Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14

2 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap 5 procent mere i lønningsposen Isumaqatigiinniarnerit avataaniit akuleruffigineqanngitsut Forhandlinger uden indblanding Sammisaq Kommuneqarfimmi Sermersuumi ilinniartitsisut Tema Lærersituationen i Kommuneqarfik Sermersooq Suliffimmi pissutsit sammineqarsinnaapput - ulapaarfimmi Fagligt arbejde er muligt i en presset hverdag Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: ilinniartitsisoq@greennet.gl Justus Kaspersen Ilulissat namibia@greennet.gl Tlf Jan Ellesgaard Qeqertarsuaq jan@ellesgaard.dk Tlf Mobil: Layout og foto: Jan Ellesgaard Forsidefoto: Benny Hegner Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 15. marts 2014 IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax imak@imak.gl Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf sdo@imak.gl Ilinniartitsisoq 2

3 Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput Isumaqatigiissut ukiuni sisamani atuutissaaq, katillugulu fem procentingajammik akissarsiat tunngaviusut qaffaassapput 2017 imi aprilip aallaqqaataani qaffaaneq kingulleq pippat. Angusaq ukiuni sisamani naafferartumik aggulunneqassaaq. Siulittaasoq Sivso Dorph oqarpoq, namminersorlutik oqartussani kommuninilu aningaasaqarniarneq pitsaanngitsoq qissimigaarlugu angusinnaasaq atorsinnaasoq. Akissarsiat kingullermik qaffappata ilinniartitsisup trinimi kingullermi inissisimasup akissarsiaa ukiumut kroninit pallingajallugit ilaqqissaaq. - Inuuniutinut akit qaffanneri akissarsiat qaffannissaata matunavianngilaat. Taamaakkaluartoq, angusarput illersorsinnaavarput, kattuffiit allat angusaat qissimigaarlugit, oqarpoq. Erseqqissarpaa, IMAK ip toqqarsimagaa, akissarsiat tunngaviusut qaffannissaat overtimisiallu unitsillugit, akissarsiat tunngaviusut akit ineriartornerannut malinnaanissaat ullutsinni pingaarmat. Sillimmatit Ilinniartitsisut atugaat allatigut aamma pitsannguuteqarput. Det Forenede Gruppelivimit perululluni napparsimalernermi sillimmasiaq akiliutigineqartartoq marloriaatinngortinneqarpoq. Ullumikkut kroniuvoq maannamullu kroninnngussaaq. Aamma ilinniartitsisut qimataat pissaqarnerulissapput. Ilinniartitsisup peerunnerani akiliutigineqartartoq kroninngormat. Tamatuma saniatigut aningaasaateqarfimmut pisortat akiliutigisartagaat marloriaatinngorpoq, 85 kroniniit 171 kroninut. Taamaattumillu aningaasaateqarfiup timelærerit feriarnerannut atugassai amerlipput. Psykologit psykologitut sulisinnaanermut akuersissutillit ukiumut kroninik tapisiaqalissapput. Pisortat Isumaqatigiinniarnerni pissarsinerpaat tassaapput atuarfinni pisortat taakkulu tullersortaat, viceskoleinspektørit, pisortammi isumaqatigiinniartui aningaasanik immikkut taakkununnga naatsorsuussanik nassarmata, atuarfinni pisortat pikkorissut soqutiginninnerulerniassammata, atorfimmilu sivisunerusumik atasarniassammata. Skoleinspektørit tullersortaallu atuarfiup angissusaa malillugu akissarsiaqartarput. Pisortat tapisiaat agguaqatigiissillugu kroninik qaffappoq, viceskoleinspektørit tapisiaat kroninik qaffattoq. Sivso Dorph oqarpoq, atuarfimmik aqutsinermik pikkorissarnissamut periarfissaqalissasut. - Ullumikkut ilinniartitsisut ullormiit ullormut pisortatut atorfimmi ikkunneqartarput, pikkorissarnissamut periarfissinnagit. Atuarfimmi aqutsinermik, pædagogiskimi pisortaanermik kiisalu aningaasanik aqutsinermik pikkorissaanermik neqeroorfigineqartalissapput upernaakkut ukiakkullu, oqarpoq. Elna Egede, journalist Akiliunneqarluni feriartarnerit pitsannguuteqalaarput. Ilaqutariit ullumikkut ataatsimut aallartariaqarput angerlarlutilluunniit. Massakkut tamanna piumasaqaat peerneqarpoq. Atuartitsisut timelærerit utoqqalinersiaat pitsanngorsaaffigineqarput, pisortat soraarnerussutisianut akilertagaat 200 kronit pallingajallugit qaammamut amerlineqarmat. Ilinniartitsisoq 3

4 Knap 5 procent mere i grundløn Aftalen med det offentlige er fireårig, og vil alt i alt give en grundlønstigning på knap fem procent, når den sidste stigning er udløst den 1. April Resultatet vil blive fordelt over fire år. Formanden for Sivso Dorph understreger, at det er det bedst mulige resultat i lyset af den økonomiske situation, der hersker i kommunerne og selvstyret. Når lønforbedringen er fuldt ud implimenteret, vil den give en lærer på slutløn knap16000 kroner mere om året. - Lønfremgangen er desværre ikke nok til at dække forhøjelsen af leveomkostningerne, som vi ser det i dag. Men det er dog et resultat, der kan forsvares i forhold til de resultater, som andre organisationer har indgået, siger han. Han understreger, at Imak har valgt at lade grundlønnen stige og fastfryse overtidsbetalingen, fordi det er vigtigt at lade grundlønnen følge med prisudviklingen. Forsikring For de almindelige læreres vedkommende er der andre generelle forbedringer. Udbetalingen fra Det Forenede Gruppeliv bliver nu fordoblet. I dag er den kroner, men nu bliver udbetalingen på kroner, når en lærer bliver ramt af kritisk sygdom. Det betyder også, at der bliver flere penge til de efterladte i forbindelse med dødsfald. Beløbet er øget til kroner. 85 kroner til 171 kroner om måneden. Psykologerne, der er ansat efter IMAK overenskomst/ aftale, får nu også autorisationstillæg på kroner om året. Ledelse De største vindere af overenkomstforhandlingerne er skoleinspektører og viceskoleinspektører, fordi aftaleparten havde en ekstra pose penge med til dem, for at tiltrække og fastholde dygtige ledere i folkeskolen. Skoleinspektørerne og deres næstkommanderende bliver aflønnet efter skolens størrelse. Det betyder, at den gennemsnitlige stigning i tillæg er på godt kroner. For viceskoleinspektører er den på kroner. Sivso Dorph siger også, at der bliver mulighed for, at lederne i folkeskolen dygtiggør sig i ledelse af skoler. - I dag kan en lærer blive leder fra dag til dag uden at få tilbudt efteruddannelse i styringen af en skole. Nu får lederne mulighed for at udvikle deres kompetencer i ledelse, pædagogisk ledelse og økonomisk indsigt. Det er aftalt at kommunerne vil komme med efteruddannelsestilbud både forår og efterår, siger han. Elna Egede, journalist Der er også en lille forbedring på feriefrirejserne. I dag må en familie tage på ferie og tage hjem samlet. Nu kan de enkelte familiemedlemmer holde ferie på forskellige dage. Hvad angår underviserne, timelærerne vil der blive indbetalt flere penge til pensionen, med godt 200 kroner om måneden. Herudover kan flere timelærere rejse på ferie med midler fra deres feriefond. Det offentlige fordobler sin betaling fra Ilinniartitsisoq 4

5 Forhandlinger uden indblanding Det er første gang, at overenskomsten er indgået inden overenskomstperioden sluttede for de godt 1150 lærere i den grønlandske folkeskole. Det er en helt anden type forhandlinger, der har været kørt mellem det offentliges forhandlere og IMAK i dette forår. Den sidste forhandling foregik som en udmattelseskrig mellem politikerne og IMAKs forhandlere i en periode af flere år. Denne her gang er det foregået i stilhed. Det hænger blandt andet sammen med, at der blev udarbejdet retningslinjer for forhandlingens forløb. - Der har ikke været politisk indblanding og det foregik stille og roligt. Sidste gang foregik forhandlingerne hovedsagelig i medierne. Denne her gang har forhandlerne haft en pose penge med, og vi har haft mulighed for at henvende os skriftligt til de ansvarlige politikere, og fået skriftlige svar tilbage, siger Sivso Dorph. Han er dog ikke jublende glad for resultatet, som ellers netmedierne har hævdet, da de præsenterede forhandlingsresultatet. - Der er ingen grund til at være jublende glad. Lønningerne stiger, men ikke så hurtigt som leveomkostningerne stiger, siger formanden. IMAK har som de andre organisationer forhandlet i bevidsthed om, at de offentlige kasser er tomme. For at sige det mildt er Grønland gået helt i stå. Bloktilskuddet fra Danmark bliver udhulet, næsten med samme takt som indlandsisens afsmeltning. Tilbagegang Arbejdsløsheden er steget drastisk og håbet om, at tjene hurtige penge på råstoffer er slukket. - Vi ved jo, at de offentlige kasser er tomme. Kommunernes økonomi går dårligt og hele landet fattes penge, siger Sivso Dorph. Selvfølgelig kunne IMAK sætte sig på bagbenene, men det ville være som at skyde sig selv i foden. - Jeg mener, at det er det bedst mulige resultat i denne her omgang, når vi også skæver til andre organisationers forhandlingsresultat. Det er på det grundlag, at vi har indgået en fire årig aftale, siger han. De økonomiske prognoser er mørke for landet i de næste år. - Selvfølgelig kunne vi have indgået en aftale for en kortere periode og håbe på bedre tider, når der igen skal forhandles om to eller tre år. Vi tror dog ikke på, at der vil være plads til lønfremgange i de næste par år, siger Sivso Dorph. Han kan dog glæde sig over den historisk hurtige aftale, der blev - inden aftaleperioden slutter den 31.marts. -Jeg tror aldrig, vi er kommet ud med et resultat så tidligt i forløbet, siger han. Tekst og foto: Elna Egede Nu mangler godkendelsen af resultatet fra medlemmerne. Det sker gennem en urafstemning. Ilinniartitsisoq 5

6 Ilinniartitsisoq 6

7 Isumaqatigiinniarnerit avataaniit akuleruffigineqanngitsut Atuarfeqarfimmi ilinniartitsisut atuartitsisullu 1150 it atugaat pillugit isumaqatigiinniarnerit aatsaat taama siusitsigisumik naammassineqarput, isumaqatigiissut suli atorunaanngitsoq. Pisortat isumaqatigiinniartartuisa upernaaq manna isumaqatigiinniarnerat allatorluinnaq ingerlanneqarpoq. Kingullermik isumaqatigiinniarnerit ukiut arlallit ingerlanneqarput, politikerit IMAK illu akornanni akersuunnertut. Maannakkut nipaatsumik ingerlanneqarput, ilaatigut isumaqatigiinniarnissap ingerlanissaa pillugu atsioqatigiittoqarsimammat. - Politikkikkut akuleruttoqanngilaq, isumaqatigiinniarnerit eqqissisimasumik ingerlapput. Kingullermi tusagassiorfiit aqqutigalugit isumaqatigiinniarpugut. Massakkulli isumaqatigiinniartut piginnaatinneqarsimapput, aningaasanillu aalajangersimasunik nassarlutik. Tamatuma saniatigut politikerinut akisussaasunut allagaqarluta saaffiginnittarsimavugut, allakkatigullu akineqartarluta, Sivso Dorph oqarpoq. Angusaq saqqummiunneqarmat aviisit ilaat allapput siulittaasoq tipaatsuttoq, taamaanngilarli. - Tipaatsunnissamut tunngavissaqanngilaq. Akissarsiat qaffassapput, inuuniarnermulli akit sukkanerusumik qaffakkiartorput, siulittaasoq oqarpoq. IMAK isumaqatigiinniarpoq, kattuffiit allat ilisimasaat aamma pigalugu, pisortat karsii imaqanngitsut. Tassami nunatsinni aningaasatigut ineriartorneq ikkarleqqavoq. Danmarkimiit tapiissutit naleerukkiartorput, sermersuup milliartorneranit sukkanerusumik. Kinguariarneq Suliffissaaleqisut amerliartuinnavipput, aatsitassanillu aningaasarsiornissamik neriulluarneq qamereerpoq. - Pisortat karsii imaqanngillat. Kommunit aningaasaqarniarnerat ingerlanerliorpoq qitiusumillu aqutsisut aamma aningaasassaaleqipput, Sivso Dorph oqarpoq. Soorunami IMAK akiuussinnaagaluarpoq, kisianni imminut pisarinertut inissinnissaq ernumanarluni. - Uanga isumaqarpunga, tassa isumaqatigiinniarnerni uani angusinnaasat, kattuffiit allat angusaat qissimigaassagutsigit taamaappoq. Taamaattumillu ukiuni sisamani atuuttussamik isumaqatigiissuteqarpugut, oqarpoq. Ukiuni tulliuttuni aningaasaqarniarneq ilorraap tungaanut ineriartornissaa ilimagineqanngilaq. - Soorunami isumaqatigiissutip atuuffissaa sivikinnerutinneqarsinnaavoq, aningaasarsiornerup pitsanngornissaa neriuutigalugu. Kisianni uagut isumaqarpugut akissarsiat qaffannissaanut ukiuni tulliuttuni akissaqartoqanngitsoq, Sivso Dorph oqarpoq. Taamaakkaluartoq nuannaarutigisinnaavaa isumaqatigiinniarnerit naammassiaarnerat, suli isumaqatigiissut kingulleq atuuttoq. - Taama pisoqarsimanngisaannarpoq, oqarpoq. Isumaqatigiissut ilaasortat akuerineqaqqaassaaq, taasisitsinikkut. Tekst og foto: Elna Egede Ilinniartitsisoq 7

8 Tema Lærersituationen i Kommuneqarfik Sermersooq Samarbejdet mellem folkeskolelærerne og Grønlands største arbejdsgiver, Kommuneqarfik Sermersooq er gået i hårdknude. Kommunen beskæftiger normeringer for 400 undervisere ifølge statistik fra skoleåret 2011/2012. Kommunen har vedtaget besparelser på 10,5 millioner kroner. Kommunen har meddelt, at en lærer er ansat i en kommune og kan dermed beordres til at tage arbejde i en anden skole i kommunen, som sagtens kan medføre en flytning fra Nuuk til Ittoqqortoormiit. Der er sat efteruddannelsesstop og det kan komme til at ramme rigtig mange lærere. Besparelserne på 10,5 millioner kroner er tilsyneladende kun toppen af isbjerget. Kommunen ligger op til massive besparelser, der kommer i flere runder indtil sommerferien. Ilinniartitsisoq 8 Tekst og foto: Elna Egede

9 Sammisaq Kommuneqarfimmi Sermersuumi ilinniartitsisut Atuarfimmi ilinniartitisut nunatsinnilu sulisitsisut annersaata akornanni suleqatigiinneq ilattooqqavoq. Kommunip sulisorai ilinniartitsisut atorfii 2011/2012 imi naatsorsuinerit malillugit 400 it missaanniittut Sipaarniarnernullu atatillugu nalunaarutigineqarluni ilinniartitsisoq atuarfimmi atorfeqanngimmat, kommunimili. Taamaattumik kommunimi soorlu Nuummiit Ittoqqortoormiinut nuutsitaasinnaasoq, akuersinngikkunilu soraarsitaasinnaasoq. Ilinniaqqinnerit tamarmik unitsinneqarsimapput, tamannalu ilinniartitsisorpassuarnut sunniinerluppoq. Sipaarutissat 10,5 millioner kronit nalunaarutigineqartut amerlerlinissaat ilimanarluinnarpoq. Kommunimi sipaartariaqarpoq, feria tikitsinnagu naafferartumik sipaarutissat nassaarineqassapput, kommunimi qulaajaaneq malillugu. Tekst og foto: Elna Egede Ilinniartitsisoq 9

10 Tekst og foto: Elna Egede Kommuneqarfimmi Sermersuumi atuarfeqarfimmut ileqqaarutit pillugit akerliussutsimik takutitsinermi ilinniartut angajoqqaallu 150 it peqataapput. Atuarfik Ukaliusaq ulluinnarni USK mik taagugarput, Nuup illoqarfiani narsarsuarmi inissiat aserfallassimaqisut akornanniippoq. Illorsuaq tungujortoq, blok 7-ip 8-illu akornata isuaniippoq. Taakku blokkinnguakkuluit immaqa nunatsinni kusanaannerpaapput. Ilami qalipanneqaratillu aserfallatsaalineqasimanngillat immaqa ukiuni 20 ini, ersipporlu kommunimit namminersorlutillu oqartussanit sumiginnarneqartut. Illorsuarmi tassani tungujortumi atuartuupput meeqqat ilaatigut sumiginnakkat. Atuarfimmik aserorterineq annertuumik atugarineqartarsimavoq, ilami atuarfiup ilaa aamma ikuallatsinneqarpoq. Taamaaliortuartullu tassaapput, meeqqat iluamik isumagineqanngitsut amerlaqalutik illoqarfimmi unnuami aneertartut. Atuarfik nuanninngitsunik nalaanneqartaraluarluni nanertugaanngilaq, tamannami trintestini misilitsitsinernilu angusat pitsanngoriartuinnartut takutippaat. Tamatumalu saniatigut angajoqqaat inuiaqatigiillu attaveqarfigineqartarput, atuarfik oqallititsinissamut aallarniisuusarmat. Angajoqqaat ukiuni makkunani piitsunngoriartoraluartut, killormut meeqqat angusaat pitsanngoriartorput. Pissaaneqartut piareersimasut Blokkersuit akornanni aqqut paaralugu altaninit qiserfigitissinnaaneq imaluunniit arlaannit milortissinnaaneq sianigalugu - atuarfiup anitsiartarfianut appakaappunga. Angut utoqqasaaq illoqarfiup qeqqaniit ingerlasoq iseqatigalugu. Taama inoqaraluanngilaq, tamatta uissuuummilluta unippugut, immitsinnullu qiviarpugut aperaluta, naak akerliussutsimik takutitsiniartut. Nerisarfiup tungaanut ingerlaartilluta, angut oqaluttuarpoq, panini marluk ilinniartitsisuusut, taamaattumillu peqataaniarluni aalajangersimalluni. Ilinniartitsisoq 10 Nerisarfik iserfigisarput, aalaaluppoq inunnik pissangarpaluttunik. Allagartarsuit tigummiassat piareersarneqarput, megafonilu misilittarneqarluni. Ingerlaarneq illoqarfiup qeqqanut uiartiterinertalik akerliusunik allanik nassaarfiuvoq. Taamaattumillu rådhusimut appakaattut 150-uppput. Rådhusip isaariaanut majuartarfissuani tikilluaqqusisuupput inuiaqatigiinni pissaanilippassuit. Kommunalbestyrelsimi ilaasortarpassuit, kommunillu atorfilittai qullersat tamarmik ilisarnarpianngillat oqorsarsimangaaramik ilami sila nilleqimmat. Qungujulaarneq ilivitsuinnaq Ilinniartitsisut sinniisuat Bodil Kleist Schierbeck oqalugiarmat, illersuisunit sakkortuumik taperserneqartarpoq. Borgmesteri oqalugiartussanngorami megafonit atorfilittanit tiguaa, oqaasiili ersinngimmata, ilinniartitsisut mikrofoni forstærkerilik nassatartik neqeroorutigaat. Isikkavut iluamik misigiunnaarpagut qinngagullu aappillerlutik - taamaalimmat eqqarsaatit sarsualerput, immaqaana oqalugiaatit tallisarlugit ilinniartsisisut angajoqqaallu qasusaraat. Oqalugiaatit talliartorlutillu amerliartornerat malillugu peqataasut ikiliartulerput. Naggataavullu IMAK ip siulittaasua oqalugiartussanngormat uteriitsut kiserngorupput. Oqalugiartorpassuit nalaani filmiliortoqarlunilu assiliisoqarmat ila politikerit qungujulaniarsareqaat, talitillu silammut siaartarlugit, soorlu kikkut tamaasa pakkukkusullugit. Qungujulanerit inussiarnisaarnerillu tammarsimapput, kommunalbestyrelsi qullersallu ilinniartitsisunik angajoqqaanillu ullualunnguit qaangiuttut paasissutissiilermata. Tamanna quppernermi allami atuarsinnaavat.

11 USK siuttuliullugu akerliussutsimik takutitsineq Ilinniartitsisoq 11

12 Demonstration med USK i spidsen 150 lærere og forældre deltog i en demonstration mod besparelser i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq Ukaliusaqskolen i daglig tale, USK ligger i det, der kan kaldes slumkvateret i bydelen, Narsarsuaq. Den blå bygning ligger for enden af blok 7 og 8. Det er nok to af de grimmeste blokke i hele Grønland. De har ikke set en hammer eller en malerpensel i de sidste 20 år og dermed opgivet af både de kommunale og centrale myndigheder. Det er også de små rødder fra byens mange slumkvarterer, der går i skole i den blå bygning. Hærværk har været hverdagskost, ligesom dele af skolen også på et tidspunkt blev brændt ned af de mange børnebander, der præger bybilledet i hovedstaden. Men USK holder fanen højt, både på det faglige plan, hvad angår undervisningen og ikke mindst i forholdet til forældrene, der for de manges vedkommende lever en kummerlig tilværelse i byens mange nedslidte kvarterer. USK har nemlig været i stand til at løfte elevernes karakterer i prøver og resultater af trintest år efter år. Magtapparat klar Efter en trøstesløs spadseretur mellem blokkene - med god afstand til altanerne - for ikke at få en spytklat eller et kasseret fjernsynsapparat i hovedet og på vej ind i skolegården kommer en godt 60 årig mand ind i skolegården. Vi stopper begge to op, fordi der ikke er et menneske at se. Vi siger samstemmende, hvor mon demonstranterne er henne? På vej mod kantinen fortæller den midaldrende herre uopfordret, at begge hans døtre er lærere på skolen og det er derfor, han vil med i demonstrationen. Det gælder deres fremtid. I skolens kantine er der larm og spændt stemning blandt de godt nu 100 deltagere. Der er en masse skilte, der skal organiseres inden demonstrationen en megafon bliver prøvet af. På turen, der er blevet forlænget med en tur i gågaden kommer der godt 50 til. I Rådhuset står hele magtapparatet. Det meste af kommunalbestyrelsen er der sammen med de højeste embedsmænd, klædt varmt på som demonstranterne - på sådan en kold dag i februar. Ilinniartitsisoq 12

13 Store smil Lærernes repræsentant Bodil Kleist Shierbeck holder en tale, der bliver mødt med tilkendegivelser fra demonstranterne. Borgmesteren fumler med megafonenen sammen med mikrofonholderne i kommunen, da lærerne generøst giver adgang til den medbragte mikrofon med forstærker. Da benene og fødderne er ved at fryse til is, er tanken nærliggende at kommunalpolitikerne efter tur forsøger, at få forsamlingen til at give op. Det var der også en del, der gjorde, da Imaks formand endelig overtog mikrofonen. Inden da fik forsamlingen læst og påskrevet om, at kommunens økonomi skranter. Og selvfølgelig var der udstrakte arme og tandpastasmil fra kommunalpolitikerne. De brede smil stivnede og de udstrakte arme blev foldet foran på brystet, da kommunalbestyrelsen mødte lærerne og forældrene på et møde om de planlagte besparelser. Herom senere. Tekst og foto: Elna Ilinniartitsisoq Egede 13

14 tigussaasunik im Paasissutissiine Kommuneqarfik Sermersuumi kommunalbestyrelsinik pisortanillu paasissutissiisunik naapitsineq paasisaqarnerulernermik kinguneqanngilaq. Kommunalbestyrelsit sanileriiaarlutik issiasut sumi partiimi inissisimanerat timaanni ersipput, borgmester Asii Chemnitz Narup oqalugiarluni aallartimmat. Inuit Ataqatigiinni ilaasortat borgmesterimik tunulequtaasut ipummersimapput saamaniarsaralutillu. Siumukkut ilaasortaat qaalersutut isikkoqarput, annullutik tujormerpasillutillu. Kommuneqarfimmi missingersuutit ukiarmi akuerineqartut, kommunalbestyrelsinit tamarmiusunit akuerineqarput, taamaattumillu sipaarutinut tassanngaannaq eqqartulerneqartunut partiit tamarmik tunuliaqutaapput. Taama uissuumminnartumik saqqummernerannut tunngaviuvoq kommunip aningaasaqarniarnera qulaajarneqalermat. Ataatsimiinneq ammarmat, ilinniartitisisut angajoqqaallu ataasiakkaat ilisimatinneqarput, ataatsimiinneq oqallinnertaqassanngitsoq, kommunalbestyrelsi kommunimi pisortat paasissutissiissasut. Nukillaanganeq Kommunaldirektørip ilisimatitsissutigaa kommunimi sipaarutit 80 millioner kroniussasut, kaaviaartitat katillugit 1,5 milliarder kroniusut akornanni. Tamatuma saniatigut oqaatigaa, naatsorsuutigalugu aasartinnagu sipaarutissat allat pisariaqassasut. Nassuerutigaa, kommunip aningaasaqarnera qulaajartariaqartoq. Aningaasaqarnermut direktøri oqalugiallatsiarami kisitsiserpassuit malaannarluni oqaatigillattaarpai, ilinniartitisut angajoqqaallu niaqui soorlu qulaatiinnarlugit. Ilinniartitsisoq 14

15 Tekst og foto: Elna Egede q aqanngitsoq Kommunalbestyrelsimi ilaasortat imaluunniit qullersat paasissutissiinerminni tigussaanerusunik tunniussaqanngillat powerpointinnguamilluunniit takutitassaqaratik. Oqalugiarluni naammassimmat ilinniartitsisup oqarfigaa kisitsisit taama amerlatigisut imaasiinnarlugit sekundit qulikkaarlugit kommalersukkanik millionilikkaat aninneqartartut paasiuminaatsillugit. Taamaasimmat flipoveri pisortap ornippaa, tuschimillu aappalaartumik panilersumik allalerluni, kisitsiserpassuarnik allappoq. Naammassimmat peqataasut ilaat oqarpoq: - Atuarsinnaanngilagut. Appisaluunneq Taama oqartoqarmat aningaasaqarnermut pisortap isersimasut saappai aperaluni, arlarsi tuschimik tungujortumik qernertumilluunniit nassataqarpa? Tunineqarami ataatsimiinnerup sinnera atorlugu allakkani tuschimik qernertumik qallerlugit allappoq. Tassani ersippoq, atuarfeqarnermut sunngiffimmilu ilinniartitsinermut ileqqaagassat 18 millioner kronit missaanniittoq. Ilinniartitsisullu tusagassiortua ugguaqaaq, kisitsisit allassimasorpassuit assilisimannginnamigit. Tassami sunaaffa paasissutissanik allassimasunik kommuni peqanngitsoq. Kommunimmi nammineq aningaasaqarniarneq qulaajarlugu suli naammassinngilaa. Apeqquterpaaluit aninneqarput, aperisulli akineqarnertik naammagerpasinngilaat. Apersuineq naammassimmat aqutsisullu nalunaarutigimmagu ataatsimiinneq naammassisoq nipituuliorluni isumaqatigiinnginneq aperisup aqutsisullu akornanni pivoq. Ataatsimiinnermut nalunaaquttap akunneri marluk killigititaapput. Sivisuumik oqalugiareernerup kingorna apeqquteqarsinnaaneq nalunaaquttap akunnerata ataatsip ingerlanerani pivoq. Ilinniartitsisoq 15

16 Informationsm uden konkret i De mange lærere og de få forældre blev ikke klogere under mødet med politikere og embedsmænd i Kommuneqarfik Sermersooq De fremmødte kommunalbestyrelsesmedlemmer var et studie i sig selv, da mødet blev åbnet af borgmester Asii Chemnitz Narup. Kropssproget talte højere end de ord, der kom ud af munden på de toneangivende politikere og embedsmændene. De mange IA ere var tydeligvis kommet for at bakke borgmesteren op med mutte ansigtsudtryk. Siumutterne sad med korslagte arme og et skeptisk udtryk i ansigtet. Det er nemlig hele kommunalbestyrelsen, der står bag budgettet i Kommuneqarfik Sermersooq og hermed besparelserne, der kom som et lyn fra en klar himmel. Ilinniartitsisoq 16 Men inden mødet gik i gang, fik de fremødte lærere og de få forældre læst og påskrevet, at der ikke var plads til debat, men at både kommunalbestyrelsen og forvaltningen ville komme med informationer. Afmagt Kommunaldirektøren oplyste om, at der skal spares 80 millioner kroner i hele kommunen, der har en ramme på godt 1,5 milliarder kroner. Han bebudede også, at det var mere end sandsynligt, at der vil komme flere sparerunder inden sommerferien. Han indrømmede blankt, at der ikke var skabt noget overblik over kommunens økonomi. Da turen nåede ned til økonomidirektøren slyngede hun en række tal ud til den måbende forsamling af lærere og forældre.

17 øde ndhold Ingen hverken kommunalpolitikerne eller embedsmændene havde produceret skriftligt materiale eller for den sags skyld tænkt på en powerpoint. Da en lærer gjorde opmærksom på, at det var meget svært at forholde sig til alle økonomidirektørens tal med en masse kommaer, der blev slynget ud med ti sekunders mellemrum, gik hun resolut mod en flip over. Hun tog en tør rødlig tusch op og begyndte at skrive alle de tal ned, som hun mundtligt havde afleveret. Da hun var færdig udbrød en. - Det kan vi da ikke læse. Skænderi Hvorefter økonomidirektøren vendte sig mod forsamlingen og spurgte: er der nogen, der har en sort eller blå tusch? Da hun fik udleveret en, brugte hun resten af informationsmødet på at dække den røde tusch over med sort farve. Ilinniartitsisoqs journalist og fotograf ærgrer sig stadig over, at hun ikke har brugt tiden på at afskrive materialet. Det skulle nemlig vise sig, at der ikke eksisterer tilgængeligt talmateriale over besparelserne. Kommunens oplysninger om regnskabet kan være på en side. Resten er en stor fil med farverige cirkler skåret op og ikke et ord om de besparelser, som kommunalbestyrelsen vedtog i november. Der blev stillet en række spørgsmål, men spørgerne følte ikke, at de blev besparet. Efter en lille runde sluttede mødet med en højlydt diskussion mellem en spørger og ordstyreren, der lukkede informationsmødet. Der var afsat to timer til mødet og ikke et sekund mere. Tekst og foto: Elna Egede Ilinniartitsisoq 17

18 Økonomistyring i blinde Lærerne i Kommuneqarfik Sermersooq må droppe deres efteruddannelse og nogle endda kan blive tvangsflyttet til mindre byer eller bygder, fordi kommunens økonomi ligger i ruiner. Der er indført et skærpet tilsyn af Kommuneqarfik Sermersooq og dermed er der igangsat en udredning af økonomien. Det viser sig, at kommunen i en periode af fire år har øget sine driftsudgifter med 26 procent, mens indtægterne kun er vokset med 13 procent. Besparelserne vil højst sandsynligt ramme folkeskolen og dermed lærerne negativt. Det viser sig også, at forbruget af penge er sket med bind for øjnene. Kommunen har ikke et overblik over den økonomiske situation. En kommune med et budget på 1,5 milliarder kroner om året. Det er nemlig lykkedes kommunen at skifte direktører ud næsten hvert år efter kommunesammenlægningerne. I løbet af en periode på fire år lykkedes det kommunen, at udskifte den øverste direktør tre gange. Derudover har kommunen kasseret forvaltningsdirektører i et væk. Der er sagt farvel til rigtig mange fagchefer, der oprindelig har haft kendskab til kommunalforvaltning. Nogle blev skiftet ud med nypolerede akademikere, der kom fra helt andre områder af erhvervslivet i Danmark. Men nu er festen efter kommunesammenlægninger også slut. Grønlands rigeste kommune er nok på papiret rig, men så skal der strammes gevaldigt op. Arbejdsløsheden er eksploderet til det dobbelte bare i løbet af et par år. Og dermed kan kommunen også forvente et fald i skatteindtægterne. Forsvundne penge Foreløbig ser det ikke ud til, at der ikke er skabt overblik over økonomien. Læsning af mødereferater viser, at der også kan forsvinde 20 millioner kroner ud i den blå luft, som kommunen ikke kan finde en forklaring på eller dokumentation for, som det hedder i deres sprog. Hele optrævlingen viser, at man har glemt dele af kommunen i budgetlægningen: Blandt andet er der ikke placeret noget budget til at dække den løn, som medarbejderne på kysten løbende får, står der i et mødereferat efter at selvstyret skærpede tilsynet. Med det manglende overblik er der grundlag for, at lærerne er utrygge. Informationen af lærerne foregår nemlig mundtligt. De kan ikke gå ind på hjemmesiden og søge oplysninger om kommunens økonomi. Kommuneqarfik Sermersooq er ikke kendt for at give oplysninger - frivilligt. Borgerne har ikke engang adgang til regnskabet, ligesom budgettet kun bliver præsenteret på et stykke papir. Da budgettet blev præsenteret holdt kommunen besparelserne udenfor. Men her i redaktionens slutning er har kommunen oplyst, at de samlede besparelser er på godt 80 millioner kroner. Det er godt 6 procent af driftsbudgettet. Kommunen har bebudet en tredje sparerunde inden sommerferien. Ilinniartitsisoq 18

19 Sattalluni aningaasanik ingerlatsineq Kommuneqarfimmi Sermersuumi ilinniartitsisut ilinniarnertik unitsiinnartariaqarsinnaavaat ilaallu illoqarfinnut nunaqarfinnulluunniit allanut nuutsitaasinnaapput, aningaasanik atuineq paatsiveqanngitsumik ingerlanneqarsimammat. Kommuneqarfimmi Sermersuumi qulaajaaneq annertooq pivoq, namminersorlutik oqartussanit nakkutilliineq sukanneqarmat. Tamatuma kinguneranik paasineqarpoq ukiut sisamat ingerlanerinnaani ingerlatsinermut aningaasartuutit 26 procentimik ilasimasut, isertitat 13 procentiinnarnik qaffassimasut. Taama ilisimaqqissaarnagu ingerlatsisimaneq atuarfeqarfimmik annertussagunartumik eqquissaaq, taamaattumillu aamma ilinniartitsisut eqqugaassapput. Aningaasaanik atuineq sattalluni ingerlanneqarsimasoq ulluni makkunani erseriartorpoq. Kommunimi suli aningaasatigut inissisimaneq erseqqissumik ilisimaneqanngilaq. Tamannalu kingunerloratarsinnaavoq aningaasat kaaviaartitat ukiumut 1,5 milliarder kroniummata. Atuineq ilisimaneqanngitsumik alliartupiloorsimavoq, kommunit kattunnerannit ukiut tamaasa pisortamik ikkussisarnermik ilaatigut aallaaveqartumik. Ilami ukiut sisamat siulliit ingerlaneranni kommunip pisortaani qullersaq pingasoriarluni taarserneqarpoq. Atorfiup inuttaqannginnera inuttaqarneranit sivisunerusimalluni. Tamatuma saniatigut kommunit immikkoortortaanit pisortat imaaginnavik taarserarneqarput. Taakkulu ataanni fagchefit kommunimik aqutsinermi ilisimasallit amerlaqisut inuulluaqquneqarput. Ilaat akademikerinik tikisitanik taarserneqarput, kommunini ingerlatsinermi nutaqqanik, Nunatsinni pissutsinik kommuninilu aqutsinermik ilisimasaqanngitsunik. Kommunit kattunnerannut atatillugu aningaasameerneq sakkortooq massakkut unitsinneqarpoq. Kalaallit Nunaanni kommunit pisuunersaat suli pisuunerpaajuvoq, taamatulli ingerlaannassappat, sukatiterineq annernartoq pissaaq. Tamakku malitsigalugit suliffissaaleqisut marloriaammik amerlipput. Kommunip isertitai appaannaratik, aningaasartuutai amerlillutik. Aningaasat periarfeerussat Maannamut suli qulaajaasoqarpoq. Ataatsimiinnernit imaqarnialiat atuarlugit takuneqarsinnaavoq, 20 milllioner kronit periarfeerunneqarsimasut. Tassami sumik nassuiaateqartumik atorneqarsimanersut uppernarsaatissaqanngillat. Qulaajaanermi erserpoq, allaffissornikkut kommunip sullissinerani sulisut akissarsiaat tamarmik missingersuusiornermi ilanngunneqartarsimanngitsut: Sinerissami sulisut aningaasarsiaat ilanngullugit ilaatigut missingersuusiani ersinngillat, ataatsimiinnermi imaqarniliat ilaanni allassimavoq. Kommunip aningaasatigut atuinermik paatsiveerunnera ilinniartitsisut eqqissiviilliornerannut tunngaviunngilaq. Paasissutissiinerulli ilusaa annertuumik aalassatitsivoq, oqaasiinakkut ingerlanneqarmat. Kommunip aningaasaqarniarnera ilungersunartoq pillugu tigussaasunik paasissutissaqanngilaq, tassami kommunalbestyrelseni ilaasortanut allaat pisut pillugit paatsuungapput. Kommuneqarfik Sermersooq akileraartartut akilersugaanik ingerlatsisoq paasissutissanik sukumiisunik saqqummiussisanngilaq. Paasissutissat amigaqaat, ilaatigullu imminnut akiuullutik. Tamatuma saniatigut ileqqaarutit assigiinngitsunik qulequtsersorneqarput, taamaattumillu paatsuunganarnerulertik. Ilinniartitsisup aaqqissuunnera naammassisoq erserpoq, ukioq manna ileqqaagassat 80 millioner kroniusut, ukiarmi missingersuusiornermi akuerineqartut. Tamatuma saniatigut sipaarutissat allat aamma siulittuutigineqarput. Taamatut kommuni iliortariaqarpoq, ingerlatsinermut aningaasartuutit 26 procentinik amerleriapiloorsimammata. Isertitat 13 procentiinnarmik qaffattut. Tekst og foto: Elna Egede Ilinniartitsisoq 19

20 Stop for efteruddannelser Mange lærere må nu afbryde efteruddannelsesforløb i Kommuneqarfik Sermersooq. Bodil Kleist Schierbeck og Ida Mathiassen er i gang med en kandidatuddannelse i pædagogik og psykologi og ved ikke om de er købt eller solgt - Vi fik at vide, hvis vi vil fortsætte efteruddannelsen skulle vi selv betale. Jeg har ikke råd til, at rejse mellem Ilulissat og Nuuk på et nedsat timetal, siger Ida Mathiassen. Kommuneqarfik Sermersooq har meldt ud, at kommunen bruger mange penge på kursus- og videreuddannelse. Det er sket i en pressemeddelelse i februar. - Derfor har skoleforvaltningen indført en time out periode indenfor kursus- og videreuddannelse og lærerressourcer. Forvaltningen vil se på, hvordan udbyttet af videreuddannelse hidtidigt har været i forhold til de anvendte ressourcer. Fremover skal kursus- og videreuddannelse afstemmes og målrettes efter elevernes og skolernes behov, således at der opnås en større harmonisering ved at sprede tildelingen af kurser geografisk, skriver kommunen i en pressemeddelelse. Bodil Kleist Schierbeck og Ida Mathiassen har fuldført bachelorgraden i pædagogik og psykologi og er nu i gang med kandidatdelen. - Vi fik at vide, at hvis vi vil fortsætte skulle vi betale selv, siger Ida Mathiassen. Både Ida og Bodil siger, at de har været på efteruddannelse i fire år. De kommer kun til at mangle to år af kandidatgraden, som de startede sidste år. Skolechefen har meddelt, at de må stoppe nu. De mener selv, at skolen har stor nytte af deres efteruddannelse, allerede nu. uacceptabelt, at deres hold fortsætter deres uddannelse, mens lærerne i Kommuneqarfik Sermersooq må stoppe. - Vi har forsøgt at undersøge muligheden for at fortsætte. Men vi fik at vide, at vi ikke vil få tilbuddet om at fortsætte fordi universitetet respekterer Kommuneqarfik Sermersooqs beslutning. Vi har brugt fire år ud af et forløb på seks år. Jeg overvejer faktisk at sige op og søge om at læse videre i København. Jeg vil afslutte efteruddannelsen, siger Bodil Schierbeck. Hun understreger, at efteruddannelsen har gjort hende til en bedre leder. - Vi mener ikke, at vores efteruddannelse er en investering og ikke spild, som kommunen fremstiller det. Jeg er blevet meget bedre rustet til at undervise det enkelte barn, end da jeg blev færdig med læreruddannelsen, siger Bodil Schierbeck. Begge lærere mener, at politikerne opfører sig dobbeltmoralsk i denne her sag. - Vi bliver alle bombarderet med at vi skal uddanne os. Nu kommer de og siger, at vi skal stoppe uddannelsen eller betale den selv. Er efteruddannelse og uddannelse kun forbeholdt borgere med penge, spørger Bodil Schierbeck. Ida Mathiassen siger at det er en underlig adfærd, først at godkende et efteruddannelsesforløb og midt i det tage godkendelsen tilbage. - I mine øjne er det en overtrædelse af en aftale, siger hun. - Vi bruger de redskaber, vi har lært på nuværende tidspunkt både overfor børnene og ikke mindst deres forældre. Det er ikke fordi at det udelukkende er os, der får nytte af den viden, vi får gennem vores uddannelse, siger Ida Mathiassen. Ilinniartitsisoq 20 Dobbeltmoralsk Bodil Schierbeck understreger, at det er

21 Ilinniaqqinnissat unitsillugit Kommuneqarfimmi Sermersuumi ilinniartitsisut ilinniaqqinnitik unitsiinnarsinnaavaat. Bodil Kleist Schierbeck aamma Ida Amathiasen pædagogikkimi psykologimillu kandidatinngorniarnertik ikerinnakkut qimassavaat. - Ilisimatinneqarpugut ilinniarnerput nangissagutsigu nammineq akilertariaqassagipput. Uanga akissaqanngilanga, Ida Mathiassen oqarpoq. Kommuneqarfik Sermersooq nalunaarpoq, pikkorissarnernut ilinniaqqinninnernullu kommuni atuisorujussuusoq. Tamanna tusagassiorfinnut nalunaarummi februarip aallartinnerani nassiunneqartumi unitsinniarneqartoq erserpoq. - Pikkorissartitsisarnerit, ilinniaqqittarnerit aamma ilinniartitsisunik atorfinitsitsisarnerit atuarfeqarnermut ingerlatsivimmi unitsinneqarallarput. Ilinniartitsisut ilinniaqqittarnerannut aningaasanik atuisarnernut sanilliullugu manna tikillugu pissarsiarineqartartut ingerlatsivimmi misissorneqassapput. Siunissami pikkorissartarnerit ilinniaqqittarnerillu atuartut atuarfinnilu pisariaqartitat naapertorlugit assigiissarneqassapput naleqqussarneqarlutillu, taamaalilluni pikkorissartitsisarnerit sumiiffinnut siammarterneqarnerisigut assigiittoqarnerulissammat, februarimi tusagassiorfinnut nalunaarutigineqarpoq. Bodil Kleist Schierbeck aamma Ida Mathiassen pædagogimi psykologimilu bacheloriupput kandidatimut ilinniaqqillutik. - Oqarfigineqarpugut ingerlaqqinniarutta nammineq atuarnerput akilissagipput, Ida Mathiassen oqarpoq. Ida Bodililu siorna bachelorinngorput, kandidatimullu ingerlaqqinnissamut akuerineqarlutik. Ukiut pingasunik sivisusseqarpoq. Ilinniaqqinnertik ulluinnarni sulinerminnut iluaqutigeqaat. - Ilikkakkavut ulluinnarni atorpagut, atuartitsinermi soorunami aamma angajoqqaanut attaveqarnitsinni. Imaanngilaq uagut kisitta pikkorissarnerput iluaqutigigipput aamma atuarfeqarfiup atuarnerput atorluarpaat, Ida Mathiassen oqarpoq. Killormut Bodil Schierbeckip ersersarpaa, akueriuminaatsoq ilinniarneq unitsiinnassallugu, tassami atuaqatigisat kommuninit allaneersut ingerlaannartut. - Ingerlaqqinnissarput paasiniarsimavarput. Allaat Ilimmarfimmut ingerlaqqilluta, tassanili ilisimatinneqarpugut Kommuneqarfiup Sermersuup isummernera ataqqineqartoq. Ila erloqinaqaaq ilinniarneq ukiunik arfinilinnik sivisussuseqartoq ukiut sisamat ingerlatereerlugu taamaatiinnarneqassasoq nalunaarfigineqarluni. Uanga eqqarsarpunga soraarniuteqarniarlunga Københavnimilu ilinniaqqinnera naammassiumallugu, Bodil Schierbeck oqarpoq. Erseqqissarpaa, ilinniaqqinneq ulluinnarni atuarfimmit tamatigut iluaqutigineqartoq, naak killormut kommunip oqaatigisaraaa. - Isumaqanngilagut aningaasanik asuli atuinipilunnertut taaneqassasoq, tassami ulluinnarni sulinitsinni atoratsigu. Meeqqat ataasiakkaat pisariaqartitaat tunngavigalugit ilinniartitsinissamut sakkussaqalerpunga, ilami ilinniartitsisutut naammasseqqaarnernit pitsaanerusumik atuartitsisinnaanngorlunga, Bodil Schierbeck oqarpoq. Ilinniartitsisut taakku marluk oqarput, politikerit marloqiusamik pissusilersortut. - Tamatta ilinniaqqissasugut oqaluffigineqarpugut. Massakkulli takkupput oqarput ilinniarnersi ikerinnaq unitsinniarsiuk ingerlaqqinniarussi nammineq akilissavarsi. Ilinniarneq tassaasariaqarpoq, innuttaasunit tamanit ingerlanneqartussaq akissaqarneq apeqqutaatinnagu, Bodil Schierbeck oqarpoq. Ida Mathiassen oqarpoq, ilinniaqqinnissamik akuersineq ikerinnaq utertillugu pissusissamisuunngitsoq. - Akuersereerput imaasiinnarlutik utertissinnaanngilaat, tamanna isumaqatigiissutaareersunik unioqqutitsinertut uanga nalilerpara, oqarpoq. Ilinniartitsisoq 21

22 Lærere truet med tvangsflytning Mange lærere er utrygge i Kommuneqarfik Sermersooq de er bange for at miste jobbet i byen. - Da vi fik at vide, at vi kan blive nødt til at flytte til en anden by, tænkte jeg, det bliver mig fordi jeg kun har ancienitet på et år, siger Elisabeth Mathæussen fra Ukaliusaqskolen, USK i Nuuk. Vi sidder efter arbejdstid i et undervisningslokale i en meget stille skoler, der rummer 60 lærere i Nuuk. Elisabeth Mathæussen er blot 28 år og det er hendes første år som lærer. Den anden lærer er Ida Mathiassen er også bange for at blive sendt hjem til Tasiilaq, hvor hun kommer fra. Begge lærerne var med, da alle lærerne den 27.januar blev informeret om, at der kan blive tale om, at blive flyttet, fordi de på papiret er ansat i kommunen og ikke på den pågældende skole. - Vi spurgte skolechefen om, at vi skulle opfatte mødet som en varsel til, at der kan blive tale om, at flytte til en anden kommune. Og skolechefen sagde ja, fortæller Ida Mathiassen. Endvidere sagde skolechefen, at hvis en lærer nægter at flytte til en anden skole i kommunen, vil det bane vejen for en fyring med øjeblikkelig fratrædelse. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skolechefen efter gentagne telefoniske henvendelser i en uge. Ledighed Der er en årsag til, at Elisabeth Mathæussen har søgt om ansættelse på en skole i Nuuk. Det hænger sammen med, at Nuuk er den eneste by, hvor hendes mand kan bruge sin håndværkeruddannelse. - Min mand er tømrer og han kan ikke få arbejde i andre byer end i Nuuk. Vi kommer begge fra Ilulissat, derfor var tanken først at søge arbejde i Ilulissat. Men alting er gået i stå i Ilulissat. Det ville blive helt umuligt at finde et arbejde til min mand, derfor søgte vi hertil. Det var godt nok dejligt, da jeg fik min ansættelsesbrev. Her fandt vi tryghed og min mand fik et godt arbejde, siger hun. Elisabeth kan ikke uden videre skifte arbejde. De to unge er afhængige af Elisabeths personalebolig. Håndværkere har ikke den samme adgang til at få tildelt en personalebolig. Der er desuden en ventetid på op mod 28 år på en almennyttig bolig i Nuuk. - I denne her tid spekulerer vi på, hvad der skal ske. Hvis jeg skulle blive tvunget til at flytte til en anden by her i Kommuneqarfik Sermersooq må min mand gå arbejdsløs. Efter skolechefens information i januar besluttede vi os, at rejse med det samme. Vi har jo ikke vores egen bolig her i Nuuk. Men efter beslutningen kom vi til at tænke på, at der ikke vil være et job til min mand i Ilulissat. Men stadigvæk er det usikkert, hvor der kommer gang i byggeriet, siger hun. Byggemarked Ida Mathiassen er også gift med en tømrer og har fire børn. Ida Mathiassens mand har gjort karriere her i Nuuk og har nu en ønskestilling som leder af et byggemarked. - Da skolechefen og fortalte i januar, at vi kan blive nødt til at flytte for at beholde lærerjobbet her i Kommuneqarfik Sermersooq, tænkte jeg, nu peger han på mig og siger: Du kommer fra østgrønland og derfor bliver du nødt til at tage hjem til Tasiilaq, - Vi har drøftet det i vores familie. Og vi er kommet til at, vi ikke kan flytte til de andre byer i kommunen. Der vil ikke være et job til min mand i de andre byer. Hvis det kommer dertil må jeg finde et andet arbejde her i byen. Jeg er allerede i gang med at lede efter alternative beskæftigelsesmuligheder, siger Ida Mathiassen. Men hun understreger, at hun gør det med blødende hjerte. Lærerjobbet i USK er et ønskejob. Ilinniartitsisoq 22

23 Ilinniartitsisut nuutsitaanissamik qunusaarneqartut Kommuneqarfimmi Sermersuumi ilinniartitsisorpassuit toqqissimajunnaarput illoqarfigisaminni atorfitsik annaajumanagu - Kalerrinneqaratta illoqarfimmut allamut nuutitaasinnaasugut eqqarsarpunga, pinngitsoorani uangaassaaq, ukioq ataasiinnaq ilinniartitsisuusimagama, Nuummi Ukaliusami ilinniartitsisoq Elisabeth Mathæussen oqarpoq. Suliffik naareersoq atuartitsiffimmi mikisunnguami isersimavugt, atuarfik 60 inik ilinniartitsisulik nipaaqisoq najorlugu. Elisabeth Mathæussen 28 inik ukioqartoq, aasaq ilinniartitsisunngorpoq. Sanileraa sivisunerusumik ilinniartitsisuusimasoq Ida Mathiasen aamma Nuummit nuutitaarusunngitsoq. Taakku ilinniartitsisut marluk januari naalersoq ataatsimeeqataapput, kommunimit paasissutissiissutigineqarmat, ilinniatitsisoq sukkulluunniit nuutitaasinnaasoq, kommunimi illoqarfiunngitsumi atorfeqarnera pillugu. - Atuarfinnut pisortaq aperaarput, illoqarfimmut nunaqarfimmulluunniit allamut nuutsitaanissamut sioorasaarinertut ataatsimiisitsineq isigissanerupput akivoq aap, Ida Mathiassen oqarpoq. Aamma pisortaq oqarpoq, ilinniartitsisoq kommunimi atuarfimmut nuunnissamik naaggaarpat ullormiit ullormut soraarsitaasinnaasoq. Atuarfiup pisortaa oqaaseqartinniarlugu sapaatip akunnera naallugu telefonikkut saaffigisaraluaratsigu iluatsinngitsoorpoq. Suliffissaaleqisut Elisabeth Mathæussen Nuummi atuarfimmut qinnuteqarpoq uini suliffissarsisinnaammat. Kisianni Ilulissani sanaartorneq uninngavoq. Nuussagutta tassani suliffissaqanngilaq, taamaattumik maanga uanga qinnuteqarpunga. Atorfinittunga tusaratsigu nuannaaqaagut. Maani toqqissisimasumik inuusinnaagatta, uigalu suliffeqareerluni, oqarpoq. Elisabethip allamik suliffissarsiornissani nalornissutigaa. Aappariit inuusuttut Elisabethip inaa kisiat isumalluutigaat. Sanasummi suliffimmut atatillugu ineqartitaasarnerat atugaanngilaq. Nuummi inissiamik nalinginnaasumik initaarniaraanni ukiut 28 it tikillugit utaqqisariaqarput. - Ulluni makkunani sunissarput nalornissutigivarput. Illoqarfimmut allamut nuutsitaassaguma uiga suliffissaqarnavianngilaq. Taamani paasissutissinneqaratta ingerlaannaq angerlarnialeraluarpugut. Soraassagumami maani Nuummi inissaqarnavianngilagut. Aalajangereerluta Ilulissani sanaartorneq uninngasoq eqqaagatsigu uniinnarpugut, Elisabeth Mathæussen oqarpoq. Sanaartugassanik tuniniaavik Ida Mathiassen aamma sanasumik ueqarpoq sisamanillu qitornaqarluni. Ida Mathiassenip uia maani Nuummi suliffigissaarpoq, sanaartugassanik tuniniaavimmi pisortaagami. - Taamani pisortaq paasissutissiimmat, nuuttariaqarsinnaasugut, eqqarsarpunga: Tunumiuugama Tasiilamut angerlaqqullunga tikkualeqaanga. - Ilaqutariinni eqqartorparput. Aalajangerpugullu kommunimi illoqarfimmut allamut nuussanngitsugut. Maani illoqarfimmi suliffiusinnaasunik alaatsinaappunga, Ida Mathiassen oqarpoq. Taamatulli iliorpoq, qamuuna anniaateqarluni. USK imimi ilinniartitisuuneq nuannarilluinnaramiuk. -Uiga sanasuuvoq, Nuullu kisingajammi sanaartorfiuvoq. Iluliarmiuuvugut, taamaattumik angerlarniaraluarpugut. Ilinniartitsisoq 23

24 Kommuneqarfik Sermersooq har overtrådt aftale IMAK vil nu sætte turbo ind på lærernes største arbejdsgiver, efter at forhandlingerne er ryddet af bordet. Nu er der gået mere end en måned og IMAK har endnu ikke modtaget dokumentation for besparelserne i Kommuneqarfik Sermersooq. Formanden for IMAK, Sivos Dorph siger, at kommunens information er foregået mundtligt gennem nogle møder. - Vi har holdt møde med kommunens administrative ledelse i begyndelsen af februar. Her lovede de at komme med dokumentation for besparelsernes konsekvenser i midten af marts. Vi har fået at vide, at der ikke vil blive tale om fyringer eller tvangsflytninger af lærere. Det er fordi de vil nedbringe overtimer for lærerne og dermed undgå tvangsflytninger eller fyringer, siger Sivso Dorph. Men han understreger, at kommunen gennem mundtlige møder har gjort opmærksom på, at lærerne er ansat i Kommuneqarfik Sermersooq og dermed kan flyttes rundt, hvor der nu er behov for det. Og hvis de nægter en flytning til en anden skole i kommunen, kan det udløse fyreseddel. - Under møder med kommunen har ledelsen lovet at komme mere klare informationer om situationen i kommunens skoler i midten af martsmåned, når de har afdækket den økonomiske situation. Men vi er ikke blevet kontaktet endnu, siger Sivso Dorph. Fyringer Sivso Dorph siger, at forvaltningen har afdækket økonomien i skolen i Tasiilaq. I første omgang har kommunen meddelt overfor lærerne, at 6-7 lærere vil blive fyret. blive fyringer. Herefter ville de gennemgå budgetterne og de lovmæssige krav, der stilles til folkeskolen for hver enkelt skole på samme måde som skolen i Tasiilaq. De har lovet at udarbejde budgetter og vende tilbage i midten af marts. Her den 21.marts har vi ikke set nogen mødeindkaldelse endnu, siger han. Sivso Dorph understreger, at hele forløbet med Kommuneqarfik Sermersooq har gjort at flere hundrede lærere er blevet utrygge. De får nogle informationer, som ledelsen i kommunen efterfølgende benægter at have sagt. - Det har været rigtigt utrygt for lærerne. Det var derfor, vi satte lid til informationsmødet med kommunen. Det blev blot til en række ukonkrete mundtlige informationer, siger han. Klodset håndtering Sivso Dorph er desuden blevet indkaldt til møde med borgmester Asii Chemnitz Narup, der ikke ville have siddende på sig, at kommunen har overtrådt aftaler i forbindelse med lærersituationen i kommunen. - Vi mener nemlig at kommunen har overtrådt aftalerne omkring lærernes ansættelsesforhold. Det er for eksempel kravet om at orientere medarbejderne om budgetter i de lokale samarbejdsudvalg. Det er ikke sket. De lokale samarbejdsudvalg blev først orienteret, da IMAK påpegede, at de ikke var blevet inddraget. Beslutningen om udmøntningen af besparelserne var da allerede taget, siger han. Han mener, at utrygheden blandt lærere, elever og forældre kunne have været undgået, hvis forvaltningen havde overholdt gældende regler og havde grebet situationen mere professionelt an. - De har dog senere meddelt, at det ikke vil ske. I stedet vil overtimerne blive reduceret. Og de har meddelt, at der ikke vil Ilinniartitsisoq 24

25 Kommuneqarfik Sermersooq isumaqatigiissutinik unioqqutitsivoq Ilinniartitsisut sulisitsisuat anneq IMAK ip saanniarpaa, isumaqatigiinniarnerit naammassereermata. Kommuneqarfik Sermersuumi sipaarutissat pillugit paasissutissat tigussaasut neriorsuutigineqartut suli tunniunneqanngillat. IMAK ip siulittaasua Sivso Dorph oqarpoq, kommuni paasissutissiisoq ataatsimiinnerni arlaqartuni. - Kommunip qullersai februarip aallartisimanerani ataatsimeeqatigivagut. Tassanilu neriorsuutigineqarpoq, sipaarutissat kingunissai pillugit marsip qiteqqunnerani saaffiginnissuteqartoqarumaartoq. Naapinnitsinni ilisimatinneqarpugut ilinniartitsisunik soraarsitsisoqaranilu nuutsitsisoqarnavianngitsoq. Sipaarut overtiminik ikilisaanikkut matuniarneqarmat, Sivso Dorph oqarpoq. Oqaatigaali, kommunip oqaasiinnakkut erseqqissaraa, ilinniartitsisoq Kommuneqarfimmi Sermersuumi atorfeqartoq, taamaattumillu illoqarfimmiit illoqarfimmut nuutsinneqarsinnaasoq, pisariaqartitsineq tunngavigalugu. Ilinniartititsisoq nuukkumanngippat soraarsitaasinnaavoq. - Kommunip qullersaasa neriorsuutigaat sipaarutissanut nassuiaatit erseqqarinnerusut nassiunneqarumaartut, kommunini aningaasaqarneq qulaajarneqareerpat. Soraarsitsineq Sivso Dorph oqarpoq, Tasiilami atuarfiup aningaasaqarniarnera atuarfimmi immikkoortortap qulaajarsimagaa. Kommuni siullermik nalunaarpoq, ilinniartitsisut 6-7 soraarsinneqassasut. Sivso Dorphip erseqqissarpaa, Kommuneqarfik Sermersuumi suleriaaseq tunngavigalugu, ilinniartitsisut unteritilikkaartut toqqissimajunnaartinneqartut. Aalajangersimasumik paasissutissinneqarput, kingornalu kommunit pisortaasa oqaatsitik allamut sangutippaat. - Ilinniartitsisunut pissutsit toqqissisimanarsimanngillat. Taamaattumik kommunip paasissutissiinera neriulluarfigisimagaluarparput. Kisiannili aamma tigussaasunik tunniussisoqanngilaq, oqarpoq. Pissusilersuutit Sivso Dorph borgmester Asii Chemnitz Narupimit ataatsimiigiaqquneqarpoq. Borgmesterip iluarinngilaa, isumaqatigiissutinik unioqqutitsisoqarsimanerannik oqalunneq. - Ilinniartitsisut atorfeqarneranut atatillugu isumaqatigiissutit unioqqutinneqarput. Tassani allassimavoq, missingersuutinik suli aalajangersaasoqartinnagu suleqatigiinnermut piffinni ataatsimiititaliani siunnersuutit oqaluuserineqassasut. Taamatulli pisoqanngilaq. Piffimmi ataatsimiititaliani paasissutissiisoqarpoq, aalajangiineq pereersoq. Taamanikkut sipaarniutit saqqummiunneqarmata naqissuserneqareerput, tamannalu isumaqatigiissutinik uniuineruvoq, Sivso Dorph oqarpoq. Aamma isumaqarpoq, ilinniartitsisut, atuartut angajoqqaallu toqqissisimajunnaarnerat pinngitsoortinneqarsinnaagaluartoq, malittarisassat maleqqissaarlugit pisimasoq suliaq suliarineqarsimasuuppat. - Kingornali nalunaarput, taamatut pisoqarnavianngitsoq. Overtiminik ikilisaanikkut sipaarniarnerit matuniarneqarmata. Aamma oqarput, atuarfiit ataasiakkaarlugit Tasiilami atuarfittut qulaajarneqassasut, missingersuutit inatsisitigullu piumasaqaatit tunngavigalugit. Missingersuutit nutaat pillugit paasissutissiiumapput, marsilli 21 anni suli tusagaqanngilagut, oqarpoq. Tekst og foto: Elna Egede Ilinniartitsisoq 25