1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

Transkript

1 0

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med redskabet Baggrund for projektet Viden til at handle Formål med vejledningen Vejledningens opbygning Redskabet Baggrund for udvikling af redskabet Begreber og definitioner Indsamling af data vedrørende borgernes sår Skema til registrering af sår Resultater af målingen Støttemateriale Refleksionsskema til opfølgning på målingerne

3 1. Indledning 1.1. Formål med redskabet Formålet med redskabet er at opnå viden om omfanget af sår hos borgere i plejeboliger. Denne viden indsamles ved løbende at registrere, hvor mange sår borgerne har. Målingerne baserer sig på udfyldelse af et enkelt skema for de borgere, der har sår, og resulterer i faglige kvalitetsoplysninger, der giver et billede af, hvor mange sår disse borgere har, og hvilke sårtyper borgerne har. På baggrund af de løbende målinger skabes således en indsigt, der kan bidrage til at sikre et kontinuerligt fokus på at forebygge og behandle sår så effektivt som muligt. På den måde kan redskabet bidrage til udvikling af faglig kvalitet på plejeboligområdet. Behandling af sår er en sygeplejefaglig kerneydelse, og sår kan i vidt omfang forebygges. Med viden om omfanget af sår inden for bestemte sårtyper får plejecentrene et godt overblik over, hvilke indsatser der bør igangsættes med henblik på at mindske antallet af sår. Sår i forbindelse med fald kan eksempelvis forebygges ved at undersøge, om der ligger løse tæpper, om gulvet er for glat, eller om borgeren bør have hjælpemidler. Ligeledes kan eksempelvis tryksår forebygges ved at sørge for, at immobile borgere vendes i sengen, at de har trykaflastende madrasser eller lignende. Redskabet gør det desuden muligt at foretage sammenligninger på tværs af plejecentre og på tværs af kommuner. Disse sammenligninger kan bidrage til at højne kvaliteten lokalt, idet de kan give fælles læring på tværs af plejecentre og kommuner Baggrund for projektet Redskabet til måling af sår er udviklet som led i projekt Faglige kvalitetsoplysninger, der har til formål at understøtte det kommunale arbejde med faglig kvalitet i plejeboliger. Resultatet af målingerne kan anvendes, når kommunerne fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i plejeboligerne. Det er således hensigten, at redskabet skal understøtte kommunernes arbejde med at dokumentere faglig kvalitet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: Sårpleje Den Danske Kvalitetsmodel Viden om ældres trivsel Viden om hverdagstræning 2

4 Viden om ældres ernæringstilstand Reduktion af forebyggelige indlæggelser. Tyve pilotkommuner har bidraget til udviklingen af ovenstående redskaber. Der har desuden været løbende faglig sparring med eksperter på social- og sundhedsområdet. I forbindelse med udviklingen af redskaberne er der så vidt muligt taget udgangspunkt i allerede udviklede målemetoder med dokumenteret høj validitet Viden til at handle De fem redskaber skal bruges til at måle den faglige kvalitet i indsatsen på landets plejecentre. Det er dog vigtigt, at målingerne ikke bliver et mål i sig selv, men giver grundlag for at handle og dermed forbedre kvaliteten. Handling og udvikling af den faglige kvalitet Registrering af sår Nærværende redskab måler konkret, hvor mange sår borgerne har, og hvilke sårtyper der er tale om. Resultaterne heraf kan med fordel anvendes til faglig refleksion på det enkelte plejecenter og igangsættelse af indsatser med henblik på at forebygge sår. Denne refleksion er fint i tråd med læringscirklen til højre, der lægger op til en systematisk løbende refleksion og forbedring af egen praksis. Refleksion over den faglige kvalitet Resultat ny viden 1.4. Formål med vejledningen Denne vejledning har til formål at støtte plejepersonalet i forbindelse med anvendelse af redskabet Sårpleje Den Danske Kvalitetsmodel og sikre ensartet anvendelse af redskabet. Vejledningen indeholder dels en beskrivelse af baggrunden for projektet, dels en konkret vejledning i, hvordan redskabet bruges. Vejledningen kan bruges som opslagsværk, og indholdsfortegnelsen giver mulighed for hurtigt at finde frem til det afsnit, der indeholder de ønskede oplysninger. 3

5 1.5. Vejledningens opbygning Vejledningen indeholder følgende kapitler: Kapitel 2. Redskabet beskriver baggrunden for redskabets udformning og brugen af redskabet. Kapitel 3. Støttemateriale beskriver det støttemateriale, der kan bruges i det videre arbejde med at forebygge sår. 4

6 2. Redskabet 2.1. Baggrund for udvikling af redskabet Redskabet til måling af sår tager udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der er et nationalt kvalitetsudviklingssystem på sundhedsområdet. DDKM opstiller blandt andet standarder inden for sårpleje. For hver standard i DDKM lægges der op til, at der lokalt på blandt andet plejecentre skal udarbejdes retningsgivende dokumenter, der angiver, hvordan eksempelvis sårpleje skal håndteres. Herudover skal det sikres, at medarbejderne er bekendt med og anvender retningslinjerne. Endelig lægger DDKM op til, at kvaliteten af arbejdet med for eksempel sårpleje skal overvåges, og at der på den baggrund skal iværksættes tiltag med henblik på kvalitetsforbedring. Nærværende redskab fokuserer på kvalitetsovervågningen i DDKM med vægt på, at målingen skal give viden om den faglige kvalitet og dermed give grundlag for udvikling af kvaliteten. Redskabet vil således kunne anvendes som et understøttende redskab i forbindelse med kommunernes arbejde med at leve op til kravene i DDKM Begreber og definitioner For at sikre en ensartet forståelse af, hvornår et sår er akut, og hvornår det er kronisk, følger i dette afsnit en oversigt over anvendte begreber og definitioner. Begreber og definitioner I forbindelse med udfyldelse af skemaet til registrering af sår skelnes der mellem akutte/nyopdagede sår og kroniske sår. Herudover skal det i skemaet angives, om der er tale om tryksår, diabetiske fodsår eller venøse sår. De anvendte definitioner og begreber fremgår af skemaet nedenfor. 5

7 Begreber og definitioner vedrørende sårpleje Akutte sår/nyopdagede sår Kroniske sår Tryksår Diabetiske fodsår Venøse sår Sår, der heler af sig selv inden for en periode af tre måneder uden komplikationer. Eksempler på akutte sår: traumesår såsom sår i forbindelse med fald, bristede operationssår, hudafskrabninger, brandsår, forfrysninger m.v. Eksempler på nyopdagede sår: sår, der kan have været under udvikling i nogle dage, herunder tryksår, venøse sår og diabetiske fodsår. Et sår betragtes som kronisk, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt 1 : Såret heler ikke af sig selv inden for en periode af tre måneder. Såret viser ikke tegn på heling. Borgeren har tidligere haft sår samme sted. Hvis en borger eksempelvis får et sår i forbindelse med et fald, og såret ikke er helet inden for tre måneder, er der tale om et kronisk sår. Tryksår kaldes også liggesår. Langvarigt tryk mod et udsat hudområde. Fodsår som følge af diabetisk sygdom. Bensår opstået på grund af venøs insufficiens (nedsat funktion) Indsamling af data vedrørende borgernes sår Til indsamling af data vedrørende borgernes sår er der udarbejdet et registreringsskema, der fremgår af næste afsnit. Dette skema skal anvendes af medarbejderne til at registrere borgernes sår. Der bør som udgangspunkt involveres en (sår)sygeplejerske. Der skal udelukkende udfyldes et skema for de borgere, der har sår. Med henblik på at kunne følge udviklingen i antal sår og dermed have mulighed for at iværksætte de rette initiativer rettidigt anbefales det, at der gennemføres en løbende måling af borgernes sår. Ved løbende målinger skal der udfyldes et registreringsskema når: Der observeres et sår. 1 Region Syddanmark (2008). Sårbehandling, Sår i Syd. 6

8 En borger får et nyt sår. Det akutte/nyopdagede sår har udviklet sig til et kronisk sår, jf. definitionen heraf i forrige afsnit. Såret er helet. Som supplement til de løbende målinger kan der gennemføres systematiske målinger hver anden eller tredje måned. En sådan systematik kan være med til at sikre, at alle sår bliver registreret på bestemte tidspunkter, hvilket kan lette mulighederne for at følge en udvikling over tid og foretage sammenligninger med andre plejecentre eller kommuner. Figuren nedenfor viser, for hvilke borgere der skal udfyldes et skema, og hvornår der for de enkelte borgere skal udfyldes et skema til måling af sår, når der anvendes en løbende registrering. Borgere uden sår Udfyld ikke skema 2. måling Borgeren får et nyt sår 1. måling Borgere med sår Borgerens akutte sår bliver kronisk Borgerens sår heles 2.4. Skema til registrering af sår I dette afsnit beskrives, hvordan skemaet til registrering af borgernes sår skal forstås og anvendes. Skemaet består af seks spørgsmål, jf. nedenfor. 7

9 I skemaet spørges der både til, om en borger har akutte/nyopdagede sår, og om vedkommende har kroniske sår. Denne skelnen sikrer, at der indsamles viden om sårenes alvor, hvilket gør det lettere at iværksætte eventuelle forebyggende tiltag. Herudover gør den præcise og løbende registrering det muligt at observere, om en borgers sår enten heler eller udvikler sig til et kronisk sår. Hvis skemaet udfyldes i papirform, er der øverst mulighed for at påføre borgerens navn og navnet på den afdeling, borgeren tilhører. 8

10 Spørgsmålene og uddybende forklaringer til brug for udfyldelse fremgår af skemaet nedenfor. Spørgsmål 1. Har borgeren et eller flere akutte/nyopdagede sår? 2. I hvilken forbindelse har borgeren fået det/de akutte/nyopdagede sår? Uddybning Angiv ved at svare enten Ja eller Nej, om borgeren har et eller flere akutte/nyopdagede sår. Se skemaet i afsnit 2.2 for en definition af akutte/nyopdagede sår, Hvis borgeren kun har kroniske sår, skal der svares Nej til spørgsmålet. Anfør, hvor borgeren har fået sit/sine sår fra. Der kan vælges mellem tre svarmuligheder: I forbindelse med sygehusindlæggelse Borgeren havde såret/sårene ved indflytning på plejecentret Borgeren har fået såret/sårene på plejecentret. 3. Angiv antal akutte sår Angiv, hvor mange akutte/nyopdagede sår borgeren har. Alle borgerens akutte/nyopdagede sår registreres i det samme skema. Hvis der er svaret Nej til spørgsmål 1, skal dette spørgsmål ikke besvares. Hvis sårtypen kendes, skal antal sår påføres ud for enten: Tryksår Venøse sår Diabetiske fodsår Traumesår. Hvis sårtypen ikke kendes, anføres antal sår ud for andre sår. 4. Har borgeren et eller flere kroniske sår? 5. I hvilken forbindelse har borgeren fået det/de kroniske sår? Angiv ved at svare enten Ja eller Nej, om borgeren har et eller flere kroniske sår. Hvis borgeren ikke har et eller flere kroniske sår, skal der svares Nej til spørgsmålet, og udfyldelsen af skemaet er færdig. Anfør, hvor borgeren har fået sit/sine sår fra. Der kan vælges mellem tre svarmuligheder: I forbindelse med sygehusindlæggelse Borgeren havde såret/sårene ved indflytning på plejecentret Borgeren har fået såret/sårene på plejecentret. 9

11 6. Angiv antal kroniske sår Angiv, hvor mange kroniske sår borgeren har. Alle borgerens kroniske sår registreres i samme skema. Hvis der er svaret Nej til spørgsmål 4, skal dette spørgsmål ikke besvares. Antallet skal påføres ud for den sårtype, borgeren har. Hvis der hverken er tale om tryksår, diabetiske fodsår eller venøse sår, skal antallet påføres ud for svarmuligheden andre sår. Skemaet giver desuden mulighed for at uddybe svarene i åbne tekstfelter. Det kan eksempelvis være relevant at angive, at såret er under opheling, at borgeren fik et tryksår, fordi madrassen var tømt for luft eller lignende. Herved sikres, at den efterfølgende indsats i endnu højere grad kan målrettes det konkrete behov. I afsnittene i det følgende gennemgås konkrete eksempler på, hvorledes registreringsskemaet anvendes. Der tages udgangspunkt i en løbende registrering af sår. Eksempel på udfyldt skema (første måling) Borgere uden sår Borgere med sår Udfyld ikke skema 1. måling Borgeren får et nyt sår Borgerens akutte sår bliver kronisk 2. måling Hvis der observeres et eller flere sår for en given borger, skal der udfyldes et skema for denne borger. I figuren til venstre er procestrinnet markeret med en grøn ramme. Borgerens sår heles på udfyldt skema nedenfor. Hvis borgeren har flere sår, skal alle sår registreres i samme skema, jf. eksempel Skemaet viser, at borgeren Inge Hansen har ét akut/nyopdaget sår og ét kronisk venøst sår. 10

12 11

13 Eksempel på udfyldt skema (anden måling) Borgere uden sår Borgere med sår Udfyld ikke skema 1. måling Borgeren får et nyt sår Borgerens akutte sår bliver kronisk Borgerens sår heles 2. måling Der skal altid udfyldes mindst to skemaer for de borgere, der har sår. Første måling registrerer de sår, borgeren havde på daværende tidspunkt, og anden måling registrerer borgerens nuværende sår. Hvis borgeren ikke længere har et sår, skal denne oplysning også registreres. I figuren ovenfor er procestrinnet markeret med en grøn ramme. I perioden efter første måling observeres, hvorledes sårene udvikler sig, og om borgeren får flere sår. Opstår der flere sår, skal sårene registreres, umiddelbart efter sårene er observeret. For de resterende sår skal der først udfyldes et nyt skema, hvis sårene enten heler eller udvikler sig til kroniske sår, jf. afsnit 2.3. Skemaet nedenfor viser, at borgeren Inge Hansen ikke længere har et akut/nyopdaget sår. I stedet har hun nu to kroniske sår. Det tidligere registrerede akutte/nyopdagede sår har altså udviklet sig til et kronisk sår. 12

14 2.5. Resultater af målingen Redskabet gør det muligt at observere og følge op på følgende indikatorer: Antal akutte/nyopdagede sår pr. borger. Antal kroniske sår pr. borger. Indikatorerne kan blandt andet anvendes til formidling på kommunens hjemmeside, når kommuner fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om faglig kvalitet. For så vidt angår udviklingen i antal sår og forebyggelsen heraf, er det hensigten, at denne viden vil give anledning til faglig refleksion på plejecentrene, således at antallet af sår nedbringes, og helingsprocesser forkortes. Det handler derfor om både at forebygge, at borgerne får sår, og sikre, at sårene bliver behandlet på den korrekte måde. Korrekt behandling kan være med til at nedbringe antallet af sår, der med tiden kunne blive kroniske. I støttematerialet, der gennemgås i kapitel 3, er der inspiration til handlingsindsatser, der kan være med til at nedbringe antal sår. 13

15 3. Støttemateriale For at støtte op om en helhedsorienteret indsats er der udarbejdet støttemateriale til henholdsvis arbejdet med sår og medicinhåndtering. Støttematerialet skal understøtte målingen og muligheden for at reflektere over og handle på målingens resultater. Resultaterne af målingerne skal kunne bruges til at tilrettelægge en faglig indsats i forhold til borgere med sår eller borgere, der er i risiko for at udvikle sår, og i forhold til medicinhåndtering, og støttematerialet giver nogle forslag til overvejelser i den forbindelse. Anvendelse af redskabet forudsætter ikke, at der gøres brug af støttematerialet Refleksionsskema til opfølgning på målingerne Støttematerialet Refleksionsskema vedr. sår indeholder en række forslag til refleksion, der vil være relevante at overveje i forhold til borgere med sår. Refleksionspunkterne kan også med fordel anvendes som tjekliste i forhold til at vurdere, om andre borgere er i risiko for at udvikle sår. Forslagene i støttematerialet indeholder anbefalinger om at reflektere over resultatet af målingen og giver gode råd til overvejelser omkring handlinger for at nedbringe helingsprocessen og forekomsten af sår. Skemaet har plads til noter og kan på den måde også fungere som et konkret arbejdsredskab. 14