til at identifikation, blege respons, lokaliseret varme, ødem og induration (hårdhed). (Bevisstyrke = B) Disse supplerende vurderingsteknikker kan bruges ved pleje alle individer. Dog er der beviser for at kategori I tryksår sjældnere bliver opdaget, hos personer med mørkere hud, da områder med rødme i huden er sværere at se. 3. Undersøg huden ofte for tegn på rødme, på personer der er i risikogruppen for at udvikle tryksår. Hyppigheden af undersøgelser skal måske øges, hvis der opleves en forværring i patients samlede tilstand. (Bevisstyrke = B) Løbende vurderinger af huden er nødvendige for at opdage tidlige tegn på trykskader 4. Hudundersøgelser bør altid inkludere vurderinger af lokaliseret varme, ødem eller induration (hårdhed), specielt hos personer med mørkere hudtoner. (Bevisstyrke = C) Lokaliseret varme, ødem eller induration er alle blevet identificeret som advarselstegn, i forbindelse med udvikling af tryksår. Da det ikke altid er muligt at se tegn på rødme hos personer med mørkere hud, bør disse tegn overvejes i en vurdering. 5. Bed patienten om at udpege områder med ubehag eller smerte, der kan skyldes trykskader. (Bevisstyrke = C) En række undersøgelser har peget på smerte, som en vigtig faktor for personer med tryksår. Nogle undersøgelser viser også indikationer på at smerte på et område var en forløber for vævsnedbrud. 6. Undersøg huden for trykskade forårsaget af medicinsk udstyr. (Bevisstyrke = C) Mange forskellige typer af medicinsk udstyr har forårsaget trykskader (f.eks. katetre, oxygenrør, ventilationsrør, nakkekraver, etc.). 7. Dokumenter alle vurderinger af huden, og noter detaljer vedrørende alle smerter der muligt kan være relateret til trykskader. (Bevisstyrke = C) Nøjagtig dokumentation er essentielt for at kunne overvåge personens udvikling, og for at støtte kommunikationen plejepersonalet imellem. Hudpleje 8. Når det er muligt, vend ikke en person om på en del af kroppen der stadig er rød fra tidligere tryk. (Bevisstyrke = C) Rødmen indikerer kroppen ikke er kommet sig over tidligere tryk, og har brug for yderligere pause fra gentaget tryk. (Se ætiologi). 9. Anvend ikke massage som forebyggelse af tryksår. (Bevisstyrke = B) Massage er kontraindikeret når der er akut inflammation, og hvor der er risiko for beskadigede blodårer eller skrøbelig hud. Massage kan ikke anbefales som en mulig strategi ved forebyggelse af tryksår. 10. Skur eller gnub ikke hud der har risiko for at udvikle tryksår. ( Bevisstyrke = C) Skuring og gnubning er både smertefuldt, og kan forårsage mindre vævsskader eller fremprovokere en inflammatorisk reaktion, især hos svagelige ældre. 11. Brug blødgøringsmiddel til at fugte huden, for at reducerer risikoen for hudskader. (Bevisstyrke = B) Tør hud virker som en betydelig og uafhængig risiko, i forbindelse med udviklingen af tryksår. 12. Beskyt huden mod overdreven fugtning med et barriereprodukt, for at reducere risikoen for trykskader. (Bevisstyrke= C) Stratum corneum s mekaniske egenskaber ændres ved tilstedeværelsen af fugt, og som en funktion af temperatur. Ernæring til tryksårsforebyggelse Generelle anbefalinger 1. Før tilsyn med og vurder den ernæringsmæssige status hos hver enkelt patient med risiko for at udvikle tryksår, i hver enkelt del af plejemiljøet. Da underernæring er en reversibel risikofaktor for udviklingen af tryksår, er en tidlig identifikation og styring af underernæring meget vigtig. Personer med risiko for at udvikle tryksår kan også være i risiko for underernæring, og der bør derfor føres tilsyn med den ernæringsmæssige status. 1.1 Brug et validt, pålideligt og praktisk værktøj, til at føre tilsyn med ernæringen, der er hurtigt og nemt at bruge, og samtidig acceptabelt for både plejepersonale og patient.

10 1.2 Hav en politik klar for tilsynet med den ernæringsmæssige status i alle dele af plejemiljøet, kombineret med en anbefalet hyppighed for tilsyn med implementering. 2. Henvis hver enkelt person der er i risikogruppen for underernæring og tryksår til en diætist, samt, hvis der er behov for det, et tværfagligt ernæringshold, bestående af en diætist, en sygeplejerske med speciale i ernæring, en mediciner, en tale- og sprogterapeut, en erhvervsterapeut og, når nødvendigt, en tandlæge. Hvis det ernæringsmæssige tilsyn viser at en person har tilbøjeligheder til at udvikle tryksår eller er fejlernæret, eller er i ernæringsmæssig risiko, bør en mere omfattende ernæringsmæssig vurdering finde sted, foretaget af en diætist eller et tværfagligt ernæringshold. Ernæringsmæssig støtte bør tilbydes alle patienter der har en ernæringsmæssig risiko samt en risiko for at udvikle tryksår Yd en ernæringsmæssig støtte til alle patienter der har en ernæringsmæssig risiko, samt en risiko for at udvikle tryksår. Støtten skal følge den ernæringskorrekte cyklus, og skal indeholde: Ernæringsmæssig vurdering Vurdering af ernæringsmæssige behov Sammenligning mellem ernæringsmæssigt indtag og det estimerede behov Yde korrekt ernæringsmæssig intervention, baseret på den korrekte ernæringsrute. Overvåg og evaluer det ernæringsmæssige resultat, med en revurdering af den ernæringsmæssige status med jævne mellemrum, mens patienten er i risikogruppen. (Bevisstyrke= C) Patienter kan have brug for forskellige former for ernæringsstyring under deres sygdom Følg relevante og bevisbaserede guidelines for enteral ernæring og væskeindtag, ved patienter der har risiko for at udvikle tryksår, der er i en ernæringsmæssig risikogruppe eller har ernæringsmæssige problemer. SPECIFIKKE ANBEFALINGER 1. Tilbyd proteinrige blandede orale ernæringskorrekte tilskud og/eller sondemad, som supplement til den normale kost til patienter med en ernæringsmæssig risiko og risiko for tryksår, ved akutte eller kroniske sygdomme eller følgende et kirurgisk indgreb. (Bevisstyrke = A) Oral ernæring (via normal spisning og/eller med supplerende sip spisning) er den foretrukne form for ernæringsindtag og bør bakkes op når muligt. Orale ernæringstilskud er værdifulde da mange patienter med tilbøjelighed til tryksår, ofte ikke kan ikke kan dække deres ernæringsmæssige behov via normal spisning. Ydermere virker orale ernæringstilskud som forbundet med en markant reducerende faktor for udvikling af tryksår, sammenlignet med almindelig pleje. Enteral (sondemad) and parenteral (givet udenfor den alimentariske (nærings-) tragt) ernæring kan være nødvendig, hvis oral ernæring er utilstrækkelig eller ikke er mulig, baseret på patientens tilstand og mål Giv oral nutritional supplements (ONS) og/eller tube feeding (sondemad) (TF) imellem de almindelige måltider for at undgå en reduktion af normal føde- og væskeindtag ved normale spisetider. (Bevisstyrke= C) Repositionering til forebyggelse af tryksår Repositionering 1. Brugen af repositionering bør overvejes for alle patienter i risikogruppen Repositionering bør foretages for at reducere tiden og omfanget af tryk på udsatte områder af kroppen. (Bevisstyrke= A) Stort tryk på et knoglefremspring, i kort tid, og et lille tryk på et knoglefremspring, i lang tid, er lige skadelige. For at minimere patientens risiko for at udvikle tryksår, er det vigtigt at søge at reducere såvel tiden som mængden af tryk han/hun er udsat for Når man bruger repositionering som en forebyggelsesstrategi, bør man overveje patientens tilstand og den støtteoverflade der bruges. (Bevisstyrke = C) Hyppighed af repositionering. 2. Hyppigheden af repositionering vil blive påvirket af variablerne; patienten (Bevisstyrke = C) og den støtteoverflade der anvendes. (Bevisstyrke= A)

11 2.1. Hyppigheden af repositionering vil være bestemt ved patientens vævstolerance, hans/hendes aktivitets- og mobilitetsniveau, de overordnede mål for behandlingen og vurderinger af patientens hud. (Bevisstyrke= C) 2.2. Vurder tilstanden af patientens hud og generelle komfort. Hvis patienten ikke reagerer som forventet på repositioneringen, revurder både frekvens og metode for repositioneringen. (Bevisstyrke= C) 2.3. Hyppigheden af repositionering bør påvirkes af den støtteoverflade der anvendes. (Bevisstyrke = A) Patienten bør repositioneres oftere på en madras der ikke redistribuerer trykket end på en viscoelsastisk skummadras. Hyppigheden af repositionering bør afhænge af støtteoverfladens evne til at redistribuere tryk. Repositioneringsteknik 3. Repositionering bidrager til patientens komfort, værdighed og funktionelle formåen. (Bevisstyrke = C) 3.1. Repositioner patienten på en måde så trykket lettes og redistribueres. (Bevisstyrke = C) 3.2. Undgå at udsætte huden for tryk og forskydning. (Bevisstyrke = C) 3.3. Brug hjælpemidler til at flytte patienten, for at reducere friktion og forskydning. Løft ikke træk patienten mens der repositioneres. (Bevisstyrke = C) 3.4. Undgå at positionere patienten direkte på medicinsk udstyr, såsom slanger og dræn. (Bevisstyrke = C) 3.5. Undgå at positionere patienten på knoglefremspring, hvor der i forvejen findes ikke blegende erythem. (Bevisstyrke= C) 3.6. Repositionering bør foretages, brugende en 30-graders skråt sideliggende stilling (skiftevis højre side, ryggen og venstre side) eller liggende fladt, hvis patienten kan holde til det, og hans/hendes tilstand tillader dette. Undgå stillinger der øger trykket, såsom den 90-graders sideliggende position, eller den semi-sideliggende position. (Bevisstyrke = C) 3.7. Hvis det er nødvendigt at patienten sidder i sengen, undgå at hæve hovedgærdet, og en hængende position, der placerer tryk eller forskydning på korsbenet og halebenet. (Bevisstyrke = C) Repositionering af en siddende patient 4. Positioner patienten på en måde så han/hun bibeholder alle sine muligheder for aktiviteter. (Bevisstyrke = C) Dette kan være en kompliceret proces for eksempel i en lænestol hvor ryggen kan lænes tilbage, kan brug af fodskammel, hvor der ikke er tryk på hælene, være en passende position med hensyn til at redistribuere trykket, men kan hindre flytning til og fra stolen Vælg en siddestilling der er acceptabel for patienten, og samtidig minimerer det tryk og den forskydning hud og blødt væv udsættes for. (Bevisstyrke= C) 4.2. Placer patientens fødder på en fodskammel, når fødderne ikke kan nå gulvet. (Bevisstyrke= C) Når fødderne ikke hviler på gulvet glider kroppen fremad, ud af stolen. Højden på fodskammelen bør være indstillet så bækkenet drejer lidt frem, ved at placere læggene lidt lavere end horisontalt Begræns den tid patienten sidder i en stol uden tryklindring. (Bevisstyrke= B) Når en patient sidder i en stol, forårsager kroppens vægt et stort tryk på siddebenene (ischial tuberosity). Da området der er udsat for tryk er relativt lille, vil trykket være stort; uden tryklindring vil et tryksår derfor hurtigt opstå. Dokumentering af repositionering. 5. Registrer i journalen repositioneringen, og specificer frekvens og den position der er blevet flyttet til, og evaluer resultatet af repositioneringen. (Bevisstyrke= C) Undervisning og træning i repositionering. 6. Undervisning i repositioneringens rolle i tryksårsforebyggelse bør tilbydes til alle der er involveret i plejen af personer med risiko for at udvikle tryksår, inklusiv patienten og dennes ægtefælle/samlever, når dette er muligt. (Bevisstyrke= C)

12 6.1. Træning i korrekte repositioneringsmetoder, samt brug af udstyr, bør tilbydes alle der er involveret i plejen af personer der har risiko for at udvikle tryksår, inklusiv patienten og dennes ægtefælle/samlever, når dette er muligt. (Bevisstyrke= C) Støtteoverflader 1. Generelle anbefalinger 1.1. Forebyggelse hos patienter med risiko for at udvikle tryksår, bør udføres løbende i den periode hvor patienten har denne risiko. (Bevisstyrke= C) 1.2. Baser ikke udelukkende valget af støtteoverflade på den umiddelbare risiko for udvikling af tryksår, eller kategorien/niveauet af eksisterende tryksår. (Bevisstyrke = C) Ved valget af korrekt støtteoverflade, bør man overveje faktorer såsom niveauet af patientens bevægelsesfrihed når han/hun ligger i sengen, patientens komfort, behovet for mikroklimakontrol samt sted og omstændigheder for plejen Vælg en støtteoverflade der passer til rammerne for plejen. (Bevisstyrke = C) Ikke alle støtteoverflader passer til alle plejerammer. Støtteoverflader i hjemmet kræver overvejelser om sengens vægt, hjemmets struktur, dørenes bredde, tilgængelighed af strøm og muligheden for at ventilere, på grund af varmen fra motoren Ved hvert møde med patienten, undersøg om støtteoverfladerne er passende og funktionelle. (Bevisstyrke = C) 1.5. Verificer at støtteoverfalden bliver brugt indenfor den tidsgyldighed der er anbefalet via producentens testmetoder (eller andre test metoder, der er anerkendt af branchen), før støtteoverfladen tages i brug. (Bevisstyrke = C) 2. Madras og seng til forebyggelse af tryksår Brug en skummadras med højere specifikation, frem for en almindelig hospitals-skummadras, til alle patienter der er vurderet til at have risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke = A) Skummadrasser med højere specifikation end almindelige hospitals-skummadrasser, virker mere effektivt end almindelige hospitals-skummadrasser til at forebygge tryksår Der er ikke beviser for at en type skummadras med højere specifikation er bedre end andre skummadrasser med højere specifikation. (Bevisstyrke = A) Der ser ikke ud til at være nogen markant forskel i effektivitet mellem forskellige typer af skummadrasser med høj specifikation Brug en aktiv støtteoverflade (belægning eller madras) til patienter med forhøjet risiko for at udvikle tryksår, når det ikke er muligt ofte at repositionere patienten manuelt. (Bevisstyrke = B) Når patienter med forhøjet risiko ikke kan repositioneres manuelt, er det nødvendig at bruge aktive støtteoverflader, da de kan ændre deres trykfordelingsindstillinger Belægninger og madrasser der kan ændre deres trykfordelingsindstillinger, er lige efficiente når det handler om forekomster af tryksår. (Bevisstyrke= A) 2.5. Brug ikke madrasser eller belægninger med små celler med skiftende tryk. (Bevisstyrke = C) Luftmadrasser med skiftende tryk, med små luftceller (diameter <10 cm), kan ikke pustes nok op til at aflaste trykket over de ikke oppustede luftceller. Interne sensorer bliver brugt til at løse dette problem, i modeller der er under udvikling Fortsæt med at vende og repositionere, hvor det er muligt, alle patienter der har en risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke= C) 3. Brugen af støtteoverflader til at forebygge tryksår på hæle Sikr at hælene er fri af sengens overflade. (Bevisstyrke= C) 3.2. Aggregater til at beskytte hælene bør løfte hælen helt (aflaste dem), på en måde hvor benets vægt placeres langs læggen, uden at lægge tryk på akillessenen. Knæet bør være let bøjet. (Bevisstyrke= C) Overstrækning af knæet kan blokere den popliteale vene, hvilket kan prædisponere en patient for dyb venøs trombose Brug en pude under læggene, således at hælene er løftet (f.eks. svævende ) (Bevisstyrke= B) Hælene løftes fra sengen ved at bruge en pude under læggene Undersøg huden på hælene ofte. (Bevisstyrke= C)

13 4. Brug af støtteoverflader, for at forhindre tryksår i siddende position Brug en sidepude der redistribuerer trykket til patienter med reduceret mobilitet, der sidder i en stol og derfor har risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke= B) Forskellige undersøgelser viser at brugen af en siddepude der redistribuerer trykket, forebygger udviklingen af tryksår Begræns den tid en patient bruger i en stol, uden aflastning af tryk. (Bevisstyrke = B) 4.3. Speciel opmærksomhed skal gives til patienter med skader på rygsøjlen. (Bevisstyrke = C) 5. Brugen af andre støtteoverflader til forebyggelse af tryksår Undgå brugen af underlag af syntetisk fåreskind, udskårne, runde og ringformede anordninger, samt vandfyldte handsker. (Bevisstyrke = C) 5.2. Underlag af naturligt fåreskind kan hjælpe med at forebygge tryksår. (Bevisstyrke = B) Nogle undersøgelser har vist at naturligt fåreskind ovenpå madrassen kan hjælpe med at forebygge tryksår. Specielle grupper: Patienter i operationsstuen 1. Søg at forbedre risikovurderingen hos patienter der skal opereres, ved at undersøge andre faktorer der sandsynligvis vil forekomme og vil øge risikoen for udvikling af tryksår, inklusiv: a) Operationens længde b) Øgede hypotensive episoder intra-operativt c) Lav kernetemperatur under operationen d) Reduceret mobilitet dagen efter operationen. 2. Brug en madras der redistribuerer trykket, på operationsbordet, til alle patienter der har risiko for at udvikle tryksår. (Bevisstyrke= B) Flere støtteoverfalder til operationsstuen, der redistribuerer tryk, er blevet udviklet. 3. Placer patienten på en måde hvor risikoen for at udvikle tryksår minimeres under operationen. (Bevisstyrke = C) 4. Løft hælene helt, på en måde så vægten fra benet fordeles over hele læggen, uden at placere hele vægten på akillessenen. Knæet bør bøjes en smule. (Bevisstyrke = C) Overstrækning af knæet kan føre til obstruktion af den popliteale vene, hvilket kan prædisponere en patient for dyb venøs trombose. 5. Vær opmærksom på redistribuering af trykket før og efter en operation. (Bevisstyrke = C) a) Læg patienten på en madras der redistribuerer trykket, både før og efter operation. (Bevisstyrke= C) b) Læg patienten på andre måder før og efter operationen, end den stilling patienten ligger på under operationen (Bevisstyrke = C) Forfatternes tak European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) og National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPUAP) anerkender taknemmeligt bidragene fra følgende personer og grupper, for finansiel støtte til denne præsentation og udbredelse af disse guidelines. Al finansiel støtte blev ydet efter disse guidelines var udviklet, og har på ingen måde influeret udviklingen af disse guidelines eller deres indhold. Finansiel støtte er blevet brugt til at trykke og udbrede disse guidelines. De følgende firmaer ydede uddannelseslegater uden restriktioner: EPUAP bidragydere til forebyggelsesguidelines: ArjoHuntleigh, Europa Hill-Rom, Europa Nutricia Advanced Medical Nutrition Andre bidragydere McGoogan Library, University of Nebraska Medical Center, Omaha, NE, USA (databasesøgninger af en professionel bibliotekar og lån mellem forskellige biblioteker)

14 College of Nursing, University of Nebraska Medical Center, Omaha, NE, USA World Union of Wound Healing Societies og the University of Toronto, Toronto, CA (indledende databasesøgninger) The Registered Nurses of Ontario, Royal College of Nursing, Consortium on Spinal Cord Injury Medicine, Agency for Health Care Policy and Research (nu AHRQ) leverede bevistabeller, der blev brugt til at understøtte tidligere guidelines. Eran Ganz-Lindgren gennemlæste en artikel der var skrevet på hebræisk. Interessenter En speciel tak til de mange interessenter over hele verden, der har gennemlæst guidelineprocesser og udkast. Alle interessentkommentarer blev læst af EPUAP-NPUAP Guideline Development Group. Revisioner blev lavet på baggrund af disse kommentarer. Vi sætter pris på investeringen af klinikere, forskere, undervisere og producenter fra hele verden, der tog sig tid til at dele deres ekspertise og gennemtænkt kritik. Disse guidelines er bedre på grund af jer!

Forebyggelse af tryksår

Forebyggelse af tryksår Forebyggelse af tryksår KORT VERSION DEVELOPED BY EUROPEAN PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL (EPUAP) AND NATIONAL PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL (NPUAP) Forebyggelse af tryksår Kort version af guidelines Udviklet

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

Principper for sårbehandling og bandagevalg

Principper for sårbehandling og bandagevalg Principper for sårbehandling og bandagevalg Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling af såret Lokal

Læs mere

Behandling af tryksår

Behandling af tryksår Behandling af tryksår KORT VERSION DEVELOPED BY EUROPEAN PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL (EPUAP) AND NATIONAL PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL (NPUAP) Behandling af tryksår Kort version af guidelines Udviklet

Læs mere

Engangshælløfter mod tryksår. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår?

Engangshælløfter mod tryksår. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår? Trykaflastning Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår? Af Aase Fremmelevholm, Tryksårssygeplejerske, Odense Universitetshospital Aase Fremmelevholm Tryksårssygeplejerske Odense

Læs mere

Guidelines til tryksår

Guidelines til tryksår Guidelines til tryksår Udviklet af National European EPUAP Pressure Pressure Ulcer Ulcer Advisory Panel Advisory (EPUAP) Panel og National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPUAP) Fra barrierer til muligheder

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Flyt trykket og forebyg tryksår

Flyt trykket og forebyg tryksår Flyt trykket og forebyg tryksår 1 Vide lidt om hvordan Eksempler og demo Sammenfatning og anbefalinger 2 Et enkelt tryksår koster ca. 200.000 kr. (Bækmark N. Hjemmeside om tryksår. Ortopædkirurgisk afdeling,

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Sårbehandling med kvalitet

Sårbehandling med kvalitet Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Udfordringer på en operationsafdeling Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Når en patient skal opereres, så er der mange fokus områder for personalet. Der er en masse teknisk udstyr der skal anvendes,

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Sov bedre. - mærk en forskel

Sov bedre. - mærk en forskel Sov bedre - mærk en forskel [ Værd at vide ] Du behøver ikke at vide, hvad der er i din madras for at ligge godt. Men vi ved, hvad du behøver for at ligge godt og få en god nats søvn. Den viden bruger

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG OVERSKUD TIL OMSORG Enkel og effektiv lejring af sengeliggende Stabilitet Tryghed afslapning nedsat tonus nedsat arousel Hvorfor er lejring vigtig? Lejring har afgørende betydning for borgerens komfort

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indkøbsskabelon. Trykaflastende luftmadras, vekseltryk, topmadras. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-05) eller 18 12 18 (-28)

Indkøbsskabelon. Trykaflastende luftmadras, vekseltryk, topmadras. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-05) eller 18 12 18 (-28) Indkøbsskabelon Trykaflastende luftmadras, vekseltryk, topmadras ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-05) eller 18 12 18 (-28) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer

Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Lejring (og forflytning)

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Kravspecifikation delaftale 4/2013: Tryksårsforebyggende siddepude til tryksårskategori 4. ISO nr./ standarder (eller tilsvarende): 04 33 03

Kravspecifikation delaftale 4/2013: Tryksårsforebyggende siddepude til tryksårskategori 4. ISO nr./ standarder (eller tilsvarende): 04 33 03 Kravspecifikation delaftale 4/2013: Tryksårsforebyggende siddepude til tryksårskategori 4. ISO nr./ standarder (eller tilsvarende): 04 33 03 Minimumskrav til service og levering: - Leveringstid: 2 arbejdsdage.

Læs mere

alpha active 4 HeLMadras

alpha active 4 HeLMadras ALPHA ACTIVE 4 HELMADRAS with people in mind ENKEL OG EFFEKTIV TRYKAFLASTNING Designet til forebyggelse og behandling af tryksår er Alpha Active 4 helmadrassystemet egnet til en bred vifte af plejemiljøer,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

PS202: at forebygge tryksår

PS202: at forebygge tryksår IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS202: at forebygge tryksår Dette kursus er ikke nødvendigt for at opnå IHI Open Schools "Basic Certificate of Completion". Tryksår eller liggesår er fortsat

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering Storyline - som pædagogisk tilgang til implementering af fx kliniske retningslinjer Landskonference Fagligt selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Svendborg, d. 20. Marts 2013

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Digital Personvægt Lifezone Series Model: FW1302 BRUGSANVISNING

Digital Personvægt Lifezone Series Model: FW1302 BRUGSANVISNING Digital Personvægt Lifezone Series Model: FW1302 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt fra Fitzone Wellness. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Spørgsmål og svar angående EU-udbud vedrørende projektindkøb af velfærdsteknologi til Lemvig Kommune

Spørgsmål og svar angående EU-udbud vedrørende projektindkøb af velfærdsteknologi til Lemvig Kommune Spørgsmål og svar angående EU-udbud vedrørende projektindkøb af velfærdsteknologi til Lemvig Kommune 16.04.2015 Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at nedenstående har juridisk forrang i forhold til det

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

CONTOURA 1080. with people in mind

CONTOURA 1080. with people in mind CONTOURA 1080 Elektrisk bariatrisk hospitalsseng with people in mind SIKKER, EFFEKTIV PLEJE TIL BARIATRISKE PLEJEMODTAGERE Contoura 1080-sengen er specielt designet til at opfylde behov for plejemodtagere,

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

EU-udbud Genbrugshjælpemidler 2015 Spørgsmål & svar 22-31

EU-udbud Genbrugshjælpemidler 2015 Spørgsmål & svar 22-31 EU-udbud Genbrugshjælpemidler 2015 Spørgsmål & svar 22-31 Nr. Dato for modtagelse af spørgsmål Dato for besvarelse af spørgsmål Spørgsmål Svar 22 17.2.2015 19.2.2015 Generelt for alle delaftaler - Mærkning

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

børn der sover i dagtilbud

børn der sover i dagtilbud Retningslinjer for børn der sover i dagtilbud I dagpleje og 0 til 5 års børnehuse Retningslinjerne tager afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om anvendelse af soveseler i dagtilbud til børn, juni 2009.

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere