Guldbæk Friskole Øster Hornum 60. Tlf

Transkript

1 2005 Besøg på Guldbæk Friskole Øster Hornum Svenstrup Tlf

2 1. Beskrivelse 1.0. Besøgsdag 1.1. Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål Guldbæk Friskoles idégrundlag Skolens størrelse Skolens dagligdag Lektionstimetal. 2. Besøgsdel Idræt 2.1. Klassebesøg 1. årgang/dansk Klassebesøg årgang/dansk Klassebesøg 2. årgang/matematik Klassebesøg årgang/engelsk. 3. Skolefaciliteter Undervisningsområder/beskrivelse 4.0. Undervisningsområder/bibliotek Undervisningsområder/Specialundervisning Undervisningsområder/idræt Undervisningsområder/Temaundervisning Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform Undervisningsområder/mål/evaluering Personale/praktikskole Personale/lærerteam Sammenfatning. Bilag 1. og 2.

3 Besøgsdag Besøget gennemført onsdag d. 16. februar 2005, i tidsrummet til Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål. Besøgets formål er at vurdere, hvorvidt undervisningen lever op til den undervisning man almindeligvis vil finde i en dansk folkeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 5. juli 2004/bilag. Besøget omfatter besøg i forskellige klasser. Rundvist på skolen af Jan. I frikvarteret og efter undervisnings ophør, samtaler med skolens lærere og ledere. Skoleleder og lærer Gitte Landbo Souschef og lærer Jan Lærer Anne Marie Lærer Anne Mette Lærer Tanja 1.2. Guldbæk Friskoles idégrundlag. Skolen bygger på det Grundtvig-Koldske skolesyn. Skolens virke og undervisningssprog er dansk Skolens størrelse. Skolen har i indeværende skoleår elever. Eleverne er fordelt på årgang. Skolen har p.t. ikke elever på 7. årgang I skoleåret forventes antallet af elever at være af samme størrelse Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde til fælles samling for hele skolen til modul ( 2. lektioner ) til pause til modul ( 2 lektioner ) til spisefrikvarter til lektion til lektion. Specialundervisning gives normalt i forlængelse af afsluttet normalskema. Temablokke er lagt ind mandag i 2. modul, samt tirsdag og torsdag i 1. modul fælles for alle skolens årgange, samt for nogle klasser i 3. modul onsdag. Skemalagt er dansk, matematik, idræt, kristendom og engelsk. Ikke skemalagt, dækket af temablokke er historie, natur/teknik, musik, sløjd, billede-brugskunst, hjemkundskab og håndarbejde.

4 Lektionstimetal. Lektionstimetallet for hver årgang er optalt ud fra skolens skemaplan til følgende : årg. : 20 lektioner min. morgensamling hver uge årg. : 23 lektioner min. morgensamling hver uge årg. : 23 lektioner min. morgensamling hver uge årg. : 26 lektioner min. morgensamling hver uge årg. : 26 lektioner min. morgensamling hver uge årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge Efter endt skolegang på Guldbæk Friskole, fortsætter den overvejende del af eleverne på Karensmindeskolen i Støvring. Besøgsdel Idræt. ( 1. modul ) Besøget startede med at jeg overværer idrætsundervisningen i Øster Hornum hallen og 6. årgang har fælles idræt. Tanja og Jan er på som lærere ( kvinde mand ). Opvarmning, sociale fangelege. Der arbejdes med fodboldøvelser, sparketeknik, tæmning af bold, og spilles 4 min. kampe til slut i forløbet, med 3 hold i en miniturnering. God stemning eleverne imellem, alle er med. Læreren som leder : deler hold, giver instruktion til elever om positive kommentarer om andre elevers præstation og 6. klasse på vej til idræt i Ø. Hornum Hallen.

5 Klassebesøg 1. årgang. ( 2. modul ) Besøg i 1. kl. /oplevet undervisningssituation. Der er 8 elever i klassen den dag. Eleverne har dansk med Tanja. Elev er kommet tilbage efter sygdom og fortæller i klassen. Der skiftes dato. Undervisningen forløber med at eleverne skiftevis læser højt af lektien til i dag. Der læses fra Søren og Mette og Jep/Alinea. Eleverne får næste læselektie s for til dagen efter. Lydøvelser. Ord der begynder med h efterfulgt af vokal. Herefter går 1. kl. igang med at lave læsemappe om H.C. Andersen. Elever sætter prik under vokaler. Læreren hjælper. Eleverne arbejder godt og der er en god stemning og kontakt mellem lærer elev og elev elev. Klassen har læsekasse 1. og 2. fra Alinea, med letlæselige bøger. 2pc ere og stavevejen, en plakat med ord/billeder fra Alinea Klassebesøg årgang. ( ) Besøg i kl. /oplevet undervisningssituation. Der er 13 elever i klassen den dag. Eleverne har dansk med Anne Mette. Undervisningen forløber med at eleverne rafler om hvem der er hvem, og hvem der er med i et eventyr/eventyrspil. Dernæst giver eleverne gruppevis en karakteristik af personerne i deres eventyr. Gennemgang af elevernes forslag til et eventyr. Som månedsopgave skal eleverne nu individuelt skrive et eventyr. Anne Mette laver en gennemgang på tavlen af eventyrets opbygning. Præsentation, problem, og 3. forhindring, point of no return, afslutning, happy ending. Dansk grammatik. personlige stedord, - henførende stedord. Eleverne laver efterfølgende opgaver om dette på fotokopierede ark. Der er en god stemning i klassen og en god dialog lærer elev og elev elev kl. s lokale giver følgende indtryk. Lokalet er nyindrettet og istandsat. Lokalet virker stort, åbent og lyst. Borde og stole kan indstilles i højden ved at ændre på benlængden. Bagerst i lokalet er der et sofahjørne med bord, der fint kan bruges som arbejdshjørne i uvsammenhæng. Der er 2 pc ere i lokalet. Eleverne har hver deres egen kasse til at have ting og materialer i. Præsentationen af eleverne på væggene med en stor tegning af dem selv og en personkarakteristik Klassebesøg 2. årgang. ( ) Jeg er med i 2. klasse matematiktime. Klassen har Anne Marie som lærer. Der er 6 elever i dag. Eleverne laver matematik, Sigma for anden. Åbne udsagn, flytning, tabeltræning og areal. Læreren gennemgår åbne udsagn, samt viser med model på tavlen hvordan eleverne kan lave en flytning. Eleverne arbejder i arbejdsbogen og læreren hjælper. Tabeltræning af 9-tabellen med en sang fra CD-afspiller, tekst og musik af Henning Jensen og Klaus Rubin. Eleverne får s. 25 for som lektie at lave færdig hjemme. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev.

6 Klassebesøg årgang. ( ) Besøg i kl. Engelsk med Gitte som lærer. Eleverne arbejder med oversættelse af enkeltsætninger med korrekt bøjning af verber. Dernæst arbejdes med ord fra Harry Potter. Eleverne skal enkeltvis på engelsk over for klassen, beskrive og fortælle om ordet fra Harry Potter, uden at bruge selve ordet. Der er en god dialog mellem elev lærer, elev elev. På væggen hænger opslag om Harry Potter, samt plakater der på engelsk beskriver engelske byer/elevarbejde. 3. Skolefaciliteter. Fællesrum/musiklokale. I fællesrummet hænger geografiske 3-d verdens- og europakort. Der er OHP, tavle og filmlærred, fjernsyn, video og musikanlæg til afspilning af CD er og bånd. Der er klaver, guitar og rytmeinstrumenter. Udstoppede dyr : bl.a. ræv, fasan, egern, 2 rovfugle og en mår, - grævling. Værkstedsrum. Værkstedsrum, velegnet til billedkunst, natur/teknik, men ikke så meget træværksted. Der er depotskabe, vask og en høvlebænk. Værkstedslokalet mangler procesventilation. IT-rum. IT-rummet er relativt nyindrettet og 4 nye netkoblede pc er er installeret. En 5. pc med scanner er installeret på 1. sal. Der er internetforbindelse. Fælleskøkken. Fælleskøkken-alrum bruges på skift af de forskellige årgange og dækker samtidig muligheden for hjemkundskabsundervisning. Rengøring. Skolens forældrekreds forestår den daglige rengøring, samt hovedrengøring 2 gange årligt. Toiletforhold. Toiletforholdene er nye, og der er blevet lavet brusebad til lærerstaben, hvilket der er meget tilfredshed med. Keramikovn. Skolens nye keramikovn blev installeret sidste år og er i brug.

7 Undervisningsområder/bibliotek. Skolebibliotek. Skolen har intet selvstændigt skolebibliotek. Hver onsdag holder bogbussen ved skolen, og eleverne kan låne bøger til emner og frilæsning. Skolen kan trække på undervisningsmaterialer ved Amtscentret for Undervisning i Nordjylland s Amt Undervisningsområder/Specialundervisning. Specialundervisning. Skolen trækker på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR gennem Støvring Kommune. Skolen gennemfører selv læseprøver. Støtte til specialundervisning sker gennem ansøgning til Undervisningsministeriet, med påtegning fra PPR. Det er normalt, at der bevilliges støtte, svarende til 2/3 af den ansøgte støtte. Skolen kompenserer i en vis udstrækning for dette gennem egne ressourcer. Specialundervisningstimer læses med elever efter normalskemaets ophør Undervisningsområder/idræt. Idrætsundervisning. Idræt afvikles på Øster Hornum skoles i idrætshal i 2 moduler for hele skolen. Transport med bus. For at tilgodese andre undervisningsaktiviteter af valgfri karakter, havde skolen svømning 9 uger i efteråret. Skolen havde lejet sig ind i en svømmehal med livredder i Støvring. Transport til og fra med bus Undervisningsområder/Temaundervisning. Temaundervisning. Skolen lægger vægt på temaundervisning. Fagene natur/teknik, historie, sløjd, håndarbejde, billedbrugskunst, musik er ikke skemalagt, men indgår som fag i temablokkene på skemaet. Der arbejdes normalt med 4 temaer på et år. Emnerne tilrettelægges normalt omkring en person, pt. H.C. Andersen. Præsentation af emne med brainstorm sammen med eleverne. Elevernes ideer inddrages i tilrettelæggelsen af emnet. Eleverne arbejder med delemner i relation til emnet og brainstorm. De ikke skemalagte fag bidrager hver især til arbejdet med temaet. Forskellige årgange kan have forskellige lærere i løbet af et tema, idet man ved tilrettelæggelsen søger at udnytte lærerens faglige styrkesider. Hvordan var det på H.C. Andersens tid. Fortælling, håndværk, skikke, hvordan gik man klædt, hvordan spiste man, samfundet, statsbankerot, male billeder af samtidige personer etc. Hen imod årets slutning vurderes, om der er fagområder der har været vægtet for lidt, med henblik på i det resterende skoleår at kompensere for dette undervisningsmæssigt Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform. Projektopgave arbejdsformen. Projektopgavearbejdsformen tilstræbes i undervisningen op igennem forløbet, idet skolen også lægger vægt på den praktisk/musiske dimension. Vurderingen af projektopgaver baseres på den skriftlige del, den praktisk/musiske del samt fremlæggelsen.

8 Undervisningsområder/mål/evaluering. Mål/evaluering/løbende. Skolen arbejder efter trinmål for og 6.kl. Der er som udgangspunkt ens faglige mål for eleverne på et klassetrin, idet læreren er opmærksom på at komme omkring de elever, der har brug for en ekstra forklaring, hjælp eller træning. Der laves læsetest f.eks. OS64. Evaluering ved skole-hjem-samtaler. Løbende fagligt i dialog mellem elev lærer Mål/evaluering/projektarbejde. I forbindelse med projektarbejde udfylder eleverne Arbejdsseddel ved arbejdets begyndelse, og Evalueringsseddel ved arbejdets fremlæggelse. Evalueringssedlen indeholder både positiv og negativ kritik af arbejdet, samt spørgsmål under fremlæggelsen. Arbejds- og evalueringssedler i forbindelse med projektarbejde forefindes på skolen. Nogle forældre kommer til fremlæggelsen. Mål/evaluering/social udvikling. Omkring social udvikling arbejdes med materialet Trin for trin. I forbindelse med indstilling til skolepsykolog udarbejdes individuel beskrivelse af den enkelte elev på standardiserede skemaer der tilgår forældrene Personale/praktikskole. Lærerstuderende. Skolen fungerer som praktikskole for lærerstuderende fra Aalborg Lærerseminarium. Der kommer 2. års og 4. års studerende i perioder af 5 og 6 ugers varighed Personale/lærerteam. Lærerteam. Hele personalegruppen fungerer som ét lærerteam. Her foregår gensidig kollegial sparring, især fremhæves samarbejdet omkring skolens temaer, som inddrager alle skolens elever. Det fremhæves også som et gode, at skolen har lærerstuderende, idet det sætter undervisningen til debat. Hertil kommer at lærerne har mulighed for at deltage i eftermiddagskurser på Amtscentret for Undervisning i Nordjylland s Amt, hvor man møder og samarbejder med lærere fra andre skoler. Den årlige personaleweekend fremhæves også. ( ad. Som sidste år! )

9 Sammenfatning. På baggrund af de iagttagelser jeg har gjort under besøget på Guldbæk Friskole, de fysiske rammer skolen virker i, den måde hvorpå skolen er organiseret, samt de samtaler jeg har haft med lærere og leder, når jeg frem til følgende : Jeg har mødt en engageret lærerstab, der giver sig tid til den enkelte elev og yder en god faglig undervisning. Skolens atmosfærer virker tryg. Der er en god stemning og ordentlig omgangstone på skolen, der giver et godt rum for faglig og personlig udvikling. Jeg oplever en god kommunikation mellem elever og lærere både gensidigt og indbyrdes. Skolens udendørsarealer tjener til leg og undervisningsaktiviteter bl.a. oplevelser og undersøgelser af fauna og flora. Skolen udnytter i høj grad, at et valgt tema bliver styrende ledetråd for indholdet i undervisningen, hvor fagene hver især bidrager med, hvad der er fagligt relevant. Skolens aktuelle tema om H.C. Andersen afspejler sig i det videre arbejde ude i klasserne differentieret på de enkelte fag såvel som niveau. Elevernes arbejde omkring H.C. Andersen er i centrum for undervisningen, og synliggjort ved udstilling og ophængning på skolen. Alle årgange har temamoduler samtidigt, hvilket giver god mulighed for samarbejde på tværs af årgange, samt holddeling på alle niveauer fra individuelt arbejde og gruppearbejde til fælles samling for alle skolens elever. Samlæsning af 2 årgange giver klassestørrelser på 10 til 14 elever, så der skabes et bedre og større socialt samspil og modspil i klasserne, hvilket er vigtigt for klassernes dynamik, elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Samlæsning af årgange giver naturligt anledning til undervisningsdifferentiering og arbejde på forskellige niveauer. IT-rummet er relativt nyindrettet og giver god mulighed for at integrere IT i undervisningens forskellige fagområder, herunder informationssøgning på Internettet, billedbehandling, opgavepræsentation, databehandling, kommunikation etc. Elevernes standpunkt er vurderet ved at se og hører elevernes deltagelse i undervisningen, samt de mange ophængte elevarbejder på skolen. Bevidst om det spinkle grundlag i et øjebliksbillede, vurderingen bygger på, vurderer jeg at elever og undervisning fagligt er på niveau med, hvad jeg møder i folkeskoler, jeg kommer på. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg fortsat ser en skole i udvikling, der er på vej, og orienterer sig i den almindelige samfundsudvikling.

10 Bilag 1. ( skolens skemaplan ) Bilag 2. Bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v. Uddrag: I medfør af 9, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 5. juli 2004, fastsættes: Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at undervisningssproget er dansk. Niels Peter Flygaard