2015 Besøg på 2015 Guldbæk Friskole Øster Hornum Svenstrup Tlf Tilsynsrapport

Transkript

1 2015 Besøg på 2015 Guldbæk Friskole Øster Hornum Svenstrup Tlf Tilsynsrapport

2 1. Beskrivelse 1.0. Besøgsdag 1.1. Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål Guldbæk Friskoles idégrundlag Skolens størrelse Skolens dagligdag Lektionstimetal. 2. Besøgsdel Morgensamling 2.1. Klassebesøg årgang dansk Klassebesøg 5. årgang tysk Klassebesøg 4. årgang/engelsk Klassebesøg 1. årgang/dansk 2.5. Klassebesøg 0. årgang natur/teknik Klassebesøg 1. årgang/matematik Klassebesøg årgang/matematik Klassebesøg 0. årgang/musik. 3. Skolefaciliteter. 4. Undervisningsområder/beskrivelse Undervisningsområder/bibliotek Undervisningsområder/Specialundervisning Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk Undervisningsområder/Temaundervisning Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform Undervisningsområder/mål/evaluering Personale/praktikskole Personale/lærerteam Sammenfatning. Bilag 1. og

3 1.0. Besøgsdag Besøget gennemført torsdag d. 19. marts 2015, i tidsrummet til Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål. Besøgets formål er at vurdere, hvorvidt undervisningen lever op til den undervisning man almindeligvis vil finde i en dansk folkeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007/bilag. Besøget omfatter besøg i forskellige klasser. I frikvarteret og efter undervisnings ophør, samtaler med skolens lærere og leder. Skoleleder og lærer Gitte Landbo Lærer Anders Aagaard From Lærer Tina Drilling Lærer Annette Kappel Børnehaveklasselærer Helena Petersen 1.2. Guldbæk Friskoles idégrundlag. Skolen bygger på det Grundtvig-Koldske skolesyn. Skolens undervisningssprog er dansk Skolens størrelse. Skolen har i indeværende skoleår : 47 skoleelever. Eleverne er i indeværende år fordelt på årgang. I skoleåret forventes antallet af elever at være 53 elever fordelt på 0.-6.årgang. Desuden har skolen tilhørende vuggestue og børnehave Guldklumpen med børn i alderen 0 6 år. Skolen har pr. 1.april 2015 etableret et vuggestuetilbud, hvilket er et nyt tilbud. Pr indvies nye bygninger til vuggestue og børnehaven Guldklumpen. Vuggestuen er normeret til 12 børn. Børnehaven til 30 børn. Børnehaven er fødekæde til skolen Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde til fælles morgensamling for hele skolen til modul ( 2. lektioner ) til pause til modul ( 2 lektioner ) til spisefrikvarter til lektion til lektion. Skolen har kun modtaget de obligatoriske inklusionsmidler fra Undervisningsministeriet. Ingen elever modtager specialundervisning i dette skoleår. Timerne benyttes til individuelle læseløftkurser, som tilbud til enkelte elever i kortere perioder, samt danskkurser til hele klasser. Temablokke er lagt ind som et 2-timers modul, tre til fire dage om ugen. Skemalagt er dansk, matematik, idræt, kristendom og engelsk, tysk.

4 Ikke skemalagt, dækket af temablokke er historie, natur/teknik, musik, sløjd, billede-brugskunst, hjemkundskab og håndarbejde Lektionstimetal. Lektionstimetallet for hver årgang er optalt ud fra skolens skemaplan til følgende: 0. årg. : 23 lektioner min. morgensamling hver uge 1. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge 2. årg. : 28 lektioner min. morgensamling hver uge 3. årg. : 28 lektioner min. morgensamling hver uge 4. årg. : 28 lektioner min. morgensamling hver uge 5. årg. : 29 lektioner min. morgensamling hver uge Undervisningstimetallet er i indeværende skoleår sat op for alle klassetrin. Man har gjort forskellige tiltag i forhold til mere bevægelse indlagt i undervisningen. Tysk er blevet obligatorisk fra 5.kl. Skolen tilbyder lektiecafe`, som er tilbud 2 timer om ugen til børn fra 3.kl. Efter endt skolegang på Guldbæk Friskole, fortsætter den overvejende del af eleverne på folkeskoler i Støvring eller Skipper Clement privatskole i Aalborg. Besøgsdel Morgensamling. ( 8.00 til 8.20.) Alle skolens elever er samlet for at synge morgensang. Børnene kender sangene og synger med. Præsentation af dagens program. Der er fælles fortælling for alle elever. Eleverne lytter opmærksomt og indlevende til fortællingen Lille Lucifer af Bent Haller 2.1. Klassebesøg årgang. Annette ( 9 elever 2.kl og 5 elever 3.kl.) Klassen arbejder fælles i denne uge, hvor de skriver artikler til en Guldbæk Avis. Læreren snakker med klassen om hvem der skriver hvad. Eleverne samarbejder 2 og 2 på tværs af klassetrin. Børnene henter Tablets, som har skriveprogrammet Word installeret. Børnene virker trygge og rutinerede. De logger ind med deres egne koder og finder deres dokumenter frem, som de skriver i. Eleverne fordeler sig rundt på skolen, hvor de kan finde ro til arbejdet. Læreren bevæger sig rundt til de elever, der har brug for hjælp. Jeg oplever læreren tålmodig og anerkendende overfor eleverne Klassebesøg 5. årgang. (7 elever ) lærer Tina

5 Klassen placerer sig i sofaerne i bunden af klasseværelset. Der er en afslappet og god stemning, da læreren indleder tysktimen med en Varm kartoffel! Læreren læser tyske sætninger op, som hun har skrevet på små sedler. Sedlerne sendes rundt fra elev til elev, som læser sætningen højt og sender sedlen videre, til sidst læser alle elever højt. Bagefter inddeles eleverne i to hold. De skal oppe ved tavlen lege sten, saks, papir med tyske gloser. Læreren viser billeder af dyr og siger dyrenavnene højt på tysk. Eleverne gentager ordene. Herefter går legen i gang eleverne er meget aktive og har det sjovt imens de lærer de tyske gloser. Herefter arbejder eleverne med tekstlæsning og skriftlig oversættelse. Dette foregår individuelt Klassebesøg 4. årgang. Anette (klassen har 6 elever 2 er syge) 4 elever sidder i mellemgangen sammen med Anette, hvor de har engelsk. De arbejder med læsning, samtale og oversættelse. Eleverne skal stille spørgsmål til hinanden ud fra teksten. Der er meget baggrundsstøj, men eleverne er gode til at holde fokus på arbejdet trods larmen Klassebesøg 1. årgang. ( Gitte) klassen har 8 elever. Jeg kommer ind i klassen, netop som børnene er sat i gang med ordjagt. Læreren har gemt ord rundt på skolen, som eleverne skal finde, læse, huske og skrive. Børnene har travlt med at stave og skrive ordene ned i deres hæfter inde i klassen før de jagter af sted efter det næste ord. Klassen benytter lærebogssystemet Søren og Mette til læsetræning, samt frilæsningsbøger. Herudover benyttes Fandango for 1.klasse til litteraturarbejde, som fælles højtlæsning og arbejde på klassen. Læreren har god kontakt og er rolig, anerkendende og lyttende overfor eleverne Klassebesøg 0. årgang. (Helena) klassen har 13 elever Klassen har natur/teknik og arbejder med et emne: Hvad får vi fra dyrene? Klassen har brainstorm og arbejder 3-4 elever sammen i grupper, hvor de tegner dyrene og de ting vi får fra dyrene på et stort fælles ark papir. Børnene er glade og aktive Klassebesøg 1. årgang. Anders Klassen har matematik udenfor på skolens område. De spiller Starwars-stratego hvor tallene mellem 0-20 øves. Børnene får samtidig masser af motion. De udviser stor begejstring Klassebesøg 4.-5.årgang (Tina) Eleverne har dansk. Eleverne har netop haft hurtigskrivning i 3 min., hvor blyanten ikke må holde pause. Læreren har, som oplæg til skriveøvelsen, vist eleverne omslaget på en bog og fortalt dem bogens tittel. Klassen skal arbejde med ny roman af Annette Herzog. Læreren læser de første sider i bogen, hvorefter klasen samtaler om sproglige virkemidler, stemninger, personer, tid etc. Eleverne er aktive, læreren er tydelig, stopper snak i klassen og skærper elevernes opmærksomhed. Eleverne læser selvstændigt. De er blevet nysgerrige. Klassen har indgået en læsekontrakt, hvor eleverne har til opgave at læse hjemme og notere på Intra titel og sidetal. Klassen har fokus på læsning og læsehastighed.

6 Klassen deltager senere på foråret i Ordkraft på Nordkraft i Aalborg, hvor de skal møde flere forfattere Klassebesøg årgang. (Anders) Besøg i kl. Klassen har matematik. Klasserne får fælles oplæg om division, hvor den overvejende del af klassen er opmærksomme. Dog sidder et par elever bageste i klassen og laver andre ting, en` laver opgaver. Herefter skal de arbejde individuelt. Eleverne vil gerne udenfor og lave matematik, hvilket læreren i møde kommer, at de kan gøre i slutningen af timen Klassebesøg 0. årgang. (Anette) Klassen har musik. De øver en sang, som de skal spille næste dag til morgensamling for resten af skolen. Eleverne har tegnet tegninger til Lille sky gik morgentur og har sat instrumenter til melodien. De skal spile på hvert deres rytmeinstrument på skift. De øver sig i at synge samtidig med at de skal være klar med deres instrument, når det er deres tur. De er glade og ivrige. Læreren er meget tålmodig, men markerer sig nogle gange for at få alle børns opmærksomhed Skolefaciliteter. Skolen har i dette skoleår måttet undvære 70 m2, da en pavillon måtte rages ned da den var udtjent! De mangler pladsen i hverdagen. Generelt er pladsmangel et problem. Skolen er slidt og der roder meget. Fællesrum/musiklokale. I fællesrummet hænger geografiske 3-d verdens- og europakort. Der er OHP, tavle og en ny pcstyret projektor, fjernsyn, video og musikanlæg til afspilning af CD er og bånd. Der er klaver, guitar og rytmeinstrumenter. På det fælles gangareal er ophængt mange plancher fra emnet om Pingviner! Værkstedsrum. Værkstedsrummet er i dette skoleår inddraget til klasseværelse for 1.kl. IT-rum. IT-rummet er nedlagt. Skolen har 18 bærbare pc`er, som har adgang til Internettet. Skolen har 20 Tablets til brug i undervisningen. Fælleskøkken. Fælleskøkken-alrum bruges på skift af de forskellige årgange og dækker samtidig hjemkundskabsundervisningen. Her er ophængt et Lydøre. Det lyser grønt, gult og rødt for at vise støjniveau i forskellig grad. Udeområde og legeplads.

7 Skolen gør flittigt brug af udeområde og legeplads. Der er opført et nyt legestativ med bl.a. barkflisunderlag. Rengøring. Skolens forældrekreds forestår hovedrengøring 2 gange årligt, mens den daglige rengøring varetages af en medarbejder i fleksjob. Toiletforhold. Toiletforholdene er relativt nye, og der er brusebad til lærerstaben, hvilket der er meget tilfredshed med. Ny bygning. Skolelederen orienterer om, at der arbejdes på at lave en tilbygning til skolen, som kan rumme flere undervisningslokaler og depotrum. Der starter endnu stor 0.kl. efter ferien, som giver et ekstra behov for flere m2. endvidere er der til næste skoleår en 6.kl Undervisningsområder/bibliotek. Skolebibliotek. Skolen har et lille skolebibliotek hovedsagligt bestående af frilæsningsbøger. Hver onsdag holder bogbussen ved skolen, og eleverne kan låne bøger til emner og frilæsning. Skolen kan trække på undervisningsmaterialer ved CVU Nordjylland Undervisningsområder/Specialundervisning. Specialundervisning. Skolen trækker på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR gennem Rebild Kommune. Skolen gennemfører selv læseprøver. Støtte til specialundervisning sker gennem ansøgning til Undervisningsministeriet, med påtegning fra PPR. Det er normalt, at der bevilliges støtte, svarende til 2/3 af den ansøgte støtte. Skolen kompenserer i en vis udstrækning for dette gennem egne ressourcer. Specialundervisningstimer læses med elever efter normalskemaets ophør. Støttemidler meldes ud fra undervisningsministeriet for et år ad gangen, og tildeles afhængig af ansøgning og behov Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk. Idrætsundervisning. Idræt afvikles på Øster Hornum skoles i idrætshal i 2 moduler for hele skolen. Transport med bus. Fysik/kemi undervisning. Der er i indeværende skoleår ingen elever der har fysik. Tyskundervisning. Der er 7 elever på 5.årg., der modtager undervisning i tysk i dette skoleår Undervisningsområder/Temaundervisning. Temaundervisning.

8 Skolen lægger vægt på temaundervisning. Fagene historie, sløjd, håndarbejde, billed-brugskunst er ikke skemalagt, men indgår som fag i temablokkene på skemaet. Der arbejdes normalt med 4 temaer på et år. Temaerne tager ofte udgangspunkt i litteraturen, kunsten, videnskaben eller historien. Præsentation af et nyt Tema starter altid oplæg/øjenåbner/oplevelse og herefter brainstorm sammen med eleverne. Elevernes ideer inddrages i tilrettelæggelsen af emnerne, som udspringer af det overordnede tema. Eleverne arbejder med delemner i relation til emnet og brainstorm. De ikke skemalagte fag bidrager hver især til arbejdet med temaet. Forskellige årgange kan have forskellige lærere i løbet af et tema, idet man ved tilrettelæggelsen søger at udnytte lærerens faglige styrkesider. Temaforløb afsluttes altid med temafremlæggelser for øvrige elever og forældre. Hen imod årets slutning vurderes, om der er fagområder, der har været vægtet for lidt, med henblik på i det resterende skoleår, at kompensere for dette undervisningsmæssigt. Endvidere er tematimerne blevet brugt til at afholde kurser i sang, hjemkundskab, billedkunst, håndarbejde og IT Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform. Projektopgave arbejdsformen. Projektopgavearbejdsformen tilstræbes i undervisningen op igennem forløbet, idet skolen også lægger vægt på den praktisk/musiske dimension. Vurderingen af projektopgaver baseres på den skriftlige del, den praktisk/musiske del samt fremlæggelsen. Elevarbejder, porteføljer, er for alle elever nu placeret i ringbind på en reol i fællesrummet Undervisningsområder/mål/evaluering. Mål/evaluering/løbende. Skolen arbejder efter delmål og slutmål i dansk, engelsk og matematik. Målene har skolen selv udarbejdet. Delmål og slutmål fremgår af skolens hjemmeside. Delmål og slutmål for faget dansk er udarbejdet og vil fremgå af skolens hjemmeside fra næste år. Der er som udgangspunkt ens faglige mål for eleverne på et klassetrin, idet læreren er opmærksom på at komme omkring de elever, der har brug for en ekstra forklaring, hjælp eller træning. Der laves læsetest f.eks. OS64. Skolen bruger ikke Nationale Test i dansk og matematik, som kommunale folkeskoler skal bruge. I bl.a. engelsk evaluerer man på den måde, at en anden lærer end den der underviser klassen, er inde for at teste elevernes ordforråd, grammatik, læse- og samtale færdigheder. For at styrke læsningen, arbejdes der med boganmeldelser hver måned og indholdslæsning. Evaluering ved skole-hjem-samtaler. Løbende fagligt i dialog mellem elev lærer Mål/evaluering/projektarbejde. I forbindelse med projektarbejde udfylder eleverne Arbejdsseddel ved arbejdets begyndelse, og Evalueringsseddel ved arbejdets fremlæggelse.

9 Evalueringssedlen indeholder både positiv og negativ kritik af arbejdet, samt spørgsmål under fremlæggelsen. Arbejds- og evalueringssedler i forbindelse med projektarbejde forefindes på skolen. Nogle forældre kommer til fremlæggelsen. Mål/evaluering/social udvikling. Omkring social udvikling arbejdes med materialet Trin for trin. I forbindelse med indstilling til skolepsykolog udarbejdes individuel beskrivelse af den enkelte elev på standardiserede skemaer der tilgår forældrene. Der arbejdes målrettet med anerkelse og trivsel i undervisningen i alle klasser. Man har på skolen netop afholdt en Trivselsdag, hvor der blev arbejdet med adfærd. Skolen vægter skole-hjem samarbejdet højt og er i tæt dialog med forældrene i dagligdagen samt via Skoleintra Personale/praktikskole. Lærerstuderende. Skolen fungerer som praktikskole for lærerstuderende fra Aalborg Lærerseminarium. Der kommer, afhængig af de lærerstuderendes eget valg, 2. års og 4. års studerende i perioder af 5 og 6 ugers varighed Personale/lærerteam. Lærerteam. Hele personalegruppen fungerer som ét lærerteam. Her foregår gensidig kollegial sparring, især fremhæves samarbejdet omkring skolens temaer, som inddrager alle skolens elever. Skolens leder fremhæver forskellige lærerkurser som god inspiration for lærerstabens fortsatte faglige udvikling Sammenfatning. Med baggrund i besøget på Guldbæk Friskole, den måde hvorpå skolen er organiseret, samt de samtaler jeg har haft med lærere og leder og den undervisning jeg har fulgt, ser jeg en engageret lærerstab, der giver sig tid til den enkelte elev og yder en god faglig undervisning. Jeg oplever en skole der lider under pladsmangel og nedslidte undervisningslokaler. Dog oplever jeg ikke, at dette forhindrer en kvalificeret undervisning. Undervisningssproget er dansk. Skolens atmosfære virker tryg. Der er en god stemning og ordentlig omgangstone på skolen, der giver et godt rum for faglig og personlig udvikling. Jeg oplever en god kommunikation mellem elever og lærere både gensidigt og indbyrdes. Skolens udendørsarealer tjener både til leg og undervisningsaktiviteter. Skolen udnytter i høj grad, at et valgt tema bliver styrende ledetråd for indholdet i undervisningen, hvor fagene hver især bidrager med, hvad der er fagligt relevant. Alle årgange har temamoduler

10 samtidigt, hvilket giver god mulighed for samarbejde på tværs af årgange, samt holddeling på alle niveauer fra individuelt arbejde og gruppearbejde til fælles samling for alle skolens elever. Samlæsning af 2 årgange giver klassestørrelser omkring 8-14 elever, så der skabes et bedre og større socialt samspil og modspil i klasserne, hvilket er vigtigt for klassernes dynamik, elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Samlæsning af årgange giver naturligt anledning til undervisningsdifferentiering og arbejde på forskellige niveauer. De 18 bærbare pc er og 20 Tablets, samt projektor i fællesrummet giver god mulighed for at integrere IT i undervisningens forskellige fagområder, herunder informationssøgning på Internettet, billedbehandling, opgavepræsentation, databehandling, kommunikation etc. Elevernes standpunkt er vurderet ved at se og høre elevernes deltagelse i undervisningen, samt de mange ophængte elevarbejder på skolen. Bevidst om det spinkle grundlag en enkelt besøgsdag kan give, vurderer jeg at elever og undervisning fagligt er på niveau med, hvad jeg møder i folkeskoler, jeg kommer på. Jeg oplever en skole i udvikling, der orienterer sig i den almindelige samfundsudvikling Bilag 1. ( bekendtgørelser ) Bilag 2. ( skolens skemaplan ) Bilag 1. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. - herunder om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v. Uddrag: I medfør af 9 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, fastsættes: 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves, jf. dog 9 a. 9 a. Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med 1) elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og, hvis skolen er omfattet af 8 a, stk. 5, historie, 2) at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og 3) at skolen opfylder kravene i 1, stk. 2, 4. pkt., og 2, stk. 3, 1. pkt. 9 b. Den eller de tilsynsførende, der er nævnt i 9 a, stk. 1, vælges af forældrekredsen for højst 4 år ad gangen. Forældrekredsen kan dog i stedet anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at udpege den eller de tilsynsførende. Skolen skal underrette Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt eller udpeget til at føre tilsyn.

11 Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 755 af 24/06/ Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne. Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Annemette Nielsen