Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15

2 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli Julen En streng lærer kan skade børnene 12 Ilinniartitsisoq sukangasooq meeqqamut ajoqusiisinnaavoq 14 Overenskomster og rollemodeller 15 Isumaqatigiissutit maligassiuinerillu 16 En fransk lærer i Isortoq 18 Isertumi franskeq ilinniartitsisoq 20 Forældrene er for lidt med til indsamlingerne! 22 Angajoqqaat katerseqataanngippallaartaqaat! 24 Når erhvervslivet banker på 26 Suliffeqarfimmiut kasuttorpata 28 Et barn bliver ikke voksen, når det bliver konfirmeret! 30 Meeraq apersortikkaangami inersimasunngorneq ajorpoq! 32 Nuussuup Atuarfia fylder 30 år 34 Nuussuup atuarfia ukiunik 30-liivoq 36 Bestyrelsen på kursus og til nordisk seminar 37 Siulersuisut pikkorissarnerat aammalu nunani avannaamiut isumasioqatigiinnerat 38 SIDEN SIDST 39 KINGULLERMIT Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: imak@imak.gl Justus Kaspersen Ilulissat namibia@greennet.gl Tlf Layout: Jan Ellesgaard For- og bagsidefoto: Jan Ellesgaard Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 15. februar 2016 IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax imak@imak.gl Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf sdo@imak.gl Ilinniartitsisoq 2

3 December 15 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq Allattoq Pia Christensen Bang Ilinniartitsisut qanoq atugarissaartiginersut misissorneqassaaq, atuarfiit aqutsisui paasiniaaqatigiissapput kommunillu atuarfimminnik aqutseriaasiat assigiiaarnerulersinneqassalluni. Tamakkuupput upernaaq Nunatsinni meeqqat atuarfia -nik nalilersuinerup kingornatigut iliuuserisassat ilaat. atuarfinni ataasiakkaani sulinerminni avatangiisaat assigisaallu pillugit qanoq atugaqarnersut, 2016 imi ingerlanneqartussami, misissuiffigineqarnissaat. Tamakkuninnga misissuineq erseqqissaaqataassaaq, sorpiaat ingerlalluarnersut sorpiaallu pitsaanngitsumik ingerlanersut minnerunngitsumillu suut iluarsisariaqarnersut paasinarsinissaanut, taama IMAK p siulittaasua Sivso Dorph oqaluttuarpoq. Sap.ak. 7-ani 2016 imi nunatsinni atuarfiit aqutsisui naapikkunik, Nunatsinni meeqqat atuarfia pillugu nalilersuinermi iluarsisassat pillugit, suliniutissatut siunnersuutinik erseqqissunik ilaatigut piareersimasuuteqassapput. Nalunaarusiaq EVA Rapporten fra Dansk Evalueringsinstitut imeersoq upernaaq 2015 imi tamanut saqqummersinneqarpoq, tassanilu ilaatigut atuarfiit ilaani aqutsisut ilinniartitsisullu imminnut atassuteqatigiinniartarnerat unammillernartuusoq tikkuarneqarpoq. Soorlu imaattoq atuarneqarsinnaavoq Apeqqarissaarnerillu ilaani aamma malunnarsivoq, atuarfiit ilaani aqutsisut suleqataasullu imminnut paatsooqatigiittartut aqutsisut piumasarigaluarpaat ilinniartitsisut akisussaaffimmik tiguseqataassasut aalajangeeqataassarnissaanullu periarfisseerusullutik, ilinniartitsisulli tamanna amigartumik aqutsinertut isigaat erseqqinnerussumilli suup tungaannut ingerlanissaminnut aqunneqarnissartik ujartorlugu. Atuarfiit aqutsisuisa sap.ak. 7 imi paasiniaaqatigiinnertik aamma, namminneq atortussaminnik, atorfinnik ingerlatseriaatsinillu ataatsimoorussassanik allattuiffittut atussavaat, tassanilu paasiniaaqatigiinnermi atuarfiit aqutsisuisa saniatigut nalunaarusiami aqutsisut aamma ilaassapput. - Paasiniaaqatigiinneq nalunaarusiap suliarineqareernerata malitsigisitassaattut kingorna iluarsisassanut ilaavoq. Malitsigisitassat erseqqissut ilagaattaaq, ilinniartitsisut Ilinniartitsisoq 3

4 Aqutsisut nakussassarneqassapput Aqutsisussatut Sivso Dorph, 2013 imi Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup KANUKOKA p IMAK illu suleqatigiissitaliaani, IMAK i sinnerlugu nammineq ilaavoq. Suleqatigiissitaliap taassuma nalilersuisoqarnissaa aalajangigaraa, suleqatigiissitaliallu taassumattaaq nammineq suliniutinik erseqqissunik nalilersuinerup malitseqarnissaa massakkut suliassarilerpaa. Suleqatigiissitaliami aamma Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit Mikael Kristensen ilaavoq. Taassuma aamma atuarfiit aqunneqarnerat qanorlu ilinniartitsisut atugassaqartitaanerat pillugit suliniuteqartoqarnissaa tikkuarpaa: - Ilinniartitaanermu Naalakkersuisoq, Nivi Olsen ip qitiusumik nakkutigisassat tallimaasut ilaatut, atuarfinni aqutsisut nakussassarneqarnissaat suliniutiginiarlugu nalunaarutigaa. Tamanna assigiinngitsunik periuseqarluni ingerlanneqarsinnaavoq, assersuutigalugu atuarfinni aqutsisut ilinniartitsisullu, sumiiffiinnut ornigulluni pikkorissaajartortoqarsinnaanera pingaartillugu neqeroorutigisarneratigut. Neriuutigaarpullu taaneqartoq taanna, ilinniartitsisut qanoq atugassaqartitaaneri pillugit misissuisoqarnissaa, atuarfiit ataasiakkaat aqutsisuinut sakkusaassasoq pitsaasoq, taamaaliornikkut taakkununnga suut iluarsissanerlugit erseqqissaataassammat, Mikael Kristensen oqarpoq. - Qanoq atugarissaartigineq pillugu misissuinerup ilaatigut paasinarsisissinnaavaa, sumi ingerlalluartoqarnersoq sumilu iluarsisariaqartoqarnersoq, Sivso Dorph, IMAK ip siulittaasua oqarpoq. (arkivfoto) Taassuma aamma tikkuarpaa Inerisaaviup aqutsisoqarfinngorluni allanngortiterneqarnera, EVA p nalunaarusiaani iluarsiniagassanut, inerniliunneqartussanut ilaajumaartoq. - Aqutsisoqarfinngoruni Ilinniarnermut Naalakkersuisoqarfimmi suleqatigiit 45 t missaaniittut atuarfinni, atuarfiup inatsisaanik atuutsitsilernissamut tapertaasinnaammata, neriuppungalu kommuneni taakku paasisimasaqarluarnerat ilisimasalerujussuunerallu atuarfinni perorsaanermut pilersaarusiornermullu tunngasunik, nalunaarusiami iluarsisarialittut tikkuarneqartunut, kivitseqataajumaartut, Mikael Kristensen oqarpoq. Kommuneni aqutsinermut ilisserutissaq Sivso Dorph ip ilanngullugu oqaatigaa, kommuneni aamma allannguisoqarnissaa piumaartoq. - Aqutsisussatut suleqatigiissitaliap oqallisaasa ilagaa, kommuneni sisamaasuni atuarfinnik ingerlatsinerup assigiinngilluinnartuunera peqqutaalluni unammillernarpallaartoq. Tamarmik assigiinngitsunik aqutsinerminnut malittarisassaqarput, tassa imaappoq assersuutigalugu Kommuneqarfik Sermersuumi atuarfiup pisortaata atuarfimminut tunngasut kisiisa akisussaaffigai taassumalu tulleraa skoleforvaltningi. Akerlianilli Qaasuitsup Kommuneani saniatigut allamik atorfeqartitsipput, tassa suli ledende skoleinspektør imik, illoqarfimmini sullissinermi saniatigut, nunaqarfimmut ataatsimut arlalinnulluunniit aqutsisutut akisussaalluni sulisumik peqarmata. Ingerlatsinerup assigiinngitsuunera paatsuungalersitsisinnaavoq, taamaammallu suleqatigiissitap, KANUKOKA p aallartitaa aqqutigalugu, aqutsinermi malittarisassanik assigiinnerusunik peqaleraanni pitsaanerunnginnersoq pillugu, kommunenut oqallisigitillugu aallartippaa, Sivso Dorph paasissutissiivoq. Ilinniartitsisoq 4

5 Tamanna tunngavigerpiarlugu Kanukoka Inerisaavillu ataatsimoorlutik aqutsinermut malittarisassat ilisserutissaanik suliaqarlutik aallartipput. Sineriammi angalaarneq allamiullu oqaasii EVA p nalunaarusiaa aallaavigalugu, aqutsissutut suleqatigiilluni pilersinniakkat saniatigut, IMAK i ilaasortaminut aamma pilersitaqarniarluni suliniuteqalereerpoq. Allaffeqarfimmiut sineriammi illoqarfiit arlallit, nalunaarusiap kajumissaarutai inerniliineralu saqqummiullugillu oqallisigitinniarlugit tikeraareerpaat. Kattuffik aamma sammisanut tamanut suliaqarnissamut tunngavissanik iliuusissanillu pilersaarusiaqarpoq ilinniartitsisunngorniarlunilu atuarfik EVA mit maannakkut aamma misissuiffigineqarnissaa suliniutaannut ilanngulluni. Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup departementchefiata oqarnera malillugu, nunaqarfiit atuarfii atuarfiillu mikinerusut eqqarsaatigalugit, assigiinngitsunik iliuuseqarluni najornagu ilinniartitsinermut tunngasunik misissuivoq, allamiut oqaasiinik atuartitsineq ingammik pitsanngorsarniarlugu. - Tassaavorlu Nivi Olsen ip qitiusumik nakkutigisassat tallimaasut nakussassagassatut oqaatigisaasa aappaat. Oqaatsinik ilinniagaqarnitta pitsaanerulernissaa pisariaqartipparput, atuarfinnili mikinerusorpassuarni ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik pissarsiorneq ajornartorsiutaavoq. Taamaammat najornagu ilinniartitsineq ikiuuttaasinnaavoq, amerlanertigulli satellitinternettimik attaveqarneq periarfissatuaasarpoq taamaammallu interaktivimik atuartitsineq ajornakusoortorujussuusarluni. Tamakku peqqutigalugit, assersuutigalugu atuartitsinernik immiussilluni atuarfinnut nassiussilluni serverimulluunniit, taakkunanit ataasiaannarluni downloaderneqarsinnaasunik, ikkusisinnaaneq misissorparput. Tamanna siumuinnaq attaveqarnerugaluarpoq imaassinnaavorli ullumikkut atuartitsinermut pitsanngorsaataassasoq, Mikael Kristensen oqarpoq. Naalakkersuisullu taassuma naggataarutigalugu, atuarfiit angajoqqaallu suleqatigiinnerat pillugu pitsanngorsagassatut aamma takorloorineq oqaatigaa. - Toqqaannartumik kommunet atuarfimminnik qanoq aqutsissanersut akuliuffigisinnaanngilagut, sapinngisatsinnilli tapersersuerusoqaagut. Nivi Olsen ip aamma ilaatigut oqaatigaa, nuna tamakkerlugu angajoqqaanik isumalioqatigiissitaliortoqarusussappat departementi allaffissornikkut ikiuukkumalluni nalunaarnikuusoq, kajumissaarivoq. - Nuna tamakkerlugu angajoqqaanik isumalioqatigiissitaliortoqarusussappat ikiuukkusoqaagut, Mikael Kristensen Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup departementchefia oqarpoq (foto: Pia C. Bang) Ilinniartitsisoq 5

6 Livet eft Lærernes trivsel skal undersøges, skolelederne skal på seminar, og kommunerne skal have mere ensartede måder at drive skolerne på. Det er nogle af handlingerne, der følger i kølvandet på evalueringsrapporten Grønlands folkeskole fra foråret. Når landets skoleledere mødes i uge 7 i 2016, så skal de blandt andet komme med helt konkrete forslag til indsatser og aktiviteter, der imødegår kritikpunkterne fra rapporten Grønlands Folkeskole. Rapporten fra Dansk Evalueringsinstitut, EVA, blev offentliggjort i foråret 2015, og den peger blandt andet på udfordringer i kommunikationen og samarbejdet mellem ledelserne og lærerne på de enkelte skoler. Af interviews ene fremgår det således også, at nogle ledere og medarbejdere går galt af hinanden lederne vil gerne have lærerne til at tage medansvar, og vil gerne give dem råderum og medbestemmelse, mens lærerne ser det som manglende ledelse og efterspørger mere tydelighed og retning, står der eksempelvis. Skolelederseminaret i uge 7 skal også bruges til at lave nogle fælles stillings- og funktionsbeskrivelser for gruppen, og foruden lederne vil også styregruppen bag rapporten deltage i seminaret. - Seminaret er et af tiltagene, der følger i kølvandet på rapporten. En anden konkret opfølgning er den trivselsundersøgelse af lærernes arbejdsmiljø m.m. på de enkelte skoler, som gennemføres i Den skal være med til at pege mere nøjagtigt på, hvilke ting der fungerer godt, hvor noget går galt, og ikke mindst hvad der skal rettes op på, fortæller IMAKS formand Sivso Dorph. - Vi støtter gerne et landsdækkende forældreråd, hvis nogen tager intiativ til at oprette det, siger Mikael Kristensen, departementchef i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke (foto: Pia C. Bang) Ilinniartitsisoq 6 Ledelsen skal styrkes Sivso Dorph sidder selv som den ene af IMAKs repræsentanter i den styregruppe, der i 2013 blev nedsat af Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, KANUKOKA og IMAK. Det var styregruppen, der besluttede at få lavet evalueringsrapporten, og det er den samme styregruppe, der nu skal sørge for, at der følges op på den med konkrete handlinger. I gruppen sidder også departementschef for uddannelse, kultur, forskning og kirke, Mikael Kristensen. Han peger også på skoleledelserne og trivslen på skolerne som indsatsområder:

7 er EVA-rapporten - Naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen, har meldt ud som et af sine fem fokusområder, at hun vil arbejde for at styrke skoleledelserne. Det kan gøres på mange måder, fx ved i højere grad at tilbyde lokale kurser for ledelse og lærere der, hvor de er. Vi håber også, at den omtalte trivselsundersøgelse vil blive et godt redskab for de enkelte skoleledelser, der kan bruge undersøgelsen til at se, hvor de hver især skal sætte ind, siger Mikael Kristensen. Han peger også omlægningen af Inerisaavik til en styrelse som et tiltag, der kan være med til at adressere nogle af konklusionerne i EVA-rapporten. - Som styrelse vil de cirka 45 medarbejdere i Uddannelsesstyrelsen kunne være en støtte for implementeringen af folkeskoleloven ude på skolerne, og jeg håber at kommunerne vil benytte sig af den ekspertise og store viden, som styrelsen rummer, til at løfte den pædagogiske og strategiske ledelse af skolerne, som rapporten peger på, siger han. Skabelon for kommunal styring Sivso Dorph nævner også kommunerne som et sted, hvor der er ændringer på vej. - Noget af det, der også er blevet diskuteret i gruppen er, at det giver udfordringer, at de fire kommuner forvalter skoleområdet helt forskelligt. De har hver deres styrelsesvedtægter, og det betyder fx, at en skoleinspektør i Kommuneqarfik Sermersooq kun har ansvaret for sin egen skole, og at skoleforvaltningen er næste led. Derimod er der et ekstra ledelsesled i Qaasuitsup Kommunea, hvor de stadig opererer med ledende skoleinspektører, der typisk har det ledelsesmæssige ansvar for en eller flere bygdeskoler ud over den, de selv arbejder på. Det kan godt give forvirring og uklarheder med den forskel, så kommunerne har gennem KANUKOKAs repræsentant i styregruppen sat gang i drøftelserne om fordelene ved at ensarte styrelsesvedtægterne, oplyser Sivso Dorph. Direkte afledt deraf er der nu et arbejde i gang mellem Kanukoka og Inerisaavik for i fælleskab at udarbejde en skabelon for disse styrelsesvedtægter. Kysttur og fremmedsprog IMAK har ud over de fælles initiativer i styregruppen også allerede taget en række initiativer for sine medlemmer på baggrund af EVA-rapporten. Sekretariatet har besøgt flere byer på kysten for at præsentere og diskutere rapportens konklusioner og anbefalinger med medlemmerne. Organisationen har desuden lavet et princip- og indsatsprogram med handleplaner for alle områder og har arbejdet for, at også læreruddannelsen nu også bliver evalueret af EVA. Departementet for uddannelse, kultur, forskning og kirke kigger ifølge departementchefen på forskellige former for fjernundervisning til bygdeskoler og mindre byskoler for især at styrke undervisningen i fremmedsprog. - Det er et andet af Nivi Olsens fem indsatsområder. Vi har brug for at forbedre sprogkundskaberne, men mange steder er det et problem at rekruttere uddannede lærere til de små skoler. Derfor kan fjernundervisning være løsningen, men ofte har man kun en satellitinternetforbindelse til rådighed, der gør en interaktiv undervisning meget svær. Derfor ser vi på, om man fx kan optage nogle undervisningsseancer og enten sende dem fysisk ud til skolerne eller lade den ligge på en server, hvor de kun skal downloades en enkelt gang. Det vil så godt nok være énvejs-kommunikation, men måske vil det styrke den undervisning, vi har i dag, siger Mikael Kristensen. Han slutter med at nævne samarbejdet mellem skoler og forældre som et område, hvor naalakkersuisoq også gerne ser forbedringer. - Vi kan ikke blande os direkte i, hvordan kommunerne styrer skolerne, men vi bidrager gerne, hvor vi kan. Nivi Olsen har blandt andet meldt ud, at departementet gerne yder sekretariatsbistand til et landsdækkende forældreråd, hvis nogen tager initiativ til et sådant, opfordrer han. - En trivselsundersøgelse kan være med til at pege på, hvad der går godt, og hvor der skal rettes op, siger Sivso Dorph, formand for IMAK (arkivfoto) Ilinniartitsisoq 7

8 Juulli 2015 Ukioq 2015 qaangiutilerpoq. Ukioq nuannersunik nuanniitsunillu misigiffigisimasarput. Ukioq 2015 uatsinnut pissanganartuusimavoq, nalunikuunnginnatsigu atuarfik pillugu naliliinermik nalunaarusiaq saqqummertussaasoq. Nalunaarusiaq atuarfimmik ingerlatsisunut tamanut isatsisutut ippoq, taamaallaat Naalakkersuisoqarfik minillugu, tassami naliliisup arlaleriarluni eqqaasinneqartaraluarluni Naalakkersuisoqarfik nalilerumasimanngimmagu. Ajuusaarnartumik naliliinermi suliassiissutigineqartut atuarfiup ingerlanneqarneranut pingaaruteqartut arlallit suliarineqanngitsoorput. Ilaatigut tassaasut immikkut atuartitsissutinik ilinniarsimasanik atuartitsinerit, anguniagassat naleqqussusaat, atuartitsissutini ataasiakkaani tiimiliinerit, misilitsissutit nalunassusaat naleqqussusaallu allarpassuillu. Allatut ajornartumik nalunaarusiaq naammagiinnartariaqarparput, sapinngisamillu atorsinnaasavut atorlugit. Piffissami qaninnerpaami Nalakkersuisoqarfik, KANUKOKA Inatsisartut Kulturimut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaat uagullu IMAK nalunaarusiap imarisaa eqqartuiffigeqatigiissavarput. Nalunaarusiap inerniliissutai pissarsiffiginiarsarissavavut, piffissamilu qaninnermi ungasinnerusumilu qanoq iliuusissanik oqaasertaliissalluta. Suliassaq qilanaaraarput, neriuutigalugu iluaqutaalluartussanik inerniliisoqarumaartoq, atuisunut minnerunngitsumillu atuartunut pissarsisitsisussaq. Nalunaarusiap saqqummernerata kinguninngua IMAKip Sinniisoqarfia ataatsimiippoq, sinniisoqarfillu nunatsinni atuarfiup pitsanngorsarnissaanut assigiinngitsunik siunnersuuteqarpoq inassuteqaateqarlunilu. Ukioq manna aamma ukiuuvoq kommunit aningaasameernerisa atuarfippassuarnut annernartumik tuffigisimasaa, minnerunngitsumik kommunimi avannarlermi. Soorunami atuarfimmut inatsit malitsinneqassaaq, minnerunngitsumik aalajangersakkat inatsimmi allassimasut. Inuiaqatigiinni allanngorartuartuni inuuvugut, ilaatigullu pisussat qanoq innissaat siumut takorloorsinnaasarnatigu. Atuartitseriaatsini ineriartortitsinissamut eqqarsaatersuutit nutartertuartuupput. Atuarfimmi periutsit allanngorartuartuupput, nunallu ilaat maligassiuiniarlutillusooq atuartut angusartagaasa pitsanngorsarnissaannut aqqutissiuiniarsariasarput. Pisut ingerlaartuartillugit, misissuinerit takutittuarpaat atuartut angusaat pitsaanerpaasartut ilinniartitsisut atuartitsisumminni qaffasissumik ilisimasaqaraangata atuartitsinerlu atuartitseriaatsit assigiinngitsut atorlugit ingerlanneqaraangata. Taakkulu qaavatigut aamma annertuumik sunniuteqartarpoq atuarfiup angerlarsimaffiullu akornnanni paaseqatigiiffiusumik suleqatigiittoqaraangat, tamanna aqqutigalugu atuarnerup qanoq ingerlanissaanut paaseqatigiittoqaraangat. Nunatsinni inuiaqatigiiusugut annertuunik unammilligassaqarpugut, uagullu ilinniartitsisutut pisussaaffivut aamma kivikkumaarpavut. Unammilligassat tamatta pitsaanerpaamik qanoq iliuuseqarfigerusuppavut. Ilinniartitsisut kivitserusupput. Ilinniartitsisut siunissaq sullippaat, atuartut pitsaanerpaamik angusaqarsinnaaqqullugit. Ilinniartitsisut atuarfimmi ingerlataminnut nersorneqartariaqarput. Tamassi juullisiorluarisi ukiortaamullu nukissarpassuarnik tuniseqqunaqisunut iserluarlusi. 2016imut pitsaasunik tamanik kissaappassi. Sivso Dorph Ilinniartitsisoq 8

9 Julen 2015 Året 2015 er ved at være omme. Et år som har haft sine begivenheder på godt og ondt. For os har året 2015 været et spændende år, da vi vidste, at det var året, hvor evalueringsrapporten om folkeskolen ville udkomme. Rapporten gav smæk til stort set alle af skolens brugere, med undtagelse af Departementet, da evaluatoren ikke ville evaluere Departementets opgaveløsnings trods flere påmindelser om manglende evaluering på området. Desværre undlod Danmarks Evalueringsinstitut også at evaluere en række andre vitale dele af folkeskolens funktioner, selvom de var med i opgavebeskrivelsen. Blandt andet mangler belysning af lærernes linjefag i forhold til, hvilke fag de underviser i, læringsmålenes relevans, timetal i de enkelte fag, prøveopgavernes sværhed og relevans samt meget mere. Vi må nu derfor nøjes den rapport, som vi har fået, og prøve på at få de bedst mulige konklusioner ud af. IMAK skal i den nærmeste fremtid, sammen med Departementet, KANUKOKA, og Inatsisartuts Kultur- og uddannelsesudvalg drøfte rapportens indhold. Vi vil prøve på at gå i dybden med evalueringens resultater, samt beskrive, hvad vi ønsker at gøre på den korte bane, og hvad vi vil på længere sigt. Det er en opgave, som vi ser frem til, og som vi håber, vil munde ud i konstruktive løsningsforslag til gavn for alle brugerne og ikke mindst for eleverne i den grønlandske folkeskole. Umiddelbart efter udgivelsen af rapporten, havde IMAK sit repræsentantskabsmøde, hvor repræsentantskabet kom med en række forslag til en række anbefalinger om, hvad der skal til for at få bedre resultater i den grønlandske folkeskole. Det er også året, hvor kommunernes stramme økonomi har gjort ondt på en række skoler, ikke mindst i Nordkommunen. Folkeskoleloven skal selvfølgelig overholdes, og ikke mindst de bestemmelser, der er nedfældet i loven. Vi lever i et samfund i stadig forandring, hvor tingene ind i mellem kan komme til at udvikle sig uforudset. De pædagogiske udviklingsteorier fornys hele tiden. Praksis på skoleområdet er hele tiden under forandring, hvor en række foregangslande arbejder målrettet på at forbedre elevernes udbytte. Uanset disse forhold, så viser alle undersøgelser, at de bedste elevresultater opnås ved, at lærernes faglige niveau er på højt plan, samt at man underviser afvekslende med forskellige metoder. Dertil kommer, at det spiller en stor rolle, at der er et godt samarbejde og forståelse mellem skole og hjem, sådan at der skabes et fælles forståelsesniveau for skolegangen. Vi har i det grønlandske samfund store udfordringer, hvor vi som lærere skal løse vores del af opgaven. Udfordringer som vi hver især ønsker at løse på den bedst mulige måde. Lærerne gør en forskel. Lærerne arbejder for fremtiden, for at eleverne får de bedst mulige resultater i deres skolegang. Lærerne fortjener ros for deres indsats i folkeskolen. I ønskes alle en glædelig jul samt et godt og energigivende nytår til alle. De bedste ønsker for Sivso Dorph Ilinniartitsisoq 9

10 En streng lærer kan skade børnene Tekst og for: Karline Platou Det var almindeligt, at lærerne på skolen var strenge i gamle dage, i dag er det ikke længere passende at skulle være streng over for børn, alligevel er det stadig muligt at møde strenge lærere i Har du som barn fået skæld ud af en lærer, og som du som voksen aldrig har glemt? Rigtigt mange voksne har fået skældt ud som børn af en af deres lærere, som de aldrig har glemt. Forleden hørte jeg også, en ung kvinde på 21 år der fortalte: - Jeg ville have været bedre til engelsk i dag, hvis vores engelsklærer i folkeskolen ikke var så streng. I timerne var jeg alt for bange for vedkommende, så jeg havde svært ved at tænke, fortæller en, der har været elev i én af skolerne i Nuuk. Hvorfor er der mon stadig nogle lærere, der opfører sig strengt over for børn som i gamle dage, selvom vi er nået til år 2015? Og hvordan påvirker det børnene? Jeg mødte Laila Lyberth, der er trinleder i Nuussuup Atuarfia og som har læst videre til master i pædagogik, og hun begrunder lærernes strenghed således. - Der kan være forskellige måder at skælde børn ud på, sommetider skælder man barnet indirekte ud, mens vedkommendes klassekammerater hører det, så barnet bliver skamfuld foran sine klassekammerater. - Man kan også tage barnet ud af klasselokalet og blive talt og spurgt stille og roligt om, hvorfor det opfører sig således. - Det er også at skælde ud, hvis man bagtaler en person, der ikke er tilstede, hvis dette sker, må man stille spørgsmålstegn ved, om man virkelig kunne stole på bagtaleren. Som eksempel hvis elevernes lærer taler om en elev, der ikke er i skole med vedkommendes klassekammerater. På denne måde lærer tilhørerne som måske er eleverne i klassen, at man også kunne bagtale folk, på denne måde lærer læreren børnene på en usynlig måde således en måde at opføre sig på. Selvom læreren måske tænkte, at man talte om barnet, fordi vedkommende var fræk, skønt læreren også selv lærer eleverne at bagtale folk, forklarer Laila Lyberth. Hvordan er er en respektabel lærer? Der er selvfølgelig også mange lærere, der bliver husket som respektable. Hvordan har disse beholdt deres respektabilitet? Spurgte vi. - Alle mennesker har behov for at blive anset som unikke og specielle, og vi har behov for at tilhøre til nogen altså samhørighed. - Hvis vi mangler disse 2 følelser, altså hvis vi føler, at vi ikke bliver betragtet som gode mennesker eller at vi ikke hører til nogen, så begynder vores forsvarsmekanisme at køre inde i os, - vi begynder at føle jeg er et dårligt menneske, de kan ikke lide mig, så hvis læreren får børnene til at føle sådant, så kan vedkommende komme til at påvirke barnet på en dårlig måde, så det kommer til at få en dårlig opvækst. Og hvis dette sker, så fylder følelserne for meget og stopper indlæringen. Barnet kunne begynde at opføre sig anderledes for ikke at få den følelse igen. Vi er jo alle kun mennesker og har behov for tryghed allesammen for at kunne føle: Her er godt og jeg er i sikkerhed, forklarer Laila Lyberth. Laila Lyberth begrunder videre ud fra sin masteruddannelse, at mennesker også har behov for at få nye input. - Hvis alting bliver alt for ensformigt, så begynder mennesker at kede sig, for på grund af udviklingen, trænger tingene altid til fornyelse. - Som eksempel så var det måske passende at være streng ved børnene dengang før i tiden, for der var noget enighed mellem hjemmet og skolen, at børnene skulle opdrages strengt, for de mente: det er i orden at skælde barnet ud. - Man ser også stadigvæk i bygder og i mindre byer, at man beder barnet om at opføre sig pænt. Men nuværende moderne opdragelse er: Du skal sige din mening noget mere, dine meninger skal der også være plads til. Og hvis man som lærer kan rumme det, så kan man opnå at blive respekteret af eleverne, siger Laila Lyberth. Men hun understreger, at man dengang også kunne betragte en streng lærer som respektabel. - Men i dag er det ikke længere passende at være streng, for vi ved jo at vi får gode menneske ved at behandle hinanden på en god måde. Et menneske/ et barn skal respekteres, for hvis man respekterer barnet, så bliver den voksne og så respekteret, siger hun. - Men det er også nødvendigt, at holde øje med om undervisningen er varierende, og at kunne gøre undervisningen varierende er også en måde at respektere mennesket på, man skal lære barnet om at: forandring fryder. For der er jo lærere, der bruger deres gamle undervisningsmetoder uden at have lysten til forandring i mange år, og på den måde sætter de begrænsning for udviklingen. Vi ved jo, at når vi begynder at sætte grænser, holder hjulene op med at køre, kommer Laila Lyberth med eksemplet. Ilinniartitsisoq 10

11 - Men i dag er det ikke længere passende at være streng, for vi ved jo at vi får gode menneske ved at behandle hinanden på en god måde, siger Laila Lyberth. Følelsen af at blive angrebet - Når vi føler os angrebet, bliver der hurtigt noget tændt i vores hjerne, og så bliver der som om, der bliver trukket slør for vores koncentrationevne, og så er det begrænset, hvor meget vi kan tænke klart. Når et menneske er i den situation, kan det risikere at angribe, eventuelt skrige eller flygte. Som eksempel hvis der pludselig dukker en isbjørn op, flygter vi eller også kan vi tage harpunen for at angribe bjørnen. Det vil sige, at vi reagerer forskelligt, nogle lukker sig ind mens andre stivner og passer på, hvad de siger og undertrykker sig, forklarer Laila Lyberth optaget. Vi er jo alle mennesker, der lever og bliver udsat for forskelligt, som kan have såret os. Der kunne være uenig-heder i familien, der har måske været et dødsfald i familien eller der er uoverensstemmelser eller kiv blandt ens venner. I sådanne situationer kunne læreren også komme til at være kort for hovedet. - En lærer kan komme til at skælde ud ikke med vilje. Vedkommende kan komme til en hurtig konklusion uden at have undersøgt sagen til bunds, og på denne måde komme til at bebyrde barnet, der har det svært i forvejen, yderligere, og hvis barnet er i den situation, ville barnet ikke vide, hvorfor det får skæld ud af læreren. Den behandling kunne vedkommende komme til at bære i sin rygsæk resten af sit liv, hvis vedkommende ikke har løst den ved selv at tage fat på sagen, siger Laila og fortsætter: - Der findes også lærere, der betragter det at skælde ud som helt naturlig del af arbejdet, og derved ikke er klar over dens skadevirkning på barnet, forklarer Laila Lyberth. - Vi er i dag i år 2015, hvad kan man gøre ved sådanne lærere i dag? Spurgte vi. - Vi har loven, der handler om alle menneskers medansvarlighed. MIO arbejder meget med at udbrede om børns rettigheder, og andre forebyggelseskonsulenter, der arbejder med at oplyse folk om emnet. Men sådanne opgaver giver ikke særlig gode resultater, man ved ikke hvorfor, det har så lidt løbende virkning, og derfor bliver deres arbejder misforstået af både forældre og lærere, siger Laila Lyberth forklarende. Laila Lyberth forklarer også, at sådanne sammenstød skyldes udviklingen i vores kultur. - I gamle dage levede folk kollektivt, det vil sige, at levevilkårene udsprang ud fra os. Men efter kolonitiden blev loven og religionen grundlagt i dag til, at vi skulle blive mere fordanske. Således startede vi også at blive undervist til individualister som grundlag i folkeskolen, og de implicerede, der kom til skolen, havde lært at være vi først som grundlag. Således starter uoverensstemmelserne, vi halter af sted og bliver forvirrede, og til sidst går det ud over barnet. - Min pointe her er; at problemerne ikke kun er lærerens skyld, men at det skyldes de forordninger i følge de nye love, der blev lavet, der har skylden for den skæve udvikling i samfundet, de er jo lavet med beskeden om, hvordan vi skal gebærde os på arbejdet og hvordan barnet skal gebærde sig på skolen, men barnets hjem har på den anden side helt andre værdier at gebærde sig i. Så bliver det spørgsmålet om, hvordan skolelederen kan koordinere tingene, og igen kommer det an på, hvor meget lederne altså skolelederne i kommunerne kunne arbejde sammen. For vi oplever jo af og til, hvordan skoleledernes arbejdsopgaver bliver presset og ændret ovenfra fra politikerne, slutter Laila Lyberth, der har mastergrad i pædagogik og er trinleder i Nuussuup Atuarfia. Ilinniartitsisoq 11

12 Ilinniartitsisoq sukangasooq meeqqamut ajoqusiisinnaavoq Allattoq assiliisorlu: Karline Platou Qanga atuarfinni ilinniartitsisut sukangasuut nalinginnaasuupput, ullumikkulli meeqqanut sukangasaarneq naleqqukkunnaarnikuuvoq, taamaakkaluartorli ilinniartitsisunik sukangasuunik 2015-mi suli naammattuuisoqartarpoq. Meeraallutit ilinniartitsisunnit naveersinnikuuit inersimasunngorninni puigunngisaannakkannik? Inersimasorpassuit meeraanerminni puigunngisaannakkaminnik ilinniartitsisuminnit naveersinnikuusimasarput. Qanittukkullumi aamma arnaq inuusuttoq 21-nik ukiulik ima oqartoq tusaavara: -Tuluttut ullumikkut pikkorinnerusimassagaluarpunga, meeqqat atuarfianni tuluttoortitsisorput sukangavallaarsimanngikkaluarpat. Atuarnitsinnimi annilaangavallaarlunga eqqarsarluarsinnaajunnaartarama, Nuummi atuarfiit ilaanni atuartuusimasoq oqarpoq. Soormiuna ullumikkut 2015-mut killissimagaluarluta ilinniartitsisut ilaat qangatut meeqqanut sukannersumik suli periuseqartartut? Aammalu tamanna meeqqamut qanoq sunniuteqarsinnaava? Laila Lyberth Nuussuup atuarfiani trinlederiusoq aammalu pædagogik-imut masteritut ingerlaqqissimasoq (master i pædagogik) naapippara, ilinniartitsisullu sukangasarnerat pillugu taanna ima tunngavilersuivoq. - Meeqqamut naveerseriaatsit assigiinngissinnaapput, ilaatigut meeqqat atuaqataasut tamarmik tusaatillugit meeqqap inuttaa toqqarlugu pinagu allalli atuaqataasut tusaatillugit meeraq kanngusutsinneqarluni naveerneqarsinnaasarpoq. - Aammali meeraq klassep iluaniit anillaanneqarsinnaavoq, eqqissillunilu oqaloqatigalugu aperalugulu suna pillugu taamatut pissusilersornersoq. - Aammalu naveersineruvoq, inuttaa tusaanngitsoq inuk ataaseq ingunneqarpat, taava taamaattoqarpat inuk ingutsisoq apeqqusernarsissaaq ilumut tatiginartuunersoq. Soorlu assersuutigalugu meeraq atuanngitsoq atuaqataanut ilinniartitsisuminnit oqaluuserineqarpat. Taava taamaattoqarpat tusarnaartut soorlu immaqa meeqqat atuartut sinnerisa ilikkalertortarpaat taamatut terlinganiit ingutsineq aamma atorsinnaasoq, taamaalilluni ersinngitsumik ilinniartitsisoq pissusilersuutinik taamaattunik meeqqanut tunioraasuulersinnaavoq. Naak immaqa ilinniartitsisoq isumaqaraluartoq meeraq naalanngimmat oqaluuseralugu uffali aamma ilinniartitsisoq nammineq ingutsilluni pissusilersornermigut ilitsersuisoorluni, Laila Lyberth tunngavilersuivoq. Ilinniartitsisoq 12 Ilinniartitsisoq ataqqinartoq qanoq ittuua? Ilinniartitsisorpassuaqarporli aamma ataqqineqarlutik eqqaamaneqartunik. Qanoruna ilillutik taakku ataqqinassuseqarneq pigiinnartaraat? Aperaarput. - Inuit tamarmik pisariaqartittarpaat ajunngitsumik isigineqarnissartik (unik og speciel), aammalu pisariaqartittarparput arlaannut ataffeqarnissarput soorlu misigaluta: arlaannut ilaavunga (samhørighed). - Taakkua marluk misiginngikkaangatsigit, tassa; ajunngitsumik isigineqarnata misigigaangatta, imaluunniit arlaannut atanata misigigaangatta qamuuna misigissutsitsinni imminut illersorneq aallartittarparput, - misigisimalerluta ajorpunga nuannarinngilaanga ilinniartitsisoq taamatut meeqqamut misigititsiguni, meeqqap ineriartornera pitsaanngitsumik sunnertoorsinnaasarpaa ingerlalluartinngitsoorlugulu. Taamaalisoqarpallu misigissutsit inituallaalissapput ilikkagassallu unittoorlutik. Taannalu misigissuseq nuanniitsoq misigeqqikkusunnagu meeraq arlaannik pissusilersulersinnaavoq. Tamattami inuinnaagatta toqqissisimanissarput pisariaqartittaratsigu, misigisimassalluta: Manna ajunngilaq isumannaatsumiippunga, Laila Lyberth nassuiaavoq. Laila Lyberth masteritut ilinniakkani najoqqutaralugit aamma tunngavilersuivoq, inuit nutaanngoriartornissartik aamma pisariaqartittaraat. - Suna tamarmi assigiippallaamik ingerlaannaleraangat inuit pikkunaalliulertarput, ineriatornermi najoqqutaralugu tulluarunnaariartulertoqartarmat. - Assersuutigalugu qangaanerusoq immaqa tulluartippaat meeqqap sakkortuumik pineqartarnissaa, angerlarsimaffiummi atuarfiullu isumaqatigiissutigisimavaat meeqqap sakkortuumik pineqarnissaa akuerisinnaallugu, soorlu isummerlutik: ajunngilaq meeraq naveerneqaraluaruni. - Aammalu naalassaatit -mik oqaaqqissaarineq suli nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerusuni atorneqartartoq malunnartarpoq. Ullumikkulli perorsaariaaseq nutaaliaasoq unaavoq: Isummersornerusariaqarputit, illit aamma isummatit inissaqassapput. Taannalu ilinniartitsisutut pigisinnaagaanni atuartitanit ataqqineqarneq anguneqarsinnaasarpoq, Laila Lyberth oqarpoq. Erseqqissaatigivaali qangaanerusoq ilinniartitsoq sukangasooq ataqqinartutut aamma taamanikkut isigineqarsinnaasarmat. - Kisianni ullumikkut sukangasuumik pissuseqarneq tulluarunnaareerpoq, nalunngilarpummi inuk ajunngitsumik pillugu pitsaasumik ineriartortartoq. Inuk / meeraq ataqqineqartussaavoq, meerarmi ataqqigaanni aamma inersimasoq ataqqineqalissaaq, oqarpoq. - Pisariaqarluinnarporli aamma atuartitsinerup allanngorartuarnissaata nakkutiginissaa, allanngorartumillu atuartitsisinnaaneq aamma inummut ataqqinninneruvoq,

13 - Ullumikkut sukangasuumik pissuseqarneq tulluarunnaareerpoq, nalunngilarpummi inuk ajunngitsumik pillugu pitsaasumik ineriartortartoq, Laila Lyberth oqarpoq. meeraq ilitsersuunneqartussaavoq: allanngorartuuneq (forandring) ajunngitsuusoq. Ilinniartitsisoqarpormi ukiorpassuarni ileqqutoqqaminnik allannguinatik aallussiniartuusunik, taamaalillunilu ineriartornissaraluaq killeqalertarpoq. Killilersuileraangattami assakaasoq ingerlajunnaartarpoq, Laila Lyberth assersuuteqarpoq. Saassunneqarluni misigineq - Saassunneqarluta misigigaangatta, qaratsatsinni sukkasoorujussuarmik ikittoqartarpoq, eqqarsarluarsinnaanissamillu iliuusissat saagortutut ilisarput, taamaalilluta iluamik eqqarsarsinnaanerigaluarput killeqalertarpoq. Inuk taamaaligaangami saassussisinnaasarpoq immaqa nillialluni imaluunniit qimaalluni. Assersuutigalugu nanorsuaq takkuppat qimaassaagut imaluunniit unaaq tigoriarlugu assinganik akisinnaavarput. Tassa imaappoq, tamatta assigiinngitsunik qisuariartaaseqartarpugut ilaat matusoortarput ilaallu qerisutut ilisarput oqaasissaminnillu mianersuussilertarlutik, tassalu naqisimaneqalertarlutik, Laila Lyberth tiguartisimarpasilluni nassuiaavoq. Inuilli tamatta uumallutalu misigigatta assigiinngitsorpassuarnik qamuuna ikissutigisatsinnik nalaataqartarpugut. Immaqa ilaqutariit iluanni aaqqiagiinngittoqarpoq, toqusoqarsimavorluunniit imaluunniit ikinngutit akornanni arlaannik aaqqiagiinngittoqarluni. Taamaattoqartilluguli ilinniartitsisoq aamma inuinnarpallattarpoq. - Ilinniartitsisoq immaqa taamak pinianngikkaluarluni naveersisoorsinnaasarpoq. Pisoq paasinianngitsoorlugu naqissusereertoorsinnaavaa, taamaalillunilu meeraq ajornartorsioreersoq qaavatigut artukkertoorneqarsinnaavoq, meerarlu taamatut inissinneqartoorpat ilinniartitsisumit naveerneqarnermini suna pillugu naveersinnerluni nalusarpaa. Inuunermilu ingerlaqqinnermini nalaatani taanna eqqumaffigalugu nammineerluni aaqqinngikkuniuk nassatariinartoorsinnaallugu, Laila oqarpoq nangipporlu: - Ilinniartitsisoqartarpoq aamma naveersineq taamaattussaannartut isigigaat, taamaattullu namminneerlutik meeqqamut innarliinertik nalusinnaasaraat, Laila Lyberth erseqqissaavoq. pinaveersaartitsisut allat soorlu konsulentit qaammarsaaniartaqaat. Kisianni suliniutit tamakku atassuserneqanngitsoortarput, suna pillugu suliniuteqarnerat atassuserneqanngitsoortarluni, taamaattumik inuiaqatigiinnit soorlu ilinniartitsisunit aammalu angajoqqaanit taakku suliniutaat paatsoorneqartarput, Laila Lyberth tunngavilersuivoq. Laila Lyberth aamma tunngavilersuivoq aporaannerit tamakku kulturitta ineriartornerannit aallaaveqartuusut. - Qanga kalaallit ataatsimoortuupput (kollektivt folk), tassa uagut aallaaviulluni inooriaaseqartuullutik. Nunasiaataasimanerulli kingunerisaanik inatsisit upperisarlu ullumikkut qallunaarpaluttuunissatsinnik aaqqissuussaasimapput. Taamatuttaaq atuarfimmi atuartinniarsarineqalersimalluta uanga inuttut kisima aallaaviussalluni (individualisme), pineqartulli tassa, atuarfimmukartartuusut uagut -mik sungiusimasaqartuusut atuariartortarlutik. Taamaalilluni aporaanneq pilertarpoq, tusialertarpugut paatsiveeruttutullu ilertarluta, taamaalillunilu naggataagut meeraq eqqugaasoortarpoq. - Oqaatiginiagaralu aana; ajornartorsiummi tassani ilinniartitsisoq kisimi pisuunngimmat, inuiaqatigiilliuku iluanni ineriartornerup nassataanik inatsisiliat aallaaviullutik peqqussutiliortoqartarnera pissutaasoq, taakkumi sanaajupput oqariartortunik, qanoq suliffiup iluani issasugut aammalu atuarfiup iluani meeraq qanoq issanersoq, kisiannili illuatungaanik meeqqap angerlarsimaffia allatorujussuaq pingaartitaqartarluni. Taava tassani apeqqutaalerpoq atuarfiup pisortaa qanoq ataqatigiissitsilluarsinnaatiginersoq, apeqqutaaqqipporli aamma qullersat tassa kommuneni atuarfiup qullersai qanoq suleqatiginnitsiginersut. Ilaannimi atuarfik iliuuseqarniaraluartillugu qulaaninngaanniit politikerit allatut oqariartuuteqarsinnaasarput, pædagogik-imut masteritut ilinniarsimasoq Nuussuup atuarfiani trinlederiusoq Laila Lyberth taama naggasiivoq. - Ullumikkut 2015-miippugut, ilinniartitsisullu taamaattut ullumikkut qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaappat? Aperaarput. -Inatsiseqarpugut inuit tamat oqartussaaqataanerannik tikkuussisumik. MIO meeqqat pisinnaatitaaffiinut tunngasunik suliaqartorujussuuvoq, aamma Ilinniartitsisoq 13

14 Overenskomster og Laila K. Thomassen rollemodeller Af Pia Christensen Bang Nye tillidsrepræsentanter har været på kursus for at lære at finde rundt i paragrafferne, men også at tage ansvar og gå forrest. - Hvis en kollega ser trist eller stresset ud, er det ok at spørge ind til, om vedkommende har brug for hjælp, og det er ok at sige, at jeg er der for ham eller hende som tillidsrepræsentant (TR). På den anden side er det også ok for mig som TR at sige fra, hvis eksempelvis to kolleger er meget uenige om noget, som jeg ikke føler mig i stand til at håndtere eller hvis de fx er midtpunkt i en svær afskedigelsessag så kan jeg henvise dem til mere hjælp hos IMAK. Det er et par eksempler på det, jeg har lært på kurset om grænsefladerne for TR ernes opgaver og roller. Det fortæller Inuuteq Bidstrup Petersen, der er nyvalgt TR på Nuuk Internationale Friskole. Han var i uge 44 på kursus med 18 andre nye TR er fra hele landet. Kurset foregik i IMAKs lokaler på Noorlernut i Nuuk. Inuuteq er forholdsvis nyuddannet, og er i gang med sit blot andet år som lærer. Han har næsten fra starten af sin ansættelse været involveret i det faglige arbejde, først som suppleant og siden som valgt TR. For ham har kurset været en øjenåbner med både den rent faglige undervisning og den mere personlige del af kurset. - Jeg føler mig meget bedre klædt på til TR-rollen nu. Jeg ved mere om, hvad der forventes af mig, og hvor grænserne for mine pligter er. Jeg er bevidst om, at jeg som TR er og skal være et forbillede for mine kolleger, og jeg er glad for at kunne sige, at jeg indtil nu ikke har haft nogen sygedage eller andet fravær, og jeg kommer heller ikke for sent. Det er et ansvar, jeg føler at jeg har, og det trives jeg fint med, siger han. kursus. Hun har arbejdet flere steder i Grønland, så forskellige steder som Nuuk, Ilimannaq og Kangaatsiaq. Nu arbejder hun på Qinnguata Atuarfia i Kangerlussuaq, hvor hun blev valgt som TR efter kampvalg mod to af hendes i alt ni kolleger på skolen. I sin valgkamp lagde Laila vægt på at ville kæmpe for blandt andet et forbedret arbejdsmiljø. - På kurset er jeg blevet bekræftet i, hvor vigtigt arbejdsmiljøet er, og især at det er noget, vi alle sammen har et ansvar for. Jeg vil tage hjem til mine kolleger og sige, at hvis vi som lærere fx opdager en revne i muren eller at et vindue er i stykker, så har vi et ansvar for at meddele det til rette sted, så det kan blive udbedret. Jeg har allerede i løbet af ugen skrevet hjem til min leder om forskellige ting, som jeg kan se, at der skal rettes op på og han har reageret meget positivt på den professionelle tone i min mail, fortæller Laila. Både Inuuteq Bidstrup Petersen og Laila K. Thomassen fremhæver også kursets gennemgang af lovgivning, overenskomster og lignende. - Jeg vil ikke sige, at jeg har lært det hele udenad, men nu ved jeg, hvor jeg skal lede og finde de relevante oplysninger, og jeg føler, at jeg har fået et overblik. Jeg føler mig godt i stand til at arbejde med de rettigheder og til at vejlede mine kolleger, hvis det bliver nødvendigt, siger Inuuteq, og Laila supplerer: - Ja, jeg har også fået mange flere detaljer på plads og ved eksempelvis meget mere nu om, hvilke love og regler, der gælder for tjenestemænd og så videre. Kurset var målrettet nyvalgte tillidsrepræsentanter, det varede fra tirsdag til fredag, der var 19 deltagere fra hele landet, og på programmet stod der blandt andet TRs rolle og opgaver, ledelsesretten, arbejdsmiljø, gennemgang af overenskomster og regler for afskedigelsessager. Laila K. Thomassen har noget større erfaring som lærer fra sine 18 år som uddannet, og hun har også tidligere været TR, men har ikke tidligere deltaget i et tilsvarende Ilinniartitsisoq 14

15 Isumaqatigiissutit maligassiuinerillu Allattoq Pia Christensen Bang Tatigisaallutik sinniisut nutaat paragrafferpassuit sunik imaqarnersut ilinniarniarlugit pikkorissaqqammerput, sammisaalli taakkuinnaanngillat, akisussaaffimmik tigusineq siuttuunnermullu tunngasut aamma sammivaat. - Suleqat nikallungappat uippakajaarpasippalluunniit pissusissamisoorpoq ikiortariaqarnersoq aperissallugu, pissusissamisoorportaaq tatigisaalluni sinniisutut ikiussallugu piareersimanerarluni oqarfiginissaa. Aappaatigullu uanga sinniisutut pissusissamisut isigaara, assersuutigalugu suleqatit marluk, ajornartorsiutit uanga aqussinnaanngisakka pillugit, assortuuterujussuarpata akuliuffiginissaannik itigartissallugit imaluunniit soraarsitaalerlutik oqimaatsorsiorpata allamik iliuusissaqanngilanga kisiat IMAK imut ikioqqullutik saaffiginneqqunissaanik innersuussinissara. Taakkuupput tatigisaallutik sinniisut suliassaassa pissusissaassalu killeqarnerat pillugit pikkorissarnitsinni ilikkakkama ilaat. Taama Inuuteq Bidstrup Petersen, Nuuk Internationale Friskolemi tatigisaalluni sinniisutut qinigaaqammersoq oqaluttuarpoq. Pikkorissarneq sap.ak. 44 mi sinniisunit nutaanit 18 iusunit nuna tamakkerluguneersunit ilaaffigineqartoq ingerlanneqarmat. Pikkorissarneq Nuummi IMAK ip initaata ilaanni Noorlernu mi ingerlanneqarpoq. Inuuteq ilinniartitsisunngoqqammivoq aatsaat ukiup aappassaa ilinniartitsisutut sulilluni. Atorfinilluni sulileqqaarnerminiilli suliamut tunngasunik sulianut ilanngutillattaalereerpoq, siullermik sinniisussatut ikkunnermini kingornalu tatigisaallutik sinniisunut qinigaanermigut. Pikkorissarneq inummut tassunga, atuartitsinerpiamut inunnullu tunngassut sammineqartut pillugit, tupaallaataassimavoq. - Tatigisaalluni sinniisutut maannakkut sulinissannut iluaqutissarpassuarnik tunngavissannik ilikkagaqarlunga misigaanga. Qanoq sulinissanni naatsorsuutigineqassallunga pisussaaffimmalu suut killigineraat pillugit paasisaqarnerullunga. Nalujunnaarpara tatigisaalluni sinniisutut sulininni suleqatinnut maligassiuisuussallunga, nuannaarlungalu oqarsinnaavunga maannakkumut suli napparsimallunga sulinngitsuunnginnama peqanngiffeqarnanga inortuillungaluunniit suliartornanga. Akisussaaffimma tamanna tigusassama ilagigaat misigaara tamannalu ajorinngeqaara, oqarpoq. Inuuteq Bidstrup Petersen Laila K. Thomassen ilinniartitsisutut ukiuni 18 ini sulereernermigut misigisaqqortuneruvoq, siornatigullu amma tatigisaalluni sinniisutut sulereernikuulluni, kisiannili siornatigut pikkorissarnermut taama ittumut ilaanikuunngilaq. Nunatta iluani sumiiffinni assigiinngeqisuni sulisarsimavoq soorlu Nuummi, Ilimanami Kangaatsiamilu. Maannakkut Kangerlussuarmi Qinnguata Atuarfiani sulivoq, tassanilu tatigisaalluni sinniisussatut, atuarfimmini qulingiluaallutik suleqatimi akornanni marluk unammillereerlugit qinigaalluni. Sinniisussatut qineqqusaarnermini ilaatigut pitsaanerumik avatangiiseqalernissartik anguniarniarlugu qineqqusaarutigaa. - Pikkorissarnitsinni avatangiisit qanoq pingaaruteqartigisut kiisalu tamanna tamatta pingaartillugu akisussaaffigigipput uppernarsivara. Angerlaruma suleqatikka nalunaarfigissavakka soorlu assersuutigalugu, ilinniartitsisuulluta iikkami quppasserneq igalaarluunniit aserorsimasoq takugutsigu, tamakkununnga sulisussanit eqqortunit suliarineqarniassammata, taakkununnga nalunaarutiginissaa akisussaaffigigipput. Uanga sapaatip akunnerani uani naalakkannut assigiinngitsut iluarsisariallit nalunngisakka pillugit allallunga nalunaarutigereerpakka allakkamalu aalajangersimarpalunneri pitsaasumik naalakkama tiguai, Laila oqaluttuarpoq. Inuuteq Bidstrup Petersenip Laila K. Thomassenillu marluullutik inatsit, isumaqatigiissutit assigisaallu pikkorissarnermi sammineqarneri pingaarutilittut tikkuarumavaat. - Oqarsinnaanngilanga tamaasa alanngaarsinnaangorlugit ilikkarikka, massakkulli misigisimavunga paasissutissat pingaarutillit sumut ujarlugit nassaarisinnaagikka, misigisimavungalu tamaasa ataatsimut isigisinnaangorlugit. Pisinnaatitaaffiit tunngavissakka sorliit atorlugit suleqatikka pisariaqartitaanik siunnersorsinnaalerlugit ikiorsinnaalerlugillu misigisimavunga, Inuuteq oqarpoq Lailalu ima ilaliivoq: - Aap, uangattaaq suararpassuit inissittutut ilivakka, assersuutigalugulu atorfilinnut assigisaanullu inatsit malittarisassallu sorliit atuuttut paasisimanerujussuanngorpakka. Pikkorissarneq, marlunngornermiit tallimanngornermut sivisussusilik nunalu tamakkerlugu 19 init ilaaffigineqartoq, tatigisaallutik sinniisunut qinigaarlaanut tunngatinneqarpoq, pikkorissarnermilu ilaatigut tatigisaallutik sinniisutut pissusissat suliassaallu, aqutsinermi pisussaaffiit, suliffimmi avatangiisit, soraasitsinermilu isumaqatigiissutit malittarisassallu suut atorneqartartut pillugit sammisassatut pilersaarutaassimapput. Ilinniartitsisoq 15

16 -Det føles sommetider, at vi lever i paradisets have, for vi lever på et fuldstændigt fantastisk sted! Det føles også sommetider som en drøm helt ærligt! Fortæller Anne Mornet. På billedet kan man se, hvor tæt på indlandsisen bygden ligger. En fransk lærer i Isortoq I Isortoq har 13 børn en fransk lærer, og børnene i Isortoq kan nu pludselig sige noget på fransk. Omkring den 20. oktober var jeg i en lille bygd i Østgrønland med omkring 70 beboere. Bygden ligger et meget spektakulært og skønt sted, for den ligger lige i nærheden af indlandsisen, og man kan se indlandsisen, der er meget tæt på. Jeg besøgte Isertup Alivarpia (skole) med 13 elever, og der mødte jeg lærerne Ina Enoksen og en fransk kvinde Anne Mornet. Den franske kvinde Anne Mornet har nu boet i Isortoq i over 3 år, hun taler engelsk og en smule Østgrønlandsk og lidt på dansk. - Her i Isortoq kan børnene sommetider pludselig sige noget på fransk, og de lærer meget hurtigt det engelske sprog, og der er ingen tvivl om, at de mindste elever, der startede skolen med Anne Morne som lærer, vil blive rigtigt dygtige til engelsk, når de bliver lidt større, siger skolelederen i Isertup Ativarpia den 46 årige Ina Enoksen. Ina Enoksen er uddannet som kok, og da hun blev færdig med sin uddannelse i 1998, forlod hun Narsaq og flyttede til Isortoq. - Her i Isortoq er der ingen køkken, og derfor kan jeg ikke bruge min uddannelse her, jeg har boet her siden 1998, og jeg blev ansat som skoleleder i 2013, fortæller Ina Enoksen. Ilinniartitsisoq 16 Hun er også bygdens degn og korrespondent for grønlandsradioen KNR for Isortoq. - Jeg har mod på at tage udfordringer op, og efter mit arbejde lever min mand og jeg som fangere, præsenterer Ina Enoksen sig selv. Der bliver færre beboere i bygden Det er mærkbart, at der bliver færre beboere, når man kommer til bygden Isortoq, som ellers ligger på et meget skønt sted, for der er mange tomme og næsten afskallede huse uden vinduer. Men de få mennesker i bygden ser ud til at leve meget forbundet til hinanden. - Der bliver færre beboere og færre skolebørn i bygden. Vi hører ellers at folk, der har boet i Isortoq, har lysten til at komme tilbage, men der er hverken arbejde eller steder at bo til dem her, siger Ina Enoksen. - Det var meget mærkbart, at eleverne blev færre, da man stoppede med at undervise elever fra den 8. klasse her og flyttede dem til Tasiilaq skole, siger Ina. Anne Mornet Jeg fik også lejlighed til at mødes med den 55 årige franske kvinde Anne Mornet, men da hun ikke ville fotograferes, måtte jeg nøjes med at tale med hende på engelsk. Og jeg spurgte hende, hvorfor hun havde valgt at leve og bo på så et isoleret sted og med så få mennesker. - Jeg elsker Østgrønland og denne bygd, jeg har i flere år allerede været i det meste af Grønland til Uummannaq