Bygningskonstruktør Uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningskonstruktør Uddannelsen"

Transkript

1 ORIGINAL Bygningskonstruktør Uddannelsen 7. semesters specialeopgave Onur Ot Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Forår

2 1 Titelblad Titel Udarbejdet af Adresse : Højstyrkebeton : Onur Ot : Bækkedal 22, 9210 Aalborg SØ Telefon : Uddannelsessted Adresse Vejleder Specialets form Rapport type Professionsretning Arbejdsform : : University College Nordjylland Bygningskonstruktør uddannelsen : Porthusgade 1, 9000 Aalborg : Mogens Helledie : : Rapportform : 7.semesters speciale : Projekterende : Individuelt Projekt periode : Uge 6 15 Sidste afleveringsdato : 14/05/2014 Oplæg Elektronisk form Skrifttype : 3 stk. : Der er vedlagt én CD for hver kopi af oplæg med bilag. : Calibri (Brødtekst) Skriftstørrelse : 11 Dato : 14/05/2014 Underskrift : Onur Ot - Titelblad Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 1

3 2 Forord Denne rapport er skrevet i forbindelse med min 7.semester i bygningskonstruktør uddannelsen på University College Nordjylland og er målrettet til byggeherre og rådgivere, entreprenører, samt bygningskonstruktør studerende, som ønsker information om højstyrkebeton og isoleringsmaterialer i især elementbyggeri. Under udarbejdelsen af denne rapport fik jeg vejledning og informationer fra følgende virksomheder og personer, som jeg i forbindelse med denne rapport vil sige tak til: University College Nordjylland Mogens Helledie - Underviser Connovate - Ambercon Rolf Bengaard Gravesen - Kvalitetschef Forord Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 2

4 3 Indholdsfortegnelse 1 Titelblad Forord Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Emneafgrænsning Problemformulering Metode Beton Begrebsafklaring Fremstilling af cement og cementtyper Fremstilling af cement Cementklinkernes kemiske sammensætninger og hærdningsproces Cementtyper Aalborg Portland cementtyper Tilslag og tilsætninger i beton Tilsætninger i beton V/C forholdet Plastificerende tilsætningsstoffer Jernbeton Højstyrkebeton Fibermaterialer for højstyrkebeton Højstyrkebeton egenskaber Armering i højstyrkebeton Delkonklusion Isolering Begrebsafklaring Udvikling Isoleringstyper Mineraluld Celleglas isolering <Indholdsfortegnelse Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 3

5 7.3.3 Celleplast - Ekspanderet polystyren (EPS- XPS) PUR og PIR isolering Delkonklusion Facadeelementer af højstyrkebeton Konstruktionsbeskrivelse af højstyrkebetonelement Lyd afskærmningsegenskaber Brandsikkerhed Energi analyse Konklusion Litteratur liste Bilag <Indholdsfortegnelse Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 4

6 4 Resumé Fremtidens afhængighed af energirigtige løsninger på grund af den globale opvarmning og dermed behovet for reducering af drivhusgasser, har medbragt en række skærpede regler og dermed tykkere løsninger i især tunge konstruktioner. Eftersom der er nye og skarpere regler på vej hel op til 2050, er det blevet nødvendigt at finde nye energirigtige løsninger frem for traditionelle konstruktioner. Dette har sat fokus på både at videreudvikle de eksisterende byggematerialer og at finde nye materialer, der kan erstatte de eksisterende. Denne rapport handler netop om denne udvikling af byggematerialer med fokus på sandwichelementer. Der er derfor i rapporten taget udgangspunkt i de nye Connovate højstyrkebetonelementer og undersøgt delelementerne, såvel enkeltvist som kombinationer af disse elementer, med henblik på at illustrere, at sandwichelementerne har kunnet følge udviklingen i byggeri. I første del af rapporten beskrives betonens delelementer for at fremhæve udviklingen af beton og derefter undersøges betonens delelementers rolle i denne udvikling. Her kan man finde oplysninger om bl.a. cement, tilslag, tilsætninger og tilsætningsstoffer, samt fremstilling af cement og beton. Næste del omhandler isoleringsmaterialer og udviklingen af disse for at undersøge deres rolle i byggeriets fremtid. I denne del kan man finde oplysninger om hovedprincipperne i isolering og isoleringsmaterialer. I den sidste del af rapporten undersøges det nye udviklet højstyrkebetonelement fra Connovate og en analyse over dets egenskaber sammenlignet med andre byggesystemer. Resumé Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 5

7 5 Indledning 5.1 Emneafgrænsning Beton er et holdbart, billigt, stærkt og miljøvenligt byggemateriale. Den er nem at arbejde med og kan udformes i alle udformninger(1). Med disse egenskaber har beton altid fascineret mig i byggeri. Den har mange fordele og derfor er det den mest brugte byggemateriale, som ikke kan udelukkes i byggeriet(2). Under mit praktikophold hos Ambercon A\S på 6. semester har jeg haft mulighed for at kaste mig ud i en ny fortolkning af betonelementer i byggeri. Ambercon er en af de førende betonelementproducenter, som arbejder med at udvikle nye idéer indenfor betonteknologi sammen med deres dygtige partnere i Connovate, som er en vidensbaseret virksomhed, der arbejder med højstyrkebeton og nye løsninger ved brugen af denne(3). Connovate har udviklet nye produkter ved at kombinere højstyrkebeton med de bedste isoleringsmaterialer(3). Denne rapport handler netop om højstyrkebetonens rolle i byggeriet i fremtiden, hvorfor de nye facadeelementer af Connovate undersøges nærmere, ikke mindst fordi facadeelementer indebærer alle udfordringer af Connovate løsninger. 5.2 Problemformulering Fremtidens byggeri er afhængig af energirigtige løsninger. Beton har stor varmeledningsevne, men en mindre styrke, hvilket er årsag til store dimensioner i konstruktioner. Dette medfører mindre netto arealer, begrænset lysindfald, samt store transportomkostninger i bygninger. Til gengæld er beton et fantastisk byggemateriale med uanede formgivningsmuligheder, billigt, miljøvenligt og nemt at arbejde med. Disse fordele gør betonen uundgåelig i byggeriet. I denne rapport belyses følgende: Hvordan kan disse problemer med beton løses, for at den kan følge med i udviklingen indenfor byggeri? Findes der et produkt, der kan erstatte beton i byggeriet? 5.3 Metode Denne rapport er skrevet med fokus på idéen bag højstyrkebeton og de elementer, der bliver produceret ved brugen af denne. Højstyrkebeton produkter sammenlignes med andre byggeelementer, som er produceret af andre byggematerialer, såsom traditionelle beton- og træelementer. Connovate er bygget op på en hovedsagelig teori, som siger, at man får det bedste resultat ved kombination af de bedste materialer(3). Rapporten belyser derfor emnet ved at undersøge delelementerne først selvstændigt og senere mulige kombinationer af disse. Teorier belyses ved at undersøge facadeelementernes og delelementernes egenskaber omkring brand- og lydforhold, samt de mekaniske egenskaber. Der vil indgå nogle beregninger og grafiske forklaringer i rapporten for at give bedre overblik over sammenligning af forskellige sammensætninger af materialer. Under udarbejdelsen af rapporten vil der være fokus på troværdigheden af kilder og derfor vælges de mest veldokumenterede kilder for at belyse emnet. Indledning Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 6

8 6 Beton Brugen af beton starter med at grækerne og romerne begynder at brænde kalk til fremstilling af muremørtel. Senere har de blandet denne middel med vulkansk aske og fremstillet det første cement produkt, som hærdner ved blanding med vand. Tidligere har mennesker brugt forskellige bindemidler i byggeriet, men denne bindemiddel er i grunden cement, som danner beton ved blanding af sand og sten(4). Efter romernes tid går betonens udvikling i stå indtil 1824, hvor murermesteren Joseph Aspdin i byen Leeds i England fremstiller et bindemiddel ved brænding af en blanding af finkornet ler og kalksten og derefter formaling af denne(5). Dette produkt blev patenteret ved navnet portlandcement. Det bliver en ny start for betonens udvikling og den bliver brugt til først militære anlæg, men senere også til civile bygninger(4). Beton alene var en udmærket byggemateriale til at modstå trykkræfterne, men havde ikke samme evne imod trækkræfterne. Derfor begyndte byggeaktørerne at kombinere betonen med armering og dermed udviklede de jernbetonen omkring år Det gav betonen et mere bredt anvendelsesområde i byggeriet. Især efter 2. Verdenskrig var der et stort behov for nye bygninger og de traditionelle byggemetoder kunne ikke klare det alene. Dette behov skabte industrialiseret byggeri og dermed udbredt brugen af betonelementer(4). I dag er beton stadigvæk under udvikling og mere populær end nogensinde før, hvilket har medført stor konkurrence omkring producering og udviklingen af den(5). I følgende afsnit vil jeg beskrive betonens delelementer og undersøge, hvad deres indflydelse er i betonens styrke og dermed i højstyrkebeton. 6.1 Begrebsafklaring Jeg vil starte med at forklare nogle begreber og materialer, der bliver brugt, for at give en bedre forståelse af emnet. Senere i afsnittet vil de relevante begreber blive uddybet. Eksponeringsklasse og miljøklasse: Er en betegnelse for de omgivelser, som konstruktionerne befinder sig i. I europæiske normer er der beskrevet 18 forskellige eksponeringsklasser, som står i figur 1. I Danmark bruges miljøklasse begrebet, der samler eksponeringsklasserne under fire miljøklasser, som ses i figur 2(7). Figur 1: Oversigt over eksponeringsklasser(6). Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 7

9 Figur 2: Sammenhæng mellem miljø- og eksponeringsklasser(6). Puzzolan: Er en betegnelse for kiselholdige materialer, der i fugtige omgivelser reagerer med calciumhydroxid d og danner bindingen calciumsilikathydrater. Portlandcement giver under hærdning calciumsilikathydrat og calciumhydroxid. Puzzolaner reagerer med calciumhydroxid i en yderligere hærdning og erstatter en del af cementen. Da puzzolaner ofte er biprodukter, der ikke ønskes at blive deponeret, er de meget billigere end cement. Puzzolaner kan anvendes på denne måde(8). o Flyveaske: Er en finkornet aske, som er biprodukt i kulfyrede kraftværker. I kraftværkerne forbrændes pulveriseret kul og asken vil flyve med røgen og forurene omgivelserne. Derfor opfanges disse små rundformede partikler i skorstenene. Flyveaske er et puzzolan, der anvendes i både cement- og betonproduktion og den mest brugte tilsætning i beton i Danmark(9). o Mikrosilica: Er et biprodukt fra produktion af ferrosilicium, som anvendes til at øge stålets styrke i stålproduktion. Mikrosilica har en meget lille partikelstørrelse, som kan være imellem cementkornene, hvilket øger tætheden og dermed styrken af beton. Mikrosilica er næst efter flyveaske den mest anvendte tilsætning i beton i Danmark(9). o Granuleret højovnsslagge: Er en biprodukt fra produktionen af råjern i højovne. Granuleret højovnsslagge anvendes som tilsætning i beton for at give den stor tæthed og dermed styrke. Granuleret højovnsslagge anvendes også som en bestanddel i slaggecement, men bruges hverken i cement- eller betonproduktionen i Danmark(9). o Brændt olieskifer: Er en skifersten, der kan udvindes fra råolie ved opvarmning under høj temperatur eller brændes direkte til el produktion og opvarmning. Biproduktet af denne proces er en puzzolan, som anvendes i cement- og betonproduktion. Heller ikke olieskiffer bruges hverken til cement- eller betonproduktion i Danmark(10, 11) ). Alkalikisel reaktion: Alkali er en fællesbetegnelse for natrium- og kalium-ionerne, der øger betonens ph-værdi og skaber risiko for dannelse af en gel af alkalikisel eller alkalicarbonat, som suger vandet i omgivelserne og skaber stort tryk i betonen. Denne reaktion kaldes alkalikisel reaktion og kan ende med at skade betonen(7). Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 8

10 6.2 Fremstilling af cement og cementtyper Cement er det vigtigste delelement i betonen. Den binder alle materialerne sammen ved at danne et komponent af lim (cementpastaen). Med denne egenskab er cement en såkaldt hidrolisk bindemiddel, der hærdner sammen med vand og derefter er vandbestandig. Den er derfor en af de afgørende faktorer for betonens egenskaber(14) Fremstilling af cement Cement fremstilles efter samme principper, som har været anvendt i gamle dage, men mere moderniseret og videns baseret i dag. Det er at brænde en blanding af kalk, sand, ler og jernholdigt materiale i en roterovn. Cement fremstillingsprocessen består hovedsageligt af tre faser(9). Figur 3: Oversigt over de processer som sker I forbindelse med produktion af cement. Flowdiagrammet er baseret på produktion af grå cement på Aalborg Portlands Ovn 87 som er udstyret med forvarmer og kalciner til brug til afbrænding af affald. Under hele processen fra gravning af råmaterialer til udlevering af cement til kunder er der løbende kvalitetskontrol for at sikre ensartet og optimal kvalitet. (9) At skaffe råmaterialer I Danmark starter processen ved at blande fint formalet sand med ca. 4 gange så meget kridt. Sand formales og blandes med vand, som blandes med tilsætninger, der er afgørende for cementtypen. Herefter blandes med kridt - vand blandingen(9). At brænde blandet råmaterialer Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 9

11 Færdigblandet slam brændes i roterovn og der fremstilles cementklinker. Der findes to forskellige ovnanlæg for cement produktion. I vådanlægget pumpes råmateriale blandingen direkte til en lang roterovn. I semitøranlægget tørres råmateriale blandingen inden brændingsprocessen og brændes i en kortere ovn. Denne anlægstype giver betydelige energibesparelser, da varmen fra tørringsprocessen udnyttes(9). Efter brændingsprocessen formes råmaterialerne til cementklinker, som indeholder 3CaO. SiO 2, der medvirker både til den tidlige og sene styrkeudvikling, samt 2CaO.SiO2, som medvirker kun til den sene styrkeudvikling(9). Formaling af cementklinker Klinkerne sendes til cementmøller, formales til cementpulver og deponeres klar til salg i siloer. Inden formaling tilsættes gips for at kontrollere afbindingsreaktionerne. Ud over gips tilsættes andre tilsætninger for at producere en bestemt cementtype. Under cementtyper kan man se nærmere på disse materialer og tilsætningsforholdet(9) Cementklinkernes kemiske sammensætninger og hærdningsproces Cementklinker består af C 3 S, C 2 S, C 3 A og C 4 AF. Disse mineraler har stor indflydelse på cements styrkeudvikling under hærdningsproces(9). Figur 4: Cementklinke mineralernes effekt på styrkeudvikling i beton(9). I figur 4 ses at C 3 S har den største effekt på cements både tidlige og sene styrkeudvikling i forhold til andre mineraler, da C 3 S danner calciumhydroxid (Ca(OH)2) og calciumsilikathydrat (C-S-H), der har største indflydelse på cements styrke. C2S og C 4 AF har betydelig effekt ved den sene styrkeudvikling, mens C 3 A har effekt på både den tidlige og sene styrkeudvikling(9). Desuden C 3 A indebærer risiko for alkalikisel reaktioner(9). Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 10

12 6.2.3 Cementtyper Der findes fem forskellige cementtyper i standarder og er forklaret i det følgende(13): CEM I: Portlandcement Fremstilles af minimum 95 % portlandcementklinker og gips. Dvs. den må indeholde højst 5 % kalkfiller og flyveaske lignende uorganisk materiale(13) CEM II: Portlandkompositcement Fremstilles af minimum 65 % portlandcementklinker og gips. Dvs. den må indeholde højst 35 % kalkfiller og flyveaske lignende uorganisk materiale og følgende mineralske tilsætninger(13): Granuleret højovnsslagge Mikrosilica Naturlig og industrielt fremstillet puzzolan Siliciumaluminiumholdig flyveaske Siliciumcalciumholdig flyveaske Brændt olieskifer CEM III: Slaggecement Fremstilles af minimum 5 % portlandcementklinker og gips og % granuleret højovnsslagge. Dvs. den må højst indeholde 95 % kalkfiller og flyveaske lignende uorganisk materiale og granuleret højovnsslagge(13) CEM IV: Puzzolancement Fremstilles af minimum 45 % portlandcementklinker og gips. Dvs. den må indeholde højst 65 % kalkfiller og flyveaske lignende uorganisk materiale og følgende mineralske tilsætninger(13): Mikrosilica Naturlig og industrielt fremstillet puzzolan Siliciumaluminiumholdig flyveaske CEM V: Kompositcement Fremstilles af minimum 20 % portlandcementklinker og gips og 18 % til 50 % granuleret højovnsslagge, samt en eller flere af følgende tilsætningsmaterialer(13): Naturlig og industrielt fremstillet puzzolan Siliciumaluminiumholdig flyveaske Desuden må denne type cement indeholde højst 5 % kalkfiller og flyveaske lignende uorganisk materiale. Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 11

13 6.2.4 Aalborg Portland cementtyper Aalborg Portland producerer 6 slags cement i type CEM I og CEM II, hvilket beskrives senere i dette afsnit. Jeg vil starte med at give nogle eksempler på fire af disse cementtypers mineralindhold, for at give bedre forståelse af vurderingen en af cementtypens egenskaber(13). Figur 5: Aalborg Portland cementtypers kemiske sammensætninger(13). I figur 5 adskiller Lavalkali Sulfatbestandig Cement og Aalborg White Cement sig med et lavt C 3 A indhold, hvor kravet er højst 5 % for høj sulfatbestandighed. Basis Cement og Aalborg White Cement adskiller sig med en høj C 3 S indhold, som er afgørende for tidligere styrke udvikling, mens Lavalkali Sulfatbestandig Cement adskiller sig med høj C 2 S, der er afgørende for den sene styrkeudvikling(13) BASIS CEMENT Basis cement har en styrkeklasse på 52,5 R, type CEM II og er fremstillet af portlandcementklinker med op til 20 % finkornet kalkfiller. Cementen kan anvendes med tilsætninger efter doseringer i tilhørende standarder. Desuden er beton med Basis Cement særlig følsom over for udtørring, hvorfor det er en god idé at afdække betonen efter udstøbning(13). Figur 6: Basis Cements egenskaber(13). I figur 6 ses at Basis Cements hurtige styrkeudvikling gør den brugbar til betonelementer(13) BASIS AALBORG CEMENT Basis Aalborg Cement adskiller sig med sin styrkeudvikling fra Basis cement og kan leveres i sække. Basis Aalborg cement har en styrkeklasse på 52,5 N, type CEM II og er fremstillet af portlandcementklinker med op til 20 % finkornet kalkfiller. Cementen kan anvendes med tilsætninger efter doseringer i tilhørende Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 12

14 standarder. Desuden er beton med Basis Aalborg Cement særlig følsom over for udtørring ligesom Basis Cement, hvorfor det er en god idé at afdække betonen efter udstøbning(13). Figur 7: Basis Aalborg Cements egenskaber(13). I figur 7 ses at Basis Aalborg Cements styrkeudvikling ikke er så hurtig som Basis Cement, men til gengæld kan den bruges til muremørtel(13) RAPID CEMENT Rapid Cement har en styrkeklasse på 52,5 N, type CEM I og er fremstillet af portlandcementklinker med op til 5 % finkornet kalkfiller. Cementen kan anvendes med tilsætninger efter doseringer i tilhørende standarder. Desuden er beton med Rapid Cement ikke særlig følsom over for udtørring pga. det lave kalkfiller indhold, hvorfor det ikke er nødvendigt at afdække betonen efter udstøbning. Denne egenskab gør betonen meget brugbar til gulve og slidlag(13). Figur 8: Rapid Cements egenskaber. (13). I figur 8 ses at Rapid Cements styrkeudvikling ikke er så hurtig som Basis Cement, men til gengæld kan den bruges til muremørtel(13) LAVALKALI SULFATBESTANDIG CEMENT Lavalkali Sulfatbestandig Cement har en styrkeklasse på 42,5 N, type CEM I og fremstilles af portlandcement med høj sulfatbestandighed og lav varmeudvikling. Cementen kan anvendes med tilsætninger efter doseringer i tilhørende standarder(13). Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 13

15 Figur 9: Lavalkalisulfatbestandig Cements egenskaber(13). I figur 9 ses at Lavalkali Sulfatbestandige Cements styrkeudvikling er meget langsom, hvilket gør den ikke velegnet til element produktion, men til gengæld kan den bruges, når der er risiko for alkalikiselreaktioner. Desuden kan den også bruges til mørtel. Denne cementtype er velegnet til ekstra aggressive miljøklasse(13) AALBORG WHITE CEMENT Aalborg White Cement har en styrkeklasse på 52,5 R, type CEM I og fremstilles af portlandcement med høj sulfatbestandighed. Cementen kan anvendes med tilsætninger efter doseringer i tilhørende standarder. Aalborg White Cement vælges, hvis der ønskes en hvid eller lys beton(13). Figur 10: Aalborg White Cements egenskaber(13). I figur 10 ses at Aalborg White Cements 28 døgns højstyrke gør cementtypen typen velegnet til højstyrkebeton. Desuden kan den bruges, når der er risiko for alkalikiselreaktioner og som muremørtel. Denne cementtype kan også bruges til ekstra aggressive miljøklasse(13). 6.3 Tilslag og tilsætninger i beton Tilslag fylder ca. mellem 65 % og 75 % af betonens volumen, og er derfor meget vigtigt for betonens egenskaber. Der kan bruges mange forskellige tilslagsmaterialer efter ønske om betons egenskaber. I denne rapport er der fokus på højstyrkebeton og derfor er der også lagt fokus på tilslag, der kan medvirke til en højstyrke i beton(9). Der findes forskellige kvalitets kriterier for at vurdere tilslag(9): Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 14

16 Kornformen kan være afgørende for betonens bearbejdelighed og dermed afgørende for brugen af cementmængden. Kornenes selvstændige styrke er afgørende for betonens styrke, da beton limes sammen af cementpastaen. Kornene må derfor være stærkere end cementpastaens endelige hærdnet styrke alle steder i betonen. Tilslaget må være ren for absorberende og opløselige materialer. Her kan nævnes alkalireaktive materialer, humus og klorider. En anden faktor er den maksimale korn størrelse, som skal være passende til støbeformens størrelse, armeringsdiameteren og afstanden mellem armeringsstænger. Især i højstyrkebetonelementer er det meget vigtigt, da betonpladernes tykkelse ikke er stor. Udover de ovennævnte faktorer, hænger betonens tæthed og styrke sammen. Man kan skaffe tilslag i den bedste kvalitet, men kunsten er at bruge dette materiale ved en optimal blanding. Dermed skabes den tætte og holdbare beton med en høj styrke. Den optimale blanding skabes ved at blande forskellige kornstørrelser og herved at skabe muligheden for, at mindre korn kan placere sig i hulrummet mellem de store korn, som resulterer en tæt og stærk beton(14). Det reducerer samtidig brugen af cementpastaen og dermed cementmængden, da der er mindre plads til denne(se figur 11). Figur 11: Illustration af pastaoverskud i to betoner med samme mængde tilslag og pasta, men med forskellige kornkurver(14). I virkeligheden vil producenterne af beton bruge det naturlige tilslag fra grusgrave eller sø, da det er meget billigt. Disse materialer er ofte rundformede og derfor bedst til brugen af beton, men det kræver en undersøgelse af ovennævnte punkter. Dvs. tilslaget må opfylde ønskede egenskaber og være passende til den ønskede beton. En af disse undersøgelser er undersøgelse af kornstørrelse, som ofte kan volde problemer ved en manglende størrelse af sand eller sten(9). Undersøgelsen foregår ved at udføre sigteanalyser. Resultaterne tastes ind i en tabel og der tegnes en såkaldt kornkurve. Den bedste kornfordeling for et tilslag er en jævn graderet fordeling(9). I figur 12 ses Fuller kurven, som er en kurv, der illustrerer, hvordan den optimale kornkurve for tilslaget skal være på baggrund af en masse forsøg. Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 15

17 Figur 12: Eksempel på kornkurve ved hensyn til Fuller Kurven(9) Tilsætninger i beton Der bruges tilsætninger i beton for at erstatte cement, forbedre betonens egenskaber og billiggør betonen. Disse tilsætninger er ofte naturlige eller kunstige puzzolaner, men der findes også andre tilsætninger i beton, såsom farvestoffer. Tilsætninger nger indeholder ofte CaO, SiO 2 og Al 2 O 3 +Fe 2 O 3. De mest kendte tilsætninger er mikrosilica, Flyveaske, Granuleret højovnsslagge, Kalk og Jernoxidpigmenter(9)(se også figur 13). Mikrosilica Flyveaske S F Granuleret højovnsslagge Sl Kalk Jernoxidpigmenter Cement (CEM I) K P C Figur 13: Sammenligning af forskellige tilsætninger og CEM I cementtype(9). I det følgende vil de mest anvendte tilsætninger i Danmark blive beskrevet. Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 16

18 Flyveaske Flyveaske er en finkornet aske med kornstørrelse på cementpartikler og er et biprodukt fra kul baseret produktion af el og varme. I kraftværkerne forbrændes pulveriseret kul og asken vil flyve med røgen og forurene omgivelserne. På grund af flyveaskens indhold af tungmetaller, er der risiko for forurening af grundvandet ved deponering. Derfor opfanger man disse små rundformet partikler i skorstenene og er en af de største grunde til anvendelsen i beton industrien. Den anden grund er økonomi, da flyveasken er forholdsvis billigere end cement(9). Indtil oliekrisen i 1973 blev olie brugt som brændsel til kraftværker. Efter oliekrisen begyndte brugen af kul, som efterlader store mængder af flyveaske. På baggrund af erfaring fra andre lande begyndte cement- og betonproducenterne at anvende flyveasken i cement og beton. Flyveaske forbruget i beton produktion steg markant fra midt i halvfjerdserne. Aalborg Portland producerede flyveaskecement indtil 1995, hvor det også begyndte at producere andre og bedre kvalitet af cement, men samtidig steg brugen af flyveasken(9). Flyveaske er et kunstig puzzolan og den mest brugte tilsætningsmateriale til beton i Danmark. Selvom sammensætningen af flyveaske kan varierer efter kvaliteten af den brugte kul, indeholder næsten alle slags flyveaske SiO 2 og Al 2 O 3. SiO 2 er det reaktive indhold i flyveasken og skal udgøre mindst 25 % af asken ifølge tilhørende standarder(se figur 15). Derfor blandes de forskellige oprindelser af kul for at producere den rigtige flyveaske i Danmark(9). Figur 15: Overordnet kemisk analyse af flyveaske(9). Flyveaske forbedrer cements egenskaber ved at danne et bindemiddel, da den reagerer med calciumhydroxid Ca(OH)2, som dannes ved cementhydratisering(9). Dvs. flyveaskens puzzolan reaktion starter efter cementhydratiseringen og har derfor en sen effekt på betonens styrke egenskaber(se figur 16). Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 17

19 Figur 16: Sammenligning af styrkeudvikling mellem ren Portland cementbeton og flyveaskebeton(9). Ved at reducere betonens ph-værdi, øger flyveaske risikoen for rustdannelse i armering, da høj ph-værdi i beton har en rustbeskyttende effekt. Det skyldes at flyveasken reagerer med calciumhydroxid Ca(OH)2, som dannes ved cementhydratisering. Til gengæld reducerer flyveasken risikoen for alkalikisel reaktioner med den samme egenskab(9). Mindre cement indhold medfører en længere afbindingstid for flyveaskebeton, men samtidig medfører det en mindre varmeudvikling, som minimerer risiko for termorevner i beton. Desuden øger flyveasken betonens flydeegenskaber væsentligt pga. dels den runde partikel form og dels dens effekt på at øge bindemiddel mængden(9) Mikrosilica Mikrosilica er også en kunstig puzzolan ligesom flyveaske og fremstilles ved ferrosilicium produktion, som anvendes til at øge stålets styrke i stålproduktion. Under denne proces dannes siliciummonooxid i gas form på grund af den høje temperatur og brændes sammen med ilt i skorstenen siliciumdioxid(sio 2 ) i fast form (se figur 17). Ved at adskille disse partikler fra røg fremstilles mikrosilica, der indeholder ca. 85 % - 98 % SiO 2 af den samlede mængde, mens resterende del består af forskellige metaloxider af jern, aluminium, kalcium, magnesium, natrium og kalium(9). Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 18

20 Figur 17: Principtegning af mikrosilica fremstilling(9). Udover sammensætningen har mikrosilica til forskel fra flyveasken, en meget lille partikelstørrelse, der er 100 gange mindre end cementpartikler. Det gør at mikrosilica partiklerne bedre kan fylde hulrummet imellem cementkornene, hvilket øger tætheden og dermed styrken af beton. Dvs. at mikrosilica har to forskellige effekter på betonens egenskaber og er derfor meget bedre end flyveasken(9). Desuden har beton med mikrosilica stor tæthed pga. de fine partikler, der reducerer vandtransporten. Dette medfører også stor holdbarhed mod kloridbelastning i beton(9). Der er dog også ulemper ved brugen af mikrosilica og som bør nævnes i denne rapport(9): Ligesom flyveaske reducerer mikrosilica betonens ph-værdi og øger risikoen for rustdannelse i armering, da høje ph-værdi i beton har en effekt for rustbeskyttelse. Det skyldes at mikrosilica reagerer med calciumhydroxid Ca(OH)2, som dannes ved cementhydratisering. Til gengæld reducerer mikrosilica risikoen for alkalikisel reaktioner med den samme egenskab. På grund af mikrosilica partiklernes størrelse er det ikke nemt at undgå klumpdannelse af disse partikler i betonen. Derfor er der udviklet metoder for at sikre at mikrosilica er jævnfordelt i beton, og dette kræver særlig omhyggelighed ved kontrol og brugen af mikrosilica i beton. Fx kan mikrosilicaen transporteres og anvendes i form af en suspension, hvilket kræver en test af mikrosilicas finhed inden suspensionen. Beton med mikrosilica har flere mikrorevner i forhold til den traditionelle beton. Disse mikrorevner har dog ikke særlig stor betydning for betonens samlede tæthed, da beton med mikrosilica stadigvæk er tættere end den traditionelle beton. Beton med mikrosilica er mere følsom overfor udtørring under hærdning og dermed udtørringsrevnedannelse, på grund af at de fine mikrosilica partikler reducerer vandudskillelsen på overfladen af den friske beton. På grund af den store tæthed, kan der være en øget risiko for afskalning under brand. Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 19

21 Man må anvende mikrosilica i ca. 24 % af cementmængden for at mikrosilica kan reagere med al Ca(OH) 2 fra cementhydratiseringen(se figur 18), men dels på grund af at det sænker betonens ph-værdi og dels at det gør betonen ikke bearbejdelig, bruger man ca. 4-5 % i virkeligheden. Derved produceres beton, der er stærk, bearbejdelig og holdbar(9). Desuden siger geolog Boye Bork Jepsen i diskussionen af mikrosilicas betydning for dannelsen af mikrorevner i beton i Ingeniøren nr. 5, 1994 følgende: Efter mine erfaringer forholder det sig således, noget simplificeret, at doseringer op til et moderat niveau på ca. 5 pct. ikke synes at medføre en nævneværdig forøgelse af mikrorevneomfanget, mens en dosering på bare et moderat-højt niveau på ca. 8 %, derimod synes at medføre en tydelig stigning i mikrorevneomfanget. * 1 Figur 18: Et forsøg af Odd E. Gjørv og Kjell E. Løland offentliggjorde i februar 1982 i NTHs rapport: Condensed silica fume in concrete. Med et vand/cement forhold på 0,60 er calciumhydroxyden målt til at være opbrugt ved ca. 24 % MS. (9) Som tidligere beskrevet under tilslag skabes den optimale tilslagsblanding ved at blande forskellige kornstørrelser og dermed mulighed for, at mindre korn kan placere sig i hulrummene mellem de store korn. Dette gælder også for de minimale partikler som mikrosilica(16), men sådan lyder det i en kommentar fra civilingeniøren Max R. Kjeldgaard i debatten om Beton rammer ingeniør B.J. Jensen hovedet på sømmen ved i Ingeniøren nr. 28/29 i Mikrosilica blev oprindelig 'opfundet' som et middel til at få genstridige pulvere til at flyde lettere ved at introducere partikelteknologiske defekter i pulvergranulometrier. Mikrosilica er med andre ord opfundet til * 1 Citat: Beton Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Side 20

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er

Læs mere

CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner

CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner Af direktør Bendt Aarup, CRC Technology ApS CRC en forkortelse for Compact Reinforced Composite er en fiberarmeret højstyrkebeton, der i stigende

Læs mere

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. 1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?

Læs mere

Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding

Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding 3.1 Cement Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding Cement er den vigtigste komponent i den lim, som binder sand og sten sammen til beton. Cement er et pulver (en binder)

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

GRØN BETON GRØN BETON

GRØN BETON GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON

Læs mere

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

FIBER BETON TEKNOLOGI

FIBER BETON TEKNOLOGI FIBER BETON TEKNOLOGI Omkostningseffektiv, økologisk, innovativ og teknisk avanceret Fiberbeton-teknologien har været vores focus område i over 30 år; det er vores kernekompetence. Vi implementere løbene

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

hver gang. Vi lægger meget stor vægt på at kunderne oplever en ensartet, høj kvalitet i alle vore produkter.

hver gang. Vi lægger meget stor vægt på at kunderne oplever en ensartet, høj kvalitet i alle vore produkter. n Vi beskytter din proces Højtemperatur processer er krævende og omkostningstunge. De avancerede processer stiller store krav til det procesudstyr som anvendes. Alt udstyr skal medvirke til at sikre den

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1996D0603 DA 12.06.2003 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. oktober 1996 om opstilling af listen over

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Af Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland

Af Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland 3.5.3 Slagge Af Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland Figur 1. Mikroskopbillede af granuleret højovnsslagge. Udstrækningen af partiklen midt i billedet er ca. 200 μm (en femte-del millimeter) Granuleret

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer: CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Beton og brand Kristian Hertz, BYG - DTU

Beton og brand Kristian Hertz, BYG - DTU 1 D5 8 Beton og brand Kristian Hertz, BYG - DTU Nedenfor behandles de processer, der kan optræde i konstruktionsbeton under brand, samt processernes materialemæssige forudsætninger. Fænomenet eksplosiv

Læs mere

Træfib. helt naturlig isolering

Træfib. helt naturlig isolering Træfib helt naturlig isolering Det isolerer bedre, det giver et sundere indeklima, det lydisolerer, og det virker brandhæmmende. Kan man ønske sig mere af et isoleringsmateriale? Vi tegner et portræt af

Læs mere

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.

Læs mere

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER

Læs mere

HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group. DBF 4. oktober 2006. Research and Development Centre 1. Cement

HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group. DBF 4. oktober 2006. Research and Development Centre 1. Cement HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group DBF 4. oktober 2006 1 Cement 2 1 Cement 3 Cement 4 2 Cementklinker Oxider Symbol Calciumoxid CaO Siliciumoxid SiO 2 Aluminiumoxid Al 2 O 3 Jernoxid

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda:

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda: Elementbroer i højstyrkebeton Agenda: CRC i2 /i3 vs. højstyrkebeton Eksempler, CRC i2 modulbroer Eksempel, større CRC i3 modulbro Fremtidigt perspektiv for modulbroer i højstyrkebeton Spørgsmål Teknologisk

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne

Læs mere

ALTANER & HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE

ALTANER & HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE ALTANER & T R A P P E R HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE Hi-Con A/S blev etableret i 2001 og har gennem årene markeret sig som markedets førende producent af

Læs mere

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen

Læs mere

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne

Læs mere

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen 13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge

Læs mere

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Teknisk isolering Udgave 7 / 2014 & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Moderne isolering har et navn Historien bag det succesfulde foretagende, Sager AG, er tæt forbundet med nutiden. Det hele

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v. Bygninger Teknik Miljø

Læs mere

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter. Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt. KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se

Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt. KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se Fundamenter, vægge, tage, dæk... Førende global teknologi til bæredygtigt byggeri. Den højeste miljømæssige ydelse

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Håndtering af affald i. Dagligdagen

Håndtering af affald i. Dagligdagen Håndtering af affald i AFFALDSHÅNDTERING Dagligdagen Parvis diskuterer I, hvordan I sorterer og bortskaffer i dag. I fremstiller plancher, der efterfølgende diskuteres i plenum. Stikord: Genbrug Deponering

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt. Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

FIBERARMERING AF BETON

FIBERARMERING AF BETON AF: Emil Bøggild S144563 Kursus: 11837 AT Sommerkursus FIBERARMERING AF BETON Vejleder: Lisbeth M. Ottosen Aflevering: 23-08-2015 Fiskenet som fiberarmering i beton. Titelblad Titel: Kursus: Universitet:

Læs mere

Cement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Rørdalsvej 44 Postboks 165. fon +45 98 16 77 77 fax +45 98 10 11 86

Cement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Rørdalsvej 44 Postboks 165. fon +45 98 16 77 77 fax +45 98 10 11 86 Cement og Beton Håndbogen om cement, beton og mørtel Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Telefon +45 98 16 77 77 Telefax +45 98 10 11 86 cement@aalborgportland.com www.aalborgportland.com

Læs mere

Produktion af færdigblandet SCC

Produktion af færdigblandet SCC Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton 10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

Cement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Styrke i særklasse

Cement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Styrke i særklasse Cement og Beton Håndbogen om cement, beton og mørtel Styrke i særklasse Cement og Beton 18. udgave, september 2007. Gennemrevideret i forhold til 17. udgave. 4 Cement og Beton Bogen henvender sig til

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

Ældning af synlige betonoverflader

Ældning af synlige betonoverflader Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Epoxy-lim med lang åbningstid

Epoxy-lim med lang åbningstid IN COMPLIANCE WITH EUROPEAN STANDARD EN 1504-4 STRUCTURAL BONDING Mapepoxy LR EN 1504-4 Epoxy-lim med lang åbningstid ANVENDELSESOMRÅDE Mapepoxy LR anvendes som en kraftoverførende lim til limning af:

Læs mere

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet

Læs mere

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver GRÅ BETON- OPGAVER Mobilsilo er en stærk løsning til landbrugets større betonopgaver Når landbrugets større byggeopgaver skal gennemføres,

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

Betons natur, autogen healing Temablad 14, Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.afloebsfraktionen.dk

Betons natur, autogen healing Temablad 14, Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.afloebsfraktionen.dk 14 Betons natur, autogen healing Temablad 14, Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.afloebsfraktionen.dk Autogen healing af beton Mange materialer bliver svagere med tiden. Når det drejer

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

LIFE05 ENV/DK/000153. Bio aske til beton - en håndbog

LIFE05 ENV/DK/000153. Bio aske til beton - en håndbog LIFE05 ENV/DK/000153 Bio aske til beton - en håndbog December 2007 Bio aske i beton- en håndbog Bio aske kan anvendes i beton med gode resultater: Asken kan håndteres på renseanlægget og hos producenter

Læs mere

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. 10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering.

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. DET BEDSTE og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. Det skal være det NATURLIGSTE at have et hus, der er behageligt køligt om sommeren og lunt og varmt om vinteren.

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

9 Patent- og Varemærkestyrelsen (19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10

Læs mere

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere