Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å"

Transkript

1 Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å

2 Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre... 3 Kommentarer og beskrivelser til strækninger v. Odense Å... 5 Strækning Strækning Strækning Strækning Strækning Strækning Strækning Strækning Strækning Bilag IV-padder og dagsommerfugle Konklusion Bilag 1: Artslister Bilag 2: Kortbilag Arbejdsrapport udført for Odense Kommune, november 2013 af Aglaja Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger, Aglaja Afrapportering: Eigil Plöger, Aglaja 2

3 Indledning I forbindelse med Life-projektet "Life 70" indenfor projektområdet Odense Å, har Odense kommune ønsket, at der udarbejdes en statusrapport for området. Statusrapporten skal medvirke til en udpegning og prioritering af indsatsen i området. Metode Der er foretaget umentation af naturindholdet indenfor polygoner, der af Odense kommune på forhånd er vurderet at have potentiale for habitatnatur på baggrund af nærheden til de eksisterende registreringer af habitatnaturtyperne, kildevæld (7220) og rigkær (7230). Derudover er der i området af Naturstyrelsen registreret forekomster af habitatnaturtyperne kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230) og elle- og askeskov (91E0). Dokumentationen er foretaget efter kortlægningsmetoden ved udfyldelse af et skema med vurdering af lokalitetens struktur, plejebehov samt ved at optage floraliste fra en stedfæstet umentationscirkel. Dokumentationscirklerne er udlagt indenfor de områder som Odense Kommune har vurderet til at have potentiale for udvikling af habitatnatur. Dokumentationscirklerne er her lagt i de områder hvor potentialet for habitatnatur er vurderet til at være størst eller i områder, der karakteriserer polygonerne med potentiel habitatnatur, såfremt der ikke vurderes at være noget potentiale for habitatnatur. Desuden er der målt en række parametre (ph, ledningsevne, tykkelse af tørve-/muldlag og vandstand). I forekommende grøfter er der målt ledningsevne og ph (såfremt der er vand tilstede) og det er vurderet, hvorvidt en sløjfning af grøfterne vil forbedre naturindholdet. Forekommende Bilag IV-padder og evt. andre naturværdier er registreret. Resultater Registreringerne er sammenfattet i Bilag 1 og placeringen af umentationscirklerne fremgår af Bilag 2. Indsamlede floradata er anvendt til udregning af gennemsnitlige Ellenberg-værdier, der fremgår af Tabel 1. Data fra umentationscirklerne indtastes i Miljøportalens Naturdatabase. Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre På grund af en tør sommer har det kun for et mindretal af de umenterede områder været muligt at foretage målinger af ph og ledningsevne eller måle de samme parametre i de forekommende grøfter. De målte ph-værdier ligger mellem 6,91 og 7,75. Målte ledningsevner er tilsvarende "moderate" og der er ikke mål værdier > 1 ms/cm. Ved jordbundsundersøgelserne blev der i flere tilfælde blot registret et tynd lag (ca. 30 cm), der mere mindede om muld end egentlig tørv. 3

4 Underliggende materiale var i alle tilfælde sand eller grus. Der er ikke konstateret kalk, ler eller kalkholdig mergel i projektområdet i en dybde indtil ca. 50 cm. Ellenberg-værdier L F R N S ph ledningsevne ms/cm tørvelag muldlag cm vandstand cm habitantnaturtype potentiel 7220/ 7230 potentiale 5=højest) Dok 1 Dok 2 Dok 3 Dok 4 Dok 5 Dok 6 Dok 7 Dok 8 Dok 9 5,18 4,45 4,82 4,55 0,00 5,50 5,50 5,00 4,21 0,21 6,22 5,94 5,44 4,56 0,33 5,00 5,04 4,67 4,04 0,29 5,68 5,45 5,32 4,82 0,50 5,32 5,35 4,68 4,24 0,24 6,12 6,23 5,54 5,00 0,19 5,25 6,00 4,75 4,63 0,00 5,28 5,56 5,00 4,39 0,33 30 < N < J (7230) 3 7,75 0,75 > E0 J (7220) 5 7,56 0, J (7230) 5 20 < J (7230) J (7230) < J (7220/30) 4 > 40 < N 1 10 < J (7230) 3 Dok 10 5,64 5,70 5,06 4,55 0,24 > 50 < ? (7230) 2 Dok 11 5,05 5,35 4,75 4,10 0,05 6,91 0, J (7220) 3 Dok 12 5,15 5,15 4,81 4,31 0,08 30 < N 1 Dok 13 5,54 5,58 5,17 4,67 0,29 20 < ? (7220) 1-2 Dok 14 5,53 5,79 5,00 4,32 0,32 20 < J (7230) 2 Dok 15 5,00 5,22 4,78 4,33 0,00 7,75 0, E0 J(7220/30) 3-4 udgår Dok 17 6,08 6,23 5,46 4,54 0,31 > J (7230) 3 Dok 18 7,13 6,13 6,38 5,50 0,00 6,68 0,79 > J (7220) 4 Dok 19 5,60 5,40 4,87 4,40 0,07 7,19 0,83 > J (7230) 3-4 Dok 20 5,13 5,13 4,53 3,60 0,13 30 < N 1-2 Dok 21 5,25 6,00 4,50 4,50 0,00 30 < N 1 Tabel 1. gennemsnitlige Ellenberg-værdier samt målte feltparametre og vurdering af potentiale. Ellenbergværdier er økologiske indikatorværdier for planter. Systemet stammer fra Mellemeuropa, men som er tilpasset Vest- og nordeuropæiske forhold. Det er en metode til beskrivelse af planters økologiske nicher og botaniske egenskaber. For hver art er der givet en score mellem 0-10 for arternes foretrukne voksested med hensyn til lys (L), fugtighed (F), ph (R), kvælstof-tilgang (N) og tolerance for salt (S). For hver cirkel er værdierne sammenlagt for hver parameter og gennemsnittet fremgår af Tabel 1. Ledningsevnen er et mål for mængden af opløste basiske salte i jordvandet. Typisk stammer en høj ledningsevne fra calcium-ioner (kalk), men kan også stamme fra andre salte. Rigkær har typisk en høj ledningsevne pga. kalkrigt jordvand. 4

5 Kommentarer og beskrivelser til strækninger v. Odense Å Strækning 1 Nærmest åen findes tørre enge, der overvejende er domineret af Rørgræs og andre højstauder. Udvikling til rigkær på sigt af dette område vil forudsætte, at vandtilgangen øges og at der sker regelmæssig afgræsning. Forudgående høslæt vil bidrage positivt til udviklingen af rigkær. På svagt udviklet skrænt ses i dag ingen vældpåvirkning, men dette forhold vil måske ændres ved en generel forbedret hydrologi i området. Den nordligste del udgøres af en lavere liggende eng domineret af Manna-Sødgræs og stedvist med meget Mose-Bunke eller indslag af Star-arter. Der er lav sommervandstand. Engen kan tidligere være drænet. Ekstensiv drift ved slåning og/eller afgræsning vil betyde en forbedring af strukturen på engene, således at vegetationen over tid vil blive mere artsrig og med et andet artsindhold. Fjernelse af næring er vigtigt, hvorfor slæt anbefales på de arealer, hvor det er muligt. Genskabelse af naturlig hydrologi, hvor jorden i hvert fald periodevis er mættet med ikke-eutroft vand er en væsentlig forudsætning for udviklingen af rigkær (7230) og væld (7220). Og det vurderes at kunne fremskynde udviklingen væsentligt med ny lysåben habitatnatur. Strækning 2 Området udgøres nærmest åen af overvejende tørre- middelfugtige Rørgræs-/Nældeenge. Stedvist ses rig forekomst af Kæmpe-Bjørneklo. Foran ellesumpen mod øst ses en generelt fugtigere zone med stående vand og dominans af Høj Sødgræs Mod øst findes habitatnatur Ellesump, (91E0) af varierende bredde. Den nedre del er vældpåvirket og potentielt 7220/7230. Udviklingen til lysåben habitatnatur forudsætter, at vedplanter ryddes på i hvert tilfælde en del af arealet, således at det kan afgræsses. Den rige vandtilgang kan indebære, at afgræsning kun kan finde sted i dele af græsningssæsonen. I forhold til den eksisterende kortlægning af habitatnatur findes yderligere arealer, der allerede i dag er habitatnatur med rig og værdifuld vegetation. I området findes en dybtskåret, vældfødt grøft med god vandføring. Grøften er ej eutrof.ph = 7,9, ledningsevne = 0,8 ms/cm. Disse værdier er karakteristiske for kalkholdigt eller på anden måde minerogent vand i væld. En ekstensiv afgræsning i området vil indebære en væsentlig forbedring af strukturen og artsindholdet i de enge, der i dag fremstår tilgroet med Rørgræs og Stor Nælde. 5

6 Der anbefales at indføre høslæt på arealer, hvor det er muligt, for at fjerne næring. Eftergræsning vil bidrage til sikring af diversiteten på engene. På dele af arealet (i kanten af ellesumpen) er der som nævnt i dag rigelig og god vandtilgang (væld). Det er af stor betydning for udviklingen i området at den naturlige hydrologi udbredes i området. Derfor anbefales det, at den afdrænende grøft sløjfes, således at "væld-vandet" i højere grad vil gennemvæde tørven til gavn for plantevæksten. Så længe der er tale om fremsivende grundvand vurderes eventuel oversvømmelse ikke at udgøre et væsentligt problem. Strækning 3 Der er generelt god vandtilgang i området. Stedvist er der vældpåvirkning; stedvist er der tale om stående vand. Vegetationsdækket er varieret, men området er generelt under tilgroning med højstauder og vedplanter - trods afgræsning. Mod sydvest findes et større areal med habitatnatur Ellesump, der ikke er kortlagt som sådan. Der ses rig forekomst af dagsommerfugle som udnytter, at der er læ i området samt de talrige fourageringsplanter. Af hensyn til dagsommerfugle bør der i forbindelse med en forvaltning af hele ådalen være fokus at bevare ekstensivt drevne arealer, som er rige på fourageringsplanter. Dette hensyn kan tages ved at have arealer, der i hvert fald i perioder og på skift afgræsses ekstensivt eller have arealer, der skånes på skift, når der foretages høslæt. Typisk er det værdifuldt at skåne arealer med mange tidsler eller store bestande af hjortetrøst.. Ekstensiv drift i området finder til en vis grad sted allerede i dag, idet området som nævnt græsses ekstensivt. Græsningen betyder, at området ikke gror hurtigt til, og at levesteder for planter og dyr bevares. På denne strækning vurderes hydrologien at være mere eller mindre intakt, og udvikling af lysåbne habitatnaturtyper (rigkær og væld) kræver, at der laves "pletrydninger" i vedplantetilgroede arealer. Dette er tænkt for at øge tilgængeligheden for dyrene på arealer, der rummer potentiale for lysåben habitatnatur. Er dyrene først begyndt at græsse i krat- og skovbevoksede områder vil de med deres færden alene bidrage kraftigt til en øget lysstilling og forbedret struktur. Strækning 4 Nordligste del De lysåbne arealer udgøres langt overvejende af Rørgræs-dominerede enge. Ovenfor findes to skrænter med vældlignende vegetation på den nedre. Området fremstår terrasseagtigt. Mod øst findes et surt overdrev (6230), der ved besigtigelsen var afpudset og afgræsset. Af hensyn til dagsommerfuglene vil en mere ekstensiv drift tidligere på året være værdifuld, idet foder- og fourageringsplanter derved kan bevares. Det anbefales at overdrev efterårsgræsses, eksempelvis i september og oktober 6

7 Den østligste del af området er tilgroet med vedplanter og højstauder. En udvikling mod rigkær eller kildevæld er afhængig af, at området lysstilles i tilstrækkelig grad ved rydning og at passende ekstensiv afgræsning etableres. Sydligste del Der er tale om mere eller mindre velafgræssede Rørgræs-dominerede enge mellem åen og skrænt. Udvikling rigkær på af disse enge forudsættes af, at vandtilgangen øges og at der sker regelmæssig afgræsning. Forudgående høslæt vil bidrage positivt til udviklingen af rigkær. Langs foden af skrænten findes et smalt areal med potentiel 7220/7230. Mod nord findes udstrakt og veludviklet habitatnaturtype væld (7220) udviklet direkte på skrænten. Ovenfor skrænten findes en høslætseng med potentiale for udvikling af rigkær (7230). Udvikling af habitatnaturtypen rigkær (7230) på de Rørgræs-dominerede enge er, som for engene nærmest åen, afhængig af, at naturlig hydrologi etableres, og at driften opretholdes; gerne ved høslæt forud for afgræsning. Store dele af strækningen er i dag allerede afgræsset af kreaturer; stedvist (i hvert fald i perioder) ganske intensivt. Den eksisterende drift bidrager i høj grad til at bevare naturværdierne i området. Sikring af afgræsning og/eller høslæt samt bedre vandtilgang er betydende faktorer for udvikling af lysåben habitatnatur i området. Derudover vurderes det, at oversvømmelse med næringsrigt åvand er hæmmende for udviklingen af lysåben habitatnatur. Det bør derfor undersøges nærmere om dette kan reduceres eller stoppes helt f.eks. ved at stoppe indløb fra grøfter eller lokalt stoppe dræn fra væld, og koncentrere vandet fra vældene på arealerne. Oversvømmelserne med åvand kan udgøre en hindring for afgræsning i sommerhalvåret eller bidrage til næringsberigelse af engene. Strækning 5 Der er tale om Rørgræs-dominerede enge, hvoraf den nordligste er slået ved besigtigelsen (og tidligere afgræsset). I den nordligste del findes en smal stribe våd habitatnatur ellesump (911E0). Centralt og overvejende udenfor projektområdet findes et pænt egekrat på morbund, som udgør størstedelen af det skovbevoksede område. Rydning af bræmmen af ellesump anbefales ikke, idet afgræsning af området efterfølgende kan være svært at etablere, da projektområdet her er smalt og vådt. På den sydligste 2/3 af strækningen findes en tør skrænt, for foden af hvilken, der er et svagt udviklet rigkær eller potentielt rigkær. Ekstensiv drift i området vil bidrage til at fastholde og på sigt udvikle naturværdierne på engene og på skrænten. 7

8 Sikring af afgræsning og/eller høslæt samt bedre vandtilgang er betydende faktorer for udvikling af lysåben habitatnatur i området. Som tilfældet er på strækning 4, er det også her vigtigt at undersøge nærmere, om det er muligt at imødegå oversvømmelse fra åen ved at stoppe grøfter og dræn og tilbageholde vandet fra vældene. Oversvømmelse med åvand kan hindre afgræsning om sommeren og bidrage til næringstilførsel til engene. Begge forhold er hæmmende for udvikling af ny habitatnatur. Strækning 6 Strækningen udgøres af tilgronings-/højstaudekær i vekslen med overvejende våde pile-/ellekrat, hvoraf noget er tydeligt vældpåvirket. En positiv udvikling mod lysåben habitatnatur vil kunne opnås ved at sikre ekstensiv afgræsning på arealet og ved forudgående høslæt på de arealer, hvor dette er muligt. Da vandtilgangen i flere af de vedplantetilgroede arealer generelt er god, anbefales rydning her alene på partier, hvor efterfølgende græsning vurderes at være mulig. Det vil sige på arealer, der er græsningsegnede i sommerhalvåret. I den sydlige del af området findes en større, tidligere afgræsset eng, nu domineret af højstauder og græsser. Genoptagen afgræsning vil sikre arealet mod yderligere tilgroning og sikre de nuværende værdier. Hvor det er muligt anbefales at foretage forudgående høslæt for at fjerne næring fra engarealet. Muligheden for sikring af naturlig vandtilgang i området bør undersøges og om muligt forbedres. Ligeledes vil sikring mod oversvømmelse af åvand på engen i sommerhalvåret være af stor positiv betydning for udviklingen af lysåben habitatnatur. Strækning 7 Der er tale om overvejende våde Rørgræs-dominerede enge, hvor af den nordligst er afslået. Der ses ingen vældpåvirkning og engene kan evt. tidligere være drænede. Ekstensiv drift i form af høslæt og/eller afgræsning vil bidrage til at holde arealerne lysåbne og bevare de naturværdier, der er knyttet til området. Udvikling af lysåben habitatnatur forudsætter - udover ekstensiv drift - at der fjernes næringsstoffer fra området (derfor anbefales høslæt) samt at der sikres en bedre naturlig vandtilgang til engene. Samtidigt er det væsentligt at søge at sikre, at engene ikke oversvømmes i sommerhalvåret, og at oversvømmelserne i vinterhalvåret tilsvarende gerne begrænses. Oversvømmelse indebærer næringsberigelse, og at afgræsning af arealerne periodevis kan besværliggøres. 8

9 Strækning 8 Den sydligste del udgøres af en fåregræsset eng/kulturgræsmark, der stedvist er meget tør af påvirket af gravearbejde eller lignende. Området er ekstensivt afgræsset og domineret af Rørgræs og bestandsdannende starer. En drængrøft er oprenset nyligt. Vandet forekommer en smule eutroft. Sløjfning vurderes at forbedre hydrologien i området. ph = 7,52, ledningsevne = 0,98 ms/cm Den nordligste del udgøres af kortlagt rigkær og ellesump samt tørre bevoksning på skrænt mod nordvest. Vegetationen er højtvoksende og domineret af stauder og græsser (Mose-Bunke og Rørgræs). Centralt findes en vandførende grøft, hvor vandet vurderes at være en smule eutroft. Sløjfning vurderes at forbedre hydrologien i området. ph = 7,21 og ledningsevne = 7,31 ms/cm. Den eksisterende og udvidet drift på arealet sikrer, at området ikke gror til i få og kraftige urter. Engarealerne bevares lysåbne med en relativt rig vegetation. Sikring af eksisterende lysåben habitatnatur og udvikling af nyt forudsætter - udover kontinuert drift i form af græsning og/eller høslæt - at der fjerne næringsstoffer fra naturområderne. Dette opnås bedst ved at udføre høslæt på så mange arealer som muligt samt søge at sikre, at engarealerne ikke oversvømmes med åvand. Det bør undersøges nærmere, om lukning af grøfter i engene og dræn fra væld kan afhjælpe dette. Oversvømmelse indebærer næringsberigelse og kan periodevis hindre afgræsning. Væsentligt for udvikling af lysåben habitatnatur som kilder og væld er, at der søges sikret en større grad af naturlig hydrologi i området. Sløjfning af eksisterende afdrænende grøfter vurderes til en vis grad at kunne bidrage til dette. Strækning 9 Strækningen er godt 1,15 km lang og udgøres af overvejende jævne, lavtliggende enge, der ved besigtigelsen var tørre, men som ikke sjældent oversvømmes. Det vurderes, at engene kan være drænede fra gammel tid og/eller omlagt. Nu foregår forsumpning på de vådeste partier, hvor vegetationen domineres af Høj Sødgræs. Tørre partier, som udgør det største areal, domineres af Rørgræs. På hele området findes Kæmpe-Bjørneklo i større eller mindre bestande. Engarealerne er beliggende nedenfor en mere eller mindre tilvokset skrænt mod bebyggelse og ager. Mindre væld forekommer her i området, men vegetationen bærer i højere grad præg af at være påvirket af eutroft stående vand. På hele strækningen findes 5-7 grøfter, der alle var udtørrede ved besigtigelsen. Disse vil med fordel kunne sløjfes, idet de udover en drænende effekt også bidrager til, at vandet løber fra åen ind på engene. 9

10 Området er overvejende uden drift. En mindre del afgræsses af får og mindre partier slås (gangstier eller jagtformål). Genoptagen ekstensiv drift i form af afgræsning og/eller høslæt vil bidrage til en sikring og udvikling af naturværdierne på de udstrakte enge. Det sammenhængende engareal har en størrelse der gør, at det ved rette drift kan udvikle sig til levested for vadefugle (Vibe, Rødben, Strandskade) eller andre fugle tilknyttet åbne engarealer (fx. Gul Vipstjert). Udvikling mod lysåben habitatnatur kræver - udover kontinuert drift som græsning eller høslæt - at der i højere grad end nu sikres naturlig hydrologi i området. Her tænkes på sikring af en høj vandstand på engene, uden at de samtidigt oversvømmes med åvand. Som nævnt vil sløjfning af de talrige grøfter på flere måder bidrage til forbedret hydrologi på engene. Bilag IV-padder og dagsommerfugle Padder Der er kun i begrænset omfang registreret padder i lifeprojekt-området. Dette skyldes givetvis primært, at sommeren har været meget varm og tør og at feltarbejdet er udført på et tidspunkt og i et vejrlig, hvor padderne ikke er aktive. I skovebevoksede partier eller våde vældprægede områder er der sparsomt registreret såvel Bilag IV-arten, Spidssnudet Frø, som Butsnudet Frø. Der er imidlertid generelt langt til egnede ynglelokaliteter. Dagsommerfugle De ekstensivt græssede kærpartier og enge giver gode fourageringsmuligheder for dagsommerfugle. Især områder, hvor der er mere eller mindre åben vedplantetilgroning er yndende, idet der ligeledes her er læ og dermed varme på lokaliteten. Tabel 2 viser det registrerede dagsommerfugle, der alene tæller almindelige arter. Blåfugl, Almindelig Citronsommerfugl Dagpåfugleøje Ildfugl, Lille Kålsommerfugl, Grønåret Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Stor Tabel 2. Registrerede dagsommerfugle. Perlemorsommerfugl, Storplettet Randøje, Eng- Randøje, Græs- Randøje, Okkergul Takvinge, Nældens Tidselsommerfugl 10

11 Konklusion Kendetegnene for projektområdet er, at ekstensiv drift i form af græsning og/eller høslæt vil bidrage til en sikring af de nuværende naturværdier og til, at ny lysåben habitatnatur over tid skabes. Udover genoptagen ekstensivt drift vurderes det at følgende tiltag er nødvendige for at sikre udviklingen mod lysåben habitatnatur som rigkær og væld: fjernelse af næringsstoffer ved høslæt rydning af vedplanter, hvor græsning efterfølgende er mulig sikring af naturlig vandtilgang til engene (naturlig hydrologi) søge at sikre mod især sommeroversvømmelser, men også gerne vinteroversvømmelse fra Odense Å Vegetation og potentiale kan sammenfattende beskrives i følgende: Der findes skrænter med fremsivende vand på selve skrænten eller svagere vandføring ved foden af skrænter. Vandet løber i vandførende grusaflejringer. Vurderet ud fra vegetation og feltkemi er vandet neutralt til svagt basisk og middelhårdt. Nedenfor skrænterne ligger typisk forekomster af højstaude-dominerede enge (almindeligvis domineret af Rørgræs). Disse ligger på et tyndt muldlag, sjældnere et tykkere, egentligt tørvelag. Almindeligvis findes et sand- eller gruslag under muldlaget. Det vurderes ud fra strukturen, at flere eller hovedparten af de største og strukturelt mest ensformige enge har været (er) drænede og flere har givetvis været omlagt. Evt. kan de have været anvendt til dyrkning af havre. Af de 20 umenterede forekomster er to vurderet til at have det største potentiale (værdi 5) for udvikling af lysåben habitatnatur. Her er der tale om et lysåbent parti, der allerede udgøres af habitatnatur-rigkær (7230) og en habitatnaturtype ellesump (91E0) med potentiale for udvikling af lysåbent væld. Af arealer med vurderet meget lavt potentiale (værdi 1-2) er kortlagt 8-9 områder, der overvejende udgøres af ovennævnte Rørgræs-dominerede enge. Naturtilstanden på flere af parcellerne i projektområdet er i dag dårlig; primært som følge af manglende drift og efterfølgende tilgroning med højstatuder og krat. Hvad angår dyrelivet i området, er Spidssnudet Frø sparsomt registreret i ellesumpe og våde væld. Projektområdet rummer en række almindelige dagsommerfugle, der til en vis grad trives med manglende afgræsning og begyndende tilgroning. Det vurderes, at realisering af projektets aktioner i form af ekstensiv drift, større lystilgang og forbedret hydrologi vil give bedre livsbetingelser for dyr og planter i området. 11

12 Bilag 1: Artslister DOKUMENTATIONSFELTER ARTER Andemad, Liden 1 Angelik 1 1 Ask 1 1 Baldrian, Krybende Bjørneklo, Kæmpe- 1 Borst, Høst- 1 Brachythecium rivulare Brachythecium rutabulum 1 Brombær koll. 1 1 Brunelle, Almindelig 1 Brunrod, Vand Brøndsel, Fliget Bunke, Mose- 1 Calligergonella cuspidata 1 1 Draphavre 1 Dueurt, Dunet 1 Dueurt, Glat 1 1 Dueurt, Kirtel Dueurt, Lodden 1 Dunhammer, Bredbladet 1 El, Rød Fladbælg, Gul Fladstjerne, Græsbladet 1 Fløjlsgræs 1 Forglemmigej, Eng- 1 Fredløs, Almindelig 1 Galtetand, Kær- 1 1 Galtetand, Skov- 1 1 Guldkarse, Kær Hanekro, Skov. Hindbær 1 1 Hjortetrøst 1 Hundegræs, Almindelig 1 1 Hvene, Almindelig 1 Hvene, Kryb Hvene, Stortoppet 1 1 Hvidtjørn, Engriflet 1 1 Hønsetarm, Almindelig Iris, Gul 1 Kabbeleje, Eng Kamgræs, Almindelig Kamille, Lugtløs 1 1 Karse koll., Eng Kattehale 1 Kløver, Hvid- 1 Kløver, Rød-. 1 Knopurt, Almindelig 1 Korbær 1 Korsknap Kulsukker, art af Kvik, Almindelig 1 Kællingetand, Sump- Mjødurt, Almindelig 1 1 Mnium hornum 1 1 Mynte, Krans- 1 1 Mynte, Vand- 1 Mælkebøtte, art af Nellikerod, Eng- 1 Nellikerod, Feber

13 DOKUMENTATIONSFELTER Nælde, Stor 1 Oxyrrhynchium hians 1 Oxyrrhynchium praelongum Padderok, Ager- 1 Padderok, Dynd- 1 Padderok, Kær- 1 Pil, Glansbladet Pil, Grå- 1 Pil, Lancetbladet 1 Pileurt, Bidende Pileurt, Vand Plagiomnium ellipticum 1 Plagiomnium undulatum 1 1 Potentil, Gåse Rajgræs, Almindelig 1 Ranunkel, Bidende Ranunkel, Lav 1 1 Rapgræs koll., Eng Rapgræs, Almindelig Rottehale, Eng- 1 Rævehale, Eng- 1 1 Rørgræs Sideskærm 1 1 Siv, Blågrå 1 1 Siv, Glanskapslet Siv, Lyse- 1 1 Siv, Tudse- 1 1 Skjaller, Stor 1 1 Skræppe, Butbladet 1 1 Skræppe, Kruset Skærppe, Nøgle 1 Snerre, Burre Snerre, Kær- 1 1 Star, Almindelig 1 Star, Håret 1 Star, Kær Star, Nikkende 1 Star, Nikkende x Almindelig Star, Toradet Storkenæb, Stinkende 1 1 Svingel, Eng- 1 Svingel, Rød Svingel, Strand- 1 Sværtevæld 1 1 Syre, Almindelig 1 Sødgræs, Butblomstret 1 Sødgræs, Høj 1 1 Sødgræs, Manna- Tagrør 1 1 Tidsel, Ager- 1 1 Tidsel, Horse- 1 Tidsel, Kær- 1 Tidsel, Kål- 1 1 Trehage, Kær- 1 Trævlekrone Vejbred, Lancet- Ærenpris, Tykbladet 13

14 DOKUMENTATIONSFELTER ARTER Andemad, Liden Angelik Ask 1 1 Baldrian, Krybende 1 Bjørneklo, Kæmpe- Borst, Høst- Brachythecium rivulare 1 Bracythecium rutabulum Brombær koll. Brunelle, Almindelig Brunrod, Vand Brøndsel, Fliget Bunke, Mose- 1 Calligergonella cuspidata Draphavre Dueurt, Dunet 1 Dueurt, Glat Dueurt, Kirtel- 1 1 Dueurt, Lodden Dunhammer, Bredbladet El, Rød Fladbælg, Gul 1 Fladstjerne, Græsbladet Fløjlsgræs 1 Forglemmigej, Eng- Fredløs, Almindelig Galtetand, Kær- 1 Galtetand, Skov- Guldkarse, Kær- 1 Hanekro, Skov. 1 Hindbær Hjortetrøst 1 1 Hundegræs, Almindelig Hvene, Almindelig Hvene, Kryb- 1 Hvene, Stortoppet Hvidtjørn, Engriflet Hønsetarm, Almindelig 1 Iris, Gul Kabbeleje, Eng- 1 Kamgræs, Almindelig 1 Kamille, Lugtløs Karse koll., Eng- Kattehale Kløver, Hvid- Kløver, Rød-. 1 Knopurt, Almindelig Korbær Korsknap Kulsukker, art af 1 Kvik, Almindelig Kællingetand, Sump- 1 Mjødurt, Almindelig Mnium hornum Mynte, Krans- Mynte, Vand- Mælkebøtte, art af Nellikerod, Eng- Nellikerod, Feber- 14

15 DOKUMENTATIONSFELTER Nælde, Stor 1 Oxyrrhynchium hians Oxyrrhynchium praelongum Padderok, Ager- Padderok, Dynd- Padderok, Kær- Pil, Glansbladet Pil, Grå Pil, Lancetbladet Pileurt, Bidende Pileurt, Vand- 1 Plagiomnium ellipticum Plagiomnium undulatum Potentil, Gåse Rajgræs, Almindelig Ranunkel, Bidende Ranunkel, Lav 1 Rapgræs koll., Eng Rapgræs, Almindelig Rottehale, Eng- 1 Rævehale, Eng- 1 Rørgræs 1 1 Sideskærm Siv, Blågrå 1 Siv, Glanskapslet Siv, Lyse- 1 1 Siv, Tudse- 1 Skjaller, Stor Skræppe, Butbladet 1 1 Skræppe, Kruset Skærppe, Nøgle 1 1 Snerre, Burre Snerre, Kær Star, Almindelig 1 Star, Håret Star, Kær- 1 1 Star, Nikkende Star, Nikkende x Almindelig 1 Star, Toradet 1 1 Storkenæb, Stinkende Svingel, Eng- Svingel, Rød 1 Svingel, Strand- 1 Sværtevæld Syre, Almindelig 1 Sødgræs, Butblomstret 1 Sødgræs, Høj 1 1 Sødgræs, Manna- 1 Tagrør 1 1 Tidsel, Ager Tidsel, Horse- Tidsel, Kær- Tidsel, Kål- 1 Trehage, Kær- Trævlekrone 1 Vejbred, Lancet- 1 Ærenpris, Tykbladet 1 15

16 Bilag 2: Kortbilag Projektområdet er vist med lilla afgræsning. Aktuel og potentiel habitatnatur med hhv. grøn skravering og grøn afgræsning. Strækninger omtalt i teksten er vist med nummer og ligeledes er umentationscirkler. 16

17 17

18 18

19 19

Baseline overvågning - Life 70, Gravene

Baseline overvågning - Life 70, Gravene Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk

Læs mere

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger.

Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger. Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger. Arbejdsdokument udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm af AGLAJA, juni 2009. Indhold Sammenfatning...3

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Omfartsvej ved Lille Skensved

Omfartsvej ved Lille Skensved Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Rapport udarbejdet for Roskilde Amt

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Skov 72 - Tranum Plantage

Skov 72 - Tranum Plantage Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. December 2009. Projektetresumé

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,

Læs mere

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 240 Svanninge Bakker Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose. Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

LIFE RigKilde Svenstrup Kær

LIFE RigKilde Svenstrup Kær Naturgenopretningsprojekt LIFE RigKilde Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune igangsætter et større naturprojekt, der skal løfte naturværdien i Svenstrup Kær samt bedre vandløbskvaliteten i Svenstrup Å. Orkidé

Læs mere

Biologiske registreringer i ledningstraché på Amager og Stamholmen 2017

Biologiske registreringer i ledningstraché på Amager og Stamholmen 2017 Biologiske registreringer i ledningstraché på Amager og Stamholmen 2017 Arbejdsnotat udarbejdet for Energinet af AGLAJA, august 2017. Feltarbejde og afrapportering: Eigil Plöger Indhold Stamholmen... 3

Læs mere

(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats

(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats Feltskema til vandhuller Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Lokalitets-ID Forekomst-ID Sagsnummer Estimeret naturtilstand (I - V) kode Arealtilstand

Læs mere

Naturvurdering Blåsig Bæk

Naturvurdering Blåsig Bæk Hjørring Kommune Naturvurdering Blåsig Bæk August 2016 Udgivelsesdato : 9. august 2016 Vores reference : 21.0036.05 Udarbejdet Kontrolleret : Jens Aamand Kristensen : Helene Dalgaard Clausen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø Arealbeskrivelse og udpegninger Foldene ved Spøttrup sø udgøres af en Østfold og en Vestfold. På vedlagte kort er bibeholdt

Læs mere

Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn

Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn Fig. 1. Det græssede areal efter klaplågen, foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2016 1 Indledning En stor del af Røsnæs kyster er udpeget

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA. v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg

NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA. v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg 31 sider 29 sider 25 sider 29 sider 29 sider 35 sider 21 sider 19 sider 37 sider NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg Indholdsfortegnelse Forord... 4 Opbygning af

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Skov 92 Fosdal Plantage

Skov 92 Fosdal Plantage Skov 92 Fosdal Plantage 1. Drevelsig og Rødland heder med mellemliggende egekrat 1730ab, 1731ef (HED 19.9 ha, MOS 1.3 ha, EG 1.9 ha) i alt 23.1 ha. Rødland Hede (371e) er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune.

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Søren Østergaard Ørtoftvej 29 9300 Sæby Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 23. januar 2017 Vedr.

Læs mere

Skov 311 Helgenæs Syd

Skov 311 Helgenæs Syd Skov 311 Helgenæs Syd Arealerne ved Klæbjerg/Slettervang og Sletterhage (lok. 1 og 2) ligger i habitatområde nr. 47, mens arealerne ved Ellemandsbjerg (lok. 3) ligger udenfor habitatområdet. Det er Skov-

Læs mere

Vådområder. Naturscreening

Vådområder. Naturscreening Naturscreening Indledning Områdets 3-områder er gennemgået efteråret 2009 og juni 2010. Der er hovedsageligt foretaget botaniske undersøgelser, og registreringer af dyr er hovedsageligt sket som tilfældige

Læs mere

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio

Læs mere

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udført af AGLAJA for Kerteminde Kommune, november 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udarbejdet for Kerteminde

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N57 Silkeborg Skovene Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og landzonetilladelse til etablering 4 vandhuller på matr. nr. 12c Felstedskov, Felsted

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og landzonetilladelse til etablering 4 vandhuller på matr. nr. 12c Felstedskov, Felsted Jens Kristian Christensen Varnæsvej 535 Felstedskov 6200 Aabenraa Kultur, Miljø & Erhverv Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 29-06-2015 Sagsnr.: 14/35199 Dok.løbenr.: 171492/15 Kontakt:

Læs mere

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 111 Røjle Klint Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Floraen på Tissøs nordøstlige bred. Engen på Tissøs nordøstlige bred ud for Selchausdal

Floraen på Tissøs nordøstlige bred. Engen på Tissøs nordøstlige bred ud for Selchausdal Floraen på Tissøs nordøstlige bred Engen på Tissøs nordøstlige bred ud for Selchausdal Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2016 1 Indledning Vi har besøgt den del af Tissøs nordøstlige bred,

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Randers Naturpleje- og Kogræsserforening

Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010, forvaltningsplan og opfølgning på plejen sensommer 2011 1/23 Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010,

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Teknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND

Teknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND Bilag 5 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse 23. juli 2015 Vores

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen 2016-2025

Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen 2016-2025 Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen 2016-2025 Udarbejdet af AGLAJA for Frederikssund Kommune 2015 Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen 2016-2025 Plejeplan udarbejdet af AGLAJA for Frederikssund Kommune,

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

NOTAT. Miljø. Vurdering af 3-natur omkring Salby Kildeplads

NOTAT. Miljø. Vurdering af 3-natur omkring Salby Kildeplads NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 02-10-2014 2014-8337 2014-130975 Vurdering af 3-natur omkring Salby Kildeplads På baggrund af, at Vandværket Lyngen har ansøgt om tilladelse

Læs mere