Omfartsvej ved Lille Skensved

Transkript

1 Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling

2 Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Rapport udarbejdet for Roskilde Amt Feltarbejde og afrapporteringen: AGLAJA, februar - juni 2006 Fotos: Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger, AGLAJA

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning Anbefalinger Metode Afgræsning af undersøgelsesområdet Prioritering af feltarbejde Udført feltarbejde Resultater Pattedyr Registrerede arter Småbiotoper Pattedyrenes færdsel Padder Registrerede padder Vandhuller Botaniske værdier Habitatnaturtyper Rigkær Næringsrige søer og vandhuller Arter på Habitat-direktivets bilag II, IV eller V samt fredede og rødlistede arter Vurdering af konflikter og anbefalinger Pattedyr, faunapassage og læhegn Skensved Å, vådpassage og landskabsbro Remiser syd for Pektinfabrikken og aflede-læhegn Padder, padderør, erstatningsvandhuller og oprensning af vandhuller Padder ved Pektinfabrikken, erstatningsvandhuller og padderør Padder i den østlige del af undersøgelsesområdet Padder centralt i undersøgelsesområdet syd for omfartsvejen, erstatningsvandhuller og padderør Padder ved Ejbyvej mod vest og padderør Habitatnaturtyper og opmærksomhedskrævende arter Gener på pattedyr og fugle forbundet med selve anlægsarbejdet Bilag A. Registrering af pattedyr og småbiotoper...18 Bilag B. Registrering af padder og vandhuller...52 Bilag C. Botanisk registrering af kær NV for Højelse....78

4 Kortfortegnelse Kort 1. Afgræsning af undersøgelseområdet...4 Kort 2. Småbiotoper i undersøgelsesområdet....7 Kort 3. Færdselsmønster for større pattedyr i undersøgelsesområdet....8 Kort 4. Vandhuller i undersøgelsesområdet med angivelse af vurderet aktuel værdi for padderne eller potentiel værdi....9 Kort 5: Pattedyrenes færdselsmønstre og omfarsvejens linieforløb i et udsnit af undersøgelsesområdet. Forslag til plantning af aflede-læhegn samt faunapassage langs Skensved Å...13 Kort 6. Placering af erstatningsvandhuller (EV), padderør (PR), forslag til oprensning af vandhuller samt vandhuller med padder i et udsnit af undersøgelsesområdet syd for Lille Skensved og Pektinfabrikken Kort 7. Afgrænsning af 7230-rigkær NV for Højelse...79 Tabelfortegnelse Tabel 1: Udført feltarbejde i forbindelse med de biologiske undersøgelser Tabel 2: Registrerede pattedyr....6 Tabel 3: Inddeling af pattedyrenes færdsel i kategorier...7 Tabel 4: Registrerede padder og deres forekomst i vandhuller i undersøgelsesområdet....8 Tabel 5: Floraliste fra kær og nærmeste omgivelser nordvest for Højelse (Rigkær )...10 Tabel 6: Vandhuller med habitatnaturtype 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter...11 Tabel 7: Særligt opmærksomhedskrævende arter

5 1. Sammenfatning og anbefalinger 1.1 Sammenfatning Der er i undersøgelsesområdet registreret en række bestande af padder (Skrubtudse, Lille vandsalamander og Grøn frø). Etablering af omfartsvejen vil uanset linieforløbet opsplitte disse bestande, og muligheden for at bevare sunde og livskraftige bestande vurderes at blive forringet væsentligt. Der er ligeledes registreret flere forekomster af pattedyr (Rådyr, Ræv, Hare og mindre mårdyr). Disse vurderes at ville blive påvirket negativt ved etablering af omfartsvejen gennem den barriere-virkning, som omfartsvejen vil have ved at bryde pattedyrenes nuværende færdselsmønstre. Den samlede negative påvirkning af pattedyrene vurderes at være størst ved et linieforløb over Skensved Å. Der er registreret et mindre areal som habitatnaturtype 7230 rigkær samt en række søer og vandhuller som habitatnaturtype 3150 næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Der er endvidere registreret en uidentificeret art af Flagermus omfattet af Habitatdirektivets bilag II og/eller bilag IV. Der er registreret 3 fredede padder (Lille vandsalamander, Grøn frø og Skrubtudse), 4 fredede pattedyr (Almindelig spidsmus, Pindsvin, Mår og art af flagermus) og en fredet plante (Skov-Hullæbe). Der er ikke fundet arter omfattet af Habitatdirektivets bilag II eller bilag IV, rødlistede arter eller fredede arter, som vil blive påvirket negativt af anlægsarbejdet i sig selv. 1.2 Anbefalinger For at imødegå de negative påvirkninger, som etablering af omfartsvejen vurderes at vil få på pattedyr og padder, gives følgende anbefalinger: etablering af faunapassage ved Skensved Å udformet til anvendelse af rådyr og mindre pattedyr. Dette bør gøres i form af en vådpassage, idet der etableres en landskabsbro over vandløbet arbejde i forbindelse med anlæg af en evt. bro over åen skal foregå på en måde, så vandløbets dyre- og planteliv under og efter anlægsperioden er uforstyrret etablering af padderør hvor omfartsvejen gennemskærer udvalgte eksisterende hegn plantning af læhegn parallelt med omfartsvejen på begge sider af rundkørslen ud for Pektinfabrikken etablering af 3 erstatningsvandhuller oprensning af 3 eksisterende vandhuller at huller i remiser, jorddiger og levende hegn, hvor de gennembrydes af omfartsvejen, laves i vinterhalvåret 3

6 2. Metode 2.1 Afgræsning af undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet, der er vist på nedenstående Kort 1, dækker de omhandlende linieføringer omlagt en buffer på 300 m. Afgræsningen af undersøgelsesområdet er foretaget af Roskilde Amt. Kort 1. Afgræsning af undersøgelseområdet 2.2 Prioritering af feltarbejde Der er indledningsvis foretaget en vurdering af, hvilke dyr og planter der findes i området, og hvor de forventes at findes. Denne vurdering er foretaget ud fra eksisterende viden til området og amtets 3-register. Vurderingen er udført for at prioritere feltarbejdet. Ovennævnte vurdering og prioritering indebærer at følgende arter, artsgrupper eller habitatnaturtyper specifikt eftersøges og registreres ved forekomst: pattedyr padder rigkær (habitatnaturtype 7230) og næringsrige søer (habitatnaturtype 3150) 4

7 2.3 Udført feltarbejde Det er valgt at bruge den største indsats til registrering af padder og pattedyr. Omfanget af det udførte feltarbejde er vist i Tabel 1. Padder er registreret ved ketchning og daglytning ved vandhullerne ultimo april primo maj natlysning i maj Pattedyr er registreret ved undersøgelse af spor i sne primo februar morgen- og aftenregistreringer af primært rådyr ved udvalgte ledelinier i maj registreringer af aktiviteter af pattedyr i småbiotoper og levende hegn i maj Botanik og habitatnaturtyper er registreret i forbindelse det øvrige registreringsarbejde og ved dokumentation af habitatnaturtyper ultimo maj. Dato Klokkeslæt Aktivitet 2. februar Pattedyr spor i sne 24. april Padder og vandhuller, ketchning 6. maj Pattedyr morgenobservation 6. maj Pattedyr og småbiotoper 6. maj Padder og vandhuller, ketchning 7. maj Padder og vandhuller, lysning 11. maj Padder og vandhuller, ketchning 11. maj Padder og vandhuller, lysning 13. maj Pattedyr morgenobservation 13. maj Pattedyr og småbiotoper 13. maj Padder og vandhuller, ketchning 14. maj Pattedyr morgenobservation 26. maj Botaniske registreringer Tabel 1. Udført feltarbejde i forbindelse med de biologiske undersøgelser

8 3. Resultater 3.1 Pattedyr Registrerede arter I Tabel 2 vises de arter, der er registreret. Registreringen kan bestå udover at dyret er set i fodspor eller forskellige former for aktivitetsspor. Pattedyrsregistreringerne er gengivet i Bilag A Almindelig spidsmus Brun rotte Flagermus, art af Hare Huskat Markmus Tabel 2: Registrerede pattedyr. Muldvarp Mår (sandsynligvis Husmår) Mårdyr, (Mink/Ilder) Pindsvin Ræv Rådyr Pindsvin - et ofte trafikdræbt dyr - findes i undersøgelseområdet Småbiotoper Pattedyrene er i udpræget grad knyttet til de småbiotoper, der findes i undersøgelsesområdet. Småbiotoperne udgøres af: mergelgrave med bevoksninger plantede remiser juletræskulturer smålunde i forbindelse med bebyggelse levende hegn beplantning langs jernbane Fordelingen af de besøgte og undersøgte småbiotoper er vist på nedenstående Kort 2. Småbiotoperne er beskrevet i Bilag A. 6

9 Kort 2. Småbiotoper i undersøgelsesområdet Pattedyrenes færdsel Det er konstateret, at de større pattedyr i deres færdsel mellem fourageringslokaliteterne eller mellem fourageringslokaliteter og opholdslokaliteter (hvile, overnatning eller drøvtygning) følger bestemte ruter og ledelinier i landskabet. Pattedyrenes færdsel er inddelt i 3 kategorier afhængig af mængden/hyppigheden af færdsel (se Tabel 3). Fordelingen af dyrenes færdselsmønstre er vist på Kort 3. Denne inddeling er foretaget ud fra en sammenstilling af følgende observationer: antallet af observationer af pattedyr hvor kraftige / slidte vekslerne er mængden af øvrige aktivitetstegn (eksempelvis skrab af Råbuk eller ekskrementer af Ræv) Kategori Hyppighed af færdsel 1 Hyppig meget hyppig (dvs. passage sker flere gange dagligt) 2 Jævn (passage sker 1-2 gange om ugen) 3 Ringe (passage sker ikke ugenligt) Tabel 3. Inddeling af pattedyrenes færdsel i kategorier. Det konstaterede færdselsmønster i undersøgelsesområdet dækker primært Rådyr, Ræv og Hare. Mindre pattedyr sætter mindre tydelige spor, eller de benytter de samme veksler som de større pattedyr. 7

10 Kort 3. Færdselsmønster for større pattedyr i undersøgelsesområdet. 3.2 Padder Registrerede padder I undersøgelsesområdet er der registreret Skrubtudse, Grøn frø og Lille vandsalamander, Tabel 4. Padde Vandhul* Vurderet bestandsstørrelse Lille vandsalamander Køge 23 Lille bestand Køge 42 Lille bestand (muligvis større end observeret) Køge 50 Lille bestand Køge 422 Lille bestand Køge A** Meget stor bestand Køge B** Stor bestand Grøn frø Køge 23 Lille bestand Køge 42 Lille bestand (muligvis større end observeret) Køge B Stor bestand Skrubtudse Køge 42 Lille bestand (muligvis større end observeret) Tabel 4. Registrerede padder og deres forekomst i vandhuller i undersøgelsesområdet. (*: Vandhulsnummer svarer til amtets 3-nummer, **: vandhullet ikke registret som 3 af amtet) 8

11 3.2.2 Vandhuller Vandhullerne, hvori padderne findes, er af meget forskellig oprindelse og aktuel værdi for padderne. Dokumentation og beskrivelse af vandhullerne findes i Bilag B. Placeringen af vandhullerne i undersøgelsesområdet samt deres aktuelle værdi som paddebiotoper eller potentielle egnethed som ynglebiotop for padderne er vist på Kort 4. Kort 4. Vandhuller i undersøgelsesområdet med angivelse af vurderet aktuel værdi for padderne eller potentiel værdi. Lille Vandsalamander er fundet i 6 vandhuller i undersøgelsesområdet i et vandhul endda meget talrigt. På det øverste billede ses en han; på det nederste en hun. Begge dyr er i yngledragt. 9

12 3.3. Botaniske værdier Natur eller naturlignende arealer forekommer meget sparsomt i undersøgelsesområdet. Det ubebyggede og ikke befæstede areal i undersøgelsesområdet består for langt overvejende del af intensivt dyrket agerjord, sekundært af vejrabatter og remiser, nåletræskulturer og bevoksninger omkring bebyggelse. Langt den største del af de arealer, der afgræsses, er kulturgræsmarker. Den eneste undtagelse herfra er et afgræsset kær i tilknytning til et udtørrende vandhul nordvest for Højelse. Der er udelukkende foretaget egentlige botaniske registreringer i dette kær (se Tabel 5, afsnit 3.4.1). Beskrivelse og placering findes i Bilag C. 3.4 Habitatnaturtyper Rigkær Det registrerede rigkær nordvest for Højelse kan karakteriseres som habitatnaturtype 7230 rigkær. Rigkæret er ca m 2 og reelt beliggende udenfor undersøgelsesområdet. I kæret, der er udviklet i tilknytning til udtørrende vandhul og afgræsses, forekommer Almindelig Star og Håret Star, der er karakteristiske arter for denne habitatnaturtype. Endvidere forekommer bl.a. Dunet Dueurt og Eng-Karse coll. I botanisk henseende er kæret en pauver udgave af habitatnaturtypen Andemad, Kors- Karse coll., Eng- Rapgræs, Eng- Tidsel, Ager- Andemad, Liden Kattehale Rapgræs, Énårig Tidsel, Horse- Andemad, Stor Klaseskærm, Billebo- cfr. Rævehale, Knæbøjet Tidsel, Kær- Bellis Kløver, Hvid- Røllike, Alm. Tvetand, Rød Draphavre Kløver, Rød- Sideskærm Valmue, Gærde- Dueurt, Dunet Kvik, Alm. Siv, Glanskapslet Vandperberrod Dueurt, Lodden Kørvel, Vild Siv, Tudse- Vandranunkel Fløjlsgræs Mælkebøtte Skeblad, Vejbred- Vejbred, Glat Forglemmigej, Eng- Natskygge, Bittersød Skræppe, Butbladet Vejbred, Lancet- Forglemmigej, Mark- Nælde, Stor Skræppe, Kruset Ærenpris, Glat Frytle, Mark- Padderok, Ager- Snerre, Burre- Ærenpris, Mark- Fuglegræs, Alm. Padderok, Dynd- Star, Alm. Ærenpris, Tveskægget Gæslingeblomst, Vår- Pileurt, Vand- Star, Håret Ærenpris, Tykbladet Hanekro,Skov-/Alm. Ranunkel, Bidende Stedmoderblomst, Ager- Haremad Ranunkel, Lav Stenbræk, Kornet Bladmosser Hejre, Blød Ranunkel, Kær- Sumpstrå, Alm. Brachythecium rutabulum Hejre, Gold Ranunkel, Nyrebladet Svinemælk, Alm. Bryum pseudotriquetrum Hundegræs, Alm. Potentil, Gåse- Svinemælk, Ru Calliergonella cuspidata Hvene, Kryb- Rajgræs, Alm. Svingel, Eng- Drepanocladus aduncus Hønsetarm, Alm. Pimpinelle, Alm. Svingel, Rød Plagiomnium elatum Hønsetarm, Opret Ranunkel, Tigger- Syre, Alm. Plagiomnium undulatum Kamille, Lugtløs Rapgræs, Alm. Sødgræs, Manna-/Butblom. Tortula ruralis Tabel 5. Floraliste fra kær og nærmeste omgivelser nordvest for Højelse (Rigkær ) 10

13 3.4.2 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3150 Denne habitatnaturtype er udbredt på Sjælland, men ofte med forringet naturkvalitet grundet eutrofiering. Almindeligvis er Vandaksene forsvundet, men flydeplanter findes endnu i varierende grad. I undersøgelsesområdet kan en række af de undersøgte vandhuller henføres til denne forarmede type af 3150 i kraft af forekomsten af Svømmende Vandaks og/eller arter af Andemad. Disse vandhuller fremgår af Tabel 6 og deres placering af Kort 4. Køge 23 Køge 50 Køge A Køge 42 Køge 51 Køge B Køge 47 Køge 422 Solrød 59 Tabel 6. Vandhuller med habitatnaturtype 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store Vandaks) 3.5 Arter omfattet af Habitat-direktivets bilag II, IV eller V samt fredede og rødlistede arter Forekommende arter, der er optaget på Habitat-direktivets bilag II, IV eller V og nationalt fredede eller rødlistede arter, er gengivet i Tabel 7. Art Status Grøn Frø Bilag V på Habitat-direktivet. Fredet Lille vandsalamander Fredet Skrubtudse Fredet Flagermus, art af Bilag II og/ eller IV på Habitat-direktivet. Fredet Almindelig Spidsmus Fredet Pindsvin Fredet Mår (sandsynligvis Husmår) Fredet Vinbjergsnegl Bilag V på Habitat-direktivet. Rødlistet Skov-Hullæbe Fredet Tabel 7. Særligt opmærksomhedskrævende arter. 11

14 4. Vurdering af konflikter og anbefalinger 4.1 Pattedyr, faunapassage og læhegn Der er registreret flere strækninger, hvor større pattedyr færdes dagligt. Det er primært tale om Rådyr, Ræv og Hare. Langs Skensved Å ses endvidere også færdsel af mindre mårdyr, sandsynligvis Ilder eller Mink. Det drejer sig om følgende strækninger (se endvidere Kort 2 og 3): fra Jersie Mose mod vest langs Skensved Å fra et skovrejsningsområde nord for Ølsemagle (SB 13) mod vest langs levende hegn (SB 12 og SB 10) til jernbanen fra jernbanen mod vest til og mellem større remiser (SB 21 og SB 19) syd for Pektinfabrikken De konstaterede færdselsmønstre er givetvis i vinter- og forårsmånederne til dels afhængige af afgrøderne på markerne, men færdslen mellem opholdsbiotoperne (= de større remiser og bevoksninger) vurderes at ligge fast. Det er meget sandsynligt, at bestanden af Rådyr vil vokse i de kommende 10 år. Denne antagelse begrundes i, at en del af de eksisterende juletræskulturer vil vokse og blive til skov. Endvidere vil skovrejsningsområdet nord for Højelse ligeledes vokse til. Der er i dag en bestand af Rådyr i Jersie Mose og ligeledes en bestand udenfor mosen. Sidstnævnte, der vurderes at være på 5-7 dyr, færdes primært i og mellem småbiotoperne 11, 13, 19 og 21. Uanset om omfartsvejen føres over Skensved Å eller kobles på Egedevej vil den flere steder skære igennem veksler og ledelinier med hyppig eller meget hyppig færdsel af større pattedyr (se Kort 5) Skensved Å, vådpassage og landskabsbro Vælger man linieføringen over Skensved Å bør pattedyrenes frie passage langs åen sikres gennem etablering af en vådpassage. Da området omkring Skensved Å i Regionplanen er udpeget som biologiske interesseområde, bør der etableres en landskabsbro, hvor vandløb og tilliggende landarealer føres upåvirket under broen. Broen skal have en anbefalet minimumsbredde på 6 meter og -højde på 4 meter for at sikre, at Rådyr trygt vil bruge passagen. Der er ikke konstateret andet hjortevildt i området, men strejfende Dåhjorte kan muligvis forekomme. Der vurderes dog ikke nødvendigt at tage højde for dette i anlæg af broen. I sommerhalvåret sker en stor del af dyrenes færdsel i det delvist udtørrende åleje, hvor der er ringe vegetationsdække (ingen Rød Hestehov) og dermed nemmere at færdes. Men i vinterhalvåret er dyrene henvist til at færdes ovenfor vandløbet. Ved anlæg af broen skal højden derfor sættes i forhold til, hvor dyrene færdes om vinteren. Arbejde i forbindelse med anlæg af broen skal foregå på en måde, så vandløbets dyreog planteliv under og efter anlægsperioden er uforstyrret. 12

15 Remiser syd for Pektinfabrikken og aflede-læhegn Som det fremgår af Kort 5 vil omfartsvejen bryde diagonalt igennem en større remise (SB 19) syd for Pektinfabrikken. Det forventes ikke, at der er noget tilbage af remisen efter anlæg af omfartsvejen. Remisen er i dag en meget brugt opholdsbiotop for Rådyr og Ræv ligesom der foregår megen færdsel fra den til andre nærliggende remiser (SB 21 eller småbiotoper SB 20, SB 25) også af andre pattedyr. Anlæg af omfartsvejen vil ligeledes mere eller mindre isolere remisen umiddelbart syd for industri-hegnet mod Pektinfabrikken. Pattedyr, der kommer fra øst og nordøst, vil efter anlæg af omfartsvejen skulle passere følgende: 1) omfartsvejen (over eller under), 2) jernbanen og 3) over en tilkørselsvej fra Pektinfabrikken. Det anbefales derfor, at der plantes et ca. 600 meter langt aflede-læhegn parallelt med omfartsvejen syd for pektinfabrikken på strækningen mellem jernbanen og den remise (SB 19), der forsvinder ved anlæg af omfartsvejen. Læhegnet vil krydse den planlagte stikvej til Transportcentret mod syd på et sted, hvor hastigheden må forventes at være lav (lige før/efter en rundkørsel) Formålet med læhegnet er at lede dyrene langs omfartsvejen og ikke tværs over, som tilfældet vil blive, hvis det nuværende bevægelsesmønster fortsætter. Den vandring af især Råvildt, der foregår fra skovrejsningsarealet (SB 13) langs det levende hegn (SB 12) over jernbanen til remiserne syd for Pektinfabrikken (SB 21 og SB 19), søges ændret, så dyrene konstant holder sig syd for omfartsvejen. Kort 5: Pattedyrenes færdselsmønstre og omfarsvejens linieforløb i et udsnit af undersøgelsesområdet. Forslag til plantning af aflede-læhegn samt faunapassage langs Skensved Å 13

16 4.2. Padder, padderør, erstatningsvandhuller og oprensning af vandhuller Padder ved Pektinfabrikken, erstatningsvandhuller og padderør Der er registreret en stor ynglebestand af Grøn frø og Lille vandsalamander i vandhullerne Køge 23 og Køge B. Endvidere oplyser en lokal, at der i Køge 23 findes Skrubtudse (se Kort 6). Den nærmeste registrerede forekomst af Grøn frø findes 2,2, km mod sydvest i vandhullet Køge 42. For Lille vandsalamander er de nærmeste bestande 500 m mod øst (Køge A) og 900 m mod sydvest (Køge 50). Bestanden af Grøn frø er givetvis ikke i forbindelse med andre bestande, mens de eksisterende vandringsafstande ligger i den øvre ende for Lille vandsalamander. Omfartsvejen vil med stor sandsynlighed udøve en kraftig barriere-virkning på de i forvejen noget isolerede bestande. Muligheden for genetisk drift dvs. at genpuljen bliver for lille vurderes at ville forøges ved anlæg af omfartsvejen. For at sikre bevarelse af talstærke og livskraftige paddebestande anbefales det, at der etableres 1-2 erstatningsvandhuller (EV 1 og EV 2 på Kort 6) med et areal på m 2, samt at der anlægges 1-2 padderør (PR 1 og PR 2 på Kort 6). Padderørene skal muliggøre sikker vandring mellem nye og eksisterende vandhuller nord for omfartsvejen og vandhullerne mod øst og sydvest på modsatte side af omfartsvejen. Disse og nedenfor nævnte padderør skal have en diameter på 1 meter, anlægges så der ikke står vand i dem og placeres ved ledelinier i landskabet. Endvidere kan der sættes ledehegn, der leder padderne til padderørene. Erstatningsvandhuller udformet som dette vil være af meget stor værdi for padderne i undersøgelseområdet. 14

17 Padder i den østlige del af undersøgelsesområdet Der er registreret en meget stor bestand af Lille vandsalamander i vandhullet Køge A samt en lille bestand i Køge 422 (se Kort 4). Bestanden af Lille vandsalamander i førstnævnte vandhul kan forbindes med bestandene ved Pektinfabrikken som beskrevet ovenfor, idet det forventes, at dyrene i samme grad som tidligere kan passere jernbanen og under en kommende bro over jernbanen. Den lille bestand i vandhullet Køge 422 vil næppe blive yderligere isoleret i forhold til nu ved anlæg af omfartsvejen med forløb i Egedevej, idet det nærmeste vandhul mod syd findes udenfor undersøgelsesområdet m borte i skovrejsningsområdet SB 13. Bestanden kan være forbundet med eventuelle forekomster i Jersie Mose. I løbet af få år vil det nyetablerede vandhul, Køge 623 (se Kort 4), blive en fin ynglebiotop for Lille vandsalamander. Kort 6. Placering af erstatningsvandhuller (EV), padderør (PR), forslag til oprensning af vandhuller samt eksisterende vandhuller i et udsnit af undersøgelsesområdet syd for Lille Skensved og Pektinfabrikken Padder centralt i undersøgelsesområdet syd for omfartsvejen, erstatningsvandhuller og padderør Der er registreret en lille bestand af Lille vandsalamander i et (Køge 50) af en række indbyrdes tætliggende vandhuller mellem Højelse og Lille Skensved (se Kort 6). I forhold til vandhullet, Køge 50, ligger det nærmeste vandhul mod syd 600 m borte på modsatte side af vejen mellem Ølsemagle og Højelse. 15

18 Omfartsvejen formodes at virke som en barriere på en i forvejen isoleret bestand. Det anbefales derfor: at de 3 eksisterende vandhuller på samme side af omfartsvejen (Køge 51, Køge 52 og Køge 54) oprenses for at forbedre biotoperne, der i dag er i meget ringe paddebiotoper at der etableres et erstatningsvandhul ved Lille Skensved Stadion (EV 3). Denne bynære placering giver mulighed for at padderne kan opholde sig i haver og i læbælterne omkring stadion at der anlægges et padderør (PR 3) i det levende hegn og grøft, der løber i retningen nord - syd, hvorved bestande på begge sider af omfartsvejen kan forbindes Padder ved Ejbyvej mod vest og padderør Søen ved Højmosegård nær Ejbyvej (Køge 42, se Kort 4) er givetvis undersøgelsesområdets eneste naturlige sø. Det ligger i forlængelse af en have omgivet af græsningsfold nær ager. Søen er fuglerig og meget fiskerig. Alligevel er der registreret Skubtudse, Lille vandsalamander og Grøn frø. Bestandene af sidstnævnte arter er muligvis underestimeret. Endvidere oplyser ejer, at der dette forår er fanget en stor mørk og vortet salamander, der var meget større end de sædvanlige salamandre. Denne beskrivelse lyder troværdig som Stor vandsalamander, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag II. Fundet har dog ikke kunnet verificeres ved feltregistreringerne. Såfremt Stor vandsalamander faktisk findes i vandhullet Køge 42 formodes det at være en lille bestand, der kan være forbundet med en større bestand ca km mod sydvest i Harekær Mose, i vandhullerne på Harekær Golfbane og i grusgravssøerne. Dette er ikke eftervist i feltundersøgelserne. For at tilgodese eventuel vandring af padderne i et område med ager og kulturgræsmarker anbefales det, at anlægge et padderør (PR 4 på Kort 6), hvor omfartsvejen gennemskærer det eneste levende hegn mellem Ejbyvej og vejen mellem Højelse og Lille Skensved Habitatnaturtyper og opmærksomhedskrævende arter Det vurderes ikke, at omfartsvejen vil påvirke de under afsnit 3.4. nævnte registrerede habitatnaturtyper på nogen måde. Udover de problemstillinger, der er nævnt i afsnit 4.1 og 4.2, vurderes omfartsvejen ikke væsentligt at påvirke arterne nævnt i Tabel Gener på pattedyr og fugle forbundet med selve anlægsarbejdet. Der er ikke registreret dyr eller fugle, som vurderes at være særligt sårbare overfor støjen og færdslen forbundet med selve anlægsarbejdet. Det vurderes derfor ikke, at der er behov for støjafskærmende foranstaltninger. 16

19 For at mindske tab og ødelæggelser af fuglereder og bo og afkom af pattedyr ved selve anlægsarbejdet anbefales følgende: at remisen (SB 19), der gennembrydes af omfartsvejen, fjernes helt i vinterhalvåret forud for anlægsarbejdet at huller i jorddiger og levende hegn, hvor de gennembrydes af omfartsvejen, ligeledes laves i vinterhalvåret 17