2009 Besøg på 2009 Guldbæk Friskole Øster Hornum Svenstrup Tlf Tilsynsrapport

Transkript

1 2009 Besøg på 2009 Guldbæk Friskole Øster Hornum Svenstrup Tlf Tilsynsrapport

2 1. Beskrivelse 1.0. Besøgsdag 1.1. Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål Guldbæk Friskoles idégrundlag Skolens størrelse Skolens dagligdag Lektionstimetal. 2. Besøgsdel Morgensamling 2.1. Klassebesøg årgang/dansk Klassebesøg årgang/matematik Klassebesøg 5. årgang/engelsk Klassebesøg årgang/matematik Klassebesøg 3. årgang/engelsk. 3. Skolefaciliteter Undervisningsområder/beskrivelse 4.0. Undervisningsområder/bibliotek Undervisningsområder/Specialundervisning Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk Undervisningsområder/Temaundervisning Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform Undervisningsområder/mål/evaluering Personale/praktikskole Personale/lærerteam Sammenfatning. Bilag 1. og 2.

3 Besøgsdag Besøget gennemført tirsdag d. 10. februar 2009, i tidsrummet til Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål. Besøgets formål er at vurdere, hvorvidt undervisningen lever op til den undervisning man almindeligvis vil finde i en dansk folkeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007/bilag. Besøget omfatter besøg i forskellige klasser. I frikvarteret og efter undervisnings ophør, samtaler med skolens lærere og leder. Skoleleder og lærer Gitte Landbo Lærer Annette Lærer Michael Lærer Annemette 1.2. Guldbæk Friskoles idégrundlag. Skolen bygger på det Grundtvig-Koldske skolesyn. Skolens undervisningssprog er dansk Skolens størrelse. Skolen har i indeværende skoleår : 40 elever. Eleverne er fordelt på årgang. I skoleåret forventes antallet af elever at være ca. 40 elever Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde til fælles samling for hele skolen til modul ( 2. lektioner ) til pause til modul ( 2 lektioner ) til spisefrikvarter til lektion til lektion. Specialundervisning gives normalt i forlængelse af afsluttet normalskema. Temablokke er lagt ind som et 2-timers modul, tre til fire dage om ugen. Skemalagt er dansk, matematik, idræt, kristendom og engelsk, tysk, biologi, geografi og fysik/kemi. Ikke skemalagt, dækket af temablokke er historie, natur/teknik, musik, sløjd, billede-brugskunst, hjemkundskab og håndarbejde.

4 Lektionstimetal. Lektionstimetallet for hver årgang er optalt ud fra skolens skemaplan til følgende: 0. årg. : 20 lektioner min. morgensamling hver uge 1. årg. : 23 lektioner min. morgensamling hver uge 2. årg. : 23 lektioner min. morgensamling hver uge 3. årg. : 26 lektioner min. morgensamling hver uge 4. årg. : 26 lektioner min. morgensamling hver uge 5. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge 6. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge 7. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge Efter endt skolegang på Guldbæk Friskole, fortsætter den overvejende del af eleverne på Bavnebakkeskolen i Støvring eller Skipper Clement privatskole i Aalborg. Besøgsdel Morgensamling. ( 8.00 til 8.30.) Alle skolens elever er samlet for at synge morgensang/la Cucaracha Kakerlakken og I østen stiger solen op. Præsentation af dagens program. De store elever har uge 6 seksualundervisningstema. Fællestema om Charles Chaplin. Annemette giver et oplæg om Charles Chaplins første arbejdsdag i filmstudiet i Los Angeles starten på Chaplins udvikling af sin personkarakter på film. Eleverne er meget optaget af fortællingen om Charles Chaplin. Et par forældre er mødt op for at deltage i morgensamlingen. Herefter går eleverne til undervisning i klasserne I lokalet er der ophængt mange silhuetter af Charles Chaplin lavet af eleverne. 1. modul til Klassebesøg 0. til 1. årgang. ( ca. 10 elever ) Eleverne har dansk med Annette. Eleverne læser op for klassen af egne selvproducerede tekster. De har lavet tegninger til teksten, som de viser frem. Dernæst læser læreren højt af Prins Purk. Enkelte elever får i opdrag at blive siddende på deres stol. Efter højtlæsning går undervisningen videre til dagens bogstav. Dagens bogstav er H. Der arbejdes med bogstav- og ordlege, gætte lyde, så alle elever er aktive. Eleverne skal nu arbejde med elevbogen: Alle tiders dansk, aktivitetsbog og laver en historie med h. Lektionen slutter med at eleverne har individuel brevskrivning. Væggene i lokalet er dækket med plancher med alle alfabetets bogstaver, alle tal, elevtegninger, verdenskort, europakort, planche med smagssanserne fra et emne om sanser, små elevproducerede tekster. Klassen har affaldssortering: papir og andet affald.

5 Klassebesøg 2. til 3. årgang. ( ca. 13 elever ) Eleverne har matematik med Michael. Eleverne arbejder selvstændigt i Sigma for anden/sigma for tredje. Nogle elever læser selv opgaveinstruktion, andre skal have hjælp til det. Eleverne sidder i bordgrupper og kan hjælpe hinanden. Læreren går rundt og hjælper. Eleverne viser matematiklektier frem for læreren enkeltvis. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev Klassebesøg 5. årgang. ( 2. modul ) Besøg i 5. kl. /oplevet undervisningssituation. ( ca. 7 elever ) Eleverne har engelsk med Michael. Eleverne laver sætninger til hinanden på engelsk. Teksten klippes op i ord, og de andre elever skal samle en sætning på engelsk af ordene. Eleverne bruger pc er til at skrive sætningerne. Pc stavekontrol introduceret. Læreren lægger vægt på brug af de rigtige tider i sætningerne ( regelmæssig og uregelmæssig bøjning af udsagnsord ). 2 elever vælger at arbejde i stillerummet. Grundbog: Let s do it, steep three, Peter Rentsch. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev Klassebesøg årgang. ( ) Besøg i kl. /oplevet undervisningssituation. Der er ca. 16 elever i klassen den dag. Eleverne har matematik med Gitte. Klassen starter med repetition af 9-tabellen. Eleverne kommer til tavlen 2 og 2. Udstyret med en fluesmækker hver, skal de ramme det rigtige produkt af tallene fra Tallene står skrevet på tavlen i tilfældig orden. Eleverne i 5. kl. får lektier for i grundbogen, mens eleverne i 6. kl. får lektier for i form af blækregning: 5 opgaver s. 78. Mens eleverne i 6. kl. har mulighed for at stille spørgsmål til blækregningsopgaverne, arbejder 5.kl. løs i grundbogen. Eleverne sidder sammen 2 og 2 eller 3 og 3 og kan arbejde sammen. Der arbejdes med Sigma for femte og sjette. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev Klassebesøg 3. årgang. ( ) Eleverne har engelsk med Annette som lærer. ( ca. 5 elever ) Der arbejdes med et emne om dyr og frugter. Navneord. Eleverne øver mundtligt navneordene på dyr og frugter, sammen med læreren. Eleverne får ark med billeder af de forskelle dyr og frugter de skal farve. Efterfølgende danner de på skift en enkel sætning med et dyr eller en frugt efter eget valg. Der arbejdes med flertals s på engelsk, samt eksempler på ord i uregelmæssig flertal. Eleverne klipper ordbilledekort ud og arbejder 2 og 2 med at danne sætninger ud fra ordbilledkort af de netop lærte nye navneord. I sætningerne skal indgå antalsbestemmelse. Alle elever er aktive mundtligt.

6 Skolefaciliteter. Fællesrum/musiklokale. I fællesrummet hænger geografiske 3-d verdens- og europakort. Der er OHP, tavle og filmlærred, fjernsyn, video og musikanlæg til afspilning af CD er og bånd. Der er klaver, guitar og rytmeinstrumenter. Udstoppede dyr: bl.a. ræv, fasan, egern, 2 rovfugle og en mår, - grævling. Værkstedsrum. Værkstedsrum, velegnet til billedkunst, natur/teknik, men ikke så meget træværksted. Der er depotskabe, vask og en høvlebænk. Skolen har en forholdsvis ny keramikovn. Værkstedslokalet mangler procesventilation. IT-rum. IT-rummet har 8 Internet koblede pc er er installeret. En pc med scanner er installeret på 1. sal. De fleste lokaler råder over 1 eller 2 pc er til at skrive på dog ikke netkoblede. Skolen har anskaffet et antal nye bærbare PC er til eleverne som har adgang til Internettet. Der bruges Linux på de nye pc er. Fælleskøkken. Fælleskøkken-alrum bruges på skift af de forskellige årgange og dækker samtidig hjemkundskabsundervisningen. Udeområde og legeplads. Skolen gør flittigt brug af udeområde og legeplads. Rengøring. Skolens forældrekreds forestår den daglige rengøring, samt hovedrengøring 2 gange årligt. Toiletforhold. Toiletforholdene er relativt nye, og der er brusebad til lærerstaben, hvilket der er meget tilfredshed med.

7 Undervisningsområder/bibliotek. Skolebibliotek. Skolen har intet selvstændigt skolebibliotek. Hver onsdag holder bogbussen ved skolen, og eleverne kan låne bøger til emner og frilæsning. Skolen kan trække på undervisningsmaterialer ved CVU Nordjylland Undervisningsområder/Specialundervisning. Specialundervisning. Skolen trækker på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR gennem Rebild Kommune. Skolen gennemfører selv læseprøver. Støtte til specialundervisning sker gennem ansøgning til Undervisningsministeriet, med påtegning fra PPR. Det er normalt, at der bevilliges støtte, svarende til 2/3 af den ansøgte støtte. Skolen kompenserer i en vis udstrækning for dette gennem egne ressourcer. Specialundervisningstimer læses med elever efter normalskemaets ophør. Støttemidler meldes ud fra undervisningsministeriet for et år ad gangen, og tildeles afhængig af ansøgning og behov Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk. Idrætsundervisning. Idræt afvikles på Øster Hornum skoles i idrætshal i 2 moduler for hele skolen. Transport med bus. Fysik/kemi undervisning. Hver onsdag har 6. 7.kl. fysik/kemi på naboskolen i Godthåb, hvor der er de nødvendige faciliteter til det faglokale og uddannet fysik/kemi lærer. Tyskundervisning. Tyskundervisningen kører efter systemet Du bist dran, Fang an og Tekstbuch Undervisningsområder/Temaundervisning. Temaundervisning. Skolen lægger vægt på temaundervisning. Fagene natur/teknik, historie, sløjd, håndarbejde, billedbrugskunst, musik er ikke skemalagt, men indgår som fag i temablokkene på skemaet. Der arbejdes normalt med 4 temaer på et år. Emnerne tilrettelægges normalt omkring en person. Præsentation af emne med brainstorm sammen med eleverne. Elevernes ideer inddrages i tilrettelæggelsen af emnet. Eleverne arbejder med delemner i relation til emnet og brainstorm. De ikke skemalagte fag bidrager hver især til arbejdet med temaet. Forskellige årgange kan have forskellige lærere i løbet af et tema, idet man ved tilrettelæggelsen søger at udnytte lærerens faglige styrkesider. Hen imod årets slutning vurderes, om der er fagområder, der har været vægtet for lidt, med henblik på i det resterende skoleår, at kompensere for dette undervisningsmæssigt. Skolen har Grønt Flag status.

8 Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform. Projektopgave arbejdsformen. Projektopgavearbejdsformen tilstræbes i undervisningen op igennem forløbet, idet skolen også lægger vægt på den praktisk/musiske dimension. Vurderingen af projektopgaver baseres på den skriftlige del, den praktisk/musiske del samt fremlæggelsen. Elevarbejder, porteføljer er for alle elever nu placeret i ringbind på en reol i fællesrummet Undervisningsområder/mål/evaluering. Mål/evaluering/løbende. Skolen arbejder efter delmål og slutmål i dansk, engelsk og matematik. Målene har skolen selv udarbejdet. Delmål og slutmål fremgår af skolens hjemmeside. Delmål og slutmål for faget dansk er udarbejdet og vil fremgå af skolens hjemmeside fra næste år. Der er som udgangspunkt ens faglige mål for eleverne på et klassetrin, idet læreren er opmærksom på at komme omkring de elever, der har brug for en ekstra forklaring, hjælp eller træning. Der laves læsetest f.eks. OS64. Man arbejder også med portefølje for hver enkelt elev. I bl.a. engelsk evaluerer man på den måde, at en anden lærer end den der underviser klassen, er inde for at teste elevernes ordforråd, grammatik, læse- og samtale færdigheder. For at styrke læsningen, arbejdes der med boganmeldelser hver måned og indholdslæsning. Evaluering ved skole-hjem-samtaler. Løbende fagligt i dialog mellem elev lærer Mål/evaluering/projektarbejde. I forbindelse med projektarbejde udfylder eleverne Arbejdsseddel ved arbejdets begyndelse, og Evalueringsseddel ved arbejdets fremlæggelse. Evalueringssedlen indeholder både positiv og negativ kritik af arbejdet, samt spørgsmål under fremlæggelsen. Arbejds- og evalueringssedler i forbindelse med projektarbejde forefindes på skolen. Nogle forældre kommer til fremlæggelsen. Mål/evaluering/social udvikling. Omkring social udvikling arbejdes med materialet Trin for trin. I forbindelse med indstilling til skolepsykolog udarbejdes individuel beskrivelse af den enkelte elev på standardiserede skemaer der tilgår forældrene.

9 Personale/praktikskole. Lærerstuderende. Skolen fungerer som praktikskole for lærerstuderende fra Aalborg Lærerseminarium. Der kommer 2. års og 4. års studerende i perioder af 5 og 6 ugers varighed Personale/lærerteam. Lærerteam. Hele personalegruppen fungerer som ét lærerteam. Her foregår gensidig kollegial sparring, især fremhæves samarbejdet omkring skolens temaer, som inddrager alle skolens elever. Det fremhæves også som et gode, at skolen har lærerstuderende, idet det sætter undervisningen til debat. Skolens leder fremhæver også forskellige lærerkurser som god inspiration for lærerstabens fortsatte faglige udvikling Sammenfatning. På baggrund af de iagttagelser jeg har gjort under besøget på Guldbæk Friskole, de fysiske rammer skolen virker i, den måde hvorpå skolen er organiseret, samt de samtaler jeg har haft med lærere og leder, når jeg frem til følgende: Jeg har mødt en engageret lærerstab, der giver sig tid til den enkelte elev og yder en god faglig undervisning. Undervisningssproget er dansk. Skolens atmosfærer virker tryg. Der er en god stemning og ordentlig omgangstone på skolen, der giver et godt rum for faglig og personlig udvikling. Jeg oplever en god kommunikation mellem elever og lærere både gensidigt og indbyrdes. Skolens udendørsarealer tjener både til leg og undervisningsaktiviteter. Skolen udnytter i høj grad, at et valgt tema bliver styrende ledetråd for indholdet i undervisningen, hvor fagene hver især bidrager med, hvad der er fagligt relevant. Alle årgange har temamoduler samtidigt, hvilket giver god mulighed for samarbejde på tværs af årgange, samt holddeling på alle niveauer fra individuelt arbejde og gruppearbejde til fælles samling for alle skolens elever. Samlæsning af 2 årgange giver klassestørrelser på op til 16 elever, så der skabes et bedre og større socialt samspil og modspil i klasserne, hvilket er vigtigt for klassernes dynamik, elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Samlæsning af årgange giver naturligt anledning til undervisningsdifferentiering og arbejde på forskellige niveauer. IT-rummet giver god mulighed for at integrere IT i undervisningens forskellige fagområder, herunder informationssøgning på Internettet, billedbehandling, opgavepræsentation, databehandling, kommunikation etc. Elevernes standpunkt er vurderet ved at se og høre elevernes deltagelse i undervisningen, samt de mange ophængte elevarbejder på skolen. Bevidst om det spinkle grundlag i et øjebliksbillede, vurderingen bygger på, vurderer jeg at elever og undervisning fagligt er på niveau med, hvad jeg møder i folkeskoler, jeg kommer på. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg fortsat ser en skole i udvikling, der orienterer sig i den almindelige samfundsudvikling. Skolen bør være opmærksom på, at der er kommet en ny revideret udgave af Sigma matematik, der lever op til de nye trin- og slutmål for folkeskolen.

10 Bilag 1. ( skolens skemaplan ) Bilag 2. ( bekendtgørelser ) Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. - herunder om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v. Uddrag: I medfør af 9, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007, fastsættes: Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og hvis skolen er omfattet af 8 a, stk. 4, historie samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at skolen opfylder kravet i 1, stk. 2, 4. pkt., og at undervisningssproget er dansk. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 891 af 08/07/2007 (Gældende) 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Niels Peter Flygaard