Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
|
|
- Laurits Rune Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren Området er beskyttet eng og mose. Desuden findes der et mindre vandhul i området og en grøft i tilknytning til dette. Området er hegnet til en fold på 2.8 ha, der ligger nord for Kirkebæk. Skjern Vesteng. Orthofoto Træopvækst i dele af området. Skjern Vesteng. Orthofoto Stort set uden træopvækst. Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej, Natur & Landbrug ApS, side 1 af 8
2 Skjern Vesteng beskyttet natur: Eng (grøn), mose (brun), vandhul og vandløb (Kirkebæk). B. Overordnet målsætning for plejen Fokus lægges på arealets botaniske naturkvalitet og den rekreative funktion med græssende kvæg i det bynære område. Arealet har været uden pleje i en længere årrække, men er indhegnet til afgræsning i 2013 af Ringkøbing-Skjern Kommune. Den langsigtede målsætning er at omdanne et areal tilgroet i høj, næringsbegunstiget vegetation, der er fremkommet i perioden uden pleje, til et lysåbent naturareal i form af en mesotrof mose og tøreng. Det vil sige arealet, der var domineret af lådden dueurt, lyse-siv og rørgræs ved indhegning i juni 2013, på længere sigt ønskes omdannet til et artsrigt græsningsareal med udbredelse af forskellige mesotrofe fugtigbundsarter fra eng og græsset mose. Den vægtede naturkvalitetsscore er 2,19 hvilket er i den lave ende af skalaen. Derfor stiles ikke umiddelbart mod en vegetation af meget sjældne mose- og engplanter. Scoresystemet er beskrevet på hjemmesiden ( På kort sigt drejer det sig om 1) at få gang i græsningen på dette nyindhegnede areal, der i starten fremstår med nedtrampede grove plantedele samt optrådte partier med bar jord, således at det efterhånden opnår en optimal vegetationsstruktur, 2) at påbegynde kontrol over arealets invasive art, japan pileurt, 3) at hæmme kruset skræppe, ager-tidsel og stor nælde. Der stiles efter at nå den kortsigtede målsætning over en treårig periode. C. Beskrivelse af botanisk sammensætning med plus og minusarter og deres håndtering Arealet er beskrevet botanisk den 18. juli 2013, som en samlet fold. En cirkel blev placeret i GPS punkt ; Arternes naturkvalitetsscore er vægtet med artens forekomst vurderet på en skala fra 1-10, og forekomst af arter i de forskellige naturkvalitetsværdier er illustreret i figur 1. Da hovedparten af arealet er udpeget som mose er naturkvalitetsværdier for mose benyttet. Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej, Natur & Landbrug ApS, side 2 af 8
3 Der blev fundet mange arter med negativ score, dvs. minus arter, der skal hæmmes med plejen. Arterne er vist i tabel 1. Især bemærkes den invasive art japan-pileurt. Af plusarter var der katteskæg (score 5) ud over en række almindelige engarter med score 4, hvis forekomst ønskes fremmet, som eng-forglemmigej, kragefod, engkarse og kær-snerre (tabel 1) 50 Forekomst af arter i naturkvalitetsklasser score -1 score 0 score 1 score 2 score 3 score 4 score 5 score 6 score 7 areal cirkel Fig. 1. Forekomst af arter i de forskellige naturkvalitetsklasser er vist som arternes pointværdi summeret per klasse. Højeste værdi for naturkvailtetsscore var 5, for arten katteskæg. Øvrige gode plusarter er vist i tabel 1, hvor der også er en oversigt over minusarter med naturkvalitetsscore -1. Tabel 1. Forekomst af særlige negative arter og positive arter på arealet som helhed. Arter med score -1 og forekomst (point 1 til 10) Arter med score 4 og forekomst (point 1 til 10) Arter med score 5 og forekomst (point 1 til 10) ager-tidsel 1 skov- angelik 1 katteskæg 1 burre-snerre 1 dunet dueurt 1 stor nælde 2 engkarse 1 japan pileurt 4 sump-fladstjerne 1 rejnfan 4 eng-forglemmigej 1 kruset skræppe 4 gul iris 1 almindelig rapgræs 5 sump-kællingetand 1 vejbred-skeblad 1 kær-svovlrod 1 krybende baldrian 4 kragefod 4 dynd-padderok 4 kær-snerre 4 næb-star 4 almindelig star 5 kær-tidsel 8 Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej, Natur & Landbrug ApS, side 3 af 8
4 Af minusarter forventes japan pileurt at kunne holdes i ave med afgræsning, hvis den samtidig slås af to gange årligt, i maj og juni. Dyrene vil kun æde de friske skud, så hvis græsningstrykket er passende skulle afgræsning kunne holde planten nede. Det forventes dog ikke at den udryddes på denne måde, med mindre det lykkes at udpine den over en lang årrække. Oprykning er en god metode til nyetablerede planter, og man skal huske at fjerne dem fra arealet, da de ellers kan etablere sig igen. Også afklippet materiale skal opsamles til destruktion, da arten kan spredes med stængelstykker. Det skulle også være muligt at standse udbredelsen af en lille koloni ved at plante hurtigt voksende skyggeplanter omkring kolonien, f.eks. rød-el. ( B3CA093/0/invasive_plantearter.pdf). Det er vigtigt også at inddrage bekæmpelsen uden for hegnet. Foto af område med japan-pileurt, der var slået ned ved besigtigelse 18. juli Der var små friske skud, der forhåbentlig kan håndteres af de græssende dyr. Blandt minusarterne er også almindelig rapgræs. Det er en art, der her tyder på svingende vandstandsforhold, og det vurderes at der ikke skal gøres noget specielt for denne art. De øvrige minusarter ønskes reduceret med plejen. Forekomst af arterne kruset skræppe, stor nælde og ager-tidsel følges, og hvis muligt afpudses relevante delområder (Evt. tage billede af udvalgte delområder med problemarter, til dokumentation af udviklingen). Blandt de plusarter, der kan fremmes ved græsning kan nævnes engkarse, sump-fladstjerne, eng forglemmigej, sump kællingetand, kragefod, kær-snerre og almindelig star. (Evt. tage billede af udvalgte delområder med plusarter, til dokumentation af udviklingen). Gode arter som kær svovlrod, kattehale, dynd-padderok og krybende baldrian forventes ikke at blive fremmet af afgræsning, men de forventes at kunne klare sig i delområder med relativ lav græsningsintensitet, dvs. hvis der gives plads til græsningsmosaik. Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej, Natur & Landbrug ApS, side 4 af 8
5 D. Plejeplanens hovedpunkter Som særlig ansvarsart foreslås kragefod. Andre væsentlige, naturmæssigt gode arter er eng-forglemmigej, sump-fladstjerne, engkarse, kær-snerre og kær-svovlrod. Artsscore gennemsnit, se tabel 2. Tabel 2. Artsscore gennemsnit og sammenligning til landsgennemsnit for areal og for cirkel. Areal* Cirkel* Landsgns. for rigkær (habitatnaturtype 7230) Artsscore gennemsnit 2,19 1,94 3,14 *Vægtet gennemsnit ud fra arternes forekomst på henholdsvis areal og i cirkel. Ansvarsart kragefod (foto: Aase Gøthgen) Strukturindeks vurderes bedst efterår og sammenlignes til optimal for pågældende naturtype ud fra DMU s skala. Som det fremgår af tabel 1 og 2 kunne arealet ikke allerede på dette tidspunkt leve op til en idealstruktur, og det er som forventet for et areal, der lige er inddraget i græsningspleje. Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej, Natur & Landbrug ApS, side 5 af 8
6 Tabel 3. Strukturkarakter vist i højdegrupper for Skjern Vesteng hele areal og cirkel samt ideal rigkær (habitatnaturtypen 7230). Vurdering på en skala fra 1-5, der omsættes til karakter 0 til 100 (ikke lineært), hvor 100 er optimalt. Skjern Vesteng areal *Karakterskala: 1 (0-5 %), 2 (5-10 %), 3 (10-30 %), 4 (30-75 %) og 5 ( %). **Karakterskala: 1 (0 %), 2 (1-10 %), 3 (10-25 %), 4 (25-50 %) og 5 ( %). Skjern Vesteng cirkel Ideal for rigkær 7230 Variabel vurdering karakter vurdering karakter Uden vegetation* < 15 cm* cm* > 50 cm* Dværgbuske* Vedplanter (kronedække)** Forekomst af invasive arter** Tabel 4. Strukturkarakter vist som indeks for Skjern Vesteng, hele areal og cirkel. Ideal indeks er 1,0. Her er vægtet gennemsnit beregnet ud fra DMU vægtningsmodel for habitatnaturtypen rigkær (7230). Skjern Vesteng Areal Skjern Vesteng cirkel Reference er rigkær Reference er rigkær Gennemsnit 0,60 0,74 Vægtet gennemsnit 0,47 0,72 Arealet havde for lille dækning med lav vegetationshøjde og for høj dækning med højtvoksende vegetation i forhold til idealet, men der kan, som nævnt, heller ikke forventes ideal struktur efter en kortvarig græsning. Forvaltningspunkter i næste målperiode Græsning med kvæg til etablering af ny vegetationsstruktur holdes på en intensitet, så der ikke bliver for meget bar jord (maks. 10 %) Hvor muligt kan suppleres med slåning til reduktion af kruset skræppe, agertidsel og stor nælde, der således kan hindres i frøsætning Kontrol over den invasive art, japan pileurt, ved slåning to gange årligt i maj og juni, suppleret med afgræsning over hele sæsonen. (Observeret i område øst for vandhul). PS. Det er vigtigt at opsamle det afklippede materiale til destruktion, da arten kan spredes med stængelstykker. Anbefalingerne skal afstemmes med eventuelle tilskudsregler for arealerne. Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej, Natur & Landbrug ApS, side 6 af 8
7 E. Administrative informationer Målperiodens længde er Naturplejerens navn og tlf. Kommunens kontaktperson og tlf Konsulent og tlf Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej, Natur & Landbrug ApS, side 7 af 8
8 F. Logbog med foto dokumentation 11. juni 2013 I juni 2013 var indhegning af arealet påbegyndt. Arealet var på dette tidspunkt domineret af lådden dueurt, lyse-siv og rørgræs. Foto fra område, hvor der senere udlægges dokumentationscirkel. 18. juli 2013 På dette tidspunkt har der været græssende dyr på arealet, de har afgræsset og trampet den høje vegetation og der står en del kærtidsel tilbage i høje eksemplarer. Området er domineret af bar bund. Blandt arterne dominerer kær-tidsel, lyse-siv, rørgræs og lokalt mose-bunke. Areal set fra østlige ende af folden Området vil have mange kær-tidsler i starten, hvor der er meget bar bund til fremspiring af denne få-årige art. På længere sigt skal der holdes øje med, at mose-bunke ikke tager over. I så fald vil det være en god ide at pudse området af som supplement til dyrenes arbejde. Areal set fra vestlige ende af folden Dokomentationscirkel - view Dokomentationscirkel - detail Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej, Natur & Landbrug ApS, side 8 af 8
Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej
Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme A. Arealbeskrivelse og udpegninger Størstedelen af arealet har ligget uden afgræsning i 10 år før der blev etableret
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet udgør et stykke af ådalen langs Storå samt en smal sidedal
Læs mereSmag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A
Smag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A A. Arealbeskrivelse og udpegninger Folden er på ca. 11 ha og inkluderer beskyttet natur i ådalen langs Kastbjerg Å. Området
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Sundsøre naturareal med artsrig hedemose
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Sundsøre naturareal med artsrig hedemose A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet ved Sundsøre (fig. 1a) er et rimme-dobbesystem fra stenalderhavet.
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Hjerl Hede
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Hjerl Hede Arealbeskrivelse og udpegninger Den ca. 50 ha store Hjerl Hede fårefold er for størstedelen udpeget som beskyttet hede, og kun mindre
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø Arealbeskrivelse og udpegninger Foldene ved Spøttrup sø udgøres af en Østfold og en Vestfold. På vedlagte kort er bibeholdt
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs merePartnerskabsprojekt i Lilleådalen:
Partnerskabsprojekt i Lilleådalen: Naturgenopretning af vældengene langs Lilleåen, mellem Hårvadsbro og Hinnerup. Formidling og dokumentation. Naturkonsulent Anna Bodil Hald. August 29. www.natlan.dk Projektetresumé
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereVil du gerne pleje natur?
Vil du gerne pleje natur? Og samtidig sikre at dine bøffer har haft et godt liv i naturen? - Ja, så er det måske noget for dig at blive medlem af en naturplejeforening! Græsningsselskaber - naturplejenetværk
Læs mereInitiativgruppen Houlkær
Viborg den 26. november 2014 Elever gir natur et pift og får nye kompetencer - på Klostermarken i Viborg Formål: - At skoleelever får nye kompetencer i naturen i form af bedre naturkendskab og viden om
Læs mereSmag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Sparrehusbakkerne
Smag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Sparrehusbakkerne Arealbeskrivelse og udpegninger Sparrehusbakkerne er sandede bakker med flotte smeltevandskløfter. Mod nord er der et mindre lavbundsområde,
Læs mereStedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV
Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. December 2009. Projektetresumé
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereRanders Naturpleje- og Kogræsserforening
Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010, forvaltningsplan og opfølgning på plejen sensommer 2011 1/23 Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010,
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereMose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.
NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018
Læs mereHelt enkelt går systemet til prioritering af enge til naturvenlig drift ud på:
Prioritering mellem engarealer til naturfremmende landbrugsdrift Dynamoprojektet i Viborg Amt - naturplaner og SFL-områder Ved Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, april 2006 Forskelligt potentiale for naturfremmende
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereHar vores afgrænsning/opfattelse af rigkær ændret sig i første programperiode? Kan man ud fra data i Naturdatabasen se en tendens?
Har vores afgrænsning/opfattelse af rigkær ændret sig i første programperiode? Kan man ud fra data i Naturdatabasen se en tendens? Er jyder og fynboer mere ambiøse på rigkærenes vegne end sjællændere?
Læs mereNaturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger
Jesper Fredshavn Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger FOTO: JESPER FREDSHAVN Gode resultater kræver god planlægning Kortlægning Dokumentation Målopfyldelse Tilstandsvurdering Behovsanalyse
Læs mereRegistrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.
J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 241 Rødme Svinehaver Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver.
Hans Christian Andersen Mosbækvej 75 9600 Aars Dato: 27. marts 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-1-19 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mereStrategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs mereBrak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi
www.natlan.dk Status for aktiviteter 215 i projektet NaNuDrive: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS (produktion,
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi
Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS. www.natlan.dk Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling
Læs mereVegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads
Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads 1995-2007 ARBEJDSDOKUMENT udarbejdet for Lejre Kommune. FELTARBEJDE, FOTOS OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007 Vegetationsændringer
Læs merePlejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer
Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mereAnbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereNatura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Læs mereNaturvurdering Blåsig Bæk
Hjørring Kommune Naturvurdering Blåsig Bæk August 2016 Udgivelsesdato : 9. august 2016 Vores reference : 21.0036.05 Udarbejdet Kontrolleret : Jens Aamand Kristensen : Helene Dalgaard Clausen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mereUrtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen
Læs mereMeddelelse om opretholdelse af beskyttet natur
Ejer Rødkildevej 45 3250 Gilleleje 29. juni 2018 Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur Ejendommen matr. nr. 1b, Rødkilde Gde., Søborg, Rødkildevej 45, 3250 Gilleleje Indledning Nærværende sag
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereHessellund Hede N40, del 3
Hessellund Hede N40, del 3 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...2 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Vandløb...3 3.3 Terrestriske naturtyper...5
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereJersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje
Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereAfrapportering af græsningsprojekt ved Torrig Vig
Afrapportering af græsningsprojekt ved Torrig Vig 1/7 Baggrund for projektet Engarealerne ved Torrig Vig også kaldet Koeng og Vigeng, er beliggende på Nordlolland lige vest for Kragenæs og Torrig Skov.
Læs mereLife 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å
Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre...
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade København V Sendt via
Re f Dato 19. december 2014 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade 30 1780 København V Sendt via e-mail baeredygtighed@naturerhverv.dk Høring over udkast til bekendtgørelse
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereSlutrapport for projektet
Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af hævet træbro i beskyttet eng, samt ny registrering af eng
BREINHOLTGÅRD I/S Nordre Dokkaj 1 6700 Esbjerg Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 12-04-2016 Sagsbehandler Mikkel Dalsgård Frederiksen Telefon direkte 76 16 51 46 E-mail mifre@esbjergkommune.dk Sagsid 13/28757
Læs mereForslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Udgivere:
Læs mereKortlægning af gyldenris i Furesø Kommune
Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte
Læs mere