Naturplan Sø i Fedtmosen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturplan 2010-2015. Sø i Fedtmosen"

Transkript

1 Naturplan Sø i Fedtmosen

2 Kolofon Titel: Naturplan Udgivet af: Gladsaxe Kommune, juni 2010 Udarbejdet af: By- og Miljøforvaltningen Foto: Forside: Peter Ibsen, sø i Fedtmosen Kagsåparken: Jens Ockelmann, hjertespand Kort: Kortene er baseret på Gladsaxe Kommunes data, hvis ikke andet er nævnt Oplag: 200 eks. 2

3 Forord Derfor skal vi have en Naturplan i Gladsaxe! I Gladsaxe Kommune har vi adskillige parker og naturområder, hvor mange nyder at opholde sig. Samtidig med at byen udvikler sig, må vi aldrig glemme vores forpligtelse til at passe på naturen. Når vi beskytter naturen, er det både af hensyn til levevilkårene for dyr og planter og til glæde for de borgere, der værdsætter at færdes i eksempelvis Radiomarken, ved Bagsværd Sø og i Smør- og Fedtmosen. Vi har en stor interesse i at beskytte vores naturområder, men vi er også forpligtede via national lovgivning og forskellige EU-direktiver til at bevare og fremme variationen i vores natur vores biodiversitet. I Gladsaxe har vi flere dyrearter, som af EU er udpeget som dyrearter, der kræver streng beskyttelse. Det betyder, at vi som kommune skal sikre naturlige udbredelsesområder for eksempelvis den spidssnudede frø og stor vandsalamander. Gladsaxe var en af de første kommuner, der gennemgik sine naturområder for disse arter for at få et ordentligt grundlag for at vurdere, hvordan vi fortsat kan passe på dem og sikre deres levevilkår. At naturen bliver plejet, så biodiversiteten øges, og at der bliver skabt naturperler med bedre muligheder for flere og forskelligartede naturoplevelser, er netop en af visionerne for denne plan. Naturplan er Gladsaxe Kommunes første naturplan. Med Naturplan fastlægger vi overordnede mål og præsenterer en række ideer og forslag, der kan bidrage til at bevare og styrke naturværdierne i ni udvalgte naturområder og give borgerne gode muligheder for rekreation, oplevelser og motion. De ni områder er de største naturområder i kommunen, og de er let tilgængelige og godt besøgt. Naturplan skal bidrage til at integrere kommunens arbejde med naturen i andre sammenhænge. Vi ønsker for eksempel, at tiltag på vandområdet tænkes ind i naturmæssig sammenhæng, og at planen spiller sammen med kommunens klima- og sundhedstiltag. Planen vil også være afsæt for at styrke samarbejdet med andre kommuner om naturplanlægningen. Der er altså mange årsager til, at vi udarbejder Naturplan Gladsaxe Kommune ønsker at samarbejde med borgere og andre brugere om at sikre og styrke naturen. Dette indebærer blandt andet, at de grønne områder skal beskyttes, og at vi skal forbedre sammenhængen mellem naturområderne. Planen indeholder vores langsigtede intentioner og konkrete mål på naturområdet. Naturplanen bliver fulgt op af årlige handlingsplaner for konkrete tiltag, og hvert fjerde år reviderer vi naturplanen med nye mål og forslag til aktiviteter. Naturplan er til for naturen - og for dig, så du kan få glæde af de grønne områder nu og i fremtiden. Karin Søjberg Holst Borgmester 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Naturplanen er til for naturen og for dig 6 2. Gladsaxe Byråds mål og indsatsområder for naturen 6 Overordnede mål 7 Øget biodiversitet 7 Balancen mellem beskyttelse og benyttelse 9 Naturformidling Naturplanens rammer 11 Kommuneplan Naturbeskyttelse 12 Vandplan 14 Andre planer og politikker Overvågning og pleje af naturen 15 Overvågning 15 Naturpleje Natur i Gladsaxe 17 Søer og mindre vandområder 17 Haver som en del af naturen 17 Ni udvalgte naturområder Bagsværd Sø Bagsværd Søpark Radiomarken Aldershvile Slotspark Hareskoven Nybro og Lyngby Sø Smør- og Fedtmosen Kagsåparken Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen Ordliste Publikationer 47 Bilag 1 - Miljøvurdering 5

6 1. Naturplanen er til for naturen og for dig Byrådet besluttede i foråret 2008, at Gladsaxe Kommune skal have en plan for naturen. På det tidspunkt havde kommunen i forbindelse med kommunalreformen overtaget en række myndighedsopgaver fra Københavns Amt og Hovedstadens Udviklingsråd. På naturområdet handler de nye opgaver om, hvordan naturen i Gladsaxe skal beskyttes, planlægges og benyttes. Planen består af to dele, hvor første del er Byrådets mål og indsatsområder for alle naturområder i Gladsaxe. Anden del handler om visioner, status og ideer til tiltag for de ni største naturområder i Gladsaxe. Naturplanen skal fra 2015 revideres hvert fjerde år, og i den forbindelse kan Byrådet vælge at sætte fokus på andre områder for eksempel de små byrum. Fakta: Ord sat med stjerne * finder du i ordlisten bagerst i planen Naturplan har fokus på: opbygning af viden om naturens tilstand for at kunne øge biodiversiteten at finde balancen mellem beskyttelse og benyttelse for ni udvalgte naturområder naturformidling som giver borgerne naturoplevelser og lyst til at bruge naturen til motion, leg og udflugter med videre Naturplanen skal skabe bevidsthed og opmærksomhed om at bevare og styrke naturområdernes biodiversitet*. Planen skal også vise, at der i Gladsaxe er mange forskellige naturområder og øge borgernes bevidsthed om at værne om disse områder. Naturplan er et redskab for Byrådet, kommunens forvaltninger, borgere, virksomheder, frivillige organisationer og andre med interesse for benyttelse, beskyttelse og udvikling af naturen i Gladsaxe Kommune. En vigtig del af den nye opgave med naturforvaltning er at få et overblik over og opbygge viden om naturområdernes tilstand og hvilke dyre- og plantearter, der findes. Denne viden er en forudsætning for at kunne prioritere indsatsen med naturpleje og udvikle de rekreative muligheder for borgerne. Gladsaxe Kommune har startet en kortlægning og registrering, og anser det for en løbende opgave at følge udviklingen i naturens tilstand. Med afsæt i Naturplan skal der ske en nærmere prioritering af indsatsen. Planen skal følges op, med en specificering af udvalgte projekter, som lægges frem til politisk behandling. Realisering af planens mål og forslag til tiltag vil ske i takt med, at der findes finansiering. Driftsudgifter til naturpleje i Gladsaxe Kommune er 2,5 3 millioner kroner om året. Dertil kommer Naturpuljen, som er en anlægspulje på kroner i 2010 og kroner følgende år. Puljen er beregnet til førstegangstiltag, som for eksempel udtyndning af krat med mere i forbindelse med plejeplaner og naturprojekter. Naturplan er miljøvurderet i bilag Gladsaxe Byråds mål og indsatsområder for naturen Som en del af Storkøbenhavn er Gladsaxe tæt bebygget, men har flere større natur- og grønne områder. De benyttes af mange mennesker både fra Gladsaxe og de omkringliggende kommuner. Byrådets ambition er at beskytte naturen samtidig med, at områderne fungerer som rekreative oaser. 6

7 Byrådets overordnede målsætninger: At indhente viden om naturens tilstand og dermed skabe grundlag for, at beskytte naturen og vurdere behovet for pleje, så biodiversiteten øges, og der skabes naturperler for kommunens borgere. At sætte fokus på den nødvendige balance mellem beskyttelse af naturen, så der er plads til de dyr og planter, der lever i den, og på den anden side borgernes benyttelse af naturområderne i en fuldt udbygget kommune. At naturinteresserede og andre borgere, igennem information og rekreative faciliteter, bliver motiveret til at bruge naturområderne til rekreative formål under hensyn til dyr og planter. At tilstræbe, at indsatsen på vand- og spildevandsområdet også bidrager til at forbedre naturkvaliteten ved for eksempel, at overfladevand i højere grad bliver anvendt til at forbedre eksisterende og skabe nye vandområder i naturen. At samarbejde med borgere, foreninger, virksomheder og andre myndigheder for at nå målsætningerne. De overordnede målsætninger afspejles i de tre indsatsområder, som Byrådet har valgt at arbejde med i Naturplan De tre indsatsområder er: A. Øget biodiversitet B. Balancen mellem beskyttelse og benyttelse C. Naturformidling A. Øget biodiversitet Vi skal opbygge vores viden om den eksisterende natur i Gladsaxe, for igennem en prioritering og pleje at kunne øge mangfoldigheden af dyr, planter og naturtyper. Naturprojekter, bekæmpelse af invasive arter og etablering af faunapassager* er eksempler på andre tiltag Byrådet kan satse på for at øge biodiversiteten. Viden om naturens tilstand Som myndighed for naturbeskyttelsen og i kraft af Danmarks medlemskab af EU har Gladsaxe Kommune forskellige forpligtelser, der handler om at beskytte naturen. Kommunen er forpligtet til at beskytte en række naturtyper og særligt udvalgte dyre- og plantearter. Gladsaxe Kommune kortlagde i vandområder i kommunen for beskyttede dyrearter og registrerede områdernes naturtilstand. Formålet var at skabe grundlag for at beskytte områderne og bevare dyrenes levesteder. Derudover har kommunen startet registreringen af naturtyper og dyre- og planteliv i en række udvalgte naturområder i 2008 og De indsamlede naturdata er tilgængelige på miljoeportalen.dk. Data og viden bruges til at følge udviklingen og prioritere indsatsen i naturområderne, så den ønskede naturtilstand kan fastholdes og mangfoldigheden øges. Naturen i Gladsaxe er overvejende kulturpåvirkede områder, som kræver en vurdering i hvert enkelt tilfælde af om området bør plejes for at leve op til krav i eventuelle fredningsbestemmelser og plejeplaner eller øge den biologiske mangfoldighed. For eksempel er pleje af oprindeligt græssede overdrev som Radiomarken nødvendig, hvis ikke området skal udvikle sig til skov. 7

8 Overvågning, ved tilsyn med områderne, skal give dokumentation for, at den økologiske tilstand og biodiversitet fastholdes eller forbedres. Tilsyn skal ske efter en vurdering af, hvor der er størst behov for opdateret viden, samt når borgere eller andre anmelder forhold, som kræver tilsyn. For at sikre viden om og dokumentation for naturens tilstand vil Byrådet: Forsætte registreringen af dyre- og plantearter og kortlægning af områdernes naturtyper. Opfordre borgere og organisationer, der har viden om naturområderne, til at dele deres viden med kommunen. Udføre jævnlige opsøgende tilsyn med områdernes naturtilstand. Naturprojekter Et naturprojekt vil som regel udspringe af et ønske om at fremme en særlig udvikling af et område. De fleste naturprojekter vil have som formål at forbedre levevilkårene for flora og fauna. Der kan være tale om at tilbageføre en tilstand (for eksempel mosen der er ved at gå til i pilekrat eller overdrevet der bliver til skov), men der kan også være tale om at skabe en ny tilstand, der øger biodiversiteten. Fælles for naturprojekter er, at konsekvenserne for dyre- og planteliv forud skal være dokumenteret gennem naturfaglige vurderinger. Salamandersøen i Radiomarken er et eksempel på et tidligt naturprojekt i Gladsaxe. Her var ønsket at skabe et nyt yngle- og levested for padder. For at øge biodiversiteten vil Byrådet blandt andet: Etablere endnu en Salamandersø i Radiomarken. Overveje projekter som forudsætter at Høje Gladsaxe Parken, Kagsåparken og Smør- og Fedtmosen tilføres øgede mængder af regnvand. Modvirke tilgroning i lysåbne områder som for eksempel i Smør- og Fedtmosen og derved skabe bedre vilkår for padder. Arbejde for en optimal pleje af de grønne områder. For eksempel ved at tilstræbe kvæggræsning som anvendt plejemerode i Gladsaxe, med mindre særlige forhold taler imod. Bekæmpelse af invasive plantearter De invasive plantearter er et stigende problem for biodiversiteten. Invasive arter er indført i Danmark, hvor de spreder sig i naturen ude af kontrol og på bekostning af de arter, der naturligt hører hjemme i Danmark. Når de hjemmehørende arter i et område forsvinder, vil dyrelivet også blive forringet, da mange dyr er afhængige af bestemte planter som ynglesteder og fødekilder. Den invasive art - kæmpe-bjørneklo - kan desuden udgøre en sundhedsfare for brugerne af naturområderne, da saften fra planten ved hudkontakt og sollys kan give brandsårslignende vabler og overfølsomhedsreaktioner Gladsaxe Kommune har i flere år foretaget bekæmpelse af bjørneklo på offentlige arealer uden brug af pesticider. I 2008 fik Gladsaxe Kommune foretaget en kortlægning af bjørneklo ved hjælp af satellitbilleder. Da billederne ikke viser alle bjørneklo, bliver satellitbillederne suppleret med manuelle registreringer. Kommunen lancerede i 2009 et webbaseret værktøj til kortlægning af invasive planter. Værktøjet ligger under Kort og luftfoto på gladsaxe.dk, og her kan borgerne indberette forekomst af de invasive arter gyldenris, pileurt og bjørneklo på offentlige og private arealer. I 2008 indgik Gladsaxe Kommune et samarbejde med Foreningen Lokal Agenda 21. Gruppen består af frivillige, der har bidraget med at bekæmpe gyldenris og bjørneklo i marken og med registrering 8

9 af lokaliteter med gyldenris, bjørneklo og pileurt på gladsaxe.dk. Gruppen yder en stor indsats og fortsætter arbejdet i Bekæmpelse af bjørneklo og andre invasive arter, kræver en tværgående indsats, da flere af naturområderne og private grunde er plaget af invasive arter, som spredes mellem områderne. Konkrete tiltag til bekæmpelsen er ikke beskrevet i Naturplan Gladsaxe Kommune vil udarbejde en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Bekæmpelse af de øvrige invasive plantearter prioriteres i plejeplaner og den daglige drift af naturområderne. Kommunen vil desuden opfordre grundejere til at foretage bekæmpelse af invasive arter. For at bekæmpe invasive arter vil Byrådet: Udarbejde en indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo for henholdsvis egne områder og private grunde. Registrere udbredelsen af arter og prioritere, hvilke arter der i øvrigt skal bekæmpes. Fortsætte og udvide samarbejdet med frivillige borgere, organisationer og virksomheder. Spredningskorridorer* Dyrenes udbredelse og overlevelsesmuligheder kan øges ved at forbedre mulighederne for, at de kan sprede sig til nye områder via spredningskorridorer, der kæder naturområder sammen. Eksempler er diger, grøfter, vejkanter, vandløb og haver. Det er vigtigt for de fleste dyr at kunne sprede sig over større områder, for at undgå udryddelse i forbindelse med sygdom eller ændringer på dyrenes tilholdssteder. Det er et problem i en fuldt udbygget kommune som Gladsaxe, at naturområder er adskilt af barrierer som veje, jernbaner og lignende. Kagsåparken kan fungere som en langstrakt spredningskorridor fra Smør- og Fedtmosen, gennem Vestvolden, til Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. I dag gennembrydes disse ellers sammenhængene områder af større veje. For at sikre dyrs muligheder for at spredes vil Byrådet: Sikre at afstanden mellem levestederne for truede dyre- og plantearter ikke øges. Indtænke spredningsmuligheder ved renovering af veje og stier. Informere haveejere om, hvad de kan gøre for, at skabe attraktive levesteder. Styrke eksisterende spredningskorridorer ved etablering af faunapassager, hvor det har størst effekt. B. Balancen mellem beskyttelse og benyttelse Gladsaxes naturområder består både af naturligt opståede og kulturelt skabte områder. Nogle områder står som uplejet natur, og får i vid udstrækning lov til at passe sig selv. Den plejede og uplejede natur er eller kan blive levested for sjældne dyr og planter. Begge typer af natur kan også benyttes til forskellige rekreative formål. Balancen mellem beskyttelse og benyttelse handler om at vurdere, om et naturområde kræver yderligere beskyttelse eller anden pleje, eller om et område er egnet til nye rekreative formål. Det er en kendsgerning at Gladsaxe er tætbebygget byområde, hvor borgerne har tradition for at benytte de grønne områder og naturen. Men det er imidlertid et lovkrav, at visse naturtyper skal beskyttes - og derfor vil øget benyttelse skulle underlægges en naturfaglig vurdering af områdets bæreevne. Når der færdes mange mennesker i et naturområde, medfører det en belastning i form af forstyrrelse af dyr og fysisk slitage af vegetationen. Belastning kan medføre, at særligt sårbare dyr og planter 9

10 fordrives fra deres levesteder eller forhindres i at etablere sig i områder, hvor de økologiske betingelser ellers er til stede. Mange dyr, ikke mindst fugle, stiller særligt høje krav til fred og ro i yngletiden, hvor hyppige forstyrrelser kan medføre, at fuglene forlader reden. Derfor er det vigtigt for det biologiske indhold i et naturområde, at der sikres uforstyrrede områder, hvor dyrene kan føle sig trykke og planterne ikke risikerer at blive plukket eller trådt på. Ved Bagsværd Sø yngler hvinanden, som er en sjælden ynglefugl i Danmark, i Radiomarken findes den sjældne naturtype ellesump og i Smør- og Fedtmosen, kan man opleve hængesæk af sphagnum. Det er eksempler på naturtyper, som vi skal værne om. Naturplan skal også sikre, at Gladsaxe fremover har fredfyldte og stille naturområder, hvor der er plads til fordybelse som for eksempel omkring nogle af de indre søer i Smør- og Fedtmosen. Flere steder vil friluftslivet dog kunne intensiveres uden væsentlige negative påvirkninger for naturen. Det gælder for eksempel græsarealerne på Radiomarken, i Kagsåparken og i Høje Gladsaxe Park. For hvert enkelt område er det afgørende at finde balancen mellem beskyttelse af naturen på den ene side og mulighederne for at færdes i den på den anden side. Samtidig er det er vigtigt, at ramme det rette niveau for en eventuel intensivering af benyttelsen. Tilgængelig natur Når man ønsker at øge tilgængeligheden, kan påvirkning af naturen mindskes ved at etablere stier, hvorfra besøgende kan iagttage naturen uden at behøve gå derind. Det er også muligt at vælge skånsomme løsninger, som for eksempel trampestier, i stedet for asfalt eller grus for at signalere begrænset benyttelse. De fleste naturområder i Gladsaxe er nemme at komme til enten gående, med kollektiv trafik, på cykel eller i bil. Mange områder er også nemme at komme rundt i, mens andre er mere utilgængelige. Ellesumpen i Radiomarken er et typisk område, hvor denne utilgængelighed skal opretholdes af hensyn til plante- og dyreliv, mens Høje Gladsaxe park gøres mere tilgængelig med flere rekreative tilbud. Konflikter mellem brugere Når mange færdes i naturen kan der forekomme et vist slid, men de fleste konflikter omkring brug af naturområder er konflikter mellem brugergrupper indbyrdes, for eksempel mellem hundeluftere, joggere og folk, der kommer for at opleve fred og ro. Konflikterne kan også opstå mellem brugere og naboer til rekreative arealer. Det sker blandt andet, at naboer føler sig generet af støj fra legepladser eller arrangementer i naturområderne. Derudover er der problemer med folk, der kaster affald i naturen eller udøver hærværk på bænke og andet inventar. Sundhed i naturen Kommunens sundhedspolitik handler om at integrere sundhed og bevægelse i borgernes hverdag. Der er ingen tvivl om, at attraktive naturarealer vil øge borgernes lyst til aktivt at gøre brug af dem. Det kan for eksempel handle om at etablere afmærkede ruter til gang, løb og cykling i naturområderne, ligesom oplevelsesstier med fysiske udfordringer kan opfordre til leg og bevægelse i Gladsaxes grønne områder. For at sikre balance mellem beskyttelse og benyttelse vil Byrådet: Sikre, at der ikke sker en reduktion af naturarealet eller af levesteder for beskyttede arter. Sikre tilstrækkeligt naturfaglig viden som grundlag for en vurdering af om et givent område kan bære en ændret benyttelse. Sikre borgerne gode muligheder for naturoplevelser og rekreative aktiviteter i naturen uden at forringe naturværdierne og biodiversiteten. 10

11 C. Naturformidling Naturformidling er en tværgående indsats, da det er relevant i forhold til alle naturområder, at borgerne ved, hvad de kan opleve i naturen, hvordan de skal færdes, og hvilke muligheder de har for rekreative aktiviteter i Gladsaxes natur. Der findes allerede i dag en lang række informationer om fredninger, beskyttede områder i Gladsaxe og naturdata på Baggrundsrapporter, som ligger til grund for denne plan, er tilgængelige på Se også publikationslisten. Byrådet vil hellere satse på oplysning og naturformidling end på forbud. Oplysning og vejledning styrker borgernes viden om og interesse for naturen, og det øger deres motivation for i højere grad at tage hensyn til naturen. Det giver bedre beskyttelse end et forbud, som kun få forstår baggrunden for. Naturformidling kan også øge mulighederne for, at naturen får bedre vilkår i de områder, der ofte bliver besøgt. Endelig kan oplysning om, hvor man må have løse hunde for eksempel være med at reducere konflikter mellem brugerne. En væsentlig del af naturformidlingen skal have fokus på børn og unge, da de er fremtidens voksne og ofte til stor inspiration for deres forældre. Der er i dag allerede en lang række tilbud om naturformidling til børn og unge i Gladsaxe. Udover skolerne, er der Natur- og Sejlklubben, grønt IDÉcenter, den årlige miljøuge og sommerferieaktiviteter med fokus på natur. I forbindelse med Naturplan udarbejder foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe desuden en video til gladsaxe.dk, hvor områderne kort præsenteres. Alt afhængig af de enkelte områders natur og rekreative muligheder vil forskellige formidlingsformer være relevante. Under beskrivelsen af de udvalgte områder er nævnt særlige formidlingsindsatser. Overordnet vil Byrådet satse på følgende i naturformidlingen: Udarbejde en strategi for naturformidling på gladsaxe.dk. Informere om, at naturdata findes på miljoeportal.dk. Informere om muligheder for naturoplevelser i Gladsaxe på gladsaxe.dk. Informere om dyre- og planteliv i naturområderne på tavler i områderne. Informere om spilleregler for god opførsel på tavler i områderne. Etablere markerede oplevelses- og sanseruter om dyr og planter i udvalgte områder. Tilbyde guidede ture i udvalgte naturområder. Ansætte en naturvejleder til borgere, børneinstitutioner og skoler. Skoler og institutioner kan adoptere et naturområde. 3. Naturplanens rammer Kommunen skal forvalte naturområderne, så lovgivningen er overholdt, og områdernes biologiske og landskabelige værdier bevares og forbedres. Der er flere forhold, som sætter rammer for dette, for eksempel EU s habitatdirektiv, naturbeskyttelsesloven, fredninger, Gladsaxe Kommunes Kommuneplan 2009 og den kommende vandplan. 11

12 Kommuneplan 2009 Naturplan er udarbejdet indenfor rammerne af den gældende Kommuneplan, som blev vedtaget af Byrådet 10. juni Kommuneplan 2009 viderefører retningslinjer og målsætninger i Regionplan 2005 og afløser Kommuneplan Planen beskriver rammerne for den fysiske udvikling i Gladsaxe de næste 12 år. I planen indgår de ni største naturområder som en del af kommunens grønne struktur, og de fleste er en del af de regionale friluftsområder*. I planen er desuden angivet områder med naturbeskyttelsesinteresser, landskabelige, biologiske og geologiske bevaringsinteresser og de områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kommuneplanen 2009 har følgende visioner på naturområdet: Gladsaxe skal fortsat være en grøn bykommune. Det grønne præg skal styrkes til gavn for både borgere og plante- og dyrelivet. De store sammenhængende naturområder skal beskyttes, bevares og plejes, og tilgængeligheden til områderne skal forbedres, dog med respekt for naturværdierne. Flere træer, grønne forhaver og grønnere erhvervsområder skal præge bybilledet. Naturbeskyttelse Gladsaxe Kommune er ikke omfattet af den statslige naturplan, da den kun omhandler de beskyttede områder, som er internationalt udpegede Natura 2000 områder. Der er ingen Natura 2000 områder i Gladsaxe Kommune, men kommunen har grænse op til et område i Hareskoven, der er et Natura 2000 område. Naturbeskyttelseslovens formål er at beskytte og forbedre forholdene for de vilde dyr og planter og deres levesteder og give borgerne adgang til at færdes og opholde sig i naturen, samt forbedre mulighederne for friluftslivet. De fleste naturområder, som naturplanen beskæftiger sig med, indeholder områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at der ikke må ske ændringer i for eksempel søer og moseområder, som forringer naturtilstanden, herunder forholdene for de truede arter. Kommunen har pligt til at pleje de kommunalt ejede 3-områder. Denne pligt gælder dog ikke vandløb og søer. Ud over de udvalgte naturområder findes der i kommunen en lang række mindre søer, som også er omfattet af Naturbeskyttelseslovens beskyttelse. De er oftest beliggende i tilknytning til eller som en del af private arealer uden offentlig adgang. Kommunen skal føre tilsyn med, at bestemmelserne overholdes og at forholdene ikke forringes. Udover nationale love er naturområderne også omfattet af en række internationale direktiver i regi af EU. Eksempelvis EF habitatdirektivet* fra 1992 som er gennemført i Danmark over en længere årrække. Habitatdirektivet pålægger medlemsstaterne at beskytte en række dyre- og plantearter, som er listet i direktivets bilag IV. Beskyttelsen indebærer blandt andet forbud mod at beskadige de beskyttedes arters yngle og rasteområder. 12

13 I Gladsaxe Kommune findes følgende arter, som er omfattet af EF s habitatdirektiv bilag IV: Spidssnudet frø Stor vandsalamander Vandflagermus Dværgflagermus Brun flagermus Skimmelflagermus Troldflagermus I Radiomarken er desuden fundet sumpvindelsnegl, som er på EF s habitatdirektiv bilag II. Bilaget er en liste over arter, som er grundlag for udpegningen af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). Fredning En række af naturområderne i Gladsaxe Kommune er omfattet af fredningsbestemmelser eller under fredning*. På linje med Naturbeskyttelsesloven er kommunen i den forbindelse forpligtet til at føre tilsyn med, at fredningsbestemmelserne for områderne overholdes, så fredningens formål bliver tilgodeset. Fredsskov Fredskov* er skovområder, der permanent skal opretholdes som skov. Ud over Hareskoven er der fredsskov i Alderhvile Slotspark, Bagsværd Søpark, Radiomarken, Nybro Åmose og Kagsåparken. Kortet viser en oversigt over fredede naturområder*, områder under fredning i Gladsaxe, og områder der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3*. Kort 1: Lovmæssigt beskyttede naturområder. Kilde: kort.arealinfo.dk 13

14 Vandplan Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv, der fastlægger nye rammer for beskyttelsen af vandmiljøet. Direktivets overordnede mål er, at alt vand skal have god tilstand i år Staten udarbejder en vandplan, hvor mål for kvaliteten af vandområderne fastlægges. Kommunen udarbejder efterfølgende en handlingsplan, der beskriver, hvad der skal gøres, for at områderne kan leve op til målene i vandplanen. Vandplanerne er endnu kun i udkast. De endelige mål er ikke fastlagt og det er ikke besluttet, hvilken indsats der skal foretages. Derfor er det ikke muligt at koordinere tiltag med denne naturplan. Andre planer og politikker Derudover findes en række andre planer og politikker, der indeholder visioner eller mål, som spiller sammen med naturplanen. Det drejer sig om Vandforsyningsplan , Spildevandsplan 2006, Agenda 21-plan , den kommende varmeforsyningsplan og CO 2 -plan og henholdsvis Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik og handicappolitik. For eksempel indeholder Agenda 21 plan fem indsatsområder, hvoraf de to er henholdsvis Dyre og planteliv og Oplevelser i Naturen. Spørgsmålene om at fremme af biologisk mangfoldighed og brugen af naturområderne er altså allerede på dagsordenen. Kommunens sundhedspolitik beskæftiger sig blandt andet med sundhed og bevægelse, og handicappolitikken sætter også fokus på tilgængeligheden i Gladsaxes naturområder. Et vigtigt element i planernes samspil bliver netop naturområdernes muligheder for at inspirere alle borgere til aktive oplevelser i det grønne. Samtidig er Naturplan udarbejdet ud fra en række historiske, regionale planer, der har til formål at beskytte naturen: Den grønne sektorplan 1989 for Gladsaxe Kommune Den grønne sektorplan blev produceret med det formål at få et samlet overblik over kommunens grønne områder samt komme med forslag til forbedringer. Planen omfatter en statusdel og en planlægningsdel og behandler 82 områder fordelt på fire grupper: spots (minianlæg), haver, parker og naturområder. Strategiplanen for Hjortespringkilen 1993 Strategiplanen for Hjortespringkilen lægger op til at styrke Hjortespringkilens naturindhold og dermed dets funktion som biologisk spredningskorridor. Smør- og Fedtmosen samt Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park er en del af Hjortespringkilen. Fingerplan 2007 Fingerplanen, som senest er revideret i 2007, omfatter alle kommuner i Hovedstadsområdet og udgør det overordnede grundlag for planlægning af byudvikling, grønne kiler, trafikanlæg mv. Fingerplanens overordnede strategi er at skabe bedre sammenhæng mellem vækst, miljø og trafikal infrastruktur. 14

15 4. Overvågning og pleje af naturen Gladsaxe Kommune overtog opgaven med forvaltning af naturområderne fra Københavns Amt i Her følger en beskrivelse af, hvordan Byrådet vil gribe opgaven an med overvågning og plejeplaner. Overvågning Naturområderne indeholder, som vist på kort 1, en række beskyttede naturtyper og arter. Kommunen har som myndighed en forpligtelse til at sørge for, at der ikke foretages ændringer i de naturbeskyttede områders tilstand, og at der ikke sker forringelser af levestederne for de særligt beskyttede arter. Som grundlag for dette har kommunen kortlagt, hvor der er særligt beskyttede naturtyper og dyreog plantearter i områderne. Denne kortlægning skal løbende følges op for at følge udviklingen. Der skal jævnligt føres tilsyn med, at fredningsbestemmelserne for de fredede områder overholdes. I tilfælde af, at der ønskes ændringer, der ikke har væsentlig påvirkning eller strider mod fredningernes formål, kan der gives dispensation til for eksempel at oprense en sø, etablere en bro med mere. Alt er endnu ikke registreret, men kommunens viden udbygges til stadighed ved registrering i og af flere og flere områder. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunen delagtiggøres i den viden, som findes blandt borgere og græsrodsorganisationer. Kort 2 viser, hvor Gladsaxe Kommune i 2007 og 2008 har registeret bestande af spidssnudet frø og stor vandsalamander. Begge arter optræder på habitatdirektivets bilag IV. 15

16 Naturpleje Gladsaxe Kommune skal udarbejde plejeplaner for alle de naturområder i kommunen, som er omfattet af fredning. Naturplanen behandler ikke plejen af naturområderne konkret, men en målrettet drift og pleje er et væsentligt element i et områdes udvikling eller bevarelse. Alle områders naturindhold udvikler sig og ændres. Her skal plejen sikre, at det naturindhold bevares, som er fastsat i fredningerne. Plejen skal kunne fungere koordineret og hensigtsmæssigt med de visioner, naturplanen stiller op for de enkelte områder. Visioner og mål må hænge sammen med den afledte drift i form af pleje af områderne. En vision uden realistiske opfølgningsmuligheder er ingen bæredygtig vision. Udviklingsprojekter i naturområder kan være omkostningskrævende, og hvis et projekt medfører en øget udgift til drift og pleje, skal dette indgå i diskussionen forud for et projekts politiske vedtagelse. Pleje kan ske på naturlig vis gennem eksempelvis afgræsning. Pleje vil dog ofte skulle ske mekanisk, da eksempelvis ikke alle områder er egnede til dyrehold. Pleje kan ske ved jævnligt at fjerne lidt af den uønskede bevoksning, og måske ikke fjerne rødder. Pleje kan også ske ved sjældnere at tynde kraftigt ud i træer og buske og så fjerne rødder. Sidstnævnte metode vil ofte være økonomisk mest fordelagtig, fordi det så varer en tid, inden bevoksningen bliver så tæt, at der igen skal plejes. Hensynet til naturen nødvendiggør, at valg af metode diskuteres og afvejes i hvert enkelt tilfælde. Plejeplaner I dag er der udarbejdet plejeplaner for Bagsværd Søpark, Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park. Smør- og Fedtmosens gamle plejeplan fra 1993 er under revision, og plejeplanen for Radiomarken er under udarbejdelse. Status for plejeplaner i Gladsaxe Kommune Høje Gladsaxe Park Plejeplaner udarbejdet gælder frem til 2011 Gyngemosen Bagsværd Søpark Plejeplan udarbejdet gælder frem til 2012 Smør- og Fedtmosen Plejeplaner under udarbejdelse - forventes klar i 2010 Radiomarken Bagsværd Sø Udarbejdelse af plejeplaner starter, når fredningen af Nybropynten og Nybro Åmose områderne er vedtaget. Fredningen forventes gennemført i Aldershvile Slotspark 2010 Ved hjælp af plejeplanerne kan kommunen beskytte, bevare og pleje områderne som beskrevet i fredningen og samtidig sikre, at de grønne områder giver mulighed for naturoplevelser og aktiviteter for byens borgere. Gladsaxe Kommune anvender plejeplanerne som et redskab til at tilrettelægge og prioritere indsatsen for at sikre og forbedre de landskabelige værdier, forholdene for dyre- og plantelivet og den offentlige adgang til områderne. Plejeplanerne er tidsbegrænsede og revideres, hvis der er behov for det. Gladsaxe Kommune har pligt til at pleje beskyttede naturtyper, jord- og stendiger samt fortidsminder på kommunens arealer. Pligten til pleje indebærer, at området ikke skifter varig karakter. Det kan eksempelvis betyde, at selvsåede træer på en eng eller hede fra tid til anden skal fjernes. Plejeplanerne skal klarlægge behovet for pleje i området og give konkrete anvisninger på, hvordan de rekreative, kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier i området sikres og forbedres. 16

17 5. Natur i Gladsaxe Gladsaxe Kommune er en fuldt udbygget kommune med cirka indbyggere. 17 procent af kommunens areal er offentlige naturområder. Denne plan dækker næsten alle 17 procent, hvilket svarer til ca. 420 ha* af kommunens i alt ha. De cirka 420 ha. naturområder fordeler sig på store søer, skov, større parker og andre naturområder. Nogle af områderne er præget af næsten uberørt natur (eksempelvis ellesumpen i Radiomarken og den sydlige del af Gyngemosen). Andre er kulturelt grundlagte parker, som har helt andre behov, når det gælder pleje- og vedligeholdelse (eksempelvis Aldershvile Slotspark). Søer og mindre vandområder Udover Bagsværd Sø og Lyngby Sø er der flere mindre søer og vandområder i Gladsaxe. I 2007 blev dyre- og plantelivet i 100 af disse områder undersøgt. Mange af områderne er i en forholdsvis god tilstand med klart vand og veludviklet undervandsvegetation. Undersøgelsen viste dog også at en del af vandområderne havde uklart vand, ringe forekomst af undervandsplanter og et tykt næringsrigt dyndlag på bunden samt tilgroning med sumpplanter og træer. Disse områder har behov for pleje, så de kan få en god miljø- og naturtilstand igen. Nogle af de små søer og vandområder i Gladsaxe er desuden nationalt betydningsfulde naturlokaliteter som for eksempel Nydam, der har stor artsrigdom af både dyr og planter, og blandt andet er et vigtigt ynglested for hvinanden. Gokissøen er et andet eksempel på en privatejet sø, der har stor betydning, da den blandt er levested for sjældne vandplanter og har et rigt dyreliv. Haver som en del af naturen Villahaverne i Gladsaxe udgør vigtige levesteder for fugle og pattedyr som for eksempel pindsvin. I haver med søer eller vådområde er der fundet beskyttede dyrearter som spidssnuet frø og stor vandsalamander. Det har stor betydning for den biologiske mangfoldighed i Gladsaxe, hvordan haveejerne plejer deres have. Det kan handle om at skabe skjule- eller overvintringssteder, dyrke hjemhørende plantearter eller undgå for meget areal med fliser og grus. Byrådet vil vejlede haveejere i, hvordan de kan bidrage til at øge biodiversiteten ved at: Undgå brug af sprøjtemidler og kunstgødning Bekæmpe invasive arter i haven Plante hjemhørende arter Skabe skjule- og overvintringssteder for pattedyr og fugle Minimere andelen af befæstede arealer med grus, fliser og asfalt Haveejere, der har sø, kan finde mere vejledning på gladsaxe.dk Alle kan, når de færdes i de grønne områder: Tage sit affald med hjem Undgå at fodre ænder i søer Indberette tilstedeværelse af invasive arter på gladsaxe.dk. 17

18 Ni udvalgte naturområder Byrådet har i denne første naturplan for Gladsaxe Kommune fokus på ni udvalgte naturområder, som er de største og indgår i kommunens grønne struktur. Hovedparten af de store sammenhængende naturområder er desuden udpeget som regionale friluftsområder*. Dette gælder ikke Kagsåparken, som dog er inkluderet i naturplanen, da den er et vigtigt grønt byområde og fungerer som spredningskorridor*. Alle udvalgte områder er offentligt ejede og mange har et meget stort besøgstal. Der er let adgang til alle områder via stier og veje, som fører til naturområdet. Naturplan beskriver følgende naturområder: 1. Bagsværd Sø (vanddelen og stien rundt om søen) 2. Bagsværd Søpark 3. Radiomarken 4. Aldershvile Slotspark 5. Hareskoven 6. Nybro 7. Smør- og Fedtmosen 8. Kagsåparken 9. Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen Kort 3: Ni udvalgte naturområder i Gladsaxe Kommune. 18

19 Læsevejledning I det følgende beskrives de ni udvalgte naturområder efter følgende struktur: Vision 2030 Status for området Foreløbige ideer Hvert naturområde indledes med en langsigtet vision for år 2030 for, hvad Byrådet ønsker med området. Derefter følger en status for områdets nuværende tilstand og det følges op af nogle foreløbige ideer til, hvad der kan gøres i området for at beskytte naturen og give besøgende mulighed for flere naturoplevelser og rekreative tilbud. Afsnittene om Bagsværd Søpark, Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen, hvor der er udarbejdet plejeplaner, har også et særskilt afsnit om pleje. Naturområderne beskrives med de tre indsatsområder for øje: 1. Øget biodiversitet 2. Balancen mellem beskyttelse og benyttelse 3. Naturformidling Naturformidling er en tværgående indsats og er beskrevet samlet i kapitel 2, men under beskrivelsen af de enkelte områder kan være nævnt særlige formidlingsindsatser. 19

20 5.1 Bagsværd Sø Resumé af vision 2030 Vandet i Bagsværd Sø lever op en god økologisk kvalitet og dyre- og plantelivet er rigt og varieret. Bagsværd Sø er samtidig et velbesøgt naturområde, som benyttes til mange forskellige friluftsaktiviteter, herunder rostadion. Vision 2030 Der er et spændende og alsidigt dyre- og planteliv i Bagsværd Sø. Søens vandkvalitet lever op til god økologisk tilstand med klart vand og mange undervandsplanter. Det har betydet fremgang for rovfisk som aborre og gedde. Fuglelivet omkring søen er også i en positiv udvikling, specielt hvad angår ynglefugle som fiskehejre, grågås, hvinand og landsvalen. Området omkring Bagsværd Sø er også yngle- og levested for flere arter af flagermus. Samtidig er Bagsværd Sø et kendt og meget populært udflugtsmål for mange mennesker - både fra Gladsaxe og andre kommuner. De mange besøgende med forskellige interesser formår at benytte området under hensyn til hinanden og områdets dyre- og planteliv. Det skyldes blandt andet områdets velplanlagte faciliteter. Der er for eksempel velafgrænsede robaner, afmærkede løberuter, fiskebroer, toiletter og markerede kørestolsvenlige stier. Udvalgte steder langs bredden er der desuden etableret landingssteder for kano og kajak. Elitesportfolk og motionister fra de mange roklubber og kano- og kajakklubber i området er flittige, daglige brugere af søen. Rostadion er moderniseret og anvendes til nationale og internationale mesterskaber i respekt for naturværdierne og fredningen. I nærheden af tribuneanlægget i den vestlige ende af søen er der etableret et støttepunkt for friluftslivet med toiletter og vandpost. Kort 5.1: Bagsværd Sø 20

21 Størrelse Historie Særlige dyre- og Plantearter Rekreative muligheder Søen er 121 ha og 2165 meter på den længste strækning Området omkring søen er skabt under den sidste istid, hvor isens tryk og vandstrømninger formede landskabet. Den sidste istid sluttede for cirka år siden. Hvinand, landsvale, flagermus og fisk som sandart Rostadion, Baadfarten, kano- og kajaksejlads, fiskeri, ture på stien omkring søen og skøjteløb Status I Naturplanen er Bagsværd Sø afgrænset til søen, stierne omkring den, øen Gåseholmen (som ligger i Lyngby- Taarbæk Kommune) samt I/S Rostadion og de tilhørende tekniske faciliteter i og ved vandet. Naturværdier og rekreative værdier langs søbredden beskrives under de respektive naturområder. Bagsværd Sø er lavvandet med en dybde på maximum 3,5 m. Den er en del af Mølleåsystemet, og søen er forbundet til Lyngby Sø og via Mølleåen til Furesø. Bagsværd Sø er et populært udflugtsmål og bruges til mange forskellige formål for eksempel sejlture i kano eller kajak og fiskeri. Sejlads på søen kan forstyrre dyrelivet, og windsurfing og sejlads med motorbåde er derfor forbudt uden særlig tilladelse. Ophold på Gåseholmen og sejlads nærmere end 50 meter fra øen er ikke tilladt i fuglenes yngletid fra 1. april til 31. juli. Uden for dette tidsrum er korte ophold på øen tilladt. Fiskeri fra land er tilladt hele året med medegrej og med kastegrej i perioden 1. november til 1. april. Fra båd er begge fiskemetoder tilladt hele året. Rosporten og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har forskellige ønsker for søens fremtid. Rosporten har fremført en visionsplan (PDF) med ønsket om at udvikle ro- og tilskuerfaciliteterne, mens DN, gennem et fredningsforslag, ønsker at bevare den nuværende status. Der skal blandt andet findes en balance mellem fremkomsten af vandplanter, som forbedrer søens vandkvalitet, og rosportens krav om fremkommelighed i robanerne. Flora. På grund af den store forekomst af fosfor er søen jævnligt præget af alger. Der er dog også tiltagende vækst af undervandsplanter som aks-tusindblad, kruset vandaks, gul åkande og nøkkerose. Der findes veludviklet rørsump mange steder langs bredderne. Fauna. Fuglelivet i området er relativt rigt og varieret og inde i en positiv udvikling, hvor fiskehejre, grågås og hvinand er indvandret som ynglefugle. Hvinanden yngler kun få steder i Danmark, og i øjeblikket yngler 1-2 par ved Bagsværd Sø. Landsvalen, der indgår i kommunens byvåben, yngler ved roklubbens bådehus som formodentligt det eneste sted i kommunen. I 2008 var antallet af svaler rekord stort. Antallet af rastende vandfugle*, der er på træk om vinteren, er derimod forholdsvis Fakta: Vandkvalitet i Bagsværd Sø Bagsværd Sø var oprindeligt klarvandet med undervandsplanter, men på grund af mange års tilledning af spildevand er søen blevet tilført fosfor, der er et næringsstof for alger. Det gjorde, at vandet var meget grønt og uklart, og undervandsplanterne var væk. Nu er det kun ved voldsomme nedbørshændelser, at der kan blive udledt fortyndet spildevand til Bagsværd Sø. Vandkvaliteten er i bedring og undervandsplanterne er på vej tilbage. Men vandkvaliteten lever stadig ikke helt op til målsætningen. Bundslammet indeholder stadig store mængder fosfor, og i perioder er der algevækst og uklart vand. Regionplanen indeholder målsætningskrav om, at Bagsværd Sø igen skal blive klarvandet med mange undervandsplanter og et alsidigt dyreliv. Se Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen (PDF). 21

22 beskedent. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening kan det skyldes de mange rekreative aktiviteter på søen. Søen domineres af karpefisk som for eksempel brasen, skaller og løjer der er med til at fastholde den dårlige vandkvalitet, idet de æder det dyreplankton, der kunne begrænse mængden af alger. Derudover findes blandt andet aborre, gedde, sandart og ål. Adgang. Bagsværd Sø er i Gladsaxe omgivet af offentlige stier, der er forbundet til alle de omkringliggende naturområder. I sommerperioden sejler Baadfarten, der har fast rutefart på Bagsværd Sø med flere stop langs søen. Fra blandt andet Ring 4 er der skiltning, der viser vej til parkeringspladser nær søen. Foreløbige ideer: Forbedringer i søen. Vandkvaliteten bliver behandlet i (den kommende) vandplan fra Miljøcenter Roskilde. Når målsætningen kendes udarbejder kommunen en handleplan for at opfylde vandplanens mål. Øge tilførslen af regnvand til Bagsværd Sø og derved skabe bedre betingelser for dyre- og planteliv. En kommende plejeplan for bredzonen kan blandt andet sikre, at rørsumpen holdes nede så fritidsroerne ved udvalgte steder kan få bedre adgang og derved begrænse slid andre steder. Forbedrede forhold for hvinanden. Opsætning af flere synlige redekasser samt informationsskilte om den fåtallige fugl. Bedre information om naturværdier og rekreative oplevelser. Eksempelvis ved at markere løberuter og afstande langs søen, forbedre de offentlige toiletfaciliteter ved rostadion og udvide deres åbningstider. Etablering af fiskebroer med passende mellemrum langs søen samt opsætning af informationstavler om fiskepladser ved søen og om søens fisk med oplysninger om fredningstider. Der kan opsættes nye informationstavler om naturen, aktiviteter, seværdigheder og rosportens historie på Bagsværd Sø. Der kan desuden informeres i bådehusene ved roanlægget om de landsvaler, der yngler i området. Bedre adgang til søen. Søen forbindes med Bindeledet ved etablering af en forbindelse, der knytter by og natur/søen sammen. Forbindelsen skal være en oplevelse i sig selv - en adgang som skal give borgeren en umiddelbar lyst til at bevæge sig fra by til natur. Bindeledet kan beplantes med træer eller med anden markant beplantning, og for enden af vejen kan der etableres en port, som markerer overgangen til park-/ søområdet. Det skal være muligt for alle kommunens borgere at opleve søen. Det kan for eksempel ske ved at anlægge markerede kørestolsvenlige stier fra én eller flere af områdets parkeringspladser til søbredden. 22

23 5.2 Bagsværd Søpark Resumé af vision 2030 Ellesumpen i den vestlige del af parken er holdt relativt uforstyrret og er bevaret. Den østlige del af parken er udbygget med nye rekreative tilbud. Vision 2030 Området bærer tydeligt præg af at pleje og brug sker under hensyn til mangfoldigheden af dyr og planter i området. For eksempel medfører Gladsaxe Kommunes pleje, at ellesumpen trives, og der er stedvis udsigt igennem bevoksningen til Bagsværd Sø. Den parklignende del har en flot blomstereng, og de store flotte gamle træer fungerer som vigtige yngle- og levesteder for flagermus. Når gamle træer eller anden beplantning skal skiftes, sker det overvejende med hjemhørende arter, som understøtter den positive udvikling i dyrelivet. Parkområdet er meget benyttet og byder på flere muligheder for leg og rekreative aktiviteter. Parken benyttes især af gående, cyklister og løbere, men de mange bænke inviterer også til ophold med udsigt over søen. Den nye naturlegeplads er populær, hvor børnene får afløb for energien, mens forældre gør klar til madlavning ved bålpladsen. Flere kørestolsbrugere benytter den nye adgangssti til området fra Bagsværdvej, og man kan stadig se levn fra de gamle haver. Oplevelsesruter og informationstavler giver brugere mulighed for naturoplevelser og sikrer, at de kan udvise de nødvendige hensyn, når de færdes i området. Kort 5.2: Bagsværd Søpark 23

24 Størrelse 5 ha Historie Parken opstod ved anlæg af Bagsværdvej, hvor villahaver ned til Bagsværd Sø blev lagt sammen. Parken blev fredet i 1952 Særlige dyre- og Plantearter Ellesump, flagermus Rekreative muligheder Bænke, udsigt over søen, Baadfarten Status Bagsværd Søpark består af to områder med et meget forskelligt naturpræg. Den østlige del er en park, der ligger på et skrånende terræn mellem Bagsværdvej og Bagsværd Sø. Området omfatter græsarealer med bænkepladser og beplantning, der stadig bærer præg af, at parken tidligere var private villahaver. Den vestlige del af parken rummer et mere utilgængeligt naturområde med ellesump. Hele området er fredet, og Gladsaxe Kommune har udarbejdet en Plejeplan for Bagsværd Søpark (PDF). Flora. Ellesumpen er en sjælden og beskyttet naturtype. Her er vækstforholdene i det våde, sumpede og utilgængelige område ideelle for elletræer og andre fugtighedselskende arter. Sumpen er levested for en stor del af den vilde flora i området. Bagsværd Søpark er også levested for invasive planter, som bekæmpes i overstemmelse med krav i plejeplanen for området. Fauna. Områdets dyreliv er præget af de dyr, der lever i tilknytning til parkbevoksningen, ellesumpen og ved Bagsværd Sø. De store gamle træer i Søparken formodes at være levested for ynglende og overvintrende flagermus. Adgang. Der er anlagte stier fra Bagsværdvej til Bagsværd Søpark i parkens vestlige og østlige ende. Den markante terrænforskel begrænser dog tilgængeligheden fra Bagsværdvej. Stianlægget gennem søparken har blandt andet forbindelse med stierne i Radiomarken, Aldershvile Slotspark, Nybro og Lyngby Sø. Pleje Fredningsnævnet godkendte i februar 2009 Gladsaxe Kommunes plejeplan for Bagsværd Søpark fra oktober Den indeholder en række specifikke krav til naturpleje i området: Ellesumpen skal plejes med særlig henblik på at bevare elletræerne med islæt af øvrige hjemmehørende arter samtidig med, at der sikres nogen udsigt til søen gennem udvalgte dele af bevoksningen Den slørende bevoksning mellem Aldershvile Planteskole og den vestlige sti til søen skal bevares Langs Bagsværd Sø skal invasive arter og dele af buske og træer skæres ned, så der er udsigt til vandet for gående langs stien Området med blomstereng mellem Bagsværd Sø og Bagsværdvej slås 1-2 gange årligt, så der kan opstå en varieret og artsrig vegetation af urter Områderne med klippet græs langs Bagsværdvej holdes som plæne og slås gange årligt Foreløbige ideer: Beskyttelse af ellesumpen. Borgere i Gladsaxe skal have adgang til information om den beskyttede naturtype. Viden om den biologiske mangfoldighed. Opnå større indsigt i områdets dyre- og planteliv, for eksempel om parken er ynglested for flagermus og i så fald hvilke arter. 24

25 Flere rekreative oplevelser i områdets parkdel. For eksempel ved at etablere tovbro, svævebane, naturlegeplads og lægge træstammer ud til balanceleg og etablere bålpladser. Udforskning af området kan tilskyndes ved at etablere tema- eller oplevelsesruter, eksempelvis en forskerrute, dyrerute eller en sanserute for børn og voksne. Der kan opsættes informationstavler eller foldere med oversigt over ruteangivelser og rekreative oplevelser samt om Søparkens oprindelse og dyr og planter i området. En fiskebro tilgængelig for alle kan etableres udfor parkdelen. Offentlige toiletfaciliteter kan etableres i tilknytning til kloakpumpestationen. Her kan opsættes vandposter til hunde og løbere. Bedre adgang til området og Baadfarten. Gøre den eksisterende sti i den vestlige del af søparken tilgængelig for alle og sørge for bedre information. 25

Høringssvar til Forslag til Naturplan 2010 fra biodiversitetsgruppen under foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe

Høringssvar til Forslag til Naturplan 2010 fra biodiversitetsgruppen under foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe By- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Høringssvar til Forslag til Naturplan 2010 fra biodiversitetsgruppen under foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Det har været særdeles

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Status for naturområder

Status for naturområder Gladsaxe Kommune Status for naturområder Teknisk baggrundsrapport til naturplan April 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gladsaxe Kommune

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Høringssvar fra LA21-biodiversitetsgruppen vedr. udkast til plejeplan for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser

Høringssvar fra LA21-biodiversitetsgruppen vedr. udkast til plejeplan for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser Side 1 af 5 31. august 2015 Gladsaxe Kommune Vej- og Parkafdelingen vejpark@gladsaxe.dk Høringssvar fra LA21-biodiversitetsgruppen vedr. udkast til plejeplan for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

www.ikast-brande.dk Birgit Dupont - Thorlundvej 30, 7361 Ejstrupholm 29. september 2014

www.ikast-brande.dk Birgit Dupont - Thorlundvej 30, 7361 Ejstrupholm 29. september 2014 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Birgit Dupont Thorlundvej 30A 7361 Ejstrupholm 29. september 2014 Landzonetilladelse til etablering af Bed & Breakfast og lokaleudlejning - Thorlundvej

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter. sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Landzonetilladelse til udvidelse af en maskinhal og lovliggørelse af et brændeskur, Floritsvej 4, 8765 Klovborg Ikast-Brande Kommune har

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12.

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til etablering af 2 trætopklatrebaner,

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom.

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom. Johnny Axel Larsen Ørnholmvej 15A 3070 Snekkersten Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 10.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres på Gladsaxe Kommunes hjemmeside www.gladsaxe.dk den 20. juli 2015.

Afgørelsen offentliggøres på Gladsaxe Kommunes hjemmeside www.gladsaxe.dk den 20. juli 2015. Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk Frank Georg Hagelund Zolas Allé 9 2860 Søborg 15. juli 2015 Dispensation til fjernelse af trådalger

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Sønderborg Kommune Naturafdelingen v. biolog Bo Kruse Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune Naturafdelingen v. biolog Bo Kruse Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune Naturafdelingen v. biolog Bo Kruse Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at etablere vandhuller på ejendommene matr.nr. 177, 113, 228 og 184 Brandsbøl, Havnbjerg og

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

www.ikast-brande.dk René Schau Larsen Vibevej 76 7330 Brande 29. juli 2015

www.ikast-brande.dk René Schau Larsen Vibevej 76 7330 Brande 29. juli 2015 René Schau Larsen Vibevej 76 7330 Brande 29. juli 2015 Landzonetilladelse til etablering af et nyt stuehus på matr. nr. 2c, Borup By, Brande, beliggende ved Sandfeldvej 23, 7330 Brande Ikast-Brande Kommune

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013 Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm 5. september 2013 Landzonetilladelse til opførelse af en ny carport med redskabsrum, Engvej 7, 7361 Ejstrupholm Ikast-Brande Kommune har behandlet

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Dispensation til oprensning og slåning

Dispensation til oprensning og slåning Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011 Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016 Landzonetilladelse til toiletbygning - Herningvej

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk I/S Danmarks Rostadion Bagsværd Hovedgade 86-90 2880 Bagsværd 24. marts 2015 Dispensation til skæring

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Ejby Mose lokal og bynær natur

Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose lokal og bynær natur Oplæg til et planlægningsprojekt 1 Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og strækker sig over 184 ha. Området er

Læs mere

Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30

Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30 Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30 1. november 2013 Landzonetilladelse til opførsel af kedelhus til

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Analyse af 3 søer Sammenfatning De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Kategorierne af tilstandsændringer og

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere