Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Juni 13

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Juni 13

2 Ilinniartitsisoq Juni 13 Sivso fortsætter Det tog ikke mange sekunder at genvælge Sivso Dorph som formand for IMAK. Der var ingen modkandidater, og dermed var det ikke nødvendigt at gå til valg. Forsamlingen rejste sig op fra deres stole og klappede af formanden. Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: Sivso Dorph selv så lidt rørt ud. Hans øjne blev blanke, da han blev genvalgt. Sivso Dorph har været formand for IMAK siden Nu får han lov til at fortsætte fi re år mere. - Jeg er rørt og taknemmelig over, at I genvælger mig, sagde han fra talerstolen. Han har nu lovet forsamlingen, at han vil gøre sit bedste for organisationen, IMAK. Justus Kaspersen Ilulissat namibia@greennet.gl Tlf Jan Ellesgaard Qeqertarsuaq jan@ellesgaard.dk Tlf Mobil: Layout og foto: Jan Ellesgaard Forsidefoto: Benny Hegner Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 1. september 2013 Sivso siulittaasutut ingerlaannarpoq Siulittaasussarsiorneq sivikingaarmat sekundilersortariaqartoq atorlugu Sivso Dorph IMAK-imut siulittaasutut qinigaaqqippoq. Unammillertunik sassartoqanngimmat qinersisariaqanngillat. Sinniisoqarfi mmi ilaasortat nikuillutik siulittaasoq Sivso Dorph ersaartaappaat. Sivso Dorph tussunngorpasippoq. Isai qillertuinnaapput, taamatut pineqarami. Sivso Dorph 2001-imili siulittaasuuvoq. Maannakkullu ukiut sisamat siulittaasutut ingerlaannassaaq. - Siulittaasutut qinerassinga tuppallerpunga qujamasullunga, ilaatigut Sivso Dorph oqarpoq. Sinniisoqarfi k neriorsorpaa, pisinnaani tamaat atorlugu IMAK sullinniarlugu. IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax imak@imak.gl Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf sdo@imak.gl Ilinniartitsisoq 2

3 Inuuneq sakkortooq meeqqanik naleqarpoq Elna Egede, journalist Atuarfi up avataani meeqqat ilaqutariinni inuunerat nuanninngitsoq, politikerit inuiaqatigiillu takunngitsuusaarpaat, naak misissuinerpassuit takutikkaat, ilaqutariinni inuuneqartut sakkortuumik, persuttaanerit atornerluinerillu meeqqat affaannit ulluinnarni atugarineqartut. - Ilisimavarput atuartuutivut sakkortuumik misigisaqartartut arlalissuusut, tassa nakuusernernik, misigisanik sakkortuunik innarlerneqarnernik imaluunniit qinngasaarneqartarnernik avatangiisiniit misigisaqartartut. Misigisimasat inuuniarneranni artorsartitsisut. Inuunerannik anniartitsisumik. Taakku arlalitsigut atuartitsinerup malinnaaffi giniarnera ajornakusoortittarpaat, Sivso Dorph aallartitat katersuunneranni oqarpoq. Misissuinerpassuit innersuutigai, taakku akuttunngitsunik saqqummertartut takutippaat, meeqqavut inuuneqartut, avaanngunarluinnartumik. Meeqqanik inuusuttunillu apeqqarissaarnerit 2011-imi ingerlanneqartut qanittukkut saqqummertut takutippaat meerarpassuit kinguaassiutitigut innarlerneqartartut. Ilisimaneqarporlu meeqqat ataasiakkaat ineriartornerat unitsinneqartartoq, ikiorserneqanngikkunilu inuuneq tamaat ikilerneqartartut. Ukiut arfi neq marluk ingerlaneranni meeqqat innarlerneqartut ikilisimanngillat. Suli niviarsiaqqat pingasuugaangata ilaat ataaseq kinguaassiutitigut innarlerneqartarpoq, nukippiaqqallu quliugaangata ilaat ataaseq. Meeqqat taama pineqartut atuarfeqarfi mmi 1800-uusimassasut, siulittaasup oqaatigaa. Aalajangernerit kukkusut Meeqqat asuli pineqartut ila amerlassaqaat, ilaqutariinni imerfi usuni persuttaaffi usunilu alliartortut ilanngukkaanni. Allat aamma imaaliinnarlugu qaangerneqarsinnaanngitsunik nalaataqartarput, soorlu qanigisaq imminorsimappat, nunatsinni imminut toquttartut amerlaqaat. Meeqqat tamakku atuarfi mmi malinnaasinnaanerat killeqarpoq. - Minnerpaamik affaasa missaasa arlaatigut oqaloqatiginnittarnikkut sulissunneqarnikkulluunniit ikiorneqarnissartik pisariaqartissavaat inuunerminni illinernut pitsaasunut ikkuteqqissagunik. - Kisitsisunngorlugu atuartut 2000-it missaat. Kisitsisimmi qujagisaqigatsigit. Kisitsisit taakku takutippaat, meeqqat atuarfi anni atuartuutitta affaasa missaasa arlaatigut taperserneqarnissamik pisariaqartitsisuusut, nammineq inuunermik killiffi anik takunnissinnaalersitsisumik, taamaalillutik atuarfi mmi tamakkiisumik pissarsisinnaalersillugit. - AAP, tassa piviusoq taamaappoq atuartuuterpassuavut ajuusaarnartumik inuunerminni anniaateqarput. Inuiaqatigiittut iliuuseqarfi gineqannginnerat akuersaaginnarsinnaanngilarput iliuuseqarfigineqartariaqarpoq. Iliuuseqartoqartariaqarpoq, piffi ssarujussuaq maangaannartitarput aalajangikkat kukkusut peqqutigalugit naammalerpoq. Utaqqisut Meeqqat immikkut pisariaqartitallit sammineqarnissaanik siunnersuut sammineqarmat, oqallinnerup takutippaa, pisortat suleriaasiat ilinniartitsisut naalliunnartutut nalilerpaat, tassami meeqqat ikiorserniarlugit, immikkut ilisimasallit MISImiittut malinnaasinnaanngilluinnartut. Ilinniartitsisoq oqaluttuarpoq, ilaatigut nalunaarnermit meeraq ukiut tallimat utaqqisinnaasoq. - Meeqqat immikkut pisariaqartitallit, PPR-imut innersuunneqaraangata ukiorpassuit utaqqisinnaasarpugut. Inuusuttuaranngorsimappatalu meeraq atuarunnaareersoq qaaqquneqarsinnaasartoq, Kommuneqarfi mmi Sermersuumit aallartitat marluk, Johanne Grønvold Peter Davidsenilu oqaluttuarput. Ilinniartitsisoq 3

4 Det voldsomme liv - har mange tabere Elna Egede, journalist Politikere og det omgivende samfund lukker gerne øjnene for det liv børnene lever udenfor skolen på trods af at statistik på statistik viser, at halvdelen af børnene slås med voldsomme krænkelser, vold og misbrug i familien - Vi ved, at mange af vores elever har været ude for traumatiserende oplevelser enten på grund af vold, voldsomme oplevelser eller krænkende eller mobbende adfærd fra det omgivende samfund. Oplevelser som gør livet svært for dem. De har ondt i livet. De har svært ved at samle tankerne omkring undervisningen, sagde Sivso Dorph i sin mundtlige beretning Han henviste til de mange former for undersøgelser, der gang på gang viser, at vi udsætter vores børn for et liv, som vi ikke kan byde vores nærmeste. En undersøgelse, der udkom for nylig viser, at seksuelle krænkelser, der kan stoppe børns udvikling og som kan gøre deres voksne tilværelse til et helvede - ikke har ændret sig siden det blev målt syv år tidligere. Det er stadig en ud af tre piger, der bliver udsat for seksuelle krænkelser og en ud af ti drenge. Det er faktisk 1800 elever i den grønlandske folkeskole. Forkerte beslutninger Sammen med alle de børn, der lever med misbrug og vold i familier vokser tallet. Der er børn, der bliver udsat for voldsomme oplevelser, som at en i familien begår selvmord. I det hele taget er der mange børn, der har ondt i livet. De har sværet ved at samle tankerne omkring undervisningen. - Skønsmæssigt vil op til halvdelen af vores elever have haft sådanne oplevelser. Mindst halvdelen af dem vil have haft behov for hjælp i form af samtaler eller terapi for at komme videre i deres livsforløb. - I tal ca elever. Man er så taknemmelig for tal. Disse tal viser, at mindst ca. halvdelen af vores elever i folkeskolen har behov for støtte af en eller anden type, som gør dem i stand til at kunne gennemskue egen situation og for at få fuldt udbytte af skolegangen. - JA, sådan er virkeligheden - desværre har mange af vores elever ondt i livet. Det kan vi som samfund ikke være bekendt ikke at handle på. Der skal handles, vi har spildt nok tid med forkerte beslutninger. Ventelister I forbindelse med debatten om et forslag om at sætte fokus på elever med særlige behov kom det frem, at mange lærere i hele landet er magtesløse overfor systemet, der slet ikke gearet til de mange børn, der har behov for professionel rådgivning i et psykologisk/pædagogiske rådgivningscenter som MISI. En lærer fortalte, at der kan gå fem år før et barn med et særlig behov bliver henvist til rådgivning af en psykolog. Der eksisterer altså lange ventelister i alle kommuner. - Børn med særlige behov bliver henvist til PPR, men der går år før problemet tages. Hvis de bliver henvist nogle år før de stopper i skolen er de ude af systemet, inden der bliver reageret, sagde Johanne Grønvold og Peter Davidsen fra Kommuneqarfi k Sermersooq. Ilinniartitsisoq 4

5 Meeqqat immikkut pisariaqartitsisut pillugit ilisimasaqarnerunissaq Elna Egede, journalist Angajoqqaat kattuffi ata pilersinneqarnissaa, kommunit kattuffi ata Kanukokap aamma ujartorpaa. Atuarfeqarfi k oqallisigineqartillugu, angajoqqaat isumaat amigaatigineqartarput. Atuarfi nni ataasiakkaani angajoqqaat peqatigiiffeqarput, ataatsimulli kattunneqanngillat, taamaattumillu tusarniaanerni ataatsimeersuartunilu ataatsimoorussamik isummersorsinnaanatik. Tamanna apeqqut, Kanukokap siulittaasuata Martha Abelsenip sinniisoqarfi mmut oqalugiarnermini qaqippaa: - Katersuunnerni isumasioqatigiinnernilu assigiinngitsuni maqaasinartartut ilagaat atuarfi nni siulersuisut sinniisaanni angajoqqaat kattuffi atut taaneqarsinnaasut sinniisaat. Isumaqarpunga ukiuni tulliuttumi tamatuma qissimigaarnerunissaa pingaartitassatta ilagigaat. - Suliassat pissanganartut imaannanngitsullu suliassaraagut neriuutigaaralu suleqatigiilluta angajoqqaallu kivitseqatigiissinnaalluta, Matha Abelsen oqarpoq. Meeqqat Siulittaasoq aamma oqarpoq, kommunit isumaqartut meeqqat immikkut pisariaqartitsisut sukumiisumik misissuiffi ginissaat pisariaqartoq: - Qanoq iliornikkut meeqqat immikkut pisariaqartitsisut pitsaanerpaamik ikorfersorsinnaavagut, qanoq iliornikkut meeqqat immikkut pisariaqartitsilersartut siusissukkut iliuuseqarnikkut pinaveersimatissinnaavagut. - Qanoq iliorluta meeqqat atuaqatigiit iluini initoorujussuanngortartut pinaveersimatissinnaavagut qanorlu iliornikkut pitsaanerpaamik iliuuseqarfi gisinnaavagut. Isumaqarpunga ukiuni tulliuttuni sammisassat imaannaanngitsut ilaattut siuliani taasara ilagiumaaraa. - Immikkut atuartitsinermut siunnersortit naapisinneqarnissaat pikkorissarneqarnissaat Kommunit aamma isumaqarput, ilinniartitsisut pikkorissartarnerat ilinniaqqittarnerallu kommunit isaanni ippinnaateqarsinnaasut. Tamanna tunngavigalugu, kommunit annertunerusumik oqartussaaffeqarnissaat ujartorneqarpoq. - Kanukoka isumaqarpoq, kommunit kattunnerisa kingorna pikkorissarnerit ilinniaqqittarnerillu akisussaaffi liinikkut ingerlanneqassasut. Ilisimatusarfi mmi ilinnniartitsinermut immikkoortortaqarfi mmut ilinniarfi ssuup inerisaaviullu atanera ajornartorsiuteqarsinnaasoq, kommuninit nalilerneqartarpoq, tamatumalu ilisimatusarfi up siulersuisuinit aqunneqarnera nalorninermik nassataqartartoq, Matha Abelsen oqarpoq. KANUKOKA vil vide mere om børn med særlige behov Elna Egede, journalist Kommunerne efterlyser også en egentlig forældreorganisation i folkeskolen På mange planer i debatten om folkeskolen mangler forældrenes meninger i spørgsmål om folkeskolen. Der er forældrebestyrelser, men ingen parablyorganisation, der kan være med til at påvirke folkeskolens udvikling gennem høringer og samlet repræsentation under konferencer og seminarer. Det spørgsmål rejste formanden for Kanukoka, Martha Abelsen under sin tale til repræsentantskabets møde i Ilulissat i april. - En af de mangler er, at der i forsamlinger og konferencer samt i skolebestyrelser ikke forefi ndes noget, vi kan kalde forældrenes organisation eller samarbejdsforum. Jeg mener, at det er en af de ting, vi skal skele til i de kommende år som vigtig mangel, derved kan vi nærme os de tilstande, hvor vi sammen med forældrene kan løfte i fl ok, sagde Martha Abelsen i sin tale. Martha Abelsen erkendte i sin tale, at kommunerne også ønsker, en større viden om børn med særlige behov. - Kommunerne bruger mange kræfter og penge til børn med specielle behov. Kommunerne mener, at det er nødvendigt med en tilbundsgående undersøgelse af børn med specielle behov. - Hvordan kan vi bedst støtte børn med specielle behov? Hvordan kan vi forebygge ved tidlig indsats for børn med specielle behov? Hvordan kan vi undgå de ting, der fylder meget i klasserne, og hvad er det bedste, vi kan gøre ved situationen? - Jeg mener, at vi ikke kan undgå at gå ind i disse svære opgaver, jeg har nævnt, i de næste år. Og ikke mindst er det vigtigt at arbejde for, at lærerne, der underviser børn med specielle behov får efteruddannelse og kurser for at kunne hjælpe disse børn på bedste vis det skal vi bane vej for, sagde Martha Abelsen. Kommunerne mener i øvrigt, at kurserne og efteruddannelsen af lærerne er problematisk, set fra kommunens synsvinkel. Det er på det grundlag, at kommunerne kræver indfl ydelse. - KANUKOKA mener, at kurserne og efteruddannelsen efter kommunesammenlægningerne skal tilrettes ved at give ansvar. Hvordan Ilinniarfi ssuaq og Inerisaavik egentlig er placeret under Ilinniaatsimut instituttet kan være problematisk for kommunerne at se/vurdere og derudover kan styringen af Ilisimatusarfi k af en bestyrelse, kan skabe uvished. - KANUKOKA mener, at kommunerne og brugerne bør have fl ere ord at skulle have sagt, sagde Martha Abelsen. Ilinniartitsisoq 5

6 Perorsaanerup amigaataanera atuarfinni nukillaarsaataavoq Tkst og foto: Elna Egede, journalist Ilinniartitsisut kiggusimapput nikeriarfi ssaaleqillutik. Meeqqat perorsagaanerat pisortat ilinniartitsisunut asuli igeriunnikuuaat, angajoqqaallu perorsaanissamik pisussaaffertik ilinniartitsisunut tutsippaaat. Meerarpassuillu torersumik alliartussagunik pisariaqartitaat sumiginnarneqarput. - Meeqqat ulluinnarni pisiaraqartitaat angajoqqaarpassuit isumagisanngilaat. Meeraqarpoq, iluamik atisalersorneqartanngitsunik. Meeraqarpoq ipikujuttunik, kigutaallu salinneqartannginnamik aattut. Meeraqarpoq ukiukkut tujuuluaralerlutik atuariartortartut. Ullaakkorsiorsimanngillat, taquaqanngillat. Ilinniartanngillat, ilaallu sinippiarneqaratik atuariartarput. Ilami sivisuumik meeqqat pisariaqartitaanik amigaataasunik taaguisinnaavugut, Nuummi USK-imi ilinniartitsisut sinniisuat Karen Hjort oqaluttuarpoq. Kommuneqarfi k Sermersuumi ilinniartitsissut sinniisui allat peqatigalugit, sinniisoqarfi up upernaaq ataatsimiinnerani siunnersuuteqarpoq. Karen Hjortip suleqataasalu maluginiarpaat, meeqqat immikkut pisariaqartitsisut amerliartortut. Meeraasinnaapput kinguaassiutitigut serlersaarneqarsimasut, sumiginnakkallu. Aamma meeqqat ADHD-ertut Autismeqartulluunniit suli misissortissimanngitsut. Tamatuma saniatigut meeraqarpoq, ilikkagaqarsinnaanngitsunik. Perorsagaanngillat, atuaqatimik ilinniarfi ssaraluat pinngitsoortittarpaat, angajoqqaaminnit imminiigaanertik tunngavigalugu. - Ullut tamaasa ilikkagassatut siunniussat angumeriniarsarisarpavut. Suliassavippulli tunulliunneqalerpoq, meeqqat amerliartuinnartut atuartitsinitta nalaani meeqqat nilliallutillu persuttaasarmata. Atuartitsinerup ingerlanerani meeqqat eqqisitinniarnerat piffi saajaataasorujussuuvoq. Taamaalilluta suliassavipput, tassalu atuartitsineq sumiginnartariaqartarput, tassanilu eqqugaasarput meeqqat allat ilinniarnissamut ammanerusut, oqarpoq. - Angajoqqaarpassuaqarpoq, meeqqami peroriartorneranni killigititassanik pisariaqartunik pilersitsisinnaanngitsunik. Meeqqatik killilersinnaanngilaat, ulapinnerup nalaani piffi ssaq naammattoq immaqa atorsinnaannginnamikku mobiltelefonimik spilimilluunniit immaqa tuniinnartarpaat. Meeqqallu taamatut killilersugaanngitsut atuariaraangamik, meerarpassuit akornannut pigaangamik qitiunnginnamik aserorterillutillu persuttaalertarput, oqarpoq. Sulisut sinniisuat Bente Møller isumaqarpoq, inuiaqatigiinni inuunitsinni malittarisassat ukiuni kingullerni tallimani arfi nilinni ersernerlulersimasut. - Angajoqqaarpassuit meeqqamik perorsaanerat aporfeqarlutik unitsittarpaat. Atuarfi mmi ajornartorsiutit pillugit uagutsinnut saaffi ginnikkaangamik qanoq perorsaassanerlutik siunnersoqqusarput. Meeqqat pissusilersuutaat oqaluttuarigaangatsigit kamarujussuartarput, akerartuillutik qunusaarillutilluunniit. Ilaasa ikiorsiinissamik neqeroorutivut tigujumaneq ajorpaat, aniinnartarlutillu suleqatigiinnerpullu unitsillugu, oqarpoq. Atuarfeqarfi mmi pissutsit pisortanit isiginngitsuusaarneqarput. Ilinniartitsisut isumaginniffi mmut nalunaarnissartik malillugu nalunaartarput, meqqanillu innersuussisarlutik. -Perorsaanermik psykologiskimillu siunnersuisarfi m- mut Misi-mut innersuussigaangatta ilaanni ukiut tallimat meeraq utaqqisarpoq. Misimi meeqqanik misisugassanik killeqartumik tigusisinnaavoq, taamaattumik ukiut arlaqartut utaqqisinnaaneq nalinginnaasinnaavoq. Isumaginniffi mmut nalunaartarpugut. Nalunaaruterpullu ilumut tiguneqarsimanersoq ilisimatinneqartanngilagut. Nipangiussinissamik pisussaaffeqarneq tunngavilersuutigineqartarpoq. Meeqqat akornanni ineriartorneq tamanna tunngaveqarsinnaavoq, perorsaaneq inuiaqatigiinni sammineqanngimmat. Ilinniartitsisoq 6

7 Karen Hjort aamma Bente Møller isumaqarput, perorsaaneq ilaqutariinnilu ilorrisimaarneq pillugu nipangiussaqartugut. Ilinniartitsisoq 7

8 Karen Hjort og Bente Møller have en folkelig debat om no dragelse. Folkeskolen lider under manglende opdragelse Tkst og foto: Elna Egede, journalist Folkeskolelæreren er i dag en lus mellem to negle. Det offentlige ignorerer forældrenes svigt af deres børns opdragelse, mens forældrene helt overgiver ansvaret for opdragelsen af deres børn til lærerne. Og mange børns basale behov bliver ikke dækket. - Der er fl ere og fl ere børn med forældre, der ikke tager sig af det mest basale i deres børns liv. Børnene er ikke klædt ordentlig på, når de møder i skolen. De har ikke vasket sig, ikke børstet tænder. De kommer i små trøjer midt om vinteren. De læser ikke lektier. De har ikke fået morgenmad. De har heller ikke mad med. De har ikke fået søvn nok. Sådan kunne vi blive ved, siger tillidsrepræsentant Karen Hjort fra Ukaliusaq skolen USK i Nuuk. Hun har sammen med andre tillidsrepærsentanter i Kommuneqarfi k Sermersooq kommet med et nødråb under lærernes repræsentantskabsmøde i foråret. Karen Hjort og hendes kolleger har observeret, at der bliver fl ere og fl ere børn med særlige behov. Vold Det kan være børn, der har været ude for krænkelser, omsorgssvigt. Men også børn, der har ADHD eller autisme, der ikke er diagnostiseret. Der er også fl ere og fl ere børn, som er ude af stand til at tage læring til sig. De forstyrrer alle de andre, fordi de er opgivet af deres forældre. - Vi har en række læringsmål, som vi skal indhente i løbet af en dag. De kommer mere og mere i baggrunden, fordi der er mange børn, der retter opmærksomheden mod sig selv gennem vold og råberi. En undervisningstime kan nemt udvikle sig til akut brandslukning. Jeg forsøger at skabe ro blandt de urolige børn, og derved når vi ikke de Ilinniartitsisoq 8

9 mener, at vi skal rmer og op- undervisningsmål, der er sat, og det går ud over de andre børn, siger hun, Det kan hænge sammen med, at der ikke er nogen fokus på opdragelse i samfundet. - Der er mange forældre, der ikke skaber struktur og disciplin i deres børns liv. Børnene styrer deres forældres liv. Forældrene sætter ingen grænser for deres børn. De får måske et spil eller en mobiltelefon, i stedet for kærlighed og rammer, fordi forældrene har travlt med så meget andet. Når børnene så kommer i skole og ikke får deres vilje øver de vold, smadrer inventar eller bare går, siger hun. Normer Tillidsrepræsentant Bente Møller mener, at der er sket et skred i normerne i samfundet i de sidste fem til seks år. - Nogle forældre har helt opgivet at opdrage på deres børn. Når vi kontakter dem i forbindelse med problemerne i skolen, spørger de os til råds om, hvordan de skal opdrage deres børn. Der er forældre, der bliver meget vrede, når vi fortæller dem om deres børns opførsel på skolen. De står og råber og kan virke meget truende. - Andre igen vil ikke modtage den hjælp, vi kan tilbyde og går, og stopper det videre samarbejde, siger hun. Det offentlige lukker øjnene for situationen i folkeskolen. Lærerne indberetter og henviser børn, når der er behov for det. - Der kan gå fem år før et barn kan få hjælp af den psykologiske pædagogiske rådgivning, Misi. De har simpelthen ikke kapacitet til at tage sig af alle de børn, der bliver henvist. Derfor kan vi vente i årevis. Det samme gælder børnene, vi indberetter til socialforvaltningen. Ikke en gang et notal om, at de har modtaget indberetningen, får vi. De siger, det indgår i tavshedspligten, siger hun. Tabu Både Karen Hjort og Bente Møller mener, at der er skabt et tabu omkring opdragelse og familietrivsel i samfundet. - Der er politiske signaler om, at vi kun taler om det, der er lykkedes og ikke det, vi skal rette op på, siger Bente Møller. De mener også, at politikerne har tendens til at overgive dele af opdragelsen til lærerne. - Der er mange i samfundet, der mener, at det er os og ikke forældrene, der skal opdrage børnene. Hvis der er for mange aborter blandt de store børn, er det pludselig vores opgave, at bringe tallet ned. Hvis der er for mange kønssygdomme blandt de store børn, er det også vores opgave at få det bragt ned. Der er en tendens til at sætte lærerne ind, der hvor forældrene svigter. Det er ikke nogen løsning. Vi er lærere, vi har en række læringsmål, som vi skal have viderebragt, siger hun. Begge lærere ønsker en debat om opdragelse i samfundet. En debat, hvor man tør at tale om de reelle problemer, som vi alle på et eller andet plan slås med. Ilinniartitsisoq 9

10 Ingen tilbud til børn med indlæringsvanskeligheder Tekst og foto: Elna Egede, journalist Politikere og administratorer har skyklapper på, når det også drejer sig om børn med ADHD, autisme eller ordblindhed Den manglende vilje til at erkende, at der må sættes ind overfor børn med indlæringsvanskeligheder koster dyrt i folkeskolen. Det påvirker hele skolen og det giver i sidste ende ringe resultater. - Ordblinde, elever med ADHD, elever med autisme osv. skal kunne diagnosticeres hurtigt- alt andet er alt for dyrt for den enkelte, for de øvrige elever i klassen og dermed for hele samfundet. - Dette er af afgørende betydning, for at de kan tilbydes den rette undervisning. Hvis de ikke får den rette undervisning, går det ikke kun ud over den enkelte elev, men også resten af klassen, fordi lærerne ikke kan målrette deres undervisning og fordi de nødvendige resurser ikke tildeles, hverken til efter- og videreuddannelse af lærerne eller til den nødvendige støtte, sagde formanden for IMAK under sin mundtlige beretning. Tværfaglig Servicestyrelsen i Danmnark anbefaler en sammenhængende tværfaglig indsats, når det gælder håndteringen af børn og voksne med ADHD. Det er både sundhedsfagligt, pædagogisk-psykologisk eller socialt. I Danmark har man formået at udarbejde National Handleplan for ADHD på det sociale område. Der bliver fulgt op på tilbud med tværfaglig forksning og gennemført udviklingsprojekter. tilpasse sig. De børn, der går i veltilrettelagte specialtilbud, har stor gavn af tilbudene. - Det fungerer godt, at skolen og hjemmet hver dag meddeler til hinanden for eksempel. via kontaktbog, så der kommer sammenhæng i barnets dag og omgivelser. Forældrene ønskede, at der kunne komme en konference om ADHD og autisme for lærere, støttepersoner, sagsbehandlere og andre. Det står i referatet fra konferencen, der blev holdt I Der står ikke ret meget andet om ADHD og autisme på internettet. Med til de usynlige lidelser er ordblindhed. Det er et begreb, der ikke er eksisterende i systemet. Der er stort set ikke materiale, der handler om børns læsevanskeligheder. De usynlige indlæringsvanskeligheder giver en stressende hverdag, der giver udbrændthed hos lærerne. - Derfor skal vi tale åbent om disse forhold, sådan at vi i den grønlandske folkeskole kan komme til at give dem det rette undervisningstilbud, sagde Sivso Dorph. Her i landet er det stort set kun IMAK, der sætter fokus på de børn, der har medfødte indlæringsvanskeligheder. De er stort set ikke eksisterende i den offentlige debat. Der kommer dog forslag og spørgsmål fra enkelte politikere. Selvstyret har ingen planer om at udarbejde en national handlingsplan på området, fremgår det af de svar, der er givet til de enkelte politikere, der stiller forslag. Forældre Der har været en konference om ADHD og autisme på landsplan i 2007, men den var rettet mod forældrene, der blandt andet blev bedt om, at kontakte skoler med henvisning på undervisningsmateriale til deres barn. - Mange lærere og fritidspersonale mangler viden om ADHD og autisme. Det blev anbefalet andre forældre, at tage kontakt til nye lærere/pædagoger, der skal til at arbejde med deres børn, og gøre dem opmærksom på materialer, metoder med videre. - Der er mange steder store vanskeligheder i skolen med disse børn, der ofte bliver sendt hjem, fordi de ikke kan Det grønlandske samfund har ikke overblik over børn med medfødte indlæringsvanskeligheder. Ilinniartitsisoq 10

11 Meeqqanut inunnguutimik aporfeqartunut neqerooruteqanngilaq Tekst og foto: Elna Egede, journalist ADHD-eertut autistit naqinnernillu ilisarinnissinnaanngitsut pillugit, politikerit sullissisuilu sattapput. Meeqqat ilikkarniarnerminni aporfeqartut ikiortariaqartut pillugit nassuerumannginnneq, atuarfeqarfi mmut akisoqaaq. Atuafeqarfi mmut sunniinerluppoq, atuartullu angusaanni tamanna atuarneqarsinnaavoq. - Naqinnernik ilisarinnissinnaanngitsut, atuartut ADHDertut, Atuartut autistit ilaallu ilanngullugit piaarnerpaamik qanoq ajoquteqarnerannik paasisaqarfi gineqarsinnaasariaqarput allatut iliorneq ataasiakkaanut akisuallaaqaaq, atuartunut allanut inuiaqatigiinnullumi. - Pingaaruteqarpoq eqqortumik atuartinneqarnissaminnut neqeroorfi gineqartarnissaat. Eqqortumik atuartinneqanngikkaangata atuartumut ataatsimut tamanna tuttarpoq aammali atuartunut atuaqataanut, ilinniartitsisoq atuartitsinerminik siunnerfi liisinnaaneq ajorpoq nukiillu pisariaqartutat tunniunneqassanatik, ilinniartitsisut pikkorissarnissaannut ilinniaqqinnissaannulluunniit imaluunniit inummut tapersersuisussamut, IMAK-ip siulittaasua Sivso Dorph oqarpoq, nalunaarusiani oqalugiaatigigamiuk. Ilikkarnissamik aporfi llit qanoq atugaatiginersoq, inuiaqatigiit kalaallit ilisimanngilaat. Danmarkimi inunnik kiffartuussinermut aqutsisoqarfimmi inassutigineqarpoq, meeqqat inuusuttullu ADHD-ertut pillugit inunnik sullissisut assigiinngitsut suleqatigiittariaqartut. Tassalu peqqinnissaqarfi k, atuarfeqarfi mmik suliallit isumaginniffi illu suleqatigiittariaqarput. Isumaginniffi it periusissanik pilersaarusiorput, taakkulu malitseqarput ilisimatusarnermik suliniutinillu ikorfartuisussanik Maani nunatsinni IMAK-ip kisingajammi sammisarpaa. Meeqqallu ilikkarniarnerminni aporfi llit imatut sammineqanngillat. Politikerilli ataasiakkaat apeqquteqartarput, tassungali unittarput. Ataatsimoorussamik pilersaarusiornissaq pilersaarutigineqanngitsoq, akissutini ersippoq. Angajoqqaat ADHD pilllugu 2007-imi angajoqqaanik ataatsimeersuartitsisoqarpoq, taamanikkullu angajoqqaat qinnuvigineqarput, atuarfeqarfi mmut saaffi ginneqqullugit, ADHD-ertunut ilinniutit meeqqami atorsinnaasaat innersuutigalugit. - Ilinniartitsisorpassuit paaqqinnittarfi nnilu sulisut ADHD autismelu pillugit ilisimasaqanngillat. Taamaattumik angajoqqaat kajumissaarneqarput, ilinniartitsisunut/persorsaasunut saaffi ginnissasut, ilinniutinik ilinniariaatsinik allanillu paasisitsiniaallutik. - Meeqqat taakku atuarfeqarfi nni ajornartorsiutigineqarput, ilaatigullu meeqqat angerlartinneqartarput, atuarfi mmi pissutsinik malinnaasinnaanngimmata. Immikkut ittumik neqeroorutit malillugit atuartinneqartut paaqqutarineqartullu ajunngitsumik ingerlasarput. - Meeqqap ulluata avatangiisiisalu ingerlanera pillugu atuarfi k angerlarsimaffi llu attaveqarluaraangat ingerlalluartarpoq, soorlu allattuiffi k nalunaaruteqarfi k aqqutigalugu. - ADHD autismelu pillugit ilinniartitsisut ataatsimeersuartinneqarnissaat ilinniartitsisut kissaatigaat imi ataatsimeersuarnermi naalisaanermi taama allassimavoq. Internet-ikkullu paasissutissat tassunga killeqarput. Ilikkarsinnaanermut aporfi it ilagaat naqinninnernik ilisarinnissinnaannginneq. Tamannalu inunnguusaasoq inuppassuit atugaat, suliniarfi gineqanngilaq. Meeqqat ilikkarsinnaanermik aporfeqartut, atuarfeqarfi m- mi annertuumik ilinniartitsisunik unittoortitsisarput. - Taamaattumik tamakku pissutsit oqallisigisariaqarpagut, atuarnissamik neqeroorutit eqqortut tunniussinnaaniassagatsigit, Sivso Dorph oqarpoq. Suleqatigiinneq Ilinniartitsisoq 11

12 Ilinniartitsisoq 12

13 Hvor er brugernes stemmer i debatten om folkeskolen? Tekst og foto: Elna Egede, journalist Den nye naalakkersuisoq for uddannelse vil i dialog ikke kun med Imak, men også forældrene og ikke mindst eleverne i folkeskolen. Han vil også fokusere på folkeskolens ydre fysiske rammer. Vi kender alle Nick Nielsen. Det gør bjergbestigerne i det meste af verden også. For han er en frygtløs bjergbestiger, der har været på toppen af Mount Everest. Han var også en af de heldige, der reddede livet ved at vende om i tide, da 11 mennesker døde under et isskred under opstigning til K2 et af verdens mest ufremkommelige bjerge. Han er uddannet civilingeniør og har været ansat som direktør for anlæg og miljø i Qaasuitsup Kommunea. Og nok vigtigst af alt - for dagens lærere. Han er produktet af den grønlandske folkeskole. I dag er han politiker og naalakkersuisoq, der lovgivningsmæssigt skal sikre, at der kommer lige så nysgerrige, videbegærlige og ikke mindst målbevidste elever ud af folkeskolen. Forældre-elever Det er således en søgende naalakkersuisoq, der vil indgå i en dialog med alle involverede i folkeskolen. Han understreger, at han som naalakkersuisoq er parat til at udvikle Atuarfi tsialak. - Jeg har undret mig over, at det stort set kun er lærernes organisation, der forholder sig til folkeskolen. Hvad mener forældrene og hvad synes eleverne om deres skole, siger han. Han har blandt andet undret sig over, at det er så få elever, der går videre på ungdomsuddannelserne, direkte fra folkeskolen. - Jeg spurgte nogle elever på en ungdomsuddannelse i Sisimiut, om hvad de synes om folkeskolen. De kom med mange udsagn, jeg studsede over at de sagde, at lærerne har mange sygedage, specielt ved lønudbetaling, siger naalakkersuisoq. Nick Nielsen vil også involvere elevernes synspunkter i udviklingen af Atuarfi tsialak. Kommunernes landsforening, Kanukoka har foreslået, at der skal etableres en forældrenes landsorganisation. Det synes Naalakkersuisoq er en god idé. Bygninger Nick Nielsen siger, at naalakkersuisut vil fastholde Atuarfi tsialak. - Naalakkersuisutkoalitione er enige om, at grundlaget for Atuarfi tsialak ikke skal ændres, men vi mener, at vi kan videreudvikle Atuarfi tsialak sammen med alle skolens interessenter, som lærere, forældre og elever, siger han. Han peger på, at hans parti Siumut mener, at alle børn har lige rettigheder til undervisning, der er centrale elementer i atuarfi tsialak. - Vi mener, at et børn fra en ressorucestærk familie eller fra en ressourcesvag familie får den samme undervisning er en styrke. Men jeg vil da godt vedgå, at det er meget svært at undervise hold i de fysiske rammer, der er på skolerne i dag, selv om lovginingen om Atuarfi tsialak giver mulighed for det. - Der er nemlig mulighed for, at undervise hold i nogle fag. Det kunne være elever, der er dygtige til matematik. Eller andre børn, der har problemer med at følge i nogle fag, kan også modtage holdundervisning. Det er dog svært at realisere lovigningen, fordi de ydre rammer i mange skolebygninger ikke er tilstede. - Der er stadig mange skoler som AMS i Ilulissat, der er bygget i 1960-erne og det er svært at leve op til lovgivningen i de rammer, siger han. Det er på det grundlag, at han vi fokusere på fornyelsen af skolens bygninger. Men grundlæggende vil han bevare Atuarfi tsialak, der skal udvikles sammen med forældrene.. Han vil også bane vejen for en uvildig evaluering af folkeskolen i naalakkersuisut, hvis både lærernes organisation Imak og kommunerne foreslår det. Ilinniartitsisoq 13

14 Ilinniartitsisoq 14

15 Atuarfik oqallisaatillugu atuisut nipaat naak? Tekst og foto: Elna Egede, journalist Ilinniartitaanermut naalakkersuisortaap IMAK aamma angajoqqaat, minnerungitsumillu atuartut qanimut attaveqarfi giniarpai. Tamatuma saniatigut atuarfeqarfi up sinaakkutai tigussaasut samminiarpai. Nick Nielsen tamatta ilisarisimavarput. Aamma nunarsuarmi qaqqanik qaqiniaasartut tamarmik. Tasssami qaqqanik qaqiniaasartuuvoq, qunusuilluinnartoq, ilaatigut nunarsuarmi qaqqat portunerpaartaat Mount Everest qaqillugu. Tamatuma saniatigut nunarsuarmi qaqqat piuminaannerpaat ilaannut K2-mut qaqiniartilluni, sermimik sisoortumit annappoq, piffi ssaatillugu unikkami. Taamani inuit 11-it ajunaarput. Civilingeniøriuvoq, Qaasuitsullu Kommuniani sanaartukkanut avatangiisimullu pisortaasimalluni. Ilinniartitsisunut paasissutissaq pingaaruteqarluinnartoq. Nick Nielsen Nunatta atuarfeqarfi ata qitornaraa. Ullumikkut politikeriuvoq, ilinniartitaanermut naalakkersuisuulluni, meeqqat alapernaassuseqarlutik, ilinniarususseqarlutik siunnerfi nnillu malersuisinnaasuseqarlutik atuarfeqarfi mmit anisarnissaat inatsisitigut sinaakkutilersussallugu. Angajoqqaat-atuartut Naalakkersuisoq isummanik ujartuiumavoq, atuarfeqarfi mmut attuumassuteqartut tamaasa oqaloqatigalugit. Aamma erseqqissarpaa atuarfi tsialak ineriartortikkumallugu. - Tupigusuutigivara, ilinniartitsisut kattuffi at kisimi atuarfeqarfi k pillugu isummersortuummat. Angajoqqaat qanoq isumaqarpat, aamma atuartut atuarfi tsik pillugu isumaqarpat, oqarpoq. Aamma tupigisuutigaa, atuartut atuarfi mmit soraarummeertartut toqqaannartumik GU-inut ingerlaqqittartut ikimmata. - Sisimiuni ilinniartut atuarfeqarfi mmiit ikaartut atuarfi k pillugu nalileeqqusimavakka. Assullu uissuumminartunik tusagaqarlunga, ilaatigut oqaatigaat ilinniartitsisut napparsimakulasut ingammik qaammat naagaangat, Nick Nielsenoqarpoq. Atuarfi tsialaap ineriartortinnerani atuartut aamma naalakkersuisup ilanngukkusuppai. Kommunit kattuffi ata, Kanukokap IMAK-p sinniisoqarfi ata ataatsimeersuarnerani siunnersuutigaa, Angajoqqaat Kattuffi annik pilersitsinissaq aqqutissiuunneqassasoq. Tamanna naalakkersuisup isumaqatiginartippaa. Atuarfiit illutaat Nick Nielsenip Atuarfi tsialak attatiinnarusuppaa. - Naalakkersuisoqatigiinni isumaqarpugut, atuarfitsialaap tunngavia allanngortissanngitsoq, ineriartortinneqassasorli. Atuarfi tsialaallu ineriartortinnerani innuttaasut peqataatinnissaat pingaartipparput, soorlu ilinniartitsisut, angajoqqaat peqatigalugit. Nick Nielsenip tikkuarpaa, partiini Siumut isumaqartoq, meqqat tamarmik assigiimmik ilinniarnissamut piginnaatitaaffeqartut. Tamannalu atuarfi tsialammi tunngaviuvoq. - Isumaqarpugut, klassemi ataatsimi atuaqatigiinnermi, meeraq ajornartorsiortoq aamma meeraq ilaqutariinni sanngiinnerusunit aggertoq, uagut isumaqarpugut taakkua atuaqatigiinnerat susassaqatigiinnerat, atuarfi m- mut inuiaqatigiinnullu nukittoqqutaasoq. - Ullumikkut inatsisit malillugit eqimattakkaartunik atuartitsinissaq periarfissaqarpoq, soorlu kisitsillaqqissut eqimattami atuartinneqarsinnaapput, imaluunniit meeqqat malinnaaniarsarisut aamma eqimattami atuartinneqarsinnaapput. - Taamaakkaluartoq, inatsisip piviusunngortinnissaa ajornakusoorpoq, atuarfimmi sinaakkutit tigussaasut peqanngimmata. - Soorlu assersuutitut atorsinnaavara, Atuarfi k Mathias Storch. Illutaa 1960-ukunni sanaajuvoq, atuarfi tsialaallu piviusunngortissinnaanera tassuuna aporfeqarpoq. Nalunngilara, sineriammi atuarfi ppassuaqartut taamaattunik, oqarpoq. Tamanna tunngavigalugu, atuarfi nnik nutarterineq samminiarpaa. Tunngaviusumik atuarfi tsialak atassaaq, ineriartortinneqassaarli. Tamatuma saniatigut atuarfi tsialaap nalilersorneqarnissaa naalakkersuisuni aqqutissiuunniarsarerusuppaa, IMAK-ip Kanukokallu piumasarissappassuk. Ilinniartitsisoq 15

16 En uvildig evaluering af Atuarfitsialak - nu Tekst og foto: Elna Egede, journalist En gennemgang viser, at anbefalinger fra midtvejsevalueringen ikke er taget med i den nye lov for folkeskolen, der trådte i kraft ved årsskiftet. - Ved minutiøst gennemgang af anbefalingerne fra midtvejsevalueringen i 2010, har man ikke kunnet se en eneste ændring, der følger anbefalingerne. Det blev ellers under behandlingen af forslaget til den nye folkeskolelov i 2012 nævnt, at man har fulgt anbefalingerne fra midtvejsevalueringen i Dette er desværre et falsk udsagn. Det hænger sammen med, at der har været manglende samarbejdsvilje fra centrale organer, der kommer med udmeldinger til politikerne. - Erfaringen fra midtvejsevalueringen er desværre, at Inerisaavik kun vil lytte til dem, der vil støtte dem i deres tanker, og et sådan udgangspunkt er ikke holdbart i en fremtidig evaluering, sagde formanden for IMAK. som faglig organisation være med i udviklingsprojekter over hele verden, og ikke kun være navlebeskuende, og dermed måske ødelægge flere generationers muligheder for uddannelse. For mig at se, taler trintestresultaterne og afgangsprøveresultaterne deres tydelige sprog. - Der skal samarbejdes om folkeskolen. Det er for skrøbeligt kun at satse på en enkelt institutions og nogle medarbejderes overbevisning. Lad os se på de internationale strømninger, lad os se på de internationale forskeres anbefalinger for udvikling af folkeskolen. - Vi skal ikke mindst stole på vores egen dømmekraft, som professionelle lærere. Når det så er sagt, så skal undervisning selvfølgelig være kulturbaseret, uanset hvor i verden man befi nder sig, idet man selvfølgelig skal tage udgangspunkt i det kendte for det enkelte barn, sagde Sivso Dorph. For sent Det er på det grundlag, at han foreslår, en upartisk evaluering af Atuarfi tsialak nu og ikke om ti år. - Vi skal derfor i fællesskab fi nde frem til evalueringsaktører, der vil gøre et stykke sobert evalueringsarbejde uden skelen til politiske, ideologiske eller på forhånd fastsatte dagsordner. Kun på den måde, kan vi foretage den rette evaluering. En evaluering, der er upartisk. - Vi ved jo godt, at lige så snart vi eller andre begynder at kritisere Atuarfi tsialak, så kommer forsvarsgeneralerne fra Inerisaavik for at modbevise de påpegede forhold, for at retfærdiggøre egne handlinger og med påstand om, at evaluering af den eksisterende folkeskolelov først vil kunne gennemføres om ti år, sagde han. Han mener, at det er for sent om ti år og konstatere, at Atuarfi tsialak har ramt helt ved siden af. Forskere Formanden mener også, at det er nødvendigt at samarbejde med alle skolens aktører for at opnå de bedste resultater i folkeskolen. I dag udelukkes lærernes organisation fra fl ere projekter, fordi organisationen rejser kritik af ensretningen af undervisningsmetoder. Han advarer folkeskolens administratorer til ikke at være for navlebeskuende. - Vi skal se på forskningen over hele verden. Vi skal Ilinniartitsisoq 16

17 Atuarfitsialammik massakkut nalilersuinissaq Tekst og foto: Elna Egede, journalist Killiffi mmi naliliinermi inassutigineqartut, inatsisitaami ilanngunneqarsimanngitsut, qupperarlugu takuneqarsinnaavoq - Novembarimi 2010-mi killiffi mmik naliliinermi inassutigineqartunik misissueqqissaarnermi allannguinermi inassutigineqartunit ataasinnguarluuniit ilanngunneqarsimanngilaq. - Atuarfi mmut inatsisissatut siunnersuutip 2012-mi suliarineqarnerani oqaatigineqaraluarpoq, 2010-mi killiffi mmik naliliinermi inassutigineqartut malinneqarsimasut. Tamanna eqqunngitsumik oqarneruvoq, siulittaasoq Sivso Dorph nalunaarusiaminut atatillugu oqarpoq. Taama pisoqarpoq, atuarfeqarfi up sinaakkutaanik ilusilersuisut suleqateqarnissamik mattussiuartut, politikerinut siunnersuisuusimammata: - Killiffi mmik naliliinermi misilittakkat ajuusaarnartumik takutippaat, Inerisaaviup taamaallaat isumaqatigisaminnut tusaaniarusuttut, siunissamilu naliliinissami taamatut pissuseqarneq aallaavigineqarsinnaanngilaq, Sivso Dorph oqarpoq. Kingusinaarpoq Tamannarpiaq tunngavigalugu, arlaannaanulluunniit attuumanngitsunit atuarfi tsialak nalilersorneqartariaqapoq, ukiunik qulinik kinguartinnagu. - Taamaattumik ataatsimoorullugu suleqatigiilluta naliliinissamut suliaqarsinnaasunik illuinnaasiunngitsunik nassaartariaqarpugut, politikkikkut, eqqarsariaatsikkut siumulluunniit takorlooriikkat aallaavigalugit anguniagaqartitsinngitsunik. Aatsaat taamaaliornikkut naliliineq eqqortoq pisinnaavarput. Naliliineq illuinnaasiunngitsoq. - Nalunngilarput Atuarfi tsialak pillugu isornartorsiuvilerutta, taava Inerisaaviup illersornissamut generaalii oqaatigineqartut pillugit allatut uppernarsaaniarlutik uppernarsaanialissapput, nammineq iliuuserisimasat eqqortuussusaannik takutitsiniaanikkut, oqaaseqaatigiutigalugu atuarfi up inatsisaa atuuttoq pillugu ukiut qulit qaangiuppata aatsaat naliliisoqarsinnaassasoq, oqarpoq Atuarfi tsialak suliassaminik eqqusisimanngitsoq ukiut qulit qaangiuppata oqassalluni, pissusissamisuunngilaq. Ilisimatusartut Siulittaasoq aamma isumaqarpoq, atuarfeqarfimmi attuumassuteqartut tamaasa suleqatigalugit, atuarfeqarfi m- mut angusassat pitsaanerussasut. Ilinniartitsisut Kattuffi at atuarfeqarfi mmi atuartitseriaatsinik atuinermi illuinnaarsiorneq pillugu isornartorsiuisarnera tunngavigalugu suleqatigiinnissamut mattunneqartarpoq. Taamaattumik qalaseq kisiat nakkullugu tappillinissaq mianersoqqussutigaa: - Nunarsuarmi tamarmi ilisimatuussutsikkut angusat malinnaavigiuartariaqarpavut. Kattuffi ttut nunarsuatsinni ineriartortitsinermi pisut malinnaavigiuartariaqarpavut, qalaserput kisiat isiginagu, taamaalillutalu immaqa kinguaassatta arlalissuit ilinniagaqarnissamut periarfi s- saannik ajornerulersitsilluta. - Alloriarfi nni angusat inaarutaasumillu misilitsinnermi angusat ersarissunik takutitsereerput. - Minnerunngitsumittaaq nammineq naliliisinnaassuserput upperisariaqarparput, ilinniartitsinermik ilisimasalittut. Taamatut oqareerlunga oqartariaqarpunga, nunarsuarmi sumiikkaluaruttaluunniit atuartitsiffi gisami kulturerisaq aallaavigineqartuaannartariaqarmat, meeqqammi silarsuarmini ilisimasai aallaaviusariaqarmata, Sivso Dorph oqarpoq. Ilinniartitsisoq 17

18 Metodefrihed fremfor effektiv pædagogik Tekst og foto: Elna Egede, journalist Mange lærere er dybt frustrerede over, at creedemetoden har udviklet sig til et mantra i dagens folkeskole - Fra centralt hold er Effektiv pædagogik blevet til den magiske løsning for alle den grønlandske folkeskoles problemer i dag, sagde IMAK s formand Sivso Dorph i sin mundtlige formandsberetning, under repræsentantskabsmøde på Hotel Arctic. Han understregede, at fædrene til denne undervisningsform nærmest har gjort kritik af undervisningsmetoden til tabu. Lærerne bliver stemplet som dårlige lærere, hvis de står frem og kritiserer undervisningsmetoden. Men det skal ikke stoppe diskussionen, for der er meget på spil: - Vi svigter, hvis vi ikke tør være kritiske, så lad os bryde tabuet og sige, at effektiv pædagogik gør det ikke alene. Der skal satses på faglighed - fag og fagdidaktik - ellers svigter vi eleverne. Forskning Formanden citerede forskning i sin beretning, der peger på, at fl ere metoder giver bedre resultater både for børn generelt og oprindelige folks børn. Generelt er inkluderende undervisning efter 3. klasse ikke succesrig, fordi børn kan vurdere, hvor de står rent fagligt. - En nylig udgivet forskningsrapport fra Clearingshouse viser, at netop denne erkendelse gør, at eleverne vil være tilbageholdende i forhold til dygtigere elever og dermed undertrykke sig selv. - En canadisk undersøgelse om oprindelige folks undervisningsudbytte ved bestemte undervisningsformer påviste, at oprindelige folks udbytte af undervisningen ikke er afhængigt af en bestemt undervisningsmetode, men derimod af varieret brug af forskellige undervisningsmetoder. - Mange af fortalerne for brug af effektiv pædagogiks undervisnings principper har ellers hele tiden påstået, at denne metode er specielt udviklet til oprindelige folks læring. - Vi skal derfor opfordre både Inerisaavik og vores politiske system til ikke udelukkende at prioritere effektiv pædagogik, men tillade at undervisning bygger på varierede systemer, som bestemmes af undervisningssituationen. Jeg skal igen gentage, at jeg på ingen måde er imod effektiv pædagogik, da det i mange sammenhænge er en glimrende måde at undervise på, men det må ikke stå alene, sagde Sivso Dorph I sin mundtilige beretning. Metodefrihed Han opfordrede lærerne til at have de nødvendige faglige og didaktiske kompetencer, for at give den bedst mulige undervisning. - Den bedst mulige undervisning gives kun af velforberedte og engagerede lærere, som ikke kun mestrer én metode, men fl ere metoder, der er tilpasset den konkrete undervisningssituation, og som tager udgangspunkt i faget, elevsammensætningen og eleven i et konkret undervisningsforløb, sagde formanden. Netop metodefrigheden faldt i god jord hos repræsentantskabet. Sofi e Frederiksen fra Kommuneqarfi k Sermersooq, synes at det er skræmmende at to kommuner har anbefalet, at lærerne kun skal bruge effektiv pædagogik. - Vi har metodefrihed, det må accepters, sagde hun. Marius Frederiksen fra Qaasuitsup Kommunea, at han har gode erfaringer med effektiv pædagogik i sin bygdeskole. - Effektiv pædagogik bruges også i bygder. Vi mener, at pædagogikken er lykkedes, og børnene er blevet vant til den og de glæder sig til at komme i skole. Men hvis man kun bruger dette alene, kan det give begrænsninger i elevernes udbytte af undervisningen, sagde han. Ilinniartitsisoq 18

19 Ilinniartitseriaaseq ataasiinnaanngitsoq Tekst og foto: Elna Egede, journalist Ullumikkut atuarfeqarfi mmi Creede-mik ilinniartitseriaaseq upperisatut ilillugu atorneqarnera, ilinniartitsisorpassuit naammaginngikkaat, Aallartitaqarfi up Ilulissani aprilimi ataatsimiinnerani erserpoq. Atuarfeqarfi up ajornartorsiutaanik aaqqitassanut tamanut atuartitseriaatsit ilikkarfi usut periuseq taanna angakkuaatitulli atuarfi up aqutsisuinit atorneqalersoq, IMAK-ip siulittaasuata Sivso Dorphip siulittaasup oqalulluni nalunaarutimini oqaatigaa. Aamma erseqqissarpaa, ilinniariaatsip tunngaviliisuisa nipangiussassatut pissusilersorfi gigaat, isornartorsiuisinnaaneq mattullugu. Ilinniartitsisut ilinniariaatsimik taassuminnga isornartorsiuisut ilinniartitsisutut pikkorluttutut nalilerneqartarput. Oqallinnerli unitsinneqassanngilaq, meeqqat illersorneqassappata: - Isornartorsiuinissarput qunugigutsigu sumiginnagaqassaagut, taamaattumik eqqartorumanngisaq nipituumik oqaatiginiartigu. Ilinniarsimasagut atuartitsissut atuartitsissutillu siunertaa imaalu tunngavigisariaqarpagut, taamaanngippat atuartuutigut sumiginnassavagut. Ilisimatusarneq Ilisimatusarneq siulittaasup nalunaarusiamini issuarpaa, meeqqat tamarmik nunallu inoqqaavisa meerartaasa angusaannut atuartitseriaatsit arlaqartut atorneri iluaqutaasut. 3.klassip kingorna atuartitsinermi iluatsippallaarneq ajorpoq, meeqqat ilikkakkat tungaatigut sumiinnerlutik ilisimasarmassuk. - Clearingshousemit qanittukkut ilisimatusaatigalugu saqqummiussap takutippaa, atuartut ataasiakkaat imminnut taamatut nassuerutiginnittarnerisa kingunerisaraat, atuartunut pikkorinnerusunut tunuarsimaarnerannik kinguneqartartoq taamalillutillu imminnut naqisimalersarlutik. - Canadamiut nunap inoqqaavisa inuit atuartitseriaatsimik aalajangersimasumik atuarnerminni pissarsiarisartagaat misissuisimanerata takutippaa nunap inoqqaavisa atuartinneqarneranni atuartitseriaatsip aalajangersimasup pissarsissutigineqartussatut atorneqarnera apeqqutaanngitsoq, kisiannili pissarsisarnermi apeqqutaasoq atuartitseriaatsit nikerartillugit atorneqarsimanerat. - Atuartitseriaatsip ilikkarluarfi usup atorneqarnissaanik inassutiginnittorpassuit oqaatigisaraluarpaat periuseq tamanna nunap inoqqaavisa ilikkalluarnerunissaannut atorneqartussatut ineriartortinneqarsimasoq. - Taamaattumik matumuuna Inerisaavik naalakkersuinikkullu sulialittavut inassuteqarfi gissavavut, atuartitseriaatsit ilikkarluarfi usut atuartitsinermi kisiisa pingaarnertut inissisimatikkunnaaqqullugit, kisiannili akuereqqullugu atuartitsineq assigiinngitsunik periuseqarluni ingerlanneqartarmat, atuartitsinissami pissutsit qanoq ittuunerannik alajangerneqartartoq. Matumuuna uteqqissuara atuartitseriaatsit ilikkarluarfi usut akerlerinnginnakkit, aalajangerneqartartoq atuartitsinermi pitsaalluinnartuummata, kisiannili taakku kisimiitinneqassanngillat, Sivso Dorph oqalulluni nalunaarutimini oqarpoq. Kiffaanngissuseqartumik atuartitsineq Kajumissaarivoq, ilinniartitsisut atuartitsivissamut atuartitseriaatsinullu piginnaaneqassapput, nunatsinni meeqqat atuarfi anni pitsaanerpaamik atuartitsisinnaassagunik: - Atuartitsineq pitsaanerpaaq taamaallaat tunniunneqarsinnaasarpoq ilinniartitsisunit piareersarluarsimasunit tunniusimasunillu, atuartitseriaatsimik ataasiinnarmik ilisimasaqanngitsumik, periutsinilli assigiinngitsunik ilisimasalimmik atuartitsinissamut aalajangersimasumut naleqqussaasinnaassuseqartumik, atuartitsivimmik, meeqqat katitigaanerannik meeqqallu atuartitassap ingerlatsivigineqarnissaanut naleqqussakkamik. Kiffaanngissuseqartumik atuartitseriaammik toqqaasinnaaneq najuuttunit isumaqatiginartinneqarpoq. Sofi e Frederiksen, Kommuneqarfi k Sermersooq, oqarpoq uissuumminartoq, kommunit marluk inassutigimmassuk atuartitsitseriaatsit ilikkarfi usut kisiat atorneqassasoq. - Atuartitseriaatsinik atuinissamik kiffaanngissuseqarpugut, oqarpoq. Marius Frederiksen, Qaasuitsup Kommunia oqarpoq, atuartitseriaatsit ilikkarfi usut ajunngitsumik misilittagaqarfi gisimallugit. - Nunaqarfi nni atorluarsinnaavoq. Isumaqarpunga ilinniartitseriaaseq iluatsilluarsimasoq, meeqqat sungiukkamikku atuariarnissartik qilanaarisalermassuk. Soorunami kisiat atorutsigu, atuartitsinermi meeqqat pissarsiarisinnaasaat killilerneqassapput, oqarpoq. Ilinniartitsisoq 19

20 Ilinniaqqinnissamut periarfissat pitsaasut IMAK-ip siulittaasuata siunnersuutigaa, pikkorissarnermut ilinniaqqinnermullu aningaasaateqarfi k pilersinneqassasoq, tamatigoorunerusumik aaqqissuussinissaq pisariaqarmat Inerisaaviup siulersuisui 2003-imili atorunnaarsinneqarmata, IMAK-ip ilinniaqqinnermut sunniisinnaanera mattunneqarpoq. Tamanna amigaataasoq, siulittaasup oqalulluni nalunaarutimini tikippaa. Qallunaatut, tuluttut allallu oqaasiinik atuartitsisinnaasunik kiisalu matematikimik, fysikimik pinngortitamullu atatillugu atuartitsisinnaasunik amigaateqarneq tunngavilersuinermini tikkuarpaa. - Taamaattumik pikkorissaanermi atugassat atuartitsivinnut taakkununnga atorneqartariaqarput atuartitsivinni ataasiakkaani itinerusumik ilinniartitseqiinikkut imaluunniit pikkorisaanertut sivisunerusumik ingerlatassatut neqeroorfi ginninnikkut, taamaalilluni ilinniartitsisut taakkunani pikkorissarsimasut, pisariaqartunik atuartitsivinni piginnaaneqarfi gilersinnerisigut, ullumikkut annertuumik meeqqat atuarfi anni piumaneqaqisunik. Qularutiginngilluinnarpara, taakku ingerlanneqartuuppata, meeqqat atuarfi anni angusarineqartartunut kivitsissaqqaarmata, Immikkut ilinniarsimasut Sivso Dorphip aamma sumiginnagaq alla tikkuarpaa, tassalu meeqqanik immikkut pisariaqartitalinnik atuartitsinissamik atuartitsisinnaasut, soorlu naqinnernik ilisarinnissinnaanngitsut. - Atuartorpassuaateqarpugut immikkut ittumik atuartinneqartunik, kisiannili pikkorissartitsisartuniit taakkunani sulisut sammineqarsimanngillat. Massakkut aamma piffi ssanngorpoq taakkununnga sammisut pikkorissaatigineqartalernissaannut, taamaasilluni meeqqat immikkut pisariaqartitsisut aamma pitsaanerusumik atuartinneqarsinnaalerniassammata. Ataatsimorussamik tamannattaaq iliuuseqarfi gineqartuuppat, ilinniartitsisut pisuni aalajangersimasuni atuartitsinerminni sakkussagissaarnerulissagaluarmata, suliamillu pitsaanerujussuarmik kivitsisinnaanngussallutik, Sivso Dorph oqarpoq. Aningaasaateqarfik Timelærerit siunertaqarnerusumik pikkorissartalernissaat, Sivso Dorphip aamma tikippaa: - Utoqqatserpunga oqaatigeqqissagakku tassami ukiuni siuliini tamani oqaatigijuartarsimagakku tassaavoq atuartitsisunut pikkorissaasarnerup siunnerfeqarnerusumik ingerlanneqalernissaa, taamaasillutik taakku pisariaqartitaminnik piginnaasaqalersinnerisigut atuartitsinertik pitsanngorsarsinnaaniassammassuk atuartunut iluaqutaasumik, taamaalillunilu aamma inuiaqatigiit kalaallit ineriartornerannut iluaqutaasussamik. Qularutiginngilara suli ukiorpassuarni atuartitsisunik pisariaqartitsijuassasugut, naak nunatsinni meeqqat atuarfi anni atuartut ikiliartortussaagaluartut. Taakkununnga aningaasaliineq nunatta ineriartorneranut aningaasaliinerussaaq, taama oqarpoq. Sivso Dorph aamma isumaqarpoq, pikkorissaanermut ilinniaqqinnermullu atugassanik aningaasaateqarfi mmik pilersitsisoqassasoq, tamatigoortumik siulersuisulerlugu, atuarfeqarfi up anguniagaanik angusinissamut suligasuarnerusinnaasoq. Aningaasaateqarfi mmut inissinneqarpat, suleriaaseq sukkanerulissaaq. Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 20