Forslag. Forslag til LOKALPLAN Storparceller ved Thorup Strandvej Thorupstrand

Transkript

1 Forslag Forslag til LOKALPLAN Storparceller ved Thorup Strandvej Thorupstrand Oktober 2010

2 er offentliggjort fra 26. oktober 2010 til og med 21. december 2010 Her ligger lokalplanområdet Kort Matrikelkort og Topografi sk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Lokalplanlægger: Karsten Jørgensen Tlf Forsidebilledet viser et udsnit af lokalplanområdets østlige ende

3 Indhold Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...7 Tilladelser eller dispensa tio ner fra andre myndigheder Servitutter Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...20 Vedtagelse...22 Tinglysning...23 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...24 Støj fra erhverv, Bilag B *...30 Støj fra trafi k, Bilag C *...32 Parkeringsnormer, Bilag F *...33 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2 Illustrationsskitse...Bilag 3

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. offentlig hedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når 4

5 Forslag Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget 2010 Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er lavet på baggrund af ønsker om at skabe mulighed for boligudbygning i Thorupstrand. Lokalplanen giver mulighed for, at der inden for lokalplanområdet kan udstykkes op til 8 jordbrugsparceller/storparceller med grundstørrelser på mellem 3000 og 6000 m². Det er muligt at etablere et mindre dyrehold på de enkelte grunde i området. Dyreholdet reguleres af lovgivningen og kan kun etableres efter forudgående ansøgning til Jammerbugt Kommune. Grundene bebygges med åben-lav boligbebyggelse (parcelhuse), og samtidigt er der mulighed for at Oktober

6 Redegørelse Forslag drive lettere erhverv fra grundene. Endvidere giver lokalplanen mulighed for, at en del af lokalplanområdet udlægges til rekreativt formål til gavn for Thorupstrand. Lokalplanområdet Området er beliggende midt i Thorupstrand ud mod Thorup Strandvej. Området anvendes i dag til landbrugsformål og der er landbrugspligt på arealet. Den sydøstlige del af området benævnes "havstadion" og anvendes til rekreative formål. Hele området er beliggende i landzone og forbliver i landzone ved lokalplanens endelige vedtagelse. Lokalplanområdet udgør ca. 4,9 ha og omfatter ejendommen matr.nr. 1bi Torup Strandhuse, V. Torup. Thorupstrand består overvejende af en blanding af helårsboliger og sommerhuse. Derudover er Thorupstrand kendetegnet ved at være et levende fiskermiljø, idet der fra landingspladsen på stranden drives fi skerierhverv. Fra fi skerlejet, hvor fi skene sorteres, sendes de videre til Hanstholm til auktion, eksport mv. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet er beliggende mellem Thorup Strandvej mod nordøst, et udbygget sommerhusområde mod vest og Vester Torup klitplantage mod syd. Den omkringliggende bebyggelse mod nord, øst og vest er omfattet af en eksisterende lokalplan 37 for Thorupstrand. Denne lokalplan er vedtaget af Fjerritslev Kommune i Der fi ndes i dag et beplantningsbælte mellem lokalplanområdet og sommerhusområdet mod vest. Lokalplanen fastlægger nærmere bstemmelser om yderlige beplantning mellem lokalplanområdet og sommerhusområdet for derved at adskille sommerhusområdet og helårsområdet yderligere. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter bestemmelser for udstykning og bebyggelse. Planen giver mulighed for at der kan udstykkes 8 grunde, som hver bebygges med et parcelhus. Grundene udformes store parceller med grundstørrelser på mellem 3000 m² og 6000 m². På hver parcel er der endvidere mulighed for at etablere lettere erhverv såsom keramikværksted, galleri, frisørsalon o. lign. Oversigt over lokalplanlagt naboområde Derudover er der mulighed for at der på enkelte af parcellerne kan være et beskedent antal dyr, såsom 6 Oktober 2010

7 Forslag Redegørelse Illustration af fremtidigt udstyknings- og beplantningsprincip inden for lokalplanområdet heste, geder eller får, i overensstemmelse med reglerne herom i miljøbeskyttelsesloven. Trafik Vejadgangen til lokalplanområdet sker fra Thorup Strandvej. Der vil være to overkørsler til området - en overkørsel der vejforsyner parcelhuse og en overkørsel der vejforsyner udhusbyggeri/erhvervsbyggeri på grundene. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanormådet ligger inden for den kystnærhedszonen, som er omfattet af planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne. Der skal redegøres for, hvordan ny bebyggelse vil påvirke kysten visuelt. Såfremt ny bebyggelse afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Byggemulighederne er placeres bag landingspladsen, og de eksisterende sommerhus- og helårsområder ibyen. Lokalplanen giver ikke mulighed for at bygge højere end 8.5 m. Ny bebyggelse vil indgå som en naturlig del af det eksisterende bysamfund, hvis konturer i landskabet ikke vil blive ændret. På den baggrund vurderes det, at lokalplanen ikke vil få indfl ydelse på kystlandskabet. Kig fra fi skerlejet op mod lokalplanområdet Oktober

8 Redegørelse Forslag Detailhandel Inden for lokalplanområdet er der åbnet op for, at der kan etableres mindre erhverv i miljøklasse 1-2. Såfremt der etableres egentlig produktionssvirksomhed, herunder keramikværksted, galleri mv, kan der være ønske om at etablere en butik i tilknytning til virksomheden. Retningslinje 2.9 i Helhedsplan 2009 fastlægger bestemmelser om salg af egne produkter. Retningslinjen muliggør salg af egne produkter, såfremt slaget etableres i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, og butiksstørrelsen ikke overstiger 300 m². For at sikre, at områdets karakter af boligområde ikke brydes, er der fastsat en maksimal størrelse på butiksstørelsen indenfor lokalplanområdet til 200 m². Salgsområdet skal have selvstændig indgang og være tydeligt afgrænset fra den øvrige del af virksomheden. Der må ikke være kundeadgang til den øvrige del af virksomheden. Naturbeskyttelse Hele lokalplanområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 17 - skovbyggelinje. Omkring alle offentlige skove (uanset størrelse) og privat ejede områder med min. 20 ha sammenhængende skov, fi ndes en skovbyggelinje 300 m fra skoven. Kommunen har sendt ansøgning afsted til Miljøcenter Århus om at få ophævet skovbyggelinjen på den del af lokalplanområdet, hvor bebyggelse er mulig. Kulturmiljø Thorupstrand er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Helhedsplan Det er især byens status som fi skerleje og tidligere skudehandelslokalitet, der gør at byen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. I beskrivelsen "lokalplanområdet" på side 6, er det nærmere beskrevet hvilke faktorer, der gør Thorupstrand til et værdifuldt kulturmiljø. En udpegning som værdifuldt kulturmiljø er ikke en fredning, men i kulturmiljøerne skal der ske en afvejning af de forskellige hensyn, så kulturbeskyttelseshensynene varetages. Når der udarbejdes lokalplan i kulturmiljøer, bør lokalplanen indeholde bevarende bestemmelser. Der bør foreligge en registrering af kultuværdierne, som er tilstrækkelig til at vurdere forhold, der reguleres i lokalplanen. Den fremtidige bebyggelse i lokalplanen er trukket tilbage fra Thorupstrandvej og den nye bebyggelse anvendes til helårsformål. Et af de afgørende forudsætninger for at området kan karakteriseres som kulturmiljø er, at områdets karakter fastholdes som et helårssamfund, og fi skerierhvet fortsat har et råderum. Bebyggelsens udseende reguleres i lokalplanen så den ikke afviger væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i byen. Museumsloven Der fi ndes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud ofr iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, fl intredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg 8 Oktober 2010

9 Forslag Redegørelse Kommuneplanen Thorupstrand er i Helhedsplan 2009 udpeget som lokalby. Målene for lokalbyer er bl.a., at der skal være boligbyggemuligheder på 8-12 boliger, at udbud af nye byggegrunde til boliger primært udbydes af private investorer og at den offentlige service dækker det basale behov i lokalbyen. Der fi ndes ca. 75 boliger i Thorupstrand og ca. 150 borgere. Lokalplanområdet er omfattet af Helhedsplan 2009 og er beliggende i rammeområde 01.B1, der er et område til boligformål - herunder udstykning af storparceller. Lokalplanen er dermed i overensstemmelse med Helhedsplan Zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Udstykning og bebyggelse indenfor lokalplanområdet vil derfor ifølge Planlovens 35, stk. 1 kræve en landzonetilladelse - medmindre der indføres en bestemmelse i lokalplanen om, at lokalplanen erstatter de landzonetilladelser, der vil være nødvendige for udstykning og bebyggelse som nævnt i lokalplanen. Denne lokalplan har bonusvirkning for så vidt angår udstykning og opførelse af bebyggelse inden for lokalplanens angivne byggefelter. Ændret arealenvendelse end den der er nævnt i planen vil efter planens endelige vedtagelse, fortsat kræve en vurdering efter Planlovens 35, stk. 1. Parkeringsvedtægt Jammerbugt Kommune har vedtaget en P-norm, der indeholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner (se bilag F). For fritliggende enfamiliehuse (åben-lav bebyggelse) fastsætter P-normen, at der skal etableres 2 p-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler, nedsættes kravet til 1 p-plads pr- bolig. Bolig- og befolkningsprognose I den seneste befolkningsprognose fremgår det at der forventes en lille stigning i antallet af borgere i byen fra 159 til 177. I byen er der i dag kun begrænset mulighed for opførelse af nye ejerboliger/parcelhuse. I boligbyggeprogrammet frem til 2021 forventes det, at der opføres ca. 20 nye boliger i Vester Thorup planddistrikt, hvori Thorupstrand også er beliggende. Der har vist sig en mindre efterspørgsel på mulighed for opførelse af storparceller, med mulighed for ikke-erhvervsmæssig dyrehold i byen. Lokalplanen søger at efterkomme denne efterspørgsel, samtidigt med at der skabes mulighed for opførelse af ejerboliger. Skole og institutioner Den nærmeste skole ligger i Klim ca. 4,5 km sydøst for Thorupstrand. Thorup-Klim skole har mulighed for undervisning fra 0-7 klassetrin. TIl skolen fi n- des en skolefritidsordning, en børnehave samt en idrætshal. Der fi ndes i øjeblikket ingen dagplejetilbud i Thorupstrand, og nærmeste pasningsmulighed for de 0-3 årige fi ndes derfor i Vester Thorup. Kollektiv trafik Nordjyllands Trafi kselskab har en rute 562 der kører til Thorupstrand ca. 7 gange på hverdage. Derudover kan der bestilles fl extur efter ønske hos busselskabet. Nærmeste stoppested fi ndes på Thorup Strandvej ca. 150 m fra lokalplanområdet i både nord og sydgående retning. Miljøforhold Opvarmning Lokalplanområdet er i varmeplanen udlagt til individuel opvarmning. Opvarmning kan f.eks. ske ved anvendelse af jord- Oktober

10 Redegørelse Forslag varme, solvarme eller andet. Der skal indsendes ansøgning til Jammerbugtc Kommune herom. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Den fremtidige anvendelse af lokalplanområdet vurderes ikke at få betydning for drikkevandsinteresserne i området. Kloakering Lokalplanområdet er ikke omfattet af den gældende spildevandsplan. Ny spildevandsplan forventes godkendt sommer Lokalplanområdet skal spildevandskloakeres og regnvand skal nedsives lokalt. Bebyggelse inden for området skal tilsluttes Jammerbugt Forsyning A/S s kloaksystem. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Såfremt der i forbindelse med jordarbejder konstateres tegn på forurening, skal arbejdet standses og Kommunens Teknik- og Miljøforvaltning kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere om evt. forurening afstedkommer, at der skal sættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven 21 og Jordforureningsloven 71. Jævnfør Jordforureningslovens 72 b skal det sikres, at såfremt et areal ændrer anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde ved førnævnte, skal det sikres, at den øverste halve meter jord på de ubebyggede arealer ikke er forurenet, eller at der er etableret varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger fi ndes på www. jammerbugt.dk. Miljøvurdering af virksomheder Når Jammerbugt Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafi k. Se mere i Bilag A. Den type virksomhed, som lokalplanen giver mulighed for er virksomhed, som almindeligvis vil kunne indpasses i et boligområde, uden at områdets karakter brydes. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Dyrehold Lokalplanen åbner mulighed for, at der inden for det område, der fastlægges til jordbrugsparceller, kan holdes husdyr, forudsat der er tale om et ikkeerhvervsmæssigt dyrehold. I Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (bekendtgørelse nr af 14. december 2006) er der fastsat grænser for højeste antal dyr af forskellige typer, som må være på den enkelte ejendom, for at det kan anses for at være et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. I samme bekendtørelse er svine-, kvæg-, fåre,- gede- og hestehold ikke tilladt i områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at meddele dispensation, når der fastlægges særlige krav til 10 Oktober 2010

11 Forslag Redegørelse dyreholdet, til indretning af stalde og lignende samt møddinger mv. Jammerbugt Kommune er indstillet på at meddele dispensation inden for lokalplanens delområde III, når betingelserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold er opfyldt. Der kan ikke forventes dispensation til svin og kvæg. Ansøgning om dispensation skal indsendes til kommunen. Før dispenationen kan meddeles skal berørte naboer gøres bekendt med sagen, og have adgang til at udtale sig inden en frist på mindst 3 uger. Opbevaring og anvendelse af husdyrgødning skal i øvrigt ske i overensstemmelse med bestemmelserne i "Husdyrgødningsbekendtgørelsen". Konsekvenser for landbrug Der fi ndes en landbrugsejendom på Thorup Strandvej 288. Der er ikke kendskab til erhvervsmæssigt dyrehold på denne ejendom. Lokalplanen giver ikke mulighed for erhvervsmæssigt dyrehold, og vurderes derfor ikke at få konsekvenser for eksisterende landbrug inden for 300 m af lokalplanområdet. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk lokalplanforslaget medfører en bebyggelsesmæssig afrunding af Thorupstrand, - området i mange år har været udlagt til boligformål, - lokalplanen kun åbner mulighed for udstykning af et begrænset antal grunde, - der fastlægges byggelinjer, som regulerer bebyggelsens placering, og skaber en "bufferzone" mellem byen og den bagvedliggende skov og - der kun er begrænsede drikkevandsinteresser indenfor området. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Naturbeskyttelsesloven Omkring V. Thorup Klitplantage er der en 300 m skovbyggelinje. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Skov- og Naturstyrelsen ophæver skovbyggelinjen. Landbrugsloven Der er landbrugspligt på den del af lokalplanområdet, der er i landzone (se Bilag 1). Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at land brugspligten ophæves for dette areal. Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering bl.a. lagt vægt på, at Oktober

12 Redegørelse Forslag Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings selskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret fl g. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 1a m.fl., Torup Strandhuse, V. Torup Tinglyst: Titel: Dok. om færdselsret mv Matr.nr. 1bi m.fl. Torup Strandhuse, V. Torup Tinglyst: Titel: Dok. om vandværk mv, Indeholder økonomiske forpligtelser Påtaleberettiget: Ejer af matr.nr. 1a Thorup Strandhuse, V. Torup Matr.nr. 1bi, Torup Strandhuse, V. Torup Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/afl øbsledninger mv. Påtaleberettiget: Nordthy Strømforsyning an/s 12 Oktober 2010

13 Forslag Redegørelse Oktober

14 Redegørelse Forslag 14 Oktober 2010

15 Forslag Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Oktober

16 Planbestemmelser Forslag 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at der skabes mulighed for udstykning af op til 8 grunde inden for lokalplanområdet, 1.2 at området anvendes til boligformål, 1.3 at der skabes mulighed for et mindre dyrehold på hver enkelt grund og 1.4 at området vejbetjenes fra Thorup Strandvej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Torup Strandhuse, V. Torup 1bi samt alle parceller, der efter den 1. september 2010 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde I, II og III som vist på bilag Zoneforhold Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde I Boliger (Åben-lav) Udhuse, herunder staldbygninger mv. Tekniske anlæg 3.2 Anvendelse, delområde II Have-/opholdsareal med mulighed for dyrehold, se også bestemmelse Anvendelse, delområde III Have-/opholdsareal med mulighed for dyrehold, se også bestemmelse Anvendelse, delområde IV Beplantning, fællesareal 3.5 Boligtæthed Inden for delområde I må der højest opføres 8 parcelhuse (åben-lav boligbebyggelse) 3.6 Dyrehold, delområde II Inden for delområde II er der mulighed for etablere mindre ikke-erhvervsmæsssigt dyrehold, jf- reglerne herom i Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (Bek. nr af 14/ ). Svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold er ikke tilladt. 3.7 Dyrehold, delområde III Inden for delområde II er der mulighed for etablere mindre ikke-erhvervsmæsssigt dyrehold, jf- reglerne herom i Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (Bek. nr af 14/ ). Svine-, kvæghold er ikke tilladt. Fåre-, gede- og hestehold kan tillades såfremt Kommunalbestyrelsen meddeler dispensation hertil i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (Bek. nr af 14/ ). 3.8 Småerhverv Der kan inden for de enkelte ejendomme drives et sådant erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger under forudsætning af: 16 Oktober 2010

17 Forslag Planbestemmelser at det af virksomheden afl edte parkeringsbehov kan dækkes på egen ejendom, at bygningens karakter af beboelsesbygning ikke brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, at der ikke forekommer transport til og fra virksomheden i boligområdet med køretøjer over kg, samt at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Der vil være tale om erhverv i miljøklasse 1-2. Anvendelsen er specifi ceret i bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. 4. Udstykning 4.1 Hele området Området kan udstykkes med en grundstørrelse på mindst m² i princippet som vist på den principielle udstykningsplan på bilag Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Afstand til vejskel, delområde I Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere vejskel end 5,0 m) 5.2 Bebyggelsens placering, delområde I Ny bebyggelse skal placeres inden for de byggefelter, som er vist på kortbilag 2. Ingen del af bebyggelsen må ligge mere end 40 m væk fra vejskel mod privat fællesvej Bebyggelsens omfang, delområde I Beboelsesbygninger på den enkelte ejendom skal være mindst 50 m² i grundplan og må højst være på 250 m² etageareal. Den samlede bebyggelse må højst være på 350 m² etageareal. 5.4 Etager, delområde I Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage. 5.5 Bygningshøjde, delområde I Bygningers højde må ikke overstige 8,5 m målt fra et niveauplan fastsat af bygningsmyndigheden. 5.6 Facadehøjde, delområde I Facadehøjden må ikke overstige 3,5 m. Facadehøjden måles fra terræn til skæring mellem ydervæg og overkant af tagbelægning. Facadehøjden kan i højest 1/3 af facadelængden forøges til 4,5 m. 5.7 Bebyggelsens placering og omfang, delområde II og III Bortset fra tekniske anlæg, anlæg i forbindelse med fremtidige stier samt anlæg i forbindelse med evt. støjdæmpning, må området ikke bebygges. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres som blank mur i tegl, pudset eller vandskuret. På sekundære bygninger såsom udhuse, garager og carporte kan facader udføres i andre materialer, f.eks. træ. 6.2 Mindre bygningsdele Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af facaderne, kan udføres i andre materialer end facadematerialerne, f.eks. zink, glas eller træ. 6.3 Tagform Tage skal udformes som symmetriske saddeltage. Taghældningen skal være mellem 30 og 45 grader. På sekundære bygninger såsom udhuse, garager og carporte kan en anden taghældning accepteres, dog ikke under 10 grader. Oktober

18 Planbestemmelser Forslag 6.4 Tagmaterialer Til tagmaterialer må der ikke anvendes blanke eller refl ekterende tagmaterialer såsom glasserede eller ædelengroberede tagsten. Halvblanke materialer op til glans 30 tillades. 6.5 Solceller Der kan anbringes solfangere og solceller i tagfl a- den. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Have-/opholdsareal, delområde II og III Ifølge bilag 2 er der på hver enkelt ejendom udlagt have- og opholdsareal. Arealet må ikke bebygges men må udelukkende anvendes til have- og opholdsareal for de enkelte ejendomme. Arealet kan endvidere anvendes til mindre husdyrhold. 7.2 Beplantning, Delområde IV Ifølge bilag 2 er der udlagt et 5 m bredt beplantningsbælte ud mod Thorup Strandvej og langs afgrænsningen af lokalplanområdet. Beplantninsbæltet må kun anvendes til grønt areal og evt. etablering af anlæg til dæmpning af trafi kstøj fra Thorup Strandvej. Beplantningen af beplantningsbæltet skal ske med egnskarakteristiske træer og buske. Egnskarakteristiske træer er f.eks: Alm. røn Bævreasp Engrifl et hvidtjørn Gråpil Klitrose Skovfyr Stilkeg Ædelgran Øret pil Østrisk fyr Sorbus aucuparia Populus tremula Crataegus monogyna Salix cinerea Rosa pimpinellifolia Pinus sylvestris Quercus robur Abies alba Salix aurita Pinus nigra 7.3 Hegn Hegn i skel må kun etableres som levende hegn. Levende hegn kan suppleres af trådhegn når trådhegnet placeres inden for det levende hegn, og ikke gives en højde over 1,5 m. Hegn skal placeres i en sådan afstand fra vejskel, at bevoksningen til enhver tid kan holdes inden for skellinje. Der kan opstilles faste hegn omkring terrasser mv. i en højde på maksimalt 1,8 m. Der henvises i øvrigt til hegnslovens bestemmelser. 7.4 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse må terrænregulering ikke fi nde sted nærmere skel end 1,00 m. Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 m uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune. Etablering af voldanlæg er ikke tilladt. 7.5 Fællesareal Der udlægges fællesarealer, som angivet på kortbilag Udendørs oplag Oplag må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 7.7 Oplag I delområde IV må der ikke parkeres eller henstilles køretøjer mv. eller etableres oplag af nogen art. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. 7.8 Køretøjer mv. Der må ikke parkeres køretøjer mv. med en totalvægt på mere end kg. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. 18 Oktober 2010

19 Forslag Planbestemmelser Oplag af containere, uindregistrede køretøjer, herunder større både eller uindregistrerede campingvogne i mere end 6 uger, er ikke tilladt. 7.9 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer Belysning Gadebelysningen langs intern boligvej indenfor lokalplanområdet skal ske i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes anvisninger Befæstelse af veje mv. Boligveje skal være befæstet med følgende materiale: sort asfalt eller betonsten. Evt. privat fællesvej, der etableres i randen af lokalplanområdet kan udføres med andet materiale. Veje, fortove, P-båse og stier skal hver for sig udføres i materialer, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Thorup Strandvej som vist i princippet på bilag Vejbredde Veje inden for lokalplanområdet udlægges med en bredde på 10,0 m og anlægges med en kørebanebredde på mindst 6,0 m samt en 2 m rabat i hver vejside. Veje udlægges i princippet som vist på bilag Stier Inden for delområde IV kan der etableres mindre stier efter grundejerforeningens ønske. 8.4 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene i punkt 3 om anvendelse og punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Antenner og paraboler Større fritstående antenner, herunder parabolantenner over 1,00 m i diameter, må ikke etableres inden for lokalplanområdet. 9.4 Varme Opvarmning sker ved individuel varmeforsyning. Der kan anvendes alternative opvarmningsformer som solvarme, jordvarme og andet. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter i området Inden for lokalplanområdet må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2 (se bilag A). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejlende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafi kstøj påfører bebyggelsen og Oktober

20 Planbestemmelser Forslag opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier (se bilag B) Økologiske hensyn Der skal i videst muligt omfang tages økologiske hensyn i forbindelse med byggeriet og den fremtidige drift inden for lokalplanområdet. Ved godkendelse af et byggeri eller arealanvendelse, der udgør en risiko for grundvandet, skal der forinden godtgøres overfor Jammerbugt Kommune, at en forurening ikke vil ramme grundvandet. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Samtlige grundejere inden for lokalplanområdet skal være medlem af én grundejerforening. Grundejerne kan tilslutte sig en eksisterende forening, eller oprette en selvstændig forening Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg, fællesarealer og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til lokalt nedsivningsanlæg. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter, og ændringer heraf, skal godkendes af Jammerbugt Kommune Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Jammerbugt Kommune kræver det. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det spildevandskloakerede kloaksystem efter Jammerbugt Forsyning A/S s anvisninger Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret parkering i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt Beplantning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret beplantning i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt Lokalplan og byplan vedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Bonusvirkning Denne lokalplan giver bonusvirkning, således den endelige vedtagelse af erstatter de tilladelser, som efter Planlovens 35, stk. 1, ellers vil være nødvendige for udstykning og bebyggelse i overensstemmelse med lokalplanen. 16. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne 20 Oktober 2010

21 Forslag Planbestemmelser lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når ind sigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle ind sigel ser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Kommunalbestyrelsen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. Lokalplanen 16.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Oktober

22 Planbestemmelser Forslag Vedtagelse Forslaget til lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 14. oktober Forslaget er offentligt bekendtgjort den 26. oktober På Kommunalbestyrelsens vegne 22 Oktober 2010

23 Forslag Tinglysning Oktober

24 Bilag A: Erhvervskategorier Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også fi ndes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover fi ndes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt ris ikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassifi cering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forurenings begræn s ende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassifi cere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 24 Oktober 2010

25 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografi sk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 Oktober

26 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l Oktober 2010

27 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfl adebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfl adebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning 4-6 Oktober

28 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfl adebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffi nering 7 28 Oktober 2010

29 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller Oktober

30 Bilag B: Støj fra erhverv Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grøn ne kiler mellem erhvervs områ der), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året fi nde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 30 Oktober 2010

31 Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Støj fra erhverv: Bilag B Oktober

32 Bilag C: Støj fra trafik Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafi k afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Beregninger af vejtrafi kstøj baseres på oplysninger om trafikmængde (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafi kstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafi kken normalt er lavere, men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafi k- støjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1: Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafi k på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafi kstøjniveau: under L den 58 db L den db Over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafi kstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafi kstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafi kstøj, der på nuværende tidspunkt er Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafi kstøj. 32